3 minute read

Fællesskabet, der rækker over grænser

Af Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd

Folkekirken er ramme om mange forskellige fællesskaber. Der er menighedens fællesskab i det enkelte, lokale sogn. Der er fællesskabet med andre sogne i provsti og stift. For mange medlemmer fremstår folkekirken måske først og fremmest som en ramme om familiens fællesskab ved de kirkelige handlinger, der markerer livets overgange. Folkekirken er indlejret som et vigtigt element i det nationale og kulturelle fællesskab, som binder danskere sammen som et folk.

Advertisement

DSUK er på samme måde en ramme om det fællesskab, der binder danskere sammen kirkeligt, folkeligt og kulturelt, uanset om vi befinder os i Danmark eller opholder os kortere eller længere tid uden for landets grænser. De danske menigheder i Sydslesvig, storbymenighederne i Europa og andre steder i verden, sømandspræsternes virksomhed over for danske søfolk og migrantmenighederne i andre verdensdele, som danskere udvandrede til for måske flere generationer siden, er gennem DSUK en del af det fællesskab, som folkekirkens sogne i Danmark indgår i.

Det er et fællesskab, der bæres af frivillige kræfter i menigheder, hvor det kræver en personlig indsats at bevare kirken som et samlingssted for områdets danskere. Det er et fællesskab af mennesker, der skønt de opholder sig uden for landets grænser, fortsat ser sig selv som en del af det store danske fællesskab.

DSUK modtager ganske vist tilskud på finansloven til sit arbejde, men der skal stadig gøres en helt anden indsats for at rejse midler lokalt, end vi er vant til i det typiske folkekirkesogn. Derfor er der behov for en økonomisk solidaritet mellem sogne i Danmark og menigheder ude i verden.

Godt halvdelen af landets menighedsråd har valgt at støtte dette arbejde gennem et beskedent medlemsbidrag til DSUK. For de fleste menighedsråd er der kun tale om en beskeden kompensation for den kirkeskat, som betales af folkekirkemedlemmer, der opholder sig i udlandet, men fortsat betaler kirkeskat i Danmark. Det er også med til at legitimere DSUKs arbejde over for Folketinget, at menighedsrådene i Danmark støtter op om arbejdet gennem et medlemskab.

Menighedsrådenes engagement i DSUK vidner om ønsket om at bevare et fællesskab med de menigheder, der er etableret af og for danskere uden for landets grænser. Vi sætter pris på, at der mange steder findes et dansk kirkeliv og et naturligt dansk samlingssted, når vi flytter til udlandet for at arbejde eller studere, kommer forbi på rejsen, eller for at bosætte os permanent. Opgaven ændrer sig hele tiden i takt med, at vores udrejse- og bevægelsesmønstre ændrer sig. Det er en stor udfordring for DSUK løbende at tilpasse sig de ændrede behov.

Danskerne kommer vidt omkring, og mange har i en periode arbejde eller studier i udlandet. Det har stor betydning for udsendte danskere at have et lille stykke Danmark i ”baghaven”, mens man er ude. Alle sogne i Danmark har sognebørn, der på en eller anden måde vil kunne have glæde af, at der en dansk kirke i udlandet. Det giver mulighed for et fællesskab om danske traditioner, og så er det muligt at få sit barn døbt og konfirmeret. En del opdager måske først folkekirkens betydning under en udstationering. I Danmark tager mange i bedste fald kirken som en selvfølge, men i udlandet opdager man fællesskabet og værdierne. Der knyttes bånd til et kirkeligt fællesskab, som man tager med sig hjem. Det skaber et godt grundlag for engagementet hjemme i Danmark, at man har mødt folkekirken i udlandet.

For Landsforeningen af Menighedsråd er det en naturlig opgave at støtte dette arbejde ved at være repræsenteret i DSUKs bestyrelse og repræsentantskab. I takt med at stadig flere menighedsråd vælger at støtte DSUK direkte gennem et medlemskab, bliver der måske i det daglige ikke så meget behov for, at Landsforeningen varetager menighedsrådenes interesser. Opgaven bliver derfor i højere grad at bidrage med et mere overordnet perspektiv på, hvordan fællesskabet mellem menigheder i Danmark og i udlandet kan udvikle sig.

Påvirkningen kan og bør gå begge veje. Sogne og menigheder i Danmark kan således lade sig inspirere af det frivillige engagement, som er en nødvendig forudsætning for de danske menigheder i udlandet. Her er der meget at lære, og den løbende kontakt og information om arbejdet uden for landets grænser kan således være med til at motivere os i Danmark til endnu mere at inddrage og ansvarliggøre frivillige og medlemmer i at skabe kirke lokalt.

Folkekirken er et kirkeligt, folkeligt og kulturelt fællesskab, hvor der ikke er klare grænser mellem de enkelte dele. Med DSUK er det også et fællesskab, der overskrider grænser. De enkelte menighedsråd har mulighed for at styrke dette fællesskab ved at engagere sig i DSUKs arbejde. Det håber jeg, at mange også fremover vil føle sig kaldet til.