VISION - Årgang 104 - Nr. 2

Page 1


Mette Frederiksen

MIDT I STORMEN

Ansvarshavende chefredaktør

Astrid Søvndahl Hass

REDAKTION

Tue Jacobsen (redaktør)

Ronja Sønder

Amsi Christiansen

Mathilde Niebuhr

Jakob Bonde

Noah Thilemann (fotograf)

FOTOS

S.6-9: Noah Thielemann

S.24-29: Noah Thielemann

DESIGN, LAYOUT og tryk www.grafiskafdeling.dk - oplag 4.300. Årsabonnement for ikke-medlemmer: kr. 200,-

Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra VISION må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

@socialdemokratisk_ungdom

@socialdemokratiskungdom

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)

@DSU_1920

VISION NR. 2 - ÅRG. 104 - JUNI 2025

ISSN 2794-6029

VISION UDGIVES AF

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Ramsingsvej 30, 2500 Valby 72 30 08 80 // DSU@DSU.net // www.DSU.net

3

4

12

14

15

18

19

20

24

LEDER

Hey, dig - er du en af vores 408 nye medlemmer? Det bliver du glad for!

INTERVIEW MED METTE FREDERIKSEN I en rystende verden, er håbet en søjle.

UPS AND DOWNS

Abortlov, Taleban, klimamål og meget mere

DE BEDSTE AFDELINGSAKTIVITETER

Vi hylder de fedeste afdelingsaktiviteter

MØD EN NY AKTIV I DSU

Marcus er blevet aktiv i DSU. Mød ham her!

DEBAT: SKAL VÆRNEPLIGTEN UDVIDES ELLER AFSKAFFES?

Erik Pedersen fra LAU og Mads Hvidbjerg fra DSU er uenige. Læs og bliv klogere.

USA VS. EUROPA

VISION tager temperaturen på to hotte steder med et koldt forhold

SOMMER I DANMARK

Bliv inspireret til gratis sommeraktiviteter i Danmark

PÅSKEKURSUS 2025

Kig efter dine venner i denne billedreportager fra det fedeste påskekursus

HEY DIG – ER DU EN AF VORES 408 NYE MEDLEMMER?

Det

bliver

du glad for!

Måske undrer du dig over, hvorfor du pludselig har modtaget det her blad med posten – du har da ikke selv bestilt det? Bare rolig, det er med vilje. VISION er medlemsblad for alle medlemmer i DSU og lander i din postkasse fire gange om året. VISION er det eneste, alle medlemmer af DSU har til fælles. Det kommer til støttemedlemmet, der har været medlem af DSU siden 1950, og det medlem, der meldte sig ind i maj 2025.

Hvad kan et medlemsblad anno 2025 så? Jeg håber egentlig, at du bare vil bladre igennem og selv få et indtryk. I dette blad kan du møde statsminister Mette Frederiksen til en snak om den verden, vi lever i, du kan opleve det pulserende DSU-fællesskab gennem billeder fra årets påskekursus, og du kan møde nogle af de afdelinger,

der hver dag laver fede aktiviteter for jer medlemmer. Med andre ord: det er et indblik i vores politiske kamp og vores stærke fællesskab.

Når man træder ind ad døren til DSU, så har man, uden at vide det endnu, gjort sig selv en stor tjeneste. Mange har en trang til at gøre noget ved uretfærdigheden i samfundet, og en lyst til at diskutere politik. Komme væk fra alt det navlepillende og selvoptimerende, man møder på TikTok og Instagram, eller den endeløse scrolling i verdens tristesse på diverse nyhedssites. I DSU kan vi godt være vrede på verden, men vi bruger den vrede til noget.

I stedet for at nøjes med likes og meninger, gør vi noget:

▶ Historiske investeringer i erhvervsskolerne – tjek.

▶ Udvidede abortrettigheder – indført.

▶ Mere retfærdig pension og et tilgængeligt boligmarked – i gang.

Og så skaber vi hver dag et fællesskab, hvor der opstår ting, man aldrig havde drømt om, eller vidste eksisterede.

Så kære nye medlem. Tak, fordi du har meldt dig ind i DSU. Du har åbnet et nyt kapitel – jeg er misundelig på det, du skal til at opleve for første gang. Kære gamle medlem – hold døren for dem, der netop er trådt ind på vores fælles dansegulv.

Interview: Tue Jacobsen og Astrid Hass
Foto: Noah Thielemann

I EN RYSTENDE VERDEN, ER HÅBET EN SØJLE.

DSU’er, socialdemokrat, statsminister

– Mette Frederiksen tror på og kæmper for det gode.

Hun præsenterer sig selv som Mette fra Aalborg. Mor, gift, 47 år, gammel DSU’er og glødende socialdemokrat. Bag den uformelle introduktion gemmer sig et liv i politik, præget af en glødende social retfærdighedsfølelse og en ubændig tro på, at det gode altid vinder. VISION har mødt Mette Frederiksen til en samtale om ansvar, uro, håb –og hvorfor hun aldrig ville kunne blive SF’er.

AALBORG, APARTHEID OG LISTE A

Vi sidder og tripper lidt i forkontoret til statsministeriet. Lige siden vi fik aftalen i kalenderen, har vi delvist glædet os og delvist tænkt, at den ville blive aflyst og afløst af en international krise, der skulle håndteres. Men nu sidder vi her, og det lader til, at VISION får lov at få en plads i, hvad der må være en af landets mest pressede kalendere – nemlig hos statsminister og socialdemokrat Mette Frederiksen.

Mette Frederiksen blev født ind i en hverdag, hvor Socialdemokratiet var en selvskrevet sandhed. “Jeg er opdraget til at være socialdemokrat,” fortæller hun med et smil, der dog ikke efterlader nogen tvivl om alvoren midt i statsministeriets formelle rammer.

Vejen til DSU og politik begyndte med et blik ud mod verden. Som 12-årig blev hun optaget af kampen mod apartheid i Sydafrika, da hun så en udstilling på biblioteket i Aalborg. Senere kæmpede hun for regnskoven og truede dyrearter. Men da hun var 14, meldte hun sig ind i DSU – for nu skulle idealismen bruges i et politisk fællesskab.

Hvis den unge Mette Frederiksen skulle have overvejet tanken om at melde sig ind i SF, forsvandt den meget hurtigt igen. “Der hang en plakat med et æble i SF’s kælderlokaler i Aalborg. Og selvom jeg gik op i biodiversitet, tænkte jeg: Hvis æbler er vigtigere end mennesker, er det nok ikke stedet for mig.”

