STORE VILDE VÆRKER

Der findes en stor gruppe innovative og visionære komponister, som på originale, spændende og relevante måder skaber fornyelse i de mindre og mellemstore værkformater. Værker som de selv fundraiser til, administrerer og producerer ud over skabelsen.

Disse komponister får sjældent adgang til at arbejde med symfonisk orkestermusik. Det er en skam, for vi går dermed glip af relevante og kunstnerisk interessante symfoniske samtidsværker.

Særligt ærgerligt er det, fordi det er så oplagt, at netop disse kunstneres talent og potentiale kan bidrage til at kvalitetssikre den fremtidige orkestermusik, trække et bredere publikum ind i de symfoniske sale og fastholde den store internationale opmærksomhed og anerkendelse, vi får på netop symfoniske værker.

De ’store vilde værker’ kræver særlige produktionsprocesser, tid og samarbejder på kryds og tværs i det symfoniske økosystem. Komponister, orkestre og gatekeepere har brug for at gå i dialog og lære hinanden og hinandens udfordringer og potentialer bedre at kende.

Derfor inviterede Dansk Komponistforening den 22. november sidste år til et uformelt debatarrangement i Aarhus om den symfoniske samtidsmusik. Formålet med mødet var at skabe et konstruktivt samtalerum, der kunne give indsigt og ny energi på tværs af hele det symfoniske økosystem. Et samtalerum hvor vi kunne drøfte, hvordan vi sammen kan arbejde mere visionært og strategisk på at kvalitets- og fremtidssikre den symfoniske samtidsmusik.

Initiativet mødte stor opbakning, og til mødet fik vi input set fra musiker- og dirigentperspektivet, orkesterchefens perspektiv, komponistens perspektiv, fondsperspektivet, samfundsperspektivet, uddannelsesperspektivet og det tværgående perspektiv – repræsenteret i debatpanelerne ved:

DORTE BENNIKE

Musiker i DR SymfoniOrkestret

FINN SCHUMACHER

Bestyrelsesleder for DEOO

– Danske Ensembler, Orkestre & Operainstitutioner

JESPER NORDIN

Musikchef for Aarhus Symfoniorkester

MARCELA LUCATELLI

Komponist

METTE NIELSEN

Komponist

CECILIE WALLENGREN

Seniorkoordinator hos Augustinus Fonden

SØREN MIKAEL RASMUSSEN

Ekspert i publikumsudvikling og -analyser

UFFE SAVERY

Rektor for Det Kgl. Danske

Musikkonservatorium

SIGNE BISGAARD

Studieleder for de skabende uddannelser ved Det Jyske Musikkonservatorium

GUNNAR MADSEN

Direktør for SPOT Festival

Det er ikke svært at se den værdi, samtidskunsten har, når vi ser de fantastiske historiske værker, som igen og igen finder vej til de symfoniske koncerter. De var jo også samtidsværker i sin tid; men som vi kan konstatere med indsigt fra repertoirestatistikkerne fra 2015 og frem, så fylder samtidsmusikken ganske lidt i det overordnede billede.

Gennem flere år har succeskriterier som øget publikumsantal og en businesstanke om, at vi komponister i branchen “skal kunne klare os selv” efter nogle år, været skadelige for risikovillighed og visionære tiltag. Der har desværre også været en fortælling om, at Ny Musik ikke programsættes, fordi publikum ikke efterspørger den.

Jeg vover at påstå, at dette i høj grad handler om, hvordan værkerne produceres, italesættes og kommunikeres. Se bare hvordan de store kunstmuseer er lykkedes med at tiltrække et større publikum til samtidskunsten, fordi udstillingerne iscenesættes og formidles helt anderledes nu end for bare 15 år siden.

Efter vores debatarrangement var det tydeligt, at vi alle både brænder for og har stor kærlighed til vores fag - herunder også samtidsmusikken og især den symfoniske samtidsmusik. Vi har dermed et godt udgangspunkt for at skabe gode og visionære rammebetingelser for samarbejde og udvikling af værkformater, så vi bl.a. kan arbejde på at sikre en værkbæ- redygtighed, hvor nye værker spilles mere end blot til uropførelsen.

DKF er nu tovholder på en ny lille tænketank med deltagere fra debatpanelerne, der vil sætte fokus på, hvordan vi sammen både kan være visionære, skabe skarpe strategier og gå i dybden med de helt nære produktionsvilkår og krav, der kan lægge snublesten ud i programlægningen.

Det er mit håb, at den nye tænketank vil kunne bringe os videre i den gode dialog, som blev startet til mødet den 22. november og på sigt styrke vores økosystem, så den symfoniske samtidsmusik for alvor kan markere sig som relevant samtidskunst.

HVAD SIGER REPERTOIRESTATISTIKKEN?

DKF er i skrivende stund ved at lægge sidste hånd på den tredje repertoirestatistik over spillet repertoire i bl.a. de danske symfoniorkestre for sæsonerne 2020/2021 og 2021/2022.

Og hvordan går det så med at få nye danske værker på programmet ude i orkestrene?

Dykker man ned i tallene for symfoniorkestrenes repertoire samlet og holder dem op mod de to forrige statistikker, er der desværre ikke meget fremgang at spore.

Andelen af dansk musik er kun gået frem med 1% siden sidste statistik, andelen af ny musik skrevet indenfor de seneste 30 år er procentmæssigt næsten tilbage på niveau med den første statistik og procenttallet over uropførelser er kun øget med 0,2 % siden sidste statistik.

Heller ikke hvad angår kønsfordelingen, er der fremgang at spore for de kvindelige komponister. Procenttallet for kvindelige komponister ligger godt nok over den forrige statistik, hvis man ser bort fra Oh Lands ’Snedronningen’, der blev opført hele 24 gange, men under procenttallet for den første statistik.

Den fulde statistik over spillet repertoire i de danske symfoniorkestre, operahuse, ensembler og på festivaler offentliggøres i slutningen af april.

* Det høje procenttal for kvindelige komponister i sæsonerne 18/19, 19/20, skyldes CPH Phils mange opførelser af Oh Lands ’Snedronningen’. Fjerner man dette værk, er der kun blevet opført 4,6% ny musik af kvinder i løbet af de to sæsoner.

** Kollektivt = en ny kategori i den kommende repertoirestatistik, da vi ser en ny tendens med værker, der er komponeret af et kollektiv af komponister.