NYT
Nr. 3 - November 2021 - 18. årgang
FÆLLESSKAB 100 år i Sydslesvig | Med på vandretur | Hvidstengruppen og præsten
Forankring og fællesskab Tekst: Anne E. Jensen, formand DSUK Foto: Anne Meldgaard
Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK) bringer folkekirken ud i verden, så danskere i udlandet kan opleve forkyndelse på eget sprog og blive kirkeligt betjent ved højtider, dåb, konfirmation, vielser og begravelser. De er et fast holdepunkt og samlingspunkt. DSUK, der udsender præster og andre medarbejdere til kirkerne ude, er forankret i folkekirken. Den øverste myndighed i DSUK, repræsentantskabet, består af repræsentanter fra menigheder i den danske folkekirke samt repræsentanter fra kirkerne ude. Så folkekirken er den demokratiske forankring af DSUK.
NYT udgives tre gange årligt af: Danske Sømandsog Udlandskirker Oplag | 8.500 eksemplarer ISSN 1603-6689 Danske Sømandsog Udlandskirker Smallegade 47, 2000 Frederiksberg Tlf | +45 7026 1828 E-mail | kontor@dsuk.dk www.dsuk.dk
02 LEDER
I praksis sker det ved, at menighedsråd bliver medlem af DSUK og betaler et årligt medlemsbidrag. Lidt over halvdelen af alle menighedsråd er medlemmer, og det er vi glade for. Men vi ville gerne have flere med. Nogen vil måske spørge: ”Hvad glæde har vi af det?” Og svaret er, at man gennem medlemskabet af DSUK understøtter familie, venner og naboens datter, når de opholder sig i udlandet. Vi arbejder under mottoet: ”Langt væk, men ikke alene.” Menighedsrådet kan gratis benytte vores udstillingsmaterialer og foredragsholdere, herunder tidligere medarbejdere, der fortæller om kirkelivet ude. Det er meget inspirerende at høre om. For vilkårene er anderledes, end vi kender dem hjemme. Mange ting foregår under mere uformelle rammer. Man må være fleksibel, for der skal rejses mange penge til at få det kirkelige arbejde op at stå. Hovedparten af omkostningerne dækkes af kirkerne selv. Igennem et inspirerende engagement af mange frivillige. Uden deres store indsats ville kirkerne ikke eksistere.
Redaktion Selma Ravn, ansvarshavende redaktør Anne Meldgaard, redaktør Tlf | +45 7026 1828 E-mail | nyt@dsuk.dk
Forsidefoto Den Danske Kirke, Luxembourg
Layout Pernille Picherit www.pernillepicherit.fr
Reg. nr | 4400 Konto | 4525 2100 49
Tryk Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern Annoncer Eva Brøsted | eb@dsuk.dk
Også fra Danmark har den frivillige indsats stor betydning. Det er et stort engagement fra danske fonde og fra mange private, der bidrager med støtte. Staten yder et afgørende vigtigt tilskud, som bl.a. modsvares af den indsats, kirkerne gør i udlandet på det sociale område og i ungdomsarbejdet. Men folkekirkens støtte er også vigtig, både økonomisk, og som den faste grund de danske kirker i udlandet udgår fra. I mange danske menigheder har der traditionelt været interesse for særlige dele af sømandskirkernes og de andre udlandskirkers virke. Der er blevet samlet ind, arrangeret basarer, indsamlinger, strikkeklubber og møder for at støtte op. Mange af disse aktiviteter er under opbrud i en tid, hvor digitale medier og ændret samtale forandrer den måde, mange vælger at støtte op på. Vi skal selvfølgelig i DSUK også aflæse de nye tider og hjælpe til, at vi kan skabe opmærksomhed om det større fællesskab på nye måder. Og det gør vi gerne i dialog med vores medlemmer i de danske menigheder.
lnformation Danske Bank
SWIFT-BIC DABADKKK IBAN nr. DK 91 3000 4525 2100 49 MobilePay 11980
Protektor Dronning Margrethe ll af Danmark Foto | Torben Eskerod
INDHOLD 11
JULETILBUD TIL DIG
4
Se det flotte julehæfte og hvordan du kan få det tilsendt
SYDSLESVIG 100 ÅR
11
Læs uddrag af interview med Sydslesvigprovsten i anledning af 100-året, herunder udgivelsen af en jubilæumsbog.
SØREN ABILDGAARD FORTÆLLER
12-13
Formanden for Landsforeningen af Menighedsråd
15
forklarer, hvordan folkekirken og Danske Sømandsog Udlandskirker hænger sammen.
BASAR GIK ONLINE
15
Hvordan overlever en sømands- eller udlandskirke, når de ikke kan sælges smørrebrød og Piratos? Det kan du læse om i denne fortælling.
FÆLLESSKAB PÅ TVÆRS AF ALDER
16-17
Vi er med på vandretur i området bag Sømandskirken i Gøteborg.
18-20
HVIDSTENSGRUPPEN II
18-20
Læs om forbindelsen mellem modstandsfolkene fra Hvidsten Kro og den danske præst Sophus Boas. Instruktør Regner Grasten fortæller om den kommende film.
PASTORENS OPSKRIFT PÅ GLØGG EKSTRAKT 23 Man skal ikke køre bil bagefter, siger Mogens Bering Rasmussen, som i øvrigt har arvet opskriften fra sin forgænger.
INDHOLD 03
Glæd
Juletilbud
Glæd
elig j ul
FÅ SALMEHÆFTE OG TIL-OG-FRA KORT NYE PRIVATE MEDLEMMER Vil du hjælpe os med arbejdet for danskere i udlandet? Så tegn et medlemskab for 350 kr. om året for én person og 450 kr. for en husstand. Som medlem inviteres du til årsmøder og landsmøder og modtager vores blad tre gange årligt. Meld dig ind på www.dsuk.dk/bliv-medlem - eller ring på til os på 7026 1828. OBS! I perioden 25.10-12.12 vil alle nye, private Glæd medlemmer modtage e l i g jen velkomstgave ul bestående af 8 salmehæfter samt et ark med 6 til-og-fra kort. Glæd eli
04 STØT
Glæd g jul
elig j ul
elig j ul
Jeg holder af ordet ”Fellowship”
Af Simon Kangas Larsen, præst ved Den Danske Kirke i Toronto
Biskop Marianne Gaarden har netop besøgt kirken i Toronto. Her holder de online møde med den danske ambassadør, Hanne Fugl Eskjær.
På dansk siger vi “fællesskab”. På engelsk “fellowship”. Jeg er vild med det engelske ord, for det rummer, at man er med sine fæller i samme skib. Man er i bevægelse, sammen. I et skib sejler man og bevæger sig i en fælles retning, sammen. I slutningen af august besøgte jeg Søfartsmuseet i Helsingør. Det gjorde jeg sammen med mange af mine danske sømands- og udlandspræstekollegaer, da vi var samlet til konvent. På museet får man en flot indføring i skibets og søfartens betydning for Danmark som nation og danskerne som folk. Skibe har været brugt og bliver brugt til at fange mad, opdage verden, erobre land og forsvare land samt at transportere varer. Skibene var også afgørende, da mange danske migranter forlod Danmark for at immigrere til blandt andet Canada, USA, Sydamerika og Australien.
På museet er der mange modeller af både små, gamle fiskerbåde og store moderne containerskibe. På trods af stor forskel i alder og størrelse er der én ting, der er fælles for alle skibene: De er vanskelige at sejle alene. Det bedste resultat får man, når man sejler et skib sammen med andre – i fellowship.
”Det bedste resultat får man, når man sejler et skib sammen med andre” I Det Nye Testamente læser vi, hvordan disciplene bliver fanget i en voldsom storm på en sø midt om natten (Matt. 8, 23-27). De bliver bange - meget bange - og vækker til sidst Jesus, der ligger og sover fra det hele i bunden af skibet. ”Herre, hjælp os! Vi går under”, skriger de gennem bølgernes brusen og stormens larm. Jesus vågner og siger til dem: ”Hvorfor er I bange? Har I ingen tillid til Gud?” Og så skælder han ud
på stormen og bølgerne, der adlyder ham, og søen ligger med ét blikstille. Vores liv kan sammenlignes med at sejle og navigere et skib. Nogle gange sejler vi i smult vande. Andre gange i oprørt hav. Nogle gange sejler vi med vinden i ryggen og med strømmen, andre gang rammes vi af den voldsomme storm. Men altid har vi Jesus med ombord til at sejle vores skib. Når vi hører, hvordan Jesus helbreder og gør sine undere, gør han det for at genskabe ”fellowships” og genoprette brudte relationer; brudte relationer mellem mennesker – brudte relationer til Gud. Beretningen om Jesus, der har magt over stormen, er beretningen om Jesus, der har magt over de uvejr, vores liv kan komme ud i. Vi kan bevæge os gennem vores liv som i et skib, i tro og tillid på, at vores ”fellowship” med Gud og mennesker kan klare stormene – fordi vi aldrig er alene.
MINIPRÆDIKEN 05
Tærsklen ind til kirken er lavere i udlandet Interview med Bente Holdgaard, provst i Svendborg Provsti og tidl. udlandspræst i Australien gennem seks år. FORSTOD DU VIGTIGHEDEN AF FÆLLESSKAB MELLEM KIRKER UDE OG HJEMME, FØR DU REJSTE UD? Først og fremmest har årene som udlandspræst givet mig en større forståelse af, hvor meget af ens identitet, der er bundet op i det sprog og de traditioner, vi vokser op med. I den store verden er udlandskirken for mange i høj grad bærer af deres bånd til Danmark og deres identitet som danskere. Nogle gange er udlandskirken såmænd stedet, hvor de selv opdager, at det er tilfældet.
HJEMME IGEN! HVORDAN SER DU PÅ FÆLLESSKABET NU? Det er vores sognebørn, der er derude i verden, og de fleste kommer hjem igen. Derfor skal vi minde hinanden om, at det også er en hjemlig opgave at støtte det store folkekirkelige arbejde, der foregår uden for landets grænser. Der er en vigtig livline og kontinuitet til de mange danskere derude, og Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK) er den livline. Det er vigtigt, ikke bare for menigheder og enkeltpersoner derude, men også for folkekirken herhjemme. Tærsklen ind til kirken er lavere i udlandet, og under et udlandsophold lærer en del danskere derfor kirken bedre at kende, end de gjorde, før de rejste ud. Mange bringer med andre ord en ny, positiv oplevelse af kirke og fællesskab med hjem igen.
06 FÆLLESSKAB
Og omvendt har det betydning for den grundlæggende opfattelse af folkekirken som relevant og væsentlig i det hele taget, at den er til stede, hvor der er brug for én. Derfor er det vigtigt for folkekirken at kunne sige, at der er et kirkeligt, dansk fællesskab at gå til, selvom man er uden for landets grænser i en periode. Mere end én gang har jeg fået mails fra danskere, som vidste, de var på vej ud, og som ville skabe forbindelse til kirken på forhånd, selvom kufferten end ikke var pakket endnu. Den selvfølgelige handlemåde afspejler en tiltro til, hvad folkekirken kan og er, som er meget værd.
