11 minute read
TEMA Hvad er folkeoplysning?
Hvad er folkeoplysning?
Hvor tydeligt er det i grunden, at der sker folkeoplysning, demokratiskabelse og fremme af aktivt medborgerskab på et vilkårligt aftenskolehold? Det er nok ikke så let ved første øjekast, for hvad betyder ’folkeoplysende’ egentligt? Det ser vi lidt nærmere på her.
Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent
Folkeoplysning er mere end konkret faglig læring. Det er ikke kun undervisning i et fag – det er undervisning med et fag. Det alment dannende sker gennem mødet mellem mennesker, og som underviser i aftenskolen er man med til at skabe dette gennem sit fag. Deltagerne kommer for det faglige, men får mere end det med sig hjem.
Eget initiativ og for alle Deltagelsen i undervisningen er noget, man selv vælger. Man kan ikke blive hverken henvist eller visiteret til at gå i aftenskole, og der er ikke mødepligt. Som deltager har man til gengæld et medansvar for, at undervisningen både findes og fungerer. Aftenskolen er åben for alle, og det betyder, at det hverken er alder, bopæl, uddannelsesniveau, sygdomme, handicaps, etnicitet, politisk standpunkt, religiøs overbevisning, seksuel orientering og så videre, der afgør, om man kan deltage på et aftenskolehold. Her mødes man på tværs af alle samfundslag, som den man er. Passer man ind fagligt, kan man deltage på holdet, så længe der er ledige pladser. I koret er det stemmens karakter og på engelskholdet er det de sproglige færdigheder, der afgør, om man er på begynderholdet eller det øvede hold. Har en eller flere deltagere et handicap i relation til undervisningen i faget, som ikke kan håndteres på det enkelte hold, kan man tilbyde plads på hold med særligt tilrettelagt undervisning i faget. Når man er sammen på et hold, udvikler man sig sammen, og man ’hører til’ som en del af et forpligtende fællesskab. Vi har brug for at være en del af noget, som er større end os selv, og i mødet med andre mennesker udvikler vi os både fagligt og menneskeligt.
Rollen som underviser Som underviser skal man kunne undervise på et godt fagligt niveau, ligesom der kan være krav til de pædagogiske og didaktiske evner. I den folkeoplysende voksenundervisning er man frit stillet i forhold til form og mål i undervisningen, da det er nysgerrigheden i faget, som driver læringen fremad. Man sætter som underviser selv sine mål med undervisningen, og med denne frihed kan man inddrage deltagerne, gribe aktuelle temaer, igangsætte drøftelser og refleksioner, perspektivere faget eller undervisningen, eller noget helt femte. Som underviser er man også katalysator for, at holdet fungerer praktisk og socialt. Den gælder alt fra den gode velkomst, hvor alle finder sig til rette og føler sig taget godt imod, til pauserne, hvor snakken kan gå, særligt hvis rammerne er til det. Underviseren kan vælge at uddelegere noget af ansvaret for holdets sociale velbefindende til deltagerne. Man skal ikke underkende værdien af en ’kaffe-kage-ordning’ eller en opfordring til at bytte pladser. Begge dele hjælper deltagerne på vej til en samtale.
Demokratiforståelsen og det aktive medborgerskab Formålet med folkeoplysningen skal ses i et helhedsperspektiv. Det, at man som voksen kan dygtiggøre sig i fag, som man selv vælger, og er sammen med andre med samme interesse, gør, at vi som mennesker mødes på tværs og forholder os til hinanden. Mødet på tværs skaber større kendskab og dermed tillid til andre mennesker og øger lysten til, at man engagerer sig i fællesskaber sammen, lærer af hinanden og forstår hinanden. Betydningen heraf er ofte så selvfølgelig og indgroet i de fleste af os, at vi nærmest ikke kan se det længere. Måske fordi det er kernen i vores samfund og har været det i generationer.
FOLKEOPLYSNINGSLOVENS § 7 STK. 1
Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i undervisningen at øge deltagernes almene og faglige indsigt og færdigheder. Sigtet er at styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.
Tankerne om folkeoplysning opstod i en tid, hvor styreformen i Danmark stadig var enevælde, og hvor de privilegerede terpede udenadslære i skolen. Forudsætningen for at blive et demokrati var, at folket blev oplyst med konkret læring, og at alle fik mulighed for frit at diskutere og reflektere. Dengang skulle man lære det – i dag skal vi vedligeholde det. Folkeoplysningen er ikke længere en modbevægelse, men det handler stadig om at bevidstgøre mennesker gennem samtale og læring. Det muliggør, at mennesker kan tage vare på eget liv og være en aktiv del af det samfund, som vi i fællesskab har ansvaret for. Det, at man deltager frivilligt, engageret og sammen i undervisning i aftenskolen, gør, at man som menneske øger sin demokratiforståelse og bliver en mere aktiv medborger. Gennem undervisningen mødes forskellige mennesker med udgangspunkt i et fag, og gennem faget og den pædagogiske udfoldelse, forholder man sig til hinanden og dannes. Og måske sker det også, at man engagerer sig i det organisatoriske omkring faget, aftenskoleforeningen eller i andre sammenhænge, fordi man føler ansvar for hinanden på holdet og ser mulighed for indflydelse.
