Årgangene har ordet

Årgang 1961

Af Mogens Hansen, årgang 1961, tidligere formand for Høng-Samfundet og tidligere næstformand i skolens bestyrelse i en årrække. Tiden i Høng har mærket de fleste af os for livet. En tid hvor man lærte at have re-

spekt for alle. En rektor der kunne virke fjern i dagligdagen (han havde jo travlt!), men som også kunne sætte aftryk. Jeg glemmer aldrig første morgensamling i 1960: Monrad indledte med et langt tilbageskuende perspektiv på 50'erne, hvor grundlaget for følgende årtiers udvikling blev lagt: Folkepension til alle (velfærdssamfundets start) og erhvervslovgivning med nye afskrivningsregler f.eks. Eller når Monrad i undervisningen i oldtidskundskab skulle forklare Zeus's storhed og klogskab: Ou est la femme? Vi blev forberedt på en fremtidig debat om ligestilling.

I årene efter eksamen blandede jeg mig meget i skolens liv og var bl.a. formand for Høng-Samfundet. Da man omkring 1980 som led i skolens fortsatte udvikling planlagde at blive et 3-årigt gymnasium, skulle det jo forhandles og godkendes at undervisningsministeriet. Til slut i disse forhandlinger bad skolens ledelse (formand og rektor) om møde med undervisningsministeren. Til brug for det møde skrev jeg et lille notat om Høng-Samfundet og gamle elevers engagement og opslutning om skolen. Efterfølgende fik jeg refereret, at ministeren (Dorte Bennedsen) havde givet udtryk for, at en skole med sådan opbakning fortjente at leve.

20. september 1975: Mogens Hansen afslører busten af rektor Monrad

Årgang 1971

Karl Erik Frederiksen, HF fra 1971 kom i sin tale ved jubilarsammenkomsten ind på den store betydning, som diskussionerne i pejsestuen havde haft for ham. Det var måske det væsentligste udbytte af årene i Høng, sagde han.

Men han fremhævede især sin skuffelse over ikke at finde skulpturen til højre i vinterhaven.

Tiden dengang, 1969-71, var lige så præget af flygtninge, af manglende demokrati flere steder i Europa, som den er i dag. Opstanden i Prag havde gjort stort indtryk, og eleverne følte trang til at gøre noget.

Elevrådets kunstudvalg fandt i samarbejde med forfatteren Broby Johansen frem til en rumænske billedhugger, Apostu.

Skulpturen var godt og vel mandshøj. Den blev købt for 3.000 kr. Den ene halvdel af

beløbet kom fra indsamling blandt elever og lærere, skolen gav derefter et tilsvarende beløb, som det indsamlede.

Desværre var træet ikke imprægneret i tilstrækkelig grad til at modstå det danske vejr. For ikke så mange år siden, var den i så miserabel stand, at man var nødt til at fjerne resterne.

Men historien fortjener i den grad at leve videre.

Apostu: "Far og søn"

Årgang 1986

Og der var flere med en ”opsang” til skolen. Anne savnede aftenfesten, og det havde hun allerede som 25-års jubilar gjort opmærksom på. Det må kunne lade sig gøre at stable en forlængelse på benene, så der i lighed med tidligere bliver mulighed for at danse og høre musik – og meget gerne i selskab med de yngre årgange og evt. nuværende elever.

Og Anne lod det ikke blive ved ord. Da Høng-Samfundet havde annonceret, at der var en ledig plads i bestyrelsen efter dagens generalforsamling, så sprang Anne til og tilbød sig. Det tilbud var bestyrelsen ikke længe om at takke ja til.