de store udstillinger med Thorvaldsen i fokus i Köln (1977), i Reykjavik (1982), i Rom (1989), i Nürnberg og Schleswig (1991-1992), i Warszawa og Krakow (1994), i Moskva (2011), i Stendal (2011) og i Milano (2019). Til alle udstillinger blev udgivet omfattende kataloger, hvori tegningerne også fik fyldig omtale. I 2015 blev muligheden for præsentation af Thorvaldsens tegninger på museet stærkt forbedret ved indretningen af en særlig montre, hvor der løbende kan vises et udvalg af dem. Endvidere er alle tegninger på museet i dag frit tilgængelige i høj opløsning på museets website via et onlinekatalog (www.kataloget. thorvaldsensmuseum.dk), der publicerer alle tegningerne med en mængde oplysninger og søgemulig heder. Museet bestræber sig på derudover i videst muligt omfang at være orienteret om de tegninger, der befinder sig i offentligt eller privat eje udenfor museet. Thorvaldsens tegninger i tiden efter Thorvaldsen Thorvaldsen opnåede ikke mindst i perioden ca. 1820 til ca. 1840 status som en af Europas største billedhuggere. Og især i hjemlandet Danmark fortsatte lovprisningen af hans kunst og af hans personlige egenskaber efter hans død den 24. marts 1844, hvor den i anden halvdel af 1800-tallet kunne nå helt usandsynlige højder. I Frankrig blev Thorvaldsens status som kunstner dog anfægtet allerede kort efter hans død.
Det begyndte med den franske billedhugger David d’Angers’ både præcise, men også kritiske udsagn om Thorvaldsen, der havde netop dødsfaldet som anledning.30 David d’Angers mente, at Thorvaldsen ”… underordnede den udtryksfulde Bevægelse under Linjernes Harmoni, at Anordningen af Linjerne laa ham meget mere på Hjærte end selve Udtrykket”. 31 D’Angers kritiserede altså Thorvaldsen for præcis det, som Thorvaldsen i en bevidst strategi havde tilstræbt: det ideale, almene og abstraherende udtryk, der sammenfatter og sublimerer det individuelle og det øjeblikkelige. Og gradvist begyndte den generelle kritik af Thorvaldsens værkers søgen efter det ideale udtryk at tage til over hele Europa, først og fremmest fra kritikere og kunstnere funderet i et mere naturalistisk kunstsyn.32 Den danske kritiker og skribent Georg Brandes, der om nogen havde et bredt og indsigtsfuldt europæisk udsyn, formulerede det således: ”Thorvaldsens Verdensry … naaede sin Højde ved hans Død i Begyndelsen af Fyrrene [1840’erne] og gik derefter i Evropa ned ad bakke med Jernbanefart. Allerede i slutningen af Halvfjerdserne betragtedes Thorvaldsen Evropa over snarere som en Hindring for, at Danmark kunde udvikle en original Billedhuggerkunst, end som en frugtbargørende Kunstner”. 33 Den overordnede kritik af Thorvaldsens skulpturer og relieffer
23
114923_thorvaldsens tegninger_.indd 23
26/10/2021 15.36
