Nordatlanten - nr. 1 2023

NORDATLANTEN

Velkommen til Dagens Byggeris magasin om byggeriet i Nordatlanten

Med stor begejstring præsenterer vi her for første gang Magasinet Nordatlanten, hvor vi dykker ned i bygge- og anlægsbranchens dynamiske udvikling på de fascinerende Nordatlantiske øer.

Her omfatter udfordringerne langt mere end selve byggeriet og gælder bl.a. levering af særlige materialer, som ikke kun modstår snestorme men også det ofte fugtige arktiske klima, generel mangel på boliger og arbejdskraft samt nye udefrakommende forventninger om bæredygtighed.

Men potentialet er stort og succeserne imponerende.

Vi tager dig med på en rejse gennem byggeriet i Nordatlanten. Fra en ny lufthavn i Ilulissat til opførelsen af kollegiebyggerier, der skal tiltrække flere studerende. Innovative løsninger udviklet til det ubarmhjertige vejrlig. Lokale forsikringsfolk med kendskab til landets mange specielle egne og barske natur, den danske projektleder Frederikke, der har tilvalgt eventyret frem for livet i Odense, og entreprenøren, som afviste at tage til Grønland, men nu udvider forretningen i nord.

De bedste hilsner

Hele teamet i Dagens Byggeri

Forsidefoto: MT Højgaard

Kontakt

Dagens Byggeri

- en del af Byggefakta A/S

Stationsparken 25, 2. sal

2600 Glostrup

+45 44 45 60 00

Redaktion redaktion@dagensbyggeri.dk

Materiale

Materiale sendes til: materiale@dagensbyggeri.dk

Salg Salgsansvarlig

Mikkel Saabye

+45 23 80 85 01

mikkel.saabye@byggefakta.dk

Key Account Manager

Adam Berg

+45 22 10 52 72

adam.berg@byggefakta.dk

Projektleder og Key Account Manager

Lars Heilmann

+45 35 25 05 18

lars.heilmann@byggefakta.dk

Godt indeklima med tekstilbaseret ventilation

Tekstilkanaler giver et effektivt luftskifte med en markant forbedring af luftkvaliteten og et godt indeklima i lokaler, hvor mange mennesker er samlet. KE Fibertec har mange års erfaring i løsninger indenfor industriel ventilation og har stort materialekendskab med eget væveri.

Fleksibilitet og skræddersyet design er det, der kendetegner vores løsninger. Vi tilbyder frit valg ved dimensionering i forhold til systemlayout, Cradle to Cradle-godkendte farver, materialer og luftfordeling, så løsningen passer til byggeriet.

Læs mere på www.ke-fibertec.dk.

Byggeriet i Grønland står ikke stille, men udfordringer og muligheder lurer lige om hjørnet

Byggeriet i Grønland har det de fleste steder godt! Der bygges lufthavne, infrastruktur og der er en mangel på boliger, som der sættes fokus på at tilvejebringe. Men netop de manglende boliger og en generel mangel på arbejdskraft er udfordringer, som skaber et internt pres, mens nye udefrakommende forventninger om bæredygtighed skaber et eksternt pres.

Grønlands økonomi er overvejende baseret på en effektiv fiskeriindustri og bloktilskud fra Danmark og EU. Det skaber en stabilitet i landets økonomi, da kun dele af landskassens indtægter påvirkes af de store begivenheder i verden.

Det betyder, at Grønland ikke rammes af de store globale kriser på samme måde, som omverdenen gør, men samtidig ikke oplever de samme store opsving i opgangstider.

Grønland arbejder for at skabe mere diversitet i sin økonomi, og dette involverer bl.a. investeringer i ny infrastruktur, der skal lette adgangen til og fra landet.

En spirende turismesektor vil nyde godt af, at der fra 2024-2025 vil være nye landingsbaner i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq, der er henholdsvis landets hovedstad og attraktive turistdestinationer.

Spændende tider i Grønland

Grønlands Erhverv, der repræsenterer størstedelen af det private erhvervsliv, arbejder for gode rammevilkår for erhvervenes udvikling samt sætter fokus på bæredygtighedsagendaen.

I sidstnævnte er også en indsats for at skabe en holdbar og autonom økonomi, der kan gøre Grønland mindre afhængig af få indtægtskilder.

Hos Grønlands Erhverv mener vi, at det er rigtig spændende tider i Grønland. Der er gang i mange projekter, og det har flere positive afledte effekter.

Udbygning af hotelkapacitet og infrastruktur skaber forudsætning for flere besøgende,

men øger samtidig behovet for indkvartering, restauranter, uddannelse og supporterende infrastruktur.

Mangel på arbejdskraft kan sætte sine begrænsninger Grønland mangler minimum 1.100 medarbejdere. Situationen i Danmark og Europa giver forhåbninger om at kunne tiltrække flere kvalificerede folk til især byggeriet, og Grønland har netop forbedret mulighederne for at tilkalde arbejdskraft.

Det er en vigtig katalysator for Grønland, at der er adgang til arbejdskraft, ifølge Grønlands Erhverv.

Grønlands strategi for at imødekomme manglen på arbejdskraft kører i to spor: Dels at gøre det nemmere for folk udefra at komme til Grønland og arbejde, og dels at øge uddannelsesniveau og arbejdsparathed i landets egen befolkning.

Helt konkret ønsker Grønlands Erhverv at få flere mennesker i uddannelse og at kravet om at have en lærlingeplads før man kan optages på uddannelse fjernes. Men også boliger specifikt til studerende er nødvendigt.

Bæredygtighed – også i Grønland Som alle andre steder i verden er der stigende krav og forventninger til, at byggeriet bliver mere bæredygtigt.

Grønland arbejder fortsat på at definere og forklare, hvad bæredygtighed er og skal være. Til trods for at landet i visse sammenhænge kan synes isoleret fra globale tendenser, er netop bæredygtighed og ikke mindst adgang til kapital områder, hvor den globale udvikling ikke må løbe fra landet.

Grønland adskiller sig på afgørende punkter fra andre lande i verden, og man kan ikke bare implementere samme certifikationsordninger, som anvendes andre steder. Bæredygtighed skal derfor defineres i en grønlandsk kontekst, samtidig med at begrebet lever op til de forventninger, som verden omkring stiller. Det er vigtigt, at det er forståeligt for både bygherrer, byggebranchen og ikke mindst landets største bygherre, det offentlige.

Renoveringsefterslæb

Den offentlige boligmasse i Grønland påfører sig mellem en halv og en hel million kroner i efterslæb dagligt. Der er derfor grundlag for sanering, renovering og nybyggeri til de næste mange år, hvis landets befolkning på 56.000 mennesker også skal bo tidssvarende og forsvarligt i fremtiden.

Landet er stort og befolkningen lille, men alligevel bor man i over 72 bosteder fordelt på mellem 2 indbyggere og 20.000 indbyggere pr. bosted. Bosætningsmønsteret medfører bl.a. en urbanisering, ligesom man også ser andre steder i verden, hvilket igen stiller krav til udvidelse af boligmassen.

I landets hovedstad, Nuuk, siges det populært, at der skal bygges 200 boliger om året for at følge med efterslæbet, mens der skal bygges 400 boliger om året for at følge med efterspørgslen.

Grønlandsk byggeri har det godt, men har også sine udfordringer. Det ændrer dog ikke på, at både landet og byggebranchen går spændende tider i møde!

Af Christian Keldsen, direktør i Grønlands Erhverv

TR Æ – F R EMTIDENS BÆ R EDYGTIGE BYGGEMATE R IALE

Profile A/S er en kompetent leverandør af bærende trækonstruktioner.

Vi fokuserer på det samlede projekt og leverer komplette løsninger med optimale valg i forhold til bygningens konstruktion, byggeproces og funktionsforhold.

Profile A/S har gennem mange år opbygget en unik faglig viden i at levere fuldendte og bæredygtige løsninger i træ. Vi har et bredt sortiment, som bl.a. omfatter: CLT, Limtræ, LVL, Lamelspær og I-bjælker.

Kom godt i gang med dit træbyggeri. Kontakt os på tlf. 7363 1000 eller info@profile.dk

5 NYE HÅNDBØGE R OM

TR ÆKONST R UKTION

I P R AKSIS

Vi vil gerne øge kendskabet til at bygge med træ og videregive de rette værktøjer til at gøre det i praksis.

Håndbøgerne kan rekvireres på www.profile.dk eller læses ved at scanne QR-koden.

Dansk producent af toiletter indsamler udrangerede

plastikcisterner til genanvendelse

Der udskiftes alene i Danmark omkring 250.000 toiletter hvert år. Dertil udskiftes i tusindvis af tilkalkede plastikcisterner. LAUFEN har søsat et indsamlingsprojekt, der skal sikre genanvendelse af disse enorme mængder af plastik. I første omgang i Danmark, og på sigt i hele Europa og herunder i Grønland og på Færøerne.

Inde bag porcelænscisternen på de fleste gulvstående toiletter befinder sig en plastikcisterne, der sammen med andre plastelementer besidder et enormt genanvendelsespotentiale. LAUFEN har med afsæt i virksomhedens bæredygtighedsstrategi sat sig for at stå i spidsen for at udnytte dette potentiale, så plastikcisternerne kan blive genanvendt som eksempelvis havemøbler, kuglepenne og indkøbskurve.

Den Køge-baserede virksomhed med schweiziske rødder er leverandør af alle former for inventar og installationer til badeværelset. Virksomhedens know how inden for toiletter er nu omdrejningspunkt for et projekt, der på sigt skal indsamle hundredtusindvis af plastikcisterner over hele Europa, herunder også i Grønland og på Færøerne.

Bæredygtighed sat i system

Virksomheden har allieret sig med VVSgrossisten Brdr. Dahl og med Nordens største genindvindingsvirksomhed, Stena Recycling, for at sætte indsamlingen og genanvendelsen i system.

- Vi har opsat dropbokse i Brdr. Dahls 53 butikker, så VVS-installatører landet over kan indlevere udrangerede plastikcisterner, fortæller Anja Aabye, der er bæredygtighedsansvarlig hos LAUFEN.

Hun og LAUFEN har en forhåbning om, at projektet kan indsamle flere tusinde plastikcisterner i Danmark hvert år, og at projektet på sigt kan vokse til andre lande. I den sammenhæng vil LAUFEN gerne i kontakt

med virksomheder i Grønland, på Færøerne og andre steder, der kunne se mening i at bidrage til indsamlingen.

- Hos LAUFEN arbejder vi grundigt med at tænke bæredygtighed ind i alle sammenhænge, og vi ønsker at være 100 procent CO2-neutale i 2045. Men undervejs efterstræber vi masser af delmål. I dag anvender vi for eksempel gas til opvarmning, når vi støber porcelæn under meget høje temperaturer. Vi arbejder på at skabe samme varmeniveau med mere miljøvenlige energikilder, og indtil vi er lykkes helt med det, anvender vi overskudsvarmen til tørring af vores støbeforme om natten.

