100 år med Dansk Kirke i Sydslesvig Interview med Sydslesvigprovsten med tak til Haderslev Stift I år fejrer Dansk Kirke i Sydslesvig (DKS) 100 år. Forholdet mellem grænselandets kirker er gået fra at været præget af sproglig og kulturel rivalisering, til i dag at være en overordentlig, respektfuld og givende relation. Men DKS er, ligesom den tyske kirke, også udfordret af nutidens verdsliggørelse og traditionstab. Den danske folkekirke i Sydslesvig havde egentlig 100-års fødselsdag d. 13. maj 2021, hvor en storstilet fejring desværre måtte aflyses på grund af corona. I stedet blev fejringen udskudt til søndag d. 26. september 2021 på A.P. Møller Skolen. Det har ikke været muligt at holde festgudstjenesten i Helligåndskirken i Flensborg på grund af de tyske coronarestriktioner. Blandt de inviterede gæster var bl.a. H.K.H. Prinsesse Benedicte, generalkonsul i Flensborg, Kim Andersen, en række politikere fra Folketingets Kirkeudvalg og Sydslesvigudvalget samt repræsentanter fra mindretallets organisationer og Nordkirche, den evangelisk-lutherske kirke i Nordtyskland. - Kendetegnet for DKS gennem de sidste 100 år er, at det altid har været en forandringens tid - men vilkårene for forandringerne har været forskellige og præget af markante begivenheder. Grundstenen for fødslen af DKS var folkeafstemningen i 1920, men Anden Verdenskrig førte også til ændrede vilkår for kirkelivet i grænselandet. Hovedparten af de danske menigheder i Sydslesvig er opstået efter Anden Verdenskrig, hvor man gerne ville markere og udtrykke sit danske tilhørsforhold, forklarer provst i DKS, Hasse Neldeberg Jørgensen.
Foto: Tim Reidiger og Flensborg Avis
DANSKE GUDSTJENESTER SIDEN 1588 Der har været danske gudstjenester i Flensborg siden 1588, hvor bystyret i Flensborg besluttede at oprette et dansksproget præsteembede i Helligåndskirken. Kirken var en del af den tyske kirke frem til 1997, hvor den blev overdraget til Dansk Kirke i Sydslesvig af Nordelbische Kirche. I midten af 1800-tallet prægede rivaliseringen mellem danske og tyske nationale modsætninger både folkesprog og kirkesprog. Første og senere Anden Verdenskrig rykkede ved rammerne for det danske kirkeliv i Sydslesvig, og ikke mindst tiden op til afstemningen i 1920 første til en opblomstring af dansk nationalisme.
menigheder. I 1921 blev ”Den danske menighed i Flensborg” oprettet, som blev tilknyttet Dansk Kirke i Udlandet og dermed Den Danske Folkekirke. Efter 1945 voksede de danske menigheder og dækker i dag fra Rendsborg i syd til Ejdersted i vest. I anledning af 100-året har DKS og Historisk Samfund for Sønderjylland udgivet en bog, som kan bestilles hos sidstnævnte via mail: hssdj@hssdj.dk eller telefon: 7462 4683 til kr. 198,-.
Da Slesvig blev delt efter afstemningen i 1920, forhandlede Dansk Kirke i Udlandet (i dag Danske Sømands- og Udlandskirker), den tyske kirke og Kirkeligt Samfund om oprettelsen af frie, danske
SYDSLESVIG 11
