Skip to main content

Lille Vildmose

Page 1

BOGEN ER STØTTET AF LILLE VILDMOSE NATURFOND

112932_lille vildmose_r1_.indd 2

18/03/2021 11.30


LILLE VILDMOSE VILDMOSEN DER BLEV VILDERE

JA N S K R I V E R

112932_lille vildmose_r1_.indd 3

18/03/2021 11.30


LILLE VILDMOSE Vildmosen der blev vildere © Jan Skriver og Gads Forlag A/S, 2021 Forlagsredaktion: Henrik Sebro Tekstredaktion: Anette Stoffersen Omslag: Lene Nørgaard, Le Bureau Illustration forside: Foto Jan Skriver Kort på indersiden af omslaget: Videnskabernes Selskabs kort over Lille Vildmose (1791). Copyright SDFE Moderne kort over Lille Vildmose af tegner og maler Jens Gregersen Grafisk tilrettelæggelse: Lene Nørgaard, Le Bureau Repro: Narayana Press, Gylling Tryk og indbinding: Narayana Press, Gylling 978-87-12-06520-3 1. udgave, 1. oplag Printed in Denmark 2021 Alle billeder i bogen er taget af forfatteren, bortset fra følgende: s. 113 Torben Jensen, s. 205 Jan Herkert Pedersen, s. 217 Thomas Kjelds, s. 443, 444, 533 Helge Sørensen, s. 489, 492, 493 Jørgen Lissner, s. 504 Emily Hartop og s. 507, 509, 512, 513 Jørgen Peter Kjeldsen. Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

112932_lille vildmose_r1_.indd 4

18/03/2021 11.30


Tilegnet min far Niels Chr. Skriver Selv om man er født i Barmer, kan man godt skrive om kongeørne.

112932_lille vildmose_r1_.indd 5

18/03/2021 11.30


112932_lille vildmose_r1_.indd 6

18/03/2021 11.30


INDHOLD

FORORD

10

NATURSYN ANNO 1945

24

NATURSYN ANNO 2020

28

BEGYNDELSEN

32

HØJMOSERNE

38

SPORSKIFTE 62 SØERNE 104 VANDFUGLENE 136 NATURSKOVENE

172

STORVILDTET

218

RÅDYRET

244

KÆMPERNE 252 KØDÆDERNE 272 FORÅRET 296 SOMMEREN 330 EFTERÅRET 346 VINTEREN 364 ØRNERIGET

388

STORFUGLENE 410

112932_lille vildmose_r1_.indd 7

SMÅFUGLENE

442

PADDERNE

466

KRYBDYRENE

478

EDDERKOPPERNE

486

INSEKTERNE

498

NABOLAGET

518

EFTERSKRIFT

536

LITTERATUR

540

MUNDTLIGE KILDER

542

18/03/2021 11.30


8 LILLE VILDMOSE

Den lille, men vilde

112932_lille vildmose_r1_.indd 8

De kalder den lille, men det er dog den største. Selv om landet ligger lavt, er det en højmose. Der er bjerge lige ved hånden. De hedder Mulbjerge. Der færdes kratluskere herude, og i nabolaget er der kridtluskere. Urfuglen er gået i stå i mosens land. Men der er brushøns på træk og med masser af brus. I søerne er der skestorke på søbemad. Og vadefugle på stylteben. Vi holder mest af det lokale bryg af mærket Mosekone. Bævreaspen bævrer nervøst, for måske er bæveren på vej. Gravkøerne har kælvet gravkalve for sidste gang. I stedet er der kommet elgkøer. Efter dem kom bilkøerne. Miljøet i mosen er surt, men det er en stor glæde at være herude. For mange er mosen et fast holdepunkt. Også selv om den gynger. Og nu står solen op over Kattegat, rutineret som den er. Imens kryber mosekonen tilbage, hvor hun kom fra. Så nu er scenen din.

