Høng-Samfundets Årsskrift 2021

Høng Samfundet

Redaktion: Ivan Lilleng og Bertel Stenbæk fra Høng Samfundet samt Jeppe Guldager fra gymnasiet Sats og layout: Jeppe Guldager

Årsskrift

for Høng-Samfundet 2021

”

Gennem grundtonen i skolens arbejde søger man at minde om, at den oprindeligt er udgået fra en folkehøjskole”

Fra skolens formålsparagraf

Indholdsfortegnelse

Forord

Af Ivan Lilleng, næstformand i HøngSamfundet og medlem af gymnasiets bestyrelse Kære læser Årsskriftet fra Høng-Samfundet er i år tilbage med stort set den skabelon, som blev brugt tidligere. Derfor er der igen en medlemsliste i årsskriftet. Det har været efterlyst af flere medlemmer, så det er vi glade for at kunne efterkomme.

Medlemslisten har i en årrække været trykt i Forårshilsen, men med bestyrelsens beslutning om ikke længere at udsende Forårshilsen, så vil der kun komme denne

ene årlige skrivelse til medlemmerne.

Corona har sat sit præg både på skolen, men også på foreningens virke. To jubilarsammenkomster blev i 2021 slået sammen til én. Dem holdt vi i september. Det er altid en særlig, festlig og højtidelig dag, men i år blev det helt ud overvældende med 120 spisende gæster i samlingssalen. Nogle af talerne har vi fået, og de gengives her i skriftet.

Forberedelserne til næste jubilarsammenkomst i 2022 er i gang. Årgangsrepræsentanter er kontaktet – nogle har allerede meldt tilbage, og deres gode indlæg kan

læses under ”Næste Jubilarsammenkomst september 2022”. Tiden i Høng er noget særligt, og selvom vi alle er optaget i det daglige med andre ting, så er det at møde gamle kammerater fra studentertiden noget særligt. Derfor: Tag telefonen, skriv på Facebook eller hvad som helst og hjælp med, at vi mødes så mange som muligt med gamle kammerater. I foreningen samler vi gerne op på alle kontaktoplysninger,

så flest mulige kan få invitationen.

Skolen er nu som før fast forankret i nogle værdier. En af dem er, at nærheden og det tætte fællesskab er i højsædet. Men lærere og rektorer kommer og går. For tiden er der et rektorskifte i gang. Det kan der læses mere om i konstitueret rektor Rikke L. Larsens indlæg om ”Årets gang”.

God læselyst

Siden sidst

Af Rikke Lücking Larsen, vicerektor og konstitueret rektor Afslutningen

af 2020

Kort før 2021 gik i gang, lige før juleferien, måtte vi lukke skolen ned igen, som følge af Corona-epidemien. Vi nåede dermed ikke vores juleafslutning, men vi fik alligevel sagt god jul og sendt alle hjem i god ro og orden.

Nedlukningen

Det blev en lang nedlukning, som varede resten af vinteren. Der var så meget socialt, vi gik glip af. Der var så meget kontakt, der blev formel og kunstig. Vi forsøgte med alle mulige krumspring at bevare en relation og kontakt. Vi sendte bobler og snacks hjem til alle medarbejdere og holdt en virtuel nytårskur. Køkkenet mødte ind og lavede en middag til alle medarbejdere, som ledelse og TAP-personale kørte rundt med. Køkkenet lavede også en hyggepakke med gode sager til alle kostelever, som vi ligeledes kørte rundt med. De elever, der var umulige at nå med bil inden for rimelighedens

grænser, fik et beløb på MobilePay, så de selv kunne gå i deres lokale slikbutik. Alle tiltagene bragte stor glæde, og det var fantastisk at få lov til at køre rundt og overraske medarbejdere og elever på den måde. De af jer der har adgang til Sjællandske kan se, at både Kalundborg og Næstved-afdelingen af avisen samlede historien op. Jeg havde fx Sjællandskes journalist med ude hos Emma, som boede hos sin mor i Næstved under nedlukningen. Emma fortalte Sjællandske om, hvad der er det helt særlige ved Høng Gymnasium og HF, og hvilken betydning det havde for hende at være kostelev hos os. Det blev til en ærlig og nærværende artikel, hvor jeg særligt husker en af Emmas helt umiddelbare og oprigtige bud på, hvad hun savnede mest ved kostskolelivet: Vaskemaskinen. På den ene side et meget overraskende og konkret bud, men på den anden side så handlede det om muligheden for at stå på egne ben, blive voksen på en nænsom og tryg måde. Vaske sit eget tøj, som man vil og når man vil, men sammen med andre i et fællesskab. Det var svært at flytte

hjem igen og være barnet igen. Emma var i gang med at skrive sin SSO (2. HF-opgaven) og havde et par spørgsmål. Det illustrerer meget godt min pointe fra før, kontakten bliver vanskeligere, læringen bliver udfordret, når den skal foregå virtuelt. Der er bare mere naturlig adgang til hjælp, hvis man ses med hinanden. Heldigvis skrev Emma om noget, jeg kunne hjælpe med. Men der er ingen tvivl om, at Emma og alle andre elever har haft en meget sværere adgang til læring end andre årgange.

Oplukningen

I marts kunne vi begynde at have eleverne på skolen igen. Først struktureret i hold og langsomt nærmede vi os normalen i løbet af foråret. Når jeg siger normalen er det selvfølgelig stadig med restriktioner, ingen studieture, ingen fester osv. osv. Elever og medarbejdere har taget det hele i stiv arm. Alle har gjort en ekstra indsats for at få tingene til at lykkes. Køkken og TAPmedarbejdere har igen og igen holdt for og lavet om på rengøring, afspritning, testfaciliteter og servering, så det hele tiden levede op til de gældende restriktioner. Vi har lært, at det er relativt let at lukke en skole ned og

sende eleverne hjem, men det er faktisk voldsomt udfordrende at drive et gymnasium i en oplukningsperiode med restriktioner og ændringerne i dem.

