VISION – Årgang 102 – Nr. 1

NR. 1 - ÅRGANG 102 - FEBRUAR 2023

Manden bag populære ungdomsserier som Centrum, Grænser, Salsa og Zusa

ew Intervi d me

s a n Jo g i v s i R Side 6 INDE I MAGASINET DET VIL DU IKKE GÅ GLIP AF I 2023 • KLIMATOSSE VS. KLIMABOSSE • DM I SKILLS • KVINDELIGE FORBILLEDER • UPS AND DOWNS • … og meget mere!

Magasinet VISION

VISION UDGIVES AF Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Ramsingsvej 30, 1. sal, 2500 Valby 72 30 08 80 // DSU@DSU.net // www.DSU.net ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Andreas Petersson REDAKTION Astrid Hass (redaktør) Ida Grøndahl Westh Alma Quist Noah Thilemann (fotograf)

INDHOLD 3

LEDER: VI HADER ”DE UNGE”

4

UPS AND DOWNS Asyl til afghanske piger, elevfordeling og meget mere!

6

INTERVIEW MED JONAS RISVIG Manden bag de populære ungdomsserier

13 DET VIL DU IKKE GÅ GLIP AF I 2023 Overblik over nationale DSU-aktiviteter

FOTOS Noah Thilemann (forside, 6, 8, 9, 10, 22, 23, 24) DESIGN, LAYOUT OG TRYK www.grafiskafdeling.dk - oplag 3.400.

14 KLIMATOSSE VS. KLIMABOSSE 17 NYE LOKALAFDELINGER SPIRER Sådan får du et lokalt ungdomsfællesskab op at køre!

24 DANMARKSMESTERSKAB FOR UNGE FAGLÆRTE DM i Skills – voxpop med fire lærlinge og elever

Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,-

28 KVINDELIGE FORBILLEDER Tag testen og gå gennem labyrinten 31 SLAVA UKRAINI

Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra VISION må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

I mere end 100 år har DSU’s politiske ungdomsmagasin bidraget aktivt til arbejderbevægelsens ungdomsarbejde.

Det kræver både moralsk og økonomisk støtte. Derfor er vi meget glade for opbakningen fra vores venner, der har købt et andelsbevis. Tak for opbakningen!

@socialdemokratisk_ungdom @socialdemokratiskungdom Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) @DSU_1920

VISION NR. 1 ÅRGANG 102 FEBRUAR 2023

N VA

EM ÆRK

E

T

S

Tryksag 5041 0134

• Alexander Grandt Petersen • Anders Frederik Gjesing • Anne Limkilde • Anne Madsen • Benny Engelbrecht • Benny Haugshøj • Bo Hansen • Camilla Brejner Schwalbe • Charlie Henning Köppä & Ritva Marjatta • Christina Krzyrosiak Hansen • Christine Antorini • Dante Lester Hyllested • Emil Postelmans-Vasbo • Hans Stavnsager • Jacob Bjerregaard • Jakob Bonde • Jakob Daugbjerg • Jan Juul Christensen • Jan Petersen • Lars Møller Pedersen • Lissa Galle • Magnus Stilling • Maria Witthøft • Mattias Tesfaye • Metalskolen – Jørlunde • Mogens Jensen • Mogens Pedersen • Nicolaj Bertel Riber • Niels Viggo Lynghøj • Peter Hummelgaard Thomsen • Peter Strauss Jørgensen • Rasmus Jakobsen • Sofie Berg Axelsen • Socialdemokratiet 1. Kreds Østerbro

MAGASINETS VENNER Vi du også støtte VISIONs arbejde? Køb et andelsbevis til 500 kr. om året. Så får du tilsendt et originalt og unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over VISIONs venner. Send en mail til ansvarshavende chefredaktør Andreas Petersson på AP@DSU.net • Socialdemokratiet Aalborg Kommune • Socialdemokratiet Allerød • Socialdemokratiet Broager-Gråsten-Sundeved • Socialdemokratiet Bruxelles • Socialdemokratiet Egedal • Socialdemokratiet Frederiksbjerg-Langenæs • Socialdemokratiet Fredensborg • Socialdemokratiet Greve • Socialdemokratiet Gribskov • Socialdemokratiet Gug-Gistrup • Socialdemokratiet Guldborgsund Øst • Socialdemokratiet Halsnæs • Socialdemokratiet Hedenstedkredsen • Socialdemokratiet Holstebro • Socialdemokratiet i København • Socialdemokratiet Ishøj • Socialdemokratiet Jammerbugt Kommune • Socialdemokratiet Kastrup • Socialdemokratiet Lemvig • Socialdemokratiet Lolland Øst • Socialdemokratiet Næstved Syd • Socialdemokratiet Region Midtjylland • Socialdemokratiet Region Nordjylland • Socialdemokratiet Roskilde • Socialdemokratiet Rødovre • Socialdemokratiet Sorø • Socialdemokratiet Sundby • Socialdemokratiet Syddjurs Vest • Socialdemokratiet Vesterbro/Kgs. Enghave • Sydhavnens Tømrerfirma • Toga Vinstue v/ Peter Frederiksen • Tomas Breddam • Trine Græse

NR. 1 - FEBRUAR 2023

VI HADER

“DE UNGE ”

Måske bemærkede du, at noget var anderledes på forsiden. Du har helt ret.

Danmarks bedste politiske ungdomsmagasin har fået nyt navn, og du sidder nu med VISION i hånden.

Vores vision er at være en platform for unge stemmer. For hvem er de egentlig – de unge? Hvis man lytter til den politiske og offentlige debat, kan man hurtigt få indtrykket af, at det er én stor kategori.

Af mennesker mellem 15 og 29 år. Med de samme interesser, samme udfordringer og samme privilegier.

Men virkeligheden er en anden. Tusindvis af unge lever vidt forskellige liv. Nogle drømmer, mens andre frygter. Nogle stræber, mens andre har mistet troen.

Hvis du ikke lærer at læse og skrive, så er du virkelig på røven. Hvis du hverken er i uddannelse eller arbejde, er der stor sandsynlighed for, at du bliver tabt af det, vi kalder fællesskabet. Tusindvis af unge lever de liv hver eneste dag.

VISION melder krig mod ”de unge” – altså udtrykket. For det er simpelthen et rædselsfuldt begreb.

Med VISION giver vi læseren et indblik.

Et indblik i ”de unge” og hvem de unge er.

Vores fællesskab repræsenterer et bredt udsnit af ungdommen – gymnasieelever, studerende, lærlinge og erhvervsskoleelever, folkeskoleelever og mange flere.

VISION giver dig perspektiv og nuancer.

Om det, der er aktuelt her og nu. Men vi kigger også tilbage. For indimellem er man nødt til at se sig tilbage for at kunne se fremad. Kigge sig over skulderen og sikre, at vi ikke efterlader nogen på perronen. Det er en del af vores DNA. Og det er ikke alene et socialt kompas – det er også et politisk kompas.

Derfor er vi en del af en ungdomsbevægelse, der kæmper for et mere frit, mere lige og mere socialt retfærdigt samfund. Derfor organiserer vi os i et forpligtende fællesskab.

Vi er aktivistiske og kæmper for forandring. Vi har udsyn – også internationalt.

Vi tror på frihed, lighed og solidaritet.

Det er vores VISION.

Det kompas er der brug for i et samfund, der bliver stadigt mere opdelt. Hvor kløfterne vokser sig større, og uligheden fortsat stiger. Hvor forskellen mellem top og bund, rige og fattige, privilegerede og udsatte er for stor.

De (unge) mennesker, som kommer til orde i dag, er ofte nogle af de mere ressourcestærke. Der er brug for VISION – også i bogstavelig forstand. Så vi kan nuancere begrebet og forestillingen om ”de unge”. Der er brug for et politisk ungdomsmagasin, som – ikke kun i overført betydning, men sort på hvidt – også giver spalteplads til ”de unge”, som ikke er født på samfundets solside. Det er det fundament, vi står på.