Socioøkonomisk perspektiv I forbindelse med indsamlingen af plastikcisterner har LAUFEN teamet op med i første omgang ét beskyttet værksted, nemlig Marjatta i Tappernøje. Værkstedets brugere skiller plastikcisternerne ad og sorterer materialerne efter plasttype. Herfra ekspederes cisterner og andre plastelementer videre til Stena Recycling, der granulerer materialerne til genanvendelse.

- Vi har et fantastisk samarbejde med Marjatta, som vi naturligvis betaler for at skille plastikcisternerne ad. Det ligger godt i tråd med vores overordnede ambition som virksomhed om at leve op til flest mulige af FN’s 17 verdensmål. Det socioøkonomiske perspektiv er en central del af dette, så vi er meget glade for det gode samarbejde med Marjatta.

Spar 1.300 l vand om året med det rigtige toilet

LAUFEN har også i sin produktudvikling fokus på at fremstille mere bæredygtige produkter. Køge-virksomheden har eksempelvis lanceret KOMPAS-toilettet med forsinket vandindtag. På normale toiletter sætter vandindtaget allerede i gang, mens toilettet skyller ud. Det betyder, at der ved hvert skyl helt unødvendigt forbruges en halv liter vand mere, end der er brug for til selve skyllet.

- Vi har udviklet en cisterneflyder med forsinkelse. Den reducerer vandforbruget markant. Med KOMPAS-toilettet begynder vandindtaget nemlig først, når skyllet er afsluttet.

I den sammenhæng fortæller Anja Aabye afslutningsvis, at vi hver især forbruger godt 100 liter vand hver dag, og at op til en tredjedel af dette vand går til toiletskyl. Med seks til syv daglige toiletbesøg kan vi hver især spare tre en halv liter vand dagligt med den teknologi, der anvendes i KOMPAS-toilettet. Det bliver til næsten 1.300 liter vand per person om året.

Bæredygtighedsambassadør hos LAUFEEN, Anja Aabye, og filialchef Jakob Schandorff fra Stena Recycling i Køge med en håndfuld af de indsamlede plastikcisterner

De indsamlede plastikcisterner skilles ad og materialerne sorteres af kyndige brugere på beskyttede værksteder.

Af Jacob Egevang

Pretty inside on the

Ja, selvfølgelig betyder det ydre noget - men det må aldrig komme på bekostning af vores planets velbefindende. Derfor indsamler og genanvender vi plastikcisterner, så plastikken fra indersiden af vores toiletter ender med at blive til have møbler, legetøj eller endda nye cisterner og ikke ender på lodsepladsen eller i havet.

Det er da egentlig ret vildt, ikke?

Læs mere på LAUFEN.DK/LRP

PRO N COLLECTION

By Antti Ylisassi

Ekstra tilsynsindsats i Nuuk resulterede i betydeligt antal påbud

En række alvorlige ulykker, heriblandt flere med dødelig udgang, har ført til en målrettet tilsynsindsats fra Arbejdstilsynet i Grønland. Indsatsen har primært fokuseret på brancher, hvor risikoen for nedstyrtning udgør et arbejdsmiljøproblem.

Iløbet af november og december gennemførte Arbejdstilsynet i Grønland en forebyggende indsats rettet mod bygge- og lager-/engrosbranchen, hvor nedstyrtning og fald fra højden udgør et betydeligt problem. Og der var bestemt noget at tage fat på, da Arbejdstilsynet førte tilsyn med disse brancher i Nuuk sidst på året. I alt blev der udført 85 tilsyn, hvilket resulterede i 115 reaktioner, herunder 32 forbud og 69 strakspåbud.

- 115 reaktioner på 85 tilsyn viser med al tydelighed at der har været behov for den ekstraordinære forebyggende tilsynsindsats. Vi oplevede flere alvorlige ulykker henover sommeren, hvor fald fra højden medførte alvorlige konsekvenser, herunder dødsfald. Det var årsagen til, at vi planlagde denne tilsynsindsats med fokus på fald fra højden inden for bygge- og lager-/engrosbrancherne, udtaler Karsten Refsgaard, tilsynsdirektør i Arbejdstilsynet og for Grønland.

- Fald fra højden resulterer ofte i alvorlige skader, herunder invaliditet og dødsfald.

Risikoen er særlig til stede ved færden på trapper, indskudte dæk, lagerreoler, stiger og stilladser samt ved arbejde på transportmidler og bygninger under opførelse. Det er derfor afgørende, at arbejdet planlægges og tilrettelægges, så der ikke opstår risiko for fald fra højden, tilføjer tilsynsdirektøren. Han understreger desuden, at det er arbejdsgiverens ansvar at instruere medarbejderne i, hvordan arbejdet skal udføres og at føre tilsyn med, at instrukserne overholdes.

Udover tilsynsindsatsen har Arbejdstilsynet i Grønland inviteret de virksomheder, der blev besøgt af Arbejdstilsynet, til dialogmøder. Her har tilsynsførende fra Arbejdstilsynet vejledt i, hvordan man bedst kan forebygge ulykkerne.

Indsatsen er blevet udført i samarbejde med Arbejdstilsynet i Danmark, hvilket har muliggjort gennemførelsen af et så betydeligt antal tilsyn i perioden.

Et flertal i Folketinget har vedtaget en lovændring, der betyder, at den grønlandske arbejdsmiljølov opdateres, så den stemmer bedre overens med udviklingen på arbejdsmiljøområdet.

Den grønlandske arbejdsmiljølov følger i store træk den danske, men er i modsætning til den danske lovgivning ikke blevet revideret siden 2005. Med opdateringen bliver den grønlandske arbejdsmiljølov mere tidssvarende under hensyntagen til en række særlige grønlandske forhold vedr. jagt, fiskeri og minedrift.

Derudover medfører lovændringen bl.a.:

• Styrket fokus på psykisk arbejdsmiljø

• Højere bøder for virksomheder, der overtræder reglerne i arbejdsmiljøloven under særligt skærpende omstændigheder

• Skærpede krav til virksomhedernes arbejdspladsvurderinger (APV)

• Modernisering af reglerne om virksomhedernes samarbejde om sikkerhed og sundhed

Lovændringen blev vedtaget af et enstemmigt flertal Folketinget og træder i kraft den 1. juli 2023.

Karsten Refsgaard, tilsynsdirektør i Arbejdstilsynet og for Grønland.

EUROTAG DANMAR K

TAGPAPLØSNINGER TIL EKSTREME VEJRFORHOLD

På Færøerne, i Grønland og Arktis

Derbigums tagpapløsninger holder tæt under de mest ekstreme vejrforhold. Også på Færøerne, i Grønland og på Arktis. Kontakt vores erfarne tagdækkere med speciale i tagpapløsninger på byggerier i hele Nordatlanten.

FÆRØERNE

Sp/f TAPP

Sornhúsvegur 7

800 Tvøroyri

Telefon +298 221510

juma.fo@mail.com

GRØNLAND

TopRoof Greenland

Århusvej 1 B-1245

3920 Qaqortoq

Telefon +299 525760

Mail top@roof.gl

DANMARK

SG-FYN Tagdækning ApS

Lørupvej 8

5750 Ringe

Telefon 71 10 03 21 info@sg-fyn.dk

BMT Tagdækning I/S

Ørrevænget 2

7400 Herning

Tlf. 97 13 63 88

Mail: post@bmt-tag.dk

DISTRIBUTION OG TEKNISK SUPPORT

Eurotag Danmark A/S

Rosbjergvej 48

8220 Brabrand

Telefon: (+45) 70 15 15 17

Email: info@eurotag.dk

Derbigum tagpap har dokumenteret lang levetid på over 50 år. Det første Derbigum tag i Danmark blev lagt i 1977, og det ser stadig ud som om at det blev lagt i går.

Golfstrømmens lune vande er kilde til bæredygtig fjernvarme i Klaksvík

Klimaambitionerne på Færøerne flugter med de fleste andre europæiske lande, og i Klaksvík bidrager man særdeles innovativt til den grønne omstilling efter de forhåndenværende søms princip. Med den lune Golfstrøm, der som bekendt smyger sig om Færøerne, er havvandet mere eller mindre ni grader varmt året rundt. Den konstante temperatur er ideel, når havvand skal omsættes til fjernvarme, og det gør man med stor succes i Færøernes næststørste by.

Af Jacob Egevang

Idag er Færøernes varmeforsyning fordelt på cirka 30 procent vedvarende og 70 procent fossil energi. Men den relativt høje og ikke mindst konstante havtemperatur i landet udgør et særligt potentiale, som Klaksvíks lokalpolitikere i samarbejde med ingeniørvirksomheden SMJ nu har omsat til et fjernvarmeprojekt, der potentielt kan revolutionere Færøernes energiforsyning og nedbringe anvendelsen af fossile energikilder.

- Det er nu fire år siden, vores havvandtil-fjernvarmeanlæg stod færdigt, fortæller Klaksvíks tidligere borgmester, Jógvan Skorheim, der i sin tid var med til at søsætte det visionære projekt.

- Vi skulle i gang med at udskifte en stor del af Klaksvíks udtjente kloaksystem. Den lejlighed benyttede vi til at etablere nye fjernvarmerør med havvand, nu hvor den halve by alligevel var gravet op.

Havets svar på jordvarme

Man har i årevis anvendt jordvarmepumper, der trækker varmen ud af dybere jordlag, forstærker den og giver varme til boliger. Med havvandsprojektet i Klaksvík har man anvendt det samme princip. Det ni grader varme vand ledes gennem byens nye fjernvarmerør via varmevekslere til de bygninger, der indtil nu er tilkoblet systemet. I hver bygning er installeret en varmepumpe på størrelse med et almindeligt oliefyr, som opvarmer vandet til 60 grader, før det ledes ud i radiatorerne.

Halvdelen af den strøm, der driver varmepumperne kommer fra vindmøller, så projektet i Klaksvík bidrager markant til landets klimaambition.

- Færøerne har et 2030-mål om bæredygtig energiforsyning i hele landet, men som situationen er lige nu, bliver vi nok ti år forsinkede. Det er jo op til det politiske flertal at prioritere den grønne omstilling. I Klaksvík er vi med havvandsprojektet godt på vej i den rigtige retning, men der er stadig et stykke at gå for Færøerne som helhed, siger Jógvan Skorheim, der er medlem af det socialliberale Sjálvstýrisflokkurin, Selvstyrepartiet.

Indtil videre er fem af Klaksvíks større bygninger koblet på systemet, blandt andet en af byens skoler, en sparekasse og et missionshus, og flere vil blive koblet på systemet de kommende år.

Et rekreativt biprojekt I forbindelse med anlæggelsen af det nye fjernvarmesystem har klaksvíkerne tænkt kreativt på flere niveauer. Koldt vand er et naturligt biprodukt af varmeproduktionen; i stedet for blot at lede det afkølede vand tilbage i havet, anvendes det til nedkøling af byens skøjtebane.

