1 minute read

Traditioner i Bruxelles

PASTORENS OPSKRIFT PÅ GLØGG EKSTRAKT

”Hvert år sælger vi på julemarkedet omkring 100 flasker af præstens hjemmelavede gløgg ekstrakt. Den er stærk og god, og man skal ikke køre bil efterfølgende. Opskriften har jeg fået fra min forgænger, og den varieres fra år til år med de rester af alkohol, der evt. er på lager i den private beholdning. Opskriften rækker til 10 flasker ekstrakt,” siger Mogens Bering Rasmussen, præst i Bruxelles.

Advertisement

Du skal bruge:

2 dl Stroh rom2,5 dl jubilæumssnaps5 dl portvin

1 l kraftig, spansk rødvin

0,8 dl appelsinsaft eller fem appelsiner

400 gr sukker

Krydderier: Kanel, kardemomme, nelliker, stjerneanis. De modige kan prøve med chokolade, lakrids eller andet. Jumborosiner og mandelsplitter skal der også i.

Ekstrakten kan med fordel fortyndes med rødvin: 1 flaske ekstrakt (37 cl) til 1-1,5 flaske rødvin.

Julegudstjenester for Danmarks udsendte

Præsten har sin gang i de militære hovedkvarterer og baser, der ligger i omegnen – og han er feltpræst.

Særligt til jul rejser han, sammen med kirkens mangeårige organist Raphaël, ud og fejrer julegudstjenester for de udsendte, danske militærfolk.

På skift hvert andet år er det NATO’s hovedkvarter i Brunssum, Holland (Allied Joint Force Command og flybasen i Geilenkirchen, Tyskland

(NATO Airborne Early Warning & Control Force), der er samlingssted for en julefejring omkring 1. søndag i advent. Derudover besøges SHAPE i Mons, Belgien. SHAPE står for: Supreme Headquarters Allied Powers Europe og er NATO’s centrale militære kommando. Det er altså ikke enhver, der får adgang til disse julegudstjenester, men de holdes særligt for vores udsendte og udstationerede militær og deres familier.

Der er naturligvis salmer og musik på programmet, og når bølgerne går højt også et glas portvin.

This article is from: