5 minute read
ET OPGØR MED ULIGHEDEN I SUNDHEDSVÆSENET, TAK
”MED TAK ULIGHEDEN ET OPRØR I SUNDHEDSVÆSENET,
NÅR POSTERNE TIL REGIONSRÅDENE SKAL BESÆTTES TIL EFTERÅRET, STÅR DER TO KVINDELIGE DSU’ERE PÅ STEMMESEDLEN, SOM VIL DANNE FÆLLES FRONT OM ET STÆRKERE SUNDHEDSVÆSEN. DER ER TALE OM DITTE FREDENSBORG OG SARA DARLING BERG JØRGENSEN, SOM ER OPSTILLET I HENHOLDSVIS REGION MIDTJYLLAND OG SYDDANMARK. FOR DEM BLIVER DERES VIGTIGSTE KAMPE ET LØFT TIL PSYKIATRIEN OG ET OPGØR MED DEN ULIGHED, SOM SÆRLIGT MANGE UDSATTE BORGERE OPLEVER I SUNDHEDSVÆSENET.
INTERVIEW AF
Andrea HeedeAndersen
Julie Juhler Kan man i dag sige sundhedsvæsen uden at sige ulighed? Det mener Ditte og Sara desværre ikke.
Begge ser de i dag et sundhedsvæsen, hvor for mange - særligt mindre ressourcestærke borgere - bliver tabt. Borgere, som oplever ikke at blive set i øjnene og set for den, de er. Som bliver talt hen over hovedet. Som bliver set som et nummer og som deres diagnose.
Andre, som kan føle sig i frit fald, er folk med både psykiatriske og somatiske diagnoser, fordi de bliver placeret et sted mellem to stole.
“Det er et stort problem, vi ikke kan hjælpe både i psykiatrien og somatikken, men kun det ene sted ad gangen. Det bliver derfor lappeløsninger, når man hjælper med et brækket ben, men man i ligeså høj grad burde hjælpe med et misbrug,” siger Ditte Fredensborg
NÆRHED ER TRYGHED
Endnu et problem, som både Sara og Ditte betoner, er centraliseringen af sundhedssystemet. Når sygehuse og behandling samles på supersygehuse og behandling fjernes fra yderområderne, bliver det mere krævende for patienter og pårørende.
Tiltag, som kan forbedre behandling og forhold for dem, der bor udenfor de store byer, er blandt andet flere praktiserende læger og særligt familielæger, som giver et mere trygt forhold til sundhedsvæsenet.
Hvis lægen bor tæt på borgerne, vil de ifølge Ditte Fredensborg i mindre grad slå det hen, hvis de oplever problemer med helbredet.
“Min opfattelse er, at hvis man tænker, man skal til læge, så bør man nok gå til læge. Og her er især udsatte borgere hurtigere til at fravælge det, fordi de ikke kan overkomme logistikken og transporten,” forklarer hun.
Sara Darling Berg Jørgensen stemmer i og supplerer med, at “for mange er nærhed lig med tryghed.”
Derudover understreger de vigtigheden af et stærkt samarbejde mellem regionerne og kommunerne. “Jeg tænker, at når en udsat borger bliver indlagt - om det så er kendt af kommunen eller psykiatrien - så skal kommunen være inde over fra start i form af en koordinator, visitator eller lignende. Dermed følger de forløbet fra start, og det vil uden tvivl lette samarbejdet,” siger Sara Darling Berg Jørgensen.
Også sundhedshuse kan ifølge hende være med til at bygge bro mellem region og kommune, så overgangen bliver lettere for både patienter og pårørende.
KOMMUNIKATION OG PÅRØRENDE ER NØGLEORD
Et andet parameter, som kan gøre behandlingsforløb lettere for både patienten såvel som pårørende, er, at kommunikationen er god og ikke mindst letforståelig, så alle parter føler sig inddraget.
I dag oplever mange, at tiden er knap, og mange samtaler foregår derfor i et for hurtigt tempo og med latinske fagtermer lige hen over hovedet på patienten. Her er det igen særligt mindre ressourcestærke borgere, som misser værdifuld information, og som får en opfattelse af sundhedsvæsenet som et sted, der er upersonligt og uforståeligt.
“Region Syddanmark har sat fokus på, at alle sundhedsansatte bliver sendt på kommunikationskursus og lærer, hvordan man har en god og ligeværdig samtale med både pårørende og patienter,” fortæller Sara Darling Berg Jørgensen.
Det er et godt eksempel på et tiltag, der kan gøre, at informationer ikke går tabt på grund af fagudtryk og tid, og som kan gøre det hele mere overskueligt, mener hun. Særligt vigtigt er det ifølge Ditte og Sara, at de pårørende bliver inddraget, så patienterne ikke mister “troen til systemet,” men føler, at de kan få støtte og opbakning fra deres nærmeste.
FOR MANGE ER NÆRHED LIG MED TRYGHED
PSYKIATRIEN BLIVER EN KAMPPLADS - OG DE VIL TAGE DERES PLADS
For begge kvinder var det primært psykiatrien, som fik dem til at ville ind i regionsrådspolitik. Som tidligere nævnt, så er psykiatrien deres “hjertebarn.”
De ser begge, at det bliver et stort tema til efterårets valg og særligt efter corona, som mentalt har sat et stort præg på vores samfund, understreger Ditte Fredensborg.
“Jeg tror, at særligt her under corona, hvor de psykiatriske statistikker ser værre og værre ud, så er det virkelig gået op for folk, hvor centralt og vigtigt det er. Det bliver helt klart en ungedagsorden i hvert fald.”
“Jeg kan høre over hele linjen hos de tværpolitiske kandidater, at det er højt på alles liste. Men hvordan ser det så ud efter valget? Vi ville jo nok skrive danmarkshistorie, hvis alle rundt om bordet sad og var enige om vejen for psykiatrien,” siger Sara Darling Berg Jørgensen og griner.
“Her skal vi lægge linjen,” tilføjer hun med tydeligt tryk på ‘vi’.
Selvom psykiatripolitik står øverst på begge DSU-kandidaternes lister over mærkesager til valget, så er de også begge optagede af normeringer på ungdomsuddannelser og ikke mindst af den offentlige transport, som især Sara Darling Berg Jørgensen mener “mildt sagt kan forbedres i Region Syddanmark.”
Begge lyser de op, når vi snakker om deres chancer for at blive valgt, og man kan nærmest fornemme deres sommerfugle i maven. Begge føler de sig i hvert fald godt klædt på til en stærk valgkamp med “gode DSU’ere ved deres side”.
FÅR DU FOR LIDT?
Hvis du ikke har styr på din løn – hvem har så? Derfor er det alfa og omega, at du tjekker din egen lønseddel.
Der er fejl i op mod hver anden danskers lønseddel. Ofte er det småfejl – men mange små fejl bliver til mange penge. Ofte er disse fejl – ja, fejl. Det er ikke noget, som nogen gør bevidst. Men derfor er det stadigvæk din egen rolle at tjekke din lønseddel.