- Det er ren win win, siger Jógvan Skorheim. Udover havvand-til-fjernvarmeprojektet anvender færingerne både vind- og vandkraft, havstrøm og jordvarme til øernes energiforsyning. Klaksvík Kommune står for finansieringen af det nye fjernvarmeanlæg, der indtil videre har kostet 12 mio. kroner.

Frostens og fugtens fjende nummer et

Bygninger i Nordatlanten skal ikke bare være modstandsdygtige over for kraftige temperaturudsving og snestorme; det arktiske klima er i mange perioder også så fugtigt, at der kræves særlige byggematerialer for at modstå skader med skimmel, svamp og dårligt indeklima til følge. Stenis facadepladekoncept er som skabt til arktiske egne.

Det er en velkendt udfordring for bygherrer og byggevirksomheder i Grønland, Island og på Færøerne at etablere bygninger, der med garanti kan modstå ekstremt vejr, megen fugt og voldsom vind. Steni, der i årtier har leveret facadeplader over hele Skandinavien, på Færøerne og i Grønland, tilbyder facadeplader efter mål, der er målrettet skabt til arktiske egne.

Stærkt og meget fleksibelt materiale

Stenis stenkompositplader er fremstillet i knust natursten, som er armeret med glasfiber, samt tilsat bindemiddel og brandhæmmer. Derudover er pladerne vådlakeret og behandlet med en klar akryl, hvilket bidrager til pladernes lange levetid med farveægthedsgaranti. Den komplicerede kombination af materialer udgør til sammen et solidt skjold mod det nordatlantiske klima.

- I modsætning til sprøde fibercementplader, hvor der ofte opstår mikrorevner og brud, og metalplader, hvor der ofte opstår korrosionsproblemer, er stenkompositplader ideelle til egne med temperaturudsving, kraftig vind, stort saltindhold og megen fugt, og derfor giver vi uden at blinke 60 års garanti på vores facadeplader, fortæller Michael Milert Hansen, der er teknisk rådgiver hos Steni.

- Stenkompositmaterialet har også den særlige egenskab, at det ganske enkelt

ikke revner og delaminerer. Pladerne er på samme tid så hårde i overfladen, at de modstår slag og stød, og samtidig så fleksible i materialet, at der ikke opstår brud og andre skader ved hverken strabadserende transport eller hårdhændet behandling på stilladserne.

Stenis facadeplader er typisk seks millimeter tykke og vejer omkring 12 kilo pr. m2 De leveres som udgangspunkt i 80 standardfarver, men Steni råder også over eget farvelaboratorie, der håndterer både NCSog RAL-farver.

Undgå materialespild med facadeplader efter mål I modsætning til facadeplader af de fleste andre fabrikater, leverer Steni sine løsninger efter mål. Det gør først og fremmest monteringsarbejdet nemt; bygningsarbejderne skal nemlig ikke bruge tid på at tilskære og bore pladerne på byggepladsen.

Det giver også flere miljømæssige gevinster. For det første er der minimalt spild i form af afskårne pladerester. For det andet reduceres energiforbruget – og udgifterne – til transporten markant, da der ikke transporteres et kilo for meget fra producent til byggeplads.

- Vi forsøger at agere miljøbevidst i alle led. Vi producerer Steni-pladerne ved norsk

vandkraft, og vi tilrettelægger altid transporten, så både udgifter og miljøbelastning bliver så begrænset som muligt. Det, at vi leverer pladerne efter mål, gør naturligvis, at vi hverken producerer eller transporterer for meget materiale.

Modtag en prøveboks

Michael Milert Hansen og Steni har allerede leveret prøvebokse med stenkompositplader til flere byggevirksomheder i Grønland og på Færøerne.

- Vi modtager meget gerne henvendelser fra Grønland og Færøerne og fremsender et sortiment af vores facadeplader, fortæller Michael Milert Hansen, og pointerer at virksomheden også kan levere standardformater i 12 forskellige mål. I tilknytning til denne del af produktporteføljen, der hedder Steni Color Reuse, tilbydes ligefrem en takeback ordning.

www.steni.dk

Steni har leveret facadepladerne til den smukke Skolen ved Strømmen på Færøerne.

Af Jacob Egevang ANNONCE

Kollegier snart klar til at huse hundredvis af studerende

Grønland mangler arbejdskraft og har sat gang i en række kollegiebyggerier, som giver optimale boforhold og kan tiltrække flere studerende fra hele kysten til uddannelserne - i Nuuk og Qaqortoq er flere byggerier tæt på aflevering

Af Michael Rughede

Der er turbo på byggeriet i Grønland i disse år. Et af de store satsningsområder for det grønlandske selvstyre er at løfte uddannelsesniveauet. Og at skabe bedre uddannelsesforhold for de studerende er et helt centralt element. Her er gode boliger afgørende, og flere nye kollegier langs kysten er derfor under opførelse.

Flere af byggebranchens aktører er i gang på kollegiebyggerierne. En af dem er MT

Højgaard, der som hovedentreprenør netop nu er ved at færdiggøre to store kollegiebyggerier i Nuuk og Qaqortoq i samarbejde med Grønlands Selvstyre.

Et kollegie-fyrtårn på ved indsejlingen til Nuuk

I Nuuk er MT Højgaard på vej med hele 7 nye kollegiebygninger i bydelen Kujallerpaat. Et klippefyldt og vindblæst, men smukt område ved indsejlingen til Grønlands hovedstad.

Snart er de tre første bygninger færdige. De udgør 1. etape af de i alt 210 nye sengepladser som kollegierne kommer til at rumme, og som opføres i to etaper.

- Alt jord- og udsprængningsarbejde og betonelementarbejdet er klaret, så de i alt 7 bygninger står nu som færdige råhuse. Det er vi meget stolte af. Det er et stykke arbejde, vi har udført i tæt samarbejde med vores lokalt baserede elementfabrik her i Nuuk, fortæller en tilfreds John Lykke Nielsen, regionsdirektør for MT Højgaard Grønland.

Og stoltheden over, at være nået så lang udspringer blandt andet af de vanskelige forhold, der bygges under:

- Det er et yderst svært terræn at operere i. Bygningerne står tæt, med bogstaveligt talt kun et lille stenkast fra skrænter mod vandet, og i et af de mest vindblæste områder i Nuuk.

Ikonisk byggeri på svær klippegrund Ifølge regionsdirektøren gør den manglende plads og adgang hele logistikken og byggearbejdet endnu mere udfordrende.

Det betyder, at byggeledelsen hele tiden er nødt til at planlægge og finde forskellige løsninger for at kunne færdiggøre arbejdet fra de sider, der vender mod vandet og klipperne - særligt når der ikke er kørselsadgang omkring bygningerne i de udsprængte områder.

- Men de første kollegier står snart klar til aflevering, og vi ser frem til at se de studerende kan flytte ind i deres nye moderne

kollegieboliger. Det er et smukt og ikonisk byggeri, der kommer til at stå med farvede facader langs indsejlingen til Nuuk.

Færdiggørelsen af de resterende etaper er også godt undervejs.

- Vi er optimistiske omkring det videre arbejde med de næste bygninger, som vi forventer står færdige i løbet af det næste år, siger John Lykke Nielsen.

Nye kollegier skal trække studerende til Qaqortoq

I Qaqortoq er MT Højgaard også ved at lægge sidste hånd på et andet kollegiebyggeri. To bygninger med 136 nye sengepladser til studerende i alle aldre.

Byggerierne er ligesom kollegiebyggeriet i Nuuk et elementbyggeri. Elementerne er blevet produceret i Nuuk på MT Højgaards egen elementfabrik og fragtet til Qaqortoq.

De nye attraktive kollegiebygninger kommer til at give et stort løft til kollegiemassen i Qaqortoq, en by som efterhånden tiltrækker mange studerende fra hele kysten til en række forskellige uddannelser i byen.

Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur, Erik Jensen, har undervejs i byggeprocessen været forbi pladsen og ved selvsyn fået et indtryk af de nye kollegier - og givet udtryk for at byen med de nye kollegier får et markant løft til studiemiljøet, fortæller John Lykke Nielsen og uddyber:

- Bygningernes faciliteter er ikke kun moderne, men også handicapvenlige. Og omgivelserne i sig selv er indbydende for fællesskab og udstråler et godt studiemiljø og sammenhold, som vi tror de studerende vil nyde godt af.

- Og så har kollegierne en helt fantastisk beliggenhed med udsigt til Storesøen. De nye bygninger pynter og klæder ikke kun byen, men også studielivet i Qaqortoq. Vi glæder os meget til at aflevere de flotte bygninger til bygherren, siger John Lykke Nielsen.

Skal give Grønland mere og bedre arbejdskraft

I MT Højgaard er der udover tilfredsheden ved lige straks at kunne aflevere de nye byggerier også en god portion forventning til selv at kunne få glæde af det løft, som kollegierne forventes af give de grønlandske uddannelser.

For udviklingen i Sydgrønland og de mange fremtidige projekter i regionen kalder på mere kvalificeret arbejdskraft.

- Håndværkerfaget skal derfor gøres mere attraktivt i Grønland. Det mener både vi, og tidligere borgmester i Qaqortoq Simon Simonsen, siger John Lykke Nielsen og nævner byens tidligere førstemand, som nu er sløjdlærer på Tasersuup Atuerfia i Qaqortoq, og medlem af kommunalbestyrelsen.

- I MT Højgaard Grønland vil vi gerne være med til at gøre håndværkerfaget mere attraktivt for den nye generation af håndværkere, så vi har hænderne til at varetage alle de opgaver der venter i fremtiden. Det er en opgave som vi ser frem til at være medvirkende til at løse, i tæt samarbejde med de mange myndigheder, organisationer og interessenter, der arbejder målrettet med denne udfordring, siger John Lykke Nielsen og suppleres af projektchef Tonny Schou, som har været med på kollegiet i Qaqortoq.

- Vi har brug for flere folk med kompetencer til at løfte erhvervet her i Sydgrønland. Jeg håber at de flotte kollegier medvirker til, at de studerende får en bedre tilværelse her i Sydgrønland. Og måske endda gør, at de får lyst til at blive her efter endt uddannelse, lyder det håbefuldt fra projektchefen.

Lokal arbejdskraft er nøglen

MT Højgaard Grønland har i mange år været aktiv på kysten og været med til at skabe

beskæftigelse og arbejdspladser til mange lokale håndværkere fra hele landet. Den udvikling vil fortsætte:

- Men de fremtidige projekter i bl.a. Sydgrønland kræver flere hænder, hænder vi i øjeblikket ikke har. Med kollegiebyggeriet her i Qaqortoq, mærkede vi, at det ikke altid er nemt at skaffe de medarbejdere, der er brug for. Der er rift om ressourcerne, og vi ved at det ikke bliver nemmere de kommende år, med de andre store projekter, der venter forude, fortæller Tonny Schou.

- Så det er da vores håb, at der i fremtiden bliver tænkt mere på fastholdelse af lokal arbejdskraft, og også i hvordan man tiltrækker ny arbejdskraft fra andre byer.

Det er et af MT Højgaards erklærede pejlemærker at skulle være stærkt lokalt funderet og en integreret del af det grønlandske samfund.

- Derfor gør vi, hvad vi kan for at holde på de hænder, vi har. Blandt andet ved at udvikle de kompetencer vores medarbejdere har, så vi sikrer os, at vi også er med til at skabe fremdrift både på arbejdspladsen, men også for den enkelte medarbejder, slutter Tonny Schou.

Lokale forsikringsfolk for sikkerhedens skyld

Forholdene i Grønland er i mange egne af landet så specielle, at det kræver både lokalkendskab og arktisk indsigt at tilbyde forsvarlig forsikringsdækning. Uanset om der er tale om forskningsekspeditioner, turistrejser, marineaktivitet, eller for den sags skyld private forsikringsbehov, er det afgørende, at forsikringerne er forankret i lokal ekspertise.

Udviklingen i Grønland kører på de høje nagler i disse år. Med nye lufthavne på vej, øget fokus på råstofudvinding, flere forskningsekspeditioner, samt store forventninger til fremtidens turisme er der mere end nogen sinde behov for, at vi passer godt på hinanden og på Grønland. Behovene for gennemtænkte forsikringer, der bygger på lokal indsigt, stiger ligefrem proportionalt med den øgede aktivitet.

- Der er meget fart på Grønland i disse år. Nye virksomheder etableres, infrastrukturen udvides, turisterne rejser mere hertil, og der bygges i højt tempo flere steder i landet. Det er godt for Grønland, men vi skal huske på, at når tempoet er højt, så er det særlig vigtigt, at vi skaber de bedste rammer for udviklingen, fortæller Dora Drechsel, der er CEO i Kalaallit Forsikring Agentur.

Lokal tilstedeværelse

Dora Drechsel og hendes knap 20 medarbejdere er fordelt på virksomhedens fire kontorer i Nuuk, Ilulissat, Sisimiut og Qaqortoq.

- Vores lokale tilstedeværelse er fuldkommen afgørende for, at vi kan tilbyde forsikringer

til både privatkunder, erhvervskunder og ekspeditioner, som reelt giver forsikringstagerne ansvarlig dækning. Vi kender til forholdene, vi har relationer til de lokale over hele Grønland, og vi ved, hvilke særlige forhold, der gør sig gældende, når vi skal forsikre både de lokale og alle dem, der i stigende grad kommer til fra udlandet.

Hurtigt til stede med assistance Kalaallit Forsikring Agenturs tilstedeværelse

med flere kontorer og medarbejdere med solidt lokalkendskab betyder også, at virksomheden hurtigt kan være til stede på skadesstederne og yde den forsikringsmæssige assistance, de lokale forhold kræver.

- Vi er typisk på pletten inden for et par timer, hvis en skade kræver vores øjeblikkelige tilstedeværelse. Vi kender landskabet, infrastrukturen og kulturen, så vi kan meget hurtigt yde kvalificeret hjælp og igangsætte de rigtige processer ved eksempelvis brandskader, behov for redningsaktioner og andre skader.

Kvalificeret rådgivning

Før skaderne sker, lægger Kalaallit Forsikring Agentur stort engagement i rådgive både private og virksomheder i sammensætningen af relevante forsikringspakker.

- Forsikringsområdet kan være vanskeligt at sætte sig ind i, og her i Grønland skal man i særlig grad holde tungen lige i munden, fordi de arktiske forhold, infrastrukturen og geografien ofte kræver særlig ekspertise. I den sammenhæng kommer vores lokale forankring og forståelsen for kulturen i Grønland altid i spil.

Dora Drechsel er født og opvokset i Grønland. Siden 2018 har hun været CEO for og ejer af Kalaallit Forsikring Agentur.

Af Jacob Egevang ANNONCE

Ny lufthavn i Ilulissat er hidtil største enkeltprojekt for KJ Greenland

KJ Greenland har tidligere været entreprenør på det nye Isfjordscenter i Ilulissat. Nu er man i fuld gang med at opføre i alt 9.000 kvm. bygninger i byens nye lufthavn, hvor man som totalentreprenør også har ansvaret for hele projekteringen.

Af Henrik Malmgreen

Netop nu er en helt ny lufthavn ved at tage form i Ilulissat, og for KJ Greenland, der står for arbejdet på bygningsarealer samt vejforplads, er der tale om det hidtil største enkeltprojekt, man har taget ansvaret for. Der er tale om en totalentreprise, hvilket betyder, at man ligeledes har ansvaret for projektering og dermed rettidighed i forhold til udførelsen. To lokale firmaer er involveret i entreprisen, idet Arssarnerit står for el-entreprisen, mens VVS & El Firmaet i Ilulissat står for VVS-entreprisen.

- Det er to firmaer, som vi har mange års gode erfaringer sammen med, og det er to firmaer, der nøje kender de lokale forhold, hvorunder vi arbejder. Samtidig har vi en medarbejderstab med samme gode lokalkendskab, hvilket er alfa og omega, når man arbejder på Grønland. Det er nemlig meget anderledes end at arbejde i Danmark, både når det gælder logistik og materialevalg, forklarer Bjarke Fuglsang Cortes, der er projektleder på lufthavnsbyggeriet.

Projektet spænder over to år KJ Greenland blev etableret i 2011 og har siden beskæftiget sig bredt med projekter i Diskobugten. Projekter, der spænder lige fra boligbyggeri til vejprojekter, havneprojekter og infrastrukturprojekter, som opførelsen af den nye lufthavn er et godt eksempel på. Der er tale om en markant opgradering af den eksisterende lufthavn, hvilket betyder, at den får international standard, idet startog landingsbanen udvides fra 900 meter til godt 2 km.

- Vi påbegyndte vores arbejde i juni 2022 og skal være færdige til juni 2024, hvor en terminal på 5.000 kvm., en servicebygning

på 3.000 kvm. samt generatorbygning og kontroltårn skal stå færdig. I alt er der tale om et byggeri på cirka 9.000 kvm., forklarer Bjarke Fuglsang Cortes videre. Det er hans klare forventning, at byggeriet afleveres rettidigt og i den aftalte kvalitet, hvilket ekspertisen fra den lokale arbejdskraft i høj grad er med til at sikre.

Lokalkendskab er guld værd

KJ Greenland har tidligere stået for opførelsen af Isfjordscenteret i Ilulissat, og erfaringerne fra samarbejdet med såvel lokale håndværkerfirmaer som danske firmaer, der kender til det at arbejde i Grønland, har man taget med på projektet med den nye lufthavn. Det er guld værd for de byggeledere, der måske for første gang skal agere på

Grønland. De er ganske enkelt afhængige af et godt håndværkerteam, som kender konditionerne og selv kan tage initiativ, når det er nødvendigt.

- Der en periode på 2 til 4 måneder, hvor det er svært at få materialer til Grønland med skib, og mange materialer opfører sig meget anderledes på Grønland, hvor der inden for et døgn kan opleves udvendige temperaturforskelle på op til 70 grader på overfladen af eksempelvis en tagkonstruktion. Betonstøbning i minus 30 graders frost er heller ikke uden udfordringer, og derfor er det nødvendigt med lokal arbejdskraft, der kan sikre problemfri afvikling af et byggeprojekt, slutter Bjarke Fuglsang Cortes.

Terminalbygningen i den nye internationale lufthavn i Ilulissat er tegnet af Arkitekt Andersen & Sigurdsen i København samt det islandske ingeniørfirma VERKIS. Servicebygning, AFIS Tårn og Generatorbygning er tegnet af arkitekt Peter Poulsen i København samt ingeniør Torben Melgaard fra Randers. Bjarke Fuglsang Cortes fra KJ Greenland føjer i øvrigt til, at man altid mangler tømrere, murere, betonfolk, byggeledere med håndværksbaggrund samt praktikanter fra byggefagene.

Nu skal der for alvor bygges bæredygtigt i Grønland

Bæredygtighedstanken vinder i stadig højere grad indpas i den grønlandske byggebranche. Det dokumenterede en velbesøgt konference, der blev holdt i starten af 2023, hvor hele branchen var bredt repræsenteret.

Af Henrik Malmgreen ANNONCE

IDanmark er det i dag mere reglen end undtagelsen, at der bygges bæredygtigt, og det er en udvikling, som skærpede myndighedskrav er med til at understøtte.

Selv om interessen for det bæredygtige byggeri er i vækst i Grønland, er forholdene imidlertid anderledes her, og selv om man udmærket kender til certificeringsordninger som f.eks. DGNB, der er den mest anvendte i byggebranchen, er den ikke implementeret.

Det kan der ifølge Inooraq Brandt, administrerende direktør i Rambøll Grønland være flere årsager til. Ved årsskiftet trådte nye krav til LCA-beregninger (Life Cycle Assesment) i kraft i Danmark, og de er nu implementeret i Bygningsreglementet.

Rambøll Grønland har været involveret i Isjordscenteret i Ilulissat. Husets skelet består af over 50 individuelt udformede stålrammer, som hver især vejer omkring 8 tons. Realdania, Grønlands Selvstyre og Avanaata Kommunia er bidragsydere på projektet.

Det gældende Bygningsreglement i Grønland er imidlertid senest opdateret i 2006, så rent lovgivningsmæssigt halter Grønland efter Danmark samtidig med, at bygherretraditionerne er anderledes.

Skal nu finde det fælles sprog - Vi har været vant til en økonomi, der er bundet meget op omkring offentlige kasser. Vi kan naturligvis ikke undgå at blive påvirket af udviklingen, men historisk set er pengene til nybyggeri kommet fra en kommunekasse eller landskassen. De offentlige bygherrer har derfor ikke skullet forholde sig til udefra kommende krav om bæredygtighedsdokumentation, siger Inooraq Brandt, der dog glæder sig over, at bæredygtighedstankerne spirer sundt og godt i Grønland.

For at blive i terminologien blev Rom som bekendt ikke bygget på én dag, så i Grønland er rejsen mod en bæredygtig byggebranche først begyndt. Ifølge Inooraq Brandt står man i den situation, at man nu skal have defineret det fælles sprog, der skal være med

Lige nu er Rambøll Grønland i gang med projekteringen af det nye Steno Diabetes Center Grønland i Nuuk, som er udarbejdet af arkitektfirmaet Friis & Moltke, mens totalentreprenør er Permagreen.

til at samle branchen omkring den endelige målsætning, som skal være at tænke bæredygtighed ind i såvel processer som materialestrategier.

DGNB er på vej til Grønland

- Når jeg siger fælles sprog, tænker jeg blandt andet på DGNB-certificeringsordningen, som vi ikke arbejder med i Grønland. Jeg har dog kendskab til et kommunalt udviklingsselskab, hvor man har lavet en lokal tilpasning, hvilket giver indledende erfaringer i en grønlandsk kontekst, siger Inooraq Brandt, som ligeledes sporer grøde for certificeringsordningen i det grønlandske Selvstyre, hvor man har en ny udgave af bygningsreglementet i høring.

