Siden sidst

Af Rikke Lücking Larsen, vicerektor og konstitueret rektor

Afslutningen af 2020

Kort før 2021 gik i gang, lige før juleferien, måtte vi lukke skolen ned igen, som følge af Corona-epidemien. Vi nåede dermed ikke vores juleafslutning, men vi fik alligevel sagt god jul og sendt alle hjem i god ro og orden.

Nedlukningen

Det blev en lang nedlukning, som varede resten af vinteren. Der var så meget socialt, vi gik glip af. Der var så meget kontakt, der blev formel og kunstig. Vi forsøgte med alle mulige krumspring at bevare en relation og kontakt. Vi sendte bobler og snacks hjem til alle medarbejdere og holdt en virtuel nytårskur. Køkkenet mødte ind og lavede en middag til alle medarbejdere, som ledelse og TAP-personale kørte rundt med. Køkkenet lavede også en hyggepakke med gode sager til alle kostelever, som vi ligeledes kørte rundt med. De elever, der var umulige at nå med bil inden for rimelighedens grænser, fik et beløb på MobilePay, så de selv kunne gå i deres lokale slikbutik. Alle tiltagene bragte stor glæde, og det var fantastisk at få lov til at køre rundt og overraske medarbejdere og elever på den måde. De af jer der har adgang til Sjællandske kan se, at både Kalundborg og Næstved-afdelingen af avisen samlede historien op. Jeg havde fx Sjællandskes journalist med ude hos Emma, som boede hos sin mor i Næstved under nedlukningen. Emma fortalte Sjællandske om, hvad der er det helt særlige ved Høng Gymnasium og HF, og hvilken betydning det havde for hende at være kostelev hos os. Det blev til en ærlig og nærværende artikel, hvor jeg særligt husker en af Emmas helt umiddelbare og oprigtige bud på, hvad hun savnede mest ved kostskolelivet: Vaskemaskinen. På den ene side et meget overraskende og konkret bud, men på den anden side så handlede det om muligheden for at stå på egne ben, blive voksen på en nænsom og tryg måde. Vaske sit eget tøj, som man vil og når man vil, men sammen med andre i et fællesskab. Det var svært at flytte

hjem igen og være barnet igen. Emma var i gang med at skrive sin SSO (2. HF-opgaven) og havde et par spørgsmål. Det illustrerer meget godt min pointe fra før, kontakten bliver vanskeligere, læringen bliver udfordret, når den skal foregå virtuelt. Der er bare mere naturlig adgang til hjælp, hvis man ses med hinanden. Heldigvis skrev Emma om noget, jeg kunne hjælpe med. Men der er ingen tvivl om, at Emma og alle andre elever har haft en meget sværere adgang til læring end andre årgange.

Oplukningen

I marts kunne vi begynde at have eleverne på skolen igen. Først struktureret i hold og langsomt nærmede vi os normalen i løbet af foråret. Når jeg siger normalen er det selvfølgelig stadig med restriktioner, ingen studieture, ingen fester osv. osv. Elever og medarbejdere har taget det hele i stiv arm. Alle har gjort en ekstra indsats for at få tingene til at lykkes. Køkken og TAPmedarbejdere har igen og igen holdt for og lavet om på rengøring, afspritning, testfaciliteter og servering, så det hele tiden levede op til de gældende restriktioner. Vi har lært, at det er relativt let at lukke en skole ned og sende eleverne hjem, men det er faktisk voldsomt udfordrende at drive et gymnasium i en oplukningsperiode med restriktioner og ændringerne i dem.

Eksamensperioden

Eksamensperioden forløb igen i sommer efter en nødprøvebekendtgørelse som følge af Corona-epidemien. Den betød blandt andet at eleverne have færre eksaminer, og det var muligt for læreren at undlade at lave eksamensspørgsmål i de forløb eleverne havde haft under nedlukningsperioden. Det betød også, at hvis læreren fx var i isolation og afventede testsvar, skulle læreren deltage virtuelt. Vi havde et par eksaminer på den måde. Indledende lavede jeg den aftale med eleverne, at jeg kunne sidde med i eksamenslokalet, så eleverne ikke skulle sidde i et lokale, hvor den eneste anden var en ukendt censor og så bare have deres lærer på en skærm. Flere elever udtrykte ønske om det op til eksamen, men da dagen så kom, følte de sig alligevel så trygge i situationen, at de gennemførte uden mig som bi-

sidder. Det er nogle seje elever vi har. De elever, der har passet deres skole og gået til eksamen under Corona-epidemien, har virkelig vist, at de kan agere i en hurtigt omskiftelig verden. At de kan tage ansvar og arbejde selvstændigt.

Elever der har det svært

En gruppe elever har haft det utroligt svært under hjemsendelserne. Både fagligt og socialt. Det er ikke alle, der har en mor og en far, der står klar med børneværelset og opbakning. Hvis det faglige er svært, bliver det ikke lettere af at have undervisning på en skærm fra 8-16. Underviserne lagde sig ekstra i selen for at lave afvekslende undervisning, og vi lagde i en periode et frimodul ind midt på dagen, for at anspore eleverne til at gå en tur og lave noget andet end bare sidde. Et eksempel på en øvelse fra en dansklærer var fx ’Nu får i 10 minutter til at gå rundt i jeres hjem og finde ting, der minder jer om identitet’. Studievejlederne har ligeledes lavet en ekstra indsats overfor elever, som har været i en skrøbelig situation.