SIDE 3

Magasinet VISION

Håndboldherrerne slår verdensrekord Kvinder og piger fra Afghanistan får asyl i Danmark Siden Taliban overtog styret i Afghanistan tilbage i sommeren 2021, er forholdene for kvinder kun blevet værre og værre. Kvinderne skal være tildækkede, når de går ud i offentligheden, og de må ikke gå i skole længere end til 5. klasse. Derfor giver Flygtningenævnet i Danmark nu asyl til afghanske kvinder og piger, alene pga. deres køn, så de ikke skal leve i undertrykkelse i deres hjemland.

God stil!

Det danske herrelandshold i håndbold slog i januar verdensrekord, da de vand VM-guld for tredje gang i træk! Man bliver lige lidt ekstra stolt af at være dansker, når vores lille nation kan skabe så store sportspræstationer. Som Københavns overborgmester (og tidligere DSU’er) Sophie Hæstorp sagde i sin tale til guldfejringen på Københavns Rådhus, så er håndbolden kommet hjem, hvor den er opfundet. Og der er ingen tvivl om, hvilken nation der regerer håndboldverdenen lige nu!

Flere lære- og elevpladser Nye tal viser, at der sidste år blev indgået næsten 50.000 uddannelsesaftaler (aftale om lære- eller elevplads) mellem elever på erhvervsuddannelserne og virksomheder. Det er en lille stigning i antallet af uddannelsesaftaler. Hvis flere unge skal søge en erhvervsuddannelse, er det helt afgørende, at man kan komme i lære under sit uddannelsesforløb. Vigtigt for at få flere faglærte og nå i mål med den grønne omstilling!

SIDE 4

NR. 1 - FEBRUAR 2023 Foto: Daniel Recke Lauritzen

Psykiske lidelser blandt kvindelige fodboldspillere I en ny DR-dokumentar står en række nuværende og tidligere topspillere i dansk kvindefodbold frem med historier om alvorlige psykiske lidelser. Det er en usund kultur på det danske kvindelandshold med offentlige vejninger og opfordringer til at spise mindre, der har sat skub i stortalenternes udfordringer, og som i sidste ende spændte ben for nogle spilleres professionelle fodboldkarriere. Helt ærligt, er vi ikke kommet længere i 2023? ”Fodboldens usynlige syge: Kvindelandsholdets lidelser” havde premiere på DR1 i februar, og du kan se dokumentaren på DRTV her

Ungdomshuset holdt fest for at fejre Ritt Bjerregaards død Da den tidligere socialdemokratiske toppolitiker, Ritt Bjerregaard, i januar sov ind efter flere års kræftsygdom, valgte en (lille) gruppe unge autonome fra Ungdomshuset på Dortheavej i Nordvest (bydel i København) at holde fest og fejre hendes død med ordene ”Så er vi kvit, Ritt!”

En henvisning til 2006, hvor ”Ungeren” på Jagtvej 69 blev ryddet, mens Ritt Bjerregaard var overborgmester i Københavns Kommune. Selvsamme mennesker, der festede over hendes død, glemmer bare lige, at det var Ritt Bjerregaard, der sørgede for, at der godt halvandet år efter rydningen af Jagtvej 69 kom et nyt ungdomshus på Dortheavej – som vel og mærke også benyttes af den lille gruppe unge autonome fra den yderste venstrefløj, der fejrede hendes død. Historieløst – og i øvrigt helt og aldeles usmageligt!

Aftale om socialt retfærdig elevfordeling skrottes Under den tidligere socialdemokratiske regering blev et flertal af Folketingets partier enige om en aftale om socialt retfærdig elevfordeling på gymnasierne. Desværre er en vigtig del af aftalen nu blevet afskaffet som en del af et kompromis i SVM-regeringen, fordi Venstre og Moderaterne er indædt imod. Som socialdemokrater mener vi, at vi skal møde hinanden på tværs af social, økonomisk og kulturel baggrund. Vi skal ikke opdeles i rige og fattige, sorte og hvide, privilegerede og udsatte. Den her tilbagerulning er et politisk svigt af dimensioner!

SIDE 5

Magasinet VISION

Jeg kommer selv fra total villavej og kedelig

SIDE 6

NR. 1 - FEBRUAR 2023

Det sker jo kun på film… eller ?

Dagligdagsdramatik for den ordinære ungdom

• Selvlært filminstruktør og manuskriptforfatter

Føler du, at dit liv er rimelig middelmådigt og ordinært? Så er det muligvis, fordi det passer. Men er det et problem? Ikke hvis du spørger Jonas Risvig, den 29-årige autodidakte filminstruktør og manuskriptforfatter.

• Står bag ungdomsserier som bl.a.

Centrum, Grænser, Salsa og Drenge

For Jonas Risvig er det ordinære noget af det allermest menneskelige, vi har.

Faktisk er det selve inspirationskilden til hans værker.

Jonas Risvig •

29 år og fra Silkeborg

• Udgiver både på sin YouTube-kanal og tv-kanaler. Arbejder i øjeblikket på en biograffilm.

Tekst: Astrid Hass

Redigeret af Andreas Petersson

Fotos: Noah Thilemann

”Der er mange instruktører, der er gode til at lave den der helt unikke historie om en, der oplever noget, ingen andre har prøvet før. Men jeg kommer selv fra total villavej og kedelig. Jeg vil gerne tale til de unge, der også føler, at deres liv er lidt middelmådigt og ordinært”.

Jonas Risvig er opvokset på en villavej i Silkeborg. Til daglig laver han serier til unge i målgruppen 13-24-år. Han står bag ungdomsserier som Centrum, Grænser, Drenge, Salsa, Zusa og flere andre serier, der centrerer sig om unge menneskers hverdagsliv. Om forelskelsen, venskabet og relationerne til de andre. Hvem er jeg, og er jeg inde eller ude? ”Jeg vil gerne skildre de små dramaer i hverdagen og i livet, som vi alle sammen kommer igennem, og som vi alle sammen kan bruge til at spejle os i”.

Kan man favne alle?

Når man spørger Jonas Risvig, hvorfor det lige er de 13-24-årige, han arbejder med, er der to svar. Han er træt af moraliserende tv om, hvordan unge bør leve livet, og han synes, der mangler indhold, der skildrer et ”normalt” ungdomsliv, som mange kan genkende.

Det behøver faktisk ikke at være så kompliceret at finde ud af, hvad der er interessant for unge. ”Når jeg taler med et ungt menneske på 15 år, så taler jeg meget hurtigt med vedkommende om det samme, som jeg ville tale med en 50-årig om. I stedet for at snakke om skole og lektier, så handler det om venner, hvor man skal hen i livet, hvad man er glad for og så videre. Jeg havde mange af de samme samtaler med min morfar på 102 år, som jeg har med unge på mit set”.

Men kan man overhovedet tale om ”unge” som én gruppe? Unge mennesker har jo også vidt forskellig baggrund og privilegier. Er det noget, du overvejer i dit arbejde? ”Den mest komplekse del af mit arbejde er at skildre forskelligheden i ungdommen. Hver gang jeg laver noget, får jeg en masse beskeder fra en masse mennesker, der føler sig set, og en masse mennesker, der ikke føler sig set”.

SIDE 7

Magasinet VISION

Jeg har gjort det til mit livsprojekt at lave indhold, som danske unge kan spejle sig i

Jonas Risvig forklarer, at han har truffet et valg om at bruge sin egen baggrund til en begyndelse. Det ville være for svært at lave en serie om noget, han aldrig har oplevet eller haft tæt inde på livet. Desuden mener han, at der mangler indhold til dem, der – ligesom ham selv – har levet et rimelig udramatisk liv. ”I kunsten er der rigtig mange kunstnere, der repræsenterer dem, der føler sig overset. Folk, der selv er vokset op med stor modgang og som i dag er dygtige manusforfattere, fordi de har oplevet nogle ting. Jeg har bare oplevet så lidt. Jeg har svært ved at lave en historie om at have angst eller at være opvokset i en belastet familie, for jeg har aldrig været tæt på det”.