Eksamensperioden

Eksamensperioden forløb igen i sommer efter en nødprøvebekendtgørelse som følge af Corona-epidemien. Den betød blandt andet at eleverne have færre eksaminer, og det var muligt for læreren at undlade at lave eksamensspørgsmål i de forløb eleverne havde haft under nedlukningsperioden. Det betød også, at hvis læreren fx var i isolation og afventede testsvar, skulle læreren deltage virtuelt. Vi havde et par eksaminer på den måde. Indledende lavede jeg den aftale med eleverne, at jeg kunne sidde med i eksamenslokalet, så eleverne ikke skulle sidde i et lokale, hvor den eneste anden var en ukendt censor og så bare have deres lærer på en skærm. Flere elever udtrykte ønske om det op til eksamen, men da dagen så kom, følte de sig alligevel så trygge i situationen, at de gennemførte uden mig som bi-

sidder. Det er nogle seje elever vi har. De elever, der har passet deres skole og gået til eksamen under Corona-epidemien, har virkelig vist, at de kan agere i en hurtigt omskiftelig verden. At de kan tage ansvar og arbejde selvstændigt. Elever der har det svært

En gruppe elever har haft det utroligt svært under hjemsendelserne. Både fagligt og socialt. Det er ikke alle, der har en mor og en far, der står klar med børneværelset og opbakning. Hvis det faglige er svært, bliver det ikke lettere af at have undervisning på en skærm fra 8-16. Underviserne lagde sig ekstra i selen for at lave afvekslende undervisning, og vi lagde i en periode et frimodul ind midt på dagen, for at anspore eleverne til at gå en tur og lave noget andet end bare sidde. Et eksempel på en øvelse fra en dansklærer var fx ’Nu får i 10 minutter til at gå rundt i jeres hjem og finde ting, der minder jer om identitet’. Studievejlederne har ligeledes lavet en ekstra indsats overfor elever, som har været i en skrøbelig situation. Tilbage i normaliteten igen På den anden side af sommerferien kunne

vi igen lukke op for fredagscafé og fester. Vi fik midler til at sætte fokus på trivsel. Vi har også valgt at dettes års pædagogiske fokus skal være netop trivsel. Vi fokuserer på 3 områder: Social trivsel, mental trivsel og risikoadfærd. Alle undervisere skal lave mindst et tiltag i år som bidrager til elevtrivsel. Det er der allerede kommet nogle rigtig fine projekter ud af. Fx en lærerstyret fredagscafé, et tværfagligt projekt mellem køkken og biologi om kost, flere projekter i samarbejde med Kalundborg Kommune om misbrug og digital risikoadfærd. En ting der har bekymret mig meget ift. genoplukning og den nye årgang har været og er stadig, hvordan får vi de nye ordentligt ind i den kultur vi har på skolen? I år er det faktisk kun 3g’erne, der kan huske, hvordan det var før Corona-epidemien. Hvordan fester vi, hvad er en fredagscafé, hvordan opfører vi os overfor hinanden, hvordan finder man modet til at synge med til fællessang under morgensamling? Alle sammen ting som almindeligvis kommer af sig selv, fordi de nye klasser kigger på de gamle og helt ubemærket opsuger kulturen og bærer den videre. Jeg har taget inspiration fra efterskolerne,

som jo får helt nye elever hvert eneste år. De er gode til at inviterer sidste år årgang med til nuværende arrangementer og næste års årgang med til opvisninger osv. Vi kender jo ikke næste årgang og sidste årgang er spredt for alle vinde. Men vi har omsat tanken til at ansætte nogle tidligere elever som kulturambassadører. De har således været med på introtur, ude for at hjælpe studievejledningen med reklame for skolen, deltaget i fredagscafé, lavet klub for kostelever osv. Det har været en utrolig positiv oplevelse, og jeg er sikker på, at vi også fremover vil gøre brug af den løsning. De unge mennesker kan bidrage med noget, som vi andre bare ikke kan. De har en indgang til de nye elever, som vi ikke har. Nogle af trivselsmidlerne er også gået til at lave en Beach Volleybane ud for Valhal. Den nåede at blive rigtig godt brugt inden efterårsvejret slog igennem.

Studieretningerne

I efteråret skal de nye 1g’ere vælge studieretning og igen i år, har de valgt noget andet, end vi havde forudset og planlagt efter. Det betyder, at vi kan oprette en studieretning med bioteknologi på A-niveau. Derud-

over har vi for første gang siden reformen haft nok ansøgere til den supersproglige linje, hvor eleverne har engelsk på A, spansk eller fransk på A og tysk på B, samt vælge latin på C. Det bliver spændende at se, hvor det bærer eleverne hen.

Tintinsalen

En gruppe elever, medarbejdere og jeg er i gang med at opgradere Tintinsalen til café. Nogle af vægmalerierne kan reddes andre er for medtagede, og vi må finde på en anden løsning. Vi har heldigvis fået ansat to malere i pedeltjenesten, som kan hjælpe os med kyndig vejledning og nænsom restaurering, så vi bevarer historien i nutiden. Vi vil gerne skabe et hyggeligt cafémiljø, hvor der er plads til at både kostelever og dagelever kan mødes og være sammen uden for skoletiden. Det er en langsom proces, for at sikre at vi alle bliver glade for resultatet, men jeg håber, at vi kan åbne dørene for en bemandet Tintin-café i løbet af januar 2022.

Kalenderårets afslutning

På den faglige front er vi i øjeblikket i gang med at runde kalenderåret af med eksamen for 2HF i KS og 1HF i kunst i vintereksa-

mensterminen. Det er især dejligt igen at kunne afvikle en idrætseksamen, hvilket vi jo ikke har kunnet pga. Coronarestriktioner. Ligeledes bliver det dejligt igen at kunne gennemføre julefesten med Les Lancier. Der er så meget, vi har savnet, der er så meget, vi ser frem til at kunne gøre igen.

Ledelsen

Der har været en del ændringer i ledelsen. Morten Olesen tiltrådte som rektor under første nedlukning men er ude af døren igen, efter en gensidig aftale med bestyrelsen. Jeg er således konstitueret rektor indtil vi finder en ny. Jeg har efterhånden mange ledelsesår på bagen i gymnasieverdenen og har jo også være konstitueret rektor i Høng af flere omgange, da Mads Skrubbeltrang var på barsel og siden stoppede. Jeg oplever, at der er en god stemning på skolen, både blandt medarbejdere og elever, og alle er parate til at hjælpe til med at få skolen godt igennem den næste periode. Jeg har et godt og tæt samarbejde med tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og de forskellige elevdrevne råd. Det er det samarbejde, som giver den styrke, der skal til.

Goddag til 2022

Næste år kunne jeg ønske mig et lidt mere langsomt, kedelig og forudsigeligt år, men jeg får det næppe og det er også OK, for vi klarer den, sammen. Jeg ser frem til at se studenterne springe ud til sommer, til at møde de nye elever til august, til at vise jer den nye Tintin-café til jubilarmiddagen og meget, meget mere.

Høngånden - altid i fokus

Af Lone Warming, formand for skolens bestyrelse

Bestyrelsens vigtigste opgave er at sørge for de bedst mulige fysiske og økonomiske rammer – og at sikre et overordnet værdigrundlag. Et lille gymnasium som vores slås altid lidt med at få enderne til at nå sammen, - det er ikke så let at finde midler til et nyt tag på hovedbygningen – eller til fornyelse af faglokalerne. Selv om alle er enige om, at der er behov. Måske giver de seneste års lidt højere elevtal basis for, at noget kan sættes i værk. Bestyrelsen har i hvert fald fokus på det – både elevtallet og forbedringerne. Vores dygtige pedeller tryller med de midler, de kan få – og vedligeholder og frisker op mange steder, så skolens lokaler fremstår lyse og venlige. Med hensyn til værdigrundlaget så er det på sin vis nemt hos os. Både lærere og elever har hørt om og holder liv i Høngånden – det, at en ungdomsuddannelse skal være mere end fag og præstationer. At vores skole byder på fællesskab og plads til forskel-

lighed. At tonen er anerkendende og åben for debat. I forlængelse af det, synes jeg, det er så fint, at Allan og hans folk i køkkenet har hensynet til klima, madspild og sundhed med i tankerne hver eneste dag. Ordentlighed overfor både mennesker og planet hænger godt sammen. Efter nytår træder en ny bestyrelse sammen og skal desværre igen i gang med en proces for at finde en ny rektor. Den afgående bestyrelse var det samme igennem

for mindre end 2 år siden, - og fik som en sidegevinst mange gode samtaler om netop Høngånden. Som bekendt har vi måttet lave en fratrædelsesaftale med Morten Olesen, hvor vi takker ham for hans store indsats i en for skolen meget svær tid, - og hvor han ønsker det bedste for skolen.

I lighed med tidligere gange, hvor skolen blev ramt af svære tider, så rykker personalet sammen i bussen og mange byder ind med vilje og kompetence til at løfte opgaver i en overgangsperiode, hvilket jeg også oplever som en del af Høngånden – både i ledelsen, administrationen og på lærerværelset Så snart den nye bestyrelse er på plads efter nytår, går vi i gang med at finde en ny rektor. Vi skal tage afsked med 2 bestyrelsesmedlemmer i år. Frank Keinicke, som har været

udpeget af Kalundborg Kommune de sidste 4 år, bliver efter nytår afløst af Søren Vang Fischer. Frank har ydet et vigtigt bidrag til bestyrelsens arbejde. Samtidig stopper Søren Weensgaard, som i flere perioder har været bestyrelsesformand. Søren har med sit store kendskab til ledelse, sin evne til at se fremad og sit helt igennem ordentlige væsen løftet tunge opgaver til gavn for Høng Gymnasium og HF. Vi har i bestyrelsen haft held af at lokke Søren til at blive lidt længere, men nu går den ikke mere. Han ønsker – lige som Nelson Mandela gjorde – at ”retire from retirement”. Endelig at få lov at slippe tøjlerne. Vi takker Søren for hans store, mangeårige indsats – og håber, at det stadig vil være tilladt med et enkelt opkald i ny og næ.

Nedlukning - igen

I december 2021 blev det tid til at lukke skolen ned igen, desværre.

Vi havde på daværende tidspunkt kun to elever med positive coronatests, men en del elever havde været nære kontakter til de to, og en stor del af vore elever bor i Slagelse, som havde lukket ned.

Alt i alt vurderede vi, at eleverne samlet set fik mest ud af undervisningen, hvis den var virtuel for alle. Vi afviklede dog lige eksamen for 2 HFerne her på skolen.

De fleste lærere arbejdede hjemmefra, så det var kun ledelse, administration og pedel/ køkkenpersonale, der var på skolen.

Så her blev lidt stille og tomt...

Elevkonkurrence

I forbindelse med annonceringen af vores virtuelle Åbent Hus udskrev vi konkurrence om, hvilken klasse der kunne dele vores SoMe-opslag flest gange. Høng Gymnasium og HF annoncerer ikke, vi er bedst kendt gennem mund-til-øremetoden.

1ab var de mest aktive delere, og derfor vandt de præmien: Det store morgenbord til den første dag efter coronanedlukningen. Alt serveret personligt og indtaget i kantinen med passende afstand. Til eftermiddagskaffen havde rektor bagt brownie. Flot arbejde, 1ab!

Genåbning - endelig

I april kunne vi konstatere: Endelig genåbning og endelig forår. Bål, guitar og fællessang (naturligvis indenfor samme boble) – nu begynder kostskolelivet at åbne sig igen. I skrivende stund er restriktionerne så småt ved at holde sit indtog igen. Så vi glæder os til vi endnu en gang kan ånde mere frit.

Grundslovsdag 2021

Som der nærmest er tradition for skinnede solen fra en skyfri himmel ved årets grundslovssarrangement i den gamle rektorhave. I år kunne tilhørende lytte til hele tre grundslovstalere: Kathrine Olldag, MF for Det radikale Venstre, Kaare Dybvad, Indenrigsminister, Socialdemokratiet og Steffen Bagger, elev på skolen. Talerne fra dem alle tre gav stof til eftertanke inden gymnaster fra Høng Gymnastikforening gav opvisning og musikelever fra gymnasiet gav prøver på deres talenter.

Dimission 2021

Studenterkørsel

Det er en gammel tradition at de nyudsprungne studenter kører rundt og besøger deres forældre. I slutningen af juni fik vi endelig sendt den sidste klasse afsted med de obligatoriske 12-tals-løbere bagefter.

Vognen skulle langt omkring, så de mange forældrebesøg kom til at strække sig over flere dage.

Studenterne planter et træ

Det er en tradition ved Høng Gymnasium og HF, at de afgående kostelever planter et træ på kostskolegrunden – i år blev der plantet en hyld tæt ved den nyanlagte beachvolleybane. Det var dejligt at kunne ønske dem tillykke med huerne og god vind, når de lige om lidt skulle forlade den trygge kostskole

Alternativ Idrætsdag

Traditionen tro løb Alternativ Idrætsdag af stablen i starten af skoleåret. Her dyster nye som gamle elever i en masse lidt utraditionelle discipliner. De hele er bare skæg og ballade og ment som en kærkommen lejlighed til at mødes på kryds og tværs.

Beach-volley-banen

Skolen fik i det forløbne år en ny beach-voleybane. Banen er placeret ved Valhal og den blev indviet efter alle kunstens regler i september måned, som det fremgår af billederne på denne side. Hovedbegivenheden var en kamp mellem et hold bestående af lærere og et hold af elever. Lærerne løb af med sejren.

Køkkentjans

En af de ting, der følger med at være kostelev, er køkkentjans. Her hjælper man med mindre opgaver i køkkenet.

Trivselsdag

At starte et nyt sted kan være en udfordring for mange. Der en masse nye mennesker, man skal forholde sig til. Derfor holder vi en række trivselsdage for vores nye elever, så de kan lære hinanden og deres nye lærere bedre at kende. Her er det eleverne fra et af grundforløbene, der er i gang.

Ryste-sammen-dag

Umiddelbart efter skolestart deltog alle nye elever i en ryste-sammen-dag, som i år var henlagt til Bilsø Strand. Her kunne der bades, hvorefter skolens lærere havde planlagt et lille orienteringsløb med indlagte opgaver, der skulle løses undervejs.

Sporten Kort

Mød kostskolens to seje fodboldhold

De havde to gode dage, først på Sorø Akademi, og siden hos Stenhus Gymnasium i Holbæk Sportsby.

Her spillede de mod de andre Sjællandske kostskoler: Birkerød Gymnasium & Kostskole, Stenhus Kostskole, Sorø Akademi og Herlufsholm.

Studieretningsvalg

Den 1. november sluttede grundforløbet på STX og eleverne skulle starte på deres studieretningsforløb. I år oprettede vi studieretninger med musik, sprog (fransk og spansk), samfundsfag og bioteknologi.

På billedet herunder ses Asdis og Caroline fra 1.y. De startede begge på linien med bioteknologi (A), matematik (A) og fysik (B). Både Caroline og Asdis drømmer om en fremtid inden for matematikken og naturvidenskabens verden, så fagpakken passer perfekt til dem.

”Alle eksperimenterne og forsøgene er virkelige spændende, det er skønt ikke kun at sidde med en bog, men få lov til at arbejde med faget”

”

Ja, der er en masse praktisk. -Det kan vi godt li’!”

Nyt fra mediefronten

I september havde vi besøg af et filmhold, som arbejder på en dokumentarfilm om STX og HF. Det er helt naturligt, at Høng Gymnasium og HF danner rammen for dette filmprojekt, for hos os lever den tætte kontakt mellem lærere og elever, som gymnasiet og dannelsesprojektet har haft siden gymnasiets indstiftelse: Tilliden mellem lærer og elev, som giver grundlaget for læring og dannelse. Hos os er vi så tæt på hinanden, at alle kender hinanden og alle tager hensyn til hinanden. Her er Plads Til Den Enkelte i fællesskabet, for den enkelte ønsker at give plads til alle de andre.

Levende Shakespeare

I september kunne vi omsider igen komme ud på en ekskursion - og elever med engelsk på

A-niveau drog til Kongens Have i København og så en opførelse af Shakespeares berømte tragedie, “Hamlet”. Det var en stor oplevelse, bl.a. fordi det var meget tæt på den måde, Shakespeare i sin tid selv har opført tragedien: En lille (britisk) teatertrup, en primitiv scene, næsten ingen rekvisitter eller kulisser; men stort skuespil og intensitet.

Bagefter skrev eleverne blandt andet om “Hamlet”: “

Teaterforestillingen var meget levende og underholdende” “Forestillingen havde meget humor og engagerede tilskuerne”

“

Opførelsen var mere spændende, lettere at forstå og mere underholdende end filmudgaven.”

“

Skuespillerne var utroligt dygtige, og de brugte de få rekvisitter på en overraskende og spændende måde.”

Masterclass i Høng

Masterclass er et samarbejde mellem Høng Skole og Høng Gymnasium og HF. Her underviser gymnasiets elever elever fra 8. og 9. klasse fra Høng Skole. I år foregik det i engelsk med Victoriatiden som emne og i fysik med radioaktivitet som emne. Mandag var der fernisering, hvor der blev præsenteret plancher, PowerPoints og kreative produkter til stor fornøjelse for elever, lærere og forældre.

Ombygning

Selv om pengene ikke hænger på træerne her på den lille skole, er der ind imellem midler til at sætte de mest slidte lokaler i stand. I skrivende stund er turen kommet til vores fysiklaboratorium, som er ved at få den helt store tur, som det fremgår af billederne herunder.

Høng-Samfundet, Årsberetning

Af Lene Jensen, Formand ET ANDERLEDES

FORENINGSÅR FOR HØNG

SAMFUNDET.

Foreningsåret skulle have startet med det årlige jubilararrangement for tidligere elever men sådan blev det desværre ikke denne gang da coronavirus havde sat en stopper for dette. Så for første gang i mange år blev jubilardagen ikke afholdt.

Der kom også nye ord og måder at gøre tingene på såsom virtuelle bestyrelsesmøder på Teams og ord som samfundssind, afstand, håndsprit og coronapas. Det var nye ord og en virkelighed som også Høng Samfundet skulle vende sig til.

Den årlige dimission som Høng-Samfundet deltog i var også anderledes da den foregik på Gymnasiet. Det er lige så højtideligt, som det plejer at være og det foregik i 2 omgange og dette års boggave fra Høng-Samfundet

gik i år til Amanda Lander Jensen fra 3a,

Den sidste Boghandel i London af Madeline Martin.

Høng-Samfundet er også en del af Høng Fonden, hvor nuværende elever kan søge om økonomisk hjælp til studie relaterede ting såsom computer og andet. Hvert år giver Høng Samfundet økonomisk støtte til Høng Fonden så dette kan lade sig gøre.

Af udgivelser kan nævnes Forårshilsen og Årsskrift, som er med til at holde HøngSamfundets adressedatabase opdateret.

Beach Volleybanen ved Valhal blev indviet ved et hyggeligt arrangement den 1. september, og som Formand for Høng Samfundet deltog jeg i denne begivenhed. Jeg vil gerne sige mange tak til rektor for at bakke op om Høng-Samfundet. Det er rigtig godt at have en god og meget engageret samarbejdspartner.

Jeg vil også gerne sige tak for samarbejdet i dette foreningsår, som nu er gået, til min bestyrelse og til rektor og skolen for altid at stille op til jubilar arrangement for Høng-Samfundet.

Dimittenter 2021 - 3.acx

Bageste

Midterste

Forrest

række fra venstre: Mille Kilbæk Thomsen, Louie Andersen, Nikolaj Alexander, Ingemann Andersen, Markus Vestergaard Geisler, Christoffer Aunskov Hansen, Andreas Søndergaard Jensen, Michael tamborg, Andreas Mølgaard højland, Angus Hannibal Vedel Alves de Carvalho Wellejus, Amanda Lander Jensen.

række fra venstre: Rikke Sofie Dahl Frederiksen, Laura Friis Ammitzdorf, Martin Lau Hansen, Mikkel Olesen, Alexander Winther Borch, Victor Krautwald Sehested, Caroline Lykke Myrup, Julie Cederlund Jensen, Mathilde Sofie Fuglsang Thastum, Kalle Timann Jensen, Lærke Luxhøj Godt.

række fra venstre: Caroline Fynsk, Julie Sofie Dam, Yasemin Yilmaz, Ronja Bianca Edelfeldt, Sofi Lok, Sarah Emde Kuligowski, Caroline Toftkjær Lund, Josephine Petrine Schultz.

Dimittenter 2021 - 2.p

Midterste

Forreste

Bageste række fra venstre: Hassan Hussein Abou Jabal, Maria Ida Hocke, Simon Klinge Duvald Christensen, Emil Eriksen, Jonas Hockerup Broderrsen, Christoffer Sandstød Hasselriis, Kasper Olsen.

række fra venstre: Saleh Ibrahim Ali, Cecilie Morell Mortensen, Emma Rindal Thorup, Christoffer Sørensen, Nillie Rask Jespersen, Laura Nørgaard, Wiese, Thomine Maren Hansen.

række fra venstre: Kamilla Bratved Jørgensen, Ceren Polat, Celina Klint Hansen, Victoria Christoffersen, Ninna Madsen, Emma Due Larsen.

Dimittenter 2021 - 2.q

Bageste række fra venstre: Signe Kirstine Goodwin Petersen, Emil Teilmann Johansen, Toke Martin Stoltz Dellgren, Casper Nøhr Jensen, Marcus Krogsgaard Rendtorff, Mathilde Emilie Nielsen.

Midterste række fra venstre: Stephanie Øager Kristensen, Alfred Munk Opdal, Emilie Frank, Lars Danielsen, Jasmine Signe Pedersen, Jean Grothe Gabraeil.

Forreste række fra venstre: Lea Sofie Petersson, Svend Boudewijn Jespersen, Catarina Ksenia Iwanoff, Nanna Søndergaard Lynge Pedersen, Asbjørn Thai Andersen.

Boggaver 2021

Skolens boggaver

3.a: Julie Dam 3.c: Markus Vestergaard 3.x: Julie Cederlund 2.p: Ninna Madsen 2.q: Asbjørn Thai Andersen

Kostafdelingens boggave: Victor Krautwald Sehested, 3.x

Høng Samfundets boggave: Amanda Lander Jensen, 3.a

Gunnar Lannungs Legat: Alexander Winther Borch, 3.a

Boggaven for fremmøde: Kalle Timann Jensen, 3.a

Derudover var der boggaver til: Marcus Krogsgaard Rendtorff, 2.q

Thomine Maren Hansen 2.p

Mathilde Sofie Fuglsang Thastum, 3.x

Marie Ida Hocke, 2.p

Ronja Bianca Edelfeldt, 3.a

Høng Fondens sponsorer

Jeppe Guldager

Christine Eie Eriksen

Anne-Bente Mylsted

John Lansner

Inger Brøgger

Rasmus Hansen

Jakob Lystrup Lolck

Peter Kristiansen Lasse Olsen

Christian Kronow Karen Poppel Jesper Stubberup Susanne Æbelø Susanne Arends

Allan Asgaard Jensen

Laura Petersen Lone Varming

Lisbeth og Jørgen Arnam-Olsen

Nina Kiærskou

Bent Frandsen Høng Samfundet Erling Jensen Karl-Åge Poulsen Janus Kofoed Mads Skrubbeltrang Birger Jensen Grænseforeningen

Jan David Rotary Niels Kristian Kragh Henrik Andersen Anne Højgaard Christiansen

Høng Fondens formål er at yde støtte til skolen, herunder tilskud til kostelevernes ophold. Høng Fondens formue er indkommet ved frivillig indbetaling fra bl.a. tidligere og nuværende ansatte, gamle elever og byens erhvervsliv. Tak for alle bidrag.

Du kan støtte Høng Fonden ved at overføre et beløb til konto 0519 0000226075 eller på mobilepay 912409. Husk at skrive ”Høng Fonden” i betalingsoplysninger.

Personale

SAE Susanne Æbelø Matematik/religion

ST Sofie Thorup Biologi/dansk

RH Rene Hansen Pedel

RS Rasmus Spangsberg Engelsk/historie

RL Rikke Lücking Larsen Vicerektor

SS Sabine Strauss Kemi/biologi

SE Sidsel Norup Enevoldsen Mediefag

SJE Susanne Jensen Sekretær, økonomi

Personale

Jubilar sammenkomsten

Af Betel Stenbæk

Sammenkomst og elevdag 2020 måtte aflyses pga. Covid19. Derfor blev jubilardagen i år afholdt for 2 gange jubilarårgange. Det resulterede i 120 spisende gæster på dagen. Mange taler og meget snak ved bordene. Nogle af talerne har vi modtaget, så de kan refereres her.

Henrik Christoffersen, 25 års jubilar sørgede for akkompagnement til fællessangene.

Årgang 1960 og 1961

Årgang 1965 og 1966

Årgang 1970

Årgang 1971

Årgang 1976

Årgang 1980

Årgang 1981

Årgang 1986 - 3.y

Årgang 1986 - Grønne

Årgang 1991

Årgang 1996

Årgang 2010

Årgang 1961

Af Mogens Hansen, årgang 1961, tidligere formand for Høng-Samfundet og tidligere næstformand i skolens bestyrelse i en årrække.

Tiden i Høng har mærket de fleste af os for livet. En tid hvor man lærte at have respekt for alle. En rektor der kunne virke fjern i dagligdagen (han havde jo travlt!), men som også kunne sætte aftryk. Jeg glemmer aldrig første morgensamling i 1960: Monrad indledte med et langt tilbageskuende perspektiv på 50'erne, hvor grundlaget for følgende årtiers udvikling blev lagt: Folkepension til alle (velfærdssamfundets start) og erhvervslovgivning med nye afskrivningsregler f.eks. Eller når Monrad i undervisningen i oldtidskundskab skulle forklare Zeus's storhed og klogskab: Ou est la femme? Vi blev forberedt på en fremtidig debat om ligestilling.

I årene efter eksamen blandede jeg mig meget i skolens liv og var bl.a. formand for Høng-Samfundet. Da man omkring 1980 som led i skolens fortsatte udvikling plan-

lagde at blive et 3-årigt gymnasium, skulle det jo forhandles og godkendes at undervisningsministeriet. Til slut i disse forhandlinger bad skolens ledelse (formand og rektor) om møde med undervisningsministeren. Til brug for det møde skrev jeg et lille notat om Høng-Samfundet og gamle elevers engagement og opslutning om skolen. Efterfølgende fik jeg refereret, at ministeren (Dorte Bennedsen) havde givet udtryk for, at en skole med sådan opbakning fortjente at leve.

20. september 1975: Mogens Hansen afslører busten af rektor Monrad

Årgang 1971

Karl Erik Frederiksen, HF fra 1971 kom i sin tale ved jubilarsammenkomsten ind på den store betydning, som diskussionerne i pejsestuen havde haft for ham. Det var måske det væsentligste udbytte af årene i Høng, sagde han.

Men han fremhævede især sin skuffelse over ikke at finde skulpturen til højre i vinterhaven.

Tiden dengang, 1969-71, var lige så præget af flygtninge, af manglende demokrati flere steder i Europa, som den er i dag. Opstanden i Prag havde gjort stort indtryk, og eleverne følte trang til at gøre noget.

Elevrådets kunstudvalg fandt i samarbejde med forfatteren Broby Johansen frem til en rumænske billedhugger, Apostu. Skulpturen var godt og vel mandshøj. Den blev købt for 3.000 kr. Den ene halvdel af beløbet kom fra indsamling blandt elever og lærere, skolen gav derefter et tilsvarende beløb, som det indsamlede. Desværre var træet ikke imprægneret i til-

strækkelig grad til at modstå det danske vejr.

For ikke så mange år siden, var den i så miserabel stand, at man var nødt til at fjerne resterne.

Men historien fortjener i den grad at leve videre.

Apostu: "Far og søn"

Årgang 1986

Og der var flere med en ”opsang” til skolen. Anne savnede aftenfesten, og det havde hun allerede som 25-års jubilar gjort opmærksom på. Det må kunne lade sig gøre at stable en forlængelse på benene, så der i lighed med tidligere bliver mulighed for at danse og høre musik – og meget gerne i selskab med de yngre årgange og evt. nuværende elever.

