INTERVIEW MED ANDERS WINNERSKJOLD Ung, rød og i spidsen for Aarhus
UNGE TIL MAGTEN Tjek aldersgennemsnittet i byrådet i din kommune
UPS AND DOWNS Jørgen Skouboe, Kombardosangen, chokoladeafgift og meget mere
DE BEDSTE AFDELINGSAKTIVITETER Vi hylder de fedeste afdelingsaktiviteter
MØD EN NY AKTIV I DSU Hannibal er blevet aktiv i DSU. Mød ham her!
VISION’S GUIDE TIL: Ungdomspolitikkens Zoo
VISIONS STORE QUIZ Hvor meget ved du om kommunalvalget?
ANKERSMINDEFESTIVAL 2025 Kig efter dine venner i denne billedreportager fra den fedeste Ankersmindefestival
KLAR, PARAT - NU FÅR VI INDFLYDELSE SNART!
Valgplakaterne er klar, folderne er leveret, regnjakken fundet frem - vi er med andre ord klar til at gå kampagne
AMOK til kommunal- og regionsrådsvalget. DSU har over 100 kandidater, og de får brug for alt den hjælp de kan få, hvis de skal blive valgt ind d. 18. november.
Mange har været i gang med kampagnen længe. Banket på døre, delt grillpølser ud, samlet frivillige, fået Facebook-følgere og meget mere. Men det er stadig ikke for sent at komme med på holdet. Der findes intet som en valgkamp, der kan give et helt særligt fællesskab, nye venner og følelsen af at gøre en forskel.
Min første kommunalvalgkamp var i 2013. Siden har jeg været med til stribevis af valgkampe. Jeg elsker det! Er du i tvivl om, hvordan du skal engagere dig? Så får du her en lille guide til at komme i gang.
1) Find din DSU-kandidatog meld dig til kampagnen Mange af vores afdelinger har en DSU-kandidat, de laver kampagne for. Der er også ofte en
kampagneleder fra DSU. De har altid brug for nye frivillige, og det er tit de sjoveste kampagner at være med i. Så tag fat i din lokale afdelingsformand, og en del af kampagneholdet.
2) Sig ja til det mesteisær de skøre ting
Måske tænker du: ah, skal vi virkelig stå og dele cheeseburgere ud, mens vi har masker med kandidatens ansigt på? Eller skal vi virkelig ud at banke på fremmede menneskers døre for at tale om politik? Og skal vi virkelig dele kondomer ud i nattelivet? Ja! Det bliver sjovt! Og hvis ikke lige i øjeblikket, så giver jeg garanti for sjove samtaleemner i de næste mange år.
3) Giv ikke opheller ikke efter valget!
En valgkamp er en meget lang og meget sjov optakt til at gøre den reelle forskel. Hvis du har hjulpet en kandidat til at blive valgt, så er det jo først efter valget, at I sammen skal få gennemført nogle af alle de fede mærkesager, som I har fortalt om derude. Og det bliver både nemmere og sjovere for DSU-afdelingen og for kandidaten, hvis I får et godt samarbejde op at køre efter valget. Så tag en lur, slap lidt af, og kom så op på hesten igen.
Jeg håber, at du har fået mod på at blive aktiv i kommunalvalgkampen. For som Anders Winnerskjold fortæller os i denne udgaves hovedinterview: “vi vinder, når vi møder mennesker”. Og jo flere mennesker, vi er, jo flere mennesker kan vi nå at møde.
Sammen kan vi skabe den forskel, som valget i sidste ende handler om. Vi ses derude!
UNG, RØD OG I SPIDSEN FOR AARHUS
“Mød, mød, mød” – sådan vinder Anders Winnerskjold borgmesterposten
En glohed sommerdag i juli blev Aarhus for en enkelt dag hele Europas politiske hovedstad. Gaderne var lukkede, motorcykelbetjente stod vagt og internationale pressefolk stimlede sammen i varmen. Over rådhustorvet blafrede flag fra Danmark, Ukraine og EU.
Inde i rådhussalen stod 32-årige Anders Winnerskjold klar som borgmester for at tage imod Zelensky, von der Leyen – og hele verdens opmærksomhed.
Men for at forstå, hvordan han endte dér, skal vi skrue tiden tilbage. Til en 13-årig, der ikke kunne spejle sig i landets statsminister – og derfor meldte sig ind i DSU.
FRA DSU TIL RÅDHUSET
Anders Winnerskjold blev i 2024 borgmester i Aarhus. Han er 33 år – og dermed en af de yngste borgmestre i landets historie. Han er Socialdemokrat. Og DSU’er.
VISION har mødt Anders Winnerskjold til en samtale om rejsen fra teenageår i DSU til borgmesterkontoret i landets næststørste by. Om glæden ved at møde folk på gaden, om de svære beslutninger i byrådssalen, og om at være ung i en politisk verden, hvor gennemsnitsalderen oftest er langt over 50.
“Jeg var 13 år, da jeg meldte mig ind i DSU. På det tidspunkt var Anders Fogh statsminister, vi havde Irak-krigen, og der var en masse velfærdsdiskussioner.”, fortæller borgmesteren.
Ingen i hans familie havde været aktiv i partipolitik, og politik fyldte ikke ved middagsbordet. Alligevel vidste Winnerskjold tidligt, hvor han stod.
For den 13-årige Winnerskjold handlede det om de store principper: Hvordan bygger man et retfærdigt samfund op, og hvor meget skal vi omfordele? Svaret var klart: “De bredeste skuldre skal bære det tungeste læs.”
Han smiler lidt over at have været så principfast som ung: “SF var for meget fleecetrøje og Holger K. Nielsen for mig. Jeg kunne ikke være med i noget, hvor man ikke kunne træffe svære beslutninger. Så Socialdemokratiet blev mit hjem.”