18/03/2021 11.30


9

E F T E R 2 5 6 T Ø R R E Å R KO M B I R K E S Ø T I L B A G E

18/03/2021 11.30

112932_lille vildmose_r1_.indd 9


10 LILLE VILDMOSE

FORORD

De gamle vandfyldte graverender genspejler fouragerende skestorke og sølvhejrer. Kæmpestore elge gennembryder pludselig siv og buskads, mens kongeørnen får hundredvis af viber, ryler, bekkasiner og hvidklirer til at lette over Birkesø. En flok traner danser i aftensolen. Lille Vildmose er alt det modsatte af den alarmerende biodiversitetskrise, som kloden og Danmark står midt i. Her i et hjørne af Jylland har naturen fået førsteret, og den har betalt mangfoldigt tilbage med en eksplosion af betagende liv og enestående naturoplevelser for os besøgende. Men sådan har det ikke altid været. I 1700-tallet blev flere af Lille Vildmoses søer udtørret til landvindingsprojekter, og det fortsatte i mange år. I 1940’erne beskrev den daværende socialdemokratiske landbrugsminister Kristen Bording endnu et opdyrkningsprojekt som en triumf over de ”udyrkede, uudnyttede og værdiløse sumpe”. Sammen med vandet blev mosen drænet for naturværdier, hvilket var helt i tråd med natursynet i midten af det forrige århundrede. Naturen havde ingen selvstændig værdi og skulle både bekæmpes og gøres nyttig. Selv om alle opgørelser over den danske natur her knap hundrede år senere viser, at vores natur stort set er i frit fald, har vi uendeligt svært ved at fralægge os dette nyttesyn. Derfor rammer denne bog direkte ind i den højaktuelle debat om naturens selvstændige berettigelse. Forfatterens store kærlighed til og dybe indsigt i den gamle moses hemmeligheder og dens lange og fantastiske historie, gør Lille Vildmose – Vildmosen der blev vildere til en stærk og vigtig fortælling om årsagerne til nutidens biodiversitetskrise. Men samtidig giver bogen os også opskriften på løsningerne. For takket være Aage V. Jensen Naturfond er Lille Vildmose et lysende stærkt fyrtårn i den genforvildning af naturen, som nu debatteres. Mosen er et mønster­

112932_lille vildmose_r1_.indd 10

18/03/2021 11.30


11

E F T E R 2 5 6 T Ø R R E Å R KO M B I R K E S Ø T I L B A G E

18/03/2021 11.30

112932_lille vildmose_r1_.indd 11


12

Forrige side / Fredningen af Lille Vildmose satte en stopper for dræningen af de tidligere højmoseflader, hvor der blev gravet spagnum. I løbet af kort tid blev gravebanerne fyldt med vand, og på få år skød vegetation op, mens store flokke af vadefugle som viber indfandt sig.

LILLE VILDMOSE

Denne side / I årtier blev dette område brugt til industriel indvinding af spagnum til brug i gartnerier og haver. I dag er det et vådområde på vej mod sin oprindelige højmosenatur beriget med ynglende grågæs, rørhøge, rørdrummer og et væld af vandfugle.

eksempel på, hvordan vi stopper tabet af biodiversitet ved helhjertet at give naturen sin egen plads. Plads til at eksistere i sin egen ret – ryddet for vores evindelige kræmmermentalitet. Det 76 kvadratkilometer store naturområde trækker besøgende til fra nær og fjern, men Lille Vildmose er ingen zoologisk have. Tværtimod er den så vild, at den igen rummer noget af landets ypperste natur. Ikke alene er naturen vendt stærkt tilbage i Lille Vildmose. Ved at genoprette de naturlige vandstande i mosen bidrager den storslåede natur også til at tilbageholde enorme mængder CO2 og viser dermed, hvor ekstremt vigtig en forbundsfælle naturen kan være, når den får lov til at være vild og fri. Den nordjyske højmose er udpeget som internationalt Ramsarområde og er den første på listen, hvor kriteriet for udpegningen tager afsæt i en positiv effekt på klimaet. Lille Vildmose – Vildmosen der blev vildere er således et særdeles værdifuldt og tiltrængt bidrag til naturdebatten herhjemme, men også i sig selv en helt igennem fantastisk og dramatisk fortælling om vores natur gennem tiderne. Jeg håber inderligt, at bogen kommer til at ligge på natbordene hos alle dem, der skal træffe beslutninger om fremtidens naturforvaltning og hos alle dem, der elsker den danske natur.

Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

112932_lille vildmose_r1_.indd 12

18/03/2021 11.30


13

112932_lille vildmose_r1_.indd 13

18/03/2021 11.30


112932_lille vildmose_r1_.indd 14

18/03/2021 11.30


15

Modsatte side / Elge færdes jævnligt på balkerne, som de tørre aflange mellemrum, der deler de våde gravebaner, kaldes. Verdens største hjort æder blade, bark og kviste af buske og træer. På den måde er de store hjorte med til at forebygge, at mosen springer i skov. Denne side / Birkesø er blevet de tusinde vandfugles hovedsæde i Lille Vildmose. I perioder fisker og raster flokke af skarver ved søen, mens der året rundt ses sølvhejrer nær søbredden. Havørnen jager dagligt, enten menuen står på gås, svømmeand, vadefugl eller måge. FORORD

112932_lille vildmose_r1_.indd 15

18/03/2021 11.30


16 LILLE VILDMOSE

DEN LANGE VEJ MOD HØJMOSE

Lærkerne sang, mens humlebierne brummede om kap med en helikopter i lav, målrettet flugt. Det var en tør og lun dag i april 2009. Fra Grønvej kunne man denne forårsdag se en gravko med appetit på mosen og to støvsugere fra Pindstrup Mosebrug suge af alle hestekræfter, mens skyer af brunt spagnumstøv hvirvlede op som tyk røg fra en bunke brændende halm. Nogle hundrede meter længere mod vest fløj helikopteren i fast rutefart med træplader og spunsvægge, der snart skulle bankes ned i Portlandmosen langs Ny Høstemarkvej. En epoke var ved at rinde ud, mens en anden var ved at begynde. Tørvegravningens og spagnumproduktionens sidste kapitel blev skrevet langs Grønvej, mens der samtidig i nabolaget blev slået op på de første sider i den store bog om naturens genskabelse af højmoserne i Lille Vildmose. Mens maskinerne fra Pindstrup Mosebrug gravede og støvsugede industriens sidste lag fra den drænede højmose, fløj helikopteren af sted for at forberede fastholdelsen af det vitale vand i området. Der var sat en dato på et stop for produktionen af spagnum i Lille Vildmose, der er Danmarks største højmose og en af de største i det nordvesteuropæiske lavland. Det skete, da Lille Vildmose efter næsten to årtier med forslag, diskussioner, forhandlinger og aftaler blev fredet i 2007. Der var tale om danmarkshistoriens største fredning af et landområde. Intet mindre. I runde tal 7700 hektar. Et område cirka på størrelse med Fanø. Fredningen banede vejen for en genskabelse af den tabte våde natur. Eller rettere: fredningen banede adskillige naturvenlige veje, som denne bog vil lede sine læsere ud ad. For eksempel genskabelsen af Birkesø, fældning af skov, hegning og udsætning af elge. Alt sammen for at give mangfoldigheden og artsrigdommen et løft og for at forberede åbne vidder med højmose så langt øjet rækker.

112932_lille vildmose_r1_.indd 16

18/03/2021 11.31


17

E F T E R 2 5 6 T Ø R R E Å R KO M B I R K E S Ø T I L B A G E

18/03/2021 11.31

112932_lille vildmose_r1_.indd 17


18 LILLE VILDMOSE 112932_lille vildmose_r1_.indd 18

18/03/2021 11.31


Modsatte side / En levende højmose i pagt med sin sande natur skal ikke støve, den skal svuppe af vand. Fredningen banede vejen for et kursskifte fra produktion af spagnum til genopretning af tabt natur. For at nå målet blev hundredvis af spunser fløjet og sejlet ud til udvalgte steder, hvor de blev banket ned i grøfter og afløb som stopklodser for nedbøren. I samme omgang blev flere kilometer vandtætte membraner lagt ud i flere etaper, så vandet kunne blive i mosen.

