Hver dag går Dansk Komponistforening i byen for skabende kunst med musik og lyd - som medlemsorganisation, som interesseorganisation og som forvaltningsorganisation. Vi gør det, når vi aktivt understøtter strukturer, rammer og betingelser for, at kunstmusik og lydkunst kan ske. Vi gør det, når vi insisterer på kunstens nødvendighed som en særlig menneskelig udtryksform, på vigtigheden af kunst som viden og erfaring samt kunstnerisk udvikling og forskning. Og vi gør det, når vi skaber fysiske, professionelle og sociale rammer for kunstneriske karrierer og fællesskaber.
Som forvaltningsorganisation følger og udvikler vi en dynamisk forståelse af kunstnerisk kvalitet. Som alle kulturens forvaltningsorganisationer er vi året rundt med til både konkret at vurdere værker og projekter, som, vi mener, har kunstnerisk kvalitet, og vi er med til at prioritere iblandt dem ift. uddeling af de ressourcer, midler og interesser, som vi forvalter.
Det kunstneriske potentiale og kvalitetsniveauet er selvfølgeligt langt større og højere, end det felt, som kan dækkes af de legatmidler, vi deler ud. Kvalitet er ikke endelig eller absolut, men tilskuddet er. Der kommer hele tiden både nye komponister og lydkunstnere ind i faget og i kulturlivet, og der udvikler sig løbende nye former for kunstnerisk aktivitet, som skubber til vante forestillinger om, hvad kunstnerisk kvalitet kan være. Kontekst og målgrupper kan spille ind, ligesom vores tids voksende antal opmærksomhedspunkter omkring diversitet, bæredygtighed, og orientering mod samfundet og verden på forskellige måder.
#4 FRA 10-PKTS STRATEGIPLANEN: MANGFOLDIGHED SOM KUNSTNERISK KVALITET
Kunstnerisk kvalitet i dag beror på andre værdier, end tidligere. Tilbage i tiden var der et stort overlap mellem kunstnerisk kvalitet og æstetiske værdier som fx skønhed, balance i
formen, smag og behag m.v. Det gjorde ikke noget, at kunst kun blev skabt på ét kontinent af ét køn, hvis bare den opfyldte tidens æstetiske idealer. I dag foregår overvejelser om kunstnerisk kvalitet inden for et felt, hvor værdisystemet er under konstant og tiltrængt udvidelse og forandring.
Forsvarlig forvaltning er udgangspunktet for den måde, hvorpå Dansk Komponistforening forvalter kulturelle midler. Det har gennem mange år været en eksplicit arbejdsindsats for foreningen, at midlerne kommer bredt ud. Musikskaberes virke bliver i disse år på alle områder mere hybridt. Vi bestræber os løbende på at udvide ansøgerfeltet, og som en lille forening, der i mange sammenhænge repræsenterer mindretal, hører det med til vores selvforståelse, at vi brænder for at arbejde med denne udvidelse på alle leder og kanter.
Mange skabende kunstnere med en baggrund i klassisk musik diversificerer deres praksis og kaster sig ud i andre formater - herunder multimedia, performance, hyperpop, post-punk, noise, og med impro- og samskabende metoder - og mødes i andre formater med andre skabende inden for billedkunst, performance, samt andre grene af musikken, teater, dans og film. Dette blik på omverdenen viser os gang på gang, at kunstmusik og lydkunst i meget høj grad skal skabe sine egne rammer og muligheder, og som forening skal vi til enhver tid følge med og understøtte de strømninger og udviklinger, der sker.
Hvis vi vil debattere, hvad kunstnerisk kvalitet kan være i dag, skal vi først være parat til at tale om kunst. Vi skal være indforstået med, at kunstnerisk kvalitet beror på kunstens værdier, og de værdier, som samfundet ellers mener, gælder for kunst. Værdier og kvaliteter er både filosofisk og økonomisk forbundet med hinanden, men de er ikke identiske – ligesom kunst og kultur er forbundet med hinanden, men ikke kan reduceres til det samme.
JULIANA HODKINSON FORPERSON
GLASGOW
30.10 - 3.11
2024
NORDIC MUSIC DAYS WORD OF MOUTH
It seems fitting that in this leap year, Nordic Music Days (NMD) is making a leap of its own to take place outside the Nordics for only the third time since 1888!
The festival will be hosted by our contemporary music and sound colleagues in Scotland and takes place in Glasgow from 30 October to November 3.
NMD is a nomadic festival, so moving country is not new, but this year there is also a new ambition to build long-lasting partnerships, to work more collaboratively across a range of Nordic and Scottish partners and to place sustainability as a core value in all aspects of the festival.
Scotland has a vivid and diverse music scene. Placed close to the Nordic region, building stronger collaborations between the Nordics and Scotland is an obvious way to strengthen international focus, develop intercultural dialogue and increase the export of Danish and Nordic music and sound.
Glasgow is a UNESCO City of Music and home to the Royal Scottish National Orchestra, who are leading the partnership in Scotland on behalf of a range of Scottish partners. Placing the festival in Glasgow enables us to work within a wellestablished contemporary music scene to bring Nordic music and sound to new audiences, ensembles, orchestras and educational organisations.
The many musical, social, cultural and linguistic links that exist already between the Nordics and Scotland was a focus in the early discussions of the 2024 curator team. The theme ‘Word of Mouth’ emerged as a way of expressing these connections and invoking Nordic Music Days as a space where ideas, stories and music could be shared, passed on and developed through experience and dialogue.
In addition to the core artistic programme, this experience exchange will be facilitated through a new industry programme, built in collaboration between colleagues from the Nordic and Scottish composer societies and export organisations and with input from composers through the recent Nordic Music Days feedback survey.
Festivals are unique in that they create a temporary society with diverse actors. In the style of the Nordic folkemøde tradition, the industry and public engagement programme aims to be a meeting place where exchange flows between the various actors through activities that stimulate and inspire.
Taking Nordic Music Days out of the Nordics creates a space for considering our shared values, challenges and solutions between the Nordics and Scotland, a space to reflect on our place within global society and a space to build new connections, networks and opportunities to work more internationally.
We hope you will consider joining us in Glasgow for the 2024 exploration and exchange of new music, sound, ideas and innovative practices and to celebrate Nordic contemporary music and sound with your peers!
BY RACHEL FAULKNER PROJECT MANAGER
MØD NOGLE AF
DKF'S MANGE TRANSNATIONALE MEDLEMMER
DKF har i skrivende stund 318 aktive medlemmer af 27 forskellige nationaliteter fra seks forskellige kontinenter!
Hvordan er det at være komponist med et ben i to eller flere forskellige lande, hvilke udfordringer møder de, og hvad gør det ved deres kunstneriske drive?
Vi har talt/skrevet med Sophia fra Georgien, Mauro fra Italien, Amir fra Iran, Calum fra Australien og DKFs første medlem fra Grønland nogensinde, Arnannguaq.
AMIR
TAFRESHIPOUR
HVORDAN ER DET SOM KOMPONIST
AT LEVE INTERNATIONALT OG
MELLEM FLERE KULTURER?
Skønt mit navn Amir Mahyar Tafreshipour måske kan lyde fremmedartet, så drag ikke forhastede konklusioner. Jeg betragter mig selv som hjemmehørende i 3 lande og har rødder i alle 3. Jeg er født i Iran og 10 år senere adopteret til Danmark. Flyttede så til England efter min uddannelse fra musikkonservatoriet i Esbjerg og er nu borger på forskellige måder i alle tre lande.
Hver gang jeg oplevede en ny udvandring, og det er sket siden min barndom, har jeg været oppe imod nye kulturelle udfordringer og har været nødt til at integrere mig, også musikalsk, men det var mig ikke imod, da jeg lærte at benytte de drastiske ændringer til nye musikalske ideer. Det har klart påvirket min musik at skulle sætte min fod i tre kulturer én efter én i løbet af 50 år.
En langvarig krig oplevet i min barndom afspejles tydeligt i mit værk 'Images of Childhood'. Den grænseløse og konstante inspiration fra danske komponister - især fra mit idol N.V. Bentzon - kan høres i "Fra A til B", og i England er jeg en del af operascenen og skriver nu på min opera nummer tre. De enorme landområder i Iran med sin kontrasterende natur er at finde i min "Yearning for C" for ensemble.
Jeg er helt naturligt blevet formet af disse omvæltende livsændringer, men jeg har taget imod det hele uden nogen afvisning, hvilket nu er tydeligt i min musik og personlighed.
HVAD FOR ET KUNSTNERISK DRIVE,
GIVER DET DIG?
I min praksis som komponist fordyber jeg mig i forskellige kulturer. Jeg har haft den heldige mulighed at med næsten uberørt materiale at kunne væve nye lyde i en blanding fra øst til vest, godt drejet, snoet og præsenteret i værker der ikke bærer præg af "orientalisme, eksotisme" o.lign.
I et af mine seneste projekter ledte jeg efter et tomt og øde sted i det sydøstlige Iran og derfra hele vejen til grænsen til Pakistan. Der var jeg heldig at støde på en landlig musiker og hørte de smukkeste melodier uden lighed med noget, jeg har hørt før. Umiddelbart kom disse melodier til at fungere i en violinkoncert, som jeg i øjeblikket arbejder på, og som skal uropføres i London.
Min anden opera var også stærkt påvirket af min professionelle hobby som bjergbestiger, der ser kontrasterne mellem Danmarks himmelske endeløse hav og Irans høje bjerge. Jeg tænker ikke på at stoppe. Der er altid et kunstnerisk "hvorfor?", og jeg føler og håber, at jeg stadig vil tilføje flere kulturer til min musikalske kuffert i fremtiden.
HVORDAN ER ARBEJDSVILKÅRENE FOR DIG, DER ARBEJDER I FLERE LANDE OG/ELLER MÅSKE HAR DIT
NETVÆRK ET ANDET STED END DEM OMKRING DIG?
Med alle fordelene er der nogle ulemper ved denne multikulturelle virkelighed. Netværk er vigtigt, og det er en vigtig opgave at bevare og udvikle det netværk. Som konstant rejsende er der behov for finansiering og gode kontrakter, og så er ulempen ved det hele den manglende tid mellem mine elskede tre kulturer.
Man kunne selvfølgelig koncentrere sig og fokusere på ét område, men igen vil vi som komponister gerne lyde anderledes end de andre, hvilket altid har været tilfældet, og hvor skulle musikken i mit tilfælde ellers komme fra? Bestemt ikke kun fra én kultur. Mine samarbejder er for det meste i London, men derfor leder jeg alligevel efter materiale andre steder og starter gerne et projekt op på trods af både afstand og geografisk placering. For tiden handler det i London for mig om operaer med musik inspireret af store højder.