Det, der begyndte i Aalborg, har udviklet sig til et helt liv i politik. Men motivationen har altid været den samme: kampen mod ulighed og uretfærdighed. Og hvis det ikke havde været som politiker, kunne det have været som lærer eller frivillig i foreningslivet. “Jeg skal ikke være politiker resten af mit liv. Men jeg kommer aldrig til at lave noget, der ikke handler om mennesker.”

Selv i landets højeste politiske embede er det, der driver Mette Frederiksen stadig en grundlæggende fornemmelse, der har fulgt hende fra de tidligste år i DSU og frem til i dag: En intolerance over for uretfærdighed. “Det er klart, at det er en anden måde at arbejde med socialdemokratisk politik på som statsminister, end da jeg var på påskekursus i DSU. Men det er den samme følelse, der tænder noget i mig.”

Hun taler roligt, men med vægt bag ordene. “Det, at du kan blive født ind i en familie, ind i et kvarter, ind i en tid – og at det i sig selv kan bestemme, hvor godt et liv du får. Den grundlæggende retfærdighedsfølelse – den er helt intakt.”

NÅR VERDENSORDENEN VAKLER

Nyhederne er for tiden ikke just præget af solskinshistorier om fred og fordragelighed. Der er krig og kriser i øst og vest. Det er den verden, Danmark skal finde sin plads i – og spørgsmålet er, om der stadig er plads til den idealisme i udenrigspolitikken, som Danmark før har arbejdet for. ▶

“Du skal altid have idealismen med dig,” siger Mette Frederiksen. “Men du skal også være realist og pragmatiker. Især som socialdemokrat. Det ene udelukker ikke det andet.”

Hun fremhæver det, som har kendetegnet dansk udenrigspolitik i årtier: Fokus på det enkelte menneske. Kampen mod kvindelig omskæring. For pigers ret til skolegang. For menneskerettigheder. Og lige nu er vi i en tid, hvor disse rettigheder mange steder i verden rulles tilbage. Og når vi ikke kan kontrollere andre lande, så kan vi selv vise vejen:

“Vi er faktisk et af de få lande, der går den modsatte vej,” siger hun. “Nogle ser på os som et eksempel på, at ting stadig kan bevæge sig fremad.” Mette Frederiksen hentyder bl.a. til abortrettigheder, der to dage efter interviewet bliver udvidet herhjemme.

Den orden, vi har kendt siden 2. verdenskrig, er under pres – både indefra og udefra. FN, NATO og EU har været grundpillerne i en orden bygget på ret frem for magt. På demokrati og aftaler frem for dominans. Det er den orden, Mette Frederiksen nu ser vakle.

“Den verdensorden bliver rystet lige nu –og desværre både fra øst og fra vest.”

For det er ikke kun Rusland, Iran og Kina, der presser på. Også USA, Danmarks vigtigste allierede siden 1940’erne, siger nu, at de måske ikke længere vil stå skulder ved skulder med os. Det skaber uro – men ikke tvivl hos Mette Frederiksen.

“Uagtet at amerikanerne skulle vælge en anden retning, skal vi stå fast på vores. Vi må ikke selv opgive det transatlantiske bånd, som har givet os sikkerhed og stabilitet i generationer.”

Hun ser det som en dobbelt strategi: at holde fast i relationen til USA, men samtidig styrke Europa. Ikke i opposition – men i robusthed.

“Vi skal vokse os så stærke i Europa, at vi kan stå selv. Og vi skal samtidig styrke vores bånd til andre dele af verden – til det afrikanske kontinent, Sydamerika, Indien. Mange af dem deler faktisk vores værdier.”

For Mette Frederiksen er det også en anledning til at se tilbage og lære. En af de største fejl Vesten har begået, mener hun, var den naive optimisme efter Murens fald.

“Vi troede, at nu var historien slut. At alle ville blive som os. Men det var en fejl – og det betød, at vi undervurderede Rusland.”

Hun beskriver, hvordan vi – som demokratiske samfund – har svært ved at forstå logikken i autokratiets verden.

“Rusland vil ikke have fred. Rusland vil gerne have krig – og det har vi simpelthen så svært ved at forstå som danskere og som europæere.”

Man må aldrig tage demokratiet for givet, lyder budskabet.

“At være demokratisk tænkende menneske er ikke noget, man bare bliver. Det kræver tusindvis af situationer i ens liv. Fra børneopdragelse i skolen, til hele vores samfunds måde at fungere på. Den rejse har mange andre lande ikke været på.”

Det er også derfor, hun er bekymret for fremtiden. For de næste 20 år. For selvom verden har taget kolossale skridt – flere piger i skole, fald i teenagegraviditeter, færre fødsler med dødelig udgang, milliarder løftet ud af fattigdom – så er toget ved at løbe tør for damp.

“De seneste år har været anderledes. Det går den forkerte vej. Med et tættere samarbejde mellem Nordkorea, Iran og Rusland, bakket op af Kina, er jeg ikke særlig optimistisk på den korte bane.”

Men uden håb er hun ikke – og det er centralt i Mette Frederiksens fortælling.

“Jeg tror på, at det gode vinder. Det har det altid gjort. Alt det mørke, alt det tragiske, er før eller siden blevet overvundet,” siger Mette Frederiksen med ordene, som kunne være hentet direkte ud af den ikoniske amerikanske serie The West Wing.

“Der kommer et tidspunkt, hvor mennesker ikke vil undertrykkes længere. Hvor de ikke vil leve i krig. Det sker ikke af sig selv, men det kommer.”

OPRUSTNING – HVEM BETALER GILDET?

Danmark står over for en markant oprustning. Krigen i Ukraine, usikkerheden om NATO’s fremtid og sammenbruddet af den internationale orden har gjort det klart: freden er ikke gratis – og prisen stiger. ▶

”JEG TROR PÅ, AT DET GODE VINDER.

DET HAR DET ALTID

GJORT.”

“Først og fremmest skal vi beslutte, om vi overhovedet vil betale den regning,” slår Mette Frederiksen frast. “I Europa har vi i mange år sejlet under et bekvemmelighedsflag. Vi har ladet amerikanerne betale for sikkerheden, mens vi selv har nydt godt af den fredsdividende, det har givet. Men den tid er forbi.”

