
1 minute read
Kvindelige forbilleder
Hver generation har sine kvindelige forbilleder. Kvinder, der på en eller anden måde har taget en kamp eller gjort en forskel, der har banet vejen for andre kvinder. Men bare fordi de er kvinder, er de jo ikke de samme mennesker. Langtfra!
Måske er der et kvindeligt forbillede, du ser mere op til end de andre? Eller en anden, du godt vil vide mere om? Eller en tredje, som du faktisk minder lidt om?
Tag testen og gå gennem labyrinten – og find ud af, hvem du minder mest om. Pssst… Alle køn kan selvfølgelig tage testen. Forbilleder inspirerer nemlig os alle – på tværs af alder, køn og alt det andet, der sommetider kan få os til at føle os forskellige fra hinanden.
Kan du lide livet på landet?
Hvis du selv kan vælge, hvornår vil du så helst være sammen med andre menneskers børn?
I deres sommerferie I deres skoletid
Vil du hellere bare bo i udlandet?
Er du opvokset i Jylland eller på Sjælland?
Sofie Linde (1989-)
En af vores tids markante stemmer i #MeToo-debatten er Sofie Linde. Hun blev et kendt ansigt, da hun var vært på tv-programmet ”SommerSummarum”, men har siden lavet både X Factor, renoveret sit sommerhus i TV 2-programmet ”Linde på Langeland” og laver indhold på Instagram. Hun satte fokus på krænkelser i medieverdenen, da hun var vært på Zulu Comedy Galla 2020. Det skabte en bølge af kvinder, der stod frem med ubehagelige oplevelser. Sofie Linde stod på mål for, at seksuelle krænkelser var et reelt problem, selvom mange prøvede at skyde debatten ned. Et vigtigt forbillede for mange unge kvinder i Danmark.
Ritt Bjerregaard (1941-2023)
Du minder mest om Ritt Bjerregaard. En altoverskyggende foregangskvinde, der viede sit liv til politik og de svageste i samfundet. Hun voksede op under trange kår på Vesterbro i København, men blev en populær socialdemokratisk politiker. Ritt Bjerregaard var uddannet lærer og blev valgt til Folketinget i 1971, hvor hun skubbede den politiske scene i en mere ligeværdig retning kønnene imellem. Kvinder i politik var ikke kun til pynt! Hun har bestridt forskellige ministerposter (bl.a. undervisningsminister), været EU-kommissær og overborgmester i Københavns Kommune. En kvinde, der ikke var bange for magten og den dårlige stemning. Når hun skulle koble af, tog hun bl.a. til sin æbleplantage ved Stestrup på Midtsjælland.