5. Diskussion - videre forskning Med en belysning af hvad deltagerne oplever, og hvordan de udvikler sig på baggrund af deltagelse i en sports camp, er det ydermere en hensigt med denne afhandling at få en større forståelse for praksissen sports camp. En forståelse, der tilmed åbner op for en videreudvikling af indsatsens praksismetoder og teoretiske og praktiske rammer. Med udgangspunkt i studiernes fund og diskussioner, vil der i det følgende blive åbnet op for nye perspektiver, der kan være interessante og relevante at forfølge fremadrettet.
5.1 Kan >< Tør I de forskellige studier er det blevet tydeligt, at deltagernes begrænsninger ikke blot har været en afspejling af manglende motoriske eller kognitive færdigheder, hvilket typisk har været adresseret som kerneudfordringerne for mennesker med CP’s funktionsevne (Rosenbaum et al., 2007). Hvad der derimod synes at være afgørende i de fleste tilfælde, er at deltagerne har fået skabt en selvopfattelse og en fortælling omkring deres funktionsevne, der har udviklet en mistillid til egen formåen og hermed udviklet en frygt for at handle. En dybtliggende kropslig tvivl og mistro, der også fremhæves i studier, der undersøger mennesker med CP’s oplevelse af dem selv (Sandström, 2007; Martiny, 2015, Brunton & Bartlett, 2013; McLaughlin & Coleman-Fountain, 2014;). Deltagernes modstand mod deltagelses- og forandringsprocesser kan således ses som overvejende at være et udtryk for en lav self-efficacy (Bandura, 1977; 1997). Dette bevirker således at de udfordringer deltagerne møder i mange tilfælde vil blive opfattet som potentielle trusler, hvorfor flere som udgangspunkt vælger at undvige de pågældende aktiviteter eller situationer. I langt de fleste tilfælde på campen, er deltagernes største barriere således ikke relateret til at de objektivt set ikke kan handle, men at de ikke tør handle, fordi de forudsiger worst-case-scenarier. Det er således ikke kun færdigheder eller mangel på samme, der er rammesættende for, hvordan deltagerne agerer. Det er i mindst lige så høj grad frygten for, hvad de potentielle sociale, emotionelle og fysiske konsekvenser for deres handlinger kan medføre, der er determinerende. I relation til de konstruktioner (preferences, activity competences og sense of self), der ifølge Imms mfl. (2016), er relateret til mennesker med funktionsnedsættelsers deltagelse, understreger empirien blot aktualiteten af at mennesker med CP får rum til at styrke deres ’sense of self’, så de kan få opbygget en selvsikkerhed og beslutsomhed, der kan støtte dem i at begive sig ud i udfordrende situationer.
81