Jeg må indrømme, at jeg mister nogle muligheder for optræden ved ikke at have ét fast sted; men jeg tror ikke, der er mange komponister, der har skrevet et tema i bjergene, som blev til en opera opført på Tete a Tete-festivalen i London. Musik kommer fra både det nære og fjerne, og jeg har valgt de udtryksformer og genrer, der er længst væk fra performance-platforme, som jeg ikke har noget levende forhold til.
ARNANNGUAQ
GERSTRØM
Arnannguaq er født og opvokset i Grønland og har dermed en blandet kulturbaggrund, i og med at Grønland som en del af Rigsfællesskabet også er en del af Danmark. Men hun kommer på den anden side også med en helt anden kulturel baggrund med det grønlandske sprog og den oprindelige inuitkultur, der er af en helt anden kulturel stamme.
Hun har gået på MGK i Danmark og er uddannet fløjtenist efter studier i både Danmark, Sverige og England. Hun begyndte at interessere sig for komposition, da hun som mangeårig dirigent for orkestre i Grønland lavede arrangementer af mange forskellige typer musik – klassisk, pop, rock, og Kalattuut - grønlandsk polka.
Efter sparring og et længere forløb hos Svenn Skipper (nu afdød pianist, dirigent, komponist og arrangør, red.) blev hun opmuntret til at begynde at skrive egne stykker, og et samarbejde med Københavns Blæserkvintet satte for alvor gang i kreativiteten med at komponere.
I Grønland er der ikke et miljø for klassisk kompositionsmusik, og Arnannguaq er, så vidt hun ved, den eneste i Grønland, som skriver klassisk partiturmusik – ”jeg vil rigtig gerne møde nogle andre, hvis de findes…”
Derfor har det til tider været en ensom rejse med klassisk musik, selvom langt flere i dag spiller klassisk musik, og der findes flere etablerede musikskoler i Grønland.
HAR DU SAVNET ROLLEMODELLER?
”Jeg har som dirigent selv været meget bevidst om at være en rollemodel over for børn og unge, både med hensyn til at tage en uddannelse og gøre det, man brænder for”
Selvom Arnannguaq ikke har kunnet spejle sig i rollemodeller inden for den klassiske musik i Grønland, har der været andre inspirationskilder.
I Grønland er der rigtig mange dygtige sangskrivere og elektroniske musikere, og ”jeg har så været inspireret af noget, som nok er anderledes end, hvad der er de fleste komponister forundt - nemlig vores inuittraditioner. Jeg er opvokset i et land, hvor alle har musikken som en naturlig del af deres liv. Alle synger og spiller, og det kan godt være, de ikke skriver noder, men der er masser af musik”, siger Arnannguaq.
Hun nævner som eksempel strubesang, trommedans og inuittraditioner, som har fået en renæssance de seneste 10 år, og som hun selv inddrager direkte eller indirekte i sine værker.
I det hele taget har hun mødt mange dygtige mennesker på sin lange musikalske rejse. Ikke mindst musikere som har været gode til at opmuntre hende og få hende til at tro på sine drømme. Så på den måde har hun haft masser af rollemodeller som komponist – det har bare været en anden type rollemodeller.
TÆTTERE PÅ DET PROFESSIONELLE MUSIKLIV
En af udfordringerne i Grønland er, at der ikke er etablerede professionelle orkestre, og det er dyrt at få fløjet musikere ind til Grønland. Det har derfor været en af årsagerne til, at Arnannguaq flyttede fast til Danmark for to år siden for at være tættere på den del af musiklivet. Det har også været vigtigt for hende at blive medlem af DKF og blive en del af et fagligt kollegafællesskab og herigennem få mere viden om at få sin musik formidlet ud.
”Det er gået hurtigt med de mange muligheder, der er opstået på de to år, og jeg vil gerne samarbejde endnu mere med både andre komponister men også musikere om at lave nye ting” afslutter Arnannguaq vores interview med at sige. Hermed er opfordringen givet videre.
CALUM
BUILDER
Calum kom til Danmark fra Australien i 2018 for at studere på Rytmisk Musikkonservatorium i København. Han er saxofonist og kommer oprindeligt med en baggrund fra jazz- og improvisationsverden, og at det lige blev København, valget faldt på, var lidt af en tilfældighed. En god ven var på rundrejse i Europa og anbefalede København til Calum, da Calum luftede idéen om og lysten til at studere i udlandet.
”And now I am stuck here” siger Calum, som i bogstaveligste forstand ikke kunne forlade Danmark endsige rejse ind i sit hjemland Australien, da coronaepidemien rasede i de efterfølgende år.
EUROPÆISK KUNSTMUSIK
VS. AUSTRALSK
Mødet med Rytmisk Musikkonservatorium åbnede op for en hel ny mentalitet hos Calum: ”It is quite a radical school. It’s about deconstructing everything” – en saxofon kan bruges til andet og mere end at spille noder.
Også mødet med et nyt kontinent og den europæiske kunstmusik har gjort indtryk og har fået ham til at indse, hvor meget australsk musik ligner den amerikanske musikscene.
”I always thought we were more aligned with a British mentality in a way. But a lot of the music we consume there is actually more in line with the US” siger Calum og fortsætter “when I moved here, it took me a while to wrap around my head living in a place where I can do the crazy ideas that I want to do. They are actually embraced here. I was able to experiment on a level I wasn’t able to experiment before.”
HVILKE UDFORDRINGER HAR HAN SÅ
MØDT SOM KOMPONIST I DANMARK?
“It has never been difficult to find someone to play with but to get paid a tarif for it has, and learning the different funding systems have been a challenge” svarer Calum på spørgsmålet.
I Australien søger man typisk om en masse penge ét sted, og enten får du hele beløbet eller ingenting. Får du ikke noget, gør alle det nogle gange gratis.
Her i Danmark fundraiser man med 10.000 her og 5.000 der fra forskellige puljer/fonde for at samle penge til et projekt. Det har været den største udfordring at forstå det system.
Forhandling om bestillingshonorar har Calum ikke oplevet som det store problem. “Maybe I need to be more disagreeable”, siger Calum, som dog synes, han har været meget heldig med de samarbejder, han har haft med gode musikere. Selvom der ikke altid har været mange penge til bestillingen, har han i stedet kunne forhandle på andre parametre som mere workshoptid eller formatet på premieren, hvilket han er meget taknemmelig for.
I Australien er bestillingskulturen således, at der er nogle få steder med mange penge, som støtter de ældre mere etablerede komponister. ”As an up- and coming composer – it takes a while to get into that kind of funding”.
KONTAKTEN TIL AUSTRALIEN
Calum har for nuværende flest projekter i Danmark. Han har haft flere planer om koncerter i Australien, som ikke er blevet til noget pga. Coronaepidemien, der har hærget i længere tid i Australien end her, og hvor man har kunnet mærke efterveerne helt ind i 2023.
Men sammen med gruppen ILK Collective, som Calum er en del af, har de talt om muligheden for at lave en udveksling med Australien og bringe de to musikscener sammen. OG nu hvor vi har en australsk dronning, er det måske tid til at udnytte den forbindelse - "Maybe I should write a commission proposal…” siger Calum og griner.
MAURO
PATRICELLI
Med lyst til at prøve at bosætte sig i et andet land og med en fascination af Skandinavien og nordisk folkemusik tog Mauro i 2007 beslutningen om at rykke rødderne op fra byen Imola tæt på Bologna og flytte til København.
”Det første halve år havde jeg ingen forventninger. Jeg var så sulten efter et større kulturelt udbud, fik medlemskab i Jazzhouse og hørte avantgarde samt klassisk musik. Det var næsten som en honeymoon i starten. Jeg havde ingen konkrete forventninger til at starte med. Det var klart, at jeg måtte starte med at udforske miljøet.”
Men derefter blev det meget svært. Mauro forsøgte uden held at byde ind med sine egne italienske projekter. Han havde tidligere realiseret projekter på højt professionelt niveau bl.a. præsenteret på den nationale radio i Italien, og nu måtte han vende tilbage til et meget lavt niveau og søge samarbejde med amatørmusikere og studerende. Efter et par år blev han meget modløs, og han var ved at give op i forhold til at skabe sig en komponistkarriere i Danmark.
”Min efterfølgende analyse er, at det kan være nemmere, hvis du har studeret i Danmark. For her er konservatoriet et sted, hvor alt kan ske, og hvor en vigtig del af komponistens netværk etableres. Har du ikke studeret i Danmark er det svært at komme ind i et miljø, hvor alle kender hinanden - det er svært at banke på døren. Det positive er til gengæld, at når man endelig lykkes med at komme ind i miljøet, går det hurtigt – endda hurtigere end man kunne forvente”
ET SKELSÆTTENDE MØDE
Igennem en spansk pianist mødte Mauro percussionisten Matias Seibæk – et møde som Mauro med egne ord kalder for et mirakel. I forbindelse med Mauros første institutionelle anerkendelse i form af et arbejdslegat fra Statens Kunstfond til et folkemusikprojekt, var Matias meget begejstret for hans idéer og investerede meget tid og energi med sit ensemble på at spille et helt koncertprogram bestående af Mauros musik. Så fra kun at have samarbejdet med amatørmusikere i Danmark kom Mauro fra da af til at arbejde sammen med topprofessionelle musikere.
DET KUNSTNERISKE DRIVE
Næsten ved en tilfældighed har Mauro startet en karriere inden for musikdramatik. I Italien er der en stor tradition for opera - men opera fra gamle dage. Man er mere konservativ og tilbageskuende, og der er ikke mange komponister, der eksperimenterer i nye kammeroperaer eller udvikling af genren.
I Danmark oplever Mauro, at vi er mere modige og eksperimenterende, og det har inspireret ham til at kombinere den italienske kulturelle tilgang til fortiden med den danske fremadskuende ved at præsentere historisk materiale på en ny og eksperimenterende måde.
Mauro har i øvrigt også en kandidatgrad i historie, og denne blanding af det historiske med det nye er gået hen og blevet til musikdramatiske projekter, som han har haft stor succes med. Det gælder fx dokumentaroperaen Skattegraveren, der bygger på dansk etnografisk materiale og
på folkemusikalske traditioner, og som bl.a. blev Reumertnomineret som årets særforestilling.
”Jeg ville aldrig have tænkt på at lave den slags musikteater, hvis jeg var i Italien”, siger Mauro, som paradoksalt nok har haft stor succes med at præsentere netop Skattegraveren for et italiensk publikum de sidste par år.