Men principfastheden må have appelleret til andre. For vejen fra indmeldelsen i DSU til borgmester gik hurtigt: Først formand for DSU Aarhus, så byrådsmedlem, og så som 33-årig, borgmester i landets næststørste kommune.
Han er dog ikke i tvivl om, at erfaringerne fra ungdomsårene har været centrale: “DSU har skabt mit politiske kompas. Noget er nemmere at mene som DSU’er end som borgmester. Sådan er virkeligheden. Men retningen er den samme.”
Som DSU-formand holdt han fast i ét princip: “Politikken først.” og til det tilføjer han: ”Det gælder stadig som borgmester.”
Han fremhæver også DSU’s bredde: “Der er alle mulige forskellige folk i DSU. Nogle er blændende politiske talenter, andre er lige begyndt. Nogle har fundet et godt fællesskab. Og man kan rumme det hele i en frivillig organisation med unge mennesker i Danmark. Det synes jeg er ret fint.”
For ham er evnen til at tage imod folk –uanset hvem de er – en af de vigtigste erfaringer. “Det er en god øvelse, man kan bruge alle mulige andre steder i livet. Også som borgmester.”
SÅDAN
VINDER DU ET VALG
Valgkampe, som den han står over for i november, er ikke nyt territorium for Winnerskjold. Som tidligere formand i DSU Aarhus og nu borgmester har han prøvet alt fra små lokale kampagner til store landsdækkende valg. Erfaringen har givet ham en klar fornemmelse af, hvad der virker, og hvad der hurtigt bliver spild af tid.
Hans budskab til de unge kandidater, der snart går på gaden, er helt enkelt: Hold det simpelt.
“Lad være med at overkomplicere det,” siger han. “Strategierne behøver ikke være svære – især ikke, hvis man er ung. Mange stemmer for første gang og er nemme at påvirke.”
Han peger på det basale: “Mød folk. Vær normal. Fortæl, hvad du vil. Drop de store ideologiske diskussioner. Nogle gange har folk bare brug for at møde en, de kan spejle sig i.” ▶
Interview af: Tue Jacobsen Fotos: Noah Thielemann
Så læner han sig frem: “Og vigtigst af alt – kom ud. Bank på. Gå rundt. Mød, mød, mød. Aktiver netværket. Det er sådan, man vinder.”
For Winnerskjold handler det dog om mere end stemmer. Han ser mødet med borgerne som nøglen til at holde liv i lokaldemokratiet. “Nogle synes altid, at politik er vigtigt, andre gør det kun op til valg.”
Her bruger han sociale medier til at åbne døren ind til borgmesterkontoret. “Vi har en lufthavn, der bøvler. Et stadion, som har været svært. Kriminalitetsudfordringer og bander. Jeg tror, det skaber nysgerrighed, når man fortæller om det, der er svært – i stedet for bare at sige, at alt er godt.”
Hans mål er at oversætte politik til vælgernes hverdag. “Spørger du folk direkte, hvad de drømmer om i deres by, kan de have svært ved at svare. Men taler vi om manglende cykelstier, usikker skolevej eller for få grønne områder,
så opdager de pludselig, at det jo er kommunalpolitik.”
Han smiler: “Langt de fleste vil gerne gøre en forskel – enten for hele byen eller bare for deres eget kvarter. Og det kan jeg godt lide.”
Men for at sikre, at de forskellige perspektiver bliver hørt, kræver det også, at nogen faktisk sidder ved bordet, når beslutningerne træffes. Og her bliver manglen på unge i byrådene tydelig.
EN ENSOM KAMP VED BORDET
Forestil dig et byrådsmøde, hvor næsten alle ved bordet er gamle nok til at være dine forældre – eller bedsteforældre. Sådan ser det ud i store dele af landet. Den gennemsnitlige kommunalpolitiker er 51 år, og i mange kommuner er der ingen under 30.
Det rejser spørgsmålet: Hvad mister demokratiet, når unge ikke er repræsenteret?
“Man mister et perspektiv – en føling med virkeligheden,” siger Winnerskjold.“Jeg kan godt mene noget om ældreområdet uden at være 70 – ligesom en 50-årig kan forstå behovet for en skaterpark. Men fingeren på pulsen glider, hvis alle er plus 50.”
Respekten for de unge, der trods alt tager kampen, er tydelig: “Jeg har stor respekt for dem, der bliver valgt som 18-25-årige og sidder i et byråd, hvor den nærmeste jævnaldrende er 47 med tre børn. Det er ægte hårdt arbejde. Det kan være en ensom kamp.”
Han ved også, at ambitioner hurtigt kan støde på realiteter: “Man kan brænde for at ændre noget, og så er det første, man skal gøre, at spare. Det er tungt.”
Da han som 32-årig indtog borgmesterposten, var han forberedt på at stå skoleret for sin alder. Men til hans overraskelse er reaktionen snarere præget af velvilje end skepsis.
“Selvfølgelig møder jeg folk, der synes, jeg er for ung – men det fylder nok mere i mit eget hoved, end hos andre. Jeg troede, jeg skulle bruge mere energi på at forsvare min alder.”
At være ung i politik handler ikke kun om at blive taget seriøst – det handler også om at tage livtag med de problemer, der fylder mest for ens egen generation. Ét af dem er boligmarkedet, hvor priserne presser unge ud af storbyerne.
CAMPINGVOGNE, KVADRATMETERPRISER OG KAMPEN OM BYEN
For mange unge i de store danske byer kan boligmarkedet føles som en uoverstigelig mur. Huspriserne stiger voldsomt år for år, og drømmen om en studiebolig eller en overkommelig ejerbolig rykker længere væk hver måned.
I København er udviklingen særlig voldsom: Kvadratmeterpriserne er blandt de højeste i Europa, og mange unge presses ud af byen eller ind på et lejemarked, der både er dyrt og usikkert. Aarhus er også presset – men ikke i samme grad. Og det er ikke tilfældigt, understreger borgmester Winnerskjold.
