NR. 2 - JUNI 2021
Mia Fallentin
KÆRE DSU’ERE MAN SIGER, AT DE SIDSTE PAR KILOMETER AF ET MARATON ER DE HÅRDESTE. BENENE ER TRÆTTE, PSYKEN ER SKRØBELIG, OG MOTIVATIONEN ER DALENDE. MÅSKE KAN MAN SLET IKKE HUSKE, HVORFOR MAN GIK I GANG. Der er nok ikke mange DSU’ere, der kan prale af at have løbet et maraton. Der er der i hvert fald ingen på denne redaktion, der kan. Men det sidste år har føltes, som vi forestiller os, at et maraton føles: Frygteligt. Alligevel er der håb. Mållinjen og vaccinerne er i sigte. Forud venter sejrsrusen, og dernæst, når benene er stoppet med at skælve, normalen. For DSU’eren har denne langsomme tilbagevenden til normalen betydet, at det har været muligt, at se vores kilder i øjnene. Det håber vi, at I kan mærke på historierne. Det er dog ikke alle steder, at normalen er vendt tilbage. Og vi skal ikke være blinde for, hvor heldige vi har været, at vi har været og er danskere under denne pandemi. Mange har lidt afsavn. Erhvervsskoleelever, for hvem zoomundervisning ikke bare er en ulejlighed, men en umulighed. Sundhedsvæsenet, der har arbejdet mere og hårdere, end man kan forlange. Erhvervsdrivende, der har set deres livsværk forsvinde. Tjenere og kokke, der har været uden indtægt i mange måneder. Alle har de, som så mange andre, båret deres tab i stilhed og accepteret, at de måtte bringe et offer. Alt sammen for at passe på de svageste i vores samfund.
Men krisen har også udstillet en ulighed. Det sidste år er det blevet lysende klart, at forskellen på, om du bor på Vestegnen eller i Nordsjælland, ikke bare er dit postnummer. Coronamaratonet har vist, at når det handler om lige adgang til sundhed, så starter nogle løbere flere kilometer bag de andre. Den danske økonomi er sund, og det er på tide, at vi en gang for alle sørger for, at både start og målstreg er den samme for alle danske borgere. ”Rige børn leger bedst.” Det hedder Lars Olsens nye bog om det danske klassesamfund og om ulighed. Den kan I læse om i denne udgave af DSU’eren.
Derudover kan i læse om Simon Talbot, der har brugt nedlukningen på at skrive et nyt show. Men det er som sådan ikke det, artiklen handler om. Den handler om tankepoliti, om religiøs ekstremisme og om at stå på egne ben efter et brud med Jehovas Vidner. Maratonet er snart færdigt. Om lidt løber vi i mål. Og når vi har passeret målstregen venter sommer, sol og Tessa på Ankersminde. Der er noget at glæde sig til. God sommer - og rigtig god læselyst!