Folkeoplysning i dag Folkeoplysningen understøtter således både den menneskelige udvikling og vores demokratiske samfund, og det er vigtigt at have for øje, når man er underviser i aftenskolen. For måske kan man ikke umiddelbart se det folkeoplysende, når man stikker hovedet ind ad døren til undervisningslokalet, men som deltager kan man forhåbentlig mærke det på underviserens tilgang til faget, og ved fællesskabet, ansvaret og samtalen.
TAG SNAKKEN
Som skoleleder har du ansvar for, at aftenskolens kurser og aktiviteter er folkeoplysende, og derfor har du også ansvaret for, at underviserne kender begrebet og det ansvar, der ligger i det, når de bliver ansat i aftenskolen. Det kan også være en god idé at tage emnet op på et lærermøde og lade underviserne selv definere, hvordan de omsætter folkeoplysning i deres egen undervisning. Mangler du inspiration, er du altid velkommen til at kontakte os i DOF. Vi deltager også gerne i møder og faciliterer samtalen.
Samler spredte undervisere
Har du ind imellem udfordringer med at finde en underviservikar? Eller med at hjælpe underviserne til at holde et højt kvalitetsniveau? Eller med at sikre, at dine undervisere føler sig som en del af din skoles fællesskab? Gigtskolen kunne svare ja til alle disse spørgsmål og besluttede sig for at gøre noget ved det.
En række skræddersyede workshops, egenproduceret undervisningsmateriale og en Facebook-gruppe. Sådan nogenlunde lød ingredienserne, da Gigtskolen i Hovedstadsområdet formåede at hæve kvaliteten og skabe et stærkere fællesskab blandt underviserne. Det hele blev skabt i et projekt, der blev støttet af DOF’s Initiativpulje.
Stor spredning Gigtskolen har sin administration på Frederiksberg, men breder sine aktiviteter ud over omegnskommunerne. Det betyder, at skolen har omkring 160 undervisere, der arbejder på en lang række lokationer i hele 11 kommuner. Med så mange undervisere og så stor geografisk spredning er det ikke let at bygge et fællesskab op. Tilmed betyder det store antal også, at der løbende er en naturlig udskiftning i staben. Det giver en række udfordringer. Ikke mindst i forhold til at kunne levere kvalitet i undervisningen. Gigtskolen ansætter naturligvis dygtige undervisere, men den store spredning og sporadiske kontakt med disse gør det svært at gøre kvaliteten ensartet. Og vigtig indbyrdes erfaringsudveksling og inspiration har hidtil været svær at skabe rammer for.
Workshops og Facebook Derfor udtænkte skoleleder John Kalo sammen med to faglige konsulenter, Rikke Hjorth og Aneta Janik, et projekt – Digitale fællesskaber – der skulle gøre noget ved udfordringerne. Med støtte fra DOF’s Initiativpulje udbød Gigtskolen fem heldags workshops, hvor skolens undervisere mødtes og fik inspiration og viden om de nyeste erfaringer inden for bevægelse i vand. Samtidig blev en række af øvelserne filmet til et øvelsesbibliotek, der siden blev lagt ud på en lukket Facebook-gruppe, skolen har lavet for sine undervisere. Ud over, at Facebook-gruppen er et oplagt sted at skabe et fællesskab for aftenskoleundervisere, der kun sjældent mødes, er det også et glimrende sted at dele undervisningsmateriale. ”Der er kun adgang for underviserne i gruppen,” forklarer John Kalo. ”Skolens leder og administrative medarbejdere har ikke adgang. Det sikrer, at gruppen er et fortroligt sted og et fagligt forum, hvor underviserne også kan finde vikarer og inspirere hinanden med nye øvelser og tips.”
Originalt undervisningsmateriale I forbindelse med disse workshops udviklede Rikke Hjorth og Aneta Janik nyt undervisningsmateriale til skolens undervisere. Et hæfte forklarer om teori og giver bud på en række øvelser på land, mens en række videoer viser øvelser i vand. Materialet er lagt ud i Facebook-gruppen, hvor underviserne har adgang til det. Tanken er, at materialet løbende suppleres med nye øvelser, så der løbende er ny inspiration at hente.
John Kalo, skoleleder på Gigtskolen
Aneta Janik, faglig konsulent på Gigtskolen
Rikke Hjorth, faglig konsulent på Gigtskolen
TEMA: Underviseren Behov for efteruddannelse
Med jævne mellemrum undersøger DOF, hvad medlemsskolernes undervisere synes om DOF’s uddannelsestilbud. Seneste undersøgelse viser, at underviserne er tilfredse, men gav også input til udvikling.