SIDE 8

Selvom Jonas Risvig er begyndt at have roller, der kæmper med andre udfordringer end dem, han selv har oplevet, så oplever han også en kunstnerisk udfordring ved at skildre ting, der er langt væk fra ham selv.

Inde på værelset, uden for fællesskabet ”Hvis jeg lavede en serie om unge i Gellerupparken, der bare handlede om kærlighed, ville jeg både få beskeder, der sagde ”fuck, hvor er det fedt, at du vil det”, men også ”fuck, hvor er du privilegieblind, det ved du ikke noget om”.

I kunsten er der en tendens til, at man skal være meget bevidst om sine privilegier, og jeg har bare mange af dem”, siger Jonas Risvig.

Han får mange reaktioner fra folk, der føler sig ensomme og som overhovedet ikke er en del af et venneliv, som dem vi møder på skærmen i serierne.

Unge uden for uddannelse og arbejde og måske med en diagnose, der gør det svært. De skriver med et ønske om indhold, som også de kan spejle sig i.

Det er en kunstnerisk udfordring, som Jonas Risvig agter at tage op: ”Hvordan laver man en serie fuld af kærlighed og eufori og fest og farver, hvis man sidder hjemme på sit værelse?

Hvordan følger man en karakter inde på sit værelse? Det gør det svært, ik’?

Mit svar er, at jeg bliver nødt til at blive bedre og blive ved med at lave serier, der spejler så mange unge som muligt”.

NR. 1 - FEBRUAR 2023

Ud med far, mor og moraliserende voksen-tv Når Jonas Risvig fortæller om sine serier, får man ikke indtryk af, at hans projekt er at rykke hjørnesten i samfundet eller at få andre til at gøre det.

Tværtimod mener han, at de unge, han arbejder med, allerede har en kæmpe indsigt og empati for den verden, de lever i. Det kan og vil han slet ikke lære dem. Til gengæld vil han gerne bidrage til at give dem indhold, der anerkender, at de ting, de går og tænker på eller tumler med, er helt reelle og nok også ret normale. ”Jeg har gjort det til mit livsprojekt at lave indhold, som danske unge kan spejle sig i. Alle mine serier handler om at tvivle og stille spørgsmål. I stor og lille grad. Er han forelsket i mig eller ej,

hvad skal jeg gøre for at blive gladere, hvad skal jeg lave efter gym?”

Kan man se det som et myndiggørende projekt? At du gerne vil vise unge, at på trods af at man laver fejl på vejen, så kan man godt selv træffe sine beslutninger? ”Ja og det er fuldstændig det, der sker i alle serierne. De hjælper hinanden, samtidig med at de spænder ben for hinanden”.

Hvis det skal skinne igennem, og hvis det også skal virke autentisk på seeren, bliver man nødt til at lægge sin egen nostalgi og holdninger lidt på hylden, mener Jonas Risvig. Ellers bliver han bare endnu en voksen, der gerne vil vise sit syn på at være ung i dag.

”Du ser så meget tv, hvor en voksen har tænkt ”nu skal vi se mobning i sin yderste konsekvens”, og så skal vi se en, der bare bliver mobbet i otte episoder, og så får vi en lærestreg og tænker, at det må man ikke gøre”, siger han og fortsætter: ”Der er meget i mine serier, jeg slet ikke er enig i. Da vi for eksempel lavede ”Grænser”, røg de hele tiden smøger i alle scener. Jeg hader rygning og forstod ikke, hvorfor de skulle stå og ryge, men dem, der var med, sagde ”jamen det gør vi!”, så det gjorde vi. I sæson to fjernede vi det så og indgik et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.

Det blev for svært at stå inde for, men jeg prøver hele tiden at lade mig selv blive presset”, griner han.

SIDE 9

Magasinet VISION

Lad være med at tro, at de voksne kommer og fikser noget

SIDE 10

NR. 1 - FEBRUAR 2023

Hvis du har set ”Centrum”, ”Grænser”, ”Salsa” eller andre af Jonas Risvigs serier har du måske bemærket det totale fravær af voksne karakterer. Du hører måske om dem i samtaler, men du ser dem aldrig – dét er ikke tilfældigt. ”Der er aldrig en mor og en far med. Alle serierne handler om unge mennesker, der på en eller anden måde prøver at finde ud af det sammen og selv løser tingene. Det er mit store udsagn og håb til de unge. Lad være med at tro, at de voksne kommer og fikser noget. Det er jer selv, der kommer til at løse det sammen”.

Når generationer misforstår hinanden Hvis du fornemmer en vis apati for den voksne generation, så er du ikke helt på afveje. Jonas Risvig har hverken de store tanker om sin egen eller sine forældres generation. Især ikke når det kommer til troen og forståelsen for nutidens ungdomsgeneration. ”Jeg ser tit voksne, der siger, at de unge ikke laver andet end at gå op i, hvordan de ser ud på Instagram. Det passer bare ikke. Det var min generation, der gjorde det. Vi blev oplært i, at vi var verdens navle. Alt var muligt. Facebook kom, YouTube kom. Alt var muligt, flyv på alle de rejser du vil, det er cool at være ude at se hele verden. Unge i dag er oplært med, at det er cool at tage hensyn til andre mennesker. Det er cool at overveje, om man skal flyve på ferie eller tage toget i stedet”.

På sine filmset oplever Jonas Risvig med andre ord en ungdom, der er anderledes end den, han selv var en del af i 00’erne og 10’erne. For selvom de eksistentielle temaer som venskab og forelskelse er genkendelige, er der en anden kompleksitet i samtaleemnerne i dag. ”De er vokset op med en iboende frygt: Hvordan er det, når jeg bliver ældre, hvordan vil det gå med kloden. Min generation var ret skærmet fra det. Der var lidt terrorfrygt på et tidspunkt, men ellers var der sgu ikke rigtig noget”.

Samtidig har Jonas Risvig en oplevelse af, at der bliver stillet meget høje krav til unge, samtidig med at deres hverdag og liv negligeres og undervurderes af voksne.

”Hvis weekenden ikke blev, som du håbede, eller din veninde ikke taler til dig. Det er små temaer, men de bliver enormt store. Og som voksen kommer man nemt til at negligere det. Det er det samme med politiske emner.

Voksne og unge taler tit forbi hinanden.

Voksne siger ”jaja det går nok, vi finder ud af det”, men det kan man ikke bruge til noget som ung”. ”Fuck de voksne, nu laver vi noget til de unge” Men kan man overhovedet blive ved med at lave indhold til 13-24-årige, når man selv nærmer sig de 30 uden at blive den moraliserende voksne, der skal fortælle unge, hvordan de skal leve deres liv? ”Jeg ved det ikke. Men jeg har stadigvæk sindssygt meget lyst til at lave noget om de unge til de unge”.

Jonas Risvig er autodidakt instruktør og manuskriptforfatter. Det betyder, at han ikke har gået på nogen filmskole, men har lært håndværket fra bunden på egen hånd. Han startede med at udgive sine ting på YouTube uden om produktionsselskaber og tv-kanaler.

Han har målgruppen for serierne så tæt inde i processen, som man overhovedet kan. Helt fra idé til manus, replikker, tøj og i klipperummet.

Han håber på den måde, at han på trods af den uundgåeligt stigende alder alligevel kan ramme en nerve. Men selvfølgelig skal man også udvikle sig. ”Det handler om at turde afgive kontrollen.

Og det er sindssygt angstprovokerende som voksen. Jeg har jo prøvet at finde den i 30 år. Men man skal turde at komme med de dumme ideer”.

