Musikinstrumenter

MusikinstruMenter

En artikelsamling af 1y Fy

Brug QR-koden og skriv en anmeldelse af tre ar kler

Guitaren Af Rie og Shawn Guitaren kommer oprindeligt fra 1500-tallet, men den guitar som vi kender den dag i dag, kommer fra 1700-tallet fra Spanien. Guitaren er et strengeinstrument, det kan man se fordi den har alt mellem 4-12 strenge.

Måden en guitar virker, er når man kører et plekter, eller sine fingre over strengene, kommer de i bevægelse (altså de svinger). Måden selve lyden så kommer på, er når strengene svinger, sendes vibra onerne ned i lydhullet, og nede i lydhullet bliver lyden forstærket resonanskammeret, også kendt som kroppen på guitaren, og ud af det bliver lydbølgerne så sendt ud, også kommer det som vi kender som musik. Man kan så ændre på lydene ved at spænde på strengene i toppen af guitaren, så kan man gøre lydene dybere eller lysere.

Der også forskel på strengene, der tynde og tykke strenge, de tykke strenge har tonerne EAD (kendes også ved de dybere toner), og de tyndeste strenge har tonerne GBE (kendes ved de lysere toner)

Bass Af Lærke og Mikkel Igennem de mange år er der blevet opfundet mange forskellige musikinstrumenter der kan frembringe lyd, som vi syntes godt om at ly e l.

Her tager vi udgangspunkt i en Bass da vi syntes om musik med Bass i.

Bassen blev opfundet i 1951 af Leo Fender.

Lyden ved en Bass frembringes ved at sæ e strengen i svingning. Man spiller Bass ved brug af ens fingre hvor man knipser med fingrene på strengene for at sæ e dem i gang. Lydstyrken ved instrumentet påvirkes af hvor hård man er ved strengene. Tonehøjden påvirkes af tykkelsen, længden og hvor stram strengen er.

Vi har lavet et forsøg i klassen hvor vi brugte en Tonegenerator, vibrator og en snor. Der fandt vi ud af at jo højere frekvensen er jo flere knuder slår den på snoren. Forsøget viser at en streng har et antal karakteris ske svingnings lstande, resonanser. De lhørende frekvenser er dem man hører når strengen giver lyd fra sig og de hedder resonansfrekvenser.

VI forsøget får vibratorens svingninger en bølge l at forplante sig hen gennem snoren. I modsætning l lydbølger som er længdebølger er der her tale om tværbøl-

ger (transversalbølger) da svingningerne foregår på tværs af udbredelsesretningen.

Så snart bølgerne når enden af snoren bliver de kastet lbage hen mod vibratoren hvor de bliver kastet lbage igen og igen.

Normalt vil disse bølger modarbejde hindanen men ved resonansfrekvenserne forstærker de hinanden.

Fløjten Af Kasper Fløjten er et ikonisk og gammelt blæseinstrument og har entelig en meget simpel funk on, man blæse med en kra ind i et rør med lukket ende og med huller på toppen som man kan blokere med fingrende, denne ”blokering” er kontrollen af hvor lang den lyd bølger man blæser ind i røret er, jo flere huller du har blokeret tæ ere på blæsehullet desto længere afstand tager det for lyden at passere

igennem hullet altså længere bølgelængde, og en lavere frekvens. Ligesom demonstreret i vores snor forsøg har længden af snoren en effekt på de e og i form af lyd bølger vil tonen enten være dybere eller mere skinger. Se

bølgeligning. & , de e betyder jo lavere højere frekvens jo lavere bølgelængde/lambda, da bølgehas gheden er kontrolleret af vores blæs.

Lyden bliver amplificeret fordi den hop- stande og kan o est ændre lyd fundament i forper op og ned af fløjtens vægge, selvføl- hold l hvilket materiale fløjten er lavet af samt gelig også baseret på hvor højt og størrelsen af fløjten altså diamateren, tyggelse kra igt du selv spiller ind i den, men og længden. dens ikoniske lyd kan høres på lange af-

Igil Af Jakob En Igil er et fascinerende musikinstrument, der har sin oprindelse i den tradi onelle musik fra det mongolske folk. Med rødder i steppekulturen, har Igilen formået at bevare sin unikke klang og betagende skønhed gennem årtusinder.

