Nordatlanten - Uge 24 2025

Page 1


Uge 24 - 2025

NORDATLANTEN

Nu ruster Tusass sig for alvor til Grønlands

Et nyt driftscenter i Qinngorput lidt sydøst for lufthavnen i Nuuk skal være med til at sikre fortsat vækst og erhvervsudvikling i Grønland.

Læs mere side 20-21

Infrastruktur, kommunikation og

energi - tre vigtige piller for det grønlandske samfund

Lige nu trækker Grønland vejret. Tre store lufthavnsprojekter er enten afsluttet eller ved at blive afsluttet, hvilket betyder, at der er en lille opbremsning inden for bygge- og anlægssektoren. Men det tyder på, at opbremsningen bliver forholdsvis kortvarig.

Således har den nationale teleoperatør Tusass foretaget - ikke første spadestik - men første sprængning i forbindelse med etableringen af et nyt driftscenter i Qinngorput lidt sydøst for lufthavnen i Nuuk.

Desuden har NunaGreen Construction Nuuk to store projekter i støbeskeen. Dels opførelse af en ny kraftstation ved vandkraftværket i Buksefjorden syd for Nuuk, dels et helt nyt vandkraftværk i Diskobugten syd for Qasigiannguit.

Det er projekter, der sammen med de tre nye lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq vil få markant betydning for den fortsatte samfundsmæssige vækst i Grønland. Især på tre områder vil det komme til udtryk.

Som alle andre steder i verden er Grønland afhængig af en velfungerende trafikal infrastruktur, Grønland er afhængig af stabil samt sikker tele- og datakommunikation, lige som Grønland naturligvis også er afhængig af rigelige mængder energi.

Det er faktorer, der er essentielle for såvel vækst og velstand som muligheden for at gøre sig interessant over for og tiltrække udenlandske investorer samt virksomheder. Dette og meget mere kan du læse om i denne udgave af Magasinet Nordatlanten.

Rigtig god fornøjelse med læsningen.

De bedste hilsner

Hele teamet i Dagens Byggeri

forside og side 2: Tusass

ISSN 2794-7823 (trykt udgave) ISSN 2794-7831 (online)

Dagens Byggeri

Stationsparken 25, 2. sal 2600 Glostrup +45 44 45 60 00

Redaktion

Henrik Malmgreen Jacob Egevang redaktion@dagensbyggeri.dk

Salg

Head of Media Group

Christian Tegner +45 33 26 07 61 cgt@byggefakta.dk

Sales Manager Mikkel Saabye +45 23 80 85 01 mikkel.saabye@byggefakta.dk

Key Account Manager

Adam Berg +45 22 10 52 72 adam.berg@byggefakta.dk

Key Account Manager & Projektleder

Lars Heilmann +45 35 25 05 18 lars.heilmann@byggefakta.dk

Key Account Manager

Jesper Milandt +45 33 27 91 34 jesper.milandt@dagensbyggeri.dk

Produktion

Produktionsansvarlig Inge Søberg Vinther inge.soeberg.vinther@byggefakta.dk

Layout og opsætning

Thomas Kyed - KyedDesign kyeddesign.dk

Tryk: Toptryk Grafisk Distribution: DAO

Nordatlanten

Interessen for at bygge både klimavenligt og bæredygtigt er stor. Også i den Nordatlantiske region. Her mødes byggeriet imidlertid af en række natur, klimamæssige og ikke mindst infrastrukturmæssige udfordringer. Ikke desto mindre er bygge- og anlægsaktiviteten høj, lige som innovationslysten er markant med henblik på at skabe symbiose med omgivelserne.

Foto

På trods af en midlertidig opbremsning i den grønlandske bygge- og anlægssektor ser direktøren for Grønlands Erhverv, Christian Keldsen, fortrøstningsfuldt ind i fremtiden. Dels skal sektoren nok komme op i omdrejninger igen, dels ser han store muligheder for det grønlandske erhvervsliv, når det f.eks. gælder partnerskaber og underleverancer til en helt ny forsvarsindustri i Grønland.

Lige nu er det stilheden før stormen

Den grønlandske bygge- og anlægssektor er ramt af en mindre recession, men ifølge direktøren for Grønlands Erhverv er det blot en kort pause før et nyt samfundsmæssigt boom.

Henrik Malmgreen

Lige nu er der en vis stilstand i dele af den grønlandske bygge- og anlægssektor, hvilket blandt andet skyldes, at de tre store lufthavnsprojekter i Nuuk, Ilulissat samt i Qaqortoq har suget noget af luften ud af resten af markedet. Lufthavnen i Nuuk er afsluttet, mens lufthavnene i Ilulissat og i Qaqortoq er ved at blive færdiggjort. Når først det kapitel er overstået, og man har fået lidt tid til at trække vejret, er direktøren for Grønlands Erhverv, Christian Keldsen, dog sikker på, at tendensen vil vende.

- Vi kan godt mærke, at det nu er ved at være slut med mange af de leverancer, de lokale virksomheder har haft til lufthavnene, men jeg er overbevist om, at der kun er tale om en periode. Grundlæggende er det grønlandske samfund og ikke mindst den grønlandske infrastruktur fortsat i vækst, lige som vi har en god dialog med den offentlige sektor om, hvorledes vi i en stilstandsperiode kan fastholde et vist momentum i bygge- og anlægssektoren, siger Christian Keldsen.

Alt andet lige vil de tre nye lufthavne desuden være med til at understøtte en helt ny dynamik, som blandt andet også kommer til at handle om de tilbud og de muligheder, man fremadrettet vil kunne tilbyde eksempelvis turisterhvervet. Ifølge Christian Keldsen er flere mulige byggegrunde allerede nu udlagt til hoteller, og flere bygherrer har vist interesse, så planerne og ambitionerne for Grønland fejler bestemt ikke noget.

- Desuden skal vi anlægge et helt nyt vandkraftværk i Diskobugten, lige som vi er vi ved at skulle sætte gang i udvidelsen af vandkraftværket i Nuuk. En række opgaver er allerede uddelegeret til lokale virksomheder, og mens vi taler, er selve hovedentreprisen på vej i udbud. Udvidelsen af kraftværket vil få stor betydning. Mens den står på, vil der være en masse underliggende behov, der skal dækkes ind lokalt, og på sigt får vi overskudsenergi, der kan være med til at skabe fundamentet for fortsat vækst, uddyber Christian Keldsen.

Større kraftværk og nyt datacenter

Han ser altså blandt andet kraftværksudvidelsen som en god motor for fremdrift, der bredt set giver mulighed for at kigge ind i fremtiden med de positive briller på. I den sammenhæng nævner han ligeledes det datacenter, som den nationale teleoperatør Tusass har igangsat. Permagreen er entreprenør på opgaven, der skal være med til at samle og ikke mindst sikre kritisk infrastruktur i form af tele- og datakommunikation.

- Vi lever i en tid med store samfundsmæssige udfordringer og muligheder, hvor den udenrigspolitiske dagsorden definerer behovet for et langt højere sikkerhedsniveau. Men vi kan også blive ramt af uheld, som det var tilfældet i 2019, hvor en lokal trawler beskadigede et søkabel med store kommunikationsmæssige konsekvenser til følge. Derfor ser jeg det nye datacenter som en nødvendighed med henblik på at skabe tryghed i samfundsudviklingen, slutter Christian Keldsen.

Mere energi skaber fremtiden

Uddannelse handler ikke kun om et fagligt men også et socialt ansvar

Hos entreprenørvirksomheden KJ Greenland A/S tager man det sociale ansvar mindst lige så alvorligt som det faglige og bakker lærlingene op i alle henseender.

At påbegynde en erhvervsuddannelse, når man er et ungt menneske i Grønland, er for de flestes vedkommende ensbetydende med, at man under skoleperioder skal undvære venner og familie. Det skyldes, at forholdene er ganske meget anderledes i Grønland end andre steder, hvor der rekrutteres arbejdskraft fra. Dagligt Transport mellem hjem, virksomhed og skole er således ikke en mulighed.

Derfor stiller det at gennemføre en erhvervsuddannelse både krav om en vis modenhed hos de unge mennesker selv og ikke mindst den virksomhed, der tager dem ind som lærlinge. Det at bakke sine lærlinge op både i forhold til de faglige og de sociale aspekter er således noget, man går meget op i hos en af Grønlands største entreprenørvirksomheder, KJ Greenland A/S. Lærlingeansvarlig Jakob Forsingdal udtrykker det på den måde, at man bygger et stillads op omkring sine lærlinge. Det indebærer at man har fokus på social trivsel og faglighed.

Lærlingene sætter pris på indsatsen Ifølge virksomhedens vicedirektør Mads Nørgaard er det en strategi, man har arbejdet aktivt med over de seneste par år, og han fortæller, at man helt klart har kunnet mærke, at lærlingene sætter pris på denne sociale indsats. Dels er den med til at skabe et godt sammenhold i hverdagen for virksomhedens lærlinge, som man i øjeblikket har 14 af, dels er den med til at tiltrække nye lærlinge, som bestemt ikke hænger på træerne.

- Vi kunne godt tænke os flere lærlinge, men vi er i konkurrence med en række ufaglærte jobs, hvor de unge mennesker periodisk kan tjene en højere løn. Derfor er det nødvendigt for os som virksomhed at gøre det at gennemføre et uddannelsesforløb så interessant som muligt i forhold til de unge. Både, når det gælder faglighed og den hverdag, der pakker uddannelsesforløbet ind, forklarer Mads Nørgaard og føjer til, at ud over turarrangementer og andre sociale tiltag har virksomheden en kontaktperson, der besøger eleverne, når de er på skoleophold i f.eks. Sisimiut.

Naturlig del af samfundsudviklingen Han forklarer, at man både er glade for og stolte over at kunne danne rammerne for, at de unge mennesker får en håndværksuddannelse. Det er en naturlig måde for virksomheden at deltage i samfundsudviklingen på, mener han, og blandt andet derfor satser man på at være et attraktivt

KJ Greenland gør både noget ud af det faglige indhold i lærlingeuddannelserne og det sociale sammenhold. Her et foto fra en lærlingetur.

En af lærlingene hos KJ Greenland, Isak Tittussen, arbejder på lufthavnsbygningerne i Qaqortoq.

uddannelsessted. Netop nu har KJ Greenland travlt med at færdiggøre de to nye lufthavne i Ilulissat og i Qaqortoq, og i den forbindelse har man haft mulighed for at tiltrække et ekstra antal lærlinge.

- Vi har også gang i mange andre projekter , så vi har virkelig brug for at støtte vores lærlinge så godt som muligt for at sikre de bedste forudsætninger for, at de gennemfører den uddannelse, de har valgt. I den forbindelse er det vigtig med en god kommunikation mellem virksomhed og skole. Skolernes indsats er ligeledes vigtige for gennemførelsen af de unges uddannelser, for vi investerer alle meget i de unge under deres læretid. Vi har naturligvis et stort ønske om, at det lykkes for vores lærlinge, forklarer Jakob Forsingdal.

En langvarig relation

af

Mads Nørgaard føjer til, at en del af de lærlinge, der fuldfører deres uddannelse, efterfølgende bliver ansat i KJ Greenland som svende. Det gælder blandt andet fire ud af de sidste fem tømrerlærlinge. Desuden har KJ Greenland maskinmekanikerlærlinge, maskinførerlærlinge, malerlærlinge og lærlinge på den grønlandske uddannelse Arktisk Bygningshåndværker, som er en kombineret tømrer- og betonuddannelse. KJ Greenland A/S har i dag omkring 300 medarbejdere og har en omsætning på cirka 500 millioner kroner.

Tre
lærlingene hos KJ Greenland forbereder sig til et skoleophold.

ENTREPRENØR

✔ I KJ Greenland er fremdrift igennem samarbejde omdrejningspunkt for vores opgaveløsning og vi bestræber os på at være den foretrukne samarbejdspartner på alle vores operationelle områder.

✔ Vi dyrker faglighed og bygger vores samarbejdsrelationer på gensidig tillid.

✔ Vi værdsætter faglighed og bygger vores samarbejdsrelationer på gensidig tillid.

✔ Vi værdsætter vores medarbejderes engagement og kompetencer, som gør det muligt at lykkes med vores opgaver.

Søger du job eller læreplads som håndværker, mekaniker, maskinfører, minør eller betonarbejder?

Har du, eller søger du at opnå kompetencer inden for entreprise og kvalitetsledelse samt projekt-/byggeledelse?

Kontakt os for en uforpligtende snak om dine jobmuligheder i KJ

Kontakt os, hvis du står med et projekt og mangler en entreprenør til at føre dig sikkert i mål.

TOTALLØSNINGER, INDEN FOR VVS OG EL

Firmaet har løbende udviklet sig, i takt med at byen er vokset, og har i dag flere arbejdsopgaver indenfor branchen. Derfor tilbyder vi nu adskillige totalløsninger inden for vvs, el, smedearbejde, teknisk isolering og autoværksted.

I kraft af vore mange år i Ilulissat har vi deltaget i adskillige nybyggerier og renoveringer, hvilket sammen med vores fagligt dygtige medarbejdere har givet os en bred baggrundsviden om at leve og arbejde i det arktiske og en god kontakt til de forskellige samarbejdspartnere i Ilulissat og på kysten.

I 2013 ankom der vandkraftværk til Ilulissat, og det er nu byens primære vedvarende energikilde. Udover de grønne energikilder som solfangere og varmepumper, sætter vi stadig VVS (og EL) firmaet stadig oliefyr og petroleumsovne op.

Vore samarbejdspartnere er o entlige og private hovedentreprenører under nybyggeri og renovering af boliger, butikker, fabrikker, børnehaver, skoler og uddannelsesinstitutioner, hoteller, turistbureauer, kulturformidlingscentre og historiske huse.

Konrad Chemnitzip Aqq 24 • 3952 Ilulissat Tel. +299 94 32 25 • info@vvs.gl www.vvs.gl

- Vi lever i en foranderlig tid, og derfor er det vigtigt at være omstillingsparat. Men det kræver viden, og den viden kan vi i Rambøll Management være med til at tilvejebringe, siger Inooraq Brandt, der er administrerende direktør for Rambøll i Grønland.

Udvikling af det grønlandske samfund ved hjælp af strategi

I Rambøll Management arbejder man med at kvalificere kunderne til at kunne træffe datadrevne beslutninger. Det er et forretningsområde, der i disse år kommer det grønlandske samfund til gavn.

Det grønlandske samfund er i hastig vækst. Infrastrukturen bliver til stadighed forbedret, blandt andet qua tre store lufthavnsprojekter, nye veje og tunneller, lige som masser af nyt boligbyggeri er skudt op. Det er udtryk for en god og sund samfundsudvikling, men en gang imellem kan det også være en god ting lige at standse op og spørge sig selv om, hvad er det egentlig, vi har brug for, hvor har vi brug for det og hvornår har vi brug for det?

- Rambøll er en kendt aktør i Grønland inden for især byggeri og anlæg, men Rambøll er også meget mere. Faktisk har vi syv forretningsområder, som ud over byggeri og transport tæller energi, transport, miljø og sundhed, vand, arkitektur og landskab. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at vi ikke kun er en ingeniørvirksomhed, men også en rådgivningsvirksomhed, hvilket blandt andet kommer til udtryk gennem endnu et forretningsben, nemlig Rambøll Management.

Sparring for beslutningstagere

Det forklarer Inooraq Brandt, der er administrerende direktør for Rambøll i Grønland. Man har altså ikke kun en operationel, men i høj grad også en strategisk tilgang til udviklingen af det grønlandske samfund, og det kan blandt andet nævnes, at Rambøll Management ofte fungerer som sparringpartner

for Grønlands Selvstyre. Således har man netop været med til at udvikle en selvforsyningsstrategi og en hovedstadsstrategi.

- Vi løser både opgaver for den offentlige sektor og flere af de større virksomheder i Grønland. Det sker ofte i samarbejde med lokale kræfter, blandt andre de grønlandske konsulenthuse, lige som vi tit anvender borgerinddragelse som et af vores redskaber. Det lokale aftryk er nemlig uhyre vigtigt, hvis vi skal være med til lede det grønlandske samfund i den bedst mulige retning og skabe mulighed for økonomisk vækst, siger Inooraq Brandt.

Kan ikke løse opgaven alene

Han lægger imidlertid ikke skjul på, at styrken i koncernen Rambøll Group er, at man råder over store ressourcer, når det gælder håndteringen af det data- og analysearbejde, der i sidste ende skal give såvel politikere som embedsmænd og virksomhedsledere mulighed for at træffe beslutninger på et kvalificeret grundlag. I sagens natur skyldes det blandt andet Rambølls brede berøringsflade på den operationelle front.

- Men selv om vi - for nu at udtrykke det lidt populært - kan levere den store regnemotor, der kan håndtere og analysere store datamængder, er det vigtigt for mig

at understrege, at vi ikke kan løse opgaven alene. Vi kan være med til at løfte nogle samfundsmæssige tendenser op i et helikopterperspektiv, men i sidste ende skal beslutningerne træffes af mennesker med kendskab til de lokale forhold, uddyber Inooraq Brandt.

Beslutninger kræver viden

Med henblik på både at kvantificere, kvalificere og analysere de data, der skal danne baggrund for beslutningerne og strategierne for fremtiden, er det desuden essentielt at være tæt på såvel borgere som organisationer og foreninger i lokalsamfundet. Det er nemlig ikke blot vigtigt at træffe de rigtige beslutninger, det er også vigtigt i videst mulige omfang at kende konsekvenserne af dem og om de understøtter de bagvedliggende intentioner.

- Vi lever i en foranderlig tid, og derfor er det vigtigt at være omstillingsparat. Men det kræver viden, og den viden kan vi i Rambøll Management være med til at tilvejebringe. Overordnet har vi en mission om at være med til at understøtte udviklingen af det grønlandske samfund med de kompetencer, vi har. Det har vi over tid både set et større behov for og derfor også oplevet en større interesse for, altså en strategisk tilgang til både samfundsudviklingen og virksomhedernes prioriteringer, slutter Inooraq Brandt.

At bygge i Grønland kræver både viden og de

rigtige løsninger

Danske Constructia er klar til at tage kampen op med det barske, nordatlantiske klima. I sin produktportefølje har man løsninger, der er meget velegnede til udfordringen.

Grundlæggende kan man vel nok tillade sig at sige, at det at bygge et hus er en rimelig ens proces uanset, om det bygges i Nakskov eller i Nuuk - og så alligevel ikke. Der er nemlig meget stor forskel på klimaet, der i den nordatlantiske region demonstrerer nogle ekstremer, vi slet ikke kan forestille os i Danmark. Det er et faktum, som byggerådgiverne ikke altid tænker over, mener Gardar Örn Þorvarðarson, der er administrerende direktør i Constructia.

Det er en forholdsvis ung, dansk virksomhed, som blandt andet har specialiseret sig i vandtætning, passive brandløsninger samt akustikoptimering, og efter med succes at have introduceret sine produkter i Danmark, ønsker man nu at træde ind på det grønlandske marked. Ikke med hele produktporteføljen, men med de produkter, der giver mening, det vil sige produkter, der kan være med til at skabe bedre byggeri i områder med virkelig barske vejrforhold.

Kræver lokal viden

Gardar Örn Þorvarðarson kommer selv fra Island, så han kender alt til de fejl, man kan begå, hvis man, tror at dansk byggeskik kan

overføres 1:1 til eksempelvis grønlandske forhold. I første omgang ønsker Constructia at cementere sin position i den grønlandske byggeindustri, men Gardar Örn Þorvarðarson forklarer, at også det færøske og det islandske marked er interessant for virksomheden.

- De rådgivere, der har kendskab til de lokale vejrforhold, ved selvfølgelig godt, hvad de skal tage sig i agt for, men det er en viden, som f.eks. en dansk rådgiver ofte ikke har kendskab til, og jeg forstår godt, det kan være svært at forestille sig, hvordan vejret kan være i Grønland, på Færøerne eller Island, hvor et massivt vindtryk nogle gange medfører, at det ikke kun regner nedad, men også opad, forklarer Gardar Örn Þorvarðarson.