DEN LANGE VEJ MOD HØJMOSE

112932_lille vildmose_r1_.indd 19

Der bliver i denne bog tale om en lang rejse ad flere veje mod en genskabt højmose. Resultaterne af indsatsen vil vise sig over generationer. Men de første skridt på vejen mod målet er taget. Fredningen medførte, at et industriområde fik en ny kurs mod natur. Den 1. april 2011 var det slut med at dræne, grave og støvsuge spagnum. Højmosens våde natur skulle derefter igen have førsteret. Vand er liv. Dræning er undergang og død i en højmose. Så enkelt er det. Det gode er, at en højmose er i stand til at hele sig selv, hvis bare vandet fra nedbøren får lov til at blive i området. I årtier havde Lille Vildmoses oprindelige natur lidt under tørvegravning og tidligere tiders målrettede forsøg på at lede vandet ud af mosen ved hjælp af dybe grøfter og kanaler. Nu skulle mange hundrede plader lavet af vandfast krydsfiner sætte en stopper for en del af tabet af det livgivende regnvand. Ved hjælp af helikopteren blev plader, der hver vejede 70 kilo, fløjet ud og kastet ned på GPS-afmærkede positioner i udkanten af de gyngende moseflader. Efterfølgende blev de miljøgodkendte træplader, der hver målte tre gange 1,5 meter, banket ned i grøfterne som barrierer for tilløbene af overfladens vand til grøfterne. I 2008 var der sidst på året fløjet tilsvarende plader ud på samme vis i Høstemark Mose og Tofte Mose, hvor de blev banket ned som stopklodser for udsivende vand. I 2009 stod Portlandmosen for tur på en stille dag i april. Både træplader og særligt designede smalle spunsvægge blev transporteret ud til strategiske punkter på mosefladen, hvor de kort efter blev banket på plads, så mosen kunne komme til at svuppe i stedet for at knase. Genopretningen af mosens våde natur bød på hårdt manuelt arbejde, for tunge maskiner går ikke an i det bløde, sårbare moselandskab. En tonstung traktor ville rive højmosens sarte plantetæppe i stykker og lave dybe spor, som måske i århundreder ville kunne ses som ar i terrænet. Derfor blev helikopteren valgt som transportmidlet over alle. Og den kom i bogstavelig forstand som sendt fra himlen for mosens natur. Da helikopteren havde dumpet pladerne, rykkede et sjak af seje skovarbejdere ud for ved hjælp af motorsave og mukkerter at hjælpe dem gennem det øverste lag tørv og rodnet af birk eller dværgbuske. Derpå blev pladerne banket godt en meter ned i mosens grøfter. I alt 250 vandfaste krydsfinerplader placeret på nøje udvalgte steder skulle få vandstanden til lokalt at stige med 20-25 centimeter. Derpå vil den højere vandstand give sphagnummosserne bedre mulighed for at vokse, så de lag for lag kan bygge mosen op igen. I løbet af nogle årtier vil pladerne gå i opløsning, men i mellemtiden vil grøfterne være groet så meget til, at vandet vil blive i højmosen i stedet for at løbe mod Limfjorden eller Kattegat. En højmose er en kæmpemæssig levende svamp i landskabet, der udelukkende får sit vand fra nedbøren og ikke fra grundvandet, som det er tilfældet med mange andre våde typer af terræn. I Lille Vildmose er svampen bygget op af sphagnummossernes vokseværk gennem cirka 1500 år. I mosens storhedstid i begyndelsen af 1700-tallet – før de første dræninger begyndte – strakte landskabets dyngvåde svamp sig godt 15 kilometer fra nord til syd og 5 kilometer fra øst til vest. Da genopretningen af den tabte mosenatur begyndte i 2008 og 2009, var kun cirka 40 procent af den oprindelige højmose i Lille Vildmose

19

Forrige side / Mens spagnumindustrien i det tørre terræn støvsugede tørvemateriale, blev der fløjet plader ud, der skulle få vandet til at blive i mosen, så nye tørvelag kunne bygges op.