ARBEJDSVILKÅR SOM UDLÆNDING
Som italiener oplever Mauro en meget nemmere og mere transparant proces i Danmark i forhold til institutioner og til at søge finansiering.
”Forholdet til institutioner er anderledes i Italien. Her skal man gå igennem politiske institutioner eller personer for at opnå finansiering af sine projekter. Vejen er ofte uklar og institutioner kan evt. støtte dig på grund af en politisk agenda og ikke nødvendigvis, fordi de tror på projektets indhold. Så det er svært at vide, om støtten er udtryk for, at man skal fortsætte ad den vej som kunstner, eller om det blot er resultatet af en heldig politisk dynamik”.
Mauro har ikke oplevet nogen form for forskelsbehandling som udenlandsk komponist i Danmark. Som eksempel på dette nævner han, at han fik lov til at præsentere Skattegraveren på Nordiske Musikdage på Færøerne i 2021.
”Det var et kæmpe privilegie for mig. Godt nok var projektet indholdsmæssigt meget dansk, men jeg er italiener, og jeg oplevede det som et bevis på manglende fordomme”.
SOPHIA
SAGARADZE
Sophia Sagaradze kommer fra Georgien, er 26 år og har været medlem af DKF siden 2022. Efter at have færdiggjort en bachelor i klassisk komposition fra konservatoriet i Tblisi, havde hun lyst til at videreuddanne sig i retning af filmmusik eller elektronisk musik. Nogle af hendes venner i Georgien anbefalede hende at søge mod Danmark, fordi der var et godt studiemiljø for elektronisk musik. Hun kendte intet til Danmark, talte dårligt engelsk og regnede egentligt ikke med at komme ind med en baggrund som klassisk komponist; men ind på DIEM kom hun til sin store overraskelse. Hun har nu taget sin master og bor i Aarhus på femte år.
"You come here, you study, you build your network, gain your experience, and establish connections. My 'professional' life is connected to the Danish scene. So, as a composer, sometimes I feel more Danish than Georgian."
NETVÆRK MELLEM DANMARK OG GEORGIEN
Selvom det er hårdt at være kunstner, er Danmark et godt land at være kunstner i, mener Sophia. Der er mange åbne døre, hvis du selv gør en indsats.
Sidste år fik hun dog lidt hjemve, for “many good things happen in Georgia at the moment, so I founded my company there, Sound Art Georgia. My goal is to recreate my connections back home, by doing a sound art festival there”, fortæller Sophia som også fortæller, at der ikke findes et sådan sound art forum i Georgien, og at hun dermed, ud over at kunne genskabe et netværk til sit hjemland, også vil kunne bruge sit danske netværk og præsentere danske komponister i Georgien.
TABUBELAGT AT TALE OM HONORAR
Sophia savner større åbenhed blandt kunstnere omkring, hvor meget de får i honorar, og hun oplever, at emnet er et tabu her i Danmark.
"DK is a wealthy country, and when you come from a poor country, you don’t know how much you should get paid. I actually got paid way less than I should have. It took a few years to understand what a Danish standard is. As far as I know, in other fields, it is a bit easier and faster to have an overview."
En ven så tilfældigvis, hvad Sophia havde fået i honorar for et værk og undrede sig over, at hun kun fik det halve af, hvad han fik for et værk af samme længde, ja eller faktisk af lidt kortere længde. Sophia var på daværende tidspunkt studerende og fattig, og troede hun var blevet tilbudt et højt honorar.
Samtidigt kan hun ikke altid tillade sig at sige nej til et lavt honorar, selvom hun har lyst, for de danske myndigheder ønsker dokumentation for, at hun har en indtjening for at kunne opretholde sit visum. LEAVE YOUR COMFORT ZONE!
”But I’m super lucky! I was 24 when I started teaching at the conservatory” tilføjer Sophia, som også mener, at det, at hun nu bor i et andet land uden sin familie, er udfordret og har forladt sin comfort zone, har givet hende et større kunstnerisk drive, fordi hun ikke har kunnet slappe af. Hun har skullet arbejde hårdt og begynde forfra for at etablere sig som komponist i Danmark.
"I always encourage Danish artists to go somewhere for at least half a year—to leave their comfort zone. Challenges, crises, and starting things from the beginning refreshes and do a lot for your art as well."
SPÆNDENDE PROJEKTER PÅ
VEJ I 2024
GENSTART - GENOPFØRELSER
OG NYE KONCERTFORMATER
2024 byder også på projektet Genstart, som er et samarbejde mellem Art Music Denmark, Dansk Komponistforening og Edition·S, der har fokus på genopførelser, nye koncertformater og kunstnerisk fællesskab.
Projektet lægger vægt på nye koncertformater og henvender sig til musikere, ensembler og komponister med henblik på udvikling og samarbejde om genopførelse, fortolkning af værker og formidling af koncerter.
Læs mere på artmusicdenmark.org/open-call-genstart/
DIALOGISK KOMPOSITION
Dialogisk komposition er et workshopforløb for professionelle komponister om at skrive for stort orkester, hvor musikerne er vant til at arbejde i et skabende rum. Projektet og workshoppen ledes af komponist og studielektor ved Københavns Universitet, Mads Pagsberg, der undervejs giver sparring på kompositionsprocessen, og som også dirigerer orkesteret ved de afsluttende workshopkoncerter under Copenhagen Jazzfestival i dagene 10. og 11. juli.
Følg med på DKFs nyhedskanaler om tid og sted for koncerterne.
P2 TALENT OG KOMPONIST SKAL UNDERSØGE AI STEMMESYNTESE
Vi gentager succesen fra 2023 og har igen i år et samarbejde med DR P2 om Årets P2 Talent og kompositionen af et værk.
P2 Talentet 2024 er sangsolisten Louise McClelland Jacobsen, og årets nye værk skal komponeres af Kirstine Lindemann, der blev udvalgt af en jury på baggrund af et open call i februar 2024.
Med sit nykomponerede værk vil Lindemann udforske AI stemmesynteses sårbarhed ved at skubbe det til grænsen for, hvad det kan og bruge netop de områder, hvor det fejler, og det uventede ”glitchede” opstår.
I værket vil Lindemann sammen med P2 Talentet gå på opdagelse i DR’s arkiver og finde sangfragmenter, som en AI stemmesyntese skal fortolke. Melodikken i sangen vil forvirre maskinen, hvorfor nonsenssætninger opstår.
Læs mere på side 49, hvor Kirstine fortæller om arbejdet med AI og tankerne bag og følg med på komponistforeningens kanaler, når vi følger processen, der leder op til uropførelsen af værket d. 29. juni i Nørre Vosborg med Ensemble MidtVest.
THE NORDIC-BALTIC SOUND RESIDENCY NETWORK
´Et nyoprettet netværk af Sound residencies i Norden og Baltikum skal dele eksisterende muligheder for residencies og styrke karrieremuligheder for komponister og lydkunstnere på tværs af grænser.
Partnerne i netværket tilbyder residencies til professionelle nordiske og internationale kunstnere. Nogle programmer tilhører uddannelsesinstitutioner, nogle kunstinstitutioner og andre er uafhængige. Men vi deler alle målet om at tilbyde professionelle kunstnere en attraktiv forsknings- og arbejdsramme med teknisk udstyr og faciliteter samt netværksmuligheder med andre kunstnere og lokale partnere.
Projektet er støttet er Nordisk Kulturkontakt, og på nuværende tidspunkt er følgende organisationer med i netværket:
Sound Art Lab, Struer, DK Inter Arts Center, Malmö, SE NOTAM, Oslo, NO Rupert, Vilnius, LT Elektronmusikstudion, Stockholm, SE Inkonst, Malmö, SE Lithuanian Composers Union, LT Dansk Komponistforening, DK
Netværket kommer løbende til at dele aktiviteter og indsatser fra både selve netværket og hver af partnerne i 2024, og du kan følge netværket på Instagram nordicbaltic_soundresidencies
ORKESTERMUSIK PÅ SPOT FESTIVAL MED SPOT FLUX
MED PROJEKTET SPOT FLUX LANCEREDE SPOT FESTIVAL I AARHUS OG DKF UNDER DETTE ÅRS FESTIVAL
3. OG 4. MAJ EN NY PLATFORM, DER SKAL PRÆSENTERE EN BRED PALLETTE AF SAMTIDENS ORKESTERVÆRKER.
SPOT FLUX gør det muligt for orkestre at præsentere det store arbejde, de over flere år lægger i at fremføre ny kunst musik. Et orkesterværk har en lang rejse fra ide til virkelig hed, og projektet sætter fokus på de stærke og helt essentiel le samarbejdsrelationer, der er mellem komponist, orkester, dirigent og producent.
På denne første version af SPOT FLUX præsenterede Athelas Sinfonietta, Aarhus Kammerorkester, Damkapellet og Århus Sinfonietta tilsammen værker af hele 13 forskellige komponi ster, som de over årene har haft tætte samarbejder med, og koncerterne var velbesøgte af et nysgerrigt publikum.
Udover koncerterne var der også et konferenceprogram, hvor DKF dels faciliterede en samtale mellem komponister og deres samarbejdspartnere om de komplekse skabelses- og samar bejdsprocesser bag den nye kompositionsmusik; dels afholdt en session hvor man kunne møde fire forskellige komponister, der hver især fortalte om tankerne bag udvalgte værker.
EN VÆRDIBASERET FORENING
AF SINE TOFTE HANNIBAL, DAGLIG LEDER I DKF
Dansk Komponistforenings nuværende strategi er i høj grad fokuseret på de store dagsordener i det omgivende samfund som grøn omstilling, diversitet og lige muligheder. Som en forening, hvis platform er skabende kunst, omhandler strategien også udvikling af kunstnerisk praksis og skabende kunstneres arbejdsvilkår. Men ligesom mange andre organisationer, foreninger, virksomheder, institutioner er foreningens strategi og arbejde baseret på værdier i relation til vigtige samfundsdagsordener, som vi mener, det er vigtigt at kæmpe for, og som vi gennem forskellige metoder, handlinger og greb så vidt muligt prøver at realisere i vores aktiviteter for bl.a. derigennem at legitimere foreningens arbejde og eksistens. Som en værdibaseret forening er det vigtigt at ’gøre’ de værdier, vi står på – walk the talk så at sige - så det ikke kun er ord, men også handling. Hvordan vi handler bedst muligt er til konstant overvejelse og diskussion, både med os selv og med vores omverdener.