Effektiv vindspærre

Det betyder, at revner og sprækker i et byggeri er ekstremt udsat, og at fugtindtrængning over selv relativ kort tid kan betyde store skader på et byggeri. Et andet af Constructias specialer er brandsikring af ventilerede hulrum i en bygningskonstruktion, og netop kampen mod elementernes rasen betyder, at der ganske som med fugtsikring

af konstruktionen også på det område stilles specielle krav til arbejdets udførelse.

- Vi har en række produkter, der er særdeles velegnede til den nordatlantiske region, og jeg er sikker på, at eksempelvis vores vindspærremembran EKOguard Pro er en løsning, der med fordel kan anvendes her. Den er meget let, og samtidig rummer den en række unikke egenskaber. Blandt andet er der tale om brandsikkerhed i topklasse, idet EKOguard Pro er verdens første membran med klassifikation til beklædnings klasse 1 (K1 10 A2-s1,d0), uddyber Gardar Örn Þorvarðarson.

Fleksibel at arbejde med Desuden har membranen en isoleringsevne, der svarer til 60 millimeter mineraluld, lige som den er effektiv, når det gælder om at transportere fugt ud af en konstruktion. Der er tale om en diffusionsåben membran (Sd 0,041 m) som kan anvendes i både ventilerede og uventilerede konstruktioner, og den har samme klassifikation som vindspærreplader, lige som den er åndbar samtidig med, at den er vindtæt.

Isoleringsegenskaber

EKOguard® PRO anvender tre forskellige metoder af isolering:

{ Ledning: Overførsel af varme ved kontakt, inden i et materiale eller mellem materialer.

{ Konvektion: Overførsel af varme ved bevægelse af luft.

{ Stråling: Varmeoverførsel uden kontakt eller eksternt mellem to organer.

Traditionel isolering arbejder med ledning, hvor EKOguard® PRO anvender alle tre. Det gør den på følgende måde:

{ Ledning: Glasfibertæppe med høj densitet skaber en barriere mod ledning ved lave varmeledningsevne = 0,029 W/m.K.

{ Konvektion: Vejrbestandige membran (mod vand og luft) fungerer som en barriere for varme luftbevægelser.

{ Stråling: Rene aluminiumsbelægninger (5%) reflekterer 95% af varmen tilbage til emissionskilden (varmeenhed om vinteren, solstråling om sommeren).

Resultatet er at isoleringsmæssig øger EKOguard® Pro komforten om sommeren og om vinteren kan den beregnes som 60 mm mineralulds isolering.

Desuden er den meget nem og fleksibel at arbejde med. Der kan eksempelvis være begrænsninger på, hvor stor en mængde materiale den eksisterende facadekonstruktion kan bære i forbindelse med efterisolering. Tilsvarende vil man typisk kunne reducere konstruktionen i forbindelse med nybyggeri gennem anvendelse af EKOguard® PRO, der - ganske som en række andre produkter fra Constructia - har en meget lang levetid på op til 50 år.

Anvendelse

{ Tag - termisk renovering.

{ Facade - termisk renovering.

{ Træskeletkonstruktioner.

{ Offentlige bygninger.

{ Mobil og prefab konstruktioner.

{ Stålkonstruktioner.

Klassificering

{ EKOGuard® membranen er klasse 1 klassificeret. Det er ganske unikt, idet der ikke findes andre produkter med så høj klassificering.

{ Membranen er udført i 85 procent genbrugsmateriale.

{ Levetiden er estimeret til 50 år.

{ Membranen reducerer CO2-aftrykket i både nybyggeri og renovering.

{ Bygherre kan spare en udskiftning grundet lang levetid.

{ Vægtreduceret i forhold til andre produkter og for vindspær.

Klar til at støtte rådgiverne Præcist, hvorledes Constructia skal erobre byggeindustrien højt mod nord, er der endnu ikke skrevet en manual til, men Gardar Örn Þorvarðarson satser i første omgang på at komme i kontakt med entreprenørerne, både lokale og dem, der kommer fra Danmark, og den foreløbige indsats tyder på, at der er forståelse for de udfordringer, man kan møde og, hvorledes det på en forholdsvis enkel måde er muligt at sikre byggeriet.

- Vi projekterer ikke selv byggeri, men vi kommer gerne med gode råd, og ofte oplever vi lydhørhed, fordi vores kunder får en forståelse for, at vi ved, hvad vi taler om. Det er nødvendigt, når man f.eks. arbejder i en nordatlantiske region, hvor vindhastigheder på mere end 10 meter i sekundet mere er reglen end undtagelsen. Her gælder det virkelig om at tænke sig om og gøre tingene på den rigtige måde, siger Gardar Örn Þorvarðarson.

Membranen EKOguard ny på markedet, men takket være dens mange gode egenskaber er den blevet godt modtaget i byggebranchen. Både af arkitekter, ingeniører og entreprenører samt ikke mindst leverandører af facadeløsninger. Den er ubrandbar og beskytter effektivt mod vind og regn, da den er certificeret som W1 for maksimal regnbeskyttelse.

Autismebofællesskabet i Rygsá på Færøerne vil stå færdigbygget i efteråret 2027.

Fremtidens boliger til voksne med autisme bygges på Færøerne

Med autismebofællesskabet i Rygsá på Færøerne er aarhusianske Cubo Arkitekter med til at skabe et bofællesskab for 24 voksne med autisme. Målet er at forene oplevelsen af hjemlighed med særlige fysiske rammer og samtidig sikre gode arbejdsforhold for bofællesskabets personale.

Indtil nu har Færøerne ikke haft tidssvarende botilbud til voksne med autisme.

Disse borgere har hidtil boet i flere mindre bofællesskaber, der som udgangspunkt ikke har været indrettet specifikt til målgruppen. Derfor har Almennaverkið (socialministeriet) med Landsverk (bygningsstyrelsen) som rådgiver besluttet at opføre et moderne bofællesskab, som tegnes, bygges og indrettes i tråd med den nyeste viden på området samt med afsæt i erfaringer fra lignende bofællesskaber i Danmark.

Til denne opgave har man engageret aarhusianske Cubo Arkitekter og færøske EYA Arkitektar.

Indsamling af viden Arkitekterne har sammen med bygherre gennemført studieture i både Danmark og på Færøerne for at høste viden om andre bofællesskaber og for at komme i tæt dialog med personalet disse steder.

- Vi har erhvervet god indsigt og efterfølgende arbejdet efter et bærende princip om fleksibilitet i designet samt i indretningen af det nye bofællesskab. Nogle beboere trives f.eks. bedst ved at have fuld afskærmning og bufferareal mellem bolig og fællesområder, mens andre har det godt med mere direkte samvær. De fleste mennesker med autisme har brug for rolige og forudsigelige omgivelser, men fælles for gruppen er også behovet for klar zoneopdeling, et varieret layout og overskuelighed i alle sammenhænge, fortæller Rune Riis, arkitekt og partner hos Cubo Arkitekter i Aarhus.

Med udgangspunkt i indsigten om målgruppen har Cubo Arkitekter således designet et byggeri med 24 boliger, der kan tilpasses beboernes individuelle behov og forskellige stadier i livet, så de kan blive boende uanset alder. Huset organiseres med fire bo-enheder, der bliver fordelt over to plan, samt et tredje plan til servicefunktioner.

Boligerne på plan 2 orienterer sig mod havet, mens plan 3 er rettet mod et afskærmet uderum, der vender ind mod fjeldet.

I den enkelte bo-enhed kan boligerne skærmes helt eller delvist fra hinanden, og det har i den sammenhæng også været et væsentligt

Bofællesskabet opføres på denne grund i Rygsá, hvor terrænet skråner 13 meter, og hvor udsigten er mageløs.

princip, at boligerne ikke ligger ovenpå hinanden, fordi beboerne typisk vil være sensitive over for støj fra en over- eller underbo. Hver bo-enhed disponeres med centralt placeret opholdsrum og køkken samt med diskrete bufferzoner i forhold til boligerne.

- Vi har arbejdet med muligheden for at underopdele fællesarealerne i mindre zoner, så beboerne enten kan spise sammen i helt små grupper eller alene, ligesom vi meget bevidst har tegnet udearealer, der består af mindre afgrænsede verdener, fortæller Christian Hartvig Larsen, der er arkitekt hos Cubo og projektleder på byggeriet.

Også en arbejdsplads

En del af EYA og Cubo’s opgaver har desuden været at skabe rammerne for en god arbejdsplads, hvor byggeriet i sig selv kan bidrage til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Hele byggeriet er fordelt på tre plan, hvor de to øverste som nævnt indeholder boliger og fællesområder for beboerne. Det lavest liggende plan rummer - udover bofællesskabets hovedindgangstorkøkken, vareindlevering, personalegarderobe mm. Dermed får man adskilt funktionalitet og hjemlighed på en klart afgrænset måde.

- At forene beboernes behov for hjemlighed med de krav, personale stiller til en velfungerende arbejdsplads, er en velkendt udfordring, når man skal opføre

Af Jacob Egevang

Andre projekter fra Cubo Arkitekter:

Udvidelse af Glyvra Skúli

Som bygherrerådgiver har Cubo i samarbejde med den færøske rådgiver RAD gennemført en grundig værdi- og behovsafklaring samt udarbejdet byggeprogrammet til en forestående arkitektkonkurrence.

Udvidelsen af Glyvra Skúli omfatter integrering af Fritidsskolen, en ny idrætshal, eventuelt et industrikøkken til skolemad, samt nye lokaler til Musikskolen, som planlægges indrettet i Fjósið. De eksisterende bygninger fra 1950’erne skal renoveres med respekt for deres oprindelige arkitektoniske udtryk. Skolens samlede areal forventes udvidet fra ca. 2.400 kvadratmeter til mellem 9.000 og 10.000 kvadratmeter.

velfærdsinstitutioner. Ved at adskille husets servicefunktioner som storkøkken, depot, personalerum mv. i et separat plan, har vi allerede løst en stor del af denne opgave, fortæller Christian Hartvig Larsen.

13 meters niveauforskel

Det har også været en spændende udfordring for arkitekterne, at bofællesskabet skulle etableres på en grund i Rygsá med 13 meters niveauforskel.

- Det er en interessant opgave at skabe et sammenhængende byggeri over så stort et landskabsspring. Vi har disponeret projektet, så bygningerne lægger sig i landskabet som en række enfamiliehuse i to etager, hver med adgang til egen have og med udsigt over det færøske landskab. På denne måde bliver hver bolig et roligt og selvstændigt univers, men stadig med mulighed for forbindelse til fællesskabet, forklarer Christian Hartvig Larsen.

Autismebofællesskab i Rygsá

{ Bygherre: Almennaverkið (det færøske socialministerium).

{ Bygherrerådgiver: Landsverk (svarer til Bygningsstyrelsen i Danmark).

{ Arkitekt: Cubo Arkitekter og EYA Arkitektar.

{ Konstruktionsingeniør: Verkfo.

{ Byggestart: Januar 2026.

{ Færdiggørelse: September 2027.

{ Størrelse: 2.100 kvadratmeter med 24 boliger.

{ Designprincip: hjemlighed, mulighed for afskærmning, lyd- og lysforhold til målgruppen, fleksibilitet i indretning, adgang til udearealer, robusthed, bygbarhed/ økonomi

Plejecenter ved Stórubrekka

Cubo Arkitekter har flere projekter på Færøerne; her er det et nyt plejecenter med 64 plejeboliger, som opføres på klipperne ved Stórubrekka i det nordlige Thorshavn. Stórubrekka Plejecenter opføres med Cubos lokale samarbejdspartner EYA Arkitektar og forventes at stå færdigt i 2027.

Et særligt greb er bufferzonerne omkring boligerne. For udenforstående kan det lyde som en ligegyldig detalje, men ifølge Christian Hartvig Larsen er det vigtigt for mennesker, der lever med autisme.

- Overgangen fra bolig til fællesarealer eller fra bolig til udeareal vil for nogle af de kommende beboere være en grænse, der hver gang skal overskrides, både mentalt og fysisk. Indenfor arbejder vi derfor med bufferzoner og afskærmning, og udenfor bliver byggeriet konstrueret med store tagudhæng. Så når en beboer træder udenfor sin bolig, befinder han eller hun sig først i ly af udhænget, før udearealet indtages.

Byggeperiode på halvandet år

Selve byggeriet af de 24 boliger igangsættes i januar 2026, og det i alt 2100 kvadratmeter store byggeri forventes at stå færdigt i september 2027. Det arkitektoniske formsprog med saddeltag og kviste er med til at udtrykke bolig fremfor institution. I materialevalget lægges der vægt på robusthed, lav vedligeholdelsesgrad samt bekæmpelse af støj mellem boligerne og bofællesskabets andre arealer.

Cubo Arkitekter har trukket på erfaringen fra lignende byggerier i Danmark, men har også været opmærksomme på, at bofællesskabet skal forankres i en færøsk kontekst. I den sammenhæng bliver byggeriet beklædt med træ og malet i jordfarver, tagene belægges med aluminium, som kan modstå det saltholdige havklima, og udearealerne anlægges med hårdføre, velkendte og afprøvede plantearter, der trives i det færøske klima.

Grønlandsbanken er tæt sparringspartner for Sømandsmissionen og Hotel SØMA i Grønland, herunder hotellet i Sisimiut, som netop er blevet udvidet med 22 nye værelser.

Til venstre: Jesper Overgaard Sørensen, der er ejendomsfinansieringschef i Grønlandsbanken, har tæt samarbejde med bygherrer i blandt andet Grønlands turistbranche.

Til højre: Mads Futtrup er kommunikationschef hos Hotel SØMA, der ligger i Nuuk, Ilulissat, Sisimiut og Aasiaat

Finansiel partner for byggeri og turisme i Grønland

Grønlandsbanken har store forventninger til turismen de kommende år. Banken er sparringspartner samt långiver for hotelbranchen og aktuelt glade for samarbejdet med hotelkæden SØMA.

Itakt med at Grønland står over for markante investeringer i byggeri og turisme, forsøger Grønlandsbanken at spille en central rolle som finansiel og strategisk partner. Banken har tæt samarbejde med bygherrer, entreprenører og virksomheder inden for turisme samt overnatning og glæder sig over at kunne bidrage til den vækst på området, som er så vigtig for landet som helhed.

- Vi ved, hvad det kræver at bygge og drive virksomhed heroppe, fortæller Jesper Overgaard Sørensen, der er ejendomsfinansieringschef i Grønlandsbanken.

- Vi rådgiver med udgangspunkt i grønlandske forhold og støtter op om både traditionelle byggeprojekter og det voksende behov inden for turisme, herunder især hotelkapaciteten i Grønland.

Grønlandsbanken har i årtier været en tæt samarbejdspartner for bygge- og erhvervsprojekter i Grønland - lige fra boligbyggeri til hoteludvidelser og investeringer i infrastruktur. Med adgang til realkredit via Nykredit og DLR Kredit tilbyder banken en række finansieringsløsninger med både fast rente og lang løbetid. Det skaber økonomisk stabilitet og tryghed i større projekter, hvor horisonten ofte er lang og kapitalbehovet stort.

SØMA - mere end bare hoteller Et godt eksempel på Grønlandsbankens engagement i turismens

udvikling er det langvarige samarbejde med Sømandsmissionen, som driver fire hoteller i Grønland. SØMA er noget så sjældent som en non-profit hotelkæde, der drives af Sømandsmissionen. Udover at tilbyde overnatning, spa og konferencefaciliteter, er organisationen med sin tilstedeværelse i Nuuk, Ilulissat, Sisimiut og Aasiaat også en aktiv spiller i det sociale arbejde i de grønlandske havnebyer.

Hotelkæden fungerer som økonomisk fundament for Sømandsmissionens arbejde, der blandt andet inkluderer gratis måltider til hjemløse, uddeling af gaver til søfolk samt sociale projekter som strikkeklubber, børneklubber og andre former for fællesskab i hotellernes lokaler.

- Vi donerer årligt tusindvis af gratis måltider til hjemløse, vi arbejder med diakoni i forhold til søfolk, både lokale fangere og fiskere, samt internationale søfolk, der kommer til Grønland. Derudover har vi en lang række sociale aktiviteter på hotellerne, som samler

grønlændere og gæster i landet, fortæller Mads Futtrup, der er kommunikationschef i Hotel SØMA.

Udvidelse af hotellet i Sisimiut SØMA står netop nu midt i en betydelig udvidelse af hotellet i Sisimiut, hvor antallet af værelser øges fra 34 til 56, og hvor nye konferencefaciliteter samt større wellnessområder skal imødekomme den stigende efterspørgsel fra både erhverv og turister.

- Vi er en økonomisk sund organisation, men et byggeri i denne skala kræver solid planlægning og god finansiel sparring. Grønlandsbanken er en vigtig partner for os i forhold til finansieringsmodel og strategisk retning for udvidelsesprojektet, pointerer Mads Futtrup.

For Grønlandsbanken er det positivt, at banken kan bidrage til udvidelsen af hotellet, og SØMA’s stærke CSR-profil (Corporate Social Responsibility) gør kun samarbejdet endnu mere interessant.

- Vi værdsætter naturligvis, at SØMA tager samfundsansvar og bidrager til fællesskabet i Grønland. Det er til stor inspiration for, hvordan erhvervsprojekter og sociale formål kan op i en højere enhed, og det bakker vi op om med både kapital og rådgivning, fortæller Jesper Overgaard Sørensen fra Grønlandsbanken.

Hotel SØMAs værelser er indrettet i et enkelt og stilfuldt design.

Invester med GrønlandsBANKEN

Ønsker du at investere i Grønland med ro i sindet?

GrønlandsBANKEN er din pålidelige partner, der forstår de unikke udfordringer og muligheder ved at investere i Grønland.

Lokal tilstedeværelse

Masanti arbejder bredt med totalrådgivning inden for byggeri og anlæg. Kunderne tæller blandt andre det grønlandske selvstyre, Naalakkersuisut, det nationale teleselskab Tusass, flere energiselskaber og boligselskaber.

og lokalkendskab er guld værd

Masanti er en rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed med udspring i Manitsoq. Firmaet satser på lokalkendskab og brede medarbejderkompetencer.

Som alle ved, er der gode tider og knapt så gode tider i de fleste brancher. Også i byggebranchen. Lige nu er der ifølge administrerende direktør i det rådgivende ingeniørfirma Masanti i Manitsoq, Morten Gosvig, en mindre opbremsning inden for byggeriet i Grønland, hvilket nok skyldes flere sammenfaldende faktorer. Han er dog sikker på, at der kun er tale om en kortere periode.

For udviklingen i det grønlandske samfund lader sig ikke sådan lige bremse, og en forbedret infrastruktur vil på sigt give et behov for blandt andet nye hoteller, andre former for faciliteter til turismen og ikke mindst et øget behov for nye boliger. Men udfordringen er naturligvis, hvordan man som rådgivende virksomhed, der jo er et af de første led i fødekæden, klarer sig, når konjunkturerne en tid er for nedadgående. En af nøglerne er at være til stede lokalt i alle kommuner og knytte kontakter, som måske på et senere tidspunkt kan blive til kunder og samarbejdspartnere.

Meget brede kompetencer

Hos Masanti har man desuden en strategi om, at det er medarbejdernes kompetencer, der er den største styrke. Det er der sådan set ikke noget usædvanligt i, for sådan tænker mange videns baserede virksomheder. Det lidt usædvanlige i forhold til Masanti er imidlertid, at man har en meget lav gennemstrømning af medarbejdere. Faktisk har man for nuværende kun 5 medarbejdere med mindre end fem års anciennitet.

Hos Masanti sætter man en ære i at sprede kompetencerne ud på alder, lige fra nyuddannede til medarbejdere, der er tæt på eller sågar har passeret pensionsalderen. Det er med til at give en give en god dynamik i hverdagen, mener direktør Morten Gosvig.