HVORDAN OPLEVES FÆLLESSKABET MED FOLKEKIRKEN HJEMME, NÅR MAN ER UDE? Danske kirker rundt om i verden er vidt forskellige i deres historie, og de har vidt forskellige virkeligheder at forholde sig til. Det, der binder alle sammen, ud over DSUK, er at være folkekirkens forlængede arm. Min oplevelse i udlandskirken var, at folk direkte fra Danmark ofte kom med den selvfølgelige forventning, at folkekirken hjemme og udlandskirken er én og samme organisation. Men det er jo ikke korrekt; i hvert fald ikke, hvis man ser på det organisatoriske eller det økonomiske. Men på alle andre måder er udlandskirkerne jo folkekirken i udlandet. Det er den kendte måde at tænke tro og
kristendom på, og den gode Grundtvig er altid i baggrunden. Ritualer, sprog, kultur og traditioner er de samme, både hvad angår det kirkelige, det kulturelle og det sociale. Her er nemlig nogen, der forstår og taler samme sprog som én selv, og som med selvfølgelighed slår til en tønde med katte på, tænder bål med en heks på toppen eller danser om et juletræ. Og danskerne kommer til kirken, fordi de oplever dette fællesskab som kendt og trygt: Om det er tidligere konfirmander, der nu som au-pairs og studerende søger støtte, når det bliver svært med værtsfamilien, eller expats, der fastholder den danske kontinuitet for deres medbragte familie væk fra hjemmet, udvandrede, der finder en erstatningsfamilie gennem kirkens fællesskab, eller søfolk, der har brug for at lette hjertet.
Bente Holdgaard på sit kontor i Svendborg Provsti og som udlandspræst i Australien 2019. Foto: Svendborg Provsti og Villy Batzlaff
Hvis man ser helt konkret på, hvor man møder folkekirken i udlandskirken, er det umiddelbart og meget direkte i gudstjenesterne og de kirkelige handlinger. Det er folkekirkens ritualer, man følger, og det er folkekirkens præster, der udsendes til menighederne. Her spiller Den Danske Salmebog en stor rolle. Noget af det vigtigste er at synge de kendte salmer på dansk! Julegudstjenesterne må heller ikke glemmes! Og så er der den ikoniske danske præstekjole, som for mange danskere er synonym med folkekirken. Betydningen af tre biskopper i DSUKs bestyrelse, og at de med mellemrum kommer på besøg i menighederne, må heller ikke undervurderes. De to gange vi i min tid fik besøg af biskoppen fra
Lolland-Falster, var det en vigtig og festlig påmindelse for menigheden om, at man er del af det store, forpligtende fællesskab med kirken hjemme i Danmark. Og den anerkendelse af menighedens arbejde, der ligger i det biskoppelige besøg, er væsentlig.
kommet til at glæde mig mere over vores folkekirkeordning herhjemme! Den sikrer, at vi kan være kirke og præster i traditionel forstand mere end at være fundraisere og eventmanagers.
Set i en kirkelig kontekst vil jeg pege på oplevelsen af et fællesskab, der arbejder nedefra. Det er i høj grad kirke på menighedens betingelser, og det er sundt på mange måder.
Og så oplevede jeg en imponerende åbenhed over for forskellighed og en evne til at tænke folkekirketraditioner - og danske traditioner i det hele taget - ind i de lokale sammenhænge. Den omstillingsparathed tror jeg, at vi kan få glæde af at skæve til herhjemme i kommende årtier. Vi lever i en verden under stor forandring, og folkekirkens rolle ændrer sig formentlig meget i de kommende år. Vi skal også være klar til at tænke om.
Til gengæld er arbejdet begrænset af, at fundraising - eller mangel på samme - afgør mulighederne for mangt og meget. I forhold til sidstnævnte er jeg
Og så går rejselivet selvfølgelig i blodet på én; så jeg melder mig allerede nu som vikar-emeritus hvor som helst i verden, når det bliver tid for det!
HVAD ER DET VIGTIGSTE, DU HAR TAGET MED DIG FRA UDLANDSOPHOLDET?
FÆLLESSKAB 07
Næste gang du står med en ananas i hånden…
Af Heidi Nielsen, netop hjemvendt assistent ved Benediktekirken i Hamborg
Uagtet den årlige hilsen i Dronningens nytårstale til alle, der er langt væk hjemmefra, er de søfarende tilsyneladende ikke nogen, vi tænker synderligt meget over i hverdagen, til trods for den store indflydelse de har på den. Den hverdag, som ville synes umulig for en stor del, hvis ikke det var for handelsflåden og de dygtige folk, der driver den. Der er uendeligt mange ting, vi tager som en selvfølge. Det handler om alt lige fra mobiltelefoner til ananas og benzin. Som assistent ved Den Danske Sømandskirke i Hamborg har jeg fået øjnene op for, hvor stor en del af hverdagen, der fungerer takket være vores enorme handelsflåde. Søfart er en stolt dansk tradition; den trækker endog tråde tilbage til vikingerne, og vi er da også den femtestørste handelsflåde i verden. Samtidig er det en del af verden, som er de få forundt at kende til. Havnene er blevet hegnet ind og gemt væk i industrielle havneområder med adgang strengt forbudt. Dette har været med til også at gemme de søfarende væk. Ikke kun i det daglige billede, men også væk fra vores bevidsthed – desværre. DSUK yder under sloganet ”langt væk, men ikke alene” skibsbesøg til danskflagede skibe. Således har jeg været på utallige skibsbesøg det sidste års tid. Jeg har mødt mange mennesker af forskellig nationalitet, rang, fra forskellige rederier og typer af skibe.
”Et skibsbesøg er en besynderlig størrelse” Jeg kom til Hamborg i september 2020. Jeg skulle starte et nyt kapitel som assistent i Benediktekirken –
08 #UNGDERUDE
Heidi var glad for søfartsarbejdet i Hamborg Den Danske Sømandskirke i Hamborg. Forud for at have søgt stillingen havde jeg færdiggjort en Bachelor i Internationale Studier fra Aalborg Universitet, men jeg indså hurtigt, at jeg på ingen måde egner mig som akademiker, og at jeg er meget mere praktisk anlagt. Jeg kunne godt tænke mig at afprøve at være kirketjener. Dog var jeg på daværende tidspunkt kun 23 år og med en udlængsel, som kradsede værre end et hestebremsebid.
En dag sad jeg og så en af mine yndlingsfilm, om det gode skib S/S Martha og de gæve gutter ombord, som virkelig forstår det hippe udtryk ”work smart, not hard”. Det slog mig, at jeg på et tidspunkt havde læst om de danske sømandskirker og i slaget af den tanke, kom jeg til at tænke, at der måske var en kirke et sted i verden, som kunne bruge en lille hjælpende hånd. Og det var der minsandten!
Jeg har en forkærlighed for de gamle danske film omhandlende livet til søs. Ganske vist er det en romantisering af realiteterne for de søfarende nu til dags – men filmene er bare gode! Derfor var skibsbesøgene en særdeles velkommen del af arbejdsbeskrivelsen for en assistent i en sømandskirke. Et skibsbesøg er en besynderlig størrelse. Det kan tage alt fra fem minutter til to timer og måske mere. Det hele kommer an på, om der på skibet er tid til et besøg, for de har ofte travlt derude, når de anløber havnen. Johannes V. Jensen skriver ”En sømand har sin enegang som fange på en ø”. Dette har Covid-19 bestemt ikke gjort mindre gældende,
og det har i snart to år været strengt forbudt at gå i land de fleste steder, medmindre man skulle afmønstre. Derfor har det været stort at være med til at gøre livet for de søfarende bare en smule bedre. Jeg holdt meget af skibsbesøgene, og jeg savner det og havnemiljøet en hel del, nu da min tid i Hamborg er forbi. Elbtunnellen, Köhlbrandbrücke, kranerne, at se skibet ligge i havnen er storslået. En charmerende lille tanker med et lille mandskab eller et nærmest en halv kilometer langt containerskib med firkantede kasser i alle regnbuens farver og gældende for alle; det flotte vajende Dannebrog agterud. Jeg kom til Hamborg grundet en interesse for skibsfart og kirketjene-
ste, og det må siges, at de to interesser i den grad er blevet fordret. Jeg har været på utallige skibsbesøg. Covid-19 har bestemt også kompliceret vores arbejde på havnen, men ikke desto mindre synes jeg faktisk, at vores arbejde, grundet situationen, har givet meget mere mening. Jeg har lært en masse om havnen, skibe og livet ombord. Udover det, har det været et kæmpe privilegie at være med til at skabe smil og glæde derude i handelsflåden, da arbejdet ombord er ekstremt hårdt og isoleret. Det er også derfor, at jeg synes, at du, næste gang du står nede i butikken med en ananas i hånden eller er ved at tanke din bil, skal huske, hvem der har været med til at gøre det muligt.
Det handler ikke om at blive til noget, men om at blive til nogen
Fællesskab med plads til dig. 19 og 22 ugers højskoleophold i Danmark. KUNST, IDRÆT & VANDSPORT, MUSIK, POLITIK & DEBAT, FRILUFTSLIV, CHANGE MAKERS - og alt derimellem. www.silkeborghojskole.dk
#UNGDERUDE 09
Ad hoc udvalg for søfart Af Anne Meldgaard, redaktør
På årets repræsentantskabsmøde præsenteredes resultatet af et udvalgsarbejde, som bestyrelsen søsatte i forlængelse af søfartsrapporten fra 2020. Udvalgets kommissorium var blandt andet at nytænke tilbud, der kan imødekomme de søfarendes behov for præstelig betjening samt afhjælpe den store følelse af ensomhed. Samtidigt har udvalget overvejet, hvordan sømandskirkerne bedst og bredest er til stede for de søfarende under hensyntagen til nye sejladsmønstre og reducerede udmønstringsperioder.
Bjarne Tvilde, udpeget af Danske Rederier til DSUK’s bestyrelse, fremlægger udvalgets arbejde. Foto: Anne Meldgaard
Under arbejdet har udvalget samarbejdet med en række relevante spillere i den maritime branche, herunder 15 rederier, Sea Health and Welfare, Danske Rederier, to faglige organisationer samt 16 søfarende segmenteret efter type sejlads.
DE VÆSENTLIGSTE ØNSKER TIL DET FREMADRETTEDE SØFARTSARBEJDE ER: l At DSUK skal betjene alle danske søfarende
som sejler internationalt med et differentieret produkt afhængig af segment
l At der kommer en ressource på sekretariatet
med ansvar for betjening af de søfarende
Økonomi og support fra branchen er en nødvendighed, og bestyrelse/udvalg vil nu arbejde på, hvordan denne opbakning kan opnås. Udvalgets arbejde og resultater høstede stor ros på repræsentantskabsmødet, blandt andre fra nuværende og tidligere sømandspræster samt maritime organisationer.