Og hvis det i fremtiden ikke kun er de 13-24-årige, der vil se produktionerne, så gør det da heller ikke noget. Men fokus vil fortsat være at vise livets små mirakler frem for de vanvittige mirakelhistorier, som kun få kan relatere til. ”Min drøm er, at unge og forældre kan sidde sammen og se noget, jeg laver, hvor begge får noget ud af det. Men jeg tror aldrig, at jeg slipper min lyst til at sige fuck de voksne, nu laver vi noget for de unge”.

SIDE 11

BLIV AKTIV I JOBPATRULJEN – OG VÆR MED TIL AT GØRE EN FORSKEL

KØREPLAN FOR 2023

HVEM ER DU? Som aktiv i Jobpatruljen skal du have lyst til at fortælle unge mellem 13-17 år om deres rettigheder på deres fritidsjob.

NORDJYLLAND UGE

28

Derudover er det en fordel, hvis du har lyst til at være en del af et stærkt fagligt fællesskab sammen med andre, der også gerne vil lære unge om deres rettigheder.

HOVEDSTADEN

MIDT- OG VESTJYLLAND

UGE

UGE

28

ØSTJYLLAND

27/28/29

UD AF DET?

UGE

27/28

UGE

UGE

27/28

Som aktiv i Jobpatruljen har du afgørende betydning for andre unges forhold på deres fritidsjob. Derudover får du:

SJÆLLAND

SYDJYLLAND FYN UGE

28/29

SCAN HER OG TILMELD DIG

H VAD FÅR DU

26/27

n bred indsigt i unges arbejdsforhold e og deres rettigheder helt unik ballast gennem de en erfaringer du gør dig i Jobpatruljen oplevelser for livet

X

NR. 1 - FEBRUAR 2023

På skeku r s u s , A n k e r sm i n d e Fe s t ival og meget mer e

Det sker i DSU i 2023 Har du ikke helt styr på, hvornår alle årets fede nationale aktiviteter løber af stablen? Så hiv kalender og kuglepen eller din smart­phone frem og få sat nogle kæmpe kryds.

Vi giver dig overblikket over DSU-arrangementer, som du ikke vil gå glip af!

6.-10. april: DSU’s påskekursus Et af de fedeste DSU-arrangementer hvert år, hvor DSU’ere fra hele landet tilbringer påsken sammen. Spændende kurser, sjov underholdning, fede fester, den legendariske arbejdersangaften, unikt fællesskab og nye bekendtskaber, der fører til venskaber!

1. maj: Arbejdernes internationale kampdag DSU er arbejderbevægelsens politiske ungdomsorganisation, og 1. maj er et årligt højdepunkt i arbejderbevægelsen. Mange DSU’ere får mulighed for at holde en tale og levere et budskab på vegne af ungdommen. Kontakt din afdelingsformand for at høre, hvad din lokalafdeling har af 1. maj-planer.

26.-30. juli: Ankersminde Festival Et af årets absolutte højdepunkter! Den traditionsrige sommerlejr samler hundredvis af politisk og fagligt aktive unge fra både DSU og ungdomsfagbevægelsen. Vi lover festivalstemning, fede koncerter, sjove fester og fantastisk stemning. Spændende workshops, debatmesterskab, den traditionsrige fodboldturnering, den årlige flunkyball-turnering og meget mere!

30. september: Afdelingernes Stormøde Hvordan laver man de fedeste afdelingsaktiviteter, og hvordan får man flere medlemmer til sin lokalafdeling? Det og meget mere hjælper ”Afdelingernes Stormøde” med at give svar på, så det bliver lettere at holde afdelingen kørende og have et fedt ungdomsfællesskab – også lokalt.

27.-29. oktober: Weekendkursus En weekend med DSU’ere fra hele landet, hvor du får mulighed for at blive dygtigere og mødes med nye og gamle venner. Der er selvfølgelig også plads til fest, farver og floor!

SIDE 13

Magasinet VISION

KLIMATOSSE vs Alma Quist fra VISIONs redaktion har undersøgt forskellige måder at være klimaaktivist på. Men er det tosset eller bosset? Tjek hendes vurdering ud her!

Porsche-gulv i Tyskland En flok klimaaktivister vadede ind på Volkswagen Museum i Tyskland og limede deres hænder fast til gulvet på museets Porsche-etage i protest mod bilindustriens CO2-udledning.

De brokkede sig efterfølgende over, at de ikke blev tilbudt toilet­­muligheder. Point for underholdningsværdi.

2 ud af 6 træer

Mmmh… tomatsuppe og lim Klimaaktivister fra forskellige grupperinger har på flere af Europas mest kendte kunstmuseer limet sig fast til – eller ved siden af – ekstremt værdifulde kunstværker for at skabe opmærksomhed på deres budskab. I flere tilfælde blev malerier ødelagt, f.eks. i London, hvor to aktivister hældte tomatsuppe på et maleri af Vincent van Gogh til en værdi af 82 millioner kroner. Det er ikke alene respektløst.

Det er også meningsløst.

1 ud af 6 træer

Afbrød partilederdebat Gæt hvem der endnu engang forstyrrede andre for at skabe opmærksomhed? Jep, det var selvfølgelig Extinction Rebellion igen, som i oktober 2022 afbrød en partileder­debat ved at løbe rundt med bannere og råbe i debat­lokalet. Igen, gør ingen forskel ud over at være irriterende.

1 ud af 6 træer

”Overtagelsen” af Langebro I maj 2021 hang fire klimaaktivister fra gruppen Extinction Rebellion ud over Langebro i København for at stoppe trafikken. Efter to timer blev aktivisterne fjernet af politiet. Både dumt og farligt.

1 ud af 6 træer

Det kører IKKE! I september 2022 fik 50 bilejere piftet deres dæk på Frederiksberg i løbet af en nat. Dækkene blev piftet af den internationale gruppe ”Tyre Extin­ guishers”, altså ”Dækslukkerne”, som er en bevægelse mod store bilers aftryk på klimaet. Gruppens mål var at nå at pifte 10.000 dæk inden jul.

Nej, det er ikke en joke.

1 ud af 6 træer

SIDE 14

NR. 1 - FEBRUAR 2023

s. KLIMABOSSE Fridays for Future og Greta-pigen Selvom det er lang tid siden, var det alligevel megasejt, da den dengang kun 15-årige Greta Thunberg i 2018 pjækkede fra skole i klimaets navn. For hvorfor skulle hun gå i skole, når hendes generation ikke havde nogen fremtid foran sig? Det inspirerede demonstrationer verden over. Ret sejt for en folkeskoleelev.

Indlandsis på Rådhuspladsen I oktober 2014 kunne man på Rådhuspladsen i København se 100 tons indlandsis fra Grønland, opstillet af kunstner Olafur Eliasson og professor Minik Rosing. Ved at flytte indlandsis til fastlandet kunne man nemt se, hvor kort tid det tager for isen at smelte, når temperaturen ændres.

Dette blev gjort for at sætte fokus på den smeltende indlandsis, takket være klimaforandringer. Fed kunst.

6 ud af 6 træer 5 ud af 6 træer

Hjælp til selv at være klimaaktivistisk – MinKlimaplan.dk MinKlimaplan.dk er en hjemmeside, der hjælper med, hvordan helt almindelige mennesker kan gøre en for­ skel for klimaet i hverdagen. Fedt initiativ – tjek det ud!

5 ud af 6 træer

Cigaretkunst for et #skodfritDanmark Gennem flere år har diverse kampagner sat fokus på det kæmpe problem, at mange rygere kaster skodder på gader og stræder. De er nemlig lavet af plastik!!

Den frivillige organisation SkodVærk laver kunst af indsamlede cigaretskodder.

5 ud af 6 træer

Vær aktiv i DSU – naturligvis!

DSU’erne er megaseje til at skabe forandring, og klimapolitik fylder meget i vores politiske bevidsthed.

Findes der et fællesskab med bedre muligheder for at gøre en forskel for planeten? We don’t think so!