Indadtil i organisationen udvikler vi løbende politikker og procedurer for at understøtte arbejdet udadtil. Sammen med foreningens medlemmer har vi udarbejdet en samværspolitik, og foreningens bestyrelse og medarbejdere har taget det norske Balansemerket, en mærkningsordning mod diskrimination og seksuel chikane i kulturlivet – begge dele for så vidt muligt at skabe trygge rammer om både professionelt og
socialt samvær i regi af foreningen og for at klæde os selv bedst muligt på til at håndtere episoder med grænseoverskridende adfærd. Alle udvalg i foreningen trænes i bevidst at håndtere blinde vinkler, og i samarbejde med andre organisationer i musiklivet har vi etableret netværket Trygt Rum, der driver en anonym rådgivning, har udarbejdet en handleguide og safe space-principper til musikbranchen og planlægger uddannelse i bevidst gatekeeping.
Vi ser det som en styrke løbende at kvalificere foreningens arbejde gennem at hente inspiration og viden udefra på forskellige måder; vores principper om lige adgang for alle mhp at sikre åbne og inkluderende processer i open calls, konkurrencer mv. tager delvis afsæt i Sound and Musics Fair Access Guidelines, og sammen med UKK – kunstnere, kuratorer og kulturformidlere afsøger vi, hvorvidt en version af det hollandske værdibaserede kodeks, the Fair Practice Code, kunne være et konkret redskab til at skabe bedre arbejdsvilkår i Kulturbranchen.
Vi nedsætter jævnligt studie- og arbejdsgrupper med kunstnere og samarbejdspartnere udefra, der med et mandat og opdrag fra bestyrelsen tilvejebringer viden og input til bestyrelsens strategiske arbejde bl.a. med grøn omstilling og etnisk diversitet, men altid med frihed til at vælge deres egne arbejdsmetoder og formater. Vi ser det som en relevant og brugbar metode til at udvikle en kritisk masse, hvor den ikke er, men også til jævnligt at invitere et kritisk blik udefra ind for derigennem at udvikle, evaluere og kvalificere både foreningens strategi og aktiviteter.
Endelig har vi tilsluttet os Musiklivets partnerskabs kodeks for et bæredygtigt musikliv og skrevet under på Music declares an emergency og dermed forpligtet os til konkrete handlinger ift. omdrejningspunktet for disse kodekser. Noget ligger
lige for som f.eks. udarbejdelse af politikker som beskrevet ovenfor, andet kræver en længere, vedholdende indsats som f.eks. at kunne skifte bank mhp at sikre, at foreningens penge er placeret et etisk funderet sted. Og ligesom vi gør brug af andres gode erfaringer og velafprøvede modeller, vil vi gerne dele vores erfaringer med sidstnævnte, så flere værdibaserede foreninger og organisationer kan lykkes med at få en bank, hvis praksis spejler den enkelte organisations værdisæt. Dansk Komponistforenings forkvinde, Juliana Hodkinson, skrev ved årsskiftet indlægget Bankskifte er også et redskab i klimakampen, som kan læses i en opdateret version på de næste sider.
BANKSKIFTE ER OGSÅ ET VÆRKTØJ I KLIMAKAMPEN
AF JULIANA HODKINSON, FORPERSON I DANSK KOMPONISTFORENING.
KULTURMINISTERIET ANNONCEREDE I SLUTNINGEN AF 2023, AT DE VIL GØRE DET LETTERE FOR FORENINGER AT VÆLGE BANK
OG OPRETTE EN KONTO, OG DET ER ET RIGTIG GODT TILTAGOGSÅ FOR KULTURLIVETS BIDRAG TIL AT LØSE KLIMAKRISEN.
De mange forhindringer, der har stået i vejen for, at foreninger kan oprette en konto i mindre og ofte etiske banker, har betydet, at mange kulturorganisationer er blevet hængende med kontoer i store, uetiske banker, der skaber overskrifter om både hvidvask og kredit til miljøskadelige industrier.
Kulturlivets foreninger består ikke kun af frivillige og lokale ildsjæle, men også af professionelle sammenslutninger, som fx Dansk Komponistforening (DKF), der i bankernes optik nemt sættes i bås med det uregulerede foreningsliv. Intet produkt, intet turn-over; ergo hvor kommer pengene fra, og hvor går de hen?
Sidste år beskæftigede vi os i DKF med, hvordan vi som forening kan bidrage til en ny grønnere økonomi. Via vores underskrift af deklarationen Music Declares an Emergency har vi i DKF forpligtet os til bl.a. at italesætte en diskussion om, hvordan vi kan opnå en CO2-neutral musikbranche, og vi har forpligtet os til selv at agere proaktivt for at opnå dette
– herunder, at lægge vores penge det rette sted. Derfor var det ved årsskiftet en stor glæde at konstatere, at det endelig lykkedes at skifte til en mere etisk bank.
Det er stadig sådan, at der på verdensplan går flere økonomiske midler til at understøtte miljøskadelige fossilindustrier, end til at rette op på menneskeskabt klimaforandring. Men investeringen i ren energi vokser hele tiden, og mange organisationer i finanssektoren arbejder med investeringer i ren energi, selvom de fortsat parallelt støtter op om fossilindustrien. Derfor mener vi, at det er vigtigt at bruge sin forbrugerkraft til at italesætte begge udviklinger.
HVORFOR ER DET VIGTIGT, AT KULTURBRANCHEN
SKIFTER HOLDNING OG ADFÆRD IFT. BANK OG
ØKONOMI, OG HVORFOR ER DET VIGTIGT, AT VI
KOMMUNIKERER OFFENTLIGT OM DET?
En meget jordnær grund er, at kulturen også er store penge. Kunst og kultur er en industri, der har en stor omsætning og indgår i forbrugsmønstre ved siden af medier, alkohol, tøjkøb, rejser, m.v. Musikbranchen – på lige fod med fodbold og golf – kan på globalt plan godt mærke effekten af massiv statslig investering fra Saudi Arabien, som under sidste års COP28forhandlinger var den nok største kæp i hjulet.
En anden grund er, at kulturen, i samfundets bevidsthed, ofte er forbundet med ideelle værdier, overordnede fortællinger, menneskelige kærneværdier og livsstil. Når kulturlivet handler på relevante budskaber, forstærkes effekten i samfundet betydeligt. De beslutninger, som kunstnere og kulturorganisationer foretager, tolkes ofte ift deres symbolværdi. Når kunst-
nere træffer valg eller lægger en kurs ift. vores tids helt store dilemmaer, understøtter de bredere systemændringer – både reelt og med budskaber.
Offentlige protester om klimaemner bliver mere og mere udfordret – hidtil lovlige former for protest indskrænkes kontinuerligt i fx Storbritanien og Tyskland, og der er tilsyneladende mindre og mindre opbakning til aktivisme og protestaktioner. Derfor er en professionel italesættelse og debat om adfærd og klima vigtigere end nogensinde.
Det har betydning, i hvilken bank man lægger sine penge, og om man som organisation bruger revisionsfirmaer og konsulenter med høje etiske standarder, eller nogen der er på kanten af loven mht skattely, hvidvask og gyldne håndtryk eller er aktive i miljøskadelige økonomiske praksisser.
HVORDAN GJORDE VI?
DKFs bankskifte fra Danske Bank til Merkur har ikke været nemt, og vi er i flere omgange blevet afvist som ny kunde pga. vores status som forening. Flere af vores medlemmer har sparret med os om nødvendigheden af at positionere vores organisation i forhold til både etiske og grønne pengestrømme, og har været med til at sortere i udfordringerne og holde bolden for øje. Vores regnskabsmedarbejder satte sig for at undersøge etisk som uetisk praksis i bankverdenen inden for både grønne og fossilbaserede sektorer.
Mens vi påbegyndte en klageproces over for Merkur om at blive godkendt som kunde, beskæftigede vi os med Mellemfolkeligt Samvirkes (MS) kampagne op til Danske Banks aktionærsamling i marts 2023, hvor MS klagede til Forbrugerombudsmanden om Danske Banks vildledende mar-
kedsføring af 10 investeringsfonde udbudt af Danske Invest. MS-kampagnen gav os indsigt i nuancerne omkring, hvad det betyder for den grønne omstilling at henholdsvis kræve et stop for fossilaktiviteter øjeblikkeligt eller på sigt.
Som medlemsorganisation risikerer man at indtage en position, der er mere radikal, end hvad alle organisationens medlemmer kan stå indenfor. Omvendt kan det for andre være demotiverende, hvis man som forening ikke tager ansvar og handler i tråd med foreningens værdier. Derfor er det vigtigt at dele viden om, hvilke muligheder man som kulturorganisation reelt har for at gøre en forskel og komme i mål med noget så konkret som et bankskifte.
AI – PERSPEKTIVER
OG MULIGHEDER
KUNSTIG INTELLIGENS (AI) ER PÅ ALLES LÆBER I ØJEBLIKKET.
AI-TEKNOLOGIENS FUSION MED TEKNOLOGI I MUSIK HAR
ÅBNET OP FOR EN NY VERDEN AF MULIGHEDER, MEN REJSER SAMTIDIGT OGSÅ EN RÆKKE KRITISKE OG ETISKE SPØRGSMÅL.
VI HAR BEDT TRE DKF-MEDLEMMER, SOM ALLE HAR BRUGT ELLER BRUGER AI I DERES KUNSTNERISKE VIRKE, OM AT DELE DERES TANKER OM AI MED OS.
HARMONIES OF CODE AND ETHICS
MUSIC AI AND ETHICAL DILEMMAS SURROUNDING COPYRIGHT
BY CRISTIAN VOGEL
Generative Music AI, a subfield of Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning (ML) is actively impacting music creation and music consumption, across the full spectrum of contemporary music culture, from industry to public domain to private listening. Potential future directions for Generative Music AI include the development of more sophisticated models that can understand and replicate the nuances of human musical expression, as well as the integration of AI into music production, music discovery and data-driven marketing. This short essay does not attempt to cover the whole field, but instead touches upon some of the research and technologies behind Music AI whilst highlighting the urgent debate around author rights. Let’s dive in.
The use of AI in music composition and production has gained significant traction in recent years. A major player in this field, for example, is a company called Suno, whose product allows any person (or automated script ) to generate 2 minutes of high fidelity ‘original’ music from a model using a simple text prompt, such as ‘An orchestral theme for a romantic movie’. Et voila. To the undiscerning ear, you get exactly what you asked for. But on repeated listening, it’s hard to imagine how such a recording could ever be considered as a professional work of art. Nevertheless, progress
moves very fast in this space, and it is only a matter of time until the results of generative music AI will be embedded in the modern soundscape.