- Det er ganske usædvanligt for det grønlandske arbejdsmarked, hvor gennemstrømningen især i en branche som vores typisk er langt højere, siger Morten Gosvig. Han forklarer videre, at den aldersmæssige sammensætning af de i alt cirka 30 medarbejdere spænder vidt - lige fra helt unge og nyuddannede, der er på vej ind i byggebranchen, til medarbejdere, der er tæt på eller endda har passeret den officielle pensionsalder.

Unge og ældre i perfekt match

Det er heller ikke hver dag, man oplever denne aldersblanding, men ifølge Morten Gosvig forener man på den måde det bedste fra to verdener, nemlig ungdommelig friskhed og forståelse for nye teknologier med årelang erfaring og et bagkatalog af viden, der er guld værd i samarbejdet med kunderne. I tider, hvor ordrebogen måske ikke er så tyk, som den plejer at være, er det nemlig essentielt både at kende sine kunder og, at kunderne kender samt har tillid til virksomheden.

- Masanti er en grønlandsk virksomhed, der i 1986 blev etableret i Manitsoq, hvor vores hovedkontor fortsat ligger, men i dag er vi også repræsenteret i Aasiaat, Nuuk, Ilulissat,

Sisimiut og Qaqortoq samt Ringe på Fyn. Ikke alene kan vi næste år fejre 40-års jubilæum, vi er også den eneste rådgivende virksomhed i Grønland, der er repræsenteret på så mange lokationer. Vi kan med andre ord sige, at vores viden og erfaring er lokalt funderet, forklarer Morten Gosvig videre.

Lokalkendskab skaber tryghed

Man ser det naturligvis som en styrke, at Masanti er grønlandsk funderet som virksomhed, lige som det er en arv, man er både stolt og glad over. Bredt set er Masanti en virksomhed, der satser på lokalkendskab, stabilitet og kontinuitet, altså at være en virksomhed, som kunderne kender og kan regne med. Det skaber tryghed i kunderelationerne.

- Vi beskæftiger os med alle discipliner inden for bygge- og anlægsarbejder, og ud over den lokale tilknytning til vores kundesegment er den store diversitet i medarbejdersammensætningen altså ligeledes en fordel. Det er helt bevidst, at vi ikke kun ansætter nyuddannede, men også modne og erfarne medarbejdere, der sammen med de unge kan få bragt deres værdifulde kompetencer i spil. Det ser jeg som et helt unikt partnerskab, slutter Morten Gosvig.

Masanti

Rådgivende arkitekt- og ingeniørfirma.

” Masanti A/S – Din Grønlandske Totalrådgiver siden 1986”

Masanti A/S er et af Grønlands førende rådgivende arkitekt- og ingeniørfirmaer med 39 års erfaring. Vi tilbyder skræddersyede løsninger inden for nybyggeri, renovering, vedligeholdelse og specialiserede tekniske ydelser som droneopmåling, 3D bygningsscanning, blowerdoor-tests og meget mere.

Med afdelinger i hele seks byer på vestkysten fra Qaqortoq til Ilulissat er vi tilstede lokalt hvor kunder og opgaver er. Masanti arbejder med såvel arkitektur som med ingeniørrådgivning af byggeriet, fra start til slut.

Masanti bygger for både private, offentlige og halvoffentlige bygherrer, og virksomhedens medarbejdere dækker bredt over langt de fleste bygge- og anlægsdiscipliner.

Målrettet/konstruktiv byggerådgivning omhandlende:

- Tilstandsregistrering

- Renovering

- Om- og tilbygning

- Nybyggeri

- Bygherrerådgivning fra start til slut

- Myndighedsbehandling

- Tilsyn og byggeledelse

”Firmaet satser på lokalkendskab og brede medarbejderkompetencer”

Kontakt os på masanti@masanti.gl eller telefon +299 813132 for en uforpligtende samtale.

B.E.G producerer ikke selv lys og lamper, men de komponenter, der styrer belysningen i f.eks. industribygninger, kontorbygninger samt i institutioner. Nu satser virksomheden på den nordatlantiske region.

B.E.G. Danmark satser nu

også på Nordatlanten

Gennem 13 år har B.E.G. Danmark leveret løsninger til lysstyring i Danmark. Nu er turen kommet til en satsning på den nordatlantiske region. På Færøerne er man allerede involveret i flere projekter.

B.E.G. har i mere end 35 år udviklet og produceret intelligente lysstyringskomponenter til det europæiske marked. B.E.G. er tyskejet og produkterne sælges i mere end 22 lande verden over. Man har egen fabrik med udvikling og produktion af alle sensorer, og efter at have ageret på det danske marked siden 2012, er turen nu kommet til den nordatlantiske region. I første omgang satser man på Færøerne, men siden ønsker man også at gå ind på det grønlandske marked.

- Vi har allerede deltaget på messer på Færøerne, lige som vi har fået foden indenfor på et par byggeprojekter, fortæller salgschef Morten Pedersen. Kravene til energieffektivt og lavest mulige CO2-aftryk vokser, og i Bygningsreglementet, BR 18, er disse krav nøje defineret. Selv om der er forskel på Danmark, Færøerne og især Grønland, hvor en ældre udgave af Bygningsreglementet stadig er gældende, er interessen for at spare på energien også i vækst her. Netop intelligent lysstyring, som lever op til kravene i Bygningsreglementet, er B.E.G. klar til at levere.

Satser på totalløsninger

B.E.G producerer ikke selv lys og lamper, men de komponenter, der styrer belysningen i f.eks. industribygninger, kontorbygninger samt i institutioner. Ud over at have sit danske hovedsæde i Kolding har man indviet et nyt, kombineret kontor samt showroom i København, hvor man kan se og opleve nogle af virksomhedens mange løsninger. Fælles for udvidelsen i København og ekspansionen i den nordatlantiske region er, at man satser på at kunne levere totalløsninger.

- Det betyder, at vi kan hjælpe vores kunder helt i mål med en komplet løsning inklusive programmering og funktionsafprøvning, Vi sikrer altså og står inde for, at alt virker, som det skal. Vi har samarbejde med såvel grossister og distributører som installatører, men i sidste ende er det os, der står som garant for, at den løsning, kunden har købt, fungerer efter hensigten, forklarer Morten Pedersen.

Ekspansion styres fra Kolding

Over de senere år har virksomheden været inde i en markant vækst, hvilket har betydet, at man i dag beskæftiger langt flere

Med mere end 800 kvalitetsprodukter tilbyder B.E.G. professionelle løsninger til bygningsautomatisering, især inden for belysningskontrol. Det omfatter især produkter til netværkssystemer som KNX, BMS DALI-2, Casambi eller DALISYS. Virksomheden har gjort det til sin mission ikke blot at forbedre bygningers energieffektivitet, men også at forbedre kvaliteten af lys for brugeren. For eksempel omfatter sortimentet produkter til implementering af en Human Centric Lighting belysningsstyring (HCL) eller Guided Light-funktionen, hvor lyset ligesom en sky af lys ledsager brugeren på vej gennem bygningen. B.E.G. tilbyder en bred vifte af produkter, individuelle løsninger, fremragende kvalitet og personlig service.

medarbejdere end tidligere, nemlig 15, og således har foretaget organisatoriske ændringer, der blandt andet vil medføre, at det er fra det danske hovedkontor i Kolding, at satsningen på den nordatlantiske region skal styres. En satsning, som Morten Pedersen betragter som en helt naturlig udvidelse af forretningsområdet.

- Jeg sporer helt klart en interesse for at tænke i energivenlige løsninger. Der er ikke nogen tvivl om, at skærpede krav i lovgivningen er med til at styrke interessen, men generelt set oplever vi en øget interesse for at tænke i klima og miljø i byggebranchenikke kun i Danmark, men også på Færøerne og i Grønland, slutter Morten Pedersen, der videre fortæller, at man senere på året vil foretage endnu en markedsføringsindsats på Færøerne. B.E.G Danmark styrer nu Nordic, som dækker over Danmark, Færøerne, Grønland, Sverige, Norge, Finland og Island.

GØR DIN BYGNING SMARTERE, GRØNNERE

• MAKSIMAL ENERGIBESPARELSE

Dynamisk lysstyring reducerer unødvendigt forbrug og sænker driftsomkostninger.

• DALI-2 CERTIFICERET

Problemfri integration med tredjeparts DALI-2 applikationscontrollere.

• FREMTIDSSIKRET LØSNING

Overholder gældende og kommende krav til energieffektiv bygningsstyring.

• ENKEL INTEGRATION

Fleksibel og skalerbar løsning, der let tilpasses eksisterende og nye BMS-systemer.

KONTAKT OS

- for en løsning, der passer til netop dine behov.

INTELLIGENT BYGNINGSSTYRING MED B.E.G. – OPTIMERING,

Med B.E.G. BMS får du en avanceret og DALI-baseret automationsplatform der leverer præcis og intelligent styring af belysning, ventilation og øvrige tekniske installationer – uanset bygningens størrelse eller kompleksitet.

Energieffektivitet handler ikke kun om at reducere omkostninger, men også om at tage ansvar for miljøet. Med tilstedeværelses- og dagslyssensorer, automatisk regulering og zonestyring sikrer løsningen, at energien kun bruges, når og hvor det er nødvendigt. Med et maksimalt strømforbrug på kun 7 mA i hele BMS-sensorsortimentet får du en løsning, der både minimerer energiforbruget, samt skaber et optimalt indeklima.

B.E.G. BMS er den intelligente løsning til dig, der ønsker et driftssikkert, skalerbart og fremtidssikret automationssystem – uden at gå på kompromis med hverken komfort eller brugervenlighed.

Her er kun det mest robuste godt nok

Steni-facadeplader er tilpasset det barske nordatlantiske klima og forener holdbarhed, arkitektur samt klimabevidsthed i en smuk og æstetisk designløsning.

INordatlanten er klimaet ikke bare en udfordring - det er en realitet, man skal bygge efter. Regn, sne, salt, frost, kraftig vind og skarpt sollys stiller ekstreme krav til byggematerialer. Netop derfor er Steni-facadeplader blevet det oplagte valg til både boligbyggeri, erhverv og institutioner i områder som Grønland, Island og Færøerne samt ikke mindst i det nordlige Norge.

Med en unik sammensætning af knust sten og kompositmateriale har Steni udviklet en facadeplade, der er ekstremt vejrbestandig, vel at mærke uden at gå på kompromis med hverken æstetik eller klimavenlighed.

Fra Arktis til Atlanterhavskysten Et godt eksempel på dette er Villum Research Station i det nordligste Grønland, der blev opført i 2015 under særligt krævende forhold. 924 kilometer fra Nordpolen er temperaturer på minus 40 grader og kraftig vind ikke usædvanligt. Alligevel står den lille forskningsby næsten et årti efter

opførelsen stadig med intakte og flotte Steni-facader. Over 600 kvadratmeter Steni Colour-plader er brugt i projektet, og der er ingen tegn på nedbrud, revner, misfarvning eller frostskader.

Et andet eksempel er Arctic Salmon Centre i Skutvik, Nordnorge, der er et besøgs- og formidlingscenter for moderne lakseopdræt. Beliggende helt ud til havet udsættes bygningen dagligt for saltmættet luft, regn og store temperaturskift. Her blev Steni Vision-facadeplader valgt. Ikke blot grundet deres holdbarhed, men også grundet designfrihed. Facaden er nemlig skabt med specialprint, der efterligner lakseskind og visualiserer centerets tema. Det er et stærkt bevis på, at funktion og æstetik også i barske omgivelser sagtens kan gå hånd i hånd.

Æstetik og arkitektonisk frihed

Steni-facadeplader fås i et væld af farver, glansgrader og overfladestrukturer. Vision-serien giver mulighed for print af fotos,

mønstre og grafik, f.eks. som på Arctic Salmon Centre. Det giver frihed til at skabe unikke udtryk, som holder sig flotte i mange år. Derudover kan pladerne leveres skåret og forboret, hvilket letter monteringen og reducerer spild. På byggepladser med kort sæson eller vanskeligt vejr er det en stor fordel, at facaderne hurtigt og nemt kan monteres uden specialværktøj.

Et valg der er skabt til at holde Steni-facadeplader produceres i Norge med strøm fra vedvarende energi, primært vandkraft. Facadepladerne har en dokumenteret levetid på mere end 60 år, kræver minimalt vedligehold og kan højtryksrenses uden risiko for skader. Dermed bidrager de til lavere livscyklusomkostninger og reduceret CO2-aftryk over tid. De er endvidere EPD-certificeret og understøtter både DGNB, BREEAM og andre internationale bæredygtighedsstandarder. Når lang levetid, designfrihed og miljøhensyn går hånd i hånd, er valget af Steni-facadeplader derfor enkelt.

Steni leverer ikke blot facadeplader. Steni leverer en investering i holdbarhed, arkitektur og klimabevidsthed. Uanset om der skal bygges i Grønland, på Færøerne, i Island eller i Nordnorge, leverer Steni en løsning, der er skabt til at klare klimaets prøvelser - og samtidig se godt ud.

Derfor er Steni velegnet til ekstremt klima

{ 100 % vandtæt og frostsikker: Steni-facadeplader absorberer ikke fugt og er fuldstændig vandtætte. Det betyder, at de ikke revner, krakelerer eller mister styrke i frost og tø-cyklusser, hvilket er den almindelige årsag til nedbrydning af traditionelle facader i kolde klimaer.

{ Lav termisk udvidelse: Materialet har en ekstremt lav varmeudvidelse, hvilket sikrer, at pladerne ikke slår sig selv ved store temperaturudsving. Det er en afgørende egenskab i klimaer, hvor man kan opleve både sol og frost inden for få timer.

{ UV-bestandig og farveægte: Steni-facader har høj UV-bestandighed og falmer ikke, heller ikke under det barske nordatlantiske sollys. Facaden holder sig smuk og ensartet i årtier uden behov for maling eller vedligeholdelse.

{ Saltresistent og korrosionsfri: Til byggerier tæt på kysten er det afgørende, at materialet kan tåle salt. Steni-facadeplader påvirkes ikke af saltmættet luft og korroderer ikke som det f.eks. er tilfældet med metal.

{ Slagfast og modstandsdygtig: Steni-facadeplader er slagfaste og modstandsdygtige over for mekanisk påvirkning, hvilket både gør dem velegnede i områder med kraftig vind og risiko for flyvende emner samt i forhold til almindelig daglig slitage.

Etableringen af det nye driftscenter i Qinngorput betyder, at en lang række lokale installationer skal konsolideres og flytte ind bag trygge mure. Her er der optimale muligheder for at sikre stabil drift under alle forhold.

Tusass er i fuld

gang med at give Grønland sikker og stabil kommunikation

Om mindre end to år står et nyt driftscenter klar til brug i Qinngorput lidt sydøst for lufthavnen i Nuuk. Det er en del af en omfattende strategi, der skal være med til at sikre den fortsatte digitalisering af det grønlandske samfund.

Ganske som alle andre steder i verden bliver også det grønlandske samfund i stadig højere grad afhængig af sikker samt stabil tele- og datakommunikation. Det er en helt naturlig konsekvens af den øgede digitalisering. Grundet topografien kan man måske endda fristes til at sige, at behovet i Grønland er større end så mange andre steder, når det gælder om at bevare kontakten med omverdenen i en kritisk situation.

Den udfordring er den nationale teleoperatør Tusass meget bevidst om, og i starten af året lancerede man en ny strategi, hvori det blandt andet hedder, at ’I år 2028 får befolkningen højere hastigheder til lavere priser, øget digital sikkerhed, nye teknologier og bedre kundeservice.’ Selve strategien består af fem centrale temaer, der blandt andet fokuserer på netværk og sikkerhed. Helt konkret kommer det til at manifestere sig i et nyt driftscenter.

Investering i milliardklassen

Grundlæggende har den grønlandske infrastruktur på tele- og dataområdet udviklet sig gennem knopskydning. Den samfundsmæssige afhængighed af såvel stabilitet

som kapacitet, hastighed og ikke mindst sikkerhed betyder imidlertid, at den nuværende konfiguration ikke længere lever op til de kvalitetsmæssige krav. Den nye strategi betyder en samlet investering på 1,9 milliarder kroner. hvoraf ca. 350 mio. kr. stammer fra et forventet tilskud fra EU.

- Vi har i Tusass en klar målsætning om at støtte lokale virksomheder og investere i samfundet, så det nye driftscenter er et vigtigt skridt mod en mere sikker og pålidelig fremtid for vores land. Som Tusass’ ansvarlige for projektet ser jeg frem til at forsætte arbejdet med programleder John Telling, der har været og fortsat er helt essentiel i arbejdet, siger finansdirektør i Tusass, Line Mika Skov.

Driftscenteret placeres i Qinngorput lidt sydøst for lufthavnen i Nuuk.

Fuld backup på alle systemer 1,9 milliarder kroner er et historisk højt beløb og kommer især til at gå til satellitpartnerskaber, et ekstra søkabel fra Qaqortoq til Ilulissat, radiokædeopgraderinger, forbedret 5G-netværk samt altså driftscentret. Anlægsbudgettet til bygning og tekniske

installationer udgør 155 millioner kroner, og planen er, at det skal stå færdigt i løbet af første kvartal 2027, hvilket vil betyde en konsolidering af hele teknologiplatformen.

- Mange kalder det for et datacenter, men det er meget mere end det. Ordet driftscenter er mere retvisende, for bygningen kommer ikke kun til at rumme dataservere, men også vores infrastrukturudstyr til søkabel, telefoni og internet. Faktisk kommer datadelen kun til at optage cirka halvdelen af de lige knapt 1.200 kvadratmeter, forklarer programleder John Telling.

Der er tale om et såkaldt Tier 3 driftscenter, hvilket betyder fuld redundans på alle systemer, herunder strøm- og kølesystemer.

Leverandører fra ind- og udland

Ifølge direktør med ansvar for driften i Tusass, Jonas Hasselriis, er det en nødvendighed. Det handler nemlig ikke kun om forsyningssikkerhed, men også om den generelle sikkerhed i samfundet, og driftscenteret er således den første investering i henhold til den nye strategi. Det er den grønlandske entreprenør Permagreen, der har ansvaret for selve bygningsentreprisen inklusive el samt VVS, og dertil kommer en række fagentrepriser.

- Vi har altid et ønske om i videst mulige omfang at tilgodese grønlandske leverandører, men når det kommer til sådan noget som de tekniske installationer, råder vi ikke alene over de nødvendige kompetencer i Grønland. Vi skal være et hundrede procent sikre på, at leverandørerne lever op til vores kravsspecifikationer og de sikkerhedsstandarder, vi fremadrettet skal arbejde efter, uddyber Line Mika Skov.

Lokale installationer skal flyttes

Bortset fra entreprisen på brandalarmering og brandslukning, som ligeledes er gået til en lokal grønlandsk leverandør, er de øvrige fagentrepriser efter grundig research i Grønland således gået til leverandører uden for Grønland. Line Mika Skov føjer til, at selv om driftscenteret efter planen først skal stå færdigt primo 2027 er man allerede nu i gang med den meget omfattende planlægningsfase, der skal danne baggrund for samling af de lokale lokationer, man råder over.

- Som national operatør er det helt essentielt for os at minimere eventuel nedetid i forbindelse med flytningen. Men den er ganske enkelt nødvendig. Når vi højner sikkerhedsniveauet, kan vi ikke længere leve med lokale installationer og en lokal generator placeret

Nødvendigt at sikre

sig

et eller andet sted i f.eks. et boligområde. Vi er nødt til at samle vores infrastruktur bag en mur i en bygning, hvor sikkerheden er i højsædet, fortæller John Telling.

Sikrer samfundets værdikæde Mandag den 3. marts foretog man første sprængning, som markerede, at nu er byggeriet for alvor gået i gang. Driftscenteret opføres som nævnt af Permagreen, hvilket sker i samarbejde med Polar EL og HJ-Tek, mens Johnson Controls, PM Energi og Scanpotec kommer til at stå for de tekniske installationer. Cowi bistår som totalrådgiver med Masanti og Arkitema som underrådgivere.

