TEMA Underviseren betyder alt

Underviserne betyder alt

En aftenskoleleders arbejdsliv er meget mere end tilskud, tilmeldinger og tørre tal. I mangt og meget er det nemlig samarbejdet og kontakten med underviserne og deltagerne, der giver mening.

Af Kirsten S Knudsen, Foreningskonsulent

Jeg er simpelthen så glad for mit arbejde, og jeg har som regel en glad og positiv indstilling, men i dag er mit hoved godt nok lidt tungt.” Cirka sådan indledte Annette Bang fra DOF Sædding Aftenskole vores telefonsamtale om arbejdsglæde. De mørke skyer, der gjorde hovedet tungt, var udfordringer med sygemeldte undervisere, der skulle erstattes i en fart. Og for at gøre historien yderligere kompliceret, var det anden gang holdene skulle sættes i gang med vikar, det var i 11. time og der var risiko for både at skulle aflyse aftenens hold og resten af sæsonen. For aftenskoledeltagere er ganske ofte vældig glade for lige præcis dén underviser, de går hos, og vil nødig have en anden.

Faglig stolthed De fleste skoleledere vil nok nikke genkendende til situationen, hvor man er bekymret for både den sygemeldte underviser og deltagerne, som man jo gerne vil beholde i aftenskolen. Det kræver et konstant fokus på at tiltrække og beholde kompetente undervisere, så den faglige kvalitet altid er i top. Hos Lene Kjellerup i Marselisborgcentrets Oplysningskreds i Aarhus glider den del heldigvis godt for tiden. Her er stabile undervisere, fyldte hold, gode lokaler og et godt samarbejde med de øvrige foreninger

og afdelinger på centeret. For Lene er arbejdsglæden tæt knyttet til samarbejde med underviserne: ”Jeg bliver glad og lidt stolt, når en underviser henvender sig og gerne vil arbejde her, fordi vedkommende har hørt godt om skolen”. Det er ellers ikke ofte der er ledige stillinger, for underviserstaben på skolen er fagligt kompetent og stabil, og rigtig gode til at dække ind for hinanden, hvis en underviser er nødt til at aflyse.

Den gode modtagelse Dygtige undervisere giver glade og tilfredse deltagere, som er forudsætningen for alle aftenskolers arbejde. Men underviserne er afhængige af rammen. Derfor gør skolelederne sig en del tanker om, hvordan man kan give nye undervisere en god start og en god ramme at være i. Skolelederne har fokus på, at underviserne er godt informeret, at der er styr på lokaler, nøgler og generelt de praktiske rammer om undervisningen. Hos Lene er denne introduktion udvidet med et tilbud om, at en ny underviser kan starte med at komme med ’som føl’ hos en erfaren underviser. Signe Buch fra Lille Skole for Voksne i København fokuserer meget på de værdier, hun afspejler, og som kommer til udtryk i handling mere end i tale, men også på at gøre plads til initiativ og give ros. For hende er det væsentligt at være den leder, hun gerne selv vil ledes af, og det afspejles blandt andet i, at der aldrig er fokus på deltagernes diagnoser, hverken fra hende eller fra underviserne. Såvel undervisere som deltagere skal nemlig mødes som hele mennesker, derfor er det også vigtigt at huske at spørge hver enkelt underviser, hvordan det går på holdet. En anden ting, lederne lægger vægt på, er, at underviserne kan regne med dem, at hverdagen er tryg. Lars Peter Petersen fra BORN i Frederikshavn udtrykker vigtigheden af at overholde aftaler og at være til rådighed i telefonen, når man ikke kan være til stede fysisk. Det er Annette Bang enig i. Hun gør meget ud af introduktionen den første gang hun møder en ny underviser, så de føler sig trygge ved at kontakte hende, når der er noget, der trykker. At være god til at finde løsninger ser hun også som et vigtigt signal at sende til underviserne, så de ved, at det nytter at snakke med hende. Og i dag har hun i høj grad brug for at finde løsninger, så de sygemeldte undervisere ikke selv står med opgaven.

De dejlige deltagere Et langt stykke hen ad vejen kunne skolelederne sådan set overlade det meste af deltagerkontakten til underviserne. Men ligesom en god introduktion til underviserne er vigtig, bruger lederne også en stor del

af deres tid på at informere og guide nye deltagere, og det er fælles for dem, at de virkelig nyder den del af arbejdet. Kontakten med deltagerne, nærheden og muligheden for at kunne guide nogen videre, fordi man har et overblik over både sit eget katalog og andre aktiviteter i området, bidrager aktivt til arbejdsglæden. For både Lars Peter Petersen og Signe Buch er det en stor del af motivationen at kunne gøre en forskel for deltagerne. Lars Peter synes, der er en vigtig opgave i at være med til at nedbringe den isolation og ensomhed, der kan være forbundet med at få et synshandicap, og Signe sætter en ære i at lære alle deltagernes navne og være med til at skabe nærhed. Over år er der sket en ændring i arbejdet, især i de skoler, hvor tilmeldingerne primært kommer via hjemmesiden. Nu er der ikke helt så mange telefonopkald, og for Annette Bang har det betydet, at hun i stedet tager et kig ind i administrationsprogrammet DOFPro af og til og nyder at se tilmeldingerne tikke ind. At man ikke så ofte har den glade deltager i telefonen, kan man godt savne lidt, især når man, som Lene Kjellerup giver udtryk for, jo stadig får nogle i røret, ”som vil klage over at man har sat prisen op, selv om man har gjort alt for at forklare, hvorfor det er nødvendigt at priserne følger med udgifterne”.

