FRI KUNSTNERISK FORSKNING

Skabende kunst er ikke kun en arbejdsform for DKFs medlemmer, men også en essentiel menneskelig og samfundsmæssig erkendelsesform. Lige nu dukker en række nye strukturelle initiativer og bevægelser op inden for feltet ’kunstnerisk forskning’, som har til formål at udvikle og forankre kunstnerisk viden i andre vidensog formidlingssammenhænge.

I DKF ønsker vi at påvirke feltet ud fra et fokus på den enkelte skabende komponists perspektiv, bidrag og vilkår. Derfor engagerer vi os i den del af feltet, vi kalder fri kunstnerisk forskning inden for skabende praksis.

HVAD MENER VI MED FRI KUNSTNERISK FORSKNING?

Flere ting! Med fri kunstnerisk forskning har DKF fokus på både ’frie kunstnere’ og ’fri forskning’. Vi er optaget af freelancekomponisters og lydkunstneres faglige manøvrerum og arbejdsvilkår inden for dybdegående undersøgelsesprocesser, og hvilke udviklings-og karrieremuligheder kunstnere har på dette felt.

Derudover ønsker vi en diskussion af, hvilken forskningsfrihed man særligt som skabende kunstner og komponist har, f.eks. når det gælder metodemangfoldighed, heuristiske processer, poetiske resultater, kreative vidensdelingsformater m.v.

samtidsrelevante formater. Med ’fri’ har vi fokus på de skabende impulser, der fremgår af projekter og oeuvrer med mindst et ben i uafhængige freelancesammenhænge og scener uden for institutionerne – både i kunstnerisk og forskningsmæssig forstand.

På den måde sætter vi særligt fokus på det store og uforløste innovative potentiale, vi kan se hos de af vores medlemmer, der arbejder med banebrydende og vigtige processer, som har værdi langt ud over det enkelte projekt, og som ofte gribes institutionelt i konferencer, symposier m.v.

HVORDAN FLUGTER DET MED ANDRE DEFINITIONER AF KUNST SOM VIDENSKAB?

Kunstnerisk forskning er et vidtfavnende begreb, der fylder meget i vores tid. Trods adskillige faglige formelle definitioner i videnskabelig, institutionel og økonomisk sammenhæng, er der dog ikke udbredt konsensus om en skarp definition i forhold til skabende praksis på musikområdet i Danmark.

Således kan der for eksempel være stor forskel på metode, eksperiment, vægtning af proces kontra værk, vægtning af kunstneriske og videnskabelige resultater og evt. bedømmelsesformer - alt afhængigt af økonomiske og institutionelle strukturer.

Som kunstnere har vi særlige kompetencer og indsigt i forhold til at skabe helt nye

Vi har medlemmer i foreningen, der arbejder mere eller mindre research-baseret inden for forskellige sammenhænge; tværkunstnerisk skabende arbejde på universiteter i ind- og udland, i samspil med musikere på konservatorier, i undervisningssammenhænge, i etablerede strukturer for kunstnerisk forskning f.eks. i Norge og gennem eksperimenterende processer i det levende musik- og kunstliv.

HVILKE MULIGHEDER SER VI?

Der er stor efterspørgsel både kulturpolitisk, økonomisk og institutionelt på undersøgelser og vækst ift. kunst og kultur som relevante samfundsemner og kilde til viden. Bevillinger og produktionsressourcer til nye værker og kunstneriske metoder vokser. Københavns Universitet er f.eks. i gang med at oprette et Center for Practice-based Art Studies med 23 mio. kr. fra Novo Nordisk.

Også internationalt er der en udvikling i gang, og der er mange centre rundt omkring, hvor kunstnerisk forskning dyrkes på højt niveau som f.eks. CRISAP og Orpheus Instituut. Udviklingen skaber mulighed for at deltage i internationale diskurser om både globale samfundsrelevante spørgsmål og fagnørdede diskussioner.

Jo mere samling der er på området, desto bedre er chancerne for at samle de bedste hoveder og projekter i clusters, flerårige projekter, aktivitets-hubs m.v., hvor flere kunstnere kan have glæde af at dele viden på tværs og i plenum.

HVILKE UDFORDRINGER ER DER?

Hvis relevant samspil mellem skabende lydkunstnere og komponister og forskningsmiljøer skal foregå på højt niveau og føre til samfundsrelevante bidrag også i Danmark, er der brug for en gentænkning af, hvordan vores tids skabende kunstnere og komponister er tænkt ind i både institutionelle og frie forskningsstrukturer.

Vi ser følgende helt åbenlyse tendenser: økonomiske ressourcer til løn, produktionsomkostninger, rejser, konferencedeltagelse m.v. – de deltager i forskningssammenhænge på ’gig economy’-præmisser.

Komponister og lydkunstnere inviteres ind i videnskabelige sammenhænge, men med ingen eller kun symbolsk honorering. Eneste undtagelse er forskningsmiljøer koblet til Kulturministeriet, men disse er forbeholdt fastansatte undervisere på konservatorierne.

Skabende kunstnere, der udforsker egen praksis, nyder ikke den samme grad af arbejdsbeskyttelse som akademiskvidenskabeligt personale.

Frie professionelle kunstnere er ikke ligestillet med akademiske forskere ift.

3 4

Det store kvalificerende forarbejde, der gør, at frie komponisters værker skabes, modnes og bliver genstand for refleksion og berigelse, understøttes ikke af forskningspenge.

Kunstnerisk forskning på musik- og lydkunstområdet i Danmark udspringer ofte af andre miljøer; billedkunst, scenekunst, miljøer i udlandet m.v. Vi har ingen vækstlagsstrukturer for god kunstnerisk forskning på højt niveau i Danmark.

7 9

De fleste midler og muligheder til kunstnerisk forskning på musikområdet kan kun tilgås via konservatorierne, der hverken har det nyskabende som hovedopdrag eller har ph.d./post-doc.givende kompetence, og dermed mangler det faglige niveau på musikområdet ift. forskningsdiskurser i samtidskunst.

Skæv kønsbalance og manglende diversitet blandt ansatte på konservatorierne på det skabende område er årsag til mangel på samme inden for kunstnerisk udviklingsarbejde og forskning.

Musikområdet i Danmark er kendetegnet ved fokus på to områder: (i) emner inden for udøvende instrumentalpraksis, (ii) kunstnerisk medborgerskab, hvilket langt fra er udtømmende for potentialet på kompositionsog lydkunstområdet.

6 8 29.

Det hører med til anerkendelsen af skabende praksisbaseret kunst som vidensform, at bl.a. heuristiske, empiriske, og poetiske metoder og indhold har en vigtig plads. Ligeledes er det vigtigt, at der i vidensdeling og kvalitetssikring indgår peer review inden for rammer, der ikke alene er skriftlige, dokumentariske eller objektivitetssøgende, men også affektive, forankret i real-time vidensdeling og åbne for samskabende, individuelle og kollektive subjektivitetsperspektiver.

Endelig er det vigtigt for realisering af transdisiplinær kunstnerisk viden, at det samskabende anerkendes på lige fod med det individuelle som fundament for kunstnerisk arbejde.

HVORDAN VIL VI SVARE PÅ UDFORDRINGERNE?

1. Vi ønsker at hæve potentialet og det faglige niveau for skabende og samskabende kunstnerisk forskning inden for kompositionsmusik og lydkunst.

2. Vi vil skabe arbejdsstrukturer, der kan hæve frie kunstneres arbejdsvilkår op fra gig-økonomien, og støtte op omkring kunstnerisk arbejde på højt niveau med flere ressourcer til både produktion, vidensdeling, refleksion og formidling.

3. Vi vil understøtte flere udviklingsaktiviteter, der vokser ud af skabende praksis, som modvægt til de mange top-down initiativer, der er styret af institutionelle dagsordener både i forhold til emne, metodevalg, mandskab og output.

HVORDAN KAN DU ENGAGERE DIG I ARBEJDET?

Hvis du på den ene eller anden måde er aktiv inden for kunstnerisk forskning, og hvis du har lyst til mere videndeling, netværk og sparring, så kontakt gerne bestyrelsen eller sekretariatet. Vi glæder os til at høre fra dig.