- Som tingene er i dag, kan det være mere end svært at opretholde kommunikationen mellem eksempelvis politi, beredskab og hospitaler i en krisesituation, hvis tele- og datakommunikationen er nede. Jeg ser således det nye driftscenter med al den sikkerhed, der er indbygget, som et markant bidrag fra Tusass med henblik på at sikre den samfundsmæssige værdikæde, samtidig med, at det naturligvis også bliver til gavn for den erhvervsmæssige udvikling i Grønland, slutter Line Mika Skov.

Det nye driftscenter i Qinngorput er en særdeles fornuftig investering. Omkring årsskiftet 2019 oplevede Grønland inden for en periode på få måneder ikke mindre end tre brud på søkabler, hvoraf det ene blev revet over af en lokal trawler. Det gav massive kommunikationsmæssige udfordringer, og så sent som i december 2024 oplevede man fuld afbrydelse til omverden grundet vedligeholde på forbindelserne i Canada kombineret med fejl på forbindelsen til Danmark.

I marts måned betød en strømafbrydelse på Pituffik Space Base ustabile forbindelser, og i april måned gav det massive strømsvigt i Spanien, Portugal samt dele af Frankrig konsekvenser i form af, at borgerne i og omkring Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og Tasiilaq i en periode på flere timer ikke havde forbindelse til almindelige tjenester som telefoni, SMS og internet.

På Gran Canaria har Tusass en station, som bliver forsynet med data fra land- og søkabler. Den sender data til en satellit, som forsyner kunderne i de nævnte områder, og Gran Canaria er nøje udvalgt, fordi vejret er stabilt, stationen er tæt på satellitten, og der er adgang til store mængder data. Det lange strømsvigt gjorde, at noget af udstyret stoppede med at fungere.

Ud over risikoen for uheld af den ene eller den anden karakter giver det set i lyset af den aktuelle situation i verden med risiko for sabotage og ikke mindst cyberangreb god mening at sikre sig bedst muligt - både i forhold til selve tele- og datakommunikationen og i forhold til at sikre strømforsyningen gennem Tier 3 driftscenteret.

Her ses en visualisering af, hvordan det næsten 1.200 kvadratmeter store driftscenter kommer til at se ud. Ud over at sikre driften kommer det også til at spille en markant rolle for udbygningen af erhvervslivet.

- Vi har jævnligt oplevet afbrydelser på vores tele- og datakommunikation, og ude blandt de forskellige samfundsmæssige sektorer er man blevet mere opmærksom på nødvendigheden af redundans. Det hjælper vi nu

siger finansdirektør i Tusass, Line Mika Skov.

Programleder John Telling fortæller, at man både planlægger et redundant søkabel samt forlængelse op til Ilulissat. I dag har man søkabel fra Qaqortoq op til Nuuk og videre til Aasiaat. Forlængelsen til Ilulissat hænger infrastrukturmæssigt sammen med de nye lufthavne.

med,

Fluenet.dk - netløsninger i Nordatlanten - søger partnere og

forhandlere

Vi har i over 30 år leveret markedets mest funktionelle, og holdbare insektnet og er stolte af at være Skandinaviens største specialvirksomhed på området. Vores løsninger kombinerer effektiv beskyttelse mod insekter med høj brugervenlighed. Vi søger partnere I Nordatlanten, som søger driftssikre løsninger, hvor handling og design går hånd i hånd.

Et komplet sortiment – og en stærk forretningsmodel

Hos Fluenet.dk tilbyder vi Danmarks bredeste udvalg af insektnet til både døre og vinduer. Vores produkter er designet til at kombinere funktionalitet, æstetik og holdbarhed, og de dækker alle behov fra klassiske rullegardiner med net og plissédøre til faste rammer, specialmodeller og løsninger til kæledyr. Sortimentet spænder over mere end 50 produktvarianter, og hver løsning kan tilpasses i mål, farver og funktion, så de passer til både nybyggeri og eksisterende boliger.

Som samarbejdspartner får du adgang til en gennemarbejdet og gennemtestet forretningsmodel, som giver dig de bedste forudsætninger for at lykkes. Vi har i over 30 år udviklet vores produkter i tæt samarbejde med både private og professionelle brugere - og det afspejler sig i både kvalitet, brugervenlighed og efterspørgsel.

Dine fordele som samarbejdspartner:

{ Et stærkt sortiment med konkurrencedygtige priser: Du får adgang til hele vores produktprogram til attraktive engrospriser, så du nemt kan skalere din forretning.

{ Rådgivning og løbende sparring: Vi tilbyder teknisk support, sparring om kundetyper og målgrupper samt hjælp til at vælge de rigtige løsninger til konkrete projekter.

{ Fordelagtig rabatstruktur: Jo mere du køber, jo bedre bliver din margin. Vores rabatmodel er transparent og nem at forstå, og du kan hurtigt komme op i volumen.

{ Støttemateriale og træning: Vi leverer alt, hvad du behøver lige fra produktbrochurer og opmålingsguides til monteringsvideoer og markedsføringsskabeloner. Derudover tilbyder vi løbende produkttræning, både fysisk og digitalt.

Relevans for det nordatlantiske byggeri

Det barske klima i Nordatlanten stiller helt særlige krav til både materialer og funktionalitet. Byggeprojekter i Færøerne, Grønland og Island oplever store udsving i temperatur, høj luftfugtighed og behov for effektiv ventilation – samtidig med at insekter kan være en væsentlig gene, især om sommeren.

Fluenet.dk’s produkter er designet med netop disse forhold i tankerne. Vores løsninger er lavet i letvægtsmaterialer, der gør installationen nem - selv i udfordrende omgivelser. Nettet er UV-bestandigt og holder farven og spændstigheden, selv efter mange års eksponering. Rammen er fremstillet i smudsafvisende, pulverlakeret aluminium, som kræver minimal vedligeholdelse. Disse egenskaber gør vores produkter særligt egnede til både moderne byggerier og klassiske træhuse, som ofte ses i det nordatlantiske område.

Forhandlere søges

Vi søger nu lokale forhandlere og håndværkere, som ønsker at udvide deres sortiment med en efterspurgt og gennemprøvet produktkategori. Du behøver ikke på forhånd at have erfaring med insektnet - vi sørger for at klæde dig grundigt på. Med vores modulopbyggede systemer er det nemt at komme i gang, og vi tilbyder grundig oplæring i både måltagning, rådgivning og montering.

Som forhandler får du adgang til demo-materialer, vareprøver og teknisk dokumentation, som kan bruges i salgs- og rådgivningssituationer. Vi hjælper dig også med at tilpasse markedsføringen til dine lokale forhold og målgrupper - uanset om du sælger via butik, webshop eller direkte til byggebranchen.

Bliv en del af vores netværk

Vil du være med til at skabe bedre indeklima, øget komfort og flot finish for dine kunder –og samtidig styrke din forretning med et produkt, der er let at sælge og nemt at montere?

Så kontakt os allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig

Kompetencerne i PM ENERGI spænder vidt, lige fra de helt små anlæg, som opstilles lokalt i bygderne, til de store anlæg, der leveres til den grønlandske energiforsyning. Løsningerne til de tre lufthavne placerer sig i mellemkategorien.

Tre forskellige generatorløsninger til Grønlands tre nye lufthavne

PM ENERGI har mange års erfaring med levering af generatoranlæg til Grønland. Blandt andet derfor kom virksomheden i betragtning i forbindelse med etableringen af de tre nye lufthavne.

Infrastrukturen i Grønland udvikler sig hastigt, og det kræver i en række sammenhænge øget adgang til energi.

Siden 1950’erne har PM ENERGI været en trofast partner for den grønlandske elforsyning og har leveret energiløsninger, der ikke blot har fulgt den teknologiske udvikling, men også udviklingen i det grønlandske samfund. Seneste skud på stammen er leverancer til de tre nye lufthavne i Nuuk, Ilulissat samt Qaqortoq.

- Vi har allerede leveret til den nye lufthavn i Nuuk, som jo ér taget i drift, mens vi i løbet af 2025 skal levere og installere anlæg i de to lufthavne i Ilulissat og Qaqortoq, som stadig er under opførelse, forklarer tilbuds- og produktchef Ib Christiansen fra PM ENERGI. Virksomheden har bred erfaring i både mindre installationer lokalt i bygderne og store generatoranlæg til det grønlandske forsyningsselskab Nukissiorfiit.

Tre forskellige løsninger Så selv om installationerne i de tre lufthavne indgår i det, man med rette kan kalde for kritisk infrastruktur, er det ifølge Ib Christiansen ikke noget, der har fået PM ENERGI til at ryste på hånden. Eksempelvis leverede man sidste år 10 styks 1250 KVA generatoranlæg til Nukissiorfiit, og de anlæg man står for i Nuuk samt Ilulissat er faktisk noget mindre, mens anlægget, der skal stå i Quaqortog er en smule større.

- Der er jo forskellige entreprenører og rådgivere på opgaverne, så det er tre forskellige løsninger, der er tale om. Eksempelvis kan jeg nævne, at i Nuuk har man fået et større anlæg til banelys og lufthavnsbygningerne, mens man desuden har fået et mindre anlæg, der udelukkende skal servicere flyveledertårnet. I Ilulissat skal der ligeledes installeres to anlæg, et større og et mindre, mens man i Quaqortoq har valgt en løsning med ét stort anlæg, uddyber Ib Christiansen.

Er altid lokalt forankret

Kompetencerne i PM ENERGI fordeler sig altså på anlæg i meget varierende størrelse, men når man er blevet valgt som leverandør til, de tre lufthavne, hænger det ifølge Ib Christiansen givet også sammen med, at man er godt repræsenteret i Grønland. Det er ikke nogen hemmelighed, at klima og vejrlig kan sætte begrænsninger for mulighederne for at komme rundt, men den del af året, hvor det kan lade sig gøre, er de nødvendige teknikerkompetencer tilgængelige.

- Man kan klare meget med onlinemøder, men ikke alt, og derfor besøger jeg da også selv Grønland med jævne mellemrum for at sikre mig, at projekterne afvikles i henhold til de indgåede aftaler. For selv om vi ved, hvad vi har med at gøre, skal der jo ikke meget til, før end, man måske pludselig står i en uvant situation. Så er det rart at være på forkant og ikke mindst være lokalt til stede, slutter Ib Christiansen fra PM ENERGI.

De tre lufthavnsleverancer:

Nuuk lufthavn - er leveret: Kunde: Arssarnerit

{ 550 KVA generatoranlæg i støjdæmpet pladejernshus for terminalbygning - baneinstallationer.

{ 110 KVA generatoranlæg i støjdæmpet pladejernshus for servicebygning.

Ilulissat lufthavn - leveres i 2025: Kunde: KJ Greenland

{ 2 x 440 KVA generatoranlæg i støjdæmpet pladejernshus for terminal/service bygning - baneinstallationer.

{ 88 KVA generatoranlæg i støjdæmpet pladejernshus for AFIS-Tårnbygning.

Qaqortoq lufthavn - leveres i 2025: Kunde: KJ Greenland

{ 1 x 1400 KVA generatoranlæg for montage i selvstændig bygning. Komplet forsyning af lufthavn.

PM ENERGI er Danmarks førende leverandør af nødstrømsløsninger med generatoranlæg, UPS-anlæg og dieselmoterer.

Vi sikrer uafbrudt strøm til strømafhængige installationer i erhvervslivet og den o entlige sektor.

Vi leverer både standard og specialdesignede løsninger og kan levere både stationære og mobile enheder, så det opfylder kundens behov og krav til forsyningssikkerhed.

Vores 24-timers service hotline står til rådighed døgnet rundt, så vi kan minimere nedetid ved udskiftning af kritisk udstyr.

ICM Safety vil ændre sikkerhedskulturen på arbejdspladser i Nordatlanten

Sikkerhed i byggebranchen handler både om gode værnemidler og sund kultur. ICM Safety’s repræsentant i Nordatlanten er kommet på overarbejde i bestræbelserne på at opbygge forsvarlig sikkerhedskultur.

ICM Safety, der er en af Danmarks førende leverandører inden for sikkerhed på arbejdspladsen, har i flere år arbejdet intensivt i Nordatlanten på at ændre kulturen omkring sikkerhed. Målet er klart: ICM Safety vil skabe mere sikre arbejdspladser, hvor ledelse og medarbejdere ikke bare overholder lovgivningen, men også forstår og prioriterer sikkerhed som en integreret del af arbejdsdagen.

I den sammenhæng ser ICM Safety sig selv som mere end en leverandør af produkter som åndedrætsværn, sikkerhedsbriller, hovedværn, dragter, arbejdshandsker og faldsikring for bare at nævne nogle af de kategorier, som virksomhedens 60.000 varenumre repræsenterer.

- Vi er rådgivere. Og vi underviser i sikkerhed. Vi møder ofte en kultur på byggepladser, i værksteder og på fabrikker, hvor mange stadig mener, at sikkerhedsdragter er for varme at arbejde i, og at sikkerhedsbriller handler om at se godt eller mindre godt ud. Men sandheden er jo, at du kan miste synet, hvis gnisterne fra din kollegas vinkelsliber rammer dine øjne, og at kemikalier, der kommer i kontakt med huden, kan få alvorlige konsekvenser, fortæller Johnni Perschke, der er account manager hos ICM Safety og jævnligt rejser i Nordatlanten.

I samarbejde med lokale forhandlere og byggevirksomheder er Perschke ofte på såkaldte Safety Walks, hvor man gennemgår arbejdspladser og vurderer brugen – og den manglende eller forkerte brug – af værnemidler.

- Vi gennemførte for nylig en Safety Walk på et værksted, hvor en medarbejder var iført

en åndedrætsmaske med tilsluttet motor, der skulle pumpe ren luft ind i masken. Men det viste sig, at der ikke var sat filter i masken. Han troede, han var beskyttet, men i virkeligheden sugede han forurenet luft fra værkstedet direkte ned i lungerne hele dagen.

Rådgivning

Eksempler som dette er ifølge Johnni Perschke langt fra enkeltstående. Han besøgte sidste år en virksomhed på Færøerne, hvor man ved brug af kraftige kemikalier strippede maling af store metalelementer. Man havde opført en bygning uden for selve virksomhedens værksted, hvor dette arbejde kunne udføres.

- Det var jo sådan set meget fornuftigt, og medarbejderne var også iført relevante værnemidler, men ved nærmere undersøgelse viste det sig, at man også havde ført en udsugning fra hovedbygningens værksted direkte ind i den nye bygning. Så den forurenede luft fra værkstedet, blev ført direkte ind i tilbygningen med alvorlig risiko for medarbejderne. Vi går ind som rådgivere for at bistå virksomhederne i arbejdet at minimere sådanne farlige arbejdsforhold.

Bluestar

ICM Safety leverer sikkerhedsudstyr fra en lang række kendte mærker – og fra deres egen produktlinje, Bluestar, der produceres under ordentlige forhold i Østen. Virksomheden bryster sig ikke af altid at være de billigste på markedet, men det er heller ikke

afgørende for Perschke og hans 120 kolleger.

- Sikkerhed må ikke kun handle om pris. Vi følger op, og vi lærer vores forhandlere at stille de rigtige spørgsmål til deres kunder, som blandt andet kommer fra byggebranchen. Skal brillerne være tonede, fordi I arbejder meget ude? Eller polariserede, fordi I arbejder tæt på havet? Kræver nogle opgaver både briller og maske? Hvad gør I med høreværn, hvis det er vigtigt, at medarbejderne også kan høre alarmer på maskinerne? Der er mange vigtige spørgsmål at stille, før man kan rådgive til de bedste sikkerhedsløsninger, forklarer Johnni Perschke.

I sine bestræbelser på at uddanne kunderne til bedre sikkerhed, har ICM Safety etableret en uddannelsesplatform, hvor man blandt andet træner i faldsikring og korrekt brug af værnemidler. Virksomhedens kunder kan

Johnni Perschke er account manager hos ICM Safety og ansvarlig for det nordatlantiske marked.

ICM Safety leverer sikkerhedsudstyr fra en lang række kendte mærker – og fra deres egen produktlinje, Bluestar

Folk benytter altid sikkerhedsudstyr, hvor der helt åbenlyst er fare på færde, f.eks. når de arbejder i højderne. Men der er ofte slinger i valsen, når faremomenterne ikke er så synlige.

ICM Safety har 60.000 varenumre inden for sikkerhedsudstyr og værnemidler. 15.000 af dem er lagerførte og kan ekspederes fra dag til dag.

bestille skræddersyede kurser, der matcher arbejdsforholdene på byggepladsen eller fabrikken.

Internationale sikkerhedskrav

ICM Safety har i mange år forhandlet sine produkter og ydet rådgivning på Færøerne. Der er ifølge Johnni Perschke et paradigmeskifte undervejs, idet flere og flere færøske virksomheder arbejder på projekter med internationale aktører.

- Jeg oplever et stigende pres i forhold til at opfylde internationale sikkerhedsstandarder. Det gælder f.eks. inden for skibsindustrien, tunnelprojekter og vindmøllebyggerier. Her er forskellen mellem ’nogenlunde sikkert’ og ’fuldt dokumenteret og gennemført’

’Hjelm? Så siger jeg op’ Trods færøske henvisninger til dansk arbejdsmiljølovgivning, er der ifølge Perschke ofte stor forskel på lov og kultur.

- Under en rejse til Færøerne sidste år oplevede jeg, hvor udfordrende det kan være som virksomhed at ændre sikkerhedskulturen. Jeg overværede, at en medarbejder med høj anciennitet nægtede at arbejde med sikkerhedshjelm: ‘Jeg har været her i 30 år. Hvis jeg skal have hjelm på, siger jeg op’. Sådan sagde han, og ledelsen føjede ham. Det er jo utilstedeligt, for hvordan vil lærlingene så ikke forholde sig til sikkerhed på jobbet?

Ifølge Johnni Perschke er der en helt klar tendens til, at medarbejderne benytter værnemidler, hvor der helt åbenlyst er fare på færde, f.eks. når de arbejder i højderne. Men når der er tale om mindre synlige risikofaktorer, så er der alt for megen slinger i valsen.

afgørende for, om en virksomhed kommer i nærheden af de store projekter eller ej, fortæller Johnni Perschke og fortsætter.

- Hvis du vil være underleverandør til en global aktør, så nytter det ikke at sige ’vi gør det på vores måde’. Du skal kunne dokumentere, at dine folk er uddannede inden for sikkerhed, at udstyret lever op til sikkerhedskravene, og ikke mindst at kulturen følger med.

Derfor tilbyder ICM Safety også Safety Service, hvor sikkerhedsudstyr bliver kontrolleret og vedligeholdt, så det lever op til kravene. Det gælder f.eks. faldsikringsudstyr, hvor der i henhold til Arbejdstilsynets regler skal foretages jævnlige eftersyn.

- Det går nok, tænker mange. Men det gør det bare ikke altid. Jeg plejer lidt dramatisk at sige, at vi skal leve af vores arbejde – ikke dø af det.

Tager sig egen medicin

Med over 80 års erfaring, 120 ansatte og 60.000 varenumre, hvoraf 15.000 er lagerførte, har ICM Safety erfaringen og størrelsen til at gå forrest. Og ifølge Perschke er det ikke kun størrelsen og antallet af produkter, der tæller, men også værdierne og kulturen.

- Vi tager vores egen medicin. Vi producerer ansvarligt. Vi rådgiver ærligt. Og vi vil være dem, man ringer til, når man er i tvivl – ikke kun når man skal købe noget.

Forsvarlig håndtering af store mængder

vand i byggeriet

Dansk Overpumpning er specialister i at flytte alle typer af væsker for byggesektoren og industrien. Virksomhedens avancerede løsninger håndterer alt fra spildevand og regnvand til olie- samt dieselholdige væsker.

Dansk Overpumpning løser overpumpningsopgaver for en lang række bygge- og industrivirksomheder samt forsyningsselskaber i Danmark. Virksomhedens miljøcertificerede løsninger stilles nu til rådighed i forbindelse med byggeprojekter samt for industrien på Færøerne og i Grønland.