So how does this ‘magic’ work? In a nutshell, the technological process to create a generative AI model, involves ‘training’ one or more ‘Neural Networks’, types of data structures loosely inspired by the structure and function of the human brain. They consist of millions of interconnected nodes, or “neurons,” that have processed and analyzed data points to then become ‘biased’ or ‘weighted’ according to statistical attributes of the input data. They also learn from their own growing internal data structures which develop over what is termed “the epochs” of training. Training is an expensive process, which uses a huge amount of computation and therefore energy. The energy consumption and environmental impact of training AI models is something that remains highly controversial, and certainly some reports suggest a significant negative impact. In general, the training of models seems to be an opaque and unregulated engineering process.
In the context of Generative Music AI, networks get trained on large datasets of musical recordings and/or notated music, allowing them to learn the patterns and structures that underpin different musical styles and sounds. Researchers use complex data processing to extract and connect millions of musical parameters in such a way so that from any arbitrary input — be it a text prompt, a snippet of sound or just a few notes — the neural network can extrapolate its training data and serve forth a result — a novel composition synthesized from its training.
The state of the art for music model training is largely based on the last few decades of research in the engineering fields of machine listening and audio feature extraction. Intere-
stingly, given the knowledge domain, very little input has come from musicological research or musical analysis at this stage. The knowledge of composers, music researchers and music performers has generally not been required (so far) to get acceptable results, leading to a situation where artists have not been directly involved in the technical development of these models. Except that it is highly likely that their works have been involved indirectly — and in many cases, without the creator’s consent. Remember, the training process literally involves feeding the models as much human made music as fast as possible. The bigger the dataset used for training, the more capable is the model.
The neural network once trained is ready for public consumption and continuous use. It is now a discrete data structure. A model becomes a piece of digital property — it can be posted online, traded, fine-tuned, stolen, used to train other models etc. It is important to understand here that a model does not contain the actual audio files that it was trained on, only the interconnected statistical results of deep analysis of ‘scraped’ source material. This is where things get murky enough in relation to copyright, that certain tech companies, like OpenAI and Stability AI and others decided a long time ago that the models were separate entities to the cultural artefacts they were trained on. And therefore, the outputs they generate are original, without provenance and can be attributed to whoever prompted the model.
Critics have described this mass un-consensual ‘scraping’ of copyrighted image, music, and text by these now immensely wealthy companies, as “the biggest IP heist of the century”. The creators behind the training data don’t get a say, and they don’t get paid. It is unfathomable how these companies paid no mind to already existing licensing arrangements in the first place. For example, Antonio Rodriguez, one of Suno’s
earliest investors is quoted as saying he invested with the full knowledge that music labels and publishers could sue. At least, as this statement shows, these companies know what they did and know that they are on the hook, as the models themselves can be prompted to generate copyright infringing content quite easily. They hope to buy themselves out of court with the profits they can make off the back of rights exploitation. It will be interesting to see how they will fair in reality against the many lawsuits lining up to claim copyright infringement. Let’s hope that someone remembers the underrepresented artists and ethnic cultures whose fundamental right to consent has been clearly violated.
Just because images and music can be consumed online in an apparently free way, it does not mean that such creative work is automatically free and in the public domain. This has never been the case. Why aren’t we seeing these Generative AI companies facing the music? Is it because justice and policy is moving too slowly? Hard to tell. What is clear though, is that the growing availability of powerful computational resources, massive investment in the sector and the continuing practice of releasing un-legislated commercial applications built from unregulated AI research, means that the human activity of music composition, production and discovery is becoming increasingly automated and is under threat. Creators are being dis-enfranchised, and their authorship diminished. Music discovery is shaped by algorithms and AI marketing. This is the situation right now.
Interestingly, in contrast to the disruption happening in the visual arts, cinema, photography, illustration etc — things have been developing a little slower in regard to music AI. Perhaps things in Music AI are just that little bit more ethical as regards provenance. Careers in music were already highly impacted by the development of various new technologies —
home recording, the digital sampler, the mp3 and the monster it brought forth, the brutal regime of the music streaming giants. Perhaps this painful trajectory is why we are seeing opportunities for transparency and advocacy rising from music technology focused AI startups.
One example of an attempt at transparency and equity for creators is a company called ‘NeuTone’ formed by a group of young researchers in Tokyo and Edinburgh, building on stateof-the-art open research from IRCAM, MTG at UPF and more. They create tools which empower composers with easy-touse AI technology in the studio, in the form of a plugin that can host trained models directly inside your music software. Some NeuTone models have been trained by composers and sound designers, and try to adhere to existing open attribution licensing, such as Creative Commons, GPL or MIT licenses. Their plugins offer the sound designer or composer creative opportunities to explore sounds that simply were not possible without Generative AI and trained models. For example, what might a cello solo sound like when passed into a model trained on — for example — whale song recordings or perhaps, recordings of traditional Bulgarian women’s choir. The model tries to ‘sing’ from what it knows. Arguably, these too are forms of cultural appropriation, yet — undeniably — they are new and interesting sounds. Another example of an opportunity for advocacy in music AI, comes from the high-profile resignation last year by Ed Newton-Rex, formerly head of music AI at Stability. After speaking out to the press on the un-sustainable ethics of the company’s stance on collecting training data, he went on to found a startup called Fairly Trained, pioneering certification of fair training data use in Generative AI. A kind of ‘ethical’ certification such as those seen in food and agriculture. We have yet to see how such initiatives could have any impact against tech titans such as Microsoft and OpenAI, who are heavily
invested in manufacturing commercial products trained on creators’ work, used without their consent. Let us hope that with more public awareness, some initiatives for fair use and fair practice could get more traction.
As Generative Music AI continues to advance, it is likely to have a significant impact on the music industry — but much of it has the potential of being negative and harmful. Not just to creators through rights theft, but to listeners through homogenization and cloning. Although there are many useful AI tools which provide a new set of possibilities for innovative sound works, they will be outshone by the companies who seem to be intent on automating the crafts of composition, recording and sound design. Legislation and mitigation against the potential replacement of human sound artists, composers, and performers, is urgent and necessary to ensure a sustainable and equitable future for music composers and performers, past, present, and future. I believe that a healthy eco-system is possible, where we can all enjoy the new creative technologies in our pursuits in a fair and safe way.
AT GÅ I DIALOG MED MASKINEN – TANKER OM BRUGEN AF AI TIL SKABELSEN AF MUSIK
SKREVET AF MORTEN RIIS
Siden Frank Rosenblatt skabte det første neurale netværk i 1958, har udviklingen af moderne computersystemer været fokuseret på at gøre computeren mere og mere autonom, selvstændig og ja, intelligent. En udvikling der i løbet af det 20. og starten af det 21. århundrede har stimuleret menneskets trang til at indgå i en kreativ dialog med teknologien. Enten om man ser det som et forsøg på at distancere sig fra menneskets kulturhistorie, som man så i kølvandet på efterkrigstidens komponister og kunstnere, eller som en tro på, at menneskeheden gennem teknologisk udvikling vil få et bedre liv.
I min kunstneriske praksis har teknologiens autonomi spillet en stor rolle som en vigtig dialogpartner i skabelsen af et udtryk, der iscenesætter maskinens skrøbelighed og derigennem en forholden sig til menneskets sårbarhed og fejlende natur. Denne dialog tager udgangspunkt i ofte simple mekaniske autonome processer, men den kan også inkludere mere avancerede digitale værktøjer, der bruger, hvad man i dag vil kalde for kunstig intelligens til at skabe et dialogisk rum mellem menneske og maskine. Helt grundlæggende for dette arbejde er en meget tæt kontakt til det, man kunne kalde for musikkens materialitet, altså være helt inde
i maskinrummet og prøve at forstå ens (teknologiske) dialogpartner så godt som muligt for derigennem at stille de mest interessante spørgsmål.
De moderne AI-værktøjer, der i dag er tilgængelige, baserer sig på forskellige former for mønstergenkendelse. Værktøjer der alle kan analysere eksisterende musikalsk eller klangligt indhold og lave modeller ud fra dette indhold. Med udgangspunkt i disse modeller kan nyt musikalsk indhold genereres, eller man kan vælge at modificere eksisterende musikalske strukturer og klange. Værktøjerne er stadig i en tidlig fase af deres udvikling, specielt når man sammenligner med de AIværktøjer, som bruges til tekst, billede og video, men fælles for udviklerne af disse værktøjer er en tro på at skabe fremtidens autonome musikværktøjer, der skal gøre det nemmere og mere tilgængeligt at lave musik.
En potentiel fare ved at bruge disse værktøjer er, at der kan skabes en kløft mellem komponisten og det materiale, der arbejdes med. Når ens kunstneriske proces bliver at arbejde på et højt abstraktionsniveau med værktøjer, der grundlæggende minder om det interface, man kender fra sit mailprogram –bliver man så distanceret fra sit musikalske materiale? Eller er det bare en ny virkelighed, man som kunstner skal acceptere og vænne sig til? Som giver helt nye muligheder for at skubbe musikken nye steder hen? Vigtigt at det nok at blive ved med at stille kritiske spørgsmål til den partner, man samarbejder med, ligemeget om det er et menneske eller maskine.
EKSEMPLER PÅ AI INDENFOR SKABELSEN AF MUSIK:
TheFluidCorpusManipulationproject www.flucoma.org
– en udvidelse til Max/MSP der arbejder med Machine learning og neurale netværk.
OpenAI Jukebox
www.openai.com/research/jukebox
- kan generere lydfiler baseret på eksisterende kompositioner.
MuseNet
www.openai.com/research/musenet
- kan generere nye MIDI filer på baggrund af eksisterende kompositioner.
Magenta Studio
https://magenta.tensorflow.org/studio
- plugin til Ableton Live der kan genererer nye versioner af eksisterende materiale. Er lavet med Magenta moteren, hvor der kan findes flere eksempler her www.magenta.tensorflow.org/demos
Kits AI
www.app.kits.ai
- kan lave modeller af forskellige typer af stemmer, samt lave AI assisteret mastering.
iZotope
www.izotope.com
- bruger AI mønstergenkendelse til at udvikle avancerede autonome værktøjer til mix, mastering og støjreduktion.
CYBORG SONGS
SKREVET AF KIRSTINE LINDEMANN
CYBORGEN ER ET KONDENSERET BILLEDE AF BÅDE FANTASI
OG MATERIEL VIRKELIGHED - DE TO CENTRE, SOM I FÆLLESSKAB STRUKTURERER ENHVER MULIGHED FOR HISTORISK TRANSFORMATION.