Indberetning, tilskudsbekymring og andre ”dræbere” Skolelederne i denne artikel synes generelt, at indberetninger og anden administration er et nødvendigt onde, som er med til at sænke arbejdsglæden og motivationen, hvis der er for meget af det og især, hvis der ikke er orden i sagerne. Med sygdom, holdaflysninger og andre ændringer følger administrative opgaver omkring sygedagpenge til undervisere, men også opgaven med at få besked ud til deltagerne om aflysning, om igangsættelse igen og opgaver i bogholderiet vedrørende tilbagebetaling af deltagerbetalingerne. Signe Buch ser det som en ekstra udfordring, når den kommunale forvaltning er tung at danse med. Når forvaltningen er svær at få i tale, opstår der bekymring om tilskuddene, som jo er en vigtig del af grundlaget for aftenskolens arbejde. I mange kommuner er der over år skåret i budgettet for voksenundervisning, hvilket har givet seriøse bekymringer hos nogle skoleledere. Derfor sætter Annette Bang pris på, at samarbejdet i hendes lokale aftenskolesamråd er godt. Skolerne har et rigtig godt netværk, som har gjort det muligt at stå sammen i forsøget på at råbe kommunen op, så den forstår, hvor vigtigt det er at bevare mulighederne i folkeoplysningen.

Tid, tid, tid De skoleledere, der i denne omgang har lagt tid til en snak om arbejdsglæde, griner lidt af mit spørgsmål om, hvad de ville bruge tiden til, hvis de fik tre ekstra timer om ugen. De er for længst brugt op og mere til, for der er i hvert fald ikke nogen af de adspurgte skoleledere, som får løn for alle de timer, de arbejder, og nogle er for længst holdt op med at tælle. Løn- og arbejdsvilkår er generelt udfordrende for skolelederne. For Signe Buch er det et levebrød at være skoleleder, og det er en daglig kamp at få timerne til at slå til, så hun ikke bruger sig selv helt op. Andre er pensionister, og vælger at se gennem fingre med timetallet. Men derfor er der alligevel en grænse for, hvad man kan holde til og hvor længe. For Lars Peter Petersen betyder det, at han har lagt en plan for, hvordan skolen med tiden kan glide over i hænderne på et par yngre efterfølgere. De samme overvejelser går både Lene Kjellerup og Annette Bang med. De vil gerne fortsætte nogle år endnu med det arbejde, som de synes er så meningsfuldt, men en dag …

Aldrig helt alene Der er meget at være begejstret for i arbejdet som skoleleder. Det er en opgave, der giver mening på mange områder, men det er også et område, hvor der er meget at blive sat ind i, når en skoleleder har siddet alene med alting i mange år. Der er få timer til både drift og udvikling, og kan man mon blive ved med at finde ildsjæle, der kan investere så meget tid? I DOF’s landssekretariat er vi meget opmærksomme på, at det er et udfordrende job at være skoleleder. Derfor forsøger vi at hjælpe alle de steder, det kan give mening. Og derfor står DOF’s medarbejdere også altid klar med råd og vejledning – eller blot et lyttende øre, hvis en skoleleder har behov. Kort fortalt er målet med DOF’s forskellige serviceydelser at gøre det så let som muligt at administrere en aftenskole – så der bliver tid og overskud til alt det spændende og det, der giver mening! 

DEM HAR VI SPURGT Annette Bang, skoleleder på DOF Sædding Aftenskole. Skolen har en bred deltagerskare og stor variation i aktiviteter og fag, som foregår dels på skoler i omegnen, dels hos private samarbejdspartnere. ,,

Lene Kjellerup, skoleleder på Marselisborgcentrets Oplysningskreds. Skolen underviser primært i bevægelsesfag og lejer sig ind i lokaler og bassiner på Marselisborg Centret i Aarhus, hvor der også er café-faciliteter.

Signe Buch, skoleleder på Lille Skole for Voksne København. Skolen underviser psykisk sårbare voksne i lejede lokaler i Vanløse. I tilknytning til skolen er der sociale aktiviteter i lokalerne.

Lars Peter Petersen, skoleleder på BORN i Hjørring og Frederikshavn. Skolens deltagere er blinde eller svagtsynede. Skolen underviser i flere kommuner i Nordjylland, og har udover aftenskole også specialundervisning.