TEMA: Underviseren
Hvad er folkeoplysning? Hvor tydeligt er det i grunden, at der sker folkeoplysning, demokratiskabelse og fremme af aktivt medborgerskab på et vilkårligt aftenskolehold? Det er nok ikke så let ved første øjekast, for hvad betyder ’folkeoplysende’ egentligt? Det ser vi lidt nærmere på her. Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent
F
olkeoplysning er mere end konkret faglig læring. Det er ikke kun undervisning i et fag – det er undervisning med et fag. Det alment dannende sker gennem mødet mellem mennesker, og som underviser i aftenskolen er man med til at skabe dette gennem sit fag. Deltagerne kommer for det faglige, men får mere end det med sig hjem.
Eget initiativ og for alle Deltagelsen i undervisningen er noget, man selv vælger. Man kan ikke blive hverken henvist eller visiteret til at gå i aftenskole, og der er ikke mødepligt. Som deltager har man til gengæld et medansvar for, at undervisningen både findes og fungerer. Aftenskolen er åben for alle, og det betyder, at det hverken er alder, bopæl, uddannelsesniveau, sygdomme, handicaps, etnicitet, politisk standpunkt, religiøs overbevisning, seksuel orientering og så videre, der afgør, om man kan deltage på et aftenskolehold. Her mødes man på tværs af alle samfundslag, som den man er. Passer man ind fagligt, kan man deltage på holdet, så længe der er ledige pladser. I koret er det stemmens karakter og på engelskholdet er det de sproglige færdigheder, der afgør, om man er på begynderholdet eller det øvede hold. Har en eller flere deltagere et handicap i relation til undervisningen i faget, som ikke kan håndteres på det enkelte hold, kan man tilbyde plads på hold med særligt tilrettelagt undervisning i faget. Når man er sammen på et hold, udvikler man sig sammen, og man ’hører til’ som en del af et forpligtende fællesskab. Vi har brug for at være en del af noget, som er større end os selv, og i mødet med andre mennesker udvikler vi os både fagligt og menneskeligt.
10 DOF SPEKTRUM l MARTS 2020
Rollen som underviser Som underviser skal man kunne undervise på et godt fagligt niveau, ligesom der kan være krav til de pædagogiske og didaktiske evner. I den folkeoplysende voksenundervisning er man frit stillet i forhold til form og mål i undervisningen, da det er nysgerrigheden i faget, som driver læringen fremad. Man sætter som underviser selv sine mål med undervisningen, og med denne frihed kan man inddrage deltagerne, gribe aktuelle temaer, igangsætte drøftelser og refleksioner, perspektivere faget eller undervisningen, eller noget helt femte. Som underviser er man også katalysator for, at holdet fungerer praktisk og socialt. Den gælder alt fra den gode velkomst, hvor alle finder sig til rette og føler sig taget godt imod, til pauserne, hvor snakken kan gå, særligt hvis rammerne er til det. Underviseren kan vælge at uddelegere noget af ansvaret for holdets sociale velbefindende til deltagerne. Man skal ikke underkende værdien af en ’kaffe-kage-ordning’ eller en opfordring til at bytte pladser. Begge dele hjælper deltagerne på vej til en samtale.
Demokratiforståelsen og det aktive medborgerskab Formålet med folkeoplysningen skal ses i et helhedsperspektiv. Det, at man som voksen kan dygtiggøre sig i fag, som man selv vælger, og er sammen med andre med samme interesse, gør, at vi som mennesker mødes på tværs og forholder os til hinanden. Mødet på tværs skaber større kendskab og dermed tillid til andre mennesker og øger lysten til, at man engagerer sig i fællesskaber sammen, lærer af hinanden og forstår hinanden. Betydningen heraf er ofte så selvfølgelig og indgroet i de fleste af os, at vi nærmest ikke kan se det længere. Måske fordi det er kernen i vores samfund og har været det i generationer.