“Der er to ting i det: København er ekstremt populær, og befolkningstilvæksten i og omkring byen er enorm, fordi det
er en virkelig dejlig by – det forstår jeg godt,” siger han.
“Men forskellen er også, at vi i Aarhus har bygget mere. Vi har arbejdet på markedets præmisser og øget udbuddet. For ti år siden flyttede unge til Aarhus og måtte starte med at bo i campingvogne eller telte.” Det kaos husker han tydeligt – og det er netop den slags, han vil undgå, gentager sig. Derfor skal Århus til at bygge stort igen.
“MØD
FOLK. VÆR NORMAL. FORTÆL, HVAD DU VIL.
DROP DE STORE IDEOLOGISKE DISKUSSIONER.”
Han peger desuden på en politisk forskel: “Det er en svær diskussion i København, fordi man har haft svært ved at lave forandringer. Der er et stort, meget venstreorienteret parti, som har haft svært ved at tage de nødvendige beslutninger. Her i Aarhus har Socialdemokratiet været med til at sikre, at det ikke er gået helt så galt.”
Men selvom Aarhus står bedre, er han langt fra tilfreds. “Det er svært at styre. Noget af det kræver også, at Folketinget
griber ind. Vi er kommet et stykke af vejen, men vi er ikke i mål. Aarhus er ikke København-dyrt, men Aarhus er heller ikke Silkeborg-priser. I min optik skal vi tættere på Silkeborg end på København.”
DRØMMEN OM EN STORBY
MED SKOV I BAGHAVEN
Boliger hænger også sammen med Anders Winnerskjolds klare vision for Aarhus om ti år: En by, hvor storbyens energi smelter sammen med naturens ro, og hvor hverdagen er blevet mærkbart bedre for alle aarhusianere.
“Jeg håber, at folk stadig vil synes, Aarhus er en fantastisk perle,” siger han. “At vi kan alt det, en storby kan – have et levende kulturliv, en sprudlende madscene og et spændende byliv. Samtidig skal man kunne stå i en rigtig skov, ved en strand eller midt i naturen efter få minutter.”
For ham handler det om balance – det bedste fra to verdener. Han drømmer om, at aarhusianerne i 2030’erne kan sige: Hold da op, man kan faktisk få råd til et parcelhus som børnefamilie. Hold da op, det er blevet meget lettere at komme rundt i byen.
“Sådan nogle ting betyder meget for mig,” siger han. “Kommunalpolitik handler om at gøre hverdagen bedre. Det er dér, jeg lægger min energi.” ▶
ANDERS WINNERSKJOLD
Borgmester i Aarhus siden 2024
En stor del af den energi går til børn og unge. “Børn, der bliver født ind i svære vilkår… det er chokerende, hvor meget skade man kan nå at gøre på kort tid,” siger han. Han har tidligere haft ansvaret for socialområdet og ved, hvor komplekst det er: “Vi gør det godt i Danmark, og de ansatte er sindssygt dygtige. Men vi reproducerer også problemerne. Det er svært at bryde – og der findes ingen nem løsning. Men det er vigtigt, selvom det ikke er politisk sexet.”
Så tilføjer han: “Og vi snakker heller ikke nok om, hvordan i alverden vores kollektive transport stadig er lige så hurtig som i 1968. Det er bindegalt. Og jeg nægter at tro, at det er en naturlov, at priserne bare skal stige.”
“MAN MISTER ET PERSPEKTIV
– EN FØLING MED
MELLEM STATSLEDERE
OG CYKELSTIER
Vi er tilbage på den sommerdag i juli, hvor Aarhus for en stund var Europas politiske centrum. Kort efter klokken elleve, landede et fly med ukrainske flag i Aarhus lufthavn. Inde i byen var kongeskibet netop lagt til. Pressefolk myldrede på torvet foran rådhuset. ARoS
gjorde klar til de kongelige og hele EU-toppen. Aarhus summede af forventning.
Byen havde i ugevis forberedt åbningen af Danmarks EU-formandskab. Inde i rådhussalen ventede borgmester Anders Winnerskjold på at tage imod statsminister Mette Frederiksen, EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, Det Europæiske Råds formand Antonio Costa, kongehuset – og ikke mindst Ukraines præsident Volodymyr Zelensky, der var kommet direkte fra Kyiv for at drøfte krigen, genopbygningen og landets vej mod EU.
“Det var vildt. En god dag, men en skør dag,” siger Winnerskjold. “Man står dér midt i det hele og tænker: Når vi forhåbentlig en dag får fred i Ukraine, så kommer mine børn og børnebørn til at lære om det her i skolen. Jeg har ikke haft noget med freden at gøre, men vi har gjort meget for at tage imod ukrainere i Aarhus – og det har vi gjort godt.”
Et par dage senere gik han på sommerferie, men oplevelsen sad stadig i kroppen. “Det var alligevel sindssygt nok,” siger han og smiler.
Netop det er essensen af borgmesterjobbet for Anders Winnerskjold: At bevæge sig mellem storpolitik og cykelstier, mellem statsledere og pølsevogne. Én dag står han i rådhussalen og tager imod Europas top, dagen efter diskuterer han placeringen af et nyt lyskryds. Det er dét, han elsker ved borgmesterjobbet: At Aarhus både er en by for verden – og for dem, der bor rundt om hjørnet. ■
UNGE TIL magten!
Ved seneste kommunalvalg var gennemsnitsalderen for et byrådsmedlem 51 år. I mange kommuner var der ingen byrådsmedlemmer under 30. Det betyder, at beslutninger om unges skoler, busser, fritid og klima sjældent træffes af nogen, der selv oplever dem. Det er et demokratisk problem.
Hvis du er ung – så stil op. Hvis du kender én – så hep. Og uanset hvad: Stem ungt. Det er din fremtid, de bestemmer over.