DONNA HARAWAY: ET CYBORGMANIFEST S. 11
I ‘Et cyborgmanifest’ beskriver teoretiker og feminist Donna Haraway mødet mellem maskine og menneske som et potentiale, der rummer muligheden for at gentænke os selv og skabe forandringer i vores blik på os selv og hinanden.
Manifestet er fra 1985 - men hvordan ser menneskets møde med maskinen ud, anno 2024 - og kan vores møde med AI netop være en åbning til en ny status quo, et rum, hvor vi kan drømme nye virkeligheder frem?
Jeg beslutter mig for at undersøge dette i en proces, hvor AI genererer en form for ordforråd, som jeg bruger som udgangspunkt i arbejdet med at komponere et nyt værk for lyrisk sopran, klarinet, horn, fagot og klaver.
Værket skrives til årets P2-talent, sopran Louise McClelland Jacobsen og Ensemble Midtvest som en del af et samarbejde mellem P2 og Dansk Komponistforening.
PROCESSEN
Konkret anvender jeg små fragmenter fra forskellige arier, som jeg henter ud fra DRs arkiver. Herefter sender jeg dem gennem et software, der kan adskille orkester fra stemme. Når jeg har stemmen som lydspor, sender jeg dette spor gennem programmet Eleven-Labs.
Programmet påstår at kunne transformere talt indhold på ethvert sprog ved at personliggøre indholdet (Speech to Speech voice synthesis - STS). Man uploader talte lydfiler eller indtaler direkte til programmet og vælger, hvilken karakter der skal fortolke indholdet. ElevenLabs spytter herefter samme indhold ud igen, men formidlet som en ny menneskelig karakter med ny intonation, stemme, dialekt osv.
Jeg laver en liste over mine yndlingspersonligheder i ElevenLabs, som jeg godt kunne tænke mig fortolkede mine operafragmenter. På listen kommer bl.a. Freya, der er amerikaner og lyder ‘overhyped’, og Fin, en irsk sejler, der lyder som et computerspil - blandt mange flere.
Deres fortolkninger af operafragmenterne skal skabe en form for vokabularium, som jeg vil bruge som udgangspunkt for mit værk.
VINDUET TIL DET UKENDTE
-
DEN MENNESKELIGE
ROBOT OG EN ØVELSE I AT FEJLE
Tidligt i processen bliver det tydeligt, at selvom AI i dag virker som en skræmmende kraft med et uoverskueligt potentiale til at overflødiggøre store dele af vores menneskelige virke, så har vores AI-venner i ElevenLabs sine begrænsninger.
Faktisk opstår der allerede i processen med at adskille de akrobatiske spring i de krævende arier som fx Nattens Dronnings arie i Tryllefløjten fra orkestret. Programmet kan ikke forstå, at sangeren faktisk kan synge så ekvilibristisk og trækker konsekvent de mest krævende passager ud af stemmesporet for at lægge dem ned i orkester-tracket.
Da jeg beder ElevenLabs om at fortolke stemmen i uddragene og personliggøre indholdet, kommer der en smuk og sjov blanding volapyk ud. Freya og de andre AI-venner kan ikke forstå, hvad der bliver sagt, når det bliver sunget.
Freya genererer tekst, der skulle forestille at være indholdet, hun modtager - og synger volapyk det bedste hun har lært, ofte med genkendelige ord fra forskellige sprog blandet med sin helt egen blanding af konsonanter og vokaler.
Et godt eksempel er, når Cecilia Bartoli synger Rossinis, ‘Non più mesta’ fra operaen Askepot. Oversat til engelsk, i en ai-fri - menneskelig - oversættelse, synger hun i uddraget: It was a flash, a dream, a game, my life’s throb.
I Freyas ører bliver det til:
Because Ha, Ha! You were the first and only one had a little sense of either right or wrong
Because, baby girl, you're supposed to know the right and wrong
Because, baby girl, you're supposed to love or care
Because, baby girl, you're supposed to love or care
Because no matter what's in the world you're supposed to understand
You're supposed to love or care You're supposed to love or care
Because, baby girl, you're supposed to love or care
Because, baby girl, you're supposed to love or care
Because, baby girl, you're supposed to love or care
For as long as she has hard clothes, I've sung null words
Untilы fooling you all day long
Your new spiral of brilliance Ooh fuck!
Freyas talte/sungne audio-version af dette får mig til at tænke på, om det er sådan, krydsningen mellem en stresset påskekylling og en skizofren baby ville lyde. De andre AI-venner har det ikke lettere: Adam med den dybe fortællerstemme går i baglås og hyperventilerer. Domi lyder som hvid støj.
Dét er en ny virkelighed, jeg ikke havde forestillet mig.
GRÆNSELAND
Cyborgen er et udtryk for fiktion og levet erfaring, der ændrer ved, hvad der tæller som kvinders erfaringer i det sene tyvende århundrede. Dette er en kamp på liv og død, men grænsen mellem science fiction og social virkelighed er en optisk illusion.
Donna Haraway: Et Cyborgmanifest s. 10
Haraway taler om grænsenedbruddet, det sted hvor maskine og organisme vokser sammen. Det møde mellem os og det andet beskrives som et udviklingsrum.
AI’s menneskelighed og dens evne til at fejle interesserer mig. Kan jeg arbejde med det umulige i at forsøge at nærme sig og tilegne sig ‘den anden’ og på den måde træde ind i det udviklingsrum, som Haraway beskriver?
Jeg transskriberer Freyas versioner af forskellige arie-uddrag og starter på at udvikle mit vokabularium. Også her kommer jeg til kort. Det er svært at transskribere Freya. Og endnu sværere at synge det.
TV. Ordforråd - signaturforklaring TH. Freyas version af et uddrag af ‘Come Scoglio’ fra Mozarts opera, ’Così fan Tutte’.
P2-talent, Louise McClelland Jacobsen, i studiet, hvor hun møder Freya og hendes sprog for første gang
I processen med at udvikle værket er det ikke kun AI, der kommer til kort i mødet med operaen. Det er også min evne til at formidle Freyas hæsblæsende fortolkning og Louises menneskelige stemme, der har svært ved at følge med Freyas video-spils-tempo.
Jeg har åbnet et vindue, hvor vi griber ud efter den perfekte imitation og må konstatere, at vores egen utilstrækkelighed trænger os op i en krog - eller måske nærmere ind i det drømmerum, hvor den nye virkelighed kan opstå?
Jeg arbejder videre og er spændt på at se, hvordan mit møde med AI manifesterer sig i et virkeligt værk: Cyborg Songs for solist og ensemble.
Donna Haraway: Et Cyborgmanifest - Naturvidenskab, teknologi og socialistisk feminisme i det sene tyvende århundrede. Oversat fra amerikansk af Ole Lindegård Henriksen. Først udgivet 1985. Denne udgave er udgivet på forlaget Mindspace, København, 2020
KALENDER 2024
HER ER ET UDPLUK AF VIGTIGE DATOER I DKF. HOLD
DIG OPDATERET OM ARRANGEMENTER, ANSØGNINGSPULJER M.M. VIA DKFS NYHEDSBREVE, HJEMMESIDE, FACEBOOK OG INSTAGRAM.
KODAS KULTURELLE MIDLER
Dansk Komponistforening varetager uddelingen af Kodas Kulturelle Midler på det kunstmusikalske område. Der kan ansøges om arbejdslegat, rejselegat, mentorforløb og bestillingshonorar fire gange årligt: 1.3., 1.6, 1.9 og 1.12.
Støtte til koncertproduktion og formidling kan ansøges to gange årligt: 1.3 og 1.9.
Læs mere om støttemuligheder, herunder også residencies på Inter Arts Center i Malmö og Sound Art Lab i Struer, på www.komponistforeningen.dk/dette-støtter-vi
OPTAGELSE I DKF
ANSØGNINGSFRIST 1.3, 1.6, 1.9 & 1.12
www.komponistforeningen.dk/bliv-medlem
SOMMERFEST 2024
Foreningens store årlige medlemsfest finder sted i Koncertkirken på Nørrebro.
Fre. 6.9
KOMPONISTKOLLEKTIVET 2024
Komponistkollektivet er et inkluderende community for komponister på tværs af alle genrer for musik og lydkunst, generationer og erfaringer. Her kan du mødes med ligesindede i et uformelt trygt og inkluderende rum, spise en middag sammen og tale om de emner, som optager dig.
Ons. 5.6 / Tirs. 3.9 / Ons. 30.10 / Tirs.. 3.12
Alle datoer i Koncertkirken, Nørrebro, København kl. 18.00
www.komponistkollektivet.dk
KOMPONISTKOLLEKTIVET
– nu også i Århus
Som noget helt nyt opstartes nu også et Komponistkollektiv vest for Storebælt!
Årets møder finder sted i Folkehuset Århus
Fre. d. 13.9 / Man. 25.11
Begge datoer kl. 18:00
INFOMØDE FOR NYE MEDLEMMER
Vi inviterer alle nye(re) medlemmer i foreningen velkommen med et møde, hvor du kan få et indblik i, hvad din forening laver, og hvad det er for et musikliv, den indgår i.
Tirs. 27.8 kl. 16-18 hos DKF i Lautrupsgade
LYDSKATTEN SEMINAR
Seminar om elektronisk musik, dokumentation, arkivering, faciliteter og formidling i samarbejde med STRØM og Art Music Denmark.
5.9 i Musikhuset
NYE VEJE 2025
Igen i år kan du søge om et Nye Veje Legat til kunstnerisk udvikling og fordybelse. Selve call’et offentliggøres senere på året.
Ansøgningsfrist: 25.10 2024.
NORDIC MUSIC DAYS I GLASGOW
Under temaet Word of Mouth finder festivalen Nordic Music Days i år sted i Glasgow, Skotland. Følg med på www.nordimusicdays.org
30.10 - 3.11 i Glasgow
NYE VEJE SEMINAR
I samarbejde med Godsbanen Åbne Scene og Radar inviterer DKF til vidensseminar om kunstnerisk forskning. Her vil modtagerne af DKFs stipendier til kunstnerisk fordybelse, Nye Veje i 2024, fortælle om de projekter, de har arbejdet med, den udviklingsproces, de har været igennem og de erfaringer, de har gjort sig det forgangne år.
19. og 20. november i Aarhus
FORENINGENS FØDSELSDAG
I 2024 fylder DKF 111 år! og i den anledning inviterer vi traditionen tro til jule-/fødselsdagshygge i Lautrupsgade på dagen.
