GADEN ER MIT FRISTED - HER KAN JEG GIVE FOLK ET SMIL

GADEN ER MIT FRISTED

HER KAN JEG GIVE FOLK ET SMIL

EN LUN FORMIDDAG I MAJ ER DSU'EREN TAGET TIL FREDERIKSBERG I KØBENHAVN FOR AT KOMME I SNAK MED DE UNGE HJEMLØSE. I VINTEREN SØSATTE DSU KAMPAGNEN #HUSKFORBI, HVOR DSU’ERE OG SOCIALDEMOKRATER NOMINEREDE HINANDEN TIL AT STØTTE HJEMLØSEAVISEN HUS FORBI. DSU’EREN HAR MØDT 37-ÅRIGE JIMMY FRA BALLERUP, DER HJEMLØS PÅ FJERDE ÅR.

Jimmy har været hjemløs i fire år efterhånden, og han har sin faste plads ved Netto på Frederiksberg Allé, hvor DSU’eren møder ham. Han blev hjemløs efter at have afsonet en fængselsstraf. Da han kom ud igen, havde han ikke stået til rådighed for arbejdsmarkedet og kunne derfor ikke få udbetalt kontanthjælp. Det resulterede i, at han blev smidt ud af sin lejlighed, og siden da har han været på gaden. Jimmy er født og opvokset i Ballerup, men blev tvangsfjernet da han var 11 år gammel. Hans stedfar slog ham.

“Jeg har været rundt på forskellige institutioner hele mit liv. Som 16-årig stak jeg af til Færøerne og boede der i 9 måneder, hvor jeg fik arbejde på en laksefabrik.”

Da han kom hjem fra Færøerne, arbejdedeJimmy som ufaglært tømrer i 15 år og havde egentlig et stabilt liv. Men for fire og et halvt år siden ramlede det hele sammen for ham, da hans mor døde. En mor, der - trods hans tumultariske opvækst - var et fast holdepunkt i Jimmys liv.

DSU HAR GJORT EN FORSKEL

Han fortæller, at denne vinter under coronanedlukningen har været en særligt hård tid at være hjemløs i.

“Salget af Hus Forbi er gået meget op og ned. Specielt under coronatiden. DSU’s støtte til Hus Forbi var mega genialt. Det gjorde virkelig meget.”

Under coronakrisen har herbergerne ikke fungeret på fuld kapacitet, og det har skubbet mange hjemløse ud på gaden. Først nu er herbergerne igen begyndt at åbne fuldt igen.

Livet på gaden deler Jimmy med den trofaste hund Ilse, og det har derfor været svært at finde et herberg, hvor de begge kunne få lov at være. Nu har han endelig fået et værelse i Emdrup.

Indimellem kommer der folk forbi og hilser på. Han kender de fleste, for han sidder her ofte. De kommer enten med mad eller bare for at sige hej.

“Jeg kan være med til at gøre nogens dag bedre. Der var en kvinde, som før corona altid kom dagligt og gav mig en halvtredser. Hun syntes, jeg var med til at gøre hendes dag bedre ved at give hende et smil”.

INTERVIEW AF

Pelle Reynberg

Oliver Gabrielsen

DSU’S STØTTE TIL HUS FORBI VAR MEGA GENIALT. DET GJORDE VIRKELIG MEGET

Han påpeger også, at det for ham er en måde at komme lidt væk alle problemerne, når han kan få lov at sidde dér og sælge Hus Forbi: “Det her det er mit fristed.

Her skal jeg ikke tænke på noget som helst. Man bliver hele tiden afledt af sine tanker. Hvis man bare sidder på en sofa og kigger ind i væggen, så kan man godt begynde at få lidt ondt af sig selv.”

MODSTAND MOD SYSTEMET

Mens vi taler videre, kommer en dame forbi. Hun er en af Jimmys bekendte gennem længere tid. Hun spørger ind til, hvad vi laver og kommer hurtigt ind på hjemløsesituationen i København:

“Jeg synes jo ikke, at det er synd for sådan en som Jimmy. Han har jo en relation. Det er mere synd for dem, der ligger på gaden i deres eget pis.”