Gennemsnitsalder i kommunen: +55 år
Gennemsnitsalder i kommunen: Mellem 42-54 år
MED METAL TIL
KOMMUNAL- OG REGIONSRÅDSVALG
I 2035 vil Danmark mangle op mod 128.000 faglærte. Allerede i dag har mange unge på erhvervsuddannelser svært ved at finde en læreplads – selvom virksomhederne mangler arbejdskraft.
Kommuner og regioner kan gøre en forskel. Ved at tage flere lærlinge ind på egne arbejdspladser og stille krav om lærepladser i offentlige udbud og byggeprojekter kan de åbne døren til erhvervslivet for tusindvis af unge. Det offentlige må gå forrest og sikre plads til alle, der vil være faglærte.
DANSK METAL ANBEFALER:
∞ Kommunerne kan i samarbejde med lokale Metal-afdelinger og erhvervsskoler finde nye lærepladser på egne arbejdspladser på det tekniske område.
∞ Den kommunale ungeindsats kan matche lærlinge og virksomheder –især de små virksomheder, kan have brug for hjælp.
∞ Kommuner bør stille krav om lærepladser, når der udbydes offentlige opgaver.
∞ Erhvervsskolernes Skolelæringscentre kan bruges til mindre kommunale opgaver – f.eks. byggeri og vedligehold af naturlegepladser –så flere unge får praktisk erfaring.
MØD NOGLE AF METAL UNGDOMS KANDIDATER HÉR
LASSE
Opstiller i Holstebro
Cykelmekanikerlærling
”Jeg kæmper for at vi tager et opgør mod regnearkspolitikken, og vi begynder at sætte individet i centrum.”
MICKEY
Opstiller i Sønderborg
Automatikteknikerlærling
”Jeg stiller op fordi jeg har en nyfunden interesse i at gøre en forskel for andre, og jeg kæmper for de unge og for mere erhvervsbaseret undervisning.”
metalungdom
Metal Ungdom
NICOLAI
Opstiller i Halsnæs
Karrosseritekniker
”Der er ingen unge mennesker i byrådet, og det skal der laves om på – der skal tænkes mere på de unge, hvis Halsnæs skal være et sted, hvor man vil flytte til og ikke flytte fra.”
DANIELLE
Opstiller i Aalborg
Klejnsmed
”Jeg vil kæmpe for at nedsætte dimittendledigheden, og for at folkeskolen skal blive bedre for personer med f.eks. autisme/ ADHD - langt bedre end den var for mig.”
AMANDA
Genopstiller i Hvidovre
Låsesmed lærling
”Hvidovre skal være et sted, hvor alle kan bo og trives – med betalelige boliger, gode rammer for børn, en værdig alderdom og ansvar for klimaet.”
MOHAMED
Opstiller i Slagelse
Automatiktekniker
”Jeg stiller op, fordi jeg vil kæmpe for bedre vilkår for unge og ældre – og fordi vi skal styrke både fællesskab og erhvervsliv lokalt.”
ØNSKELISTE
til kommunal- og regionsrådsvalget
FLERE LOKALPOLITIKERE MED FAGLÆRT BAGGRUND
FLERE UNGDOMSBOLIGER - OGSÅ FOR LÆRLINGE!
TURBO PÅ ENERGIRENOVERINGER AF BYGNINGER
FRA PAPIRHELVEDE
TIL FÆLLESSKAB
Foreningslivet er limen i Danmark –men alt for ofte drukner frivillige i regler, paragraffer og papirarbejde. Nu har regeringen lyttet: 30 nye initiativer skal fjerne bøvl og bureaukrati, så flere kan bruge tiden på fællesskab i stedet for Excel-ark. Og det bedste? DSU var med til at vise vejen. Vores forslag “Styrk det frivillige engagement blandt unge” fra maj ramte plet–og nu er flere af pointerne en del af regeringens udspil. Politik betaler sig, når unge kræver forandring!
TV2 VISER
KVINDEFODBOLD
Endelig! TV2 har købt rettighederne til A-ligaen – den danske kvindeliga i fodbold. Det betyder, at langt flere kan følge med, når fremtidens stjerner banker bolden i kassen. Og timingen kunne ikke være bedre: Fodbold er nu den mest populære fritidssport blandt unge piger og kvinder i Danmark. Mere tv-tid, flere fans, stærkere forbilleder. Det er på tide!
HISTORISK MANGE
DSU-KANDIDATER
Kommunal- og regionsrådsvalget banker på – og i år stiller mere end 100 DSU’ere op som kandidater. Der er historisk mange unge og faglige stemmer, der vil være med til at sætte retningen i byråd og regionsråd. Fra Bornholm til Brønderslev bliver der kæmpet for bedre skoler, grønne løsninger og stærkere fællesskaber. Demokratiet bliver yngre – og rødere.
KOMBARDO -SANGEN ER DØD (YES!) … MEN
Vi indrømmer det: her på redaktionen har vi danset en lille glædesdans over, at Kombardo-sangen endelig er sendt på pension. Men… lykken blev kort. For hvad er den erstattet med? Endnu en jingle, der er mindst lige så ulidelig, og som allerede har brændt sig fast i vores hjerner. Man kan altså åbenbart ikke både have billig transport og fred for tåbelige jingler.
EN LEGENDE FORLADER BÅLET
En æra er slut. Jørgen Skouboe – manden, myten, legenden bag Nak og Æd – går på pension. Generationer af seere har grinet, lært og savlet over hans jagt- og madglæde. Nu siger han stop, og vi siger: Tak for alt, Jørgen. Programmet har sat natur og friluftsliv på dagsordenen, og det bliver aldrig det samme uden dit grin og dine skæve historier.
ØRSTED I STORMVEJR
Grøn omstilling møder orange modstand. Ørsted måtte droppe et kæmpe havvindmølleprojekt i USA, fordi – selvfølgelig – Trump igen sagde nej til vindmøller. Resultatet? Aktiekursen styrtdykkede, og samtidig måtte regeringen halvere vækstprognosen for dansk økonomi. Når verdens største udfordring (klimaet) bliver sat på pause af verdens største ego, rammer det også herhjemme. Vi kan ikke overlade fremtiden til Trump, vi skal tage styringen selv!