10 SØFART
VI GLÆDER OS TIL AT BYDE DIG
VELKOMMEN HJEM Bo centralt i hjertet af København, tæt på attraktioner, seværdigheder, og en masse eventyrlige oplevelser. Vores store morgenbuffet er altid inkluderet i prisen. Gratis Wi-Fi - Central beliggenhed - Medlem af Green Key Se mere på vores hjemmeside www.hebron.dk
BOOK I DAG PÅ TLF.: 33316906 ELLER SEND EN MAIL TIL: INFO@HEBRON.DK
100 år med Dansk Kirke i Sydslesvig Interview med Sydslesvigprovsten med tak til Haderslev Stift I år fejrer Dansk Kirke i Sydslesvig (DKS) 100 år. Forholdet mellem grænselandets kirker er gået fra at været præget af sproglig og kulturel rivalisering, til i dag at være en overordentlig, respektfuld og givende relation. Men DKS er, ligesom den tyske kirke, også udfordret af nutidens verdsliggørelse og traditionstab. Den danske folkekirke i Sydslesvig havde egentlig 100-års fødselsdag d. 13. maj 2021, hvor en storstilet fejring desværre måtte aflyses på grund af corona. I stedet blev fejringen udskudt til søndag d. 26. september 2021 på A.P. Møller Skolen. Det har ikke været muligt at holde festgudstjenesten i Helligåndskirken i Flensborg på grund af de tyske coronarestriktioner. Blandt de inviterede gæster var bl.a. H.K.H. Prinsesse Benedicte, generalkonsul i Flensborg, Kim Andersen, en række politikere fra Folketingets Kirkeudvalg og Sydslesvigudvalget samt repræsentanter fra mindretallets organisationer og Nordkirche, den evangelisk-lutherske kirke i Nordtyskland. - Kendetegnet for DKS gennem de sidste 100 år er, at det altid har været en forandringens tid - men vilkårene for forandringerne har været forskellige og præget af markante begivenheder. Grundstenen for fødslen af DKS var folkeafstemningen i 1920, men Anden Verdenskrig førte også til ændrede vilkår for kirkelivet i grænselandet. Hovedparten af de danske menigheder i Sydslesvig er opstået efter Anden Verdenskrig, hvor man gerne ville markere og udtrykke sit danske tilhørsforhold, forklarer provst i DKS, Hasse Neldeberg Jørgensen.
Foto: Tim Reidiger og Flensborg Avis
DANSKE GUDSTJENESTER SIDEN 1588 Der har været danske gudstjenester i Flensborg siden 1588, hvor bystyret i Flensborg besluttede at oprette et dansksproget præsteembede i Helligåndskirken. Kirken var en del af den tyske kirke frem til 1997, hvor den blev overdraget til Dansk Kirke i Sydslesvig af Nordelbische Kirche. I midten af 1800-tallet prægede rivaliseringen mellem danske og tyske nationale modsætninger både folkesprog og kirkesprog. Første og senere Anden Verdenskrig rykkede ved rammerne for det danske kirkeliv i Sydslesvig, og ikke mindst tiden op til afstemningen i 1920 første til en opblomstring af dansk nationalisme.
menigheder. I 1921 blev ”Den danske menighed i Flensborg” oprettet, som blev tilknyttet Dansk Kirke i Udlandet og dermed Den Danske Folkekirke. Efter 1945 voksede de danske menigheder og dækker i dag fra Rendsborg i syd til Ejdersted i vest. I anledning af 100-året har DKS og Historisk Samfund for Sønderjylland udgivet en bog, som kan bestilles hos sidstnævnte via mail: hssdj@hssdj.dk eller telefon: 7462 4683 til kr. 198,-.
Da Slesvig blev delt efter afstemningen i 1920, forhandlede Dansk Kirke i Udlandet (i dag Danske Sømands- og Udlandskirker), den tyske kirke og Kirkeligt Samfund om oprettelsen af frie, danske
SYDSLESVIG 11
Fællesskabet, der rækker over grænser Folkekirken er ramme om mange forskellige fællesskaber. Der er menighedens fællesskab i det enkelte, lokale sogn. Der er fællesskabet med andre sogne i provsti og stift. For mange medlemmer fremstår folkekirken måske først og fremmest som en ramme om familiens fællesskab ved de kirkelige handlinger, der markerer livets overgange. Folkekirken er indlejret som et vigtigt element i det nationale og kulturelle fællesskab, som binder danskere sammen som et folk. DSUK er på samme måde en ramme om det fællesskab, der binder danskere sammen kirkeligt, folkeligt og kulturelt, uanset om vi befinder os i Danmark eller opholder os kortere eller længere tid uden for landets grænser. De danske menigheder i Sydslesvig, storbymenighederne i Europa og andre steder i verden, sømandspræsternes virksomhed over for danske søfolk og migrantmenighederne i andre verdensdele, som danskere udvandrede til for måske flere generationer siden, er gennem DSUK en del af det fællesskab, som folkekirkens sogne i Danmark indgår i. Det er et fællesskab, der bæres af frivillige kræfter i menigheder, hvor det kræver en personlig indsats at bevare kirken som et samlingssted for områdets danskere. Det er et fællesskab af mennesker, der skønt de opholder sig uden for landets grænser, fortsat ser sig selv som en del af det store danske fællesskab. DSUK modtager ganske vist tilskud på finansloven til sit arbejde, men der skal stadig gøres en helt anden indsats for at rejse midler lokalt, end vi er vant til i det typiske folkekirkesogn. Derfor er der behov for en økonomisk solidaritet
12 FÆLLESSKAB
mellem sogne i Danmark og menigheder ude i verden. Godt halvdelen af landets menighedsråd har valgt at støtte dette arbejde gennem et beskedent medlemsbidrag til DSUK. For de fleste menighedsråd er der kun tale om en beskeden kompensation for den kirkeskat, som betales af folkekirkemedlemmer, der opholder sig i udlandet, men fortsat betaler kirkeskat i Danmark. Det er også med til at legitimere DSUKs arbejde over for Folketinget, at menighedsrådene i Danmark støtter op om arbejdet gennem et medlemskab. Menighedsrådenes engagement i DSUK vidner om ønsket om at bevare et fællesskab med de menigheder, der er etableret af og for danskere uden for landets grænser. Vi sætter pris på, at der mange steder findes et dansk kirkeliv og et naturligt dansk samlingssted, når vi flytter til udlandet for at arbejde eller studere, kommer forbi på rejsen, eller for at bosætte os permanent. Opgaven ændrer sig hele tiden i takt med, at vores udrejse- og bevægelsesmønstre ændrer sig. Det er en stor udfordring for DSUK løbende at tilpasse sig de ændrede behov. Danskerne kommer vidt omkring, og mange har i en periode arbejde eller studier i udlandet. Det har stor betydning for udsendte danskere at have et lille stykke Danmark i ”baghaven”, mens man er ude. Alle sogne i Danmark har sognebørn, der på en eller anden måde vil kunne have glæde af, at der en dansk kirke i udlandet. Det giver mulighed for et fællesskab om danske traditioner, og så er det muligt at få sit barn døbt og konfirmeret. En del opdager måske først folkekirkens betydning under en udstationering. I Danmark tager mange
Af Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd
i bedste fald kirken som en selvfølge, men i udlandet opdager man fællesskabet og værdierne. Der knyttes bånd til et kirkeligt fællesskab, som man tager med sig hjem. Det skaber et godt grundlag for engagementet hjemme i Danmark, at man har mødt folkekirken i udlandet. For Landsforeningen af Menighedsråd er det en naturlig opgave at støtte dette arbejde ved at være repræsenteret i DSUKs bestyrelse og repræsentantskab. I takt med at stadig flere menighedsråd vælger at støtte DSUK direkte gennem et medlemskab, bliver der måske i det daglige ikke så meget behov for, at Landsforeningen varetager menighedsrådenes interesser. Opgaven bliver derfor i højere grad at bidrage med et mere overordnet perspektiv på, hvordan fællesskabet mellem menigheder i Danmark og i udlandet kan udvikle sig. Påvirkningen kan og bør gå begge veje. Sogne og menigheder i Danmark kan således lade sig inspirere af det frivillige engagement, som er en nødvendig forudsætning for de danske menigheder i udlandet. Her er der meget at lære, og den løbende kontakt og information om arbejdet uden for landets grænser kan således være med til at motivere os i Danmark til endnu mere at inddrage og ansvarliggøre frivillige og medlemmer i at skabe kirke lokalt. Folkekirken er et kirkeligt, folkeligt og kulturelt fællesskab, hvor der ikke er klare grænser mellem de enkelte dele. Med DSUK er det også et fællesskab, der overskrider grænser. De enkelte menighedsråd har mulighed for at styrke dette fællesskab ved at engagere sig i DSUKs arbejde. Det håber jeg, at mange også fremover vil føle sig kaldet til.
FÆLLESSKAB 13
Fællesskab i det svenske Af Anne Meldgaard, redaktør
Det er kun 2. gang, de vandrer i fællesskab, men det er en brandgo’ idé. Det er i hvert fald det indtryk, jeg har med hjem fra vandretur med sømandskirken i Gøteborg en smuk lørdag i oktober. Egentlig var vandreturene en aktivitet, som gruppen ”Ung i Gøteborg” startede under pandemien, men så blev nogle af de lidt ældre i menigheden lune på tanken, ja - lidt misundelige faktisk. For sømandspræst Lars Ulrich Kofoed var der ikke langt fra tanke til handling, så tilbuddet om en fælles tur for de unge, de ældre og småbørnsfamilierne blev hurtigt en realitet. De lidt forskelligrettede behov løses med forskellige ruter, en kort på 5 km. og en længere på 10 km. Sømandskirken ligger med et helt unikt naturområde i baghaven: Änggårdsbergen Naturreservat, herunder Botanisk Have, hvor vi mødes. Sophie er, med sine tre år, dagens yngste deltager. De ældste, Anne, Kirsten og Anne Grethe - hvis alder jeg ikke har spurgte til - kom til Sverige i 60’erne og 70’erne. To af kvinderne har deres voksne søn hhv. datter med. Vi fordeler os på den korte og den lange rute for at mødes undervejs til bål, snobrød og madpakker. Og afsted det går i det kuperede terræn. Sofies storebror, Erik på seks år, er kvik til at pege fugle og fluesvampe ud for os andre, og Anne deler gerne ud af sit naturkundskab. Vi når frem til mødestedet, og der kommer gang i bålet, hvilket går let, når sømandspræsten også er spejder. Samtalen flyder nemt imellem generationerne, og nysgerrigheden er fin og positiv. En snak handler om dobbelt statsborgerskab, som flere af deltagerne har søgt, siden muligheden præsenterede sig i
2015. De ønsker at kunne stemme til Riksdagsvalget (red: Folketingsvalg). Det har de afstået fra gennem årtier, fordi de ikke ønskede at afgive deres danske statsborgerskab. Nu er begge dele muligt, og en af dem siger: ”Jeg ville ikke kunne stå inde for alene at være svensk statsborger – jeg er jo dansk.” En anden samtale er med Shajwan, som er dansk-kurder. Hun deltager sammen med sin svensk-kurdiske mand og deres lille datter. 15 års opvækst i Danmark gør, at Shajwan søger et dansk kulturfællesskab. Hun har fundet vandreturen gennem ”Ung i Gøteborg” gruppen. Linus på 35 år er dansk-svensk og opvokset i Sverige. Han har boet i Danmark i et par omgange for at uddanne sig, og han taler flydende dansk med en nærmest bornholmsk accent. ”Hvis du kigger på et kort, gir’ det jo meget god mening”, griner han. ”Bornholm er jo midt imellem.” Linus fortæller, at han gerne havde haft en tilknytning til den danske kirke tidligere i livet. ”Det havde været godt at kende flere ligesom mig. Jeg har masser af gode svenske venner, men
det med humor er alligevel anderledes på dansk. Svenskerne forstår ikke altid ironi, og den politiske korrekthed er større her.”