- Det er for tidligt at sige noget om indholdet, men mon ikke det træder i kraft i løbet af 2023. Når det gælder udbredelsen af DGNBcertificeringsordningen, skal den under alle omstændigheder modificeres og tilpasses grønlandske forhold, men det er den jo også blevet i Danmark, hvor man heller ikke blot har kopieret den originale tyske tekst, uddyber Inooraq Brandt. Der findes flere ordninger på markedet, men han synes om DGNB-ordningens vægtning af miljømæssige, sociale og økonomiske forhold.

Til gavn for hele branchen

Desuden er han og Rambøll Grønland gennem en arbejdsgruppe med DTU, GrønlandsBanken og repræsentanter fra den grønlandske byggebranche i tæt kontakt med Rådet for Bæredygtigt Byggeri i København, det tidligere Green Building Council Denmark, der i Danmark administrerer den tyske DGNB-certificeringsordning. DGNB står for Deutsche Gesellschaft für

Det er ikke kun, når det gælder nybyggeri, at man begynder at tænke mere og mere bæredygtigt i Grønland. Således er Rambøll Grønland sammen med Avannaa Development A/S involveret i et spændende projekt i Ilulissat, hvor man skal i gang med at renovere almene boliger. For blot få år siden, ville de formentlig blot være blevet revet ned. Den udvikling glæder Inooraq Brandt, der også ser det som en mulighed for at give et ældre byggeri et nyt udtryk, men samtidig bevarer ekkoet fra en anden tid.

Nachhaltiges Bauen og er en frivillig certificeringsordning inden for bæredygtigt byggeri. Den bygger på en helhedsorienteret forståelse af bæredygtighed.

- I Rambøll medvirker vi gerne til at definere rammerne for en meningsfuld certificeringsordning i en grønlandsk kontekst. Det er ikke gjort med et snuptag, men vil strække sig over det kommende års tid. Vi har både lokalt kendskab og kan trække på erfaringer fra andre geografier. På den måde er vores position unik, og det synes jeg forpligter, så de kræfter vi kaster ind i arbejdet, kan blive til gavn for hele branchen, siger Inooraq Brandt.

Miljø er er en god forretning

man ved at bygge bæredygtigt får en bedre business case, og det lytter vi meget til i Grønland. Det er med til at flytte fokus fra myten om, at det er dyrere at bygge bæredygtigt til det faktum, at man som bygherre skaber sig en bedre investering, forklarer Inooraq Brandt.

Vil påvirke pengestrømmene Hvor hurtigt arbejdet med at bygge bæredygtigt kommer til at gå, kan naturligvis være svært at spå om, men der er tendenser i tiden, som uden tvivl kommer til at påvirke byggeriet i Grønland.

- Vi har både det lokale kendskab og kan trække på erfaringer fra andre geografier. På den måde er vores position unik, og det synes jeg forpligter, så de kræfter vi kaster ind i arbejdet, kan blive til gavn for hele vores branche, siger Inooraq Brandt.

I januar måned var Rambøll Grønland, som del af ovennævnte arbejdsgruppe, medarrangør af en konference, der netop havde fokus på, hvorledes man for alvor kan få gang i det bæredygtige byggeri. Den samlede fulde huse, og Inooraq Brandt kunne glæde sig over, at byggebranchen var bredt repræsenteret. Også fra entreprenørbranchen, der gav udtryk for at en bæredygtighedscertificering kan være et redskab, der skaber merværdi i produktionen.

- På konferencen var der blandt andet et indlæg af NREP, der som professionel bygherre fortalte om deres erfaringer med bæredygtigt byggeri. Konklusionen var, at

Blandt andet gennem den nye EU-taksonomi, der stiller ganske store krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering. Krav som set med investorøjne helt sikkert også kommer til at påvirke pengestrømmene i byggeriet.

- På konferencen i februar deltog også GrønlandsBanken, der netop orienterede om disse forhold. Om end at de ikke er gældende for Grønland som sådan, medfører de helt sikkert betydning i form af den finansiering, som f.eks. internationale investorer og bygherrer vil kunne opnå - eller måske rettere ikke vil kunne opnå, hvis ikke der bygges bæredygtigt, slutter Inooraq Brandt, der ser frem mod et åbent og konstruktivt samarbejde i den grønlandske byggebranche i bæredygtighedens navn.

Jeg har længe drømt om at slå mig ned og arbejde i Grønland

Frederikke Husum pakkede for halvandet år siden hele sit liv i Odense ned. Siden da har hun boet i Nuuk og arbejdet som projektleder for entreprenørvirksomheden Emj-Atcon.

Siden 33-årige Frederikke Husum var ung, har Grønland spøgt i hendes bevidsthed. I dag er hun projektleder hos entreprenørvirksomheden Emj-Atcon med base i Nuuk. Hun elsker det smukke land, hvor fjeldet og fjorden er en del af den travle hverdag.

For halvandet år siden pakkede Frederikke Husum sit liv i Odense ned og sendte en container i retning af Grønland. Hun havde det ellers godt i det fynske, men som en sang, du har fået på hjernen, hjemsøgte tanken om et liv i Grønland hende igen og igen.

- Jeg havde og har stadig mange venner og bekendte der har rejst og boet i Grønland. Og så er jeg glad for både eventyr og storslået natur. Problemet var bare, at der ikke rigtig var nogle jobs i Grønland, der matchede en designingeniør som mig, fortæller Frederikke Husum.

Men hun tog chancen og søgte arbejde hos den Nuukbaserede entreprenørvirksomhed Emj-Atcon.

- Jeg vidste ingenting om byggebranchen, men jeg tænkte, at de måske kunne få gavn af mine kompetencer som projektleder.

Budt velkommen af nordlyset

Den eneste ejendel Frederikke Husum efterlod i Danmark, var hendes racercykel.

For følelsen af, at der ikke bare var tale om et midlertidigt ryk til et fremmed land, betød meget for hende.

- Jeg ville gøre det 100 procent. Jeg ville slå mig ned i Grønland. Jeg husker stadig den første aften i min lejlighed i Nuuk. Jeg sad på altanen med en veninde. Fjorden var klædt i nordlys. Det var en vild fornemmelse.

Frederikke Husum er også blevet meget glad for selve Nuuk.

- Det er en skøn by med gode cafeer og spisesteder, masser af liv, idrætsforeninger og hyggelig stemning.

Et skønt folkefærd Mødet med Emj-Atcon og byggebranchen har været en stejl læringskurve for den unge designingeniør.

- Jeg har skullet lære meget nyt, men jeg er ved at komme efter det. Alle har været hjælpsomme, og jeg oplever stor gæstfrihed og åbenhed fra et dejlig lattermildt folkefærd.

Hos Emj-Atcon har Frederikke Husum ansvar for, at hendes byggeprojekter overholder tidsplanen, at håndværkerne har de materialer, de skal bruge, samt ikke mindst at koordinere alle facetter af byggerierne.

- Jeg arbejder meget, men med fede projekter og gode folk. Og når jeg så har fri, har jeg både fjeldet og fjorden lige uden for min dør. Jeg elsker den grønlandske natur, og i weekenden står det ofte på vandreture, fisketure eller overnatning i telt.

Man hjælper hinanden i Grønland Ud over den storslåede natur og det spændende job hos Emj-Atcon, er Frederikke Husum betaget af det sammenhold, hun oplever i Grønland.

- Man kerer sig om hinanden. Hvis vi for eksempel akut står og mangler nogle byggematerialer, så kan vi altid ringe til vores konkurrenter for at få hjælp. Jeg oplever det også, når jeg har fri; der er en helt særlig mentalitet, en naturgiven hjælpsomhed, som handler om at passe godt på hinanden.

Af Jacob Egevang ANNONCE

Arctic House i Grønland fra Christian Panbo A/S

Siden 1960’erne har familien Panbo leveret bæredygtige træhuse på mål til grønlandske familier. Husene tildannes og leveres som samlesæt overalt, også i de små bygder. Bygherren kan selv samle byggesættet efter en omhyggelige montagevejledning, eller en lokal håndværker kan opføre huset.

Træhuse gennem generationer med løbende produktudvikling

- Familien Panbo startede i 1950 bjælkehusbyggeriet i Danmark og har siden 1960’erne leveret enfamiliehuse, kirker, klubhuse, hytter m.v. tilpasset det grønlandske klima. I rigtig mange år var der nogle bestemte husstørrelser og indretninger at vælge imellem, men nu er vi gået over til individuelle indretninger og størrelser, fortæller Lasse Ingemann, der som håndværker har opført mange af firmaets træhuse i Danmark, Tyskland og ikke mindst i Grønland. Derfra kender han de særlige udfordringer ved husbyggeri i Grønland, og hans første besøg var i Uummannaq, hvor et enfamiliehus blev bygget.

Endvidere fortæller Lasse, at husbyggematerialerne tildannes og nummereres på fabrikken, hvor der er fokus på nøjagtighed og kontrol. Der er langt til byggepladserne, så derfor lægger vi stor vægt på processen og pakningen, forklarer Lasse Ingemann og tilføjer, at der selvfølgelig er åben hotline til igangværende byggerier, hvis der dukker spørgsmål op undervejs.

ønske. Når man vedligeholder sit hus, holder det i mange generationer ligesom Panbohusene fra de seneste 70 år, så det skal man gøre.

Familier fortæller os efter nogen tid i deres nybyggede Arctic House, at varmeudgiften er meget lav, og indeklimaet er behageligt.

Samarbejdspartnere

Ydelser - produkter - processer

- Christian Panbo A/S har kontor og fabrik i Aabenraa. Herfra ydes byggerådgivning, design- og arkitektarbejde, tegne- og konstruktionsarbejde, ansøgning om byggetilladelse, og næsten alle medarbejdere har besøgt grønlandske byggerier. Det er med til at give en kompetent baggrund og forståelse for de særlige bolig-, klima- og terrænforhold, siger Lasse Ingemann og tilføjer at en byggerådgiver besøger nogle af byerne hvert år og får en byggesnak med interesserede, så hvis man går i byggetanker, kan man bare kontakte os.

Klimaændringer medfører tilpasninger - også i byggeriet - Træ til fremstilling af husene er primært langsomt voksende kernetræ fra Nordsverige. I flere årtier leveredes flest bjælkehuse som helårsboliger til Grønland - og til Færøerne - men de senere år har dette ændret sig, siger Lasse. Nu leveres primært sommerhytter med bjælker, som udvendig beklædning. De er nemme at transportere til hytteområdet i fjorden, og et par mand kan bygge hytten op ligesom ”legoklodser”. Vi leverer dog fortsat bjælkehuse som helårsboliger, når man ønsker det.

