TEMA Et job med mening

Et job med mening

En tydelig og lydhør leder, ordentlige lokaler – og tid til det menneskelige! Det er blandt de vigtigste parametre for fire aftenskoleundervisere, Spektrum har talt med.

Af Pernille Marstrand, Musik- og kulturkonsulent

De kommer trofast uge efter uge, låser sig ind, stiller op og gør sig klar til den første af en række deltagere eller måske et helt hold. De er aftenskolens undervisere – og bindeledet til deltagerne. Hvad er vigtigt i forhold til underviseres trivsel og arbejdsglæde? Hør, hvad de selv synes … ”Det giver SÅ meget mening!” Sagt med overbevisning og eftertryk af en rutineret aftenskolelærer. Ikke til at misforstå. Og bare med lidt andre ord siger de øvrige undervisere, Spektrum har talt med til denne artikel, det samme: De er stolte over, hvad de gør – og elsker deres arbejde med at undervise, fordi det giver mening. De ser deres deltagere vokse, blive løftede og glade, de oplever stor taknemmelighed fra deltagerne over, at undervisningen giver den enkelte øget livskvalitet. At det er givende og tilfredsstillende at mærke et menneske, identificere et problem, et behov, et ønske – at starte en udvikling og følge den.

Aftenskolen hviler på underviserne Det er sagt før – og lyder måske banalt – men det er ikke desto et postulat, de fleste nok vil nikke genkendende til: Lederen er garanteret rigtig vigtig, og en god bestyrelse kan undertiden flytte bjerge – men det helt afgørende for aftenskolens hverdag, liv og fremdrift er, at underviserne ’ude i marken’ er dygtige både rent fagligt, men så afgjort også at han eller hun menneskeligt og pædagogisk er i stand til at skabe et godt og trygt rum for både samvær og læring. At han eller hun med baggrund i den høje faglighed kan formidle sin viden, så deltagerne får en passende blanding af udfordringer og succeser med sig hjem. Og sandsynligheden taler for, at det også er vigtigt, at deltagerne i aftenskolen oplever, at underviseren trives i jobbet. Så går både deltager og underviser glad hjem (og deltageren tilmelder sig med større sandsynlighed også til næste sæson).

Kernen er deltagerne Og hvad er det så lige, der er vigtigt for at skabe denne gode trivsel og befordre arbejdsglæde hos underviserne? Det må være need to know for enhver skoleleder, og vi har derfor bedt fire meget forskellige undervisere reflektere lidt over, hvad der fylder for dem i forhold til at få dette arbejdsliv som aftenskoleunderviser til at fungere. De undervisere, vi har talt med, har meget forskellige udgangspunkter for deres virke i aftenskolen – men deres mange forskelligheder til trods er vores panel her enige om, at samværet med deltagerne er kernen og omdrejningspunktet. Ordet ’folkeoplysning’ kom ikke ud af munden på en eneste af dem, men ikke desto mindre, er det i høj grad nogle af folkeoplysningens kerneværdier, som underviserne taler om, når det handler om, hvad de vægter højt og som får deres undervisning til at være … ja, meningsfuld. Én af underviserne, udtrykker det på

denne måde: ”Jeg laver nærmest ikke noget, uden at der et socialt element med. Fra første mødegang havde jeg lavet kaffe og havde kage med til holdet – og selv om min leder sagde, at det skulle jeg altså ikke føle mig forpligtet til, så er vi fortsat med kaffe-kage til pausen, som vi venter med til efter undervisningen. For så har vi været seriøse og arbejdet, og så kan vi hygge sammen bagefter. Det er meget vigtigt med dette sociale element – og i øvrigt derfor også vigtigt, at lokalet er ledigt den halve time efter undervisningen. Både deltagerne og jeg lærer hinanden at kende på kryds og tværs, og det udvikler sig. Så nu låner de bøger af hinanden, anbefaler hinanden kunstudstillinger og så videre. Også i forhold til det faglige udbytte er det vigtigt, at vi kender hinanden. Så vi kan føle

større tryghed med at være sammen; så tør man risikere sig selv mere i undervisningen og får mere ud af den.” En anden siger det på denne måde: ”Vi skal være dybt professionelle – også menneskeligt. Vi skal kunne finde lysstrålen i det enkelte menneske, også hos den der er lidt nedtrykt.” Og om det sociale element som en af grundpillerne siger han videre med et grin: ”På det ene hold har de bagt kage til hver gang – og de kalder sig ’kageholdet’. Det andet hold siger, at dét gider de ikke, for de vil bare knokle på med det faglige – så de kalder sig ’Stjerneholdet’. Men de er alligevel opmærksomme på hinanden og på dem, der ikke dukker op til undervisningen; om der måske er noget galt med vedkommende. Der bliver lavet private julefrokoster, og vi tager sammen på ture til kunstmuseer – det er med til at gøre gruppen endnu stærkere”.

Det sjove og det sure Det sjove i underviserjobbet er for vores fire undervisere koncentreret om den konkrete undervisningssituation. Det handler om glade deltagere; god feedback; rammer, der fungerer; om at have voksne ’færdigdannede’ elever, der opsøger nærværet og tør byde ind – og den anerkendelse, der i sig selv ligger i, at deltagerne prioriterer at betale mange penge og bruge af deres dyrebare fritid for at komme til undervisningen.

Generelt var der – heldigvis – langt mellem input til den ’sure kategori’, men det, der faktisk kan volde bøvl og skabe irritation, er for alle fires vedkommende knyttet til rammerne for undervisningen. Både de konkrete rammer – lokalerne, man er i – hvor det er en stadig kilde til irritation og frustration, når nøgler ikke virker, fordelingen af lokaler er gået galt og flere lærere gør krav på samme lokale på samme tid; når ens grej og materiale, man bruger i sin undervisning, uberettiget bliver taget og brugt af andre; når man er nødt til at halse afsted mellem flere arbejdslokaler og slæbe grej med sig

Anerkendelse Arbejdsglæden hos underviserne hviler i høj grad på oplevelsen af, at man møder ind til en eller flere deltagere, som man betyder noget for, og som evner at give både feedback, ros og anerkendelse til underviseren. Men samtidig ønsker underviserne sig en tydelig leder, der er nem at komme i kontakt med. En leder, som man kender og er tryg ved at ringe til, når noget er problematisk – og som man oplever er lydhør over for éns udfordringer – eller gode idéer! En leder, der ser, anerkender og udtrykker glæde over éns arbejde – for selv om det er både skønt og vigtigt at få roser og positiv feedback fra deltagerne, så ”kan det være svært at tage helt ind”, som en underviser siger – og så er anerkendelse fra en leder bare et dejligt ekstra skulderklap. Ifølge underviserne er det også positivt, hvis deltagerne får mulighed for at møde skolelederen og måske ligefrem oplever ham eller hende give et nap med i undervisningen – som en af underviserne siger: ”Af og til akkompagnerer [lederen], hvis jeg har brug for det. Det er meget rart – også, at deltagerne møder [lederen] og kan spørge, hvis der er noget, de er i tvivl om, for eksempel i forhold til betaling. Det er bestemt en gevinst med det kendskab til skolens leder – at de har set ’chefen’.” En anden underviser fortæller, at på hendes aftenskole er fast ’tradition’, at lederen møder op til første og sidste undervisningsgang i sæsonen og lige hilser på deltagerne.

Kollegerne Generelt oplever underviserne, at det er godt og dejligt, når der er kolleger. I nogle tilfælde er det fagkolleger fra andre aftenskoler og forbund, men det er bare fint at kunne mødes og vende det ene og det andet. Måske vigtigere, end man lige tænker over i dagligdagen? Én siger om sine kolleger: ”Jeg kender dem ikke – men det kunne jeg godt tænke mig. Det kunne være fint med et fællesmøde, for eksempel én gang om året. Så kunne man lære hinanden lidt at kende og måske også give noget feedback og sparring til lederen. Egentlig synes jeg, det er lidt mærkeligt, at man bare kommer og kører sit sololøb og går igen.” 

DEM HAR VI SPURGT De fire undervisere, Spektrum talte med til denne artikel, kommer fra aftenskoler af meget forskellig type. Underviserne er mellem 35 – 70 år gamle, og de underviser i hvert deres fag og i varierende antal timer. De har et højt specialiseringsniveau på deres fag i aftenskolen. Nogle underviser i eget hus, andre pendler mellem flere lokaliteter. De har undervisningserfaring fra et par sæsoner til over 20 år – og deres livsituation er også væsensforskellig: En har fuldtidsjobs i anden type skoleundervisning ved siden af, en har et endog meget aktivt pensionistliv, nogle er næsten fuldtids aftenskoleundervisere, nogle er ’monofaglige’, andre har flere fag på paletten. ,,

VI SPURGTE OM ...

- undervisernes tanker i forhold til, hvad der gør glad, giver ’flow’ og tilfredshed. Om det sure, der kan stå i vejen for en god oplevelse af arbejdet, og om hvilke opgaver eller situationer der kan dræne én for energi. Vi bad også underviserne om at reflektere over, hvad der ellers spiller ind på dagligdagen som underviser – herunder de fysiske og psykiske rammer, man udøver sin praksis i. Sidst, men ikke mindst, fortalte underviserne om, hvad de tænker om det at passe på deres egen trivsel og arbejdsglæde.

DET SIGER SKOLELEDERNE OM DERES EGET ARBEJDE: DET KAN VI LIDE - At have et stærkt hold undervisere - At gøre en forskel for deltagerne - Variation i opgaverne - At udvikle og sætte aktiviteter i gang - At se resultaterne ,,

DET KAN VI IKKE LIDE - Indberetninger og administration - Sygemeldinger - Lokaleproblemer - Bøvl med forvaltningen - Brok og sladder

HVEM OG HVAD BETYDER NOGET I ARBEJDET? - Undervisernes sparring og kompetence - Deltagernes tilfredshed - Bestyrelsens opbakning - Netværk af andre ledere eller fagfæller lokalt, i samarbejdsorganisationer eller DOF - Adgang til kurser/møder, konsulentbistand og administrativ støtte i DOF

DET SIGER UNDERVISERNE OM DERES EGET ARBEJDE: DET KAN VI LIDE - Kontakten med deltagerne - At gøre en forskel for dem - At være i nuet – mærke deltagernes behov, finde vej ind til kernen - At starte en udvikling og se deltagerne vokse - At have en tydelig, lydhør leder – god omgangstone og klar kommunikation - Variation – i forhold til efteruddannelse/egen udvikling og i forhold til at have forskellige fag ,,

DET KAN VI IKKE LIDE - Bøvl med lokaler og grej - At skulle skifte lokale og ikke have ’sit eget’

HVEM OG HVAD BETYDER NOGET I ARBEJDET? - Deltagerne og deres tilfredshed - Lederens opbakning og tilgængelighed - Netværk af kolleger - Viden om muligheder – for eksempel om efteruddannelse, kurser og andet via leder og DOF