Camilla, som er omkring de 40 år, er inviteret på vandretur af sin mor, Anne Grethe. Hun har en svensk far og er opvokset i Sverige. ”Men jeg har jo også haft et liv i Danmark,” siger hun, ”for alle mine barndomsferier har vi tilbragt i Rødby.” Erik opdager en snog i søen, ænderne bliver fodret med Sophies kanelbullar, og ved bålet begynder vi at undre os over, hvor deltagerne fra den lange tur bliver af! Snobrødene og ostehaps’erne, som præsten har haft med, er spist, og kaffen er drukket. Noget forsinket dukker Linus og Mathilde op. De var kommet væk fra deres rute i det kæmpe område som, foruden et vandrende fællesskab af ”danskere med flere”, også tæller elge, slanger, mårhunde, rådyr og harer. Ca. 4,5 time efter start går vi hjemad i en fælles duft af røg - opløftede af samvær og samtale i et fællesskab på tværs af alder, etnicitet og interesser.
FÆLLESSKAB 15
Må vi være din hjertesag?
Basar gik online Det er ingen nyhed, at en væsentlig indtægt til drift af en kirke i udlandet kommer fra salg ved basarer og lignende. Især overskuddet fra julebasaren har nogle steder svaret til en stor andel af kirkens budget for kommende år. Et eksempel er Sømandskirken i New York, som ved en julebasar i et ikke-pandemi år tjener, hvad der svarer til en fuldtidsmedarbejder i et år.
De Danske Kirker i Sverige oplever stor efterspørgsel, også selvom man ikke er længere væk fra fædrelan-
I 2020 var gode råd dyre! For hvad gør man så, når kirken er lukket, og vi alle er sendt hjem i større eller mindre grad? Ja, så går man online selvfølgelig.
Som privat forening og NGO er Danske Sømands- og Udlandskirker båret af ildsjæle, både i udlandet og herhjemme. Og det er værd at markere! Derfor har vi ansøgt om at blive Årets Hjertesag hos PFA Brug Livet Fonden, og du kan stemme på os, hvis vores sag er dit hjerte nær.
www.pfabruglivetfonden.dk og dermed få indflydelse på resultatet. Samtidig er du med til at sætte fokus på det store arbejde, vores udsendte danske præster og assistenter yder hver dag for au pairs, studerende, rejsende, søfarende, udstationerede eller fastboende.
Vi støtter alle danskere, vi kan under et udlandsophold, uanset om det er nybagte forældre, ensomme ældre eller dem, der er havnet i en ulykke. Kirken er altid åben for danskere og dansksindede og giver mulighed for at opleve det, vi kender fra den danske folkekirke og vores lokale forsamlingshus.
Med en økonomisk håndsrækning støtter PFA Brug Livet Fonden årligt en række ildsjæle, der hjælper andre til at bruge livet. I udvælgelsen af årets hjertesager tager de udgangspunkt i både afstemningsresultatet på fondens hjemmeside og en kvalitativ vurdering af de enkelte sager.
Du kan stemme på Danske Sømandsog Udlandskirker på:
Tak til alle jer, der stemmer på Danske Sømands- og Udlandskirker!
16 STØT
Mange DSUK-kirker fik etableret en webshop til årets salg af julevarer. Og opfindsomheden var enorm, når det kom til levering/afhentning af bestilte varer. Timeslots hvor man kunne afhente sine varer enkeltvis, leverancer på trappen til kirken kun rørt med behandskede hænder og så videre. Løbende ændringer af restriktioner gjorde dog tingene vanskelige, fx kom der pludselig en max. 1 kilometers zone i Paris, så nogle kunder ikke kunne komme i nærheden af kirken. Og hvad stiller man så op? Nu skriver vi 2021, og julen nærmer sig med hastige skridt. Selvom vi i Danmark nok føler os nogenlunde ”på den anden side” af pandemien, så er det ikke tilfældet for alle danske kirker i udlandet. Og hvad nu, hvis der kommer nye corona-bølger? Det korte svar er, at onlinebasaren er kommet for at blive! Og købmandsegenskaberne hos sømands- og udlandspræster er igen i højsæde. En basargruppe på Facebook, som i 2020,blev et godt sted at inspirere hinanden, hente råd og dele gode tips,
Af Anne Meldgaard, redaktør
har udviklet sig til at større samarbejde, hvor man i fællesskab har indgået leveranceaftaler med Dagrofa i Danmark. De alvorlige økonomiske konsekvenser som 2020 og 2021 har affødt for sømands- og udlandskirkerne, skal igen afbødes af online salg. Pastor Julie Sløk i New York fortæller: ”Overskuddet fra julemarkedet svarer normalt til lønninger i førnævnte størrelsesorden, men det var ikke tilfældet sidste år og bliver det desværre nok heller ikke i år. I øvrigt sidder vi lige nu og bider negle over, om julevarerne når at ankomme! De er bestilt i meget god tid, men international shipping er stadig langsommere end normalt og frigivelse af containere fra havnen meget langsom.” Fra Sydney supplerer pastor Anja Grønne Matthiasen: ” Vi kan endnu ikke beslutte, hvordan vores julemarked 2021 kommer til at forløbe, da vi sidder i lockdown på 13. uge og ikke ved, hvad der er muligt. Siden covid er vi for alvor begyndt at sende vores varer med posten, så folk kan bestille online og få deres varer leveret. I Singapore satser præsteparret Carl Bjarkam og Maria-Louize Helbo på at afsætte blandt andet 340 kg flæskesteg, 125 kg medisterpølse og 180 glas rødkål, for blot at nævnte en smule af kirkens store indkøb til basaren. Her omsatte man sidste år for ca. 500.000 kr. med et overskud på små 280.000 kr. Beløb og mængder aftvinger stor respekt for det enorme arbejde, der gøres verden over. Ikke kun af præster og deres familier, men i lige så høj grad af alle de frivillige, der gerne ser deres danske kirke overleve.
I UDLANDET 17
En helt unik fortælling Af Anne Meldgaard, redaktør
Har du set filmen Hvidstengruppen fra 2012? Om de gæve modstandsfolk, der mistede livet under Anden Verdenskrig. Til jul kommer endnu en film om Hvidstenfolkene. Den handler blandt andet om de to døtre til kroejerparret Gudrun og Marius Fiil, Tulle og Gerda. De to unge piger, som blev skånet for henrettelse og fængslet i stedet i Tyskland. Og hvorfor beskæftiger vi os med det her i NYT? Jo, det gør vi, fordi Dansk Kirke i Fremmede Havne i årene 19431948 blandt andre havde en præst udsendt til tjeneste i Hamborg. Sophus Boas hed han, og hans historie fra de år er helt unik. Hans person og rolle for de danske i tyske fængsler er en del af Hvidstengruppen II: De efterladte, som får premiere juledag i år. På www.filmz.dk kan man se den første trailer til filmen, som er produceret af Regner Grasten Film og instrueret af Anne-Grethe Bjarup Riis. Tilbage til Sophus Boas og hans helt uvurderlige indsats, som startede i begyndelsen af 1944. Medlemmer af optrevlede modstandsgrupper og andre fjender af Hitlers rige blev henrettet eller sendt til Tyskland - flest i koncentrationslejre, andre til tugthuse. Boas fandt hurtigt en opgave i at rejse mellem tugthusene og besøge så mange danske, som han kunne opspore og få tilladelse til at aflægge visit hos.
18 HISTORISK
Sophus Boas præst i Hamborg 1943-1948.
I bogen Hjælpepræsten, som fås på e-bog, fortæller han om hele sin udsendelse til Hamborg og specifikt om tugthusbesøgene. Det er fængslende læsning om en mørk tid, men også med en vis humor, som forfatteren uden tvivl har haft stærkt brug for i de svære år. Boas rejste tusindvis af kilometer med tog og bil og fik hen ad vejen sin gang i 25 forskellige tugthuse spredt over det meste af landet. Hans snilde og kendskab til systemerne, både i Tyskland og i Danmark, blev omsat bedst muligt til gavn for fangerne. Selve besøget og samtalen var naturligvis højt skattet, men lige så vigtigt – hvis ikke mere – blev Boas mellemmand mellem fængslede danskere og deres familier i Danmark, således også Tulle og Gerda og deres mor hjemme på Hvidsten Kro. Sophus Boas førte nøje optegnelser over hvor, de enkelte fanger blev holdt
fængslet, hvor de blev flyttet til, og hvordan de havde det. Han fortæller: ”Fangerne måtte skrive hjem efter seks måneder. De måtte modtage breve straks, men da de pårørende i Danmark jo ikke kunne vide, hvor de var, betød den tilladelse ikke så meget, hvis jeg ikke havde skrevet hjem og opgivet adressen.” I kufferten havde præsten al den kontrabande (smuglervarer), han kunne få fingre i og havde plads til. Blandt andet Røde Kors hjalp med at få fornødenheder som brød, levertran, vitaminer og tobak til Boas. Han vidste, at fængselsinspektører og fangevogtere skulle have en bid af kagen for at vende det døve øre eller blinde øje til hans besøg i cellerne. For en fange kunne to ruller skråtobak være lig med 42 dagsrationer af brød på fængslets sortbørs.