Tors. 5.12
MOGENSEN
DKF'S BESTYRELSE
Har du spørgsmål til bestyrelsens arbejde, eller er der et emne, du ønsker bestyrelsen skal tage op, er du velkommen til at skrive til den samlede bestyrelse på bestyrelsen@komponistforeningen.dk
Mange af DKFs medlemmer er engageret i forskellige udvalg internt i foreningen, men flere medlemmer repræsenterer også foreningen og det skabende miljø eksternt. Se den fulde liste på www. komponistforeningen.dk/bestyrelse-og-udvalg
Som bestyrelsesmedlem har jeg haft mulighed for at få indflydelse på foreningen på forskellige planer - bl.a. drift, strategi, medlemsengagement, samarbejde med andre organisationer mv. Det kunne være overordnede diskussioner om kunstens rolle i vores samtid - diskussioner der kvalificerer de beslutninger, vi træffer eller praktisk planlægning af arrangementer såsom fagseminarerne.
LINE
TJØRNHØJ
Efter mange års medlemskab af DKF tænkte jeg, at det kunne give mening at være med i bestyrelsen, og nu på tredje år som bestyrelsesmedlem føler jeg mig superheldig over at kunne være med på et tidspunkt, hvor der sker fornyelse i foreningens aktiviteter, og hvor jeg kan gøre noget for at forme disse aktiviteter.
Som medlem af bestyrelsen har jeg det seneste år lært meget om alt det, der ligger til grund for de muligheder og rettigheder, vi har som komponister i Danmark –og internationalt. DKF laver et stort arbejde for, at vi med en fælles stemme kan præge mange områder og endda skabe nye. Det er spændende at være en del af denne proces og dette arbejde, og det er en glæde og inspiration, at det foregår i samarbejde med gode kollegaer.
Jeg er optaget af at styrke medlemmernes muligheder for ambitiøst kunstnerisk arbejde, foreningens samtidsrelevans og sammenhængskraft. Med en stærk kunstnerisk samtale indadtil i foreningen kan vi værne om hinandens kunstneriske kvalitet, personlig integritet og forskelligheder. Samtidig er det vigtigt, at vi rent faktisk mødes og taler om retning og strategi for fremtidens samtidsmusik.
LIL
JULIANA HODKINSON
NEDERST TH
Forkvinde, medlem af Kodas bestyrelse og Nordisk Komponistråd
LINE TJØRNHØJ
ØVERST TH Næstperson. DKFs repræsentant i Dansk Kunstnerråd
TAN TUAN HAO
NEDERST TV
Bestyrelsens repræsentant i produktionsstøtteudvalget
RENÉ MOGENSEN
LILLE FOTO NEDERST DKFs repræsentant i European Composer and Songwriter Alliance
METTE NIELSEN
2. RÆKKE NR 3 FRA VENSTRE
BO LUNDBY JÆGER
2. RÆKKE NR 2 FRA VENSTRE
LARS LUNDEHAVE HANSEN
2. RÆKKE YDERST TV
Nyvalgt medlem på GF 2024
LIL LACY
ØVERST TV
Suppleant
LAURITS JONGEJAN
2. RÆKKE YDERST TH
Nyvalgt suppleant på GF 2024
MØD SEKRETARIATET
SINE TOFTE HANNIBAL
T: 3026 3719
sth@komponistforeningen.dk
Jeg står for den daglige ledelse af sekretariatet og fungerer som sparringspartner for forkvinde og bestyrelse. Det er mit ansvar at føre de beslutninger, der træffes i foreningen, ud i livet og at sikre, at de aktiviteter, vi sætter i gang, har rod i den strategi, bestyrelsen vedtager. Min hverdag består af mange forskellige opgaver; rådgivning og sparring med medarbejdere og samarbejdspartnere, møder, strategiarbejde, projektudvikling, budgetstyring, mails, planlægning, rejser m.m. Jeg er desuden sekretær for Nordisk Komponistråd og koordinerer det nordiske samarbejde om Nordiske Musikdage 2024.
TINA
SCHELLE
T: 2594 2508
ts@komponistforeningen.dk
Jeg står for den løbende kommunikation både internt og eksternt i foreningen via foreningens hjemmeside, nyhedsbrev og diverse publikationer. Herudover varetager jeg legatrådgivningen til de puljer, DKF administrerer under Kodas Kulturelle Midler, og jeg er sekretær for fordelingsudvalgene. Det er desuden mig, du skal tale med, hvis du er interesseret i et ophold i foreningens legatboliger eller vil søge om optagelse i foreningen.
ISABEL
DOUGLASS
T: 6065 3401
id@komponistforeningen.dk
Jeg står for den daglige bogføring og er den, du hører fra, når du skal betale kontingent. Jeg kommer oprindeligt fra San Francisco og har boet i København siden 2010. Ved siden af bogholderiet arbejder jeg også som medlem af Musikgruppen, der kuraterer koncertprogrammet på spillestedet Alice i København. I min kommunikation bruger jeg primært engelsk, men du er meget velkommen til at skrive og tale med mig på dansk.
MICHELLE
DEMANT
T: 2594 2908
md@komponistforeningen.dk
Som projekt- og kommunikationsmedarbejder i sekretariatet, er jeg er med i diverse projekter, herunder arbejdet med P2 Talent, SPOT FLUX, The Nordic-Baltic Sound Residency Network og Nye Veje. Jeg står for den løbende kommunikation på vores sociale medier, som inkluderer at udarbejde kampagner, lave let grafik og håndtere henvendelser. Sidste år sad jeg med analysen af Repertoirestatistikken, som vi også snart skal lave igen. Derudover sidder jeg med Komponistbasen, så det er mig, du skal snakke med, hvis du skal skrives ind i basen eller skal have opdateret din profil.
NYE MEDLEMMER
AF FORENINGEN
ARNANNGUAQ
GERSTRØM
(F. 1977)
Mit lydunivers er en fusion af mine rødder og min baggrund, hvilket inkluderer den klassiske musiktradition sammenflettet med nordiske rødder samt den grønlandske arv med forankring i den inuitiske kultur. Jeg finder inspiration i den arktiske natur og sagnfortællinger.
Jeg er optaget af at bruge det grønlandske sprog direkte og indirekte i mine værker. Jeg er nysgerrig på de menneskelige relationer og komplekse dynamikker, der opstår i samfund og kultur i forandring i samtidshistorien. Dette integrerer jeg lejlighedsvist som refleksioner i mine værker. Jeg nærer en nysgerrighed og fascination for konstant bevægelse og nye tilgange, samtidig med at jeg værdsætter at dykke ned i detaljen.
Jeg er født og opvokset i Grønland. Min musikalske rejse har ført mig gennem studier i primært Danmark, Sverige og England, hvor jeg i 2004 opnåede titlen 'Master of Fine Arts' fra Musikkonservatoriet. Med et afsæt som fløjtenist og dirigent begyndte jeg for alvor at udforske komposition i 2009, hvilket siden har resulteret i uropførelser både lokalt og internationalt af anerkendte kunstnere, ensembler og orkestre.
www.greenlandiccomposer.com
FREDERIK
ZEUTHEN
(F. 1996)
Inspirationen bag mine værker affødes ofte af visuelle indtryk fra hverdagen og naturen omkring mig samt af mødet, og sommetider konflikten, mellem det intuitive/spontane og det systematiske/konceptuelle. Den primære drivkraft i min musik opstår ofte som følge af kommunikationen og reaktionerne mellem forskellige musikalske materialer i en slags musikalsk “kinetik”, hvor abstrakte karakterer opstår, udfolder sig og interagerer på konkrete måder, der sommetider tangerer det musikteatralske.
Jeg er i de seneste år bl. a. begyndt at inddrage flere og flere elektroakustiske elementer i mine værker, hvilket særligt høres i en serie af tværæstetiske installationer, som jeg for tiden arbejder på i samarbejde med en fotograf og en forfatter. Installationerne tager udgangspunkt i mødet mellem mennesket og den nordiske natur.
Jeg er uddannet med en kandidatgrad i klassisk komposition fra Musikhögskolan i Malmö under Bent Sørensen og Staffan Storm og fik min bachelorgrad fra Det Jyske Musikkonservatorium under Niels Rønsholdt, Juliana Hodkinson og Simon Steen-Andersen.
Jeg modtog i 2022 Léonie Sonnings Talentpris og vandt samme år kompositionskonkurrencen, DYCE (Discovering Young Composers of Europe).
www.frederikzeuthen.dk
KENNETH
DAHL
KNUDSEN (F. 1984)
Jeg er komponist og bassist bosiddende i Aalborg.
Jeg debuterede i 2010, og jeg har siden da udgivet 10 plader i eget navn og været så heldig at rejse verden rundt med min musik.
Jeg underviser til daglig på Det Jyske Musikkonservatorium og har en aktiv karriere med forskellige ensembler i mange lande.
Rent kunstnerisk har jeg startet mit virke som jazzmusiker, men over årene har jeg langsomt prøvet at bryde grænserne mellem jazz, klassisk og folkemusik. Jeg er konstant søgende og undersøgende, og jeg skriver musik på daglig basis.
Jeg glæder mig meget til at være en del af DKF.
www.kennethdahlknudsen.net
HAMID TADAYONI
(F. 1953)
Jeg er eksilkomponist og lyriker fra Iran, bosat i Danmark siden 1988. Jeg dyrker musik i min fritid og skriver sange på persisk. Mine sange bliver produceret i Iran, hvor der findes kompetente musikere inden for iranske etniske instrumenter. Jeg har et tæt samarbejde med musikere i Iran heriblandt vokalister, producere, arrangører og instrumentspillere. Sangene bliver sendt til mig, når de er blevet studieoptaget og færdigproduceret.
Lyrikken udgør en stor og vigtig del af mine musikværker. Jeg skriver sange inden for persisk traditionel musik, hvor etniske instrumenter bl.a. Tar, Santur, Oud, Tombak og Daf spiller en stor rolle. Kærlighed og frihed er de vigtigste temaer i min lyrik og musik.
Min seneste komposition er et musikværk, som er udgivet i 2023. Det er en kort symfoni på fire satser: en ouverture samt tre rytmiske dele med sammensætning af vokal, kvindekor og mandskor. Musikken er skrevet til minde om ofrene for kvindebevægelsen i Iran med sloganet “Kvinde, Liv, Frihed”. Musikken er udgivet gennem et interview med den tyske kanal Deutsche Welle og omtalt på DR-P2 i oktober 2023. Derefter blev den opført på koncerter både i København og Stockholm i november 2023.