BKA - Bedsteforældrenes KlimaAktion (og især deres klimasange) Den ultimativt bedste klimaaktivistiske organisation er BKA – Besteforældrenes Klimaaktion. De er aktive i hele landet med ugentlige arrangementer. Deres hjemmeside er en guldmine af smarte gadgets til klimaaktivisme. På redaktionen anbefaler vi rejse-funktionen, som udregner en klimavenlig rejsemetode for dig, men vi anbefaler især sangbogen, der indeholder guldkorn efter guldkorn med sange om klima – især den med ”Se min kjole”.

6 ud af 6 træer

Regnskovscertifikat/skovcertifikat Den danske miljøorganisation, Verdens Skove, står bag en genial idé: Køb et flot certifikat og hjælp med at beskytte regnskoven. Hvis man er mere til at hjælpe lokalt fremfor globalt, kan man også købe skovcertifikater. For hver 15 kroner man bruger på skovcertifikater, bliver en kvadrat­meter urørt skov i Danmark beskyttet. At give penge for kunst, som går til skovbeskyttelse, er en god investering, synes vi!

6 ud af 6 træer

6 ud af 6 træer

SIDE 15

E D J E B R A T R Æ L G A F ET Foto United States Department of State

Foto United Stage

er vejen til en god karriere!

HILLARY CLINTON Tekstilarbejder

TESSA Rengøringsassistent

MATTIAS TESFAYE Murer

JESUS Tømrer

3F Ungdom

3FU.dk

ungdom@3F.dk

NR. 1 - FEBRUAR 2023

Et lokalt ungdoms­ fællesskab for DIG U anset hvor i landet du bor, skal der være et lokalt DSU-fællesskab. Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort. Men rundtomkring i landet spirer nye lokalafdelinger.

På de næste sider skal du lære to nystartede (eller faktisk genopståede) lokalafdelinger – fra hver sin ende af landet – bedre at kende. Du kan høre om, hvordan det har været at starte en ny DSU-afdeling op. Og du får samtidig gode råd til, hvordan du selv kan starte en afdeling op i dit lokalområde!

DSU Furesø

DSU Furesø

DSU Randers

Antal medlemmer: 14 medlemmer i alt, 6 aktive

Antal medlemmer: 22 medlemmer i alt, 6-8 aktive

Aldersgennemsnit: 16,3 år

Aldersgennemsnit: 22 år

Yngste og ældste medlem: 13 og 27 år

Yngste og ældste medlem: 15 år og 26 år

Har der været en afdeling før?

Ja, før corona ramte Danmark

Har der været en afdeling før?

Ja, men den har været inaktiv siden 2017.

Men det duer altså ikke, at Danmarks sjettestørste by ikke har en DSU-afdeling!

Vigtigste mærkesager: Klima samt børn og unges (mis)trivsel Primære mål for afdelingen: At være et ungt socialdemokratisk fællesskab, der kæmper lokalt for vores mærkesager.

DSU Ra nders

Hvis afdelingen skulle have et nyt navn, skulle den hedde…

Furesøs Unge Socialdemokrater Hvis I skulle tage tre ting med på en øde ø, skulle det være… En højtaler, så vi kan danse. Masser af pizza! Og en rød gummibåd, så vi kan komme hjem for at lave politik.

Fun fact: Vi stillede os på scenen til Socialdemokratiets nytårskur i Egedalkredsen og sang ”De smukke unge mennesker” af Kim Larsen. Sygt god sang!

Vigtigste mærkesager: Drop uddannelsessnobberiet og styrk erhvervsskolerne (og billigere Mokaï) Primære mål for afdelingen: Vi vil have indflydelse i kommunen, så vi kan gøre en lokal forskel. Vi vil gøre op med uddannelsessnobberiet. Alle er lige meget værd uanset uddannelse!

Hvis afdelingen skulle have et nyt navn, skulle den hedde… DSU Mokaï-land Hvis I skulle tage tre ting med på en øde ø, skulle det være… En masse Mokaï, våben til at nedlægge føde og scootere til hele afdelingen.

Fun fact: Vores afdelingsformand, Toke Ulstrup, kan ikke svømme.

SIDE 17

Magasinet VISION

Sådan starter du din egen lokalafdeling!

Gode råd og tips – direkte fra Furesø og Randers Vi har spurgt de to nystartede afdelinger om deres bedste tips til at starte en lokal DSU-afdeling.

Dem får du lige her! Måske bliver du inspireret til at starte din egen lokalafdeling?

Hav det sjovt sammen! Der skal være styr på både det politiske og organisatoriske, men det er også vigtigt at hygge sig sammen, så man ikke kører død i det.

– DSU Randers Tal med nogle, der enten er aktive eller har været aktive, og som ved, hvordan DSU fungerer. Det er en god hjælp, når man skal starte en ny afdeling.

– DSU Furesø

Gå sammen med nogle andre unge, så I er flere om projektet. Det kræver noget arbejde at starte en afdeling, men det er hyggeligt og lærerigt. Vi fandt sammen under valgkampen i efteråret.

– DSU Furesø Gå sammen med nogle, der vil det samme som dig. Valgkampen satte gang i det hele for os, hvor flere af os mødte hinanden, og vi blev enige om, at DSU Randers måtte genopstå!

– DSU Randers SIDE 18

NR. 1 - FEBRUAR 2023

Udnyt energien! Vores afdeling opstod, fordi en masse nye med det samme engagement omkring DSU og samme gejst for muligheden for at forandre verden mødte hinanden.

Gejsten og glæden skal man bruge.

Når man snakker med folk på gaden, er det netop den slags, der gør, at flere vil være med!

– DSU Randers Du skal ville noget, når du starter en afdeling! Vi ville gerne gøre en forskel i samfundet – både lokalt og på landsplan. Og vi vil gerne have flere unge i lokal­området til at engagere sig i politik.

– DSU Furesø

Vigtigst af alt: Bed om hjælp, ræk ud efter hinanden og brug hinanden!

Du kan ikke gøre det alene.

– DSU Furesø Tro på det! Det var faktisk forholdsvist let at starte en afdeling – men først da der var et par stykker, som viste interesse for at starte afdelingen op. Indtil da var det svært. Men det viser jo bare, at vi løfter bedst i flok!

– DSU Randers Start med at finde ud af, hvem på den gamle medlemsliste (hvis der findes sådan en), der vil være med.

Langt de fleste vil faktisk gerne aktiveres. Ræk også ud til distriktet og få hjælp. Vi kunne ikke have gjort det uden hjælp fra vores distrikt (DSU Midtjylland) og de andre lokalafdelinger i distriktet. Husk at starte med et fedt fællesskab − en fredagsbar, en tur på brætspilscafé el.lign. gør underværker!

– DSU Randers

SIDE 19

Magasinet VISION

Disse ting forbinder DSU Furesø og DSU Randers deres afdelinger med 1.

I DSU Furesø har folkeskoleelever på egen hånd genopstartet afdelingen, så der nu er et politisk fællesskab for dem, selvom de er yngre end mange andre politisk aktive.

I DSU Randers har håndværkerlærlinge genopstartet afdelingen med formålet om, at aktiviteterne skal ligge på tidspunkter, der passer til deres lange arbejdsdag og især være målrettet unge faglærte.

De to lokalafdelinger er altså vidt forskellige!

Vi har spurgt DSU Furesø og DSU Randers om, hvad forbinder deres afdelinger med.

Spoiler: Det er meget forskelligt!

1. En kop kakao Vi drikker altid en kop kakao eller kaffe til vores møder. Vi synes, det er hyggeligt. Imens går vi dags­ ordenen for afdelingsmødet igennem.

2. Rådhuset i Furesø Vi afholder de fleste af vores møder på Furesø Rådhus. Det er blevet vores ”stamsted” for afdelingsmøderne, og derfor har stedet helt naturligt fået en særlig betydning for os.

3. Mokaï Det er jo det, der kommer ud af vandhanerne i Randers! Det er vores nationaldrik. Man kan aldrig få for mange Mokaï.

4. Nike Shox-sko Nu hvor vi alligevel er i gang, kan vi lige så godt blive ved stereotyperne ;-)

2.