Dansk Overpumpnings løsninger kan håndtere alle former for væsker, og virksomheden yder teknisk rådgivning til såvel byggebranche som industri.

- Vi kommer typisk ind i billedet på projekter, hvor man har behov for at omdirigere væsker midlertidigt. Det kan være, mens der graves, udskiftes ledninger eller bygges nyt. Vi håndterer f.eks. spildevand fra pumpestationer, overfladevand på byggepladser og industrielle væsker, der indeholder olie eller diesel, fortæller virksomhedens direktør Sarah Viborg.

Opsætning og overvågning

Dansk Overpumpning både sælger og udlejer sine løsninger. Uanset kundeforholdet tilbyder virksomheden at bistå

bygherrer og industrivirksomheder med projektering, opsætning og overvågning af installationerne.

- På større projekter kobler vi typisk vores pumper op på det SRO-system, bygherre eller industrivirksomhed allerede anvender. Det sikrer vandtæt monitorering af både flow, energiforbrug og ikke mindst løbende fejlfinding, fortæller direktøren. Hun fortsætter:

- Driftssikkerhed og fleksibilitet er afgørende faktorer, når store mængder væske skal flyttes og opbevares. Efter mange år i branchen ved vi, at ophobning af væsker kan forsinke byggeprocessen og gøre skade på industrianlæg. Derfor tilbyder vi løsninger, der både omfatter materiel, rådgivning og overvågning.

Styr på beredskabet

Ifølge Sarah Viborg kan det ofte være relevant, at man har pumpeudstyr stående klar som en del af beredskabet på byggepladser i fjernt beliggende egne, f.eks. i Grønland. Dansk Overpumpning er lagerførende i en bred vifte af pumpe- og tankløsninger, men der vil gå nogen tid fra udskibning af

udstyret i Slagelse på Sjælland, indtil de er klar til montering i de arktiske egne.

- Det giver god mening at tænke i beredskabsløsninger, især i områder hvor det kan tage længere tid at få materiel frem. Vi tilbyder kommuner, forsyningsselskaber og bygherrer at stille pumper og tanke klar i området, så materiellet hurtigt kan sættes i drift, når behovet opstår.

Med øget aktivitet i både Grønland og på Færøerne, herunder med boligbyggerier, havneudvidelser, lufthavne og klimatilpasningsprojekter, opstår der i stigende grad behov for intelligente pumpeløsninger, som kan tilpasses lokalt. Hos Dansk Overpumpning står man klar med maskinmestre og andre eksperter, der kan rådgive og planlægge tilpassede løsninger til håndteringen af alle former for væsker.

15 svømmehaller i timen

Dansk Overpumpning gennemfører både mindre og meget omfattende pumpeprojekter. Som eksempel bistår virksomheden i skrivende stund Fredericia Spildevand i forbindelse med en omfattende renovering af

Dansk Overpumpnings løsninger kan håndtere alle former for væsker, og virksomheden yder teknisk rådgivning til såvel byggebranche som industri.

en mellempumpestation. Her er det virksomhedens opgave at opretholde og løbende regulere flowet af spildevand, mens den faste installation udskiftes.

- Vi etablerer et midlertidigt pumpsystem med otte elektriske dykpumper, som bliver koblet op mod forsyningens SRO-system. På den måde kan vi monitorere flowet undervejs og sikre, at der ikke opstår fejl og lækager, mens udskiftningen sker, fortæller Sarah Viborg.

Foruden de otte pumper, omfatter projektet mere en 700 meter rørføring med 1000 Ø manifold strenge ud i fire bassiner. Dette setup giver en pumpekapacitet på 8600 kubikmeter i timen, hvilket svarer til 15 kommunale svømmehaller med 25 meter bassiner. Projektet for Fredericia Spildevand strækker sig over fem måneder og bliver gennemført i tæt samarbejde med bygherre og entreprenør.

Udstyr fra europæiske producenter

Dansk Overpumpning benytter materiel fra anerkendte europæiske leverandører. Det gælder blandt andet Aeonpumps fra Letland, Sulzer fra Tyskland og Schweiz, samt Pioneer fra England. Det brede udvalg gør det muligt at sammensætte løsninger for kunden, der nøje matcher behovet i forhold til både mængde, væsketype og tilgængelighed af elektricitet på lokationen.

Dansk Overpumpning arbejder med både eldrevne og dieseldrevne pumper, hvor sidstnævnte lever op til den nyeste Stage 5 miljøstandard. Derudover råder virksomheden over opbevaringstanke i størrelser op til 70 kubikmeter, som kan benyttes til midlertidig lagring og senere bortskaffelse eller tilbagepumpning af væsker.

Certificering og dokumentation

For mange bygherrer og offentlige myndigheder er dokumentation og kvalitetssikring blevet en stadig vigtigere del af samarbejdet

Stor miljøcertificeret kapacitet

{ Ydelser: Projektering, levering og drift af pumper og opbevaringsløsninger.

{ Væsketyper: Regn- og spildevand, olie- og dieselholdigt vand, industrivæsker.

{ Udstyr: Elektriske og dieseldrevne pumper (Stage 5), opbevaringstanke (op til 70 kubikmeter).

{ Certificeringer: ISO 9001 (kvalitet), ISO 14001 (miljø), ISO 45001 (arbejdsmiljø).

{ Geografisk dækning: Danmark og Norden med øget fokus på Færøerne og Grønland.

{ Leverandører: Aeonpumps (Letland), Sulzer (Tyskland/Schweiz), Pioneer (UK).

med underleverandører. Dansk Overpumpning er certificeret efter både ISO 9001 (kvalitet), ISO 14001 (miljø) og ISO 45001 (arbejdsmiljø).

- Vi oplever, at vores kunder i stigende grad stiller krav om gennemsigtighed og dokumentation, både når det gælder drift, arbejdsmiljø og bæredygtighed. Med certificeringerne på plads viser vi, at vi arbejder systematisk og under ordnede forhold.

- Det gælder både internt i forhold til sikkerhed og arbejdsmiljø for vores medarbejdere, og eksternt i forhold til overholdelse af miljøkrav, fortæller Sarah Viborg.

Dansk Overpumpning har ikke egne afdelinger i Grønland eller på Færøerne, men forventer fremover at indgå i flere projekter i Nordatlanten, enten gennem samarbejdspartnere eller direkte kontakt med bygherrer og industrivirksomheder.

leverandører,

Materiel produceret i Europa. Dansk Overpumpning benytter materiel fra anerkendte europæiske
blandt andet Aeonpumps fra Letland, Sulzer fra Tyskland og Schweiz, samt Pioneer fra England.

Leverer innovative gulvløsninger til alle forhold

KTL Floors leverer EPD-deklarerede parketløsninger med ekstremt lavt fugtindhold ned til 6 %. Det betyder, at gulvene kan lægges umiddelbart efter levering, og at de bidrager positivt til bygherres CO2 regnskab.

KTL Floors har en lang historik på det nordatlantiske marked. Tilbage i 2011 lancerede STARK 'Grønlandsbrættet', som er udviklet og produceret af KTL Floors og anvendt i mere end 500 boliger i Grønland. Virksomheden er også kendt som en global leverandør af sportsfaciliteter, herunder parketgulve til sportshaller.

Nordatlantiske bygherrer kender til udfordringen med, at nyproduceret trægulvmateriale skal ligge til fortørring to til tre uger i opvarmet miljø, før det kan lægges. KTL Floors parketløsninger adskiller sig fra traditionelle produkter og fejer denne udfordring af vejen med sit ekstremt lave fugtindhold på ned til 6 %.

- Vores gulve ændrer sig ikke væsentligt, når de bringes indendørs, så kunden slipper for problemer med tværkrumninger og fugtspændinger, forklarer Ole Slott, der er teknisk direktør i KTL Floors.

Dokumenteret miljøprofil

Det skyldes, at man anvender Hevea-træ, som er et PEFC-certificeret plantagetræ med teaklignende egenskaber. Tidligere blev gummitræ betragtet som affaldstræ efter produktion af latex, men i dag omdannes træet til højkvalitets parketgulve hos KTL's malaysiske samarbejdspartner.

- Vi anvender udtjent gummitræ, der tidligere blev kasseret og afbrændt, og vi har sat genanvendelsen i system ude i Malaysia, så vores parketløsninger produceres i meget høj kvalitet, fortæller Ole Slott videre.

Fabrikken producerer også parketbrædderne i bøg, eg og ask. Ifølge virksomhedens miljøvaredeklaration (EPD) har gulvene en samlet negativ CO2-udledning, fordi træet optager mere kulstof under væksten, end der udledes ved produktion og transport.

Leverer til hele verden

Selvom KTL Floors internationalt er mest kendt for sine sportsgulve, er virksomhedens løsninger i dag rettet mod en bredere vifte af bygningstyper. Gulvene leveres som massive 22 mm parketbrædder, der er færdiglakerede og fingersamlede for at sikre en tæt, fugefri overflade.

Gulvene kan monteres på strøer, limes eller lægges med bøjler, hvilket gør dem anvendelige i både boliger, erhvervsdomiciler og institutionsbyggeri. Slidstyrken er forøget med en mat, ridsefast lak, der gør gulvene velegnede til intensiv brug og rengøring.

Holder stand i sportshaller Traditionelt har mange sportshaller foretrukket syntetiske gulve på grund af deres tætte overflade og lave vedligeholdelsesgrad. Men det er en misforståelse, at trægulve ikke kan levere samme vedligeholdelsesvenlighed og styrke. Sådan lyder det fra Ole Slott og den danske virksomhed Oscon, der i samarbejde med KTL Floors har udviklet specialløsninger til sportsfaciliteter.

Et godt gulv i sportshaller skal kunne modstå nuværende og kommende belastninger

KTL Floors' gulvløsninger

{ Leveres med ekstremt lavt fugtindhold og kræver ingen akklimatisering

{ Fuldlimede og lakerede massive parketbrædder

{ Anvendes i boliger, erhvervsbyggeri og sportshaller

{ Produceret af Hevea (gummitræ) samt i bøg, eg og ask

{ Dokumenteret med EPD og certificeret under ISO 9001, 14001 og 50001

{ Gulvene har en forventet levetid på minimum 50 år modsat andre gulvbelægninger, der ofte kun holder 25 år som sportsgulv

fra multifunktionelt brug samtidig med, at rullende materiel skal kunne transporteres uhindret over gulvet.

Endvidere skal der sikres en rengøringsvenlig overflade. KTL gulvene er designet til at levere på disse parametre, forklarer Ole Slott.

- Vores kunder tæller blandt andre Turkish Airlines Euroleague basketball-klubber, og i Danmark ikoniske haller som Arena Syd i Kolding og Arena Svendborg samt en række traditionelle idrætshaller, uddyber han.

Mobile sportsgulve

Et af KTL Floors mest efterspurgte produkter internationalt er virksomhedens mobile sportsgulve. Med et ergonomisk easy-to-lay design og en særlig printteknik tilbyder KTL Floors 100 % kundetilpassede løsninger med streger, logoer og tekster placeret under den beskyttende 7-lags fabrikslak. Disse gulve kan monteres og demonteres på få timer.

Tilbage i 2011 lancerede STARK 'Grønlandsbrættet', som er udviklet og produceret af KTL Floors og anvendt i mere end 500 boliger i Grønland.
Gulvene fra KTL Floors leveres som massive 22 millimeter parketbrædder. Her er det virksomhedens parket i Arena Syd i Kolding.

Studerende er på feltarbejde i Sisimiut for at forstå, hvor stabilt fjeldet er, og om det i princippet er stærkt nok til at opføre en vej eller en tunnel. Blandt andet måles om sprækkerne er lodrette, bølgede eller ru.

Fotos: DTU.

Arktisk ingeniøruddannelse styrker de grønlandske kompetencer

I samarbejde med Grønlands Selvstyre og KTI (Tech College Greenland) har Danmarks Tekniske Universitet skabt en uddannelse, der er blevet taget imod med kyshånd af såvel grønlandske som danske studerende.

Af Henrik Malmgreen

Siden uddannelsen Arktisk Byggeri og Infrastruktur så dagens lys for 25 år siden, har 188 studerende gennemført den og kan nu kalde sig diplomingeniør med speciale i arktiske forhold. De unge lærer nemlig at anvende al deres bygningsog ingeniørviden i en arktisk kontekst. Det er måske ikke noget stort tal, men Thomas Ingeman-Nielsen, der er lektor på Institut for Miljø- og Ressourceteknologi ved Danmarks

Tekniske Universitet, DTU, tøver ikke med at kalde uddannelsen for en succes.

- Jeg erkender, at det er en lille uddannelse, men vi optager trods alt cirka den samme procentdel af en grønlandsk, gymnasial årgang, som man gør fra en dansk, gymnasial årgang på bygningsingeniøruddannelsen og de øvrige faglige uddannelser i Danmark. Det synes jeg egentlig er ganske

"Jeg blev lidt inspireret af min morfar, der arbejdede som tømrer. Jeg kan godt lide at arbejde med byggeri. På uddannelsen lærer vi meget nyt som i dag, hvor vi bliver klogere på at bestemme bjergarter og strukturer. Og så kan jeg godt lide, at uddannelsen begynder i Grønland. Jeg vil gerne arbejde i Grønland, hvor der er et stort behov for vores kompetencer inden for byggeriet. Men jeg har heller ikke noget imod at arbejde i et andet land."

- Studerende Kiiu Adelholm

flot, siger Thomas Ingeman-Nielsen, idet han føjer til, at mange af de grønlændere, der gennemfører uddannelsen, siden får job i Grønland.

Mange vender hjem til Grønland Uddannelsen henvender sig både til unge med en grønlandsk, gymnasial baggrund og unge med en dansk, gymnasial baggrund, men netop fordi befolkningsgrundlaget i Grønland er forholdsvis begrænset, glæder han sig over, at mange af de unge vender hjem for at bidrage til samfundet. Det er da også en uddannelse, man er glad for i Grønland, hvor der er brug for al den arbejdskraft, man kan skaffe med en faglig bygnings- eller ingeniørmæssig uddannelse.

- På mange af de andre tekniske uddannelser er de unge fra starten nødt til at flytte til Danmark. Det betyder, at de både bliver revet ud af deres vante familiemæssige, sociale og kulturelle hverdag samtidig med, at de skal vænne sig til at modtage undervisning på universitetsniveau i stedet for traditionel klasseundervisning. Det har betydet et relativt stort frafald blandt de grønlandske studerende i Danmark, fortæller Thomas Ingeman-Nielsen.

En meget fleksibel uddannelse Han føjer til, at flere af de grønlændere, der rent faktisk har gennemført deres uddannelse i Danmark, har stiftet familie og derfor ikke er vendt tilbage til Grønland, så alt andet lige kan uddannelsen Arktisk Byggeri og Infrastruktur altså bedømmes på to parametre. Nemlig hvor mange, der rent faktisk gennemfører uddannelsen, og hvor mange, der bruger deres evner og kunnen til gavn for det grønlandske samfund.

- Vores uddannelse er meget fleksibel. Den er bygget op således, at de tre første semestre afvikles i Sisimiut, hvor de grønlandske unge er i vante omgivelser i en grønlandsk kontekst. Siden går turen til Danmark, hvor der afvikles to semestre med avancerede, ingeniørfaglige fag, og dernæst følger et halvt års praktikophold i en arktisk virksomhed inden et semester med tilvalgsfag. Både dette og praktikophold kan ske i Grønland, Canada eller f.eks. Norge, uddyber Thomas Ingeman-Nielsen.

Det arktiske eventyr lokker Afslutningsvis følger et afgangsprojekt i samarbejde med en virksomhed i den arktiske region, hvor mange vælger Grønland. De unge kan altså vælge at lægge størstedelen af uddannelsen i Grønland og kun være et enkelt år i Danmark, og det samme kan de danske unge, der vælger uddannelsen. Ofte har de dog en anden tilgang, fordi de ikke blot er interesseret i de bygge- og anlægstekniske aspekter af uddannelsen, men også eventyret i Arktis.

- Der er ikke grundlag nok til at afvikle uddannelsen udelukkende for grønlandske studerende, så derfor er den bygget op, så den også taler til danske studerende. Vi har desuden haft færinger, islændinge og en enkelt nordmand på uddannelsen, og netop den blandede sammensætning er med at give en god dynamik, forklarer Thomas Ingeman-Nielsen.

Samarbejde med flere partnere Han glæder sig som nævnt over de mange unge, der vender tilbage til Grønland. Han har undervist på uddannelsen stort set siden, den startede, og har fulgt mange af de unge, der i dag sidder i direktørstillinger

"Det er en fantastisk oplevelse at studere i Sisimiut, hvor man får lov til at arbejde i den skønne natur og være på feltarbejde og lære en masse ting. Man føler en enorm frihed her i Grønland, hvor man kan tage ud og opleve alverdens spændende ting, lige fra at køre på snescooter i fjeldene til at fiske ude på havet. Jeg håber på at komme til at arbejde med nogle spændende anlægsprojekter som f.eks. havneprojekter"

- Studerende Finn Nørgaard-Pedersen

i grønlandske ingeniørvirksomheder samt andre virksomheder inden for byggeri og anlæg. Thomas Ingeman-Nielsen føler altså virkelig, at man har været med til at sætte et aftryk i det grønlandske samfund.

- Som barn boede jeg selv et par år på Grønland, og det er nok det, som for alvor har næret min kærlighed til og interesse for grønlandske samfundsforhold. Som studieleder står jeg for det organisatoriske på uddannelsen, men det er vigtigt for mig at understrege, at DTU har et tæt samarbejde med såvel Grønlands Selvstyre som KTI, Tech College Greenland, hvor man har samlet alle de teknisk faglige uddannelser i Grønland, forklarer Thomas Ingeman-Nielsen.

Styrkelse af lokale kompetencer Selv om det er DTU, der står for det faglige indhold, har man desuden et samarbejde med en lokal følgegruppe, som vejleder om, hvad der er brug for af faglige kompetencer, når de unge er færdige med deres uddannelse, lige som man har en løbende og tæt dialog med erhvervsliv og myndigheder. Fællesnævneren er altså at styrke kompetencen i den lokale arbejdskraft, der er meget vigtig for den fortsatte udvikling af det grønlandske samfund.

- Arbejdskraft, der kommer udefra, oplever typisk en stejl indlæringskurve. Ikke nødvendigvis fagligt, men når det gælder

"Jeg nyder at være udenfor og udføre målinger og rigtige beregninger i stedet for kun at sidde med bøgerne. Det er det bedste valg, jeg har gjort at tage den her uddannelse. Jeg elsker det bare. Jeg overvejer at arbejde i et ingeniørfirma i Nuuk, når jeg er færdiguddannet."

- Studerende Karina Mougaard

kendskabet til det at arbejde i en arktisk region. Det er meget anderledes, både når det gælder de klimatiske forhold, der påvirker en bygge- eller anlægsproces, og når det f.eks. gælder logistik, idet det nogle steder kun er muligt at få materialer og varer med skib et par gange om året, slutter Thomas Ingeman-Nielsen.

DTU i Grønland

DTU, Grønlands Selvstyre, KTI (Tech College Greenland) og andre partnere har fejret 25-års uddannelsessamarbejde. DTU tilbyder de to diplomingeniøruddannelser, nemlig Fiskeriteknologi samt Arktisk Byggeri og Infrastruktur i Sisimiut. Derudover udbydes de to internationale kandidatuddannelser Arctic Mineral Resources og Cold Climate Engineering i samarbejde med universiteter i Sverige, Norge og Finland.