TAK FOR KAKAOEN
Regeringen har talt: El-afgiften skal ned, og vi får billigere kakao og chokolade. Det er top nice – juhu! Men… vi kan altså ikke leve af Snickers og varm kakao alene. Skal vi rykke noget for klima og sundhed, skal grøntsagerne i centrum. Fjern momsen på gulerødder, broccoli og spinat – det gør det nemmere at vælge grønt i hverdagen. Tak for chokoladen, men giv os spinaten.
Foto: DR
VI DSU’S AFDELINGER…
MÅNEDENS AKTIVITET - AUGUST
FORANDRING I FREDERICIA
I hver udgivelse hylder VISION nogle af de fedeste afdelingsaktiviteter. I denne omgang skal vi en tur til Fredericia, der har kickstartet deres helt eget forandringsprojekt om folkeskolen. Vi har talt med formand Katrine Funding om deres kickoff.
Formand Katrine Funding havde købt bobler til den festlige dag
HVAD GIK ARRANGEMENTET UD PÅ?
Det var et kickoff af DSU Fredericias forandringsprojekt: En folkeskole for flere. Det handler om, hvordan vi får flere til at bestå folkeskolens afgangseksamen - for lige nu dumper næsten 20% i vores kommune. Til arrangementet kom Fredericias borgmester Christian Bro. Han snakkede både om, hvorfor emnet er vigtigt, og hvordan vi som unge kan få medbestemmelse. Samtidig fik vi sat gang i debatterne og begyndt den politiske udvikling.
Borgmesteren Christian Bro lagde vejen forbi. Der blev fortalt OG lyttet
HVORFOR VAR DET EN SUCCES?
Det var megafedt og motiverende at sidde “i maskinrummet” og mærke, at vi faktisk kan rykke noget - og at politikerne reelt lytter til os og tager os med på råd. Det gav os virkelig meget medejerskab og energi i vores DSU-afdeling!
Glade aktive i DSU Fredericia
HVILKE RÅD VIL DU GIVE TIL ANDRE, DER KUNNE TÆNKE SIG AT GØRE DET SAMME?
Mit bedste råd: kast jer ud i det, og tag fat i de ting, der virkelig betyder noget for jer. Invitér nogle politikere eller folk med indflydelse med. Så kan man mærke at det bliver taget seriøst. Og husk at lave plads til debat og idéudvikling - det giver alle lyst til at være med og føle, at de gør en forskel.
HILS PÅ HANNIBAL
HAN ER NEMLIG NY I DSU
Astrid Hass, chefredaktør på VISION
Hej Hannibal! Kan du ikke fortælle lidt om dig selv?
Hej Astrid Jo, det kan du tro. Jeg er 19 år, går på Nørre G i Husum, og har et job ved siden af. Derudover sidder jeg i bestyrelsen i DSU Valby.
Fedt! Hvornår og hvorfor meldte du dig ind?
Det var i starten af 2025. Jeg havde gået med tanken om at engagere mig partipolitisk længe, og så kontaktede formanden for DSU Valby mig. Jeg kendte ham fra Ungerådet KBH, hvor vi havde siddet sammen. Og så meldte jeg mig egentlig ind derefter.
Og nu sidder du jo i bestyrelsen, så jeg kan regne ud at det gik rimelig stærkt med at blive aktiv?
Ja… At melde sig ind hænger for mig tæt sammen med at blive aktiv. Jeg gør ikke rigtig noget halvt. Jeg fik hurtigt lov til at stå for et arrangement i afdelingen, og det var fedt at mærke, at der ikke var så langt fra ideer til handling
Det tror jeg, at mange vil være enige med dig i. Det lyder da også som om, at du hurtigt fik lov at få noget ansvar?
Ja meget hurtigt! Jeg tror virkelig at en afdeling bliver bedre og stærkere af, at mange får lov til at bidrage i stedet for at det bare er formanden, der styrer det hele.
Helt sikkert! Og hvad så politisk? Er der noget du brænder særligt for?
Ja, jeg synes at anlægsprojekter er interessante. Altså, hvad kan vi gøre fysisk med byggerier at gøre f.eks. Valby til et bedre sted at bo? Og så er jeg interesseret i psykiatri og velfærd.
Haha, anlægsprojekter. Det hører man ikke så tit, men jeg forstår. Og hvorfor er det lige DSU, du er enig med politisk?
Jeg tror meget på det pragmatiske og på kompromiserne. Socialdemokratiet har skabt så meget stort - hele vores velfærdssamfund - og det tror jeg skyldes viljen til at lytte og gå på kompromis
Det er i hvert fald nogle gode grunde. Tak for snakken Hannibal, vi ses derude!
Jeps, vi ses!
Hannibal Toft, medlem af DSU Valby
TÆNK PÅ FØDEVAREARBEJDERNE, NÅR DU STEMMER TIL NOVEMBER
Kære DSU!
Kommunalvalget er lige om hjørnet. Og kommunalpolitik er vigtigt for os fødevarearbejdere. Det er her hverdagen for almindelige mennesker tilrettelægges. Vil du gøre det bedre at være NNF’er i din kommune? Så stem på en kandidat, der vil kæmpe for følgende:
1) Bedre offentlig transport til arbejdspladser uden for byen
Mange af vores medlemmer arbejder på skæve tidspunkter, og ofte ligger deres arbejdsplads i udkanten af, eller helt uden for en by. For mange er det svært at klare sig uden en bil - selvom de egentlig gerne ville tage offentlig transport til arbejdet. Der er brug for flere afgange!