For fangerne, som levede på et eksistensminimum, blev dette afgørende, og mange danske og norske kunne takket være præsternes arbejde i tugthusene vende hjem med ”de hvide busser” i 1945. Det var ikke altid, at præsten havde lov til at tale dansk med fangerne eller være i enerum med dem. Ofte var der en tysk fangevogter til at overvåge besøget. Også her kom Boas’ opfindsomhed fangerne til gavn. Samtalen under besøget foregik ofte på tysk, men Boas spurgte så, om de måtte få lov at bede fadervor på deres modersmål, hvilket der generelt blev sagt ja til. Et fadervor lød da sådan:
”FADERVOR Shell huset er sprængt i luften. DU SOM ER I HIMLEN halvdelen af den danske flåde er stukket af. HELLIGET VORDE DIT NAVN resten er sænket i havnen. AMEN.” På denne måde fik fangerne nyt om krigen og nyt hjemmefra. Sophus Boas var ikke den eneste præst, der fik stor betydning for krigsfangerne. Hans kollegaer Blauenfeldt, Christensen og Jeppesen samt norske
præster udførte tilsvarende arbejde, og ofte var deres samarbejde tæt. Da tyskerne ikke kunne høre forskel på dansk og norsk, besøgte de hinandens landsmænd i vid udstrækning. En fange fortæller om besøgene: ”Jeg var efter 3,5 års indespærring lamslået over, at der fandtes mennesker som Boas, der uden tanke for den risiko, han selv løb, gjorde ting som det her. Indimellem stillede han også spørgsmål. Om den tyske fængselspræst var nazist, om jeg vidste noget om andre tugthuse i nærheden, hvor der var danske eller norske fanger. Så fortalte han, at det tyske sammenbrud var nær, og at vi ville blive hentet i busser hjemmefra.” Maria Bach Hansen spiller igen rollen som Tulle.
HISTORISK 19
Filmproducenten fortæller Vilkårlige henrettelser hørte til hverdagen, og uvisheden var ubeskrivelig.
”Ingen vidste, hvor deres mænd, sønner og døtre kom hen”
Vi har været så heldige at få Regner Grasten til at løfte sløret for lidt om HVIDSTENGRUPPEN II – DE EFTERLADTE. ”Jeg håber, at filmen vil skabe debat om krig. Krig er det værste der findes, og konsekvenserne stopper ALDRIG, men nedarves gennem generationer.” Så tydeligt udtrykker Regner Grasten sin intention med Hvidstenfilmen om de efterladte. Og han fortsætter: ”Samtidig håber jeg, der kommer fokus på og debat om vores historiefortælling! Den her historie – de efterladte kvinders historie – har ikke været fortalt før nu! Og den er fuldstændig absurd hård.” Regner Grasten Film har researchet til fortællingen gennem 1,5 år. Et interview fra 2017 med Tulles datter, Gulle, satte Regner Grasten i gang med en to’er til den kæmpemæssige biografsucces, som Hvidstengruppen blev, da den lanceredes. Gulle mistede sin mor, far og morfar til modstandsbevægelsens sag. Og selvom Tulle kom hjem til Hvidsten Kro igen, i modsætning til ægtemanden og faren, der blev henrettet, så blev hun aldrig sig selv efter årene i de tyske tugthuse. Gudrun, spillet af Bodil Jørgensen, blev Gulles egentlige mor, ”og hvilket valg har det ikke været for hende, at skulle skubbe sin egen datter til side for barnebarnets skyld”, siger Regner Grasten. Hitlers ”Nacht und Neben” dekret fra 1941 (red: Mulm og mørke forordningen), var skabt til at terrorisere befolkningen i de lande, Hitler var i krig med. Det betød, at ingen vidste, hvor deres mænd, sønner og døtre kom hen. Fangerne blev flyttet igen og igen og var nazisternes internationale gidsler.
20 HISTORISK
”Her spillede Sophus Boas og de øvrige danske og norske præster en helt unik rolle. Boas var i konstant livsfare og det mod, han udviste, var enormt. Præsterne og kirkernes netværksarbejde i de år var enestående.” Regner Grasten og hans team har talt med efterkommerne på Hvidsten Kro såvel som andre efterkommere, der har mødt Tulle og Gerda. Deres udsagn blev, sammen med de originale lister, som præsterne førte over de indsatte, grundlaget for et gevaldigt puslespil. Tulle og Gerda blev flyttet min. fire gange, længere og længere sydpå. Sophus Boas finder dem igen og igen. ”Fortællingen her repræsenterer alle danske fanger i de år”, slutter Regner Grasten.
Konvent for sømandsog udlandspræster Efter adskillige udsættelser lykkedes det omsider. 18 præster, to biskopper og tre oplægsholdere samt en kursusleder mødtes og nørdede teologi, pandemi og ledelse. Her får du en fotoreportage samt udsagn fra deltagerne, der alle var lykkelige over at være i samme rum. For dem, der blev ansat i 2019 og 2020, var det i flere tilfælde første gang, at de mødte deres kollegaer.
Tilbagemeldinger fra deltagerne lyder blandt andet: ”Mødet med kollegerne fyldte mest, det er tit ret ensomt ude i marken, men jeg nød også at få hældt noget teologi på. Desuden var indspark omkring ansøgning af legater virkelig godt og brugbart.” ”Det mest givende for mig var Camilla Sløk, som var i stand til at gøre sine indlæg om ledelse konkret relevante for vores daglige arbejde ude. Søfartsmuseet var desuden en positiv overraskelse.”
Præster og kursusleder på kompasrosen foran Lauritzen Fondens smukke kursussted i Dronningmølle.
” Personligt havde jeg fagligt meget ud af Mikkel Christoffersens oplæg om dogmatik i epidemiens og katastrofens skygge. Jeg glæder mig allerede til næste konvent!” ”Det var meget vigtigt at få mødt formanden og personalet fra sekretariatet. Mange af os sidder meget langt fra hinanden men er ofte i kontakt. Det er helt afgørende, at vi mødes og lærer hinanden at kende. Det letter og fremmer det daglige arbejde i København og ude i kirkerne.”
Samarbejdsøvelse i tilberedning af egen grillmiddag. Her Malene Bendtzen, Paris og Sune Haubek, Hamborg.
Konventet fandt sted takket være: l A. P. Møller Maersk Støttefond l Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond l Frimodt-Heineke Fonden l Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond l Oda & Hans Svenningsens Fond
Den sidste dag deltog formand Anne E. Jensen samt sekretariatet. Fotos: Simon Kangas Larsen og Anne Meldgaard
l Lauritzen Fonden
I DANMARK 21
Troshistorier i Comedy-showet Fra bogen ”Se op og elsk verden”, skrevet af Flemming Kloster Poulsen, præst ved Den Danske Kirke i London. En lørdag aften gik jeg ind på Camden Comedy Club i London, en lille klub med plads til cirka 25 publikummer. Der er forestilling hver eneste aften året rundt. Denne aften var vi 15-20 publikummer, flest unge, og på scenen stod stand-up komikeren Ivor Dembina. Briller og kasket. Slank og slidt skjorte, de to øverste knapper åbne. Slidte lædersko. Han virkede dreven, som en der kendte sin metier og sit publikum. Jeg har hørt og læst om ham. Han er jøde, 68 år gammel og har levet en menneskealder i London som stand-up komiker. Jeg ville gerne opleve ham på scenen, og jeg var nysgerrig efter at se,
hvad det egentlig var, han kunne, og som havde tiltrukket publikum i årevis på små scener i London. Fra forestillingens begyndelse var han i levende kontakt med publikum. Især fordi han fortalte træk fra sin egen livshistorie. Hans familie kommer fra Østeuropa. Nogle af dem omkom i Holocaust, andre undslap døden. Han jokede med sin egen livshistorie: “Da jeg fortalte en kvinde, at jeg er jøde, så hun ud til at blive ret interesseret i mig, og hun spurgte mig om mit nummer. Jeg svarede, at nu om dage bruger vi navne.” Den selvironiske humor skabte en særlig kontakt; den afvæbnede. Der var en bund af alvor i hans komik. Man mærkede respekten for tilhøreren. Som om han forstod; ”jeg har min historie, men jeg ved, at du også har din.” Der var en respekt for kærligheden, for andre mennesker. Igen kom der en joke med baggrund i hans egen livshistorie: “To jødiske kvinder får deres frokost på en restaurant. Tjeneren kommer og spørger: Ladies, er der noget som helst, der er, som det skal være?” Sådan skabte han via sin egen historie en åben kontakt med publikum. Jeg sad fascineret og fulgte med. Så spurgte han publikum: “Hvad er din religion?” En mand på bagerste række svarede: “Jeg er medlem af den skotske kirke.” En anden mand sagde: “Jeg er vokset op i Australien og er en slags kristen.” Den næste var en kvinde, som fortalte, at hun var muslim, ofte bar tørklæde, og at hun bad hver dag. En tredje, mig selv: “Jeg er præst ved Den Danske Kirke, der ligger 500 meter herfra.” En kvinde fortalte: “Jeg er troende, det betyder meget for mig.”
Flemming Kloster Poulsen har udgivet bogen ”Se op og elsk verden” hos forlaget Eksistensen
22 FÆLLESSKAB
Og den sidste, en mand på forreste række: “Jeg er ateist.”
Små stumper af livsfortællinger kom frem. Vi smilede og lo undervejs. Det var fantastisk at være med til. Overraskelsen lå i, at det overhovedet skete. At vi nu sad til et comedy-show i London og fortalte om vores tro, og at det var så underholdende, som det var. Der var ikke pres, så ingen fortalte mere, end de selv ville. Ivor Dembina lyttede med respekt til hvert svar. Indimellem lavede han sjov og spillede folks ord rundt i luften og legede med dem, men på den gode måde. Det var en oplevelse. Der opstod et fællesskab i rummet. Publikum blev til en forsamling af levende mennesker med hver vores religiøse/kulturelle baggrund. Via vores personlige troshistorier mestrede Igor legende og humoristisk at gøre vores individuelle kulturelle og religiøse baggrund til en betydningsfuld del af forestillingen, rummet, virkeligheden. Ved at de enkelte publikummer fortalte en lille bid af deres egen troshistorie, fik Igor skabt et billede, ikke blot af en abstrakt multikulturel virkelighed, men af en række konkrete mennesker, der hver især har en tro, religiøse skikke og i nogle tilfælde en religiøst begrundet påklædning. På samme tid en fantastisk øjenåbner, en fortælling om samtiden og en demonstration af, hvad de personlige trosfortællinger kan.
Traditioner i Bruxelles PASTORENS OPSKRIFT PÅ GLØGG EKSTRAKT ”Hvert år sælger vi på julemarkedet omkring 100 flasker af præstens hjemmelavede gløgg ekstrakt. Den er stærk og god, og man skal ikke køre bil efterfølgende. Opskriften har jeg fået fra min forgænger, og den varieres fra år til år med de rester af alkohol, der er på lager i den private beholdning. Opskriften rækker til 10 flasker ekstrakt.” Mogens Bering Rasmussen, præst i Bruxelles.
Du skal bruge:
Den stærke alkohol kan varieres.
2 dl
Krydderier: Kanel, kardemomme, nelliker, stjerneanis. De modige kan prøve med chokolade, lakrids eller andet.