På Arktisk Byggeri og Infrastruktur bliver den studerende klædt på til at udvikle bygge- og anlægsprojekter med blik for arktiske omstændigheder. Uddannelsen er en fireårig diplomingeniøruddannelse med kurser i geotekniske undersøgelser, funderingsdesign, bygningsdesign og indeklima samt generelle ingeniørdiscipliner og logistik. Den afsluttes med et bachelorprojekt. Uddannelsen haft 188 dimittender, hvoraf 75 er grønlændere. Den betragtes som en stor succes, idet mere end 85 % af de grønlandske dimittender bor og arbejder i Grønland. Da flere danske dimittender også er blevet boende i Grønland, har uddannelsen resulteret i, at der nu arbejder flere dimittender i Grønland, end der er optaget grønlandske studerende. Det har bidraget til kapacitetsopbygning og har øget den kvalificerede arbejdsstyrke i Grønland.

Dansk

2+ Revision er eksperter i grønlandske forhold og bistår blandt andet danske byggevirksomheder omkring deres tilstedeværelse og entrepriser i Grønland.

Danske 2+ Revision har for nylig udvidet sin tilstedeværelse i Grønland for blandt andet at bistå danske byggevirksomheder i landet.

byggevirksomhed i Grønland – styr på regler og økonomi

Selv om der gennem rigsfællesskabet er tætte bånd mellem Grønland og Danmark, er der alligevel nogle revisionsmæssige forhold, man skal have særligt styr på, når man som dansk byggevirksomhed drager nord på.

Når danske byggevirksomheder bevæger sig mod nord og tager opgaver i Grønland, møder de ikke bare barske vejrforhold og logistiske udfordringer – de møder også forretningsstrategiske og skattemæssige forhold, som det er fornuftigt at have godt styr på, før man pakker værktøjskassen og kufferten.

Den statsautoriserede revisionsvirksomhed 2+ Revision med base i Haderslev og voksende tilstedeværelse i Grønland hjælper danske byggevirksomheder godt igennem papirarbejdet før, under og efter de kaster sig over projekter og eventuelt længerevarende tilstedeværelse i Grønland.

Mere end 25 års erfaring

En ting er, at 2+ Revision er en del af Santa Fe Associates International (SFAI) og således kan tilbyde rådgivning og revision på tværs af landegrænser; en anden er, at 2+ Revisions stifter og direktør, Per Kristensen, har været bosat i samt arbejdet i Grønland gennem et kvart århundrede.

- Min familie og jeg boede i Nuuk fra 1998 til 2001, og siden dengang har jeg og min virksomhed haft mange klienter i Grønland, herunder et væld af danske entreprenører og håndværksvirksomheder, fortæller Per Kristensen.

I takt med den stigende tilgang af kunder med aktiviteter i Grønland åbnede 2+ Revision i 2018 et samarbejdskontor i Sisimiut. I 2023 styrkede virksomheden sin position

med eget kontor i Nuuk, og i sommeren 2024 udvidede man med endnu flere kvadratmeter. Målet er klart: At være så lokalt til stede som muligt.

- Vi vil gerne være en aktiv del af det grønlandske erhvervsliv. Vi har danske medarbejdere, der ligger i pendulfart mellem Danmark og Grønland, men vi søger også lokale medarbejdere, så vi kan styrke vores forankring.

Lokal registrering og skat For byggevirksomheder betyder det meget at kunne trække på rådgivere, som forstår byggebranchens vilkår og samtidig er godt inde i de strategiske og skattemæssige mekanismer, som udstationering og byggeprojekter i Grønland fører med sig.

- Vi kender udfordringerne i byggebranchen i Grønland; fra vejrets luner til periodiske byggebooms, men i høj grad naturligvis også de skattemæssige udfordringer, der er, når man som dansk virksomhed bygger i Grønland.

Ifølge Per Kristensen er et af de væsentligste råd til danske virksomheder at være opmærksom på registrerings- og skatteforhold, før man tager opgaver ind. For når man sender danske medarbejdere til Grønland, gælder andre regler end i Danmark. Som dansk virksomhed med aktiviteter i Grønland skal man blandt andet registrere sig som arbejdsgiver i landet.

- Man skal tænke sig godt om i forhold til, hvordan man etablerer sig. Hvis man

forventer mange projekter i Grønland, skal man simpelthen overveje at etablere sig med en lokalt registreret virksomhed. For med en grønlandsk enhed undgår man dobbeltregistrering som både dansk og grønlandsk arbejdsgiver og minimerer skattemæssige risici. Disse ting kan man skærme sig mod med det rigtige setup.

Dertil taler Per Kristensen af god erfaring, når han understreger, at det også er godt for forretningen, at man etablerer en afdeling af sin virksomhed i Grønland; uanset om man er revisor eller entreprenør.

- Der er naturligvis en god signalværdi i at have en fast byggevirksomhed i Grønland; det viser, at man tager det lokale marked seriøst, og det gør det dertil væsentligt nemmere at rekruttere lokal arbejdskraft blandt de dygtige, grønlandske håndværkere.

Per Kristensen er stifter og direktør i 2+ Revision. Han har selv boet i Grønland, og arbejdet med revision i landet i mere end 25 år.

Revisor CMA
Mikkel Kristensen
Statsautoriseret revisor
Per Kristensen

Lokal grønlandsk virksomhed er

gearet til fremtiden

El-installationsvirksomheden Peter Pars A/S i Ilulissat fylder 60 år i 2025. De mange års erfaring, tæt samarbejde med lokalsamfundet samt bred kompetence gør, at fremtiden tegner lys.

Det kan være både godt og skidt at samle alle sine æg i én kurv. På den ene side giver det mulighed for at specialisere sig, men på den anden side, kan man. som virksomhed også risikere at blive følsom over for konjunkturudsvingninger som f.eks. nedgang i byggeriet. Så lige nu, hvor der er stilstand i det grønlandske byggeri, er direktøren for Grønlands ældste, aktive virksomhed inden for el-branchen, Jens Peter Pars, glad for, at firmaet altid har favnet bredt.

- Sammen med min svigerinde Kirsten Pars ejer jeg Peter Pars A/S, der i år fylder 60 år og i tidernes morgen blev stiftet af mine forældre. I dag er vi en driftig andengenerationsvirksomhed, som med medlemsnummer 15 desuden er det ældste medlem af Grønlands Erhverv, fortæller Jens Peter Pars. Han føjer til, at den omfattende faglige el-erfaring og el-ekspertise under arktiske forhold er opnået gennem udførelsen af mangeartede opgaver i Ilulissat, hvor virksomheden hører hjemme, og i bygderne i området.

Overtog familievirksomheden I sine unge år boede og arbejde Jens Peter Pars en periode i Nuuk, hvor han som el-rådgiver blandt andet var med til at projektere syv regionale lufthavne over det meste af Grønland, men på et tidspunkt blev det altså tid til at rejse hjem til Ilulissat og overtage familievirksomheden. Det har han aldrig fortrudt, for her føler han sig hjemme, og her trives både han og forretningen.

- Vi har faktisk et driftigt erhvervsliv heroppe, lige som fiskeriet og turismen trives, så grundlæggende kan jeg ikke klage. Godt nok

har blandt andet aktiviteterne omkring lufthavnsprojektet i byen været med til at lægge en dæmper på stort set alle andre former for byggevirksomhed - men så er det jo, jeg kan være glad for, at vi netop har spredt vores aktiviteter, hvilket betyder, at vi ikke er så sårbare som så mange andre, uddyber Jens Peter Pars.

Bredt kompetencegrundlag

Nævnes kan blandt andet, at man i Ilulissat driver Nordgrønlands eneste lampebutik, men derudover er Peter Pars A/S en moderne installatørvirksomhed, der med sine mange års erfaring spænder endog særdeles vidt. Virksomheden har over tid uddannet mere end 55 elektrikere og beskæftiger i dag 14 medarbejdere. Man varetager blandt andet el-projekteringsopgaver for både offentlige og private virksomheder og såvel store som små el-entrepriser.

- Vores brede erfaringsgrundlag betyder kompetencer inden for blandt andet el-installation, varmepumper, solceller, solvarme, vindmøller, thermografi samt automation, herunder systemer til brandmelding, tyverisikring og adgangskontrol. Desuden har vi erfaring med kaldeanlæg, IT- og telefonsystemer samt antenneanlæg, forklarer Jens Peter Pars, idet han føjer til, at stort et alle former for køle- og fryseanlæg ligeledes er på erfaringspaletten.

Peter Pars A/S har som el-installatør blandt andet projekteret samt udført el-arbejde på Hotel Icefiord i Ilulissat. Foto: Hotel Icefiord
Der er mange årsager til, at Jens Peter Pars føler sig godt tilpas som erhvervsdrivende i Ilulissat. Solnedgangen er en af dem.

Når man ser dette foto med tidligere firmabiler, er der næppe nogen, der tvivler på sandhedsværdien i udsagnet om, at virksomheden har 60 år på bagen.

Satser på lokal arbejdskraft

Som nævnt har man koncentreret sine aktiviteter i og omkring Ilulissat, men man kan også servicere byerne i diskobugten og byer samt bygder højere mod nord, hvis andre må melde forfald, og det siger sig selv, at virksomheden samt dens medarbejdere efter så mange år i branchen er blevet en kendt profil i det grønlandske samfund. Ikke alene på grund af de mange arbejdsopgaver, man har udført, men også fordi man har uddannet så mange elektrikere.

- Jeg kan desuden fortælle, at Grønlands allerførste elektrikerlærling blev elektriker fra vores virksomhed. Siden har mine forældre sat en ære i, at der i videst mulige omfang skulle ansættes lokal arbejdskraft. Det er en tradition, vi siden har videreført, men i takt med, at der bliver uddannet stadig færre håndværkere i Grønland, bliver det til stadighed også sværere at leve op til den filosofi, siger Jens Peter Pars.

Kritiserer politiske benspænd Hvis det fortsat skulle have været muligt, skulle der have været mange flere virksomheder med samme målsætning i Grønland, men meget tyder altså på, at tiderne har ændret sig. Personligt gør Jens Peter Pars, der ud over at være autoriseret elektriker også er uddannet som elektro- og højspændings- og diplomingeniør, dog, hvad han kan for at bakke op omkring det grønlandske erhvervsliv, blandt andet som brancheudvalgsmedlem indenfor El og VVS, lige som han er lokalforeningsformand i Ilulissat samt hovedbestyrelsesmedlem og regionsrepræsentant i Grønlands Erhverv.

- Men desværre har man fra politisk side lagt en række benspænd ud for flere erhverv. Blandt turismen ved at vedtage en lov, der kræver, at 66 % af ejerkredsen i f.eks. et hotel skal være grønlandsk, hvilket går ud

investeringslysten fra udlandet, samt ved at prøve at overføre det danske Bygningsreglement til Grønland uden at tilpasse det, hvilket i en rigid form går ud over byggeriet og håndværkserhvervene, forklarer Jens Peter Pars.

Stort fokus på bæredygtighed Grundlæggende ser han dog positivt på fremtiden. Der har været kriser før, og der vil sikkert komme andre kriser i fremtiden, men som familieejet virksomhed med snart 60 år på bagen og en meget bred berøringsflade med det grønlandske lokalsamfund, er han sikker på, at tiderne vil ændre sig. En af de ting, der rører sig i Grønland er nemlig ønsket om og krav til bæredygtighed. Et område, Jens Peter Pars og hans folk tilfældigvis også har erfaring inden for.

- I 2010 modtog virksomheden således Grønlands Selvstyres Miljø- og Naturpris i kategorien ’Vedvarende Energi’. Et af vores arbejdsområder er eksempelvis dimensionering og bæredygtig optimering af el og belysninger i kontorer og virksomheder, lige som vi beskæftiger os med energioptimeringsopgaver for såvel offentlige institutioner som firmaer og private. Jeg er sikker på, vi nok skal komme godt ud på den anden side, slutter Jens Peter Pars.

Udpluk af referencer for Peter Pars A/S:

{ Alle former for el-installation i butikker i Ilulissat.

{ El-projektering og el-installation i Hotel Ilulissat.

{ Projektering samt udførelse af el-arbejder i Hotel Icefiord.

{ El-installation inklusive banelys på Ilulissat Lufthavn.

{ El-installation i Ilulissat havn.

{ Arbejde på el-værker i bygder i Disko-regionen.

{ El-installation i Ilulissat Hellefisk og Rejefabrik.

{ El-installation i Ilulissat Halibut fabrik.

{ El-installation i KNI Havnepakhuset i Ilulissat.

{ Arbejde på varmecentraler for Nukissiorfiit i Ilulissat.

{ Arbejde på Ikamiut Elværk for Nukissiorfiit.

Peter Pars A/S har altid holdt til i Ilulissat, hvor Jens Peter Pars forældre i sin tid etablerede virksomheden.

humor i den lokale markedsføring har aldrig skadet.

Lidt

Her elsker tagdækkerne naturen og vinden i håret

KN Tag er vokset ud af den danske vestkyst og har i årtier konstrueret tagløsninger, der holder tæt i det stormombruste, vestjyske klima. Erfaringerne bruges ligeledes i projekter i Grønland og på Færøerne.

Vestjyske KN Tag er ikke nemme at få til at prale af deres fortræffeligheder. Virksomhedens direktør vil dybest set bare gerne fortælle færøske og grønlandske bygherrer, at man fortsat ikke er så ringe til det med at konstruere tætte og holdbare tage i egne, hvor der ofte står en strid pelikan, og regnen siler ned.

- Jeg plejer at sige, at vi konstruerer tagløsninger, så de både kan modstå vand, der kommer oppefra og nedefra. Når regn og kraftig vind rotter sig sammen, ved enhver færing, grønlænder og vestjyde, at vandet i den grad også kommer nedefra, fra siden og i øvrigt møver sig ind i selv de mindste utætheder. Sådan er det i al beskedenhed ikke med vores tage, fortæller Kuno Nygaard Glad, der er direktør hos KN Tag.

Erfaring fra den vilde vestkyst Virksomhedens medarbejdere bruger deres erfaring fra Vestjylland, når de lægger tag i Grønland og på Færøerne.

- Vores opgave er altid at skabe tryghed under tag. Bygherre kan føle sig 100 % tryg ved, at der ikke kommer vand og vind ind, når vi har været i gang. Vi forholder os til arkitekttegninger og ingeniørberegninger med al vores faglighed, og vi har et bredt katalog af materialer, så vi kan skabe tilpassede detaljeløsninger, der gør forskellen på vådt og tørt, fortæller Kuno Nygaard Glad og fortsætter:

KN Tags medarbejdere er glade for at arbejde i Grønland og på Færøerne, fordi de kan bruge fritiden på at opleve den storslåede natur begge steder.

- Vi arbejder ikke efter mindstekrav. For det nytter ikke, at der ikke er plads til at lave tingene ordentligt. Med de klimatiske forhold, der er i Nordatlanten, er den eneste farbare vej den helt tætte, konstruktive dialog med bygherre om f.eks. inddækningshøjde, overlæg, fuger, ombuk osv., så vi med sikkerhed kan holde både vand og vind ude. Vi går hellere lidt for langt, end for kort.

Naturglade tagdækkere

KN Tag har årtier på bagen, og virksomhedens 50 medarbejdere har lagt masser af vand- og vindtætte tage i Nordatlanten gennem årene. I Grønland har KN Tag blandt andet lagt den smukke 1.500 kvadratmeter tagfacade på Dorte Mandrup Arkitekters flotte Kangiata Illorsua, Ilulissat Isfjordscenter. På Færøerne har Kuno Nygaard og hans naturglade tagdækkere blandt andet lagt 14.000 kvadratmeter tag over medarbejdernes hoveder hos Bakkafrost i Runavik.

- Mange af vores medarbejdere er glade for at arbejde i Grønland og på Færøerne, fordi de kan bruge fritiden på at opleve den storslåede natur begge steder, fortæller tagdækkerdirektøren.

- Afhængig af projekterne er vi til stede i perioder på tre til seks uger, og der er rift om opgaverne blandt de fleste af vores tagdækkere, fordi der er så smuk og storslået natur. Vi sender folk afsted, der trives med at være ude i det fri og i det vilde vejr. De vandrer i weekenderne og er typen, der hviler godt i sig selv, fortæller Kuno Nygaard Glad.

Virksomheden har gennem årene samlet på gode samarbejdspartnere. Det gælder naturligvis leverandører af de gode materialer, men også lokale håndværkere i både Grønland og på Færøerne.

- Vores egne folk tager sig typisk af de meget tagspecifikke discipliner, og så tilknytter vi dygtige, lokale folk til flere af opgaverne rundt om selve tagbyggeriet. Vi har det med vores medarbejdere som med vores kunder; vi kan rigtig godt lide dem, der også vil have os, afrunder Kuno Nygaard Glad.

KN Tag gennemfører store tagdækningsprojekter i både Danmark, Grønland og på Færøerne.
På Færøerne har KN Tag blandt andet lagt 14.000 kvadratmeter tag over medarbejdernes hoveder hos Bakkafrost i Runavik.

Arbejdsdag med udsigt til eventyr - velkommen til

Hotel Sisimiut

Hotel Sisimiut er et hotel, hvor naturen begynder lige uden for døren. Kun fem minutter fra lufthavnen byder man velkommen til gæster, der søger afslapning og god gastronomi.

Hotel Sisimiut er med sin beliggenhed lige på kanten af vildmarken og fjorden en magnet for gæster af enhver art. Hotellet imødekommer med sine 40 værelser og tilknyttede hotellejligheder både oplevelsesturister og virksomheder, der søger helt særlige rammer.

- Vi driver et hotel, hvor naturen og fjorden naturligvis spiller en stor rolle for gæsterne. Men vi har også indrettet os med hotelfaciliteter, der byder på noget særligt. Vores arktiske spa, restauranten, hvor lokal gastronomi møder internationale trends, er ligesom vores moderne værelser og konferencefaciliteter med til at gøre opholdet på Hotel Sisimiut til noget helt specielt, fortæller Anette Grønkjær Lings, der driver hotellet.

Plads til arbejde og oplevelser Hotel Sisimiut har konferencefaciliteter og mødelokaler med alt moderne udstyr og plads til 60 deltagere, der udover det faglige, kan få et udbytterigt ophold med helt ekstraordinære naturoplevelser.

- Vi prioriterer at tilbyde vores gæster oplevelser, hvor de på hundeslæde eller snescooter bliver taget med på fantastiske ture i det enorme naturområde mellem Indlandsisen og Sisimiut. Somrene byder også på sejlture i en af vores egne turistbåde i de omkringliggende fjorde og vandreture i det bjergrige

Tag på eventyr i det åbne, snedækkede landskab og mærk friheden på snescooter gennem urørt natur så langt øjet rækker. Oplev glæden ved at dele de store øjeblikke med andre, når det bjergrige terræn omkring Sisimiut krydses - med udsigt til det isfyldte Davidstræde og vintervidderne ved Qeqqertussuup Majoria.

terræn. Der er ikke behov for lang transport fra hotellet. Vi har det hele inden for rækkevidde, pointerer hoteldirektøren.

Hotel Sisimiut oplever også ofte, at gæster fra danske byggevirksomheder afslutter deres arbejdsophold med nogle dage, hvor de oplever og udforsker de mange naturoplevelser, området byder på.

- Vores styrke er, at vi kan samle det hele - oplevelser, forplejning og overnatningså gæsten får en helstøbt oplevelse uden besvær, fortæller Anette Grønkjær Lings.

’På tur - aldrig sur’ Hun har drevet hotellet siden 2008 med fokus på at fremme bæredygtighed, lokal forankring samt at skabe autentiske oplevelser for gæsterne. Engagementet strækker sig ud over selve hoteldriften ved at Anette Grønkjær Lings også har etableret virksomheden Backcountry Greenland, som tilbyder ture i Grønlands fantastiske natur.

- Vi planlægger ture til vildmarken og på fjorden for vores gæster efter devisen ’På turaldrig sur’, slutter Anette Lings.

Hotel Sisimiuts restaurant byder på oplevelser, hvor lokal gastronomi møder internationale trends. Her kan gæsterne smage friskfanget seafood og saftige rensdyrbøffer eller nyde et udvalg af internationale favoritter.

Fordyb dig i inuits årtusindgamle tradition for transport - hundeslæden. Mærk det tætte bånd mellem hund og fører, mens slæden glider frem gennem det snedækkede landskab omgivet af majestætiske fjelde og vinterens stilhed.