2) Udvidede åbningstider i daginstitutionerne
Billede: Rune Eversen
Mange af vores medlemmer har 12-timers vagter. Det betyder at de nogle gange ikke kan nå afleverer deres barn, fordi de skal møde inden institutionen åbner - og måske har de først fri, når den er lukket igen. Det skaber en meget uheldig udfordring i hverdagen, og der bliver simpelthen nødt til at være længere åbningstider.
3) Bedre hjælp til (voksne) ordblinde
Mange af vores medlemmer har haft store problemer med at gå i skole, og har lidt mange nederlag. På vores kurser er op mod halvdelen tit ordblinde. De er ikke blevet opdaget i tide, og nu som voksne, får de ikke den hjælp og støtte i kommunen som de egentlig har krav på. F.eks. introduktion og vejledning til at bruge hjælpemidler. Det må vi gøre bedre.
Kampklar hilsner
Jeppe Raundahl
Ungdomslandsformand i NNF
HAN ER UNG, HAN ER ENGAGERET –OG HAN ER NNF’ER
Mød Anders
Løvbjerg
og hans mærkesager her
HVORFOR STILLER DU OP TIL BYRÅDET?
– Jeg synes, vi har brug for en bredere repræsentation. Der er ikke mange under 50 år i byrådet. Og der mangler faglige. Så jeg vil gerne være en stemme for de unge og for de almindelige lønmodtagerfamilier.
HVAD KÆMPER DU FOR POLITISK?
1) Først og fremmest skal de unges stemmer høres. Vi skal have sat gang i et ungeråd, hvor vi spørger direkte ind til, hvad de unge ønsker for byen, så vi ikke bare gætter på deres behov.
2) Vores folkeskoler og daginstitutioner skal løftes. De er slet ikke fulgt med befolkningstilvæksten, og det rammer almindelige familier hårdt. Det virker ikke til at minimumsnormeringerne bliver overholdt - det er i hvert fald svært at mærke, og det er et problem, når man er afhængig af at have sine børn der hver dag.
3) Vi mangler boliger, der er til at betale for almindelige mennesker. I dag er vi på vej mod et boligmarked, hvor huslejen på en lejlighed hurtigt rammer 12.000 kr. om måneden, og det kan de færreste familier klare. Der mangler ikke boliger, men der mangler de rigtige boliger.
HVORDAN VIL MAN SÆRLIGT KUNNE MÆRKE, AT DU ER NNF’ER?
– Ja, det handler blandt andet om, at vi skal sikre ordentlige madtilbud i daginstitutionerne. Det kan måske virke som en lille ting, men det betyder meget for både børn og forældre i hverdagen. Generelt vil jeg gerne være med til at sikre gode vilkår for almindelige lønmodtagere – det er dér, man kan mærke, at jeg er NNF’er.
ANDERS LØVBJERG
• 32 år
• Uddannet butiksslagter
• Lige blevet far
• Kandidat for Socialdemokratiet til byrådet i Silkeborg
VISION’S GUIDE TIL: UNGDOMSPOLITIKKENS ZOO
Ungdomspolitisk arbejde er en safari gennem et vildt, støjende og til tider helt uforklarligt økosystem. Der findes dem der vil ændre verden, dem der bare vil have gratis lasagne og dem der går i seng med en plakatrulle. Her er VISION’s kærlige og brutalt ærlige feltguide til ungdomspolitikkens zoologiske have. Se dem, studér dem – og indse, at du selv er mindst to af dem.
BUFFETUS OPPORTUNISTUS
Levested: Alt med catering, helst pizza eller sushi.
Kendetegn: Kan madbudgettet udenad.
Dukker op præcis, når buffeten åbner.
Lyde den laver: “Neeeej… ikke linsefrikadeller igen!”
Truet art: Overlever perfekt i klimaer med gode kantiner.
NEPOTICUS ARVINGII
Levested: Bestyrelseslokaler med historiske billeder på væggen.
Kendetegn: På fornavn med alle, også statsministeren.
Lyde den laver: “Min far sad faktisk i hovedbestyrelsen i ’89”
Truet art: Nej – de arver levestedet.
NOCTURNUS FESTLIGUS
Levested: Dansegulvet kl. 04 og bagerst i undervisningslokalet kl. 09.
Kendetegn: Solbriller indendørs, let snorken
Lyde den laver: “Hvem har Panodil?”
Truet art: Ja – ved indførsel af morgenmøder.
METTICUS DEVOTUS
Levested: Forreste række til 1. maj.
Kendetegn: Selfie med Mette som skærmlås. Forfatter til debatindlægget “Derfor har Danmark brug for mere Mette”.
Lyde den laver: “En rose til en rose!”
Truet art: Ja – uddør, når NATO mangler en ny generalsekretær.
CAMPAGNUS EKSTREMUS
Levested: Ved dørklokker og telefonlister.
Kendetegn: Ringer til medlemmer, indtil de blokerer nummeret.
Lyde den laver: “Jeg har hvervet min nabos kat.”
Truet art: Nej – vil fortsat ringe folk op længe efter civilisationens sammenbrud.
FORMANDSMATERIALUS POLITICUS
Levested: På talerstolen – eller på vej op til den.
Kendetegn: Skjorte, slips, og en tændstik til piben.
Lyde den laver: “Vi skal turde at tage de svære beslutninger!”
Truet art: Nej – den har evnen til at mutere sig til “næstformandsmaterialus”, hvis det giver bedre odds.
REJSELYSTENIS DUFICUS
Levested: Alle andre steder end i Danmark.
Kendetegn: Har været verden rundt – men aldrig i Nordjylland.
Lyde den laver: “Det her flag betyder solidaritet med (indsæt hvilket som helst land i Afrika).”
Truet art: Nej - kun hvis DUF skærer i budgettet.
Se mere på al-bank.dk/bedstebank
VISIONS STORE QUIZ OM KOMmUNALVALGET
Valgplakater hænger i lygtepælene, og debatten om skolelukninger, cykelstier og klimahandlingsplaner buldrer. Men hvor meget ved du egentlig om det danske lokaldemokrati? Tag VISIONs quiz, og find ud af, om du er en borgmester in spe – eller om du stadig tror, “byrådet” er navnet på et rockband.