Lasse Ingemann oplyser, at klimaudviklingen til det mere ekstreme har betydet, at vi er gået over til primær levering af individuelle helårshuse med træbeklædning yderst og dobbelt klimaskærm, der holder vind, vand og sne helt ude af konstruktionen i enhver situation. Beklædningen leveres grundede og malede i en standardfarve efter bygherres

- Vi optimerer løbende, og det betyder blandt andet, at vi har indgået et stærkt samarbejde med Stark, der er repræsenteret i de større byer i Grønland, informerer Lasse. Skulle et problem opstå, er hjælpen måske tæt på. Desuden har vi valgt det norske firma NorDan som primær leverandør af vinduer og døre, idet der er en særlig forstærkning på lukkemekanismer, og det er en stor fordel i voldsomt stormvejr. Vi vil altid være sikre på at levere kvalitets-træhuse tilpasset det grønlandske klima, siger Lasse til sidst.

Intet hus er for småt og intet hus er for stort, og vi kan også bygge på en eksisterende sokkel.

Få mere information

Få vores katalog tilsendt og se mere på: christianpanbo.gl/arctic-house

Egelund 5, DK-6200 Aabenraa.

Tel: +45 74 62 66 74

Email: post@christianpanbo.com

Christian Panbo A/S har leveret individuelle træhuse til andelsboligforeninger, private og kommuner. Foto viser Andelsboliger i Maniitsoq

Lasse Ingemann er ansvarlig for produktionen samt tilbudsberegner og byggerådgiver. Han har siden 2007 arbejdet med byggerier i Grønland.

NemStatik optimerer byggeriet og speeder beregningsprocessen op

Det, der startede som ”Kajs Regneark”, er i dag blevet til en række programmer, der benyttes af rådgivende ingeniører landet over. Kaj Jensen selv havde ikke drømt om, at det skulle komme så vidtog at han som 60-årig skulle springe ud som selvstændig.

ANNONCE

Jeg sad jo egentlig bare og passede mit ingeniørarbejde på et kontor, og siden da har det udviklet sig på en måde, som jeg slet ikke havde fantasi til at forestille mig.

Ordene kommer fra Kaj Jensen, der i en årrække arbejdede for nogle af landets største rådgivende ingeniørvirksomheder.

Det var her hos bl.a. NIRAS og COWI, at han som konstruktions-fagspecialist så en pointe i at udvikle nogle små regnearksbaserede hjælpeværktøjer, der kunne speede de tunge

beregninger af laster og dynamiske påvirkninger mv. op.

– Til at begynde med var det ret enkle værktøjer, som jeg for en stor dels vedkommende lavede i fritiden. Men de udviklede sig hen ad vejen, og blev mere og mere omfattende, lyder det fra den 67-årige Teknikumingeniør med speciale i bærende konstruktioner.

Som tiden gik, begyndte kollegerne at efterspørge ”Kajs regneark”. Og de gjorde det i en grad, så udviklingsarbejdet blev til et egentligt deltidsarbejde:

– Efterspørgslen var faktisk så stor, at jeg i 2016 i en alder af 60 år sprang ud som selvstændig. Jeg plejer at sige, at det aldrig er for sent at begynde for sig selv, og det var det heller ikke her, smiler Kaj Jensen, der i dag er direktør for NemStatik ApS – med sloganet Make IT Simple.

Fra mund til mund Virksomheden, der har adresse i Åbyhøj ved Aarhus, beskæftiger i dag fire ingeniører, men har opgaver til mindst et par stykker mere.

Dels med den almindelige ingeniørrådgivning og tredjeparts certificering, som NemStatik også tilbyder – men i særdeleshed med videreudvikling af den programpakke, som i dag benyttes af henved 50 rådgivende ingeniørvirksomheder.

Den situation havde Kaj Jensen bestemt ikke set komme, da han omkring årtusindeskiftet begyndte at stykke de første regneark sammen:

– Det har næsten været lidt overvældende, ikke mindst fordi udbredelsen stort set er sket fra mund til mund. Men jeg er selvfølgelig ovenud glad for, at så mange finder vores programmer brugbare og effektive, lyder det.

Optimeret og tidsbesparende

Kaj Jensen peger selv på to overordnede faktorer, når han skal forklare programmernes succes. Den første er tidsbesparelsen:

– Der findes et stor antal mindre rådgivende ingeniørvirksomheder, som hyppigt laver manuelle stabilitets- og lastgangsberegninger. Den tilgang til beregning og analyse af hovedstatik kan let tage måneder at gennemføre, siger han og peger på, at NemStatiks programmer ofte kan reducere tidsforbruget til en fjerdedel:

– Det kan det fordi, vores beregninger er modelbaserede. Vi opbygger en digital model af bygningen, så vi hele tiden kan lave konsekvensberegninger. Det betyder også, at vi har mange flere muligheder for at optimere løsningen med hensyn til materialeforbrug og bæredygtighed, siger han og fortsætter:

– Og dermed er vi fremme ved den anden faktor – at vores beregningsmotor ikke bare tilbyder en brugbar løsning, men en løsning, der er optimeret på alle ledder og kanter, lyder det.

Digital overdragelse

Sammenlignet med de større og mere generelle beregningsprogrammer, der findes på markedet, har NemStatiks programpakke også en fordel: Den er nemlig målrettet beregning af skivekonstruktioner, som er den mest udbredte konstruktionstype til etagebyggerier i Danmark:

– I de andre programmer kan du også godt opbygge en model, men vores har i al beskedenhed den fordel, at der automatisk tages højde for de forskellige normkrav, og at f.eks. fundamenter også beregnes i forhold til

den aktuelle undergrund. Og det sker vel at mærke i en og samme konstruktionsmodel –uden manuel overførsel af data mellem de enkelte delberegninger.

Dertil kommer, fortsætter Kaj Jensen, at rådgiverne efter at have beregnet hovedstatik, kan sende en digital kopi af beregningen til betonelement-leverandøren:

– Dermed overdrages hele den beregnede model, hvilket sparer tid og minimerer risikoen for fejl. Det er en feature, som rigtig mange er glade for, og som kører hos flere betonelement-leverandører, lyder det.

Programmer med indbygget erfaring Ud over udvikling af programmer og support til kunder, udfører Kaj Jensen som certificeret statiker som sagt også tredjepartskontrol af større byggerier.

I øjeblikket er NemStatik f.eks. ved at gennemføre tredjepartskontrol på den nye ”Dome” til kunstmuseet ARoS i Aarhus. Og ved det aktuelle stadionbyggeri i samme by, har virksomheden også en finger med i spillet som tredjepartskontrollant.

Spørger man Kaj Jensen selv, kunne tingene ikke være faldet mere heldigt ud:

– Man kan sige, at jeg med mine mange år som rådgiver i branchen har været meget heldig. Heldig, fordi jeg elsker faget og fordi, jeg har kunnet kombinere min erfaring med min interesse for udvikling af beregningsprogrammer. Hvis man skal udtrykke det lidt smart, kan man måske sige, at jeg har indbygget min erfaring i de programmer, vi tilbyder, smiler Kaj Jensen.

Et ærligt rejseselskab med grønlandske forbindelser

Rejseselskabet fra Vejle, VR Travel, har gennem mere end 50 år tilbudt rejser, der giver erhvervsrejsende en fordelagtig oplevelse uden bekymring – også når turen går til det mere logistisk udfordrende Grønland.

VR Travel eller ”vi er travel” hvis man læser det på engelsk, er et erfarent rejseselskab med en høj professionalisme og ekspertise. Som der hentydes i den lille fonetiske ordleg i VR Travel, så refererer navnet til et rejseselskab, som har forstand på rejser, og som kendetegnes ved et internationalt udsyn, med indsigt i rejser og alt det praktiske og logistiske dertil.

Kunden i centrum

For VR Travel er kunden i centrum, hvorfor alt arbejde handler om at tilbyde de helt rigtige løsninger til kunden. Gennem 50 år har de serviceret erhvervsrejsende kunder typisk ifm. forretning, promovering, konferencer og teambuilding.

- Vi er et uvildigt rejseselskab, der arbejder med en flad struktur og en høj gennemsigtighed. Kundens tarv er det vigtigste for os, derfor er vi helt neutrale, hvad angår aftaler med flyselskaber, hoteller, biludlejning og andet. Vi arbejder udelukkende ud fra, hvad der er i kundens interesse og qua den flade organisationsstruktur kan hurtigt tilpasse os, siger Ole Svendsen, direktør for VR Travel.

Den gode kunderelation, som rejseselskabet har oparbejdet gennem årene, skyldes særdeles et højt serviceniveau, gennemsigtighed af priser og muligheden for tilpasning. Overordnet tilbydes to typer services, hvor kunden enten selv booker og benytter selskabet for vejledning ved eksempelvis pristjek eller en helhedsløsning, hvor selskabet står for booking samt yder personlig rådgivning. Begge modeller tilbyder en fleksibilitet for kunden og mindst mulige kompromisser på pris, kvalitet og komfort.

- Med vores kendskab til markedet gennem mange års erfaring og et solidt knowhow kan vi sammensætte rejsen, så at den er overskuelig og uden bekymring for kunden. Fordelen ved at arbejde med dette til hverdag er, at vi ved hvilke sammensætninger fungerer bedst; hvor meget tid skal sættet af til mellemlanding, så at alle medarbejdere kommer med, og vi har styr på biludlejning, hotel, bagage og meget mere. Derudover står vi bedre til at forhandle priser med udbydere og lave ekstra tilpasninger, fx med bagage, siger Ole Svendsen.

Lokalt forankret i Grønland

Det særlige ved VR Travel’s erhvervsrejser til Grønland er, at selskabet har egen afdeling i Nuuk, som understøtter en god og indsigtsfuld rådgivning til de mange destinationer i Grønland.

- Grønland er et stort land, og det kan være uoverskueligt for den enkelt at finde frem til, hvordan man kommer fra det ene sted til det andet. Her er det vores force, at vi har en afdeling i Nuuk med dygtige rejsekonsulenter, der orienterer sig i de mange større og mindre destinationer, og som står til rådighed døgnet rundt, siger Ole Svendsen.

Afslutningsvis fortæller direktøren, at afdelingen i Grønland kom til, efter at rejseselskabet, som den gang hed Vejle Rejser, i en årrække i 1980’erne havde serviceret kunder til kryolitminen, og som efterfølgende oplevede øget interesse fra andre kunder og erhvervsrejsende. Dengang som nu skyldes deres eksistensgrundlag et ægte og højt serviceniveau.

Øget interesse for lyd og akustik i grønlandsk byggeri

Det danske firma Nordisk Akustik oplever øget interesse for deres lyd- og vibrationsdæmpende produkter i grønlandsk byggeri. Især en helt speciel type lyddug.

På det skandinaviske marked har Nordisk Akustik i Søborg over de seneste 5 år været aktiv med markedsføringen af en lyddug, der er blevet stadig mere populær i byggebranchen. Ifølge direktør Ulrik Augsburg har der været stigende interesse for produktet ikke blot i Danmark, men også i Norge og Sverige, lige som man oplever øget efterspørgsel fra såvel Færøerne som Grønland.

- Eksempelvis er vores lyddug netop blevet monteret på Nuuk Skole, fortæller Ulrik Augsburg, og han føjer til, at man efterhånden har fået et godt samarbejde med entreprenører og håndværkerfirmaer, hvortil man fungerer som underleverandør til en række forskellige byggeprojekter. Lyddugen kan nemlig anvendes i en lang række forskellige sammenhænge.

En dug med mange fordele

- Dugen byder både på akustikmæssige og designmæssige fordele, da den kan fås i ikke mindre end 48 forskellige farver og blandt andet er velegnet til brug bag perforerede vægge og lofter samt profillofter og profilvægge, hvor der ønskes en eksklusiv finish, siger Ulrik Augsburg videre, idet han føjer til, at der også er konstruktionsmæssige fordele ved lyddugen.

Dens fulde navn er Nordisk Lyddug A2270, og den er brandgodkendt efter B.s1.d0 standarden, hvilket vil sige, at den både er selvslukkende og brandhæmmende. Den er endvidere godkendt efter OEKOTEX standarden, hvilket betyder, at den udelukkende er produceret i miljøvenlige materialer som uld og viscose.

Lydduge fra Nordisk Akustik

Ifølge direktør Ulrik Augsburg vil man nu følge op på den øgede interesse fra det grønlandske marked og blandt andet besøge byggemarkeder, arkitekter samt entreprenører med henblik på markedsføring af dugen.

Af Henrik Malmgreen

Eksempel på anvendelsen af lyddugen fra Nordisk Akustik

Tag- og facadeløsninger til arktiske egne

Byggeri i arktiske egne stiller særlige krav til materialevalg og -levetid, modstandsdygtighed, samt til mængden af den man-power, der skal lægges på byggepladserne. Den nordjyske virksomhed AB Byggeprofiler leverer en pakke af forskellige sandwichpaneler, facade- og tagplader, der gør det nemt og hurtigt for entreprenørvirksomheder at opføre alt fra industrihaller til boliger og erhvervsejendomme i arktiske egne.

Af Jacob Egevang ANNONCE

Højt saltindhold i luften, høj luftfugtighed og meteorologi i overhalingsbanen er hverdag for de fleste bygherrer i Grønland og på Færøerne. Byggepladser på disse breddegrader er præget af behovet for særlige materialer; ikke mindst, når det kommer til tag- og facadekonstruktioner, der kan modstå vejrforholdene.

- Med vores produktion i både Sverige, Finland og Canada har vi opbygget know how og produktudvikling, der tager afsæt i det arktiske og nordatlantiske klima. Vores tag- og facadeprodukter er skabt til disse egne, og vi hjælper både med opmåling, belastningsberegninger, statik og så videre, fortæller Lars Houlberg Svendsen, der er driftschef hos AB Byggeprofiler.

Modstandsdygtige sandwichpaneler

De finsk producerede Ruukki sandwichpaneler danner overflade både indvendigt og udvendigt, og det nyeste skud på stammen er et 300mm corten sandwichpanel. Alle paneler leveres efter mål og er nemme at montere med fer og not, så de nemt glider sammen.

- Vi er med gennem hele processen. Vi hjælper med at specificere, tage mængder ud og foretage beregninger i forhold til vindstyrke og sug på den færdige bygning.

Ruukki sandwichpladerne, der kan anvendes til både tag og facade på eksempelvis lagerbygninger, giver ekstrem kort byggetid, så du hurtigt får lukket bygningen tørt af. De monteres med skruer i bygningens stålspær, og fire mand kan montere op til 600 m2 på en enkelt dag.

De rustfri sandwichpaneler er produceret med 80 procent genanvendt aluminium og leveres i en mangfoldig mængde af overflader og farver.

Modstandsdygtig alufacadebeklædning i trælook

AB Byggeprofiler tilbyder også et sortiment af aluminiumsfacadeplader, der ligner traditionel træbeklædning. Fast Plank, der har været produceret og tryktestet i Canada i 40 år, er ekstremt nemme at montere og leveres med 50 års garanti.

- Der er flere fordele ved disse plader. For det første får du en skjult montering af skruen, der gør det nemt for håndværkerne, og som

samtidig giver en utrolig flot finish. Fast Plank monteres hurtigt med specialudviklede clips, så du kan undlade brug af lægter; her kan du montere direkte på den ønskede overflade.

Aluminiums Klikfals, der modstår saltpåvirkning

De 100 procent rustfri Trend klikfals er også værd at fremhæve som materialer, der modstår kraftig saltpåvirkning og arktisk klima. Trend Klikfals, der fås i flere farver, har ingen synlige skruer, da de klikkes oven på hinanden og skrues fordækt i siden af klikfalsen, inden den klikkes sammen.

- Med Trend Klikfals sortimentet lægger vi for at sige det på jysk pæn afstand til konkurrerende produkter i denne kategori. Vi producerer både tagplader, faldstammeudluftning, skotrender med videre efter mål. Det gør det ikke bare supernemt og omkostningseffektivt at lægge tag; det betyder også, at materialespildet er minimalt, fortæller Lars Houlberg Svendsen.

Ruukki Sandwichpaneler fra AB Byggeprofiler

De canadiske Fast Plank aluminiumsfacadeplader, der ligner traditionel træbeklædning. Dog her i en full black løsning monteret horisontalt.

Et sikkert fundament

I et samarbejde med ArtiCon får du kompetencer i alle discipliner indenfor byggeri og anlæg.

I de sidste 20 år har vi bl.a. bygget skoler, alderdomshjem, hoteller, smolt-anlæg, flyterminal, kirke, ligesom vi har lavet mange renoverings- og ombygningsopgaver. Projekterne er gennemført i både total- og hovedentrepriser.

Helhedsløsninger fra ArtiCon

På anlægssiden har vi lavet havneanlæg, uddybninger, tunneller, veje, broer og byggemodningsopgaver.

ArtiCon har erfaringer fra projekter i Færøerne, Norge, Shetlandsøerne og Danmark. Vi har kompetente medarbejdere med en professionel og løsningsorienteret holdning til de opgaver, som ArtiCon påtager sig.

Dansk hovedentreprenør udvider sit grønlandske eventyr

Et pænt nej tak til en tømrerentreprise på Grønland blev afløst af et tøvende ja for siden at have åbnet direktør Brian Hovmands øjne for et helt nyt og attraktivt marked. Det er nemlig lykkedes at bringe både kompetencer og sammenhold med nordpå.

Sammenhold

Da telefonen ringede, og Brian Hovmand, der er direktør i entreprenørvirksomheden HETO ApS, blev tilbudt en opgave i Grønland, takkede han pænt nej - endda selv om det var en ansat i en af den danske entreprenørbranches giganter, MT Højgaard, der kom med forespørgslen. Efter lidt snak frem og tilbage kunne han dog godt se, at der var tale om en attraktiv opgave, nemlig tømrerentreprisen på den nye lufthavn i Nuuk.

- Jeg var stadig tøvende og gjorde det helt klart, at vi ikke var interesseret i at kaste os over hvad som helst. Vi sagde blandt andet nej tak til udendørs arbejde, simpelthen fordi vi ikke kendte forholdene i Grønland og aldrig havde arbejdet deroppe før. Indendørs arbejde såsom vægge, lofter, etagedæk, døre samt klassisk tømrer- og snedkerarbejde var OK, men kun inden for de rammer og kompetencer, vi ved, at vi mestrer, forklarer Brian Hovmand.

Firmaånden skulle bringes med Alligevel endte det med, at han sagde ja til langt flere arbejdsopgaver, end han oprindelig havde tænkt sig, og den endelige kontrakt lande på over 30 millioner kr. Så langt så godt. Men selv om han og projektleder Jakob Hyldebrandt havde givet hinanden håndslag på, at de kun ville påtage sig tømreropgaver, er der stor forskel på at

- I Danmark er vi kendt som et firma, der ud over faglig stolthed og respekt for tidsplanen går op i medarbejdernes trivsel, så den største udfordring handlede ikke om, hvorvidt vi kunne løse opgaven, men hvordan vi fik bragt den gode firmaånd med til Grønland.

arbejde hjemme i Danmark og så mange tusinde kilometer væk i Grønland.

Af Henrik Malmgreen ANNONCE

og fællesskab er vigtigt, når man arbejder så langt hjemmefra, og kort tid efter at være kommet til Grønland var alle mand afsted på en heldagstur med Nuuk Water Taxi.

Lige nu har HETO 19 mand i Grønland. De arbejder med vægge, gulve, etagedæk, lofter og døre i såvel terminal som servicebygning på den nye lufthavn i Nuuk.

Vi har været i gang med arbejdet i Nuuk i et par måneder, og vi har fra starten lagt vægt på at skabe den nødvendige holdånd og samhørighed medarbejderne imellem, forklarer Jakob Hyldebrandt.

Fik mere end 100 ansøgninger Om det var firmaets gode navn og rygte, der gjorde sig gældende, da ansættelsesrunden gik i gang, skal vi lade være usagt, men faktum var, at der kom mere end 100 ansøgninger. Et par enkelte svipsere har man ikke kunnet undgå, for der har været et par stykker, der hurtigt fandt ud af, at Grønland alligevel ikke var noget for dem. Men i dag har HETO 19 mand ansat i Nuuk, hvoraf to er lærlinge. Den ene er voksenlærling og den anden med nogle års erfaring i faget.

- Man skal nok have lidt erfaring, for man er trods alt langt væk hjemme fra under uvante forhold, men jeg må sige, at jeg er imponeret over, at det er lykkedes os at skabe et rigtig godt hold, der knokler på den nye lufthavn. Når den er færdig, er vi helt sikkert klar til at byde ind på nye opgaver i Grønland, uddyber Brian Hovmand. Indtil videre har erfaringerne kun været positive.

Grønland bliver et nyt marked Jakob Hyldebrandt føjer til, at der i hans optik venter et stort potentiale i Grønland. Når den nye lufthavn står færdig, vil man kunne flyve direkte til Nuuk uden at skulle mellemlande og skifte til et mindre fly i Kangerlussuaq og den forbedrede infrastruktur vil givetvis få indflydelse på hele Nuuk by, blandt andet med øget turisme til følge.

- Her fra vores kontor kan jeg tælle ikke mindre end 24 byggekraner i Nuuk og omegn, så allerede nu sker der rigtig meget på byggefronten. Derfor har vi taget den beslutning, at Grønland skal være et nyt marked for os. Inden vi sagde ja tak til opgaven i Nuuk, havde vi aldrig arbejdet sammen med MT Højgaard, og vi havde som nævnt heller aldrig arbejdet i Grønland. Vi tog altså en chance, men indtil videre er jeg meget tilfreds med forløbet, forklarer Brian Hovmand.

Teambuilding for alle mand

Man er på forholdsvis kort tid blevet mange erfaringer rigere, og langt hovedparten er positive, ganske enkelt fordi, man har gjort sit forarbejde. Eksempelvis afviklede HETO et teambuilding kursus i Danmark for de medarbejdere, der var hyret ind til opgaven i Nuuk. Både eksisterende og nye folk blev inkluderet, så der var sikkerhed for at alle kendte hinanden på forhånd. Efterfølgende har man i Grønland også gjort meget ud af at styrke sammenholdet, og alle mand fået

fyldt den mentale værktøjskasse til at navigere i de udfordringer, der måtte opstå ved at skulle bo og arbejde sammen med kollegerne samt afsavnet ved at være væk fra familien derhjemme.