Af Lis Schlotfeldt, Kursusmedarbejder og Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent
DOF har en omfattende kursusvirksomhed målrettet medlemsskolernes undervisere. Og det er umiddelbart kurser, der tilgodeser undervisernes behov. I en netop gennemført behovsafklaring mente blot 30 procent af de adspurgte, at DOF’s kursustilbud i mindre grad eller slet ikke tilgodeså deres behov. Omvendt mente næsten 37 procent, at deres behov blev tilgodeset i høj eller overvejende grad. Tilbage står 34 procent, der lægger sig lige mellem de to ovenstående grupper. Resultatet minder om behovsafklaringen fra 2017 – men dog med nogle positive forskydninger, så flere mener behovet tilgodeset ’i høj grad’ og færre mener ’slet ikke’.
Vigtige, konkrete forslag Det er et vigtigt led i udviklingen af DOF’s tilbud, at vi løbende undersøger tilfredsheden med dem. Og her er ovenstående procenter en vigtig indikator. Men endnu mere brugbart er de gode forslag, der også bliver indsamlet ved en behovsafklaring. Der er kommet gode forslag til, hvilke kurser og tiltag, der mangler for at kunne tilgodese behovet bedre. Herunder kan nævnes yogarelaterede kurser, musikrelaterede kurser, specifikke bevægelseskurser, kurser i håndarbejdsfag, mere bredt orienterede pædagogiske kurser og kurser i tekniske hjælpemidler. Besvarelserne danner grundlaget for det videre arbejde på sekretariatet i DOF sammenholdt med de ønsker, der løbende modtages i forbindelse med evalueringer på kurser afholdt for undervisere.
DOF Kursusdage Da DOF Kursusdage måtte aflyses i 2019, var det oplagt at benytte lejligheden til at spørge underviserne om form, indhold og længde, hvis vi igen skal prøve at planlægge et tilsvarende kursus. Vi spurgte også ind til, hvilket tidspunkt på året der vil være ideelt i forhold til at deltage på weekendkurser, men vi må sande, at alt er lige godt eller lige skidt. Besvarelserne fordeler sig stort set jævnt ud over hele året, som det fremgår af skemaet ved siden af. Derimod er det tydeligt, at der blandt de besvarende er overvejende enighed om, at tre dage (fra fredag til søndag) er for lang tid. Omkring 35 procent oplever tre dage som passende tid, hvorimod 65 procent oplever det som for lang tid. Ligeledes – og måske ikke helt overraskende – vægtes de fagfaglige workshops/indslag højere end de tværfaglige. Besvarelserne tages sammen med input fra DOF’s forskellige udvalg med i tilrettelæggelsen af kommende DOF Kursusdage 2020.
OM BEHOVSAFKLARINGEN
Sendt ud med DOF’s nyhedsbrev til undervisere, UnderviserNyt. 75 undervisere har svaret, hvilket svarer til cirka 10 procent af modtagerne af nyhedsbrevet. 80 procent af dem, der har svaret, er kvinder
Fagfordeling: Sundhed og bevægelse: 58,67 procent Musik: 29,33 procent Kreative fag/håndværk: 14,67 procent IT: 0 procent Sprog: 0 procent Ovenstående fordeling hænger sammen med, at modtagerne af UnderviserNyt for de flestes vedkommende er undervisere inden for de tre første faggrupper. Men vi arbejder på at få andre faggrupper med.
Tilrettelæggelsesform: Almen undervisning: 60,27 procent Handicap- og Specialundervisning: 45,21 procent Instrumentalundervisning: 20,55 procent
UNDERVISERNES KOMMENTARER
”Mere yoga. Jeg har sandelig også været glad for de mere generelle kurser i sætter op og bruger dem som underviser i yoga. Men jeg kan godt savne noget nyt og spændende inden for yoga.”
”Jeg synes, I har gode kurser og har haft glæde af det, jeg har deltaget i.”
”Jeg har været med på to kurser om at benytte videoer og andet i sin undervisning, som jeg har haft stort udbytte af, og som jeg bruger de fleste undervisningsgange. Jeg kunne godt tænke mig, hvis der kom flere kurser i det, da jeg mener, at det gavner både underviser og kursister (-:”
”Mange af de kurser, jeg ønsker, foregår på Sjælland – men heldigvis kan vi ønske af få kurserne her til området.”
”Flere kurser om bevægelse, kost, træning i Jylland og på Fyn”
”Flere kurser i Hovedstadsområdet/Sjælland”
”Ikke fordi det ikke er tilgodeset, men jeg er da klart interesseret i meget mere om, hvordan jeg som forholdsvis ny underviser i aftenskoleregi kan anvende mig selv meget mere i relation til det specifikke fagområde.”
”Meget gerne mere ny om forskning, fagdidaktik og -pædagogik, videndeling og ikke mindst mere branchekendskab, da mange af vores kursister gerne vil være semi-prof eller prof. Gerne tema om de problematikker, som vi kan møde. Jeg ved, der kommer sådan et kursus lige om lidt og melder mig også på, men vil meget gerne flere af den slags.” Besvaret af musikunderviser.