Hotel Sisimiuts spafaciliteter indbyder til afslapning og velvære. Der er noget særligt ved at sidde i det varme vand, omgivet af vinterens mørke og kulde. Det er et afslappende samlingspunkt, hvor man i godt selskab kan vende dagens oplevelser.

Hotel Sisimiut ligger lige på kanten af vildmarken og fjorden.

Skilteportaler, faldsikring og støjværn til arktiske egne

Scan Convert står som ingeniørvirksomhed og certificeret svejseværksted klar til at levere robuste løsninger til Grønland og Færøerne; skræddersyet til ekstremt klima og med højeste sikkerhed.

Med base i Danmark tilbyder Scan Convert avancerede løsninger inden for faldsikring, støjskærme og skilteportaler. I Danmark har et af de seneste, store projekter handlet om Hovedstadens Letbane, hvor virksomheden har leveret faldsikringsentreprise, støjskærme, kørestrømbjælker, skilteportaler og projekteringsarbejder som underleverandør til Aarsleff.

- Vi arbejder ofte som underleverandør til store entrepriseselskaber. Vi behovsafdækker, beregner, designer og monterer vores løsninger i tæt dialog med alle aktører omkring entreprisen. Hvor er udfordringerne, hvad er forventningerne til den efterfølgende drift, og med hvilke materialer sikrer vi længst levetid samt laveste vedligeholdelsesgrad?, siger Jes Bo Rennebod, der er ejer og direktør hos Scan Convert.

Virksomheden har øjnene stift rettet mod nordatlantiske entrepriser, og ifølge Jes Bo Rennebod er timingen ikke tilfældig.

- Infrastrukturen i Grønland er under opbygning, og der er store anlægsprojekter på Færøerne. Det er ubetinget det største potentiale, jeg har set i mine 24 år i branchen i nordatlantisk regi, siger han videre.

Kulde og klippegrund

Scan Convert opererer i udførelsesklasse 3, den næsthøjeste svejsestandard i Europa, og har CE-mærkning samt EN 1090- og ISO 3834-certificeringer. Det betyder, at alle løsninger lige fra enkle altanbeslag til store portalkonstruktioner er dokumenteret ned til mindste svejsesøm.

- I de arktiske egne kræver stålkonstruktioner særlig tilpasning til permafrost, klippegrund og ekstreme temperaturudsving. I den sammenhæng er det særligt vigtigt at tænke både svejsninger, overfladebehandling og holdbarhed ind i løsningerne. For stållegeringer er organisk materiale, som skal forberedes til udfordrende klimatiske forhold for, at sikkerheden og holdbarheden er i overensstemmelse med de forhold, de installeres under, fortæller Jes Bo Rennebod.

Nordisk erfaring

Scan Convert har mange års erfaring med entrepriser i Danmark, Norge og Sverige, hvor virksomheden har leveret løsninger til broer, tunneller og klippefundamenter. På sådanne projekter går sikkerhed og leverandøransvar hånd i hånd. Her markerer Scan Convert sig ved at tage et ekstraordinært ansvar på komplicerede projekter.

ScanChor er en patenteret ankerplade, der reducerer funderingsdybden og effektivt optager vandrette laster i krævende jordbund.

Scan Convert behovsafdækker, beregner, designer og monterer skilteportaler, faldsikring samt støjværn i tæt dialog med bygherre.

Støjskærmene fra Scan Convert er velegnede til lufthavne og støjplaget bymiljø.

- Nogle ingeniørhuse trækker sig i forhold til ansvaret for entrepriserne. Vi gør det modsatte, fordi vi stoler på vores processer samt kvalitet, og fordi vi altid er forsikret med livrem og seler. Det er vigtigt for os som leverandør, men naturligvis også for bygherre, siger Rennebod.

Særligt faldsikringssystemet Safe2Fall er designet til steder, hvor menneskeliv i særlig grad er på spil, og hvor forholdene kræver omtanke. På samme måde arbejder Scan Convert med støjskærmssystemet Absorb, som er velegnet til både lufthavne og bymiljøer, hvor funktion og æstetik tæller. Når det gælder skilteportaler, der skal kunne modstå frost, arktiske storme og saltholdigt miljø, kan virksomheden også levere nogle af markedets stærkeste løsninger; både med og uden elektroniske informationssystemer.

- Hvis det kan tegnes og regnes, kan det også produceres. Det hand ler om at forstå, hvad kunden har brug for og derefter finde den mest robuste løsning, slutter Jes Bo Rennebod.

Jes Bo Rennebod er ejer og direktør hos Scan Convert.

Klar til at bygge stærkt sammen?

Kontakt Jes Bo Rennebod:

+45 20 20 51 36

jr@scan-convert.com

STÅL MED STYRKE TIL GRØNLANDS KLIMA

BYG STÆRKT MED SCAN CONVERT

Ho s Sc an Con v er t sv ej s er v i i kk e bare st ål – v i b y gger f orbindelse r

Vores løsninger - klar til arktiske forhold:

Safe2Fall ® – Faldsikringssystemer

Absorb ® – Støjskærme til lufthavne og knudepunkter

Portaler & infrastrukturkomponenter – Til vejforløb og byudvikling

Stålkonstruktioner – Til haller, fundamenter og byggeri i krævende terræn

ScanChor ™ – Patenteret ankerpladeløsning til krævende jord- og vindbelastning

+45 20 20 51 36

Ekspert i fodboldbaner til de arktiske egne

Kunstgræsbaner egner sig godt til Grønlands arktiske klima og Færøernes regnfulde vejrlig. Danske Saltex leverer kunstgræsbaner uden brug af gummigranulat. Det er miljøvenligt og modstandsdygtigt.

Idrætsforeninger på Færøerne og i Grønland kender utvivlsomt til udfordringer med græsfodboldbaner; de klimatiske forhold gør det vanskeligt at vedligeholde en frisk grønsvær. Af samme årsag er der gennem årene anlagt mange kunstgræsbaner i det nordatlantiske og i Norden i det hele taget. En af leverandørerne er danske Saltex A/S, som senest har anlagt en 1.395 kvadratmeter kunstgræsbane på Nuuks nye skole, Atuarfik Inussuk.

Ny lovgivning

Producenter af kunstgræsbaner i EU har fået et lovgivningsmæssigt benspænd, da det fra 2031 ikke længere vil være tilladt at anvende gummigranulat som det såkaldte infillmateriale i banerne.

- Vi leverer både baner til bredde- og eliteidrætten. Som FIFA preferred producer er vi naturligvis på forkant i forhold til den nye lovgivning og tilbyder allerede nu gode og mere miljøvenlige alternativer. Vi arbejder primært med Bioflex Eco infill (cellulose-coatet kvartssand) og har mange erfaringer med organiske materialer som kork og træflis mv., fortæller Jan Lyngemark, der er salgsdirektør hos Saltex.

Bedst til regn og sne Saltex vil ikke anbefale kunstgræsbaner med organiske infillmaterialer til de nordatlantiske egne, da disse løsning kan give problemer, når det regner meget.

- De organiske materialer vil flyde for meget rundt i underlaget, når banerne udsættes for megen regn, så vi anbefaler helt klart vores baner med Bioflex Eco, som vi allerede har leveret 175 af i Norden, fortæller Jan Lyngemark.

Bioflex Eco er et miljøvenligt, mikroplastfrit og relativt tungt materiale, som fremstilles ved, at sandet coates med et tyndt celluloselag, der afrunder de ellers lidt skarpe sandkorn. Dette materiale har flere fordele.

Begrænset migration

For det første migrerer materialet ikke væk fra banen. Alle, der har spillet fodbold på en kunstgræsbane med gummigranulat, ved, at dette materiale spreder sig uden for banen, og at der hyppigt skal fyldes ny granulat i denne. Med kvartssandet er det anderledes. Det bliver i langt højere grad liggende i underlaget.

- Vi er eksperter i at levere baner med Bioflex Eco og har for nylig anlagt en flot bane på Nuuks nye skole samt én på Miðvágur Stadion på Færøerne, der nu har fået FIFA Quality Pro-certificering, fortæller Jan Lyngemark.

Begrænset splash

For det andet har baner med Bioflex Eco de laveste splashværdier på markedet. Det betyder, at mindst muligt materiale bliver hvirvlet op, når bolden rammer banen. Samtidig passerer regnvand nemt gennem banen, fordi de cellulosecoatede sandkorn ikke suger væske til sig. Bioflexbanerne bliver med andre ord aldrig tunge at spille på.

- Bioflex Eco giver mindre splash og får bolden til at arbejde hurtigere. Alle fodboldspillere kender til våde, tunge græsbaner, hvor bolden dør, når den ramme underlaget. Med Bioflexbanerne kan man spille med samme hurtighed, uanset om det har regnet meget, eller om solen skinner, fortæller salgsdirektøren.

175 kunstgræsbaner med

Saltex leverer kunstgræsbaner til både bredden og som FIFA preferred producer til eliten.

Begrænset hudfriktion

For det tredje er der med Bioflex kvartssand som infillmateriale meget lav påvirkning af fodboldspillernes hud.

- Kvartssandet er coated med cellulose, så de 0,8 til 1,2 millimeter store sandkorn er helt afrundede. Det betyder, at man ikke skærer sig på materialet, når der tackles og man glider hen ad banen, forklarer Jan Lyngemark.

Lidt dyrere, meget bedre Kunstgræsbaner med Bioflex Eco er omkring en halv til en million kr. dyrere at anlægge, end baner med gummigranulat. De har til gengæld længere holdbarhed, de skal ikke fodres med infill i samme grad som baner med gummigranulat, og så er de miljøvenlige samt lever op til den kommende EU-lovgivning.

Bioflex Eco infill materialet består af cellulose-coatede sandkorn, der måler 0,8 til 1,2 millimeter.
Saltex har anlagt
Bioflex Eco infill (cellulose-coatet kvartssand) i Norden.

SALTEX BIOFLEX ECO

MICROPLASTFRI infill til kunstgræs

• 100 % genanvendeligt og velafprøvet koncept

• Opfylder kravene til FIFA Quality og FIFA Quality Pro

• Velegnet og populært underlag til skolesport, græsrodsfodbold og elitefodbold

Saltex, der blev grundlagt i Finland i 1991, er kendt for at udvikle og fremstille innovative og avancerede kunstgræskomponenter, der lever op til og overgår forventningerne hos spillere og ejere af sportsanlæg verden over. Dette omfatter kunstgræs, infill og infill-lag. Ud over at være en FIFA Preferred Provider og et stiftende medlem af ESTC er Saltex også ISO 9001- og 14001-certificeret. www.saltex.eu

Because we care

Dustex ser et attraktivt marked for støvbekæmpelse i Grønland

Gennem en længere årrække har støvbekæmpelsesmidlet Dustex gået sin sejrsgang i blandt andet Danmark. Nu satser såvel producenten som den danske distributør på et helt nyt marked i den nordatlantiske region.

Det biologisk baserede støvbindingsmiddel Dustex har gået sin sejrsgang i en række lande, blandt andre i Danmark, hvor såvel entreprenører i byggebranchen som kommuner og større ejendomsforvaltere gennem 15 år har fået øjnene op for produktets kvaliteter. Både når det gælder evnen til at binde støvet på f.eks. byggepladser samt grusveje, og når det gælder produktets miljøvenlige egenskaber.

Netop hensynet til klimaet er i fokus i forbindelse med, at Dustex nu skal introduceres på et helt nyt marked, nemlig det grønlandske. Her gør en række faktorer, at Dustex med stor sandsynlighed kan introduceres med succes, da det ud over at være effektivt i forhold til støvbekæmpelse også har et lavt CO2-aftryk, lige som det er skånsomt i forhold til Grønlands følsomme og sårbare biodiversitet, blandt andet fordi det udelukkende er udviklet på baggrund af naturlige materialer.

Entreprenør- samt byudviklingsvirksomheden

A. Enggaard er en af de virksomheder, der gennem en årrække har anvendt Dustex, blandt andet i forbindelse med et større nybyggeri på Sydhavnen i Aarhus.

Stor tilfredshed i Danmark

Dustex udvindes nemlig af norske grantræer, og der er således tale om et biologisk produkt. Ifølge entreprenør Flemming Søndergaard, der er importør af Dustex til det danske marked og ligeledes skal stå for introduktionen på det Nordatlantiske marked, er interessen stor blandt kunderne, der blandt andre tæller entreprenører, ingeniører og pladsfolk. Dermed bringer man stor erfaring i og omkring produktet med sig i forbindelse med introduktionen på det grønlandske marked.

I Danmark har blandt andre A. Enggaard A/S i en årrække benyttet Dustex, og

Entreprenør og importør af Dustex Flemming Søndergaard skal sammen med Gitte Søndergaard, der er en del af ledelsen i virksomheden og har været på kursus i fremtidens råstoffer til den danske bygge- og anlægsindustri, stå for introduktionen af produktet i Grønland. (Arkivfoto)

Dustex bidrager aktivt til en mere bæredygtig bygge- og anlægsbranche. Det er et effektivt alternativ i en tid, hvor råstoffer er en begrænset ressource, og hvor fokus på miljøansvar er i højsædet.

anlægsformand Peter Jensen fortæller, at han med stor tilfredshed har anvendt produktet på en række forskellige byggepladser. Ligeledes er man tilfreds hos Skive Kommune. Her fortæller formand Hans Peter Lauritsen fra Teknik, Miljø & Udvikling, Drift & Anlæg, Park & Vej, at man med stor succes anvender støvbindingsmidlet.

Delikat økosystem i Grønland

Endvidere er man i entreprenørvirksomheden Færch og Co A/S, der blandt andet har opført 82 lejligheder ved Ebeltoft, særdeles bekendt med støv, og ros lyder der endvidere fra Tønder Kommune, hvor entrepriselederassistent Morten Just Hansen fra Arkil tilslutter sig den

positive omtale af produktets egenskaber. Men selv om miljø og CO2-aftryk naturligvis også er på dagsordenen i Danmark, er situationen endnu mere følsom i Grønland.

- Grønland har et meget delikat økosystem, og over tid er der introduceret en række nye materialer, som ikke har været der tidligere. Nu kommer så Dustex til, og derfor er det vigtigt, at vi kan stå inde for en miljøprofil, der ikke skader dette sensitive økosystem, siger Magne Matuz-Thingnæs, der er Area Business Manager Nordic i den norske virksomhed Borregaard, som har udviklet og producerer Dustex.

En miljømæssig balancegang

Han understreger, at der er tale om et godt og klimavenligt alternativ til andre støvbekæmpningsmidler, og at Dustex i forhold til midler som f.eks. magnesium klorid og kalcium klorid langt er at foretrække. Ingen vil nemlig være interesseret i, at man begynder at sprede den slags ud på de grønlandske veje og byggepladser, men Magne Matuz-Thingnæs understreger samtidig, at støvbekæmpelse er vigtig.

- Det er det både i forhold til komfort i forhold til f.eks. en byggeplads og dens omgivelser, men også i forhold til muligheden for at holde de grønlandske grusveje i god stand. Når støv hvirvles op, forsvinder de fine partikler i vinden, og dermed efterlades vejen med de grovere partikler, hvilket er en klar ulempe

Dustex er en både klog og miljørigtig løsning, og årsagen skal findes i det, som produktet består af, nemlig Lignin. Det udvindes fra grantræer, som er bindemidlet i disse. Dermed er Dustex helt miljøneutral.

i forhold til det at skulle sikre en behagelig overflade at køre på og dermed vejenes kvalitet, uddyber Magne Matuz-Thingnæs.

Et helt naturligt produkt

Hyppig påføring af vand er en almindelig industriel metode til støvkontrol for lagre af sand, stabilgrus og andre typer mineraler på byggepladser og byggeveje samt i sommerhusområder. Ud over at undgå anvendelsen af klorider, der både er godt for biodiversiteten og godt for CO2-aftrykket, som ifølge produktets EPD er 55 % mindre ved brug af Dustex, spares også vand, der i mange områder, inklusive i Grønland, kan være en knap ressource.

- Vand har ikke en vedvarende effekt, så også set med de briller på, er det en klar fordel at anvende Dustex, der effektivt binder støvpartiklerne sammen, forklarer Magne Matuz-Thingnæs fra Borregaard. På baggrund af norske grantræer udvinder man her det helt naturlige stof Lignin fra træernes fibre, som ikke blot anvendes til produktion af støvbekæmpelsesmidlet Dustex, men også til produktion af special cellulose og bioethanol.

FAKTA:

{ Dustex giver forbedret sikkerhed for både medarbejdere og omgivelser.

{ Hjælper med at holde generende støv inden for de tilladte de grænser.

{ Reducerer vandforbrug.

{ Er en klima- og miljøvenlig løsning.

{ Sparer tid, penge og passer på miljøet.

FAKTA:

{ Dustex kan anvendes til at dybdestabilisere kørevej og pladser.

{ Den første patentering af brug af Lignin til vejforstærkning går helt tilbage til 1912 i USA.

{ Dustex har været anvendt i Norge i mere end 70 år og mere end 15 år i Danmark.

{ Ved at erstatte salt med Dustex i forbindelse med støvbinding, kan CO2-udslippet reduceres mere end 55 %.

FAKTA:

{ For hvert kilo produceret Dustex bliver 1.467 kilo CO2 bundet og fjernet fra atmosfæren.

{ Dustex kan hjælpe bygge- og transportsektoren med at nå de store CO2-reduktionsmål.

Ser frem til et nyt marked Flemming Søndergaard fra den danske distributør ser Grønland som en helt naturlig udvidelse af aktiviteterne. Da han i tidernes morgen afsøgte markedet for et effektivt støvbekæmpelsesmiddel, ville han ikke godtage de traditionelle produkter, der var på markedet. Kravet var derfor, at midlet skulle være naturligt, miljørigtigt og effektivt samtidig med, at det ikke måtte være skadeligt for hverken mennesker, dyr eller vand. Desuden skulle det være biologisk nedbrydeligt.

- Da Dustex er miljøneutral, betyder det ligeledes, at der ikke opstår skader på hverken maskineri eller materialer, og interessen har derfor været stor blandt vores kunder, der som nævnt som typisk er entreprenører, pladsfolk og ingeniører. Det er et faktum, at når de først har prøvet Dustex, ja så kommer de altid igen, fortæller entreprenør Flemming Søndergaard, der glæder sig til at introducere løsningen på det grønlandske marked.

og borttransport af tungt entreprenørmateriel efter opførelsen af den nye Storstrømsbro.

NH Towage har ordrebogen godt og vel fuld

Både under de hjemlige himmelstrøg og de mere eksotiske himmelstrøg har Svendborg-firmaet travlt, og lige om lidt skal man løse en opgave for den færøske fiskeindustri.

Det går åbenbart godt med fiskeopdrættet på Færøerne, for Niels Henriksen fra NH Towage kan berette, at i løbet af juni og juli skal firmaet bugsere to store foderpramme til Færøerne, som skal anvendes på en fiskefarm. Helt præcist går rejsen fra Stettin i Polen, hvor prammene bliver bygget, til Thorshavn. Her venter yderligere en pram, der skal med retur til Stettin for at blive repareret og serviceret.

- Der er rigtig god gang i forretningen lige nu, både når det gælder opgaver på de hjemlige himmelstrøg, og når de gælder opgaver under de lidt mere eksotiske himmelstrøg. Ud over, at fragte foderprammene til Færøerne er firmaet netop nu også ude på sin længste rejse nogensinde. I begyndelsen af maj lagde vi nemlig fra land med et skib samt en pram i Norge og satte kursen mod Miri i det nordøstlige Malaysia, fortæller Niels Henriksen.

Skal helt ned syd om Afrika

Det er en rejse på 13.000 sømil, der går syd om Afrika, og lasten er store plastrør med en diameter på 2,5 meter, som skal anvendes i et kraftværk til levering af kølevand. De nævnte kontrakter er med til at understrege alsidigheden i de opgaver, som NH Towage løser, og i dag råder man over fem slæbebåde samt to store pramme, hvor den ene er 70 x 20 meter, og den anden er 50 x 18 meter, som altså servicerer kunder i såvel ind- som udland.

