Lille Vildmose

Page 24

24

NATURSYN ANNO 1945

LILLE VILDMOSE

”Opdyrkningen af de to store Vildmoser – Syd og Nord for Limfjorden – hører til de største og smukkeste af de økonomiske Fredens Opgaver, som det danske Samfund har løst mellem de to verdenskrige. Det er et Landvindingsarbejde af større Format, end der sædvanligvis forekommer her i vores lille Land. Fra udyrkede, uudnyttede og værdiløse Sumpe paa Tusinder af hektar, der som to store, kolde og vaade Svampe i høj Grad virkede hæmmende paa Plantevæksten i de omliggende Egne, er disse Arealer nu blevet til frodige Marker, hvor navnlig Græsmarkerne hvert Aar giver vældige Afgrøder. Ved Vandafledning og Sammenpresning er disse mægtige, værdiløse Svampe bleven til fortrinlig, brugbar Tørvejord, som – foruden i disse brændselsfattige Tider at have afgivet Millioner af Tørv af den bedste Kvalitet – udgør en Brændselsreserve, der maaske i Fremtiden kan blive af den allerstørste Betydning for Landet. I stedet for øde, golde, trøstesløse, ubeboede og nytteløse Sumpe, der hverken gav Beskæftigelse, Beboelse eller Værdier af nogen Art, er det nu bleven en travl Arbejdsmark – et Nybyggerland – hvor Tusinder af Bønder, Arbejdere og andre danske Borgere finder Beskæftigelse, Hjem og et forsvarligt Udkomme. I Stedet for milevide Strækninger, hvor der hverken fandtes Mennesker eller Dyr, ser man nu store Flokke af Heste og Kvæg græsse, og travle Mennesker færdes. Det er en Oplevelse for enhver – men navnlig for dem, der har set Vildmosen før Opdyrkningen – at se det Liv, der nu udfolder sig paa disse vidtstrakte Arealer. Det danske Samfund er megen Tak skyldig til Vildmosekommissionen, Statens Jordlovsudvalg og alle andre, som har bidraget til ved Vildmosernes Opdyrkning at gøre Danmark større. Den danske Rigsdag og Regering bør anerkendes for den Enighed, hvormed det store kostbare Projekt blev taget op og gennemført. Kastrup, i april 1945 Kr. Bording” Sådan skrev den tidligere socialdemokratiske landbrugsminister Kristen Bording i sit forord til bogen Vildmosearbejdet, der i 1945 blev udgivet af Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab.

112932_lille vildmose_r1_.indd 24

18/03/2021 11.31


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Lille Vildmose by Gads Forlag - Issuu