1. HVAD BESTEMMER EN KOMMUNALBESTYRELSE TYPISK IKKE OVER?
A) Skolernes budget
B) Udbetaling af SU
C) Ældreplejen
D) Fastsættelse af lokalplaner for nybyggeri
2. HVOR TIT AFHOLDES DER KOMMUNAL- OG REGIONSRÅDSVALG I DANMARK?
A) Hvert andet år
B) Hvert tredje år
C) Hvert fjerde år
D) Hvert femte år
3. HVEM BLIVER BORGMESTER I EN KOMMUNE?
A) Den partileder, hvis parti fik flest stemmer
B) Den med flest personlige stemmer
C) Spidskandidaten fra det største parti
D) Den kandidat, som byrådet konstituerer sig omkring
4. HVILKEN KOMMUNE ER DANMARKS AREALMÆSSIGT MINDSTE?
A) Langeland
B) Vallensbæk
C) Frederiksberg
D) Ærø
5. HVILKEN KOMMUNE HAR FÆRREST INDBYGGERE?
A) Fanø
B) Læsø
C) Ærø
D) Samsø
6. HVILKEN AF DISSE ER IKKE EN KOMMUNE?
A) Vallensbæk
B) Dragør
C) Amager
D) Solrød
7. HVORNÅR FIK KVINDER STEMMERET TIL KOMMUNALVALG I DANMARK?
A) 1849
B) 1908
C) 1915
8. HVAD ER DEN GENNEMSNITLIGE STEMMEPROCENT TIL KOMMUNALVALG BLANDT UNGE UNDER 30?
A) 35–45 %
B) 50–60 %
C) 70–75 %
D) 80–85 %
9. HVOR MANGE BORGMESTRE ER DER I DANMARK?
A) 98
B) 100
C) 5
D) 103
10. HVAD ER SVÆREST AT FINDE?
A) En parkeringsplads i København
B) En læge med ledige tider
C) Et ungdomsboligbudget, der ikke eksploderer
D) En borgmester, der er under 30
TAK FOR INDSATSEN
I ÅRETS JOBPATRULJE
TAK FOR AT GØRE EN FORSKEL!
Jobpatruljens sommerkampagne 2025 er gået over al forventning. 356 aktive har talt med 3.218 fritidsjobbere i hele landet.
Det kunne vi ikke gøre uden de mange DSU’ere, der igen i år har gjort en kæmpe indsats. Jobpatruljen er taknemmelig for hver og én af jer, der har gjort en indsats og været med til at gøre en forskel for de mange fritidsjobbere.
DSU bidrager hvert år til at gøre Jobpatruljen til Danmarks fedeste sommerkampagne for unge. I år var heldigvis ingen undtagelse. Tak for det gode samarbejde!
JOBPATRULJEN
7.584 ARBEJDSPLADSER
JOBPATRULJEN
3.218 FRITIDSJOBBERE DSU’ERE HAR I ÅR VÆRET AKTIVE I JOBPATRULJEN
Mads, 30 år, kok
Den største Ankersminde Festival nogensinde åbnes.
Mere end 300 deltagere festede i de 5 dage. FH Ungdom, Metal Ungdom, 3F Ungdom, Fødevareforbundet NNF Ungdom, Blik og Rør Ungdom, HK Ungdom og DSU er alle medarrangører af Ankersminde Festival 2025!
Ingen festival uden karaoke. Som altid i DSU og fagbevægelsen gælder det ikke om at synge godt, men højt, og det var lige hvad der blev gjort.
Alt fra “smukke” duetter til dansefest blev skabt under karaoke.
Som noget nyt i år kunne man hver dag og morgen høre “Rød Radio”. Kasper Stisen fra FH Ungdom og mange andres dejlige stemmer fyldte festivalpladsen med alt fra talks til fodboldkommentering.
stod den på “Den store bagedyst” og en snak omkring det danske arbejdsmarked.
Igen i år blev der afholdt en masse forskellige workshops. Alt fra sanketur, hvordan man bygger en skammel, prep- ping, Lærlingeoprøret og meget meget mere kunne man blive klogere på! Det er erfaringsudveksling, der vil noget!
Traditionen tro var der igen i år arbejdersang aften. Alle forbund havde valgt en sang der skulle repræsentere dem. Der blev skrålet igennem, så loftet næsten fløj af teltet. I år var det Mathias Vinholt og Victor Le Breton der stod for at lægge det musikalske grundlag for aftenen.
De traditionsrige turneringer i Flunkyball og Metal Cup (fodbold) var igen i år en stor succes. DSU Sydjylland for- svarede deres titel i Metal Cuppen fra sidste år, og DSU Esbjerg tog sejren i Flunkyball - næsten helt uden snyd.
Årets festival blev invaderet af hvepse… Godt, at vi havde værktøjet i orden!
Et kæmpe stort skud ud og stor tak skal der lyde til årets helt fantastiske køkkenhold, tak for lækker mad!
Igen i år blev der afholdt debat- turnering. I år bestod dommer teamet af årets vinder af DM i debat, Jakob Skyggebjerg, sidste års vinder af turneringen og chefredaktør Astrid Hass og fol- ketingsmedlem og tidligere DSU formand Frederik Vad.
Det endte med at være Liva Kaae fra DSU Aarhus, der løb med sejren. Stort tillykke fra hele redaktionen!
Der blev danset og sunget med til den helt store guld- medalje til koncerterne. Floor blev først lukket langt ud på natten, når aktivisterne fik nok. Der skal også lyde et kæmpe stort tak til dem for at holde styr på os alle, også når der kom lidt for mange øl indenbords.
Kære DSU
Sommeren er slut, og det samme er det første år efter Europa-Parlamentsvalget i 2024.