Min musik er inspireret af både min baggrund som politisk aktivist og det lange livsforløb i Danmark. Jeg har som mål at bygge bro mellem to forskellige musikkulturer – fra øst og vest.
www.hamtad.dk
MADS
KJELDGAARD
(F. 1988)
Jeg er komponist og lydkunstner med en baggrund i computermusik. I de seneste år har jeg generelt søgt efter at abstrahere kompositionsprocessen til en række generaliserede regler og mulighedsrum gennem computerprogrammering til at skabe sammenfletninger af toner og lyde med matematiske mønstre. For tiden går jeg den modsatte vej og undersøger intention, rum og tilstedeværelse via krop, miljølyde, et simpelt tonesprog og elementer af poesi og stand-up. Ved siden af mit kompositionsarbejde skriver jeg software for lyd og musik.
www.madskjeldgaard.dk
JETTE MOGENSEN
(F. 1974)
Jeg er solistuddannet organist med stor interesse for improvisation, både for orgel alene men i høj grad også sammen med andre musikere. Mit fokus er altid på den umiddelbare og legende tilgang til at skabe musik, der skal berøre og bevæge.
Min interesse for komposition er kommet via improvisationen, og igennem årene er kompositionsmusik begyndt at fylde mere og mere. Jeg skriver for orgel, kor og enkelte andre instrumenter. I mit arbejde med mine kompositioner lægger jeg vægt på intuitive forløb, hvor enkle gentagelser og melodier er vigtige byggesten.
Mine udgivelser har været spillet i DR P2, jeg har fået uropført et orgelstykke til en P2 radiotransmitteret koncert, hvor flere af mine stykker indgik, og flere kompositioner har været opført i udlandet, bl.a. USA.
www.jettemogensen.dk
MADS
PAGSBERG
(F. 1970)
Komponist siden 1998, medlem af DJBFA (nuværende AUTOR) siden 2003, men nu flyttet til DKF. Mit primære område har været bigbandmusik med vokalgruppe, men jeg har også arbejdet med kormusik, kvintetmusik (funk/fusion), underholdningsorkester og senest symfoniorkester. Mit hovedinstrument er El-bas, men de sidste 15 år har jeg arbejdet meget mere som projektleder, dirigent, arrangør og komponist. Jeg har en halvtidsansættelse på Musikvidenskab på Københavns Universitet, hvor jeg arbejder med pædagogik, komposition og arrangement. Ud over dette arbejde har jeg skrevet flere bøger om musikpædagogik og været projektleder på 7 europæiske komponistkonkurrencer. Jeg har erfaringer med fundraising og kulturelle samarbejder.
www.madspagsberg.dk
MATIN
PEYMANI
(F. 1989)
MONICA ZAHARIA
(F. 1971)
Matin Peymani is a composer and performer, trained at both the Tbilisi Conservatory and the Royal Danish Academy of Music. He has experience teaching music theory and composition at BIHE University and the Rhythmic Music Conservatory in Copenhagen. Peymani's work is deeply influenced by his research into Ethno music, leading to publications including articles and a book on Eastern music. This background has given his compositions a distinctive East-West flavour.
His focus areas in composition include microtonal, spectral, and timbral music for instrumental music, as well as concrete music and physical modelling in the electroacoustic domain.
Peymani's approach to music composition reflects a balanced exploration of sound, blending diverse musical traditions without resorting to exaggeration. His contributions are noted for their integration of narrative concepts with musical colours, offering a timbral perspective on the contemporary music frame.
Jeg har i mine værker eksperimenteret med forskellige moderne og postmoderne stilarter og teknikker – lige fra Bartoks nyklassicisme og Messiaens 6 modi med begrænset transponering, over dodekafonisk musik, til de modale strukturer i forskellige kombinationer under indflydelse af morfogenetiske musikkoncepter. Jeg interesserer mig især for den spektrale og minimalistiske stil.
Jeg har skrevet musik for stort orkester, kammerorkester og kammermusik i forskellige kombinationer af instrumenter - kvartet, musik til 9 percussionister, fløjte og klaver solo. Samtidigt fortolker jeg adskillige salmer i orgelkoraler og forspil. Nu er jeg i gang med et værk for clarinet, cello og trombone.
Jeg er uddannet som komponist ved konservatoriet i Bukarest. Efter mine studier var jeg underviser i harmoni, teori og klaver på musikhøjskolen i Bukarest, hvorefter jeg arbejdede som musikregissør på den rumænske nationale kulturradio.
I Danmark har jeg til mine studier tilføjet orgelstudier på konservatoriet i Esbjerg, hvor jeg nu er i gang med kandidatuddannelsen. Jeg er organist og søger efter at finde og udvikle en stil, der definerer mig både som komponist og som instrumentalist.
SIGNE HEINFELT
(F. 1990)
VERONIKA
VOETMANN
(F. 1986)
Min kompositoriske baggrund er den elektroakustiske musik; jeg studerede elektronisk musik og lydkunst ved Syddansk Musikkonservatorium.
Under mine studier havde jeg stort fokus på hverdagslydes musikaliteter, et fokus jeg stadig har, når jeg bruger field recordings og objekter i mine kompositioner. Jeg er meget fascineret af at komponere elektroakustiske værker for multikanalsopsætninger og har arbejdet en del med 3D lyd såsom ambisonics. Jeg har også arbejdet en del med audiovisuelle lydkunstinstallationer. Jeg er i skrivende stund meget betaget af kirkeklokker og klokkespil samt mødet mellem traditionelle klassiske instrumenter og live elektronik. I tillæg udforsker jeg også Doppler-effekten og er i opstartsfasen på et samarbejde med et ensemble og et værk for roterende højttalere.
www.signeheinfelt.com
Jeg er cellist og komponist og lever på mange måder et dobbeltsidet musikliv. Som performer er jeg oftest involveret i projekter indenfor roots genrerne, bl.a. med mine to ensembler Stringflip og Cloud Atlas Trio. Desuden har jeg gennem det seneste årti været sidewoman med adskillige artister og medvirket i flere teaterforestillinger, særligt i sammenhænge hvor musikalsk medskabelse og improvisation er en del af jobbet, og hvor elektroniske virkemidler og pedaler indgår i mit cellospil Som komponist arbejder jeg oftest med partiturmusik, og jeg har haft æren af at arbejde med nogle fantastiske solister, ensembler og orkestre gennem de seneste par år, (bl.a. Helsingborg Symfoniorkester, Jönköping Sinfonietta, DR Vokalensemble m.fl.) og har fået mine værker opført i ind- og udland, bl.a. på ISCM 2023 i Johannesburg. I min musik er jeg optaget af organisk udvikling og flydende teksturer, hvor instrumenternes toner glider ud og ind af hinanden og skaber sammensmeltede og til tider udefinerbare klangstrukturer. Jeg skriver ofte ud fra et tidsaktuelt narrativ eller koncept, og således har mine seneste værker handlet om alt fra varmerekorder og frostbid til gestaltninger af fred og stilhed gennem musik.
Jeg har studeret cello på Skurups Folkhögskola, samt på Individuell Studiegång på Musikhögskolan i Malmö. Jeg har desuden en bachelor i komposition, også fra Malmö, og er i øjeblikket ved at tage en kandidat på DKDM.
www.veronikavoetmann.com
SUNE
KØLSTER
(F. 1976)
Min rejse til partiturmusikken har været lang og kringlet. Jeg debuterede på punkscenen i det hedengangne Ungdomshus og var en aktiv rolle i den københavnske hardcore undergrundsscene, sideløbende med studier på Musikvidenskab. Her fordybede jeg mig mest af alt i den for mig fascinerende nye verden af klassisk og moderne kompositionsmusik, hvilket åbnede mine øjne for, hvor forskellig musik og musikæstetik kunne være.
Sideløbende med punken havde jeg en dyb fascination af balkanmusikken og ikke mindst den græske “undergrundsblues” rembetikoen fra 30erne - en stilart spillet af immigranter fra lilleasien efter 1. verdenskrig. Igennem disse fordybelser stiftede jeg bekendtskab med den tonalitet hele mellemøsten har til fælles, og som med dens mere eller mindre mikrotonale maqam’er (skalaer) ramte noget dybt i mig, og hvor jeg fandt et udtryk, jeg aldrig havde kunne finde i noget andet musik.
Da jeg blev far, besluttede jeg mig for at prøve at leve af kompositionen, og da jeg i 2011 blev optaget på Filmscoring masteren på Syddansk konservatorium, begyndte jeg lige så stille at arbejde mig ind i filmmusikkens fagre verden, hvor jeg bl.a. har skrevet musik til Christian Tafdrups berygtede “Speak No Evil”. Her spillede musikken så vigtig en rolle, at vi både høstede en særbodil og en Carlpris for den.
I filmmusikken har jeg fra starten af arbejdet med klassiske musikere (hvor min nodelærdom fra musikvidenskab kom mig til gode), og efterhånden begyndte jeg sideløbende at skrive musik, frigjort fra lærredet, hvor jeg kunne bruge mine forskellige håndværk og æstetikker til at få det hele til at gå op i en større helhed, og jeg har ikke mindst arbejdet med at lege med den traditionelt horisontale maqam tradition på vertikalt plan. Jeg har efterhånden skrevet strygekvartetter, klavertrio, Oud kvartet og koncert for kvarttone akkordion og orkester med opførelser herhjemme, i mellemøsten og på balkan.
www.bedremusik.dk
MARIANNA FILIPPI
(F. 1992)
Marianna Filippi was born in Vermont in the United States and has grown up with highly artistic and creative parents. From an early age, a fondness of music was instilled upon her, particularly Irish folk, Loreena Mckennitt, and film composers such as Randy Edelman (“Dragonheart”) and Joe Hisaishi (“Spirited Away”). She wrote a multitude of solo piano pieces from the time she was seven years old, improvising themes and creating complex melodies many years before she learned standardized notation.
Filippi has since graduated with a Masters of Music Degree from the Royal Danish Academy of Music in Copenhagen, Denmark, Class of 2022. There, she studied with Professors Niels Rosing-Schow, Jeppe Just Christensen, and Rune Glerup. In 2023 she was commissioned by the Royal Theater to compose a new chamber work for eleven musicians of the Royal Danish Orchestra to celebrate the Royal Danish Theater’s 575th Jubilee, which premiered at Den Gamle Scene in Copenhagen in September 2023. In the same year, she was also commissioned to transcribe four signature pieces for the Østre Gasværk Teater’s production of “Another Brick in The Wall: Part 5”. Marianna prefers to compose intuitively, inventing a storyline structure depending on the chosen instrumentation and concept, and then uses piano improvisation to form her initial melodic and harmonic material, from which the pieces evolve like living beings.
