Portræt af Aftenskolen i Fountain House
Forpligtende fællesskab Aftenskolen i Fountain House er en del af et hus, hvor brugerne er en vigtig og aktiv del af driften. Det skaber en helt speciel stemning og et stærkt fællesskab. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent
A
ftenskolen og folkeoplysningen handler i vid udstrækning om forpligtende fællesskaber – men på Aftenskolen i Fountain House tager de fællesskabet et trin videre. For selve Fountain House er afhængigt af, at medlemmerne rent faktisk løfter praktiske opgaver for at huset kan fungere. Det giver en speciel stemning, hvor husets brugere føler en helt særlig tilknytning til stedet. Og det er et ret unikt miljø for en aftenskole at fungere i.
En tryg ramme Aftenskolen i Fountain House har mennesker med psykiske lidelser som målgruppe. Det betyder, at undervisningen foregår i mindre grupper på mellem fem og otte deltagere, da det er en forudsætning for mange af deltagerne, for at kunne deltage. Underviserne har alle erfaring med at arbejde med målgruppen. Desuden foregår alle aktiviteter i Fountain Houses egne lokaler, hvor der ligeledes er tænkt i at skabe trygge og rolige rammer. Her er både faglokaler, værksteder, kantine og tilmed en lille cafe. Med andre ord er rammerne på plads, og det er vigtigt, når man arbejder med en sårbar gruppe mennesker. Nu kunne man måske fristes til at tænke, at ’psykisk sårbare’ er en veldefineret målgruppe, men i virkeligheden dækker den over meget forskellige mennesker. Skoleleder Henriette Norre Bundgaard fortæller, at deltagerne er meget forskellige: ”Vi har en meget bred deltagergruppe. Udover at komme med me-
18 DOF SPEKTRUM l MARTS 2020
get forskellige baggrunde er de aldersmæssigt også meget spredt. Vi har den unge pige på 20, der sidder sammen med den 70 årige der har rejst land og rige rundt. De har et fællesskab omkring interessen for at fotografere. Sådan er aftenskolen med til at bryde de bobler, som deltagerne normalt lever i, ned.” Aftenskolen ser også deltagere med hæsblæsende arbejdsliv bag sig, men hvor for eksempel stress har sat en stopper for karrieren, og de for en tid bruger skolen og huset til at finde vej i deres nye tilværelse. Nogle af skolens kursister har lange uddannelser, andre har ikke nogen. ”Vi ser ikke på sygdommen,” forklarer Henriette Norre Bundgaard, ”men på mennesket og ressourcerne. Det er hele filosofien bag Fountain House.”
Et vigtigt skridt på vejen i deltagernes recovery På aftenskolen skabes nye fællesskaber, og flere af disse bevares efter at folk ikke længere har behov for at være en del af Fountain House. Husets målsætning – og dermed også aftenskolens – er at styrke deltagerne, så de ikke længere har behov for at bruge Fountain House. De fleste er også kun brugere i nogle måneder eller få år. Men mange bliver dog hængende og hjælper til i længere tid – måske netop på grund af fællesskabet. Både Fountain House og aftenskolen har således flere medlemmer i bestyrelsen. Aftenskolens bestyrel-