Tilbage i normaliteten igen

På den anden side af sommerferien kunne vi igen lukke op for fredagscafé og fester. Vi fik midler til at sætte fokus på trivsel. Vi har også valgt at dettes års pædagogiske fokus skal være netop trivsel. Vi fokuserer på 3 områder: Social trivsel, mental trivsel og risikoadfærd. Alle undervisere skal lave mindst et tiltag i år som bidrager til elevtrivsel. Det er der allerede kommet nogle rigtig fine projekter ud af. Fx en lærerstyret fredagscafé, et tværfagligt projekt mellem køkken og biologi om kost, flere projekter i samarbejde med Kalundborg Kommune om misbrug og digital risikoadfærd. En ting der har bekymret mig meget ift. genoplukning og den nye årgang har været og er stadig, hvordan får vi de nye ordentligt ind i den kultur vi har på skolen? I år er det faktisk kun 3g’erne, der kan huske, hvordan det var før Corona-epidemien. Hvordan fester vi, hvad er en fredagscafé, hvordan opfører vi os overfor hinanden, hvordan finder man modet til at synge med til fællessang under morgensamling? Alle sammen ting som almindeligvis kommer af sig selv, fordi de nye klasser kigger på de gamle og helt ubemærket opsuger kulturen og bærer den videre. Jeg har taget inspiration fra efterskolerne,

som jo får helt nye elever hvert eneste år. De er gode til at inviterer sidste år årgang med til nuværende arrangementer og næste års årgang med til opvisninger osv. Vi kender jo ikke næste årgang og sidste årgang er spredt for alle vinde. Men vi har omsat tanken til at ansætte nogle tidligere elever som kulturambassadører. De har så-

ledes været med på introtur, ude for at hjælpe studievejledningen med reklame for skolen, deltaget i fredagscafé, lavet klub for kostelever osv. Det har været en utrolig positiv oplevelse, og jeg er sikker på, at vi også fremover vil gøre brug af den løsning. De unge mennesker kan bidrage med noget, som vi andre bare ikke kan. De har en indgang til de nye elever, som vi ikke har.

Nogle af trivselsmidlerne er også gået til at lave en Beach Volleybane ud for Valhal. Den nåede at blive rigtig godt brugt inden efterårsvejret slog igennem.

Studieretningerne

I efteråret skal de nye 1g’ere vælge studieretning og igen i år, har de valgt noget andet, end vi havde forudset og planlagt efter. Det betyder, at vi kan oprette en studieretning med bioteknologi på A-niveau. Derudover har vi for første gang siden reformen haft nok ansøgere til den supersproglige linje, hvor eleverne har engelsk på A, spansk eller fransk på A og tysk på B, samt vælge latin på C. Det bliver spændende at se, hvor det bærer eleverne hen.

Tintinsalen

En gruppe elever, medarbejdere og jeg er i gang med at opgradere Tintinsalen til café. Nogle af vægmalerierne kan reddes andre er for medtagede, og vi må finde på en anden løsning. Vi har heldigvis fået ansat to malere i pedeltjenesten, som kan hjælpe os med kyndig vejledning og nænsom restaurering, så vi bevarer historien i nutiden. Vi vil gerne skabe et hyggeligt cafémiljø, hvor der er plads til at både kostelever og dagelever kan mødes og være sammen uden for skoletiden. Det er en langsom proces, for at sikre at vi alle bliver glade for resultatet, men jeg håber, at vi kan åbne dørene for en bemandet Tintin-café i løbet af januar 2022.

Kalenderårets afslutning

På den faglige front er vi i øjeblikket i gang med at runde kalenderåret af med eksamen for 2HF i KS og 1HF i kunst i vintereksa-

mensterminen. Det er især dejligt igen at kunne afvikle en idrætseksamen, hvilket vi jo ikke har kunnet pga. Coronarestriktioner. Ligeledes bliver det dejligt igen at kunne gennemføre julefesten med Les Lancier. Der er så meget, vi har savnet, der er så meget, vi ser frem til at kunne gøre igen.

Ledelsen

Der har været en del ændringer i ledelsen. Morten Olesen tiltrådte som rektor under første nedlukning men er ude af døren igen, efter en gensidig aftale med bestyrelsen. Jeg er således konstitueret rektor indtil vi finder en ny. Jeg har efterhånden mange ledelsesår på bagen i gymnasieverdenen og har jo også være konstitueret rektor i Høng af flere omgange, da Mads Skrubbeltrang var på barsel og siden stoppede. Jeg oplever, at der er en god stemning på skolen, både blandt medarbejdere og elever, og alle er parate til at hjælpe til med at få skolen godt igennem den næste periode. Jeg har et godt og tæt samarbejde med tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og de forskellige elevdrevne råd. Det er det samarbejde, som giver den styrke, der skal til.

Goddag til 2022

Næste år kunne jeg ønske mig et lidt mere langsomt, kedelig og forudsigeligt år, men jeg får det næppe og det er også OK, for vi klarer den, sammen. Jeg ser frem til at se studenterne springe ud til sommer, til at møde de nye elever til august, til at vise jer den nye Tintin-café til jubilarmiddagen og

meget, meget mere.