DSU’EREN
LARS OLSEN:
VAR DEN DANSKE UDGAVE AF DE GULE VESTE
FORFATTEREN LARS OLSEN ER EN MAND, SOM DE FLESTE PÅ VENSTREFLØJEN NOK FORBINDER MED KLASSEKAMP OG ET LANGT FORFATTERSKAB OM ULIGHED, ARBEJDERKLASSEN OG ET SKÆVT OG OPDELT DANMARK. DSU’EREN HAR BESØGT BOGAKTUELLE LARS OLSEN I HOLBÆK.
INTERVIEW AF
Mads Hvidbjerg Kristensen
Mia Fallentin
FOTOS AF
Stefan Cavalieri
SIDE 20
DSU’erens udsendte bliver budt inden for hos Lars Olsen en kølig regnvejrsdag i starten af maj. Det er kun to uger siden, at bogen ”Rige børn leger bedst” er udkommet, og den er blevet taget godt imod af anmelderne. I bogen kaster Lars Olsen og fire medforfattere over 244 velskrevne sider et tiltrængt lys på de klasseskel, der i mange år er vokset i Danmark. Samfundets top – overklassen og den højere middelklasse – er blevet både flere og rigere gennem de sidste tre årtier, mens arbejderklassen er blevet presset ud af de store byer. Forfatterkollektivet kortlægger blandt andet, hvordan København og Aarhusområdet tidligere var blandede byer med plads til både arbejder-, middelog overklasse. I dag er der stort set ingen sogne tilbage i de største danske byer, hvor arbejderklassen er talstærk.
ULIGHED I MANGE AF LIVETS FORHOLD I 2001 erklærede Anders Fogh Rasmussen klassekampen død fra Folketingets talerstol. Men ifølge Lars Olsen bliver der stadig ført klassekamp i Danmark. De forskellige samfundsklasser ser nemlig langt fra ens på det samfund, de er en del af: ”Vi har fået et øvre lag i samfundet, som ikke bare består af de ultrarige, men som består 5-10 % af befolkningen, som stikker af. De har fået større lønstigninger, og de er blevet flere. Gruppen er vokset. Man kan se, at de har nogle andre holdninger end den brede gruppe, og at de bor og lever nogle andre steder,” forklarer han. Særligt overklassen og den mest velaflagte del af den højere middelklasse har – ifølge bogen – helt andre prioriteter end den brede arbejder- og middelklasse. Fx mener 56 % af de rigeste danskere, at det er noget ”pjat” at tale om fattigdom i Danmark, mens hele 59 % er enige i, at vi ikke har råd til at opretholde velfærdsstaten i fremtiden. For danskere med en årsindkomst under 700.000 kr. gør det sig kun gældende for henholdsvis 26 % og 31 %.
