At tale dansk med danskere

Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Og det at lære dansk betyder ikke nødvendigvis, at man nemt bliver en del af danske fællesskaber. Derfor gennemførte Studieskolen i København et projekt, der hjalp deltagerne ind i dansktalende fællesskaber.

Af Charlotte Sun Jensen, Danskunderviser og Christoph Schepers, Udviklingskonsulent – begge fra Studieskolen

Med støtte fra DFS og DOF afprøvede Studieskolen et nyt kursusformat i efteråret 2019. Kurset kombinerer individuel sprogcoaching og klasseundervisning, hvor deltagerne gennemgår tre sprogcoachingsessioner og seks undervisningsgange samt ekskursioner. I alt deltog 16 danskkursister, og 15 gennemførte kurset med mange frugtbare frustrationer og succesoplevelser til følge. Social integration Kurset har til hensigt at fremme den sociale integration af udenlandske medborgere i Danmark. Et særligt fokus for projektet er at støtte kursisterne i deres proces med at blive dansksprogede medlemmer af en række selvvalgte fællesskaber uden for sprogskolen, som de finder meningsfulde. Dette tæller både etablerede og nye fællesskaber. De etablerede fællesskaber kan siges i forvejen at udgøre en del af kursisternes hverdag og kan for eksempel være familie og venner, arbejde og børnenes institution. De nye kan være læseklubber, foreningsaktiviteter, nyt arbejde og netværksmøder, som kursisterne ikke har haft viden om – eller mod til at opsøge før. Initiativet til projektet kom sig af, at vi på Studie-skolen har foretaget en række undersøgelser fra 2014 og frem, som blandt andet viser, at selvom kursisterne er på et relativt højt sprogligt niveau og er fast forankrede i dansksprogede fællesskaber, er det langt fra ensbetydende med, at de gør brug af deres danskkundskaber i de sociale sammenhænge uden for sprogskolen. Udfordringer som for eksempel generthed, frygt, manglende forståelse fra omgivelserne, tidsnød og problemer med at navigere i de dansksproglige og kulturelle koder medfører ofte, at de vælger at tie eller at tale engelsk. Konsekvensen er, at mange ikke føler sig som fuldgyldige medlemmer af de etablerede fællesskaber, og samtidig tør de ikke at opsøge nye. Samtalen er naturligvis helt central i dette projekt. (Foto: Studieskolen)

MERE INFORMATION

Hvis dette har gjort dig nysgerrig efter at høre mere, så kontakt gerne Christoph Schepers på chsc@studieskolen.dk

Projektet gav flere deltagere mod til at melde sig til almindelige, dansksprogede kurser. (Foto: Studieskolen)

Udgangspunkt i den enkelte På kurset har vi derfor forsøgt at kombinere sproglæring og personlig udvikling i en social kontekst ved at kombinere individuel sprogcoaching med klasseundervisning og kollektive ekskursioner. Formålet med sprogcoachingen er en dialogisk afdækning af den enkelte kursists motivation og mål med at lære dansk samt hendes eller hans muligheder for at nå målene. Her medtages den enkeltes livsverden, interesser, behov, styrker og svagheder. I tæt samarbejde udformer coachen og kursisten aktiviteter, som kursisten laver inden næste møde. Klasseundervisningen muliggør et socialt rum, hvor deltagerne kan dele deres oplevelser omkring sprogcoachingaktiviteterne og få direkte feedback på de sproglige udfordringer, som aktiviteterne muligvis medførte. Derudover træner kursisterne forskellige typer talehandlinger (at komme med forslag, strukturere, argumentere forog imod, modificere, afstemme med videre), som klæder dem på til, at de selv kan organisere deres ekskursioner fra bunden.

Fredagsbar og fællesspisning På testkurset i efteråret valgte deltagerne for eksempel at tage til fredagsbar på Statens Museum for Kunst og til fællesspisning i Absalon i små grupper. Forinden havde de udfærdiget nogle undersøgelsesspørgsmål, som de kunne tage med ud til stedet. For eksempel ville Absalongruppen gerne se på, hvem der kommer til fællesspisning, og hvordan folk, som ikke kender hinanden, taler sammen og om hvad. Derudover ville de gerne ’tage hinanden i hånden’ og for første gang tale dansk uden for klassen – og det gjorde de. Efterfølgende bearbejdede de deres oplevelser sammen og præsenterede dem for resten af klassen. Ydermere organiserede deltagerne på testkurset et afsluttende arrangement, som blev holdt på Studieskolen med både interne og eksterne gæster. Arrangementet handlede om udfordringerne ved at blive medborger i Danmark og sprogets betydning heri, og deltagerne stod selv for alle punkterne i programmet samt den afsluttende debat mellem deltagerne og gæsterne.

Mod til yoga og gymnastik Forløbet med det nye kursusformat blev nøje dokumenteret ved hjælp af observationer, interviews, fokusgrupper, løbende samtaler, skriftlige beretninger og spørgeskemaer. Dette har muliggjort, at vi har kunnet komme helt tæt på deltagerne og følge deres udvikling i både store træk og på mikroniveau. Vi ved blandt andet, at alle deltagerne udviklede sig i meget forskellige tempi undervejs og ved kursets afslutning befandt sig forskellige steder i forhold til deres individuelle målsætning. De fleste kom i gang med at bruge sproget aktivt mange af de steder – og sammen med mange af dem, som de gerne ville gøre det med. Nogle fik også taget mod til at melde sig til dansksprogede kurser som for eksempel gravidyoga og gymnastik, som blot havde været en overvejelse i længere tid. 