Det er vildt at tænke på, at det kun er godt et år siden, at mange af jer hjalp mig hele vejen fra lygtepælene på Sjælland til parlamentet i Bruxelles. Der har været fart på siden.
Nu begynder et nyt politisk år. For mig bliver det her tre af de vigtigste politiske kampe. Tak for jeres energi og opbakning. Jeg mærker den hele vejen til Bruxelles, når jeg møder jer i virkeligheden og på de sociale medier.
Kærlig hilsen
MARIANNE VIND
FAIR ARBEJDSVILKÅR
I HELE EUROPA
Vilkårene på arbejdsmarkedet er afgørende for både vores frihed og velfærdssamfund. Derfor skal EU sige tydeligt fra, når Amazon overvåger sine ansatte, når brodne kar i byggeriet presser forholdene i bund og udnytter udenlandske arbejdere, og når EU truer med at indføre en mindsteløn, der kan underminere den danske model. Fair vilkår og stærke forhandlede rettigheder er fundamentet for vores samfund.
STOP HØJREFLØJENS
POLITISKE DRØMME
Den radikale højrefløj vil skrue ned for klimaambitionerne, skære i støtten til Ukraine og fjerne kravene til de store virksomheder. Det må vi ikke lade ske. Som socialdemokrater skal vi opsøge de aftaler, der holder fast i ambitionerne og trækker EU i en rød, grøn og ansvarlig retning.
EUROPA
SKAL VÆRE LIGE OG RUMMELIGT
Europas grundlæggende værdier er under pres. I Polen fratages kvinder retten til abort. I Ungarn prøver Orbán at skubbe LGBT-personer ud af det offentlige rum. Og alt for mange mennesker med handicap lever på kanten af samfundet og arbejdsmarkedet. EU må aldrig give køb på sine grundlæggende værdier om frihed og lighed.
Fotograf: Jeppe Bøje Nielsen
Venner af
• Alexander Grandt
• Anders Frederik Gjesing
• Andreas Petersson
• Anne Limkilde
• Anton Bach
• Benny Engelbrecht
• Benny Haugshøj
• Bo Hansen
• Camilla Schwalbe
• Christina Krzyrosiak
• Christine Antorini
• Dante Lester Hyllested
• Emil Postelmans-Vasbo
• Frederik Vad
• Hans Stavnsager
• Inger Bonde
• Jacob Bjerregaard
• Jakob Bonde
• Jakob Daugbjerg
• Jan Juul
• Jan Skov
• Jan Petersen
• Jens Frobenius
• Johan Müller
• Lars Møller
• Lissa Galle
• Maria Witthøft
• Martin Rossen
• Mattias Tesfaye
• Metalskolen Jørlunde
• Micahel Stegger
• Mogens Jensen
• Mogens Pedersen
• Nicolai Nicolaisen
• Nicolaj Riber
• Peter Hummelgaard
• Peter Strauss
• Pia Gjellerup
• Rasmus Jakobsen
• Rikke Jensen
Vil du være ven af VISION?
Vil du støtte VISIONs arbejde? Så kan du købe et andelsbevis til 500 kr. om året. Du får tilsendt et unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over VISIONs venner. Send en mail til ansvarshavende chefredaktør Astrid Søvndahl Hass på astrid.hass@dsu.net
Det magasin, du sidder med i hånden, er noget af den sidste originale magasinproduktion, der er tilbage i arbejderbevægelsen. Gennem generationer – og i mere end 100 år – er magasinet blevet brugt som både talerør, referenceramme og politisk kampplads for arbejderbevægelsens ungdom. Det har været et lille tandhjul i det store maskineri, og magasinet har haft forskellige navne og forskellige redaktionelle linjer. Men det har hele vejen igennem bidraget til nytænkning, skabt en stærk identitet og en fælles bevidsthed.
VISION produceres af en frivillig redaktion og udkommer fire gange om året. Det kræver både moralsk og økonomisk støtte at udgive og videreudvikle magasinet. Derfor er vi naturligvis meget taknemmelige for opbakningen fra vores venner!
• Simon Sharif Chowhury
• Sofie Berg
• Socialdemokratiet Østerbro, 1. kreds
• Socialdemokratiet Allerød
• Socialdemokratiet Greve
• Socialdemokratiet Guldborgsund Øst
• Socialdemokratiet Hedenstedkredsen
• Socialdemokratiet Ishøj
• Socialdemokratiet Jammerbugt Kommune
• Socialdemokratiet Rødovre
• Socialdemokratiet Sorø
• Socialdemokratiet Vesterbro/Kgs. Enghave
• Socialdemokratiet Aalborg
• Sydhavnens Tømrerfirma
• Søren Kærgaard
• Tomas Breddam
• Trine Græse
Få ny viden med støtte fra Th. Stauning Fonden
Th. Stauning Fonden støtter unge på landets erhvervsskoler, handelsskoler, gymnasier, universiteter mv. Unge, der alle ønsker at dygtiggøre sig inden for deres felt, om det så er i Danmark eller udlandet.
Th. Stauning Fonden ser på ansøgningerne ud fra en samlet vurdering af elevens og den studerendes faglige formål, interesser og motivation. Som lærling/elev eller studerende har du derfor mulighed for at kunne udvikle dig på områder, hvor din lærlingeløn eller SU normalt ikke rækker.
Th. Stauning Fonden blev etableret den 26. oktober 1948 med det formål at yde stipendiater til unge kvinder og mænd, der tilhører den socialdemokratiske arbejderbevægelse.
Sådan søger du: Send en motiveret ansøgning med budget til partikontoret@Socialdemokratiet.dk mrk. ”Fondsansøgning”
Ansøgningen skal være i PDF-format
Ansøgningsfrist er den 25. oktober
Uddelinger fra Th. Stauning Fonden er skattepligtige. Dog er legater til studieophold i udlandet skattefri for dig som modtager af legatet.