Stroh rom
2,5 dl jubilæumssnaps 5 dl
portvin
1 l kraftig, spansk rødvin 0,8 dl appelsinsaft eller fem appelsiner 400 gr sukker
Jumborosiner og mandelsplitter skal der også i. Ekstrakten kan med fordel fortyndes med rødvin: 1 flaske ekstrakt (37 cl) til 1-1,5 flaske rødvin.
Julegudstjenester for Danmarks udsendte Præsten fra Bruxelles, Mogens Bering Rasmussen, har sin gang i de militære hovedkvarterer og baser, der ligger i omegnen – og han er feltpræst. Særligt til jul rejser han, sammen med kirkens mangeårige organist Raphaël, ud og fejrer julegudstjenester for de udsendte, danske militærfolk. På skift hvert andet år er det NATO’s hovedkvarter i Brunssum, Holland (Allied Joint Force Command og flybasen i Geilenkirchen, Tyskland
(NATO Airborne Early Warning & Control Force), der er samlingssted for en julefejring omkring 1. søndag i advent. Derudover besøges SHAPE i Mons, Belgien. SHAPE står for: Supreme Headquarters Allied Powers Europe og er NATO’s centrale militære kommando. Det er altså ikke enhver, der får adgang til disse julegudstjenester, men de holdes særligt for vores udsendte og udstationerede militær og deres familier. Der er naturligvis salmer og musik på programmet, og når bølgerne går højt også et glas portvin.
TRADITIONER 23
Fællesskab også i døden Biskoppen og Lis Søndergaard Foto: Simon Kangas Larsen
Siden 1990 har danskere i Canada haft mulighed for at finde et sidste hvilested på urnegravpladsen Sunset Mindepark i Ontario. Og det ønsker en del, for 620 urner fra Winnipeg, Montreal, Illinois, Chicago og Alabama, foruden hele Ontario provinsen, har fundet vej til mindeparken. Siden etableringen er mindeparken udvidet til godt 4 km2, tilført et 5 tons tungt granit stenmonument fremstillet i Danmark samt et kapel med røde, danske teglsten. Herfra holder den danske præst i Toronto jævnligt mindehøjtideligheder. Mindeparken passes af frivillige seniorer, hvilket tillader fornuftige priser for en urnegravplads. Det er et smukt og fredfyldt sted, som besøges af mange fra hele Canada, fra USA og Danmark. Søren og Lis Søndergaard er aktive omkring både mindeparken, kirken
24 FÆLLESSKAB
og den danske forening. De emigrerede uafhængigt af hinanden i 1959 og 1961 fra hhv. Gjellerup og Aarhus, Søren for at overtage et job fra en ven og Lis for at besøge en onkel. De mødtes i Den Danske Kirkes ungdomsgruppe, og et par år efter blev de gift i kirken af pastor Overgaard Thomsen.
”620 urner har fundet vej til mindeparken” På spørgsmålet om det vigtige i et dansk sidste hvilested, svarer Søren Søndergaard med ordene, der også er at læse på mindestenen: Her fandt vi vort virke, her er vore hjem. Vi rejser dette minde, til minde om dem. Forud for mindeparken etableredes allerede i 1953 ”Sunset Villa Association” med formålet at bygge et alder-
domshjem for danske immigranter, og herfra kom både idéen om og også jorden til en urnegravplads. Biskop Marianne Gaarden har netop været på visitats hos de danske kirker i Canada, og i den forbindelse også besøgt Sunset Mindepark. Hun skriver om oplevelsen: ”Området minder mere om en kæmpestor skovkirkegård end en kirkegård med stier af perlesten, som vi kender fra kirkegårde i Danmark. Her i denne smukke oase, hvor der er masser af frisk luft, fuglesang, blomster og store træer, bliver danskerne bisat fra et lille kapel, og urnen sættes ind i en mur, hvorpå der er en mindeplade med navn på. I Canada bliver man sjældent begravet. Man bliver kremeret, og først derefter holdes bisættelsen med jordpåkastelse på urnen. Så er der tid til at samle familien, der ofte kommer langvejs fra.”
Tre gæve frivillige stillede op ”Rigtigt mange kendte allerede kirkerne i udlandet. Én havde en kusine, der var blevet konfirmeret i Bruxelles, en anden havde været til julebasar i New York, og en tredje havde en nabo, der var sømand, som fortalte om, hvordan han fik besøg fra den danske kirke, når de var i havn i Hong Kong.” Det fortæller Rebecca, som har været assistent ved Sømandskirken i Singapore.
kr. 500-2200), men har stor betydning for kirkernes arbejde ude i verden,” siger Marianne, tidligere præst i Paris og Sydslesvig. Og Birgit, som har været udsendt af Udenrigstjenesten syv gange i sit arbejdsliv, supplerer: ”En dansk kirkes tryghed og varme har haft stor betydning for mig under mine udstationeringer. Derfor var jeg glad for at møde nogle af de menigheds-
Birgit, Marianne og Rebecca var frivillige på Landsforeningens årsmøde Birgit Hjortlund, Marianne Gyldenkærne og Rebecca Holm repræsenterede Danske Sømands- og Udlandskirker på Hotel Nyborg Strand ved Landsforeningen af Menighedsråds Årsmøde. Her talte de med menighedsrådsmedlemmer både med og uden kendskab til DSUK. ”I udlandet ligger landsbyen i kirken og rummer det hele – herhjemme ligger kirken i landsbyen som et tilbud blandt meget andet. I stiftsbestyrelsen i Viborg arbejder vi på at udbrede kendskabet til DSUK og ønsket om flere medlemmer blandt menighedsråd i Danmark. Det er små penge for et menighedsråd, (red.
rådsmedlemmer, hvis sogne allerede støtter DSUK og andre, som vi kunne fortælle om arbejdet som folkekirke i udlandet og opfordre til at tegne et medlemskab.” ”Vi havde en lille quiz med om DSUKs arbejde,” fortæller Rebecca. ”Mange satte hurtigt kryds ved samtaler og konfirmationsundervisning. Omvendt studsede de over ”indkøb af vitaminer”! Noget jeg ofte sørgede for i Singapore, for søfolkene har ikke tid til at gå i land. Jeg håber, at vores stand på årsmødet har givet endnu flere menighedsråd lyst til at støtte arbejdet, for alle, der har prøvet at være alene ude i den store verden, ved, hvor trygt og dejligt det er at møde en landsmand.”
DSUK Roskilde Stift inviterer til møde med den kendte dansk-tyske journalist Sigfried Matlok. Onsdag d. 3. november kl. 19.00 i Antvorskov Kirkes sognehus, Slagelse
101 år efter genforeningen – de dansk-tyske relationer i en brydningstid I mange årtier var det dansk-tyske spørgsmål et af de vigtigste udenrigspolitiske spørgsmål. I dag er det – heldigvis – ikke Grænselandet, men Grønland som udenrigs- og sikkerhedspolitisk står i forgrunden. Og samtidig sker der et skifte hos vores tyske nabo efter 16 år med Angela Merkel. Quo Vadis? (Red. Hvor går du hen?) Tyskland efter valget, som har stor betydning for Danmark og hele Europa. Siegfried Matlok kaster et blik i sin dansk-tyske glaskugle.
I DANMARK 25
Gaver hjemmefra Der er ikke noget, der varmer mere, end at modtage en gave hjemmefra, når man opholder sig langt væk. Vil du give en gave (helt eller delvist), bedes du først kontakte Eva Brøsted på sekretariatet på 7026 1828 / eb@dsuk.dk. Herefter overføres beløbet på reg.nr. 4400 konto 45 25 2100 49. Husk at angive gavens navn (f.eks. Paris, køleskab) på indbetalingen. OBS! Du kan få skattefradrag for gaver på op til 17.000 kr. i 2021, hvis vi har dit cpr.nr.
LONDON
GØTEBORG
SINGAPORE
Zoom-udstyr 10.000 kr. Under Corona holdt vi med stor succes gudstjenester på Zoom. Det vil vi gøre permanent, så vi kan tilgodese menigheden, der bor meget spredt. Vi ønsker bedre udstyr til visning af online gudstjenester, konfirmationer mv.
Flag 2.000 kr. Vi ønsker at hædre rigsfællesskabet ved også at kunne hejse færørske Merkið og grønlandske Erfalasorput sammen med alle officielle bygninger hjemme i Danmark. Til det formål har vi brug for en håndsrækning.
Bibler 3.000 kr. Vi ønsker os nye bibler til undervisningsbrug. Klimaet i Singapore er desværre ikke optimalt for vores bøger, der hurtigt ødelægges ved mug og fugt. Derfor ønsker vi os 10-15 nye bibler.
EDMONTON
NEW YORK
SMÅLAND
Salme- og koralbøger 7.000 kr. Vores koralbøger er gamle og slidte, og ældre i menigheden efterspørger salmebøger med større skrift. Salmebøger med noder er også på vores ønskeliste. En opgradering, så alle kan synge med, vil være dejlig.
Alterbægre 5.500 kr. Sømandskirken trænger til flere alterbægre. Vi håber på økonomisk støtte til at indkøbe 10 stk. alterbægre, så menigheden kan nyde, at højtidelighed og æstetik følges ad ved nadverbordet.
Fladskærms-tv 6.000 kr. Vi savner at kunne afholde filmaftener med nye danske film i kirken, som fastboende danskere i Småland ikke ellers har mulighed for at se.
26 STØT
Gamle kirkestole fra Ishøj får nyt liv i Toronto En fortælling fra Vejleå Kirke i Ishøj og Den Danske Kirke i Toronto Tre store kasser med danske stole og højskolesangbøger er landet i Toronto i Canada. Kasserne er til Den Danske Kirke i Toronto og indeholder 16 kirkestole fra Vejleå Kirke i Ishøj og mere end 200 højskolesangbøger. ”Vi er i gang med en gennemgribende renovering af vores kirkerum og skal erstatte vores kirkebænke med stole for at få mere fleksibilitet. Derfor ville vi i første omgang lave et forsøg, hvor vi erstattede to bænke med de danske Børge Mogensen-stole og se, hvordan det fungerer. Bagefter skal stolene bruges i vores konfirmand- og mødelokale, fortæller Simon Kangas Larsen, der er meget glad for den flotte gave fra Danmark. Nete Agerskov, tidl. formand for menighedsrådet i Ishøj sogn, glæder sig over, at de gamle stole fra Vejleå kirke har fået nyt liv på den anden side af Atlanten: ”Også vi er ved at bygge om og udvide vore mødelokaler, så vi kender godt til det med, at det rejser nye tanker om indretning og funktion. Vi har i Vejleå Kirke gennem flere år haft de gamle stole stående uden at vide, hvad vi skulle stille op med dem. At de nu bliver til gavn for menigheden i Toronto, kan vi kun være glade for.” Simon Kangas Larsen forklarer, hvordan man fik stolene fra København til Toronto: ”Et opslag på Facebook, lidt netværk og en forespørgsel senere fandt vi ud
Foto: Den danske kirke i Toronto
af, at menighedsrådet ved Vejleå Kirke var udenlandskirkerne meget venligt stemt, og at de gerne ville hjælpe os med stolene.” Stolene er let brugte. Det samme gælder for Højskolesangbøgerne, der er fra Gellerup kirke og Møllevangskirken i Aarhus samt Møltrup Optagelseshjem ved Herning.