3.

5. Scootere Fordi rend os! Det gælder også de andre ting!

4.

5.

SIDE 20

LÆS MERE PÅ AL-BANK.DK/BEDSTEBANK

Vi er kåret som danskernes foretrukne bank for 14. år i træk Det har vi lidt svært ved at få armene ned over, men vi lytter og rådgiver, som vi altid har gjort.

Voxmeter, januar 2023

”Det er bare én fridag – og store bededag betyder egentlig ik’ særlig meget for mig”.

anderledes. For her kan mine venner og familie være helt sikre på, at også jeg har fri.

Sådan lyder det fra nogle af mine konsulentvenner, som lige så godt kan sende deres arbejdsmails fra en fortovscafé i København, og hvis største bekymring er, at de ikke længere kan handle i Irma.

Fri til at drikke en øl for meget med vennerne på en torsdag uden at skulle stå skoleret på fabriksgulvet klokken seks næste morgen. Fri til at se min jyske familie til min lillebrors konfirmation. Og fri til at tage en forlænget weekend i min morfars sommerhus i Sverige.

Sagen er en anden for hende, der fejer fortovet foran caféen, og for ham, der sidder bag kassen i Irma. For dem har arbejderbevægelsen været den mest effektive frihedsbevægelse i verden – og målet har altid været gradvist at garantere frihed og fritid for helt almindelige mennesker, der går i overalls og blå kedeldragter.

Når regeringen vil afskaffe store bededag, så er det første gang i hele bevægelsens historie, at lønmodtagerne kan se frem til at arbejde mere.

Jeg er lærling i industrien. Jeg optjener sgu lige så meget ferie på et helt år, som mine venner fra gymnasiet og universitetet har, bare i løbet af sommeren. Men i forårsdagene, der er det

For os, der dag ind og dag ud snører sikkerhedsskoene, handler den her demonstration ikke bare om en fridag.

Det handler om noget langt større – og jeg er ærlig talt rasende over, at regeringen vil fjerne en forårshelligdag. Rasende over, at politikerne ikke forstår, at arbejdstid er en sag mellem min virksomhed og min fagforening.

Rasende over, at overenskomsterne bliver gjort til et ”tag selv”-bord for politikere, der med deres lange fingre napper vores tillæg og vores fritid i et frontalangreb på den danske model.

En buschauffør, der næste år sætter sig bag rattet på store bededag, vil få 1.600 kroner mindre, når han parkerer

Carl Emil Linds tale til fagbevægelsens demonstration mod afskaffelse af store bededag.

Christiansborg Slotsplads, 5. februar 2023 Scan QR-koden og se talen her (spol frem til minut 14:50)

bussen igen efter én lang arbejdsdag.

Det er rettigheder, som politikerne vil fjerne med et pennestrøg. Og det er ikke kun buschauffører, kasseassistenter og fortorvsfejere. Nej, det er os alle sammen, der betaler prisen. For hvis vi accepterer, at store bededag ryger, hvad er så det næste, regeringen kaster sig over, når den mangler finansiering?

Er det 1. juledag? Er det 2. pinsedag?

Eller er det en helt tredje dag, der ryger på bagsædet af en ministerbil med et pennestrøg?

Regeringen kridter banen op til et politisk spil om helligdage – og det havde været pænt af dem at gøre, inden vi gik til folketingsvalg. Så kære alle sammen.

Nu er det vores opgave at sørge for, at det er et spil, de taber.

Tak til alle jer, der er kommet. Og tak for at give ordet til en snotlærling fra industrien. Og til allersidst – så vil jeg bare sige til politikerne med de lange fingre: Nallerne væk fra store bededag!

R E N O M I S

T L E H A M I KL

SKEL R O F N E E Å GØR S G O ING? U L D L I L I T S –V M O RØNNE G N E D R O F

Simon er i lære som VVS-energispecialist, som er et af de fire specialer under VVS-energiuddannelsen. En teknisk erhvervsuddannelse med god løn og høj jobsikkerhed!

For Simon er det energioptimering, ressourceudnyttelse og bæredygtighed, der er nøgleordene. Han gør en konkret forskel for den grønne omstilling.

Nu er Simon ny danmarksmester!

Det er ham, der installerer fremtidens grønne og tekniske løsninger.

Sådan ser du ud, når dit navn bliver råbt op!

Simon var en af de fire lærlinge, som deltog i konkurrencen for VVS-energispecialister ved DM i Skills 2023.

ON GØR SOM SIM AF OG BLIV EN S FREMTIDEN KLIMAHELTE

Blik og Rør Ungdom @BlikRoer_Ungdom

M LÆS MERE O NELSEN N A D D IU VVS-ENERG

Magasinet VISION

DM i Skills I sidste måned (februar) løb DM i Skills af stablen – det store årlige danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Mød fire talentfulde lærlinge og elever, som deltog i konkurrencen inden for deres fag ved dette års DM i Skills. Stærke ambassadører for deres uddannelse, stærke repræsentanter for deres fag – og med masser af faglig stolthed!

Hvilke overvejelser gjorde du, da du skulle vælge uddannelse?

”Jeg ville gerne være elektriker ligesom min far. Men da jeg startede på grundforløbet på skolen, var jeg i praktik som VVS’er, og det var vildt spændende. Så jeg skiftede mening og valgte så VVS-energiuddannesen.

Hvordan var det at deltage ved DM i Skills?

Det var en fed oplevelse, som jeg tager imod igen, hvis jeg får muligheden for det. Men forventningspresset er stort, og det var faktisk ikke altid lige sjovt at arbejde under så stor bevågenhed. Men det var en fed udfordring, og det var fedt at mærke stemningen.

Gustav Stryhn Becker 20 år og i lære som VVS-energispecialist Fagforening: Blik- og Rørarbejderforbundet

Hvorfor var det lige præcis uddannelsen som VVS-energispecialist, du valgte?

Der er fire specialer under VVS-energiuddannelsen. Jeg valgte specialet som energispecialist, fordi jeg synes, det er spændende at arbejde med energioptimering, udregne varmetab og så videre. Det er en teknisk erhvervsuddannelse, og det er fedt at få forskellige systemer til at snakke sammen, når man installerer og programmer.

Hvad er det fedeste ved dit fag?

Det fedeste ved mit fag er helt klart det med energioptimering – at man kan optimere varme og rådgive om energirigtige løsninger.

Det er en fed service at kunne yde, og alle bliver jo glade for energibesparelser.

Det er godt for både pengepungen og den grønne omstilling.

Foto: Noah Thilemann

SIDE 24

NR. 1 - FEBRUAR 2023

Hvilke overvejelser gjorde du, da du skulle vælge uddannelse?

Kan min hobby være en uddannelsesvej? Det tænkte jeg meget over i folkeskolen.

Jeg var meget skoletræt i 9. klasse, og jeg vidste, at jeg ikke ville interessere mig for at gå tre år i gymnasiet, som flere af de andre i min klasse skulle. Jeg har altid elsket at være kreativ og specielt at tegne og illustrere – så jeg vidste, at jeg ville gå en vej, hvor jeg kunne få lov til at være visuelt kreativ og skabe noget. Jeg ville lave noget, der motiverede mig i hverdagen og vitterligt have følelsen af, at det, der førhen var min hobby, også godt kunne være mit job.

Hvordan var det at deltage ved DM i Skills?

Det er en oplevelse, jeg aldrig kommer til at glemme. Det er det vildeste arrangement, hvor du får lov til at dyste i dit fag og samtidig vise dit fag frem. Det er ikke nogen hemmelighed, at man er under stort pres, da alle opgaver er på tid, men det er samtidig også der, du lærer mest. Jeg føler, at jeg har lært meget til Skills, som jeg også kan tage med videre, når jeg skal til svendeprøve. Udover konkurrencen lærer man nye mennesker at kende og knytter nye venskaber med de andre konkurrencedeltagere inden for sit fag, selvom man er i konkurrence med og mod hinanden. Vi kom tæt hinanden, fordi vi alle stod i samme båd. Vi havde vores faglighed tilfælles og delte oplevelsen sammen.

Hvorfor var det lige præcis uddannelsen som mediegrafiker, du valgte?

Den kreative retning har altid tiltrukket mig mest. Min uddannelsesvejleder i folkeskolen hjalp mig meget med at navigere i de mange forskellige erhvervsuddannelser.

Jeg endte med at snakke med min mor, som fortalte at hun for mange år siden var grafiker. Den uddannelse havde jeg allerede gjort lidt bekendtskab med, så jeg tog på brobygning på Roskilde Tekniske Skole, hvor jeg fik mulighed for at snuse til faget, og der blev jeg solgt med det samme.

Hvad er det fedeste ved dit fag?

Jeg elsker, at du som mediegrafiker har en meget varieret arbejdsdag.

Det kan være alt fra trykte materialer, såsom magasiner (f.eks. VISION), foldere, plakater og emballage.

Men det kan også være det digitale univers, hvor du laver SoMe-grafikker, animationer eller design af hjemmesider eller apps. For mig er mit fag meget bredt, og du kan få lov til at sidde med det, du virkelig interesserer dig for!

Mathilde Müller 20 år, mediegrafikerelev Fagforening: HK Danmark

Foto: Stefan Cavalieri

SIDE 25

Magasinet VISION

Hvilke overvejelser gjorde du, da du skulle vælge uddannelse?

I slutningen af folkeskolen gik jeg og overvejede, hvad jeg havde lyst til at lave fremadrettet. Jeg har altid været meget kreativ og har blandt andet spiller trommer, siden jeg var otte år. Med tiden udviklede der sig en lille drøm om en dag at blive arkitekt, og det var faktisk på den måde, at jeg fik øjnene op for snedkerfaget. Det viste sig, at man også kunne blive optaget på arkitektskolen med en snedkeruddannelse. Med tiden blev jeg mere og mere draget af den type erhvervsuddannelse og kunne se, at det bare ville være lige noget for mig.

Hvordan var det at deltage ved DM i Skills?

Det var en enorm oplevelse. Det var fire dage, hvor man var 100 procent fokuseret, fra man stod op, til man gik i seng. Der opstod udfordringer undervejs, og jeg begik også nogle fejl. Så der var både gode og knap så gode perioder. Men i side ende var det nok til, at jeg blev udråbt som vinder inden for mit fag. Sejren er dog også et resultat af hårdt arbejde og meget målrettet træning. Jeg har haft DM i Skills som et mål gennem det seneste år. Stort set hele januar og en del af december brugte jeg i øvelokalet på min skole. Så jeg var utrolig lettet, da det var mit navn, der blev kaldt på scenen ved afslutningsceremonien.

Mads Haugbølle Behrendsen 18 år og i lære som bygningssnedker Fagforening: 3F

Hvorfor var det lige præcis uddannelsen som bygningssnedker, du valgte?

Bygningssnedker-linjen er efter min opfattelse den bredeste uddannelse inden for snedkerfaget. Som bygningssnedker laver du utroligt mange varierende opgaver. Man arbejder primært med inventar i boliger og forskellige bygningsdele som døre, trapper og paneler. Det var netop den variation og bredde af opgaver, der gjorde, at bygningssnedkerfaget var mest tiltalende for mig. Det var her, jeg følte, at jeg ville få den bredeste forståelse for snedkerfaget og træmaterialet.

Hvad er det fedeste ved dit fag?

Der er flere ting ved snedkerfaget, der er utroligt spændende. Men jeg er særligt betaget af processen, fra man sidder, tegner og udformer det, man nu skal fremstille, til man står med træet i hænderne og er i gang med at udføre det, man selv har tegnet.

Foto: Lasse Skov

SIDE 26

NR. 1 - FEBRUAR 2023

Hvilke overvejelser gjorde du, da du skulle vælge uddannelse?

Jeg er vokset op i en bagerfamilie og har derfor altid haft faget tæt på hele tiden. Lige siden jeg var helt lille, har jeg været med min far i bageriet. Derfor har det altid været meget naturligt for mig, at det også var det, jeg selv skulle arbejde med en dag.

Hvordan var det at deltage ved DM i Skills?

Det var sjovt, lærerigt, spændende og krævende.

Jeg har altid haft et mål om at komme med til de større konkurrencer i udlandet.

Her var DM i Skills et skridt på vejen til at nå det mål, da jeg nu skal til EuroSkills, som afholdes i Polen senere på året (og kommer til Danmark i 2025, red.)

Hvorfor var det lige præcis uddannelsen som konditor, du valgte?

Jeg startede med at tage bageruddannelsen og blev udlært svend i august 2021.

Men jeg har altid vidst, at jeg også ville tage konditoruddannelsen oveni. Som person stræber jeg meget efter at være god til mange forskellige ting. Det synes jeg, at bager- og konditoruddannelsen giver mig mulighed for.

Hvad er det fedeste ved dit fag?

Det fedeste ved mit fag er helt sikkert, at det giver mig mulighed for at være kreativ, og at jeg kan fordybe mig i mine arbejdsopgaver.

Nicolai Brøndum 23 år, konditorelev Fagforening: Fødevareforbundet NNF

Foto: Sophia Hviid

SIDE 27

Magasinet VISION

Kvindelige forbilleder Hver generation har sine kvindelige for­billeder. Kvinder, der på en eller anden måde har taget en kamp eller gjort en forskel, der har banet vejen for andre kvinder. Men bare fordi de er kvinder, er de jo ikke de samme mennesker. Langtfra!

Tag testen og gå gennem labyrinten – og find ud af, hvem du minder mest om.

Pssst… Alle køn kan selvfølgelig tage testen. Forbilleder inspirerer nemlig os alle – på tværs af alder, køn og alt det andet, der sommetider kan få os til at føle os forskellige fra hinanden.

Måske er der et kvindeligt forbillede, du ser mere op til end de andre? Eller en anden, du godt vil vide mere om? Eller en tredje, som du faktisk minder lidt om?

Ja

Kan du lide livet på landet?

Skriver en bog om det

Nej

Hvis du selv kan vælge, hvornår vil du så helst være sammen med andre menneskers børn?

I deres sommerferie

Sofie Linde (1989-) En af vores tids markante stemmer i #MeToo-debatten er Sofie Linde. Hun blev et kendt ansigt, da hun var vært på tv-programmet ”SommerSummarum”, men har siden lavet både X Factor, renoveret sit sommerhus i TV 2-programmet ”Linde på Langeland” og laver indhold på Instagram. Hun satte fokus på krænkelser i medieverdenen, da hun var vært på Zulu Comedy Galla 2020. Det skabte en bølge af kvinder, der stod frem med ubehagelige oplevelser. Sofie Linde stod på mål for, at seksuelle krænkelser var et reelt problem, selvom mange prøvede at skyde debatten ned. Et vigtigt forbillede for mange unge kvinder i Danmark.

SIDE 28

I deres skoletid

Ja Vil du hellere bare bo i udlandet?

Nej

Er du opvokset i Jylland eller på Sjælland?

Ja

Jylland

Ritt Bjerregaard (1941-2023) Du minder mest om Ritt Bjerregaard. En altoverskyggende foregangskvinde, der viede sit liv til politik og de svageste i samfundet. Hun voksede op under trange kår på Vesterbro i København, men blev en populær socialdemokratisk politiker. Ritt Bjerregaard var uddannet lærer og blev valgt til Folketinget i 1971, hvor hun skubbede den politiske scene i en mere ligeværdig retning kønnene imellem.

Kvinder i politik var ikke kun til pynt! Hun har bestridt forskellige ministerposter (bl.a. undervisningsminister), været EU-kommissær og overborgmester i Københavns Kommune. En kvinde, der ikke var bange for magten og den dårlige stemning. Når hun skulle koble af, tog hun bl.a. til sin æbleplantage ved Stestrup på Midtsjælland.

