
1 minute read
Gaver hjemmefra
Foto: Sømandskirken i Gøteborg. @Tine Harden
Der er ikke noget, der varmer mere, end at modtage en gave hjemmefra, når man opholder sig langt væk. Vil du give en gave (helt eller delvist), bedes du først kontakte Eva Brøsted på sekretariatet på 7026 1828 / eb@dsuk.dk. Herefter overføres beløbet på reg.nr. 4400 konto 45 25 2100 49. Husk at angive gavens navn (f.eks. Paris, køleskab) på indbetalingen. OBS! Du kan få skattefradrag for gaver på op til 17.000 kr. i 2021, hvis vi har dit cpr.nr.
Advertisement
LONDON Zoom-udstyr 10.000 kr.
Under Corona holdt vi med stor succes gudstjenester på Zoom. Det vil vi gøre permanent, så vi kan tilgodese menigheden, der bor meget spredt. Vi ønsker bedre udstyr til visning af online gudstjenester, konfirmationer mv.
GØTEBORG Flag 2.000 kr.
Vi ønsker at hædre rigsfællesskabet ved også at kunne hejse færørske Merkið og grønlandske Erfalasorput sammen med alle officielle bygninger hjemme i Danmark. Til det formål har vi brug for en håndsrækning.
SINGAPORE Bibler 3.000 kr.
Vi ønsker os nye bibler til undervisningsbrug. Klimaet i Singapore er desværre ikke optimalt for vores bøger, der hurtigt ødelægges ved mug og fugt. Derfor ønsker vi os 10-15 nye bibler.
EDMONTON Salme- og koralbøger 7.000 kr.
Vores koralbøger er gamle og slidte, og ældre i menigheden efterspørger salmebøger med større skrift. Salmebøger med noder er også på vores ønskeliste. En opgradering, så alle kan synge med, vil være dejlig.
NEW YORK Alterbægre 5.500 kr.
Sømandskirken trænger til flere alterbægre. Vi håber på økonomisk støtte til at indkøbe 10 stk. alterbægre, så menigheden kan nyde, at højtidelighed og æstetik følges ad ved nadverbordet.
SMÅLAND Fladskærms-tv 6.000 kr.
Vi savner at kunne afholde filmaftener med nye danske film i kirken, som fastboende danskere i Småland ikke ellers har mulighed for at se.