Danmark er allerede på vej mod at bruge mere end 3 procent af BNP på forsvaret – og det er kun begyndelsen. Det påtrængende spørgsmål er jo, hvordan det skal finansieres. I SVM-regeringens tid har man lavet flere skattelettelser, der kommer de rigeste og deres arvinger til gavn. En gruppe mennesker, der i forvejen har flere muligheder end middel- og underklassen har. Det er dem, hvis børn bliver hjulpet ind på boligmarkedet. Det er dem, der udleder mest CO2. Og det er dem, der kan pensionere sig selv, når lysten ikke længere er til at arbejde.

Derfor spørger vi Mette Frederiksen om, hvordan vi opruster på en social retfærdig måde, og undgår at lønmodtagerne sidder tilbage med følelsen af at ofre mere end overklassen, og at vi risikerer at miste opbakning til projektet. Mette Frederiksen er ikke helt enig i billedet, og peger blandt andet på den top-topskat, som regeringen har indført, og minder om, at det danske skattesystem stadig er progressivt. “Det er ikke sådan, at man ikke betaler skat, bare fordi man er velhavende. Og det billede, hvor de rige går fri, er ikke helt retvisende.”

“Selvfølgelig skal det være retfærdigt,” siger hun. “Men jeg bliver også nødt til at sige: Man kan ikke sige nej til det hele. Nej til skattestigninger, nej til

velfærdsreformer, nej til at afskaffe store bededag. Der skal jo penge i kassen.”

Hun tror på, at der findes en vej igennem det. En vej, hvor man bevarer velfærdssamfundet og samtidig tager ansvar for sikkerheden.

“Det kræver, at vi hver især stiller os det spørgsmål: Hvad kan jeg bidrage med? Og jeg oplever faktisk, at mange allerede har den tilgang.”

Hun peger på, at danskerne allerede betaler skat, går på arbejde – og i stigende grad også melder sig til hjemmeværnet og engagerer sig i frivilligt arbejde. For første gang i 20 år er der kommet flere frivillige i foreningerne.

“Det er udtryk for det samme,” siger hun. “At der er nogen, der sidder derhjemme og tænker: Jeg kan faktisk godt gøre en forskel.”

HÅBET SOM FÆLLES PROJEKT

Der er et bånd mellem verdens tilstand, og den hjemlige politiske scene. I en tid hvor kriserne står i kø, og verdensordenen vakler, er det nærliggende at spørge: Hvad er håbet i den socialdemokratiske fortælling, for en helt normal dansker? Liberal Alliance har f.eks. lanceret kampagnen “Du har altid et valg” med budskaber om optimisme og muligheder, men Mette Frederiksen er skeptisk over for det simple slogan.

“Jeg har mødt mennesker på min vej, hvor jeg ikke lige har tænkt, at de havde super fede valgmuligheder i deres liv,” siger hun. “Så jeg abonnerer ikke nødvendigvis på den grundmelodi.”

”MAN SKAL IKKE VÆLGES

Mette Frederiksen ser ikke, at danskerne har mistet håbet. Tværtimod. Hun mener, at det danske folk har en dyb realitetssans – og det er ikke det samme som pessimisme.

“Danskerne er kloge. De ser nyhederne, følger med, og de kan godt mærke, at fundamentet ryster lige nu. De tager det alvorligt. Det skal de også.”

Hun henviser til sin nytårstale, som fik kritik for at være for alvorlig – men står fast på, at alvoren er nødvendig. Og det er netop i erkendelsen af alvoren, at håbet opstår.

“For mig består håbet i, at vi har gjort det før. Danmark har været i svære situationer og er kommet stærkere ud af det. Og det har vi blandt andet, fordi vi ikke har ladet uligheden stige, og fordi vi har sørget for, at folk har haft et arbejde at stå op til.”

Hun peger på corona-krisen som et konkret eksempel. Dengang blev regeringen kritiseret for at gøre for meget –for at holde hånden under arbejdsmarkedet og virksomhederne i stedet for at lade markedet regulere sig selv.

“Mange sagde, at virksomhederne måtte gå konkurs, og folk måtte fyres. Vi valgte at gøre det modsatte. Vi lavede trepartsaftaler og holdt hånden under økonomien. Resultatet? Danmark var et af de første lande, der kunne åbne igen – og vores økonomi stod faktisk stærkere bagefter.”

Det er det, hun ser som socialdemokratiets håb. Et håb der skabes gennem handling, solidaritet og samfundssind.

“Håb for mig handler om sammenhængskraft. Om et stærkt velfærdssamfund. Og om vækst – i den forstand, at vi skaber arbejdspladser og muligheder, også midt i kriser. Selv nu, hvor situationen er kritisk, spørger vi os selv: Hvordan kan vi skabe job? Hvordan bringer vi Danmark fremad?”

KOMMUNALVALG FOR DØREN: STEM NU DE DØRKLOKKER!

Selvom hun er statsminister og formand for Socialdemokratet, kan Mette Frederiksen ikke bære det håb alene frem.

Det skal ske gennem samtaler i fredagsbaren, over madlavningen, i kantinen på din skole og alle de andre steder, hvor folk færdes til dagligt. Vi er alle ambassadører for det håb. Men de mere end 100 DSU’ere, der stiller op til kommunalvalget i november, har virkelig taget faklen i egen hånd. Mange af dem har allerede været på kursus, trænet debat og banket på de første døre. Men hvordan holder man gejsten? Hvordan bliver man valgt – når man måske er 18 år og ukendt i lokalpolitik?

“Det sidste giver lidt sig selv,” siger Mette Frederiksen og smiler. “Vi vil jo gerne vinde det valg. Så det handler bare om at komme ud over stepperne.”

Hun taler af erfaring. Som 23-årig stillede hun selv op til Folketinget for første gang – og det, der gjorde forskellen, var helt enkelt:

“Stemme dørklokker. Det er det allerbedste, man kan gøre som ung kandidat.”

For Mette Frederiksen er det personlige møde stadig det stærkeste redskab i politik.

“Du har måske et lokalt netværk – familie, venner, folk fra skolen – men ellers er der mange, der ikke aner, hvem du er. Så det handler om at bruge det, du har, og så gå ud og møde folk, der hvor de er.”

Men det handler ikke kun om at blive set. Det handler også om at lytte.

“Det, der gør det til det bedste kampagnetrick, er, at man samtidig får en fornemmelse af, hvad folk egentlig er optaget af. Det er den direkte kontakt, der gør forskellen.”

Og hun kommer med en klar påmindelse, der på fin vis opsummerer samtalen. Fra den store verden, til den mindste kommune:

“Man skal ikke vælges for sin egen skyld. Man skal vælges for andres. Man skal bruge sit mandat til at gøre en forskel for nogen.” ■

DER ER BRUG FOR LÆRLINGEOPRØRet FRADRAG

EN SKATTELETTELSE TIL

LÆRLINGE SOM LASSE

Der er brug for flere faglærte – især til den grønne omstilling. Det kræver, at mange flere unge søger ind på de grønne, tekniske erhvervsuddannelser.

Men… Hvis flere unge skal vælge en teknisk erhvervsuddannelse, bør politikerne tage nogle mere strukturelle værktøjer i brug. Vi ved, at politikerne elsker økonomiske incitamenter. Derfor foreslår Blik og Rør Ungdom at indføre et lærlingefradrag.

Både politikerne og erhvervslivet skriger efter faglært arbejdskraft. Derfor mener vi, det er både klogt og retfærdigt, at der en økonomisk gevinst ved at tage en af de erhvervsuddannelser, der matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet.

En sådan skattelettelse kan være en økonomisk ”gulerod”, der – blandt flere andre ting – kan gøre det mere (økonomisk) attraktivt at gå den faglærte vej.

Fradraget skal gælde for lærlinge, der vælger en erhvervsuddannelse inden for de fag/brancher, der spiller en vigtig og afgørende rolle ift. den grønne omstilling, eller hvor der er stor mangel på faglært arbejdskraft.

Vi håber, I vil være en stærk alliancepartner i den kamp. Lad os indføre et lærlingefradrag nu!

DANMARK SKAL BYGGE FREMTIDENS FLÅDE

Statsministeren slår nu fast, at Danmark igen skal bygge egne skibe til forsvaret, og regeringen har lyttet til budskabet om, at udenlandske forsvarsleverandører ikke skal stå i spidsen. Det skal derimod den danske industri med bl.a. vores smede, industriteknikere og skibsmontører fra hele landet.

Dette har Dansk Metal kæmpet for i årevis, da vi i Danmark, har både viden og kapacitet til at udføre opgaven. Det er en stor sejr!

Nu skal Christiansborg bare sørge for at ord bliver til handling, så de danske virksomheder bliver styrket, i stedet for at Danmark bliver et vindue for udenlandske producenter. Det er både dyrt og unødvendigt at lægge ordrer ude i verden, når vi selv kan levere i topkvalitet.

Det er vi i Metal Ungdom rigtig glade for og stolte af.

Beslutningen styrker vores forsvar, og sikrer danske arbejds- og lærepladser over hele landet. Det giver sig selv, at de milliarder der skal investeres i genopbygningen af det danske forsvar, skal blive hjemme på dansk jord.

Så når vi investerer milliarder i Forsvaret, skal det give danske arbejds- og lærepladser, ellers bliver det svært at holde fast i danskernes opbakning. Danmark har nogle af verdens dygtigste faglærte og ufaglærte, og vi har innovative virksomheder i Produktionsdanmark, som står klar.

RASMUS KEMP

FORMAND I DANSK METAL UNGDOM

metalungdom

Metal Ungdom

STYRKET BÅND MELLEM GRØNLAND OG DANMARK

Der er ikke noget, der kan forene som en fælles fjende. Som følge af Trumps gentagne trusler om at overtage Grønland, er rigsfællesskabet rykket tættere sammen. Den nye grønlandske landsstyreformand, Jens- Frederik Nielsen og Mette Frederiksen har gjort det klart, at Grønland (stadig) ikke er til salg. Kongen har været på besøg. DSU har haft besøg af Siumut Ungdom på vores påskekursus. Måske kalder tiden på at styrke relationer frem for at bryde dem ned? Vi har lov at håbe!

DSU-SEJR: NY ABORTLOV VEDTAGET!

Abortrettigheder er truet alt for mange steder i verden. Rettigheder rulles tilbage, og kvinder gøres kriminelle for ikke at ønske et barn. Men ikke i Danmark! Vi går en anden vej. Fra 1. juni går abortgrænsen fra 12 til 18 uger, og hvis du er mellem 15 og 17, skal du ikke længere have samtykke fra dine forældre til at få foretaget en abort. Det har vi kæmpet for i DSU i mange år, så vi kan ikke få armene ned!

2030

2030 KLIMAMÅLET SER UD TIL AT BLIVE NÅET

Målsætningen om at Danmark skulle reducere vores CO2-udledning med 70% inden 2030, ser ud til at blive en realitet. Det er en sjælden god nyhed for klimaet. Det viser også, at initiativerne der tages, virker. Men vi er ikke i mål endnu. Der venter stadig store opgaver og vigtige beslutninger, før det bliver virkelighed. Vi krydser fingre – og holder øje.

TRUMPS “LIBERATION DAY”

Med matematik fra 3. klasse kastede Trump verden ud i en handelskrig. 145 % told på varer fra Kina? Selvfølgelig! Medmindre det er søndag. Eller markedet reagerer dårligt. Eller han har glemt, hvad han sagde i går. Mens aktiemarkedet får nervøse trækninger af endnu en runde med økonomisk ønsketænkning, kan vi andre bare krydse fingre for, at der stadig er lidt tilbage af pensionsopsparingen, når vi engang rammer 70. Eller 85. Eller hvad det nu bliver, når regeringens næste gang skal justere pensionsalderen.

FLERE TALIBAN TOSSERIER

I Afghanistan er det slut med at tænke tre træk frem. Taliban har forbudt skak, fordi det ifølge sharialovgivning kan føre til gambling. Taliban undersøger stadig problematikken. Men indtil da? Ingen bønder fremad, ingen konge i midten, og slet ingen damer på brættet. Det er hverken vold, undertrykkelse eller fraværet af basale rettigheder, der bekymrer Taliban – det er frygten for, at nogen kunne finde på at sætte en halvtredser på en siciliansk åbning, der holder Taliban vågne om natten.

DEMONSTRANTER UDEN HENSYN

”Vi kæmper for demokrati og ytringsfrihed – medmindre du siger noget, vi er uenige i. Så må du pakke sammen, din idiot.” Sådan tænker dele af den yderste venstrefløj åbenbart. De reserverer sig retten til at afbryde taler i Fælledparken, skræmme kunder væk fra helt almindelige slagtere og påstå, at det er andre, der mangler respekt for demokratiet. Man bliver træt. Men det er sikkert bare fordi, vi ikke er oplyste nok endnu. Måske vil vi en dag takke dem – for at kalde os mordere, overdøve os med fløjter og lufte deres horn i vores øregange. Det var nemlig lige dét, der skulle til for at få os til at forstå budskabet.