NR. 1 - FEBRUAR 2023

– de gik forrest!

Start her Er kampen for kvinders rettigheder vigtig for dig?

Ja Du oplever, at du selv, eller nogle du kender, bliver udsat for noget uretfærdigt på baggrund af deres køn.

Hvad gør du?

?

Du minder slet ikke om nogen af kvinderne i denne test.

!

Vil du helst arbejde i Danmark, eller er det underordnet for dig?

Stiller op til et eller andet.

Elevrådet, formand i min af­deling, kommunalvalg, folketingsvalg.

Lad mig gøre noget!

Laver en folkelig protest, enten på sociale medier eller i avisen

Bliver folk til tider provokeret af din påklædning?

Nej

Helst Danmark

Ligegyldigt! Send mig derhen, hvor jeg kan gøre en forskel!

Har du gået i folkeskole eller privatskole

Nej

Folkeskole Hallo, jeg er fra Fyn!

Sjælland

Privatskole Drømmer du om at beskæftige dig med skoleverden i fremtiden?

Det er vi kede af at høre...

Ja

Lise Nørgaard (1917-2023) Når man taler om kvinder, der banede vejen for andre kvinder, kan man ikke komme uden om Lise Nørgaard, som var en af de første kvindelige journalister i Danmark. Hun kom selv fra en velhavende familie og gik på en pigeskole for borgerskabets døtre i Roskilde. Gennem sin journalistik og fiktion skildrede hun livet i alle samfundslag – tv-serien Matador som et godt eksempel. Inden for ligestilling tog hun også nogle kampe – f.eks. retten til fri abort. Som 17-årig meldte hun sig ind i Dansk Kvindesamfund og kæmpede for kvinders rettigheder, selvom der gik lang tid, før mange andre kvinder fik øjnene op for problemerne og fulgte trop.

Nej. Har det med at rage uklar med lærerne...

Helle Thorning-Schmidt (1966-) Helle Thorning-Schmidt har prøvet mange ting som socialdemokratisk politiker, men vi husker hende allerbedst som Danmarks første kvindelige statsminister.

Faktisk var hun også den første kvindelige formand i Socialdemokratiet og var desuden medlem af EuropaParlamentet, inden hun blev partiformand. Efter Helle Thorning-Schmidt stoppede i dansk politik, har hun bl.a. boet i England, hvor hun var CEO i Save the Children International (Red Barnet). Hun har også sat fokus på oplevet sexisme i dansk politik, bl.a. gennem sin seneste bog, ”Blondinens betragtninger” og gennem sin populære Instagram-profil, hvor man også kan følge hendes begejstring for hjemstavnens kunstnere som Tessa og Suspekt.

SIDE 29

Q&A – direkte fra Bruxelles I denne udgave af magasinet har medlemmer af Internationalt Udvalg i DSU fået mulighed for at stille spørgsmål til Christel Schaldemose, der er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og tidligere DSU’er.

Q: Hvad er det vigtigste emne i EU for ungdommen i 2023?

A: Det er et stort spørgsmål, som I egentlig er bedre til at svare på end mig.

Men I får alligevel mit bud. Rigtig mange af de ting, der fylder i EU lige nu, er vigtige for ungdommen. Men jeg tror, at de kan samles under ét emne: Usikkerhed.

Den unge generation er nemlig vokset op med den ene krise efter den anden, og de seneste år har budt på både inflations- og coronakrise samt krig på europæisk jord.

Vi må heller ikke glemme den allestedsnærværende klimakrise. Kriser løses bedst i fællesskab,

og selvom emnet ’usikkerhed’ kan lyde uhåndgribeligt, så bliver det faktisk enormt konkret, når vi i EU laver lovgivning om det.

Vi har i 2023 både vedtaget en lang række sanktioner mod Rusland, og vi har også indledt arbejdet med EU’s industriplan for den grønne pagt, der skal bidrage til at opnå klimamålene. Derudover har vi vedtaget Fit for 55-lovene, der også bidrager til indfrielsen af målene. Der er mere spændende arbejde i gang, der skal gøre fremtiden mindre usikker – f.eks. lovgivning, der øger mediefriheden og begrænser den skadelige spredning af misinformation.

Q: Er der flere sanktionspakker mod Rusland på vej? Jeg synes, det er uhyrligt at se, at store danske virksomheder som Carlsberg, ECCO og Rockwool fortsat driver virksomheder og sælger øl, sko og isolering til Putins Rusland.

A: Jeg er helt enig i, at vi skal skrue op for presset på Rusland. Det er der heldigvis også lovende udsigter til, da vi lige har vedtaget den tiende sanktionspakke, som rammer den russiske økonomi. Indgrebet tilbageholder bl.a. store dele af produkter, som Rusland har brug for, og som kun vi kan levere. Det drejer sig både om eksport af avanceret teknologi og varer, der kan bruges i militært øjemed, f.eks. droner og helikoptere.

Desuden er EU-Kommissionen i gang med at organisere et forum, hvor vi i EU kan koordinere sanktioner sammen med vores

internationale partnere. Jeg synes også, det er absurd, at nogle virksomheder stadig insisterer på at levere øl og sko til Rusland. Men jeg er optimistisk ift. de netop vedtagne sanktioner, da de først og fremmest er strategiske og retter sig mod nogle af de allervigtigste dele af Ruslands militære behov. Jeg synes, vi skal blive ved med at afsøge mulighederne for, hvordan vi kan stramme grebet om den russiske økonomi, uden det går ud over sagesløse borgere.

Q: Hvornår kommer der en reel debat i EU om retten til fri abort?

A: Det er vigtigt, at vi passer bedre på retten til fri abort, og jeg synes faktisk netop, at der er kommet en reel debat om emnet i løbet af de seneste år. Det skyldes særligt den opmærksomhed, der har været på stramningerne af den polske abortlovgivning og de massive protester, som skærpelserne har medført.

Vi har i Europa-Parlamentet også deltaget aktivt i denne debat og har så sent som i sidste måned vedtaget en kritik af den manglende adgang til abort i Polen.

Det er ikke første gang, at parlamentet vedtager en officiel fordømmelse af det polske totalforbud mod fri abort. Vi har tilmed tidligere opfordret Kommissionen til at foreslå et omfattende direktiv, der skal forebygge og bekæmpe krænkelser af reproduktive rettigheder samt informeret Polen om beslutningen. Men kampen for fri abort kommer til at fortsætte, og vi skal fra dansk side støtte op om kvinders ret til abort overalt i EU.

Har du spørgsmål eller inputs til mit arbejde, er du altid velkommen til at kontakte mig på Christel.Schaldemose@EP.Europa.EU Læs mere om S&D-gruppen på www.SocialistsAndDemocrats.EU

Christel Schaldemose

@SchaldemoseMEP

@ChristelSchaldemose

NR. 1 - FEBRUAR 2023

SLAVA UKRAINI Den 24. februar 2022 er – desværre – en dag, vi alle husker. Rusland invaderede Ukraine. Der er krig i Europa. Den sætning har vores generation ellers kun været vant til at høre om i skolen og læse om i historie­bøgerne. I det seneste år er det ukrainske folk blevet udsat for et fuldstændig umenneskeligt overgreb. Der er stadig krig på europæisk jord.

På årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine inviterede en bred vifte af ungdomsorganisationer, heriblandt DSU, til demonstration mod Ruslands krig i Ukraine. Demonstrationen blev afholdt foran den russiske ambassade på Østerbro i København.

Den sidste weekend i februar var mere end 100 DSU’ere fra hele landet samlet på Ankersminde for at deltage i DSU’s weekendkursus, der varede fra fredag til søndag. Om fredagen markerede vi i fællesskab etårsdagen for krigen i Ukraine. Det skete med sang, lys og fakler.

#StandWithUkraine SIDE 31

Scan QR-koden og følg @socialdemokratiskungdom på TikTok