Og Anne lod det ikke blive ved ord. Da Høng-Samfundet havde annonceret, at der var en ledig plads i bestyrelsen efter dagens generalforsamling, så sprang Anne til og tilbød sig. Det tilbud var bestyrelsen ikke længe om at takke ja til.

Næste Jubilarsammenkomst

Næste jubilarsammenkomst afholdes lørdag den 22. september 2022. Sæt allerede kryds i kalenderen nu og hold øje med vores Facebookside om tilmelding mm. På de følgende sider følger opfordringer og nyt fra nogle af de kommende jubilarer.

Årgang 1997

Af Henriette Larsen

Her kommer min fortælling om Høng HF 1997. Hmm, hvad søren skal jeg lave, når jeg er færdig på Høng Gymnasium, tænkte jeg tit. Jeg syntes, der var mange pile i forskellige retninger, og egentligt havde jeg en drøm om at blive sælger. På den anden side var pædagogfaget også noget, der tændte mig. Og da jeg havde undersøgt hvad det krævede at blive pædagog, var jeg ikke i tvivl om, at det blev HF og ikke gymnasiet.

Da jeg boede hjemme hos mine forældre i Nyrup ved Stenlille, var det meget nærliggende at vælge Høng Gymnasium. Desuden havde mine storesøster også gået der, og var lige gået ud. Så det passede jo fint og virkede trygt og godt for mig. Så i august 1995 stod jeg for første gang ved indgangen til Høng HF. Jeg var både spændt

og nervøs, og jeg husker det stadig meget tydeligt. Jeg skulle gå i klasse med et par barndomsveninder Jannie og Jette, hvilket gjorde det hele lidt mere trygt. Dengang var der mange rygere, og i rummet/indgangen man passerede for at komme ind på selve skolen, var det tilladt at ryge, så der startede jeg med at få styr på nerverne.

Den første tid fløj afsted pga. alle de nye indtryk, nye mennesker, læring på en helt ny måde. Jeg var meget glad for den klasse jeg gik i. Jeg havde en oplevelse af, at vi havde det rigtig godt sammen. Jeg gik i 1. Q, som det hed, og vores parallelklasse hed 1.P. Vi havde flere undervisningshold, blan-

det med 1.P men også med 1. g’erne. Hvilket var helt ok for sådan en som jeg, da jeg var meget ekstrovert og social dengang. Da det første år næsten var gået, fik jeg en stor lyst til at bo på kostafdelingen. Det der sammenhold, som jeg så, de andre havde, var virkelig noget for mig. Jeg havde aldrig gået på efterskole, selvom det havde været et stort ønske for mig som barn, så dette kunne måske minde lidt om det, tænkte jeg. Så inden jeg fik set mig om, fik jeg aftalt det med både skolen og mine forældre. Jeg flyttede ind lige over køreskolen, som vist i dag er lukket grundet brandfare. Jeg boede der sammen med fire drenge. Den ene kendte jeg fra tidligere, den anden var fra

min parallelklasse, og de to andre var nye.

Sikke et år. 2. Q og P fandt hinanden på kryds og tværs. Det var nok vores studietur, der virkelig førte os sammen. Så vidt jeg husker, gik turen til Sønderjylland og Nordtyskland. Vi følte os som en samlet flok. Vi sov både i hø – kan jeg huske - og på værelser på et vandrehjem. Det hele står lidt utydeligt, pga. den mængde alkohol vi vist nok var kommet til at smugle med på turen. Der var mange kliker, som efter min opfattelse fungerede godt. Min var sammen med drengene og enkelte piger. Jeg var meget drengepige dengang, hvorfor jeg passede godt ind der. Så det var helt perfekt for mig.

Året fra 1996-1997 var en stor fest. Vi festede før, efter og under skoletiden. Vi var unge, udødelige og nysgerrige på livet. Dybe venskaber opstod på kryds og tværs. Når jeg tænker tilbage, kan jeg blive helt melankolsk, for hold op hvor jeg savner HFtiden. Den har været med til at forme mig, skabe mig, forandre mig og udvikle mig i retning af den, jeg er i dag. Enkelte venskaber fra dengang holdte i rigtig mange år efter. Desværre er næsten alle

gledet ud i dag, da giftermål, børn og karriere satte sig som en kæp i hjulet på fritiden, og desuden måtte festerne skrues ned til et minimum, da vi simpelthen ikke kunne holde til niveauet længere. Hvem er jeg i dag?

Jeg er fra februar 1977 – bosiddende i Dianalund med min mand. Jeg arbejder som patientvejleder på epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund, og jeg er uddannet som pædagog og socialrådgiver. Afslutningen på dette skriv skal være en opfordring til DIG!

Hvis DU fra årgang 1997 læser dette, så ønsker jeg mig, at DU kommer til gammel elev fest den 10. sep. 2022. Da vil det være 25 år siden, vi var til dimissionsfest i hallen, og jeg sang med den værste, hæse stemme – pga. studenterfesten dagen før –”Hallo” af Lionel Richie - med skolens band, akkompagneret af musiklærer Inge Olsen Den dag fil vi vores velfortjente diplom for tro tjeneste. Jeg håber at se DIG igen, snakke og grine sammen med DIG omkring de ting, vi har af fælles oplevelser. Jeg håber virkelig DU kommer.

Årgang 1997

Af Rikke Jensen, Grøn Linje Kære 3. x, årg. 1997

Så er det næsten 25 år siden vi blev studenter. Det er ikke til at forstå hvor tiden er blevet af.

Mange af minderne fra Høng er stadig friske i vores erindring. Hvem husker ikke førfesterne hjemme hos Dorte, vores studietur til Firenze med Kirsten Piil og Kjeld Laursen, Rasmus og Joakims flyvende entre i sidste sekund til første time, Claus og Tofts lommefilosofiske betragtninger, Anders og Johannes´ juleføljeton med ”Pedelnissen Tage

-det–roligt”, ”Rektornissen Per Jaja-Jensen” og ”Turist- og matematiknissen præsten havde glemt hvad han skulle hedde – og det blev det så” - og endelig al den sjov og ballade, grin og latter som tiden på Høng Gymnasium også gav anledning til. Lad os mødes igen i Høng d. 10. september 2022 og genopfriske gamle minder fra en fantastisk tid. Kærlig hilsen Christian Skou og Rikke

P.S Vi skal giftes d. 27. august 2022.

Årgang 1992

Af Morten Hylleberg, Grøn Linje 1992 Student og hvad så?

Nu er det snart 30 år siden vi fik den hvide hue. Utroligt som tiden dog går - og hvad går den så med? Ja det er der lige så mange svar på som der er studenter. Her kommer lidt om, hvad jeg har brugt årene på. Jeg fulgte den grønne linie fra Høng og var i flere omgange i udlandet og rejse og opleve landbrug, kultur og andre folkeslag som en del af min (ud)dannelse.