Konstruk on af Igil Igilens struktur er enkel, men dens virkning er kompleks. Instrumentet består primært af en træramme, en hesteskindslydplade og to eller tre strenges, o e lavet af hestehår. Den buede hals og hovedet af instrumentet er o e udsmykket med udskæringer og ornamenter, hvilket giver Igilen en karakteris sk æste k.

Den Mys ske Lyd Hver Igil streng har sin egen unikke frekvens, målt i hertz. Hz refererer l antallet af vibra -

oner pr. sekund, og det er denne frekvens, der er afgørende for at skabe Igilens karakteris ske lyd. Typisk ligger Igilens strenge i et frekvensområde, der spænder fra 196 Hz l 392 Hz, hvilket giver instrumentet en dyb og resonant klang.

Strengenes ning

Betyd-

Strengene på Igilen er strammet over instrumentets krop og kan justeres for at ændre lyden. Hver streng er omhyggeligt inds llet for at opnå den ønskede Hz, hvilket kræver præcision og færdigheder fra musikerens side. Den komplekse proces med at stemme Igilen er afgørende for at opnå den karakteris ske klang og stemning i instrumentet.

Sækkepibe Af Valdemar Sækkepiben er en såkald ræblæser, et blæseinstrument af træ, der virker ved lførsel af lu i en fleksibel beholder af skind eller kunststof. Via denne distribueres lu en videre gennem de rørblade, der laver lyden, ud i et antal udborede, cylinderformede træstykker, der er fastgjort indvendigt i sækken.

Sækkepiben adskiller sig fra andre blæseinstrumenter derved, at lu distribu onssystemet gennem sækken llader, at musikken kan spilles ua rudt uden at være a ængig af musikerens vejrtrækning og at der kan sendes lu gennem flere rørblade på én gang. På denne måde kan man opnå en klang, der er sammensat af såvel høje som lave frekvenser. Til gengæld er der en række ulemper forbundet med systemet. Musikerens rolle er i princippet kun at lføre lu og bevæge fingrene. At ændre lyden ved at forme læberne anderledes er ikke muligt og ændring af trykket får kun instrumentet l at gå ud af stemning. Ud over sækken består sækkepiben typisk enten af et mundstykke eller en blæsebælg, l at føre lu ind i instrumentet. Der l kommer et antal trærør, der varierer i størrelse og antal, a ængigt af, hvilken type sækkepibe der er tale om. Der vil dog al d være et rør med nogenlunde

samme form som en fløjte, der på de Bri ske Øer kaldes en chanter. Ligesom en fløjte er chanteren udstyret med et antal huller, der ved betjening med fingrene afspiller selve melodierne. Derudover vil de fleste sækkepiber have mindst en såkaldt drone.

Dronerne vil være fastgjort l sækkepiben på en sådan måde, at de ved betjening enten hviler på musikerens skulder, eller hen over brystkassen. Klangen i dronen eller dronerne er dybere end chanterens og angiver grundtonen. I modsætning l chanteren kan tonen i dronerne ikke modereres.

Tuba Af Linea og Cecilie Tuba er et blæseinstrument. Lyden frembringes ved at lu søjler i åbne eller lukkede rør sæ es i svinger når man blæser i dem. En svingende streg består af en grundtone og et antal overtoner tubaen laveste grundtone er 42 hz. Tubaen kan spille én tone ad gangen og har en mørk, rund og kra fuld klang.

På en tuba dannes lyden ved, at musikeren med lukkede læber blæser lu igennem instrumentet. Læberne skal vibrere, sådan at de frembringer en brummende lyd. Tubaens navn kommer af det la nske ”tubus” eller ”tube” på engelsk, som betyder ”rør”.

Violin Af William Violinvibra onernes magi: En rejse ind i musikalsk resonans Violiner fungerer ved, at der sidder nogle mikroskopiske pigge på den hestehale, som buens hår er lavet af. Når man smører harpiks på buen, bliver disse hår s ve, og de vil "knipse" på strengene, når man stryger dem.

Når man stryger på strengene, laver man svingninger, disse svingninger vil sæ e svingninger i den omgivende lu og da lave lyd.

Violiners tone ændrer sig a ængigt af hvor spændt dets strenge er og hvor lange de er.

Violinister ændrer tonerne ved at trykke ned på strengene, hvilket gør at svingninger bevæger sig på mindre stykke streng og ændrer tonerne.