18/03/2021 11.31


20 LILLE VILDMOSE

tilbage. Men denne rest af oprindelig dansk natur skulle nu have mulighed for at udfolde sig som i mosens storhedstid. Da de første skridt på den lange rejse mod højmose blev taget, var der langs mosens yderkanter tydelige spor af dræninger, der var lavet af hensyn til landbrugsinteresser og tørveindvinding. Grøfterne bevirkede, at vandet langsomt og næsten umærkeligt sivede ud af højmosen, der i stigende grad var i risiko for at falde sammen og miste sin værdi. Alene fra Tofte Mose blev vandet i årtier ledt ud af højmosen via 80 grøfter, inden afvandingen blev stoppet i 2008. Langs vestsiden af Tofte Mose er der mange steder en højdeforskel på totre meter fra overfladen af den bevarede højmose og ned til overfladen i Haslevgårde Å, der afvander landbrugsarealerne vest for mosen. Afgravning og dræning har gennem årtier skrællet så mange lag af den oprindelige højmose, at det vestlige nabolag af Tofte Mose ligger synligt lavere end den vidtstrakte moseflade mod øst. Kun en høj vandstand kan sikre det åbne landskab, der er karakteristisk for en aktiv, sund og levedygtig højmose. Når en højmose bliver drænet og tør, vandrer birken ind og stjæler lyset. Mosen springer i skov. Når det sure vand i den næringsfattige mosenatur med vandstandshævningerne stiger og får frit spil, kan birken derimod ikke trives. Da vil Lille Vildmoses åbne vidder vinde kampen om landskabets fremtræden og de storladne udsigter. Og det er præcis, hvad hele øvelsen går ud på.

112932_lille vildmose_r1_.indd 20

Denne side / Under stien, der ses som en lys streg til højre i billedet, ligger en vandtæt membran. Kort efter at membranen under stien, der fører ud til Rovfugletårnet, var etableret, begyndte vandet at træde frem i terrænet. Modsatte side øverst / Takket være den vandtætte membran er der opstået vandområder, der tiltrækker ynglende hættemåger, lappedykkere og svømmeænder. Odderen har fået nye jagtmarker, og guldsmedene har kvitteret med fremgang. Modsatte side nederst / Plader af vandfast krydsfiner er fløjet ud og banket ned i de grøfter, som set fra luften tegner lige streger på mosens flade. Med tiden vil vand og vokseværk udviske vidnesbyrdene om tidligere tiders hårdhændede behandling af mosens natur. Næste opslag / Sådan så der ud en majdag i 2008 over Purker Fenner syd for Vildmosevej med udsigt til Kattegat i øst. Birkesø øverst til højre i billedet var drænede græsfenner og fortsat en drøm i det fjerne. Den blev genskabt i 2017.