I de år jeg uddannede mig til landmand, blev jeg mere og mere skeptisk over for den måde, vi driver landbrug på i den vestlige verden. Herunder små uddrag fra en lille bog, jeg brygger på. Vækstparadigmet Jeg har stærke rødder i det konventionelle landbrug og har oplevet den fremgang og vækst, der var i hele samfundet, hvor det vækstparadigme, som mange stadig sværger til, buldrede derudaf og skabte stor velstand i vores del af verden. En væksttanke

der fordrer et stort forbrug og derfor udvikler en kæmpestor reklamebranche, som understøtter et vulgært forbrugsmønster idealiseret ved de rige og kendte, hvis livsstil fremstilles som forbilleder i ugentlige magasiner, som markedsføres kraftigt af den selvsamme reklamebranche!

Et paradigme der fordrer en kultur og understøtter en tradition om at materiel velstand er meget vigtig, ja nærmest helt uundværligt. Og en kultur der levner meget lidt eller ingen plads til anderledes tænkning eller måder at indrette sig på. Og det af den simple grund at det jo ikke er i paradigmets interesse, at vi mennesker skal være andet og mere end lønslaver og forbrugere. Det er i det perspektiv meningen med vores liv!

Kultur og tradition

Ovenstående er min helt personlige oplevelse af, hvordan de dårlige sider af den kultur og tradition som jeg er vokset op i har et fast greb i mig som menneske. Hvad gør den ved dig?

Der er naturligvis også mange positive ting at sige om vores kultur og tradition, og dem skal vi selvfølgelig glæde os over og holde fast i. Så det vil jeg gøre. Men i denne bog vil jeg beskæftige mig med de negative sider, og den måde de har påvirket mig på og de udfordringer paradigmet har stillet mig overfor. Udfordringer, der var langt større og krævede meget mere fantasi og anderledes tænkning end jeg nogensinde selv ville være i stand til at mønstre. Og hvor kom den så fra og hvad betød den?

For at svare på ovenstående kommer lige et andet lille udpluk: Min inspirator - Steen Møller

På den økologiske landbrugsskole dannede vi foreningen fri økologisk jord, hvis formål var at få staten til at afsætte minimum 100 millioner kr. til opkøb af gårde som skulle omlægges til økologi og så forpagtes ud til unge landmænd, der havde svært ved at skaffe kapital til at komme ind i erhvervet. Derudover fandt vi det formålsløst at jorden ved hvert generationsskifte skulle beta-

les en gang til af den nye generation! Den fremgangsmåde er på mange måder medvirkende til at lægge alt for stort pres på både jord, dyr og mennesker.

Et af møderne i Fri Økologisk Jord blev afholdt i Vestjylland hos Steen Møller, som også var landmand, halmhusbygger, højskoleforstander og meget mere. Steen holdt et inspirationsoplæg på mødet, hvor han delte sine tanker om at leve et liv uden gæld, hvor man selv var centrum i ens eget liv og tog det fulde ansvar for alt fra husbyggeri til madproduktion mm. Steen skitserede en måde at tænke og leve sit liv på som på nogle punkter lå meget fjernt fra alt hvad jeg nogensinde havde set og lært. Jeg var ud af traditionel bondekultur, hvor opsparing var en dyd og formålet var at skrabe så meget sammen, at billetten til at låne uhyrlige summer oveni var sikret. Det var den lyksaliggørende vej ind i landbruget. Den vej beskrev Steen (som selv havde prøvet den) som bondefangeri og efterfølgende en lang årrække som slave af sine egne beslutninger om at stifte så stor en gæld!

I ord og handling

Lige der på 1. sal i et halmhus i Vestjylland blandt alternative håbefulde bonderøve blev min verdensforståelse og den kultur og tradition jeg var ud af vendt fuldstændig på hovedet! Det var på en gang frisættende og meget inspirerende, men i næste øjeblik var det også meget provokerende og angstfremkaldende.

Så sindsoprivende, at jeg for at få ro i mit indre var stærkt fristet til at affeje den slags snak som værende det rene sludder og vrøvl! – og havde det ikke været fordi der var fysiske beviser lige foran næsen på mig, så var det nok også lykkedes mig at ignore-

re og glemme alt hvad Steen havde sagt. Problemet var bare, at vi stod midt i det Steen talte om. Nemlig et flere hundrede m2 stort hus bygget af Steen selv af genbrugs- og naturmaterialer til en pris på ca. 1000 kr./m2! – og ikke nok med det. Huset var faktisk virkelig flot, funktionelt og tillokkende at flytte ind i til den laveste husleje jeg nogensinde havde hørt om!

Med ovenstående inspiration kan det undre, at jeg endte på politiskolen, men sådan gik det!

Samle mod og erfaring - Buresø Grønsager

I årene efter mit møde med Steen Møller

færdiggjorde jeg min landmandsuddannelse, arbejdede i det økologiske landbrug og havde sågar eget landbrug et par år sammen med en kollega. Buresø Grønsager hed virksomheden. Vi dyrkede grønsager og solgte via kasseabonnementer til vores kunder i lokalområdet. Vi startede samtidig med Årstiderne. Det var virkelig sjovt og meget lærerigt at dyrke så mange slags grønsager og have så mange kunder som vi handlede direkte med. Men det var også et meget stort arbejde og på et tidspunkt ville min kompagnon og jeg i lidt forskellige retninger, hvorfor jeg trak mig ud af firmaet, så han kunne drive det videre. Og det bliver drevet videre på fornemmeste vis, så tak for det.

Politiskole?

Så stod jeg der og havde pludselig masser af tid til at tænke over, hvad der så skulle ske! – og som altid er ens mor klar med gode råd og ideer. I dette tilfælde en opfordring til at blive politibetjent. Om det forslag kan jeg kun sige, at det aldrig var noget jeg selv ville være kommet i tanke om! Jeg søgte ind på politiskolen og blev optaget.

Som en boomerang slog tankerne om gældfrihed og halmhusbyggeri mig i nakken og jeg blev meget i tvivl om hvorvidt det nu var klogt at blive politibetjent, når min store drøm jo dybest set var at blive herre i eget hus (ikke bankens).

Højskole for en uge

Der var lidt tid at løbe på, så jeg traf den bekvemme løsning at udsætte valget og tage en uge på højskole. Højskoleopholdet handlede om at projektere eget hus i alternative materialer og former. Steen var lærer og det var en fantastisk uge i selskab med ligesindede.

Tankegodset fra tidligere blev vakt til live og drømmene fik frit løb. Med fuld knald på fantasien og et stykke papir blev der tegnet, tænkt og regnet. Jeg havde ingen konkrete byggeplaner og heller ikke noget sted at bygge, men tanken om at bygge mit eget hus for min beskedne opsparing og være gældfri vandt mere og mere fodfæste i mit indre.

Det var allerede på tankeplanet en voldsom følelse af frihed. En følelse af at bestemme selv og ikke lade sig diktere af banker, kre-

ditforeninger og forsikringsselskaber som lynhurtigt kan overtage store dele af ens handlefrihed, hvis man forærer dem magten over ens liv ved helt frivilligt at gå ind i deres gældsfængsel! – et fængsel man godt kan betale sig fra at komme ud af, men det kun med renter og rentes rente.

Modet svigter

Jeg havde mulighed for at købe en andel på Friland, som var et økosamfund i opstartsfasen med Steen Møller og en DR-journalist som idemænd. Den mulighed trak meget i mig, men samtidig var jeg også i vildrede. Var det nu klogt at købe en grund i noget så mærkeligt som et økosamfund. Ville grunden være til at sælge igen? Kunne jeg overhovedet finde ud af at bygge min drømmebolig når det kom til stykket? Og hvis jeg kunne ville det så være klogt at gøre det med halmballer, muslingeskaller og hestemøg? Kunne dyrenes mad, strøelse og afføring virkelig blive til en menneskebolig?

Og hvad ville der ske den dag jeg måske ikke ville bo der længere. Ville huset så være til at sælge? – eller ville det være klar til kom-

postering og min opsparing dermed væk?

Alle disse spørgsmål og mange flere stod i kø i mit indre. Og hvis ikke jeg selv mestrede at blive i tvivl, så var der masser af hjælp at hente hos familie og venner som – i den bedste mening og ud af reel bekymring for min fremtid – var eksperter i at stille spørgsmål som dem ovenfor. Der måtte være noget jeg helt havde misforstået. Og hvordan kunne jeg også finde på at ville noget så tosset som halmhusbyggeri og økosamfund, når nu jeg var blevet optaget på politiskolen? En skole som for mange var en drengedrøm der gik i opfyldelse når døren åbnede sig. Det var jo nærmest uforskammet ikke at tage imod den mulighed. For ikke at nævne uansvarligt. En politiuddannelse er dyr, jobsikkerheden i top, bedre pension findes ikke osv. Argumenterne for at starte på politiskolen stod i kø. Og valget var da uendelig nemt at tage når nu mit alternativ var så… ja svært at forholde sig til. Svært at forstå og mest af alt svært at tro på! Jamen Morten du kan jo ikke leve af at bygge halmhus! Og hvad

med din pension? Og dig som så gerne vil have familie. Dem kan du da ikke byde at bo i en jordhule eller en kompostbunke! Morten du bliver nødt til at opføre dig ansvarligt. Få dig en rigtig uddannelse og et ordentligt arbejde! Du må påtage dig dit ansvar i samfundet og udfylde en rolle, som der er brug for - og betale skat!

Diskussionen var heftig både i mit indre og til tider også ydre. Min fornuft og mine dybfølte længsler var alvorligt på kollisionskurs og fornuften var klart den der fik mest opbakning fra min familie og omgangskreds. Og fra samfundet og dets normer og og og.

Jeg havde i flere omgange alvorlig lyst til at smide al min fornuft overbord og kaste mig ud i det som jeg godt kunne mærke at jeg virkelig brændte for. Det der gav allermest mening inde i mig, og som jeg - når jeg snakkede med de mennesker der gjorde det og så de huse de byggede - havde vildt lyst til at prøve kræfter med selv. Give det ukendte en chance og virkelig føle at jeg levede og havde noget at bevise. Mest overfor mig selv men også i nogen grad omverdenen. Lige så stort, spændende og

fristende som den alternative livsstil var i mit indre, lige så lille var mit mod til at springe ud i det! Jeg var ganske enkelt bange, utryg og fordomsfuld. Både overfor det ukendte, men også over omverdenens dom!

Beslutningen endte derfor med at blive en tur på politiskolen og prøve kræfter med den samfundsopgave. Det rationelle argument for beslutningen var naturligvis at jeg faldt for aldersgrænsen til politiet, hvis ikke jeg tog imod den mulighed nu. Halmhus kunne jeg jo altid bygge!

Og således nåede jeg frem til et nyt spændende kapitel i mit liv! Sammen med min hustru Hanne flyttede vi ind i økosamfundet Fri & Fro, hvor vi har bygget vores eget hus i natur og genbrugsmaterialer. Vi er glade for huset, som vi bor i med vores 3 børn på 12, 10 og 4 år. Vi har måttet gange både vores budget og tidsplan med pi, før vi nåede i mål efter 3 års byggeri og udgifter på ca. 350.000 kr. Herunder lidt om, hvad byggeprojektet har ført med sig. Forbrug eller frihed. At det lykkedes at realisere husbyggeriet

med egen arbejdskraft og opsparing betyder at vi er gældfri og har været det igennem hele processen.

Det betyder også, at vi på trods af deltidsarbejde fint kan få økonomien til at hænge sammen også selvom vi gennem en del år har haft årlige indtægter der svarer til fattigdomsgrænsen inden den blev afskaffet for år tilbage. Så teknisk set lever vi tæt på fattigdomsgrænsen, men jeg har aldrig haft oplevelsen af at vi har manglet noget vigtigt, ej heller noget at tage os til!

Med andre ord har gældfriheden udmøntet sig i en rigdom af tid som vi selv bestemmer over. Det føles som en stor frihed at kunne vælge hvor meget lønarbejde vi f.eks. ønsker

at lave og hvor mange timer vi kan bruge på ting, som vi måske finder meget vigtige, men som er ulønnede.

Man kan også beskrive en del af de valg vi har truffet som værende et valg om mindre forbrug (mindre behov for penge) og dermed mere frihed i form af tid vi selv råder over.

Personligt har jeg været meget overrasket over, hvor glad jeg er for at kunne bruge rigtig meget af min tid på projekter i mit lokalområde som giver rigtig meget mening for mig og som har været med til at bevare vores lokale skole og dermed et velfungerende og levende lokalsamfund som en god ramme om vores liv.

Årgang 1972

Af Bjørn Bech Nielsen

Efter studentereksamen fra Høng, slog jeg mig ned i København, hvor jeg læste medicin i nogle år. Fysioterapien trak dog noget i mig, og jeg fik autorisation som fysioterapeut i 1978 og arbejdede i 2 ½ år på Hvidovre Hospital som fysioterapeut. I 1980 førte skæbnen mig til Århusområdet, hvor jeg mødte Lene, som jeg i dag er gift med. Jeg fik arbejde på klinik i Viby, hvor Lene arbejde som sekretær og efter et par år, købte vi

Årgang 1972

Af Gertrud og Søren Pedersen

os ind i klinikken med 50 %. Her slog vi vores folder indtil 2013, hvor vi solgte og er nu livsnydere på fuld tid med bopæl halvdelen af året i vores lejlighed i Odder og i den anden halvdel af året i vores sommerhus ved Saksild Strand. Vi har i mellemtiden fået 2 børn - 1 af hver – som begge er godt i vej. Mvh. Bjørn Bech-Nielsen

Vi vil gerne være kontakter for 1972 op til jubilæet. Ring eller skriv på 0509307, 22566735 eller gspedersen49@gmail.com

Høng Gymnasium og HF, fotograferet den 1. maj 2018