”Der er fem danske kirker i Canada. Vi er 100 % selvforsynende og får ingen støtte fra Danmark til løn eller drift. Derfor er en opbakning, vi får i form af de her donationer, noget der gør en forskel. En vigtig ting er at få økonomisk støtte, men med stole og sangbøger er det indholdet og aktiviteterne i vores kirke, der bliver understøttet, siger formanden.”
16 stole og 200 sangbøger fylder meget og passer ikke i en kuffert og slet ikke i COVID-tider, hvor man ikke må rejse. Men lokal støtte fra den danske logistikvirksomhed FCL Fisker Customs and Logistics i Toronto gjorde det muligt at få stole og sangbøger pakket og sat på et containerskib over Atlanterhavet. Sune Overgaard er formand for menighedsrådet i Toronto. Han glæder sig meget over støtten fra Danmark:
Vejleå Kirke, Ishøj
STØT 27
Dagen bød blandt andet på gode gensyn, en højtidelig overrækkelse af en fane samt goddag og farvel til en række ansatte.
28 I DANMARK
Gensynsglæde i Kolding Af Anne Meldgaard, redaktør
Repræsentantskabet er organisationens øverste myndighed.
Godt 130 mennesker lykkedes det at samle til årets repræsentantskabsmøde, denne gang i Kolding. Enkelte kunne forsat ikke rejse pga. Coronarestriktioner, blandt andet præsten fra Sydney, men i øvrigt var der en god, bred sammensætning af frivillige og ansatte fra ind- og udland, organisationer og gæster. Oven på sidste års aflysning var gensynsglæden ekstra stor, og vi mærkede alle det særlige, der sker, når man mødes i sang, dialog og fællesskab. Dagen startede traditionen tro med andagt, i år ved biskop over Haderslev Stift, Marianne Christiansen. Som den dygtige prædikant hun er, bandt hun en rød tråd mellem salmerne, 100-året for Dansk Kirke i Sydslesvig, regnbuens blide overgange mellem farverne og den påvirkning, vi øver på hinanden. Vi sang ”Se nu stiger solen”, som biskoppen fortalte, er
blevet en stærk eksportvare til det tyske marked, og slutteligt ”Kom velsign du os” på både dansk og tysk. Herefter kom en overraskelse uden for programmet; nemlig en overrækkelse af DSUKs egen fane. Danmarkssamfundets udsendte holdt en både interessant og vittig tale, og så blev fanen rullet ud og søm slået i for Dronning, fædreland og Danske Sømands- og Udlandskirker. Tidligere har flag fra alle de lande, vi er repræsenteret i, været dekoration ved lands- og repræsentantskabsmøder. Fremover bliver Dannebrog den enkle og sammenfattende flagmarkering.
præsenterede udvalgets arbejde, som tog sit udgangspunkt i søfartsrapporten præsenteret i 2020. Anbefalingerne høstede stor ros fra flere sømandspræster og organisationer. Formalia i form af godkendelse af regnskab, budget og handlingsplaner kom alle i hus med god opbakning. Bestyrelsen fik desuden et nyt medlem i skikkelse af Dorte Bille Harding, tidl. formand for kirkerådet i London. Et fyldigt referat af mødet kan findes på www.dsuk.dk.
I 2022 afholdes repræsentantskabsmødet lørdag d. 20. august på Hotel Nyborg Strand.
Et af dagens højdepunkter var, da det af bestyrelsen nedsatte ad hoc-udvalg præsenterede deres anbefalinger om fremtidige tiltag over for søfarende. Bestyrelsesmedlem Bjarne Tvilde
I DANMARK 29
Kommunikation på utallige måder At være redaktør og kommunikationsmedarbejder hos DSUK er et meget alsidig, travlt og spændende job, og jeg bliver aldrig træt af at hente historier hjem fra mennesker, der på den ene eller anden måde, har haft gavn af en sømands- eller udlandskirke.
Anne Meldgaard har været redaktør siden 2016
Uanset om vi fortæller om au pairpigen i Bruxelles, 2. styrmanden på et containerskib, den udstationerede i Singapore, en dansksindet i Sydslesvig eller en 2. generationsefterkommer i Argentina, så er de alle sammen vidnesbyrd om behovet for en folkekirkelig indsats i udlandet. Vi løber aldrig tør for historier om kirkernes frivillige og vores præsters og øvrige udsendtes store arbejde. Hertil kommer beretninger om det, der sker herhjemme i Danmark blandt frivillige, i stiftsbestyrelser, bestyrelse og på sekretariatet. Alle ovennævnte fortællinger har deres berettigelse i den kommunikation, vi står for, og de er typisk meget forskellige. Derfor kan de vanskeligt rummes i én præcis og sammenfattet forklaring.
HVAD ER DIN SÆRLIGE HISTORIE ELLER OPLEVELSE MED EN DANSK SØMANDSELLER UDLANDSKIRKE? Har du en relevant fortælling til vores blad eller digitale platforme? Send da gerne en kort beskrivelse til nyt@dsuk.dk. Hvis du medsender billeder, skal disse være min. 200 dpi, og der skal være accept til at bringe dem.
30 SEKRETARIATET
Eva
Ma
ria-L o uiz e
For nylig har vi brudt arbejdet ned i seks kategorier, som har hvert deres fokus. Vi søger at kommunikere forskelligt til forskellige målgrupper ud fra deres interesse eller grund til at følge Danske Sømands- og Udlandskirker. De seks kategorier er: Kirke, Kultur, Fællesskab, Beredskab, Søfart og Unge.
Vi fortæller om vores organisation med udgangspunkt i menneskers historier. Medlemsbladet NYT, som du formentlig har i hænderne lige nu eller læser online, følger skiftende temaer med udgangspunkt i de seks kategorier. Forskellige trykte materialer udarbejdes til generel eller specifik brug. Opslag på sociale medier: Facebooksider, LinkedIn, Instagram har en bredere målgruppe,
M ari a
og information på vores hjemmeside www.dsuk.dk er mødestedet for alle informationer og målgrupper. Hjemmesiden www.samtalertilsos.dk retter sig specifikt imod danske søfarende.
”Næste år ser vi frem til at deltage ved Himmelske Dage i Roskilde” Vi kommunikerer også ved fysisk deltagelse i forskellige sammenhænge. Vi har lige været repræsenteret med en stand på et årsmøde, og næste år ser vi frem til at deltage ved Himmelske Dage i Roskilde. I begge tilfælde tilpasser vi kommunikationen det enkelte event. Vores eget Lands- og Repræsentantskabsmøde er hvert år et stort og vigtigt kommunikationsforum for os, ikke mindst internt, da vi i det daglige er spredt over
hele kloden. Maritime events, besøg på søfartsskoler/uddannelsessteder, foredrag, udstillinger, artikler og kronikker i dagspressen er også en prioritet. I en lille organisation som DSUK må der vælges til og fra. Der findes langt flere muligheder, end vi har kræfter til at benytte os af. Vi koncentrerer os om at ramme udvalgte målgrupper. Det er fx folkekirkelige engagerede, der kan påvirke deres menighedsråd
til et medlemskab, Det Blå Danmark som støtter vores søfartsaktiviteter eller målgruppen af unge danskere, der planlægger at rejse ud i verden. Vi vil naturligvis også gerne være mere kendte i den brede befolkning. En opgave der kræver mange ressourcer. Det daglige kommunikationsarbejde på sekretariatet varetages overvejende af undertegnede. Omkring fundraising nyder jeg godt af et tæt samarbejde
med Eva Brøsted, fx om kampagnebreve der sendes ud til private eller til menighedsråd og initiativer, der kan bruges både i fundraising øjemed og kommunikativt. Pilotprojektet ”Samtaler til Søs” har sine egne kommunikationskanaler, som varetages pt. af projektmedarbejder Maria-Louize Bjarkam Helbo og i fremtiden overvejende af udviklingskonsulent Maria Ødgaard Dalum.
KØB JULEGAVER MED INDBYGGET VELGØRENHED Odendo er en digital auktionsplatform, hvor du
Lige nu er der utallige produkter og oplevelser, der
kan gøre en god handel på masser af auktioner og
egner sig godt til julegaver, fx hotel- og spaophold, lækre
samtidig støtte gode formål – heriblandt Danske
møbler og ting til hjemmet. Er du nysgerrig, kan du se de
Sømands- og Udlandskirker.
auktioner, der støtter DSUK på www.dsuk.dk/odendo.
Auktionerne på Odendo består af lækre varer og
NB! Der er mange flere auktioner med støtte til
services, der sælges af virksomheder, som donerer
adskillige gode formål. Vær opmærksom på, om du
dele af eller hele overskuddet til gode formål.
selv skal vælge det velgørende formål.
Pebernødder, rødkål eller juleøl?
THALUND HALUND SHIPPING HIPPING
Hvad savner du mest ved en dansk jul? THALUND SHIPPING APS TINGHUSGADE 43 DK-5700 SVENDBORG DENMARK
0566_Juleann_63,6x92,3.indd 1
10/09/2021 08.25
TEL. E-MAIL WEB
+45 62 800 123 MAIL@OTSHIPPING.DK WWW.OTSHIPPING.DK
SEKRETARIATET 31
Mindeord Af Sydslesvigprovst Hasse Neldeberg Jørgensen
Umiddelbart før sommerferien havde jeg en god og lang samtale med Niels Henrik Olesen. Og vender nu hjem til budskabet om, at han ikke længere er iblandt os. Et meget, meget trist budskab om, at han helt uventet døde natten mellem d. 7. og 8. august. Som altid var det en god samtale, vi havde. Niels Henrik Olesen havde ganske enkelt et medfødt talent for konversation og en udpræget empati, der ofte i samtalens løb drejede fokus væk fra ham selv og hen på dén, han talte med. Vi havde meget at tale om i lyset af, at han nu i mange måneder har manglet en kollega i Slesvig og Omegns danske menighed og dermed har båret en stor byrde og løst mange opgaver, både pastoralt og praktisk. Samtidig var der meget at tale om i forberedelserne af hans planlagte fratræden fra embedet med årets udgang. Det så han frem til og meget var allerede planlagt i den forbindelse bl.a. flytningen til det nyindkøbte hus i Kalundborg. Med et sædvanligt strejf af humor anførte han, at vi udmærket kunne se bort fra årets MUS (medarbejderudviklingssamtale). Der var rigeligt at se til i forvejen med tilrettelæggelse af gudstjenesteplan, foredrag, menighedslivet i hverdagen og samarbejdet med de tyske nabokirker, som NHO havde et fortrinligt og konstruktivt forhold til. Et samspil og samliv, som vore tyske kollegaer i høj grad har påskønnet. Niels Henrik Olesen var i ordets bedste forstand et kultiveret menneske! Et klassisk dannet menneske. Både af sind og i kraft af en usædvanlig bred akademisk baggrund.
