TEMA: Underviseren
Underviserne betyder alt En aftenskoleleders arbejdsliv er meget mere end tilskud, tilmeldinger og tørre tal. I mangt og meget er det nemlig samarbejdet og kontakten med underviserne og deltagerne, der giver mening. Af Kirsten S Knudsen, Foreningskonsulent
J
eg er simpelthen så glad for mit arbejde, og jeg har som regel en glad og positiv indstilling, men i dag er mit hoved godt nok lidt tungt.” Cirka sådan indledte Annette Bang fra DOF Sædding Aftenskole vores telefonsamtale om arbejdsglæde. De mørke skyer, der gjorde hovedet tungt, var udfordringer med sygemeldte undervisere, der skulle erstattes i en fart. Og for at gøre historien yderligere kompliceret, var det anden gang holdene skulle sættes i gang med vikar, det var i 11. time og der var risiko for både at skulle aflyse aftenens hold og resten af sæsonen. For aftenskoledeltagere er ganske ofte vældig glade for lige præcis dén underviser, de går hos, og vil nødig have en anden.
Faglig stolthed De fleste skoleledere vil nok nikke genkendende til situationen, hvor man er bekymret for både den sygemeldte underviser og deltagerne, som man jo gerne vil beholde i aftenskolen. Det kræver et konstant fokus på at tiltrække og beholde kompetente undervisere, så den faglige kvalitet altid er i top. Hos Lene Kjellerup i Marselisborgcentrets Oplysningskreds i Aarhus glider den del heldigvis godt for tiden. Her er stabile undervisere, fyldte hold, gode lokaler og et godt samarbejde med de øvrige foreninger 4 DOF SPEKTRUM l MARTS 2020
og afdelinger på centeret. For Lene er arbejdsglæden tæt knyttet til samarbejde med underviserne: ”Jeg bliver glad og lidt stolt, når en underviser henvender sig og gerne vil arbejde her, fordi vedkommende har hørt godt om skolen”. Det er ellers ikke ofte der er ledige stillinger, for underviserstaben på skolen er fagligt kompetent og stabil, og rigtig gode til at dække ind for hinanden, hvis en underviser er nødt til at aflyse.
Den gode modtagelse Dygtige undervisere giver glade og tilfredse deltagere, som er forudsætningen for alle aftenskolers arbejde. Men underviserne er afhængige af rammen. Derfor gør skolelederne sig en del tanker om, hvordan man kan give nye undervisere en god start og en god ramme at være i. Skolelederne har fokus på, at underviserne er godt informeret, at der er styr på lokaler, nøgler og generelt de praktiske rammer om undervisningen. Hos Lene er denne introduktion udvidet med et tilbud om, at en ny underviser kan starte med at komme med ’som føl’ hos en erfaren underviser. Signe Buch fra Lille Skole for Voksne i København fokuserer meget på de værdier, hun afspejler, og som kommer til udtryk i handling mere end i tale, men også på at gøre plads til initiativ og give ros. For hende
er det væsentligt at være den leder, hun gerne selv vil ledes af, og det afspejles blandt andet i, at der aldrig er fokus på deltagernes diagnoser, hverken fra hende eller fra underviserne. Såvel undervisere som deltagere skal nemlig mødes som hele mennesker, derfor er det også vigtigt at huske at spørge hver enkelt underviser, hvordan det går på holdet. En anden ting, lederne lægger vægt på, er, at underviserne kan regne med dem, at hverdagen er tryg. Lars Peter Petersen fra BORN i Frederikshavn udtrykker vigtigheden af at overholde aftaler og at være til rådighed i telefonen, når man ikke kan være til stede fysisk. Det er Annette Bang enig i. Hun gør meget ud af introduktionen den første gang hun møder en ny underviser, så de føler sig trygge ved at kontakte hende, når der er noget, der trykker. At være god til at finde løsninger ser hun også som et vigtigt signal at sende til underviserne, så de ved, at det nytter at snakke med hende. Og i dag har hun i høj grad brug for at finde løsninger, så de sygemeldte undervisere ikke selv står med opgaven.
De dejlige deltagere Et langt stykke hen ad vejen kunne skolelederne sådan set overlade det meste af deltagerkontakten til underviserne. Men ligesom en god introduktion til underviserne er vigtig, bruger lederne også en stor del