18/03/2021 11.31


21 DEN LANGE VEJ MOD HØJMOSE

112932_lille vildmose_r1_.indd 21

18/03/2021 11.31


22 LILLE VILDMOSE 112932_lille vildmose_r1_.indd 22

18/03/2021 11.31


23

E F T E R 2 5 6 T Ø R R E Å R KO M B I R K E S Ø T I L B A G E

18/03/2021 11.31

112932_lille vildmose_r1_.indd 23


24

NATURSYN ANNO 1945

LILLE VILDMOSE

”Opdyrkningen af de to store Vildmoser – Syd og Nord for Limfjorden – hører til de største og smukkeste af de økonomiske Fredens Opgaver, som det danske Samfund har løst mellem de to verdenskrige. Det er et Landvindingsarbejde af større Format, end der sædvanligvis forekommer her i vores lille Land. Fra udyrkede, uudnyttede og værdiløse Sumpe paa Tusinder af hektar, der som to store, kolde og vaade Svampe i høj Grad virkede hæmmende paa Plantevæksten i de omliggende Egne, er disse Arealer nu blevet til frodige Marker, hvor navnlig Græsmarkerne hvert Aar giver vældige Afgrøder. Ved Vandafledning og Sammenpresning er disse mægtige, værdiløse Svampe bleven til fortrinlig, brugbar Tørvejord, som – foruden i disse brændselsfattige Tider at have afgivet Millioner af Tørv af den bedste Kvalitet – udgør en Brændselsreserve, der maaske i Fremtiden kan blive af den allerstørste Betydning for Landet. I stedet for øde, golde, trøstesløse, ubeboede og nytteløse Sumpe, der hverken gav Beskæftigelse, Beboelse eller Værdier af nogen Art, er det nu bleven en travl Arbejdsmark – et Nybyggerland – hvor Tusinder af Bønder, Arbejdere og andre danske Borgere finder Beskæftigelse, Hjem og et forsvarligt Udkomme. I Stedet for milevide Strækninger, hvor der hverken fandtes Mennesker eller Dyr, ser man nu store Flokke af Heste og Kvæg græsse, og travle Mennesker færdes. Det er en Oplevelse for enhver – men navnlig for dem, der har set Vildmosen før Opdyrkningen – at se det Liv, der nu udfolder sig paa disse vidtstrakte Arealer. Det danske Samfund er megen Tak skyldig til Vildmosekommissionen, Statens Jordlovsudvalg og alle andre, som har bidraget til ved Vildmosernes Opdyrkning at gøre Danmark større. Den danske Rigsdag og Regering bør anerkendes for den Enighed, hvormed det store kostbare Projekt blev taget op og gennemført. Kastrup, i april 1945 Kr. Bording” Sådan skrev den tidligere socialdemokratiske landbrugsminister Kristen Bording i sit forord til bogen Vildmosearbejdet, der i 1945 blev udgivet af Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab.

112932_lille vildmose_r1_.indd 24

18/03/2021 11.31


112932_lille vildmose_r1_.indd 25

18/03/2021 11.31


112932_lille vildmose_r1_.indd 26

18/03/2021 11.31


27

Forrige side / Efter kølige nætter om efteråret kunne spagnumfelterne i daggryet dampe i takt med at solen varmede landet op. Modsatte og denne side / I årtier blev der i Lille Vildmose gravet tørv til brændsel, men højmosens gamle plantemateriale blev med tiden afløst af olie som energikilde. I stedet opstod en produktion af spagnum, der blev udvundet i store brune landskabsflader i Mellemområdet. Det oprindelige plantetæppe blev revet af moseområderne, hvorpå der blev drænet og gravet grøfter, så maskiner kunne køre.

N AT U R S Y N A N N O 1 9 4 5

112932_lille vildmose_r1_.indd 27

18/03/2021 11.31


28 LILLE VILDMOSE

NATURSYN ANNO 2020

"Genopretningen af den tabte natur i Lille Vildmose hører til de mest ambitiøse og storslåede projekter i det danske landskab i nyere tid. Vildmosens egen natur viser vejen og understreger, at det aldrig er for sent at bygge op, hvad der er revet ned. Det er aldrig for sent at skifte kurs, inden sandbunden er nået, og højmosen er væk for altid. Fra drænede, nøgne flader uden fugls føde er store dele af Lille Vildmose på vej mod ny vital højmose med vokseværk. Vandet fra nedbøren får igen lov til at bygge den alt for hårdt opvredne og sønderrevne svamp af sphagnummosser op. En odyssé mod naturens egen storhed som i fordums dage er indledt. Skilte med ”Adgang forbudt” og ”Brandfare” er afløst af et velkommen til vildmosens våde natur, som byder publikum inden for i et univers af levende moseland. I dag færdes tusinder af naturinteresserede fra nær og fjern i Lille Vildmose, mens de glæder sig over at opleve mægtige ørne jage og se en kronhjort eller en elg. Naturen har igen fået førsteprioritet i Lille Vildmose, der er et klenodie i dansk natur på linje med Skagens Gren og Møns Klint. Og hvem kunne dog forestille sig et cementstøberi på Grenen eller et kalkværk på klinten? Nej, vel. Nye erkendelser, større bevidsthed om natur og miljø og fredning af truede landskaber påvirker i dag samfundets overordnede kurs, mens tidens natursyn bidrager med indholdet undervejs. I 1986 banede iltsvind og døde hummere i Kattegat vejen for nationale vandmiljøplaner, som har gjort vores fjorde og havområder renere, selv om der endnu er lang vej til stabile tilstande i det marine miljø. Erkendelsen af at miljøet i Danmark stod i gødning til halsen, mens rigdommen af arter var truet, skabte grobund for naturgenopretninger, der både skulle modvirke tabet af kulturlandskabets næringsstoffer og genskabe naturrigdommen. Skjern Å

112932_lille vildmose_r1_.indd 28

18/03/2021 11.32


29

E F T E R 2 5 6 T Ø R R E Å R KO M B I R K E S Ø T I L B A G E

18/03/2021 11.32

112932_lille vildmose_r1_.indd 29


30 LILLE VILDMOSE

fik fjernet sine lænker, så den kunne sno sig som i fordums dage, og Jyllands næststørste sø, Filsø, piblede frem af kornmarker, mens nye engsøer og vådområder fik plads i mange danske lavbundsområder, hvis tid i dyrkningens tjeneste var udløbet. Næst efter Bangladesh er Danmark verdens mest opdyrkede land. Mere end 60 procent af det danske landskab er under plov. Her dyrker landbrugsindustrien primært korn, majs, raps, roer og græs. I en tid, hvor klimaforandringer truer den verden og det liv, vi kender, er vand på tørvejord et af midlerne til at bremse udslippet af CO2, som øger drivhuseffekten. Lille Vildmose yder sit bidrag i kampen for klimaet og er med til at gøre Danmark større. Naturmyndighederne, Aage V. Jensen Naturfond og EU bør anerkendes for den enighed, hvormed det kostbare projekt i Lille Vildmose er sat godt i vej. Med vand og velvilje skal man moseland bygge.

Forrige side / Syd for Høstemark Skov og Mose er de vandfyldte gravebaner blevet ynglested for blandt andet sangsvane, grågås og vandrikse. Elge og krondyr holder ofte til i krattene, hvorfra gøge kukker om sommeren. Denne og modsatte side / Mosehornuglen jager, og tranerne trompeterer i deres nye land. I takt med naturgenopretningen er antallet af ynglefugle mangedoblet i Lille Vildmose, og artsrigdommen har taget et kvantespring fremad.

Birkesøvej, Lille Vildmose i maj 2020 Jan Skriver" Sådan skrev denne bogs forfatter en tidlig forårsmorgen under arbejdet med denne bog.