32 SYDSLESVIG
Niels Henrik Olesen
Læg dertil tillige en mangeårig indsats i det danske forsvar. Først som værnepligtig teolog og siden flere år som befalingsmand i Marinehjemmeværnet. Udover at være teolog var Niels Henrik Olesen også cand.mag. i kristendomskundskab, arabisk sprog og islamisk kultur. Mangeårige studier i netop Islam både i Danmark og ved Sorbonneuniversitet i Paris blev siden kronet med en fransk doktortitel i 1989. Han kom til Slesvig som 68-årig i slutningen af 2016. Efter mange års indsats som sognepræst i Simon Peters kirke i København valgte han og hans hustru at tage endnu en tørn som præstepar. Denne gang altså i Sydslesvig. I øvrigt var han gennem mange år engageret i DKUs (Dansk Kirke i Udlandet) arbejde i København.
Niels Henrik Olesens indsats i forberedelserne til 2020-jubilæet var omfattende og præget af hans fine blik for den kompleksitet, der har præget hertugdømmet Slesvig og både historiske og aktuelle forhold omkring relationen mellem dansk og tysk. Vi vil erindre hans velklædte fremtoning, tillidsvækkende og korrekte optræden. Og vi vil med taknemmelighed tænke tilbage på hans store indsats som præst, som kulturformidler, som brobygger og som en god formand for Præsteforeningens Sydslesvigkreds indtil udgangen af 2020. Vore tanker går til hans hustru, Marie, og til hans familie. Æret være Niels Henrik Olesens minde.
Tiltrædelser
Hjertelig velkommen i Danske Sømands- og Udlandskirker og held og lykke i jeres gerning.
HONG KONG Rebecca Holm, København, tiltræder pr. 15. november 2021 som sømandspræst ved Den danske Sømandskirke i Hong Kong. Rebecca er cand.teol. fra januar 2019 og har været ansat som assistent ved Den danske Sømandskirke i Singapore i 2019/20.
ALGECIRAS Bent Erling Jørgensen, Fredericia, tiltrådte som assistent ved Den danske Sømandskirke i Algeciras 15. juli 2021.
SINGAPORE Konstitueret sognepræst Carl Bjarkam ved Den danske Sømandskirke i Singapore tiltræder som fastansat præst samme sted pr. 1. december 2021.
HAMBORG Louise Sundorf Christensen, Århus, tiltrådte som juniorassistent ved Den danske Sømandskirke i Hamborg 1. september 2021.
BERLIN Thomas Buelund tiltræder som præst for Den danske Kirke i Berlin, Christianskirken 15. december 2021. Thomas kommer fra en stilling som kbf. sognepræst i Thyholm Pastorat, Viborg Stift.
BRUXELLES Malene Nielsen, København, tiltrådt som juniorassistent ved Den danske Kirke i Bruxelles 1. september 2021.
PARIS Louise Thougaard, Århus, tiltrådte som ungdomsrådgiver ved Den danske Kirke i Paris, Frederikskirken, pr. 1. oktober 2021.
SEKRETARIATET Maria Ødgaard Dalum, tidligere ungdomsrådgiver ved Frederikskirken i Paris, tiltrådte som udviklingskonsulent pr. 15. august 2021.
Fratrædelser Hjertelig tak for jeres indsats i Danske Sømandsog Udlandskirker gennem kortere eller længere tid.
DØDSFALD Vi må med beklagelse meddele, at Niels Henrik Olesen, præst ved Slesvig og omegns danske Menighed siden 1. november 2016, er død start august. Vores tanker går til familie og pårørende.
BERLIN Jens Frederik Olsen er fratrådt stillingen som præst ved Den danske Kirke i Berlin, Christianskirken 30. juni 2021. Han er blevet ansat som sognepræst (kbf.) ved Simon Peter Kirke i København. ALGECIRAS Kirsten Hougaard Eistrup er fratrådt stillingen som sømandspræst ved Den danske Sømandskirke i Algeciras 30. juni 2021.
NAVNENYT 33
Spanien og Sverige 20 ÅR I MIJAS Allehelgens søndag 2001 blev Margrethekirken indviet af daværende biskop Søren Lodberg Hvass. Allerede fra 1975 rejste skiftende besøgspræster til området for at holde lejlighedsvise gudstjenester, og der har dermed været danske menigheder mere end dobbelt så længe, som der har været en kirke. I 2001 indviedes kirken på Avenida de Dinamarca. En smuk, hvidkalket og meget dansk udseende kirkebygning med en skøn spansk patio. Fødselsdagen fejres over tre dage med billedforedrag, fødselsdagsmiddag og festgudstjeneste.
HUSK NAVN, NÅR DU BRUGER MOBILEPAY Ved indmeldelse og donationer via MobilePay er det vigtigt, at du skriver dit navn og adresse i kommentarfeltet, inden du swiper for betaling. Ellers kan vi ikke se, hvor pengene kommer fra og heller ikke sige tak. MobilePay: 11 980
Foto: Anne Meldgaard. Præst Iben Snell foran Margrethekirken.
MØD DEN DANSKE KIRKE I SVERIGE Selvom man skulle tro, at der ikke er den store forskel på Sverige og Danmark, så er forskellene store nok til, at savnet og efterspørgslen efter det velkendte danske kirke- og kulturliv er stor i de fire danske menigheder i Sverige. Danske Sømandsog Udlandskirker har siden 1953 udsendt præst til Gøteborg. Præsten betjener søfolk på de 1.200 danske
skibe, som hvert år anløber nordens største havn. Årligt bliver det til ca. 200 skibsbesøg for DSUK’s eneste ansatte i Sverige, som også jævnligt besøger den snart 100-årige menighed i Stockholm. I Skåne og Småland er de danske menigheder blevet betjent af frivillige, ulønnede danske præster siden 2010. Kernefokus i de fire menigheder er gudstjenester og
kulturelle begivenheder for de ca. 40.000 danskere, som har bosat sig i Sverige for en periode eller resten af livet. I både Småland med 5.000 og i Malmø med 20.000 danskere låner menighederne sig ind i svenske kirker, Stockholm med 10.000 danskere anvender den norske sømandskirke, og Gøteborg med 5.000 danskere har egen kirke.
Småland
Stockholm
Skåne
Gøteborg
GUDSTJENESTER PR. ÅR Oluf Steinlein, Birgit Berggrensson, Lars Ulrich Kofoed og Maria Brink Hesel
34 I UDLANDET
Gøteborg 34
Malmø 12
Småland 10
Stockholm 4
Find os... EUROPA
ASIEN
NORDAMERIKA
Belgien
Spanien
Hong Kong + Kina
USA
BRUXELLES Tlf +32 2 660 93 34 www.dankirke.be
ALGECIRAS Tlf +34 601 097 034 MALAGA ØST Tlf + 34 609 825 899 MIJAS Tlf +34 952 587 481 www.dsuk-spanien.dk
HONG KONG Tlf +852 9490 8562 www.soemandskirken.org
NEW YORK Tlf +1 718 875 0042 www.dskny.org
Malaysia
Canada
PELEPAS Tlf +6011 6127 8920 www.churchsg.dk
CALGARY Tlf +1 403 719 3832 www.danishlutheranchurch.ca EDMONTON Tlf +1 780 422 8777 www.ansgar.ca SURREY Tlf +1 604 581 0628 www.granlychurch.ca TORONTO Tlf +1 416 222 2494 www.danishchurchtoronto.ca VANCOUVER Tlf +1 604 298 6112 www.danishchurch.vancouver. bc.ca
England HULL www.danchurchhull.co.uk LONDON Tlf +44 207 935 7584 www.danskekirke.org LONDON, DANSK DFUK* Tlf +44 207 435 7232 www.kfuk.co.uk
Frankrig NICE Tlf +33 6 60 81 64 48 www.eglisedanoise.org PARIS Tlf +33 1 42 56 12 84 www.frederikskirkenparis.dk
Holland ROTTERDAM Tlf +31 10 714 2626 www.kirken.nl
Luxembourg LUXEMBOURG Tlf +352 691 325 035 www.dankirke.lu
Schweiz GENÈVE Tlf +41 22 798 8018 www.dankirke.ch BERN BASEL CHÂTLET ST-DENIS ZÜRICH
Sverige GØTEBORG www.folkekirken.se STOCKHOLM Tlf +46 72 037 2811 www.dkig.se SKÅNE Tlf. +45 31 47 69 47 SMÅLAND Tlf +45 3113 2216 www.berggrensson.dk
Tyskland BERLIN Tlf +49 30 873 4430 www.christianskirken.de HAMBORG Tlf +49 40 37 13 00 www.dankirke.de SYDSLESVIG Tlf +49 461 529 25 www.dks-folkekirken.dk www.praestisydslesvig.dk
MELLEMØSTEN Forenede Arabiske Emirater DUBAI Mail: cb@dsuk.dk
Israel JERUSALEM** www.israel.dk
Singapore SINGAPORE Tlf +65 6274 6344 www.churchsg.dk
Thailand BANGKOK PATTAYA Tlf +66 82 251 0039 www.danishchurch.in.th
OCEANIEN Australien SYDNEY BRISBANE MELBOURNE Tlf +61 299 80 82 23 www.danishchurch.org.au
SYDAMERIKA Argentina BUENOS AIRES NECOCHEA TANDIL TRES ARROYOS www.iglesiadanesa.com.ar
Her finder du danske præster og kirker. I disse byer besøger vi danske søfarende på havnen. Her er der en dansk menighed, og der holdes gudstjenester med fast interval. Højtidsgudstjenester holdes desuden mange andre steder. *Dansk KFUK i London er et hostel for unge, organiseret hos DSUK. **Kirken i Jerusalem hører under Israelsmissionen.
OVERSIGT 35
STØT VORES FÆLLESSKABER
Foto: Sømandskirken, New York
Tak fordi du gør en forskel for danske fællesskaber lang væk hjemmefra
VI ER DANSK KIRKE OG KULTURHUS NÅR DU ER LANGT VÆK DANSKE KIRKER I UDLANDET ER EN VIGTIG RAMME FOR MANGE FÆLLESSKABER
KULTUR Fastelavn, legegrupper og danskundervisning.
UNGE Udflugter, au pair aften og trøst ved hjemve.
FÆLLESSKAB Foredrag, læseklub og juleaften.
Tegn et medlemskab direkte på www.dsuk.dk/støt MENIGHEDSRÅD PRIVAT Afhængig af sognets størrelse Én person kr. 350 årligt kr. 500-2.200 årligt En husstand kr. 450 årligt dsuk.dk/støt-som-sogn dsuk.dk/bliv-medlem