Ifølge hende er det største problem, at nogle hjemløse ikke selv har det, der skal til, for at søge hjælp. Dem ser hun mange af.

Det er et problem, de også kan genkende hos organisationen Projekt UDENFOR, der arbejder med udsatte og hjemløse på gadeplan. Dét fortæller Bo Heide-Joachimsen, der er daglig leder i organisationen. Projekt UDENFOR rækker ud efter og gør opmærksom på gruppen af hjemløse borgere, der lever et isoleret liv på gaden:

“Vi synes faktisk, det hænger meget godt i tråd med de lovændringer, der er blevet lavet i forhold til utryghedsskabende lejre og tiggeri. Det har gjort, at de hjemløse, vi taler med, siger ‘før i tiden var vi også udsatte, men der hørte vi til’. Nu føler de ikke engang, de har lov til at være nogle steder. De føler ikke de er en del af samfundet. De føler faktisk heller ikke, der er nogen, som har lyst til at hjælpe dem,” siger Bo Heide-Joachimsen. 

#HUSKFORBI

I vinters søsatte DSU lynkampagnen #HuskForbi, hvor DSU’ere og socialdemokrater i hele landet opfordrede hinanden til at købe Hus Forbi. På grund af kulde og pandemi faldt salget af Hus Forbi-avisen nemlig drastisk i vintermånederne. Her kan du se et udpluk af de DSU’ere, der købte Hus Forbi. Ifølge Projekt UDENFOR har der altid været en modstand mod systemet hos de hjemløse, men den er i den seneste tid blevet mere udpræget: “Der er flere, som nævner, at ‘i gamle dage var politiet vores venner. Det var dem, som passede på os. Det var dem, vi kunne komme til, hvis det var, at vi havde nogle problemer. Men med den nye lovgivning er det dem, som kommer og giver os bøder for at sove, og hvor skal vi så gå hen?’”

“SYNET PÅ HJEMLØSE ER BLEVET VÆRRE”

Samtidig påpeger den 37-årige Jimmy, at han synes, synet på de hjemløse har ændret sig de seneste år.

“Jeg synes, synet på os hjemløse er blevet værre. Folk vil ikke rigtig have, at vi er en del af bybilledet. Det er i hvert fald det indtryk, jeg har fået. Dem, der var her før mig, drak, og der var fest og farver, men mens jeg har været her, er det kun blevet bedre.” Derfor har han også svært ved at se, hvorfor synes på hjemløse er blevet dårligere.

Han fortæller, at hjemløse ikke fylder lige så meget i gadebilledet som tidligere, men alligevel ser folk stadig skævt til dem.

“Folk er nok bare blevet trætte af os. Jeg tror også, vi er blevet gjort værre end som så. Det er sgu nok coronaen, håber jeg,” fortæller Jimmy og krydser fingre. Han fortæller også, at coronakrisen har skabt store udfordringer for Hus Forbi-sælgerne.

“Salget er gået gevaldigt ned, men jeg tror, det er fordi, at de forbinder os med, at vi er syge eller ikke er renlige. Det forbinder de os med, fordi vi bor på gaden. Men jeg spritter sgu af mere end nogen andre!”

Jimmy påpeger, at det nok skyldes fordomme. Og at det heldigvis stadig er et fåtal, der ser decideret skævt til hjemløse.

BLIV AKTIV I JOBPATRULJEN

– OG VÆR MED TIL AT GØRE EN FORSKEL

KØREPLAN FOR 2021

HVEM ER DU?

Som aktiv i Jobpatruljen skal du have lyst til at fortælle unge mellem 13-17 år om deres rettigheder. Derudover er det en fordel, hvis du har lyst til at være en del af et stærkt fagligt fællesskab sammen med andre, der også gerne vil lære unge noget om deres rettigheder.

HVAD FÅR DU UD AF DET?

Som aktiv i Jobpatruljen har du afgørende betydning for andre unges forhold på deres fritidsjob. Derudover får du: en bred indsigt i unges arbejdsforhold og deres rettigheder tilbud om uddannelse i fritidsjobrettigheder, som du skal bruge under

Jobpatrulje-arbejdet en helt unik ballast gennem de erfaringer du gør dig i Jobpatruljen oplevelser for livet