112932_lille vildmose_r1_.indd 30

18/03/2021 11.32


31 N AT U R S Y N A N N O 2 0 2 0

112932_lille vildmose_r1_.indd 31

18/03/2021 11.32


BEGYNDELSEN

112932_lille vildmose_r1_.indd 32

18/03/2021 11.32


112932_lille vildmose_r1_.indd 33

18/03/2021 11.32


34 LILLE VILDMOSE

FRA HAV OVER SUND TIL SUMP OG HØJMOSE

Målt med geologiske alen er Lille Vildmose et meget ungt landskab, og var det ikke for de seneste århundreders hårdhændede udnyttelse af områdets naturgivne råstoffer, ville man kalde terrænet for det rene jomfruland. Mosens nyere historie tager sin begyndelse for cirka 7000 år siden i Litorinahavet, stenalderens hav, der dækkede størstedelen af det Nordjylland, vi kender i dag. Hele den nordlige del af Jylland var et ørige, der på flere måder lignede nutidens Sydfynske Øhav i en mere vindpåvirket udgave. Stenalderhavets brænding ramte kysten ved Mulbjerge, der lå som en af områdets største bakkeøer ud mod det havområde, som senere blev døbt Kattegat. Også Tofte Bakke, hvor bøgene i dag knejser med kroner ud mod højmosen, og havørnen har sin rede, var en ø i Litorinahavet, som skyllede ind i talrige bugter og vige. Kysten mod øst var dengang uregelmæssig og ikke den boulevard af sandstrande og revler, som i dag byder badegæster velkommen i en lige linje fra Als over Øster Hurup til Dokkedal. Bølgerne skyllede forbi bakkeøerne og ramte de stejle skrænter ved Smidie og Kongerslev med de millioner år gamle hvide lag af kridt, der er aflejringer af skaller fra forhistoriske mikroorganismer i et tropisk hav. Som tiden gik, hævede landet sig millimeter for millimeter op af Litorinahavet. I årtusinder havde en kilometertyk kappe af is tynget Nordjylland i en grad, så landet lå under havets overflade. Da temperaturen steg, så isen smeltede og forsvandt fra Danmark for cirka 15.000 år siden, begyndte den landhævning, som fortsat finder sted under vores fødder, uden at det dog fører til rystelser og skælven. Først udviklede et sund sig vest for Mulbjerge. Sundet strakte sig fra Als mod syd til det farvand, vi i dag kender som Mariager Fjord, og mod nordvest til Limfjorden. Men sundet eksisterede kun i kort tid. I takt med landhævningen blev det åbne salte vand med forbindelse til havet til en lukket lagune af

112932_lille vildmose_r1_.indd 34

Da sphagnummosser indfandt sig i det rolige, ferske vandmiljø, overtog de søens flade og ­byggede gennem århundreder højmosen op.

18/03/2021 11.32


112932_lille vildmose_r1_.indd 35

18/03/2021 11.32


36

Denne og modsatte side / I løbet af få år er vidtstrakte skove af tagrør vokset op, fordi vandet er kommet tilbage. Med tiden vil en permanent høj vandstand give sphagnummosser mulighed for at overtage større landskabsflader med højmose. Og frøer er med på rejsen.

LILLE VILDMOSE

brakvand, som igen gennem århundreder udviklede sig til en fersk sø, hvis bredder og vandflade for henved 2000 år siden gradvist begyndte at blive bevokset med tagrør og andre sumpplanter. Begunstiget af nedbøren udviklede hele søområdet sig til en rørsump, der efterhånden blev mere næringsfattig. Mosevandet blev også mere surt, og disse forhold stimulerede sphagnummossernes vækst. Kursen mod højmose var sat. I perioden omkring 600-800 år efter vor tidsregning var området præget af en tæt sphagnumvegetation, der var begunstiget af en klimaperiode med store mængder nedbør. Mosen har da været meget våd, næsten som en hængesæk. Omkring 800 år efter vor tidsregning ændrede vegetationen sig, og hedelyng, klokkelyng, tue-kæruld, soldug og andre af højmosens karakteristiske blomsterplanter vandrede ind og klædte mosen i de farver, vi forbinder den med i dag. De seneste cirka 1200 år har højmosens vegetation været uden kontakt til grundvand. Kun regn, sne og slud har sørget for vand til mosens vækst.

112932_lille vildmose_r1_.indd 36

18/03/2021 11.32


37 BEGYNDELSEN

112932_lille vildmose_r1_.indd 37

18/03/2021 11.32


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Lille Vildmose by Gads Forlag - Issuu