- Lige nu har vi en af vores pramme udlejet til Femern Contractors i forbindelse med arbejdet på Femern Bælt-forbindelsen, og i København er vi med på et projekt, hvor der skal trækkes et kabel fra Nordhavn ned til forsyningsselskabet HOFOR på Refshaleøen.

I første omgang skal vi løse opgaven med assistere fartøjer, der laver havundersøgelser, og senere kommer vores pramme også i drift, når vi skal hjælpe til efter, at kablet er lagt og skal dækkes til, forklarer Niels Henriksen videre.

Transporterer tungt byggegrej På den nye Storstrømsbro assisterer NH Towage med at nedtage en del af det store og tunge entreprenørudstyr, der har været anvendt til at bygge broen. Firmaet hjælper også til med at fragte udstyret bort på sine pramme. Dette arbejde står på en tid endnu, og hen over sommeren skal NH Towage i gang igen med en lignende opgave for på det imponerende bygningsværk, der forbinder Sjælland og Falster via Masnedø.

Desuden kan nævnes, at NH Towage arbejder på udvidelsen af Rønne Industrihavn. Dette arbejde har været i gang siden starten af februar, og det kommer til at vare nogle måneder endnu. Opgaven går ud på at slæbe mudder bort for MT Højgård, der har hovedentreprisen på arbejdet i havnen. Det sker på specialpramme, der er lejet ind til opgaven - så jo, man kan roligt tillade sig at konstatere, at der er travlhed med mange forskelligartede opgaver.

Klarer alle typer af opgaver

NH Towage blev stiftet af Niels Ove Henriksens far tilbage i 1977 som Svendborg Bugser. I dag opererer man imidlertid internationalt lige fra Grønland i nord til Brasilien syd, hvilket stort set vil sige hele Atlanterhavet, og ifølge Niels Ove Henriksen er man frisk på stort set alle typer af opgaver, da kundemassen er ganske bred, hvad enten, der er tale om transport, eller man f.eks. skal hjælpe til med konstruktionsopgaver til søs.

NH Towage råder i dag over fem slæbebåde samt to store pramme, hvor den ene er 70 x 20 meter, og den anden er 50 x 18 meter.

NH Towage servicerer kunder i både ind- og udland og er altid frisk på at prøve kræfter med nye typer af opgaver. Et af de aktuelle projekter er nedtagning

veys in connection with pre-planning of offshore windmill parks as well as bridge projects. The smaller tugs in the fleet with low draft, crane and space for survey equipment and accommodation for the technician are very suitable for these types of jobs both locally and abroad. Latest jobs are among others survey for the new Fehmarn Bridge as well as pre-surveys for locations for offshore windmill parks in the Baltic Sea.

pipe laying projects in Yara Sea and towage and to Novy Port in Northern Russia. the polar circle around the year requires knowledge and familiarization with the weather situations occurring during the

Med service og fleksibilitet

The family-owned firm have also worked some of the biggest and most challenging struction projects such as the Great Belt connecting the islands of Zealand and 16 km bridge from Denmark to Sweden cently the Crown Princess Mary Bridge ing important infrastructure north of gen. But also working outside Denmark part of the business with large scale projects Germany, United Kingdom and as far Yara Sea, Northern Russia where the tugs with installation of a gas pipeline.

- finder vi en løsning som passer til dit projekt

Strong traditional values

• Bugsering

• Havneudvidelse

• Sværgodstransport

Working abroad is a big part of the business. The service area of the tugs is mostly Europe however the company have also performed many towages crossing the polar circle including trips to Canada, Greenland, Svalbard and as far as both

• Passagertransport

NH Towage upholds traditional Danish such as delivering on time and at the and with a great success. Mr. Henriksen, a master mariner himself, explains “We determined to innovate when required can change or adapt quickly to any situation needed”

• Udlejning af mandskab

As well as bridges, NH Towage also works assembly of wind turbines, piers, jetties, harbour extensions. Other services they

Frederiksø 8 · DK-5700 Svendborg

Phone: +45 6222 2911

E-mail: info@nhtowage.dk www.nhtowage.dk

Sikrer præcision og dokumentation ved undervandsentrepriser

Når byggeprojekter rykker under havets overflade eller ned i undergrunden, gør SITECH’s Marine maskinstyring det usynlige synligt med digitale kameraer og sensorer på gravemaskinen.

SITECH Danmark A/S er dansk forhandler af virksomheden Trimble’s maskinstyrings- og landmålingsløsninger, der er specialiseret til opgaver i anlægsbranchen. Med hovedkontor i Horsens og et team på 20 højtuddannede medarbejdere, driver SITECH projekter i hele Rigsfællesskabet.

- Mange af vores kunder arbejder under vand eller i områder, hvor man ikke bare kan måle op igen, hvis noget går galt. Med vores 3D-maskinstyring udføres opgaven med høj præcision og samtidig sikrer systemet dokumentation for hver enkelt del af gravearbejdet, fortæller Jens Krøyebjerg, der er ansvarlig for SITECH’s aktiviteter i Grønland og på Færøerne.

Entreprisedesign og dokumentation

Med SITECH’s løsninger monteres sensorer på alle bevægelige dele af gravemaskinen; på bom, stik og i skovlen. Hver gang maskinen bevæger sig, kommunikerer sensorerne i realtid og viser operatøren præcis, hvor udstyret befinder sig i forhold til ingeniørens entreprisedesign.

- Systemet gør det muligt for gravemaskineføreren at arbejde nøje efter tegninger og beregninger, også når størstedelen af gravearbejdet foregår under vand. Man kan sige, at vores system gør det usynlige synligt, fortæller Jens Krøyebjerg.

Havneudvidelse i Maniitsoq

Som underleverandør til KJ Greenland bistår SITECH med udvidelsen af havnen i Maniitsoq. Her er den specialudrustede

langarmsgravemaskine med 18 meters rækkevidde forsynet med 3D-maskinstyring fra Trimble.

Den digitale løsning sikrer ikke bare præcision i selve udførelsen, men giver også bygherre værdifuld dokumentation af hele processen. Hver sten, der lægges, og hver rende, der graves, logges i systemet. Denne kvalitetssikring er vigtig for både bygherre og myndigheder.

- Infrastruktur i form af havne og tunneller skal stå i mange år, og når der på et senere tidspunkt er brug for at foretage reparationsarbejde, er det vigtigt, at man ikke arbejder i blinde, fortæller Krøyebjerg og fortsætter:

- Hvis havnen i Maniitsoq mod forventning om 20 år skulle kræve reparation, er hele anlægsprocessen dokumenteret ned til mindste detalje. Skulle et stykke af havnekajen være sunket eller styrtet helt sammen til den tid, kan man med vores dokumentation identificere årsagen til og udbedre skaden. Det reducerer risikoen for, at man kommer til at famle i blinde.

Undervisning og rådgivning Ud over at skræddersy sine løsninger til bygherres specifikke entreprise tilbyder SITECH oplæring i systemet på virksomhedens akademi i Horsens, samt løbende teknisk support og rådgivning.

- Vi er ikke bare en teknologileverandør. Vi ser os selv som en partner, der følger projekterne fra start og helt ud i felten, slutter Jens Krøyebjerg.

Som underleverandør til KJ Greenland på havnen i Maniitsoq leverer SITECH avanceret 3D-maskinstyring, der sikrer præcision i gravearbejdet og detaljeret dokumentation.

Jens Krøyeberg er ansvarlig for SITECH’s projekter og kunder i Grønland og på Færøerne.

Fakta om SITECH

{ Trimple 3D-maskinstyring giver operatøren fuldt overblik under havet og i dybden.

{ SITECH er eksklusiv forhandler af Trimble-løsninger i Danmark.

{ Eksperter i 3D-løsninger til anlægsindustrien.

{ Hovedkontor i Horsens, 20 specialister og eget uddannelsesakademi.

{ Aktiv i hele Danmark samt i Grønland og på Færøerne.

MASKINSTYRING TIL NORDENS BYGGERI

Præcision på tværs af maskiner – og landskaber

Fra fjeld til kyst, fra infrastruktur til detailplanering – SITECH 3D maskinstyring giver dig fuld kontrol. Gravemaskiner, dozere, rendegravere, tromler og specialmaskiner – én løsning, mange muligheder.

Færre passeringer

Bedre data og dokumentation

Effektiv drift i al slags vejr

Mindre spild. Mere præcision. Klar til det næste job – uanset hvor i Norden.

Inspiration fra naturen får det bedste frem i islandsk betonbyggeri

Islands Betonforening har hædret Landsbankinns nye hovedkontor i Reykjavik med Årets Betonpris 2025.

Beton er et materiale med en markant historik - ikke blot i forhold til danske byggetraditioner, men også i forhold til byggeriet på Island. Således har Helgi Mar Hallgrímsson, der er partner og chef for kontor- og erhvervsdesign hos Nordic Office of Architecture, udtalt, at ’beton har været det primære byggemateriale for os islændinge i de seneste 100 år. Det har utallige muligheder, og i dette projekt har vi kunnet udnytte beton til fulde.’

Anledningen var overrækkelse af Årets Betonpris 2025, som uddeles af Islands Betonforening. Vinderprojektet blev Landsbankinns nye hovedkontor i Reykjavik, som er designet af C.F. Møller Architects og Nordic Office of Architecture i fællesskab. Prisen blev netop tildelt for den originale anvendelse af beton. Bygningen er designet

til at være mere end blot en bank. Den er i harmoni med byen og afspejler den rå skønhed og mangfoldighed i den islandske natur samt Reykjaviks bystruktur.

Inspireret af natur og tradition Designet er således inspireret af Islands vulkanske basaltklipper, opbygningen i horisontale lag samt indtrykket ved grotter og kløfter. Dette koncept strækker sig lige fra bygningens ydre til dens indre, hvor beton ligeledes spiller en central rolle. Islands Betonforening arbejder kontinuerligt på at fremhæve betonens betydning i miljøet, og betonprisen uddeles til projekter, der kombinerer original samt høj kvalitet i anvendelsen af beton i det byggede miljø.

- Beton afspejler den lokale byggetradition og sikrer en robust, jordskælvssikker

Anvendelsen af beton skinner igennem både inde og ude. Blandt andet på den måde at facadens struktur visuelt gentages inden for i det store atriumrum. Offentlige funktioner er placeret langs stueetagen og bygningens kant, hvilket aktiverer en ny gågade, der forbinder til den nærliggende Harpa Koncertsal og en populær byplads, der ofte anvendes til samlinger og festligheder.

struktur. Det muliggør endvidere fleksibilitet for fremtidige indretning, og da betonen støbes in-situ på stedet, giver det mulighed for forfinede detaljer, der sammen med træ og beplantning skaber et skulpturelt interiør, forklarer Klaus Toustrup og Jonas Toft Lehmann, der er partnere og arkitekter hos C.F. Møller Architects.

Foto: C.F. Møller
Af Henrik Malmgreen

Skal vi stå for jeres næste containerløsning?

S A L G , UD L E J NIN G & IN D R E TNIN G

Vi har mere end 40 års er faring indenfor udlejning og salg af containere

PRO-trans A /S er stiftet i 1982 og er 100% ejet af P. Raahauge Jensen A /S koncernen.

Vi har mere end 40 års er faring med containermoduler som omdrejningspunkt. PRO-trans A /S både køber, sælger og udlejer alle former for containere, pavilloner samt kontor- og sanitetsmoduler. Udover dette har vi specialiseret os i indretning af containere og kan med vores netværk af faste underleverandører samt egne håndværkere løse opgaver, hvor både kvalitet, logistik, økonomi og produktion går op i en højere enhed.

Vi lægger vægt på, at du som kunde får en god og professionel ser vice samt leverancer af den bedste kvalitet, til den aftalte tid og rigtige pris

Vi leverer containerløsninger overalt i Danmark, Grønland og på Færøerne. På vores hjemmeside under referencer

Hos PRO-trans A /S står vi altid klar til at hjælpe med et løsningsforslag samt et godt tilbud.

Med venlig hilsen

Finn Jul Direktør

Grønland sikrer sig til fremtidens voksende energibehov

Vandkraftværket i Buksefjorden forsynes med vand fra Motzfeldt Sø - Kangerluarsunnguap Tasersua - der er stemmet op med en forholdsvis lille dæmning med en højde på femten meter. Søen ligger i 600 meters højde og har en længde på 25 kilometer.

Vandkraftværket i Buksefjorden blev indviet i 1993 og ligger i bunden af en øde og afsides fjordarm. Det kan kun ses udefra i form af en beskeden portalbygning, men kostede ikke desto mindre godt en milliard danske kroner.

Netop nu har NunaGreen Construction Nuuk to store projekter i støbeskeen. Dels opførelse af en ny kraftstation ved vandkraftværket i Buksefjorden syd for Nuuk, dels et helt nyt vandkraftværk i Diskobugten syd for Qasigiannguit.

NunaGreen Construction Nuuk har nu taget det første konkrete skridt mod udvidelsen af vandkraftværket i Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat, også kendt som Buksefjorden. Ved licitationen den 4. april var der indkommet tilbud fra tre lokale entreprenører. Det bedste tilbud kom fra Greenland National Contractors (GNC), som skal udføre opgaven med at opgradere og forlænge den eksisterende arbejdsvej ind til det kommende projektområde.

Projektet, der var udbudt som hovedentreprise, omfatter en opgradering af 14 kilometer eksisterende vej samt en option på at forlænge vejen med yderligere cirka 8 kilometer. Arbejdet går i gang i den kommende anlægssæson og vil skabe aktivitet i den grønlandske bygge- og anlægsbranche allerede i år. Inuplan er udpeget som bygherrerådgiver og fører tilsyn med opgaven.

Den nye kraftstation vil blive forbundet med det eksisterende kraftværk via en cirka 37 kilometer lang transmissionslinje, der forbinder det nye vandkraftværk med det eksisterende anlæg. Her ses en visualisering af denne linjeføring.

- Vi er meget glade for, at det er en lokal entreprenør, der skal løfte denne vigtige opgave. Det viser, at den grønne omstilling skaber værdi lokalt, og samtidig er det en stor milepæl nu at komme i gang med selve arbejdet, siger Aviaaja Karlshøj Knudsen, der er administrerende direktør i NunaGreen.

Hovedprojekt er nu i udbud

Vejen er en forudsætning for det store hovedprojekt, altså udvidelsen af vandkraftværket i Buksefjorden, og udbudsprocessen

for denne totalentreprise er i fuld gang. Tre internationale konsortier er prækvalificeret og arbejder netop nu på at afgive tilbud. Det er forventningen, at hovedprojektet går i gang i 2026.

- Det er glædeligt, at vi sideløbende med den store udbudsproces kan få igangsat vejarbejdet. Det betyder, at vi kan udnytte næste anlægssæson optimalt og skabe momentum i projektet, siger Aviaaja Karlshøj Knudsen videre.

Vandkraftværket i Buksefjorden 48 kilometer syd for Nuuk er et af de få af slagsen, der er placeret inde i et fjeld. Selve turbineanlægget ligger 600 meter inde i fjeldet, og i forbindelse med anlægsarbejdet blev der sprængt hele 14 kilometer tunnel.

Masser af energi til fremtiden Udvidelsen af vandkraftværket i Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat omfatter opførelsen af en ny kraftstation ved søen Kangerluarsunnguup Tasia, der skal udstyres med nye turbiner med en samlet kapacitet på cirka 76,9 Megawatt og en 16 kilometer lang overføringstunnel, som skal forbinde de to søer Kangerluarsunnguup Tasia og Isortuarsuup Tasia samt sikre vandtilførsel til den nye kraftstation.

Den vil blive forbundet med det eksisterende kraftværk via en cirka 37 kilometer lang transmissionslinje, der forbinder det nye vandkraftværk med det eksisterende anlæg. Med denne udvidelse vil den samlede kapacitet næsten tredobles fra 45 Megawatt til i alt 121 Megawatt, hvilket vil sikre Nuuks forsyning af vedvarende energi de kommende mange årtier.

Projektet udbydes som en totalentreprise i en Best and Final Offer (BAFO) proces, hvor de prækvalificerede entreprenører får mulighed for at optimere deres endelige tilbud gennem en konkurrencepræget forhandlingsfase.

Anlægsarbejdet forventes at starte i 2026, og det nye vandkraftværk forventes at kunne tages i drift i 2032.

Også nyt kraftværk i Diskobugten I 2026 påbegynder NunaGreen Construction Nuuk endvidere opførelsen af et nyt 22 Megawatt vandkraftværk og tilhørende transmissionslinjer i Diskobugten, syd for Qasigiannguit. Dette projekt omfatter konstruktionen af tre turbingeneratorer samt etableringen af en overføringstunnel på mere end 6 kilometer, der forbinder to naturlige bjergsøer i området.

Fra vandkraftværket vil en transmissionslinje føre til en transformerstation nær

Arctic House - lavenergihuse i træ tilpasset det grønlandske klima

Fritids- og helårshuse med sjæl, stil og charme i sunde og bæredygtige materialer. Valgfri udvendig beklædning - Meget billig varmeforbrug.

At bygge er en tillidssag - Sananeq tatiginermik pilersitsisarpoq

Familien Panbo har siden 1960-erne leveret kvalitetshuse til det grønlandske folk. Det er jeres tryghed og garanti.

Christian Panbo A/S Egelund 5, DK-6200 Aabenraa Tel: +45 7462 6674 post@christianpanbo.com www.christianpanbo.gl

Qasigiannguit, og en anden linje vil forbinde til en transformerstation i Aasiaat. Der vil ikke blive bygget en dæmning som en del af projektet, og der vil blive gennemført en grundig miljøvurdering af Naternaq Ramsar området, som den anden transmissionslinje løber igennem. Dette for at sikre minimal påvirkning.

Dette vandkraftværk skal levere elektricitet og varme til husholdningerne i Qasigiannguit og den nærliggende by Aasiaat, og dette projekt forventes færdiggjort ved udgangen af 2029.

Salg Service Reservedele

Jørn Glad A/S er forhandler af LIEBHERR concrete technology, Putzmeister Mörtelmachinen, Mai International, Strobl, Sika og PFT Stor udlejningsafdeling med ovennævnte fabrikater

Jørn Glad A/S Høgemosevænget 13

DK-8380 Trige

Tel.: +45 86 23 04 66 www.gladas.dk

Nordens førende specifikationsplatform

NBS Nordic er et brugervenligt cloudbaseret værktøj som skaber struktur, overblik og sammenhæng i jeres projekt- og udbudsmateriale.

BIM-modeller

Beskrivelser

LCA-modul

Bygningsdelsjournal

5 gode grunde til at vælge NBS Nordic

Styr på bygningsdele

Klassifikationsstyring, keynote fil, data fra flere modeller

Beskrivelser uden copy and paste

Online dokument-editor, Molio beskrivelser, eget bibliotek

Sammenhængende tilbudslister

Data fra andre moduler, med/uden mængder, eksport til Excel

Tilbudslister

LCA beregninger – hurtigt og enkelt

Enkelt og brugervenligt LCA-modul direkte i platformen

Integrationer for dig der vil mere Revit, Dynamo, Sigma Estimates, Power BI

Opret dig gratis på: NBSnordic.dk

NBS Nordic Stationsparken 25, 2. sal 2600 Glostrup

Telefon: +45 8877 1770 hello@nbsnordic.dk www.nbsnordic.dk

Styrk din forretning på Grønland

Nu kan du også få information om offentlige udbud på Grønland

Interesseret i information om offentlige udbud på Grønland?

Nu kan du som rådgiver og entreprenør i byggebranchen få information om offentlige grønlandske udbud.

Vores erfarne researchere overvåger alle offentlige udbud på Grønland og indekserer dem, så du kan få information om de opgaver og projekter, der er relevante for netop din virksomhed.

Du får tilsendt en email med det enkelte udbud, så du kan reagere hurtigt, når interessante projekter udbydes.

→