VI DSU’S AFDELINGER…

… og det bør du også gøre. De laver nemlig nogle virkelig spændende aktiviteter for deres medlemmer. Mangler du inspiration til din egen afdeling? Læs om de fedeste afdelingsaktiviteter fra de seneste par måneder her:

FEBRUAR – DSU AMAGER

TVÆRPOLITISK PANELDEBAT

På årets påskekursus vandt

DSU Amager prisen ”Årets afdeling”. Det gjorde de bl.a. fordi de holder nogle megafede aktiviteter med højt niveau og mange deltagere. I februar havde de stablet en tværpolitisk paneldebat på benene, og der var deltagere fra hele København.

Hjælp til at stjæle konceptet:

”Man skal gerne være omkring 20 deltagere, før det er fedt. Derfor anbefaler jeg, at man går sammen med en andet afdeling i sit distrikt. Så kommer der flere, og man er flere om de praktiske opgaver.”

DAVID SCHRØDER

Formand i DSU Amager

MARTS – DSU AALBORG

FÆLLES AFTEN MED 3F UNGDOM

I Aalborg brugte DSU Aalborg og 3F Ungdom Nordjylland en aften sammen. Der var politisk gruppesnak om på tværs, og DSU’s formand Katrine Evelyn holdt et oplæg om DSU’s pensionsudspil. Det kunne 3F’erne efterfølgende komme med kommentarer og inputs til. Det hele var selvfølgelig bundet sammen af et godt måltid mad og ønsket om at lære hinanden bedre at kende.

Hjælp til at stjæle konceptet: ”Få en god relation til de fagligt aktive. Det kan man gøre ved at arrangere en fredagsbar eller andet socialt. Det er nemmere at arrangere noget fedt igen, hvis man kender hinanden. Jeg vil anbefale alle at etablere et samarbejde med en faglig ungdomsorganisation. Det er vigtigt at DSU kender til unge faglærtes udfordringer.”

MAGNUS LASTHEIN

Formand i DSU Aalborg

APRIL – DSU VALBY LOKALT AKTIONSMØDE

DSU Valby mødtes og diskuterede nogle af de ting, der kunne blive bedre for unge i Valby. De kom hurtigt frem til Toftegårds Plads, der mangler sjæl og fede steder at hænge ud. Samme aften tog de derhen, og optog en sjov video de lagde på Instagram. Planen er, at det skal blive til en langt større SoMe-kampagne, der skal gøre lokale unge opmærksomme på, at DSU Valby findes og kæmper for en federe by.

Hjælp til at stjæle konceptet: ”Vi fik distriktets politiske sekretær, Alma ud og brainstormede med os. Og så lavede vi videoen samme aften. Det var fedt at gå så hurtigt fra idé til handling. Vi havde det sjovt imens, og videoen klarede sig godt!”

SYLVESTER WINDAHL formand i DSU Valby

HILS PÅ MARCUS

HAN ER NEMLIG NY I DSU

Astrid Hass, chefredaktør på VISION

Hej Marcus! Fedt at du vil være med, og velkommen i DSU. Fortæl lidt om dig selv. Hvor gammel er du, og hvad laver du til dagligt?

Marcus Haukelid, medlem af DSU Aalborg

Jeg er 21 år, bor i Aalborg, men kommer oprindeligt fra en lille by syd for Aalborg. Jeg er i lære som datateknikker hos en virksomhed i Nørresundby, der har specialiseret sig i trådløs kommunikation. Når jeg har behov for et afbræk, cykler jeg en tur på min landevejscykel – oftest i en af de mange aktive fællesskaber i Aalborg.

Det lyder alletiders. Hvor længe har du været medlem af DSU?

Jeg har været medlem af DSU Aalborg i et halvt års tid. Siden efteråret.

Skønt! Velkommen til, det er altid dejligt med nye i vores fællesskab. Hvad fik dig til at melde dig ind i DSU?

Jeg ønskede at få noget mere alsidighed i mit sociale liv. En dag, hvor jeg hørte Sara og Monopolet, foreslog en tidligere politiker at en løsning på det ønske, kunne ligge i at melde sig ind i en politisk ungdomsorganisation. Det han selv havde fået meget glæde af. Derudover har jeg altid haft mange holdninger, så det virkede oplagt. Jeg valgte DSU, fordi at Socialdemokratiet er et stort parti, og tænkte derfor, at der måtte være mange aktiviteter.

Det er altså en sjov historie med Sara og Monopolet. Vi sender en tak til dem. Dukkede du bare op til din første aktivitet, eller kontaktede du nogle på forhånd?

Jeg dukkede bare op – det var til en aktivitet om det amerikanske valg. Jeg havde overvejet at skrive til dem inden, men besluttede mig for at lade være.

Godt gået. Hvad har været det bedste ved at blive medlem af DSU?

Det bedste har været at få noget modspil på ens holdninger. Det får man, når man snakker med nogle, som har en stor interesse i politik, og det kan give et mere nuanceret billede på hvorfor samfundet er som det er.

Det kan jeg godt genkende. Det er noget af det fedeste at møde nogle, der også elsker at diskutere. Dejligt at du har haft en god oplevelse. Til allersidst. Hvad er den bedste grund for andre til at melde sig ind i DSU?

At få noget socialt alsidighed, se tingene fra nogle andre perspektiver, og så ikke mindst danne nogle nye relationer.

Det er i hvert fald nogle gode grunde. Tak for snakken Marcus, vi ses derude!

BENJAMIN ER 27 ÅR

– og tillidsrepræsentant på

Danmarks største slagteri

Billede: Rune Eversen

Hvem er Benjamin?

• Benjamin Schultz Mølholt

• 27 år

• Uddannet kok

• Tillidsrepræsentant på Danish Crown i Horsens

• Repræsenterer 1650 medarbejdere

– det svarer til ca. en tiendedel af NNF’s medlemmer

BLIV KLOGERE PÅ BENJAMINS ARBEJDE

SOM TILLIDSREPRÆSENTANT HER:

Hvad er en tillidsrepræsentant?

En tillidsrepræsentant er valgt af medarbejderne, og skal repræsentere dem overfor ledelsen. Man hjælper med at overenskomsten bliver overholdt, bisidder til sygesamtaler, arbejder for bedre arbejdsforhold. Og noget af det Benjamin fremhæver som det vigtigste: ”Man er med til at sikre, at kollegaerne har flere gode end dårlige dage, og at de tjener en god løn ved at komme på arbejde. Det handler om arbejdsmiljø.”

Hvordan kan din dag se ud?

• Møder ind kl.6.00: Her hjælper jeg typisk nogle, der lige mangler en nøgle eller noget arbejdstøj.

• Kontortid: Her laver jeg ugebrev til kollegaerne. Jeg skriver slagtetal og lign. Jeg skriver også min egen plan for ugen, så de kan se hvornår jeg er der og ikke er der. Derudover er der indberetning til kommunen med timetal, for dem, der er på vej tilbage fra en sygemelding.

• Møder: Det kan være i personaleforeningen, kantineudvalg

• ”Åben dør”: kollegaer kommer ind og spørger om løst og fast.

Fra kok til tillidsrepræsentant for 1650 slagtere

På Danish Crown i Horsens stempler 1650 mennesker daligt ind på arbejde. Det gør det til Danmarks største slagteri. En af dem er Benjamin Schultz Mølholt, der startede på slagteriet for godt 5 år siden.

Benjamin er slet ikke slagter – han er faktisk uddannet kok. Og lige inden corona lukkede landet ned, blev han opsagt på sit tidligere arbejde. Han var i starten af 20’erne, og skulle finde på noget nyt at lave. Han blev ansat på slagteriet, og ikke mange år efter blev han, som bare 27-årig tillidsrepræsentant for alle 1650 medarbejdere.

Benjamin var typen, der snakkede godt med alle sine kollegaer, og de betroede ham gerne om stort og småt. Så selvom han ikke havde nørdet meget med overenskomster og fagforeninger tidligere, var han egentlig overbevist om, at han gerne ville stille op for at repræsentere sine kollegaer.

• Besøg kollegaer på båndet: Når der er stille perioder, tager jeg tid til at gå ned ”på båndet” (i produktionen red.) og høre, hvad der er vigtigt. Det er ikke alle, der kommer til mig med de mindre udfordringer, så jeg vil gerne komme til dem.

Kan man godt være tillidsrepræsentant, selvom man ikke har mange års erfaring?

Ja! Jeg gik ikke den typiske vej, og havde ikke rigtig noget erfaring inden. Men med hjælp fra fagforeningen og opbakning fra kollegaer, så gik det. Det vigtigste er ønsket om at ville hjælpe dine kollegaer, og selvfølgelig at være klar på at lære nogle ting fra bunden.

Er der nogle, der ser skævt til din alder?

I starten var der måske et par stykker, men jeg har altid talt godt med folk i alle aldre. Der var måske et par stykker, der ikke synes så godt om det, men jeg tror det er blevet gjort til skamme.

SKAL VÆRNEPLIGTEN UDVIDES ELLER AFSKAFFES?

Værnepligten står som et gammelt fyrtårn i det danske forsvar. Nogle vil styrke det – andre slukke lyset helt. Er tiden løbet fra tvang eller har pligten stadig en plads? To skribenter tager kampen op. Læs med og døm selv!

DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM INTERNATIONAL SEKRETÆR

LIBERAL ALLIANCES UNGDOM

UDENRIGS- OG FORSVARSORDFØRER

Erik Pedersen AFSKAF

Tvang er aldrig fedt. Om det er at være tvunget til at aftjene værnepligt, blive overvåget af staten døgnet rundt, som kun George Orwell (eller Hummelgaard) kunne have fundet på det,eller noget helt tredje.

Selvom alting i livet ikke skal være fedt, så er det heller ikke det mest effektive forsvar vi får, ved at tvinge folk ind. Det virker heller ikke til at være super demokratisk at tvinge folk ind i et bestemt fag, men igen, det er ikke nyt med den socialdemokratiske tankegang.

Vi kender det alle sammen. Det er ikke når vi bliver tvunget, vi virkelig giver den 100%. Heldigvis er der så mange unge, stærke kvinder og mænd, som netop ønsker at bidrage til vores fælles forsvar, og så skal de også have lov til det, uden politikernes indblanding. Så hvorfor tvinge nogen ind, hvis der ikke er behov for det.

Vi unge kan jo godt tage ansvar, også for forsvaret, det kan vi tydeligt se. Lad os derimod modernisere vores forsvar ved at afskaffe den gammeldags værnepligt, investere en masse i europæisk materiel, og skabe de bedste muligheder for dem der gør tjeneste i Forsvaret!

Mads Hvidbjerg

UDVID

Putins angrebskrig i Ukraine og Trumps utilregnelighed har gjort det klart for os alle, at Danmark bliver nødt til at opruste massivt. Det bakker DSU fuldtonet op om.

Værnepligten er en nødvendig del af oprustningen. Alle unge – både mænd og kvinder – har noget at bidrage med i forsva-

ret af vores land.

Alligevel holder partier som Liberal Alliance dumstædigt fast i at være modstandere af værnepligten. Det er dybt uansvarligt.

Liberal Alliances skepsis over for kvindelig værnepligt er desuden baseret på et dybt forældet kvindesyn. Jeg tror, at alle kan huske Mads Stranges nedgørende kommentarer i 24syv, der reelt reducerede kvinder til fødemaskiner. Langt ude!

I DSU tager vi skeen i den anden hånd.

For selvfølgelig kan kvinder være dygtige soldater. Og selvfølgelig har vi et fælles ansvar for at beskytte Danmark. Faktisk er det en ære at være med til at beskytte vores land.

Værnepligtige indgår samtidig i et tæt og stærkt soldaterfællesskab. Det får den enkelte soldat til at ranke ryggen og skaber venskaber for livet. Det er ren win-win!

Så kære Liberal Alliance: Synes I også at Danmark er værd at forsvare? Så kom ind i kampen for en styrket og ligestillet værnepligt – sammen med DSU!

USA VS EUROPA

Hvem gør det bedst – den burgerglade onkel på den anden side af Atlanten eller den regelivrige tante nede i Bruxelles? Dette er VISIONs analyse af tidsånden (OBS: Ironi kan forekomme, men gør det ikke nødvendigvis).

FODBOLD

SOMMER I DANMARK...

GRATIS

ER BUDGETTET LAVT, MEN HUMØRET HØJT? SÅ ER DENNE GUIDE DIN BEDSTE SOMMERVEN. At være ung i Danmark kan være dyrt. Men heldigvis er det ikke alt der koster penge. Vi har samlet de bedste gratis oplevelser i Danmark, så du kan få en sommer fyldt med eventyr. Uanset om du er til picnic med udsigt, gratis ballet under åben himmel, eller vil nørde gamle bunkere, så er der noget for dig. Oplev Danmark, helt uden at flå Dankortet.

1

VÆKSTHUSENE I AARHUS

Tropisk regnskov midt i Botanisk Have – og helt gratis. Her er både varme, eksotiske planter og et sommerfuglehus. Det er afslappende, lærerigt og lidt som at rejse til et andet kontinent i frokostpausen.

2 3

OPERAEN RYKKER UD

Den Kongelige Opera tager på turné om sommeren og optræder gratis i parker og byrum over hele landet. Det lyder måske ikke som noget for dig – men prøv det. Det er magisk, og det koster dig ikke en krone.

K7 UGE

Fra 8. -14. september 2025 er der fri entré på over 200 museer og udstillingssteder over hele landet for alle op til 27 år. Så hvis du drømmer om AROS, SMK, Louisiana eller Den Blå Planet – så er det her din chance.

1 2

BYLIV

SMAG PÅ DANMARK

Danmark bugner af livlige madmarkeder som Reffen i København, Aarhus Street Food og Værftets Madmarked i Helsingør. Selvom maden koster, er atmosfæren gratis. Nyd duften af verdenshjørnerne, lyt til live musik i weekenden, og føl dig rig på livet.

CINEMATEKET

Cinemateket arrangerer Open Air filmvisninger på forskellige steder i Danmark, hvor publikum kan se film under stjernerne i en afslappet - gratis - atmosfære. Og stedet er i sig selv værd at besøge – det emmer af filmnørderi og sommer.

3

OPHELIA PLADS

Ophelia Plads i København er vært for gratis musikarrangementer om sommeren. Oplev ’Jazz på Pladsen’ eller ’Klassisk på Kyssetrappen’, hvor delige toner fylder luften. Tag et tæppe med og sæt dig ved kajkanten - livet bliver ikke bedre end dette!

HISTORIE

NATUR

1 2 3

KLITMØLLER & NATIONALPARK THY

Kendt som Cold Hawaii, er Klitmøller surfernes paradis – men også perfekt til dig, der bare vil mærke vinden i håret og havets kraft. Nationalpark Thy er Danmarks største, og her kan du vandre i klitlandskab, se krondyr og føle dig langt væk fra alt.

AMAGERMINOEN

En naturrute på 27 km der snor sig gennem Amagers grønne områder – fra Amager Fælled og Kalvebod Fælled til Sydhavnstippen og Strandparken. Du behøver ikke gå hele ruten, men bare tage en bid. Du føler dig langt væk fra byen, men du er stadig på metro-nettet.

SVANNINGE BAKKER

Fynske alper? Jep. Det føles næsten som at gå rundt i Hobbit-land. Kuperet terræn, åbne bakker, små skovlommer og en vild udsigt. Hiv en ven under armen, pak en termokande og tag turen op og ned ad bakkerne.

1 2 3

BUNKERE I HANSTHOLM & AGGER TANGE

Langs vestkysten gemmer sig betonkolosser fra 2. verdenskrig. Nogle kan udforskes, andre er halvt begravet i sand. Det er både krigshistorie og vild natur i ét.

DET RØDE HAV (KØBENHAVN)

Midt på Vestre Kirkegård i København ligger “Det Røde Hav” – en fredelig plet, hvor flere socialdemokratiske statsministre er begravet. Her hviler Stauning, Hedtoft og Anker Jørgensen side om side. Et sted, hvor politik og historie bliver nærværende, og hvor man kan tage en stille pause med udsigt til en vigtig del af Danmarks og Socialdemokraties arv.

DEN GAMLE LILLEBÆLTSBRO

Du kan gå hele vejen over – gratis! Udsigt til Lillebælt, måske et marsvin – og et lille sus i maven. Vil du endnu højere op, kan du (mod betaling) komme op og gå ovenpå.

SKAL DU VÆRE AKTIV I ÅRETS

JOBPATRULJEN?

Jobpatruljen taler hver sommer med flere tusinde unge om deres fritidsjob og rettigheder på arbejdsmarkedet. Skal du med? Test dig selv her.

Synes du, at unge fortjener en god start på arbejdslivet?

Vil du så have mere viden om unges rettigheder på arbejdsmarkedet?

Perfekt! Kan du lide at hygge dig og have det sjovt med nye og gamle venner?

men kan du så lide at spise på Bone’s?

Ja da!
Tjo...
Ja
Næ...
Ellers tak
Ja selvfølgelig
Nå,
Fair nok. Vi tager også på Flammen.
Ej, jeg ved nok i forvejen
Ja, min livret er buffet!

Bliv dygtigere til dit fag

Lær at forbedre forholdene på din arbejdsplads

Bliv en del af et unikt fællesskab

Send en mail på ungdom@3f.dk med dit navn og telefonnummer, så ringer vi dig op og fortæller om mulighederne

PÅSKEKURSUS

– SET GENNEM LINSEN

Igen i år har DSU indtaget Rønde Højskole i påsken. Cirka 175 mennesker var samlet til en af DSU-årets helt store begivenheder. Det var en stor succes, og humøret var tårnhøjt. Tror du vi lyver? Så bliv overbevist på de næste 6 sider.

Den dynamiske trio bestående af Katrine Evelyn, Carl Emil Lind og Signe Kaulberg byder velkommen til det største påskekur sus siden corona!

Når man ikke er til undervisning på sit kursus, er der rig mulighed for spændende og hyggelige pauseaktiviteter. Bl.a. blev der lavet perleplader og holdt oplæg. Her er det gøster for vores ukrainske søsterorganisation SD Platform, der fortæller om deres socialdemokratiske kamp i Ukraine.

Formanden for kommissionen for den glemte kvindekamp, Anita Johnson, holdt

DSU skal være et endnu større fællesskab! Derfor afholdes der i år DSU-turneen i maj måned. Målet er 200 nye medlemmer. (Vi nåede 408!!!! Godt arbejde!). Hannah Larsen og Carl-Emil Lind skyder ballet i gang, og Nicolai Krølbøll og Ingrid Kjærgaard fortæller om det nye fede kampagnemateriale.

Som alle ved, gælder karaoke om at synge højt, ikke godt. Der var mange kreative bud på scenen. F.eks. sang kurset “Fremtidens fødevarer” det store hit “Hvad fuck er en bælgfrugt”. Her synger DSU Fyn “Life is a highway”. Meget passende for det samlede distrikt, hvis man spørger resten af DSU. God stemning!

Intet påskekursus uden arbejdersangaften! Det Tynde Øl spillede, og der blev sunget alle de gode klassikere som “Sådan er kapitalismen” og “Der er noget galt i Danmark”. Til sidst blev der selvfølgelig sunget vores helt egen ”Vi er DSU’ere”, i en intens og svedig dans. De gode sjællandske gutter Nordin Laursen, Rasmus Haagesen og Mohamed Altayeb, nyder den gode stemning.

I år blev prisen for Årets afdeling uddelt for første gang i mange år. Det blev DSU Amager, der løb med titlen. Her ses David Schrøder og Katrine Funding – to spændte formænd, der venter på afgørelsen. DSU Amager var i et stærkt felt af afdelinger. De andre nominerede var: Sønderborg, København City, Fredericia og Odense. Godt arbejde og stort tillykke til hele DSU Amager.

Efter afgørelsen af Eurovision stod den på fest natten lang! Påsken blev afsluttet med manér, og mange havde nok en liiiidt stram dag på kursets sidste timer, dagen efter.

Traditionen tro afsluttedes påskekurset med at synge Internationale og at tage et fællesbillede. Tak for et helt fantastisk Påskekursus! Og skud ud til redaktionens helt egen Noah Thilemann, der selvfølgelig har stået for alle billederne.

Se mere på al-bank.dk/bedstebank

KÆRE DSU

Tænk, at det allerede er et år siden, at vi sammen kæmpede i valgkampen til Europa-Parlamentet. Siden da, er det kun blevet tydeligere, at der er brug for et samlet Europa –og at vi skal handle hurtigt.

DE FIRE VIGTIGSTE KAMPE I EU LIGE NU ER:

UAFHÆNGIGHED AF FREMMEDE MAGTER

Vi har gjort os alt for afhængige af fremmede magter, og det gør os sårbare. Vi skal gøre os helt fri af russisk olie og gas og forhindre, at Kina får mere indflydelse i Europa og opkøber vores kritiske infrastruktur.

OPRUSTNING FOR AT SIKRE FREDEN

Der er krig i Europa, og Putin lytter hverken til fornuft, international lov eller økonomiske argumenter. Det eneste, han forstår, er hård magt. Derfor skal vi opruste og gøre det hurtigt!

DEMOKRATI - EN KONSTANT VÆRDIKAMP

Overalt i verden er fred og stabilitet udfordret af autokrater, som er ligeglade med loven og forsøger at samle magt omkring sig selv og deres inderkreds. Det kan vi i EU ikke tolerere, og vi skal derfor vise, at demokrati altid er overlegent.

KAMPEN MOD KLIMAFORANDRINGER

Den grønne omstilling haster, og kampen for klimaet er lang. Importeret olie og kul skal skiftes ud med sol- og vindenergi, og vi skal blive meget bedre til at genanvende ressourcer.

Jeg er glad for at DSU også kæmper kampen for fred, frihed og en sikker fremtid.

KH

Niels Fuglsang

SOCIALDEMOKRATIET I EUROPA-PARLAMENTET

Har du spørgsmål eller inputs til mit arbejde, er du altid velkommen til at kontakte mig på Niels.fuglsang@europarl.europa.eu

Læs mere om S&D-gruppen på www.SocialistsAndDemocrats.EU

HEY: Er du under uddannelse og interesseret i EU-politik?

Hvert halve år søger jeg en praktikant til at hjælpe mig med mit arbejde i Europa-Parlamentet. Ræk endelig ud på mail, hvis du er interesseret i at høre mere.

Studerende på alle videregående uddannelser er velkomne.

Skriv en mail, så vender jeg tilbage Niels.fuglsang@europarl.europa.eu

Venner af

• Alexander Grandt

• Anders Frederik Gjesing

• Andreas Petersson

• Anne Limkilde

• Anton Bach

• Benny Engelbrecht

• Benny Haugshøj

• Bo Hansen

• Camilla Schwalbe

• Christina Krzyrosiak

• Christine Antorini

• Dante Lester Hyllested

• Emil Postelmans-Vasbo

• Frederik Vad

• Hans Stavnsager

• Inger Bonde

• Jacob Bjerregaard

• Jakob Bonde

• Jakob Daugbjerg

• Jan Juul

• Jan Petersen

• Jens Frobenius

• Johan Müller

• Lars Møller

• Lissa Galle

• Maria Witthøft

• Martin Rossen

• Mattias Tesfaye

• Metalskolen Jørlunde

• Micahel Stegger

• Mogens Jensen

• Mogens Pedersen

• Nicolai Nicolaisen

• Nicolaj Riber

• Peter Hummelgaard

• Peter Strauss

• Rasmus Jakobsen

• Rikke Jensen

Vil du være ven af VISION?

Vil du støtte VISIONs arbejde? Så kan du købe et andelsbevis til 500 kr. om året. Du får tilsendt et unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over VISIONs venner. Send en mail til ansvarshavende chefredaktør Astrid Søvndahl Hass på astrid.hass@dsu.net

Det magasin, du sidder med i hånden, er noget af den sidste originale magasinproduktion, der er tilbage i arbejderbevægelsen. Gennem generationer – og i mere end 100 år – er magasinet blevet brugt som både talerør, referenceramme og politisk kampplads for arbejderbevægelsens ungdom. Det har været et lille tandhjul i det store maskineri, og magasinet har haft forskellige navne og forskellige redaktionelle linjer. Men det har hele vejen igennem bidraget til nytænkning, skabt en stærk identitet og en fælles bevidsthed.

VISION produceres af en frivillig redaktion og udkommer fire gange om året. Det kræver både moralsk og økonomisk støtte at udgive og videreudvikle magasinet. Derfor er vi naturligvis meget taknemmelige for opbakningen fra vores venner!

• Simon Sharif Chowhury

• Sofie Berg

• Socialdemokratiet Østerbro, 1. kreds

• Socialdemokratiet Allerød

• Socialdemokratiet Greve

• Socialdemokratiet Guldborgsund Øst

• Socialdemokratiet Hedenstedkredsen

• Socialdemokratiet Ishøj

• Socialdemokratiet Jammerbugt Kommune

• Socialdemokratiet Rødovre

• Socialdemokratiet Sorø

• Socialdemokratiet Vesterbro/Kgs. Enghave

• Sydhavnens Tømrerfirma

• Søren Kærgaard

• Tomas Breddam

• Trine Græse

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.