- Alle mand har eksempelvis være på en syv timers sejltur med Nuuk Water Taxi i og omkring Nuuk, og da flere er jagtinteresserede, vil vi på et senere tidspunkt også hjælpe til med at arrangere rype- og rensdyrjagt, ligesom nogle af medarbejderne arbejder på at arrangere en fælles tur med helikopter, siger Jakob Hyldebrandt. Det er aktiviteter, der for alvor er med til at styrke sammenholdet, når man er 3.500 km hjemmefra.

Skal kunne løfte i samlet flok Det er imidlertid ikke kun byggematerialer, der har stået på indkøbslisten. På den finder man også PlayStation, bordtennisbat,

fiskestænger samt potter og pander til fælleskøkkenet, så der ikke er nogen, der behøver at kede sig fritiden. Fra man lander i Nuuk, går der nemlig tre måneder, før det er muligt at tage hjem på ferie, og selve opgaven er først afsluttet i starten af 2024, når tømrerarbejderne skal være afsluttet.

- Samtidig går vi meget op i, at alle medarbejdere trænes i ledelse således, at alle mand - også lærlingene - kan være med til at tage et ansvar og løfte i fælles flok. I øvrigt kan jeg nævne, at vi har taget den danske overenskomst med til Grønland, hvilket er lidt utraditionelt, men også økonomisk giver gode arbejdsforhold, slutter Brian Hovmand.

Det er meget anderledes at arbejde på Grønland. Blandt andet stilles der store krav til logistikken. Mere end 1.800 planlægningstimer er det således allerede blevet til efter godt et par måneder.

Hovedentreprenør på den nye lufthavn i Nuuk er MT Højgaard, og HETO ApS står for hovedparten den indvendige tømrerentreprise. Det er det største civile projekt i Grønlands historie med et samlet anlægsbudget på cirka 5 mia. kroner.

Slæbebådsløsninger

45 års erfaring fra ind- og udland

pipe laying projects in Yara Sea and towage from and to Novy Port in Northern Russia. Passing the polar circle around the year requires a lot of knowledge and familiarization with the various weather situations occurring during the voyages.

Med

- nder vi en løsning som passer til dit projekt

The family-owned firm have also worked on some of the biggest and most challenging con struction projects such as the Great Belt Bridge connecting the islands of Zealand and Funen, the 16 km bridge from Denmark to Sweden and re cently the Crown Princess Mary Bridge connect ing important infrastructure north of Copenha gen. But also working outside Denmark is a large part of the business with large scale projects in Germany, United Kingdom and as far away as Yara Sea, Northern Russia where the tugs worked with installation of a gas pipeline.

• Bugsering

• Havneudvidelse

• Sværgodstransport

Strong traditional values NH Towage upholds traditional Danish values such as delivering on time and at the right price and with a great success. Mr. Henriksen, being a master mariner himself, explains “We are determined to innovate when required and we can change or adapt quickly to any situation needed”

• Passagertransport

• Udlejning af mandskab

As well as bridges, NH Towage also works on the assembly of wind turbines, piers, jetties, and

service og fleksibilitet

Bæredygtigt byggeri behøver ikke blive dyrere

LIP Bygningsartikler har en årelang tradition for en bæredygtig tankegang. I dag kan virksomheden levere et komplet produktsortiment, der kilo for kilo matcher traditionelle produkter, men som er markant mere bæredygtige.

ANNONCE

Af Henrik Malmgreen

Kravet om bæredygtighed har efterhånden meldt sin ankomst overalt i byggeriet. Ikke kun i Danmark, men så sandelig også i Grønland. Netop valget af de mindst miljøbelastende materialer er vigtigt også i de egne, hvor det måske har den største betydning for klimaet. Derfor er det væsentligt, at vi har en strategi, der betyder, at prisen ikke afholder folk fra at anvende et produkt der er mindre CO2-belastende end det produkt, man almindeligvis ville vælge.

Det siger salgschef Bo Frederiksen fra LIP Bygningsartikler A/S, som naturligvis er glad for den store opbakning, der er omkring virksomhedens produkter. Adskillige undersøgelser har vist, at det ikke behøver være dyrere at bygge bæredygtigt, hvis blot bygherre tænker strategien ind i projektet fra start, og hos LIP Bygningsartikler har man valgt at bakke op om bæredygtighedstanken på en måde, der direkte kan aflæses på produkternes pris.

Samme pris kilo for kilo - Kilo for kilo er vores produkter ikke dyrere end traditionelle produkter, og vi er i dag den eneste leverandør, der har produktcpecifikke miljøvaredeklarationer, de såkaldte EPD’er (Environmental Product Declaration), på alle vores varer. I takt med at der bliver stillet stadig større krav til livscyclusberegninger (Life Cycle Assesment), synes vi, det ganske enkelt er en nødvendighed”, siger Bo Frederiksen videre.

Han føjer til, at de produktspecifikke miljøvaredeklarationer dokumenterer, at LIPsortimentet er op til 60 pct. mindre miljøbelastende end traditionelle produkter, og han føjer til, at netop det at tænke på klimaet

i stadig højere grad bliver et konkurrenceparameter i byggeriet. Ikke kun i Danmark, hvor skærpede LCA-krav trådte i kraft ved årsskiftet, men også i Grønland, hvor interessen for bæredygtighed ligeledes er i vækst.

Måtte revurdere recepterne

LIP 5271 er en ny fliseklæb og LIP 2272 er en ny gulvspartelmasse, der blandt andet indeholder nye cementtyper samt biobaserede polymerer og naturlige cellulosefibre. Det er reducerer CO2-aftrykket og mindsker klimapåvirkningen, lige som de to nye produkter er egnet til såvel DGNB som Svanemærkede byggerier.

Bæredygtighedstanken er ikke er ny for LIP Bygningsartikler. Således har virksomhedens papiremballager været FSCmærket i mere end 25 år (Forest Stewardship Council), og poserne indeholder mindre en 5 pct. plastfolie. De kan derfor ofte affaldssorteres som papir efter lokale sorteringsregler. Men Coronakrisen satte for alvor skub i udviklingen af mere bæredygtige produkter. Der var mangel på råmaterialer, og derfor blev man nødt til at revurdere recepterne.

- Det var en attraktiv sidegevinst at finde ud af, at vi ikke blot kunne gøre tingene på en anden måde, men også kunne gøre tingene på en mere bæredygtig måde, endda uden at det gik ud over de kvalitetsmæssige egenskaber af vore produkter. Som eksempel på blot en enkelt ud af mange produktforbedringer kan jeg nævne, at vi har udviklet en fliseklæb og en gulvspartel, som indeholder en ny cementtype, der sparer op mod 868 tons CO2 om året”, slutter Bo Frederiksen.

- Valget af de mindst miljøbelastende materialer er vigtigt også i de egne, hvor det måske har den største betydning for klimaet, siger salgschef Bo Frederiksen fra LIP Bygningsartikler A/S med henblik på byggeriet i Grønland.

1 LIP 527: Produktets CO2-emission er 50% lavere sammenlignet med generisk EPD (Gruppe A1-A3 sammenlignet med generisk EPD-DBC-20220218-IBF1-EN)

2 LIP 227: Produktets CO2-emission er 60% lavere sammenlignet med generisk EPD (Gruppe A1-A3 sammenlignet med generisk EPD-DBC-20220217-IBF1-EN)

Nordens førende specifikationsplatform

NBS Nordic er et brugervenligt cloudbaseret værktøj som skaber struktur, overblik og sammenhæng i jeres projekt- og udbudsmateriale.

5 gode grunde til at vælge NBS Nordic

Styr på bygningsdele Klassifikationsstyring, keynote fil, data fra flere modeller

Beskrivelser uden copy and paste

Online dokument-editor, Molio beskrivelser, eget bibliotek

Sammenhængende tilbudslister

Data fra andre moduler, med/uden mængder, eksport til Excel

LCA beregninger – hurtigt og enkelt Enkelt og brugervenligt LCA-modul direkte i platformen

Integrationer for dig der vil mere Revit, Dynamo, Sigma Estimates, Power BI

Opret dig gratis på: NBSnordic.dk

Terrængående dumper er som skabt til byggepladser i arktiske egne

Twinca dumperen er designet af far og søn, Klaus og Jesper Strøm Kristensen. Dumperen er blandt de mest avancerede på markedet i kraft af sin innovative teknologi, imponerende ydeevne samt evnen til at balancere i selv meget kuperede terræner.

Af Jacob Egevang

På familiefabrikken i Vinderup lige syd for Limfjorden samler og markedsfører Klaus Strøm Kristensen og hans søn, Jesper, flere hundrede elektriske dumpere hvert år. Twinca dumperen er så effektiv og samtidig så nem at manøvrere, at den efterspørges af byggepladser over hele verden – fra Australien over Europa til Nordamerika og flere nordatlantiske egne.

- Min søn og jeg udviklede Twinca dumperen i 2015. Vi ville skabe et køretøj med stor råstyrke, som samtidig kunne manøvreres uden nogen form for kraftanstrengelse eller risiko for belastningsskader. Kombinationen af power og ergonomi er dybest set hemmeligheden bag vores lille succes, fortæller Klaus Strøm Kristensen.

Enkel højteknologi

Twinca dumperen, som føres i flere varianter, betjenes via et intuitivt styrehåndtag, der sikrer kontrol over både hastighed og retning i selv snævre områder, i ujævnt terræn og på skråninger med op til 800 kilos last. Det elektriske køresystem leverer råstyrken, sikrer stabiliteten og gør dumperen meget nem at styre og tippe.

- Vores dumper kan snildt forcere 15 graders skråninger med fuldt læs uden fare for at vælte. Vi har arbejdet meget med at skabe et køretøj, der i sit design giver den perfekte

balance og robusthed. De fleste bygningsarbejdere kender til den fysiske kraftanstrengelse, når en traditionel dumper med flere hundrede kilos last skal forcere blot den mindste forhindring. Med Twinca dumperen skal de slet ikke bruge kræfter; den kraftige elmotor og bobcathjulene driver bare maskinen fremad i terrænet.

Hel dag på en opladning

Klaus Strøm Kristensen anbefaler, at man –især i kolde egne – oplader dumperen under lune forhold.

- Hvis dumperen oplades under varm opstaldning natten over, kan den klare en hel dag på byggepladsen, selv i hård frost, uden yderligere opladning, og uden at miste den mindste drivkraft.

Den støjsvage og miljøvenlige Twinca dumper kan desuden leveres med lygter både foran og bagpå. Det giver synlighed og dermed høj sikkerhed i den mørke tid, og skulle der opstå uventede situationer og fare under arbejdet, standses dumperen med et enkelt tryk på nødstopknappen.

Afhængig af produktvariant har Twinca dumperen en aflastningshøjde på op til 1,3 meter.