
2 minute read
SIDEN SIDST









SELVOM DER IKKE KUNNE AFHOLDES 1. MAJ PÅ ARBEJDERMUSEET OG I FÆLLEDPARKEN I ÅR, SKULLE DET IKKE AFHOLDE DSU’ERNE FRA AT DELTAGE I FEJRINGEN AF ARBEJDERNES INTER-
NATIONALE KAMPDAG. Over hele landet samledes DSU-afdelinger til små arrangementer, som traditionen tro bød på ølkassetaler og røde faner. Samtidig kunne man følge med i alle de 1. majtaler, som blev sendt live, og aftenen inden kunne man synge med på arbejdersange sammen med Det Tynde Øl og Lizette Risgaard ved et digitalt arrangement hos Fagbevægelsens Hovedorganisation. Forhåbentlig kan vi næste år alle fejre 1. maj i fællesskab, som vi kender det.


UNGDOMMENS DEMOKRATIHUS SLÅR DØRENE OP I KØBENHAVN
EFTER 5 ÅRS ARBEJDE FÅR UNGDOMMEN NU ET FÆLLES DEMOKRATIHUS I
KØBENHAVN. Ideen startede hos DSU København, og flere DSU’ere har også været drivkraft for projektet, som altså slog dørene op den 8. maj i Kødbyen. Huset skal være samlingssted for unge, som engagerer sig i politiske foreninger, fx ungdomspolitiske organisationer. Derudover skal det lægge op til tværpolitiske møder og samtale på tværs af standpunkter og danne ramme for demokratisk arbejde i fremtiden.
DSU HAR KICKSTARTET
FORÅRSKAMPAGNEN





DET HAR VÆRET SVÆRT AT VÆRE UNG UNDER CORONAKRISEN, OG DERFOR HAR DSU PÅBEGYNDT FORÅRSKAMPAGNEN
SAMMEN UD AF CORONA. Kampagnen skal sætte fokus på unges trivsel, når Danmark kommer ud på den anden side af krisen. Bevæbnet med mundbind og sprit og ledet af 13 ambassadører har DSU’ere landet over været på udendørs kampagner for at komme i dialog med unge. Målet har været at høre dem om hvilke udfordringer, de har haft under corona, og hvordan vi sammen kommer bedst ud på den anden side.

EN HYLDEST
til DSU’s afdelingsmedarbejdere



NÅR DU LÆSER BLADET HER ER DSU’S FORÅRSKAMPAGNE NÅET TIL VEJS ENDE, OG FORHÅBENTLIG HAR VI FÅET EN MASSE KONTAKTOPLYSNINGER FRA INTERESSEREDE UNGE
OG NYE MEDLEMMER AF DSU. DSU’s stærke kampagneindsats gennem foråret skyldes i særdeleshed DSU’s afdelingsmedarbejdere, der har knoklet løs i månedsvis. Derfor vil DSU’eren gerne sende en stor tak til DSU’s afdelingsmedarbejdere for deres indsats gennem en svær coronatid. Så tak til Anne Katrine Dalsgaard, Asbjørn Greve Frier, Mathias Kring Niebuhr og særligt Anne Pilgaard, som sprang hurtigt til, da DSU manglende en ny afdelingsmedarbejder i Jylland og på Fyn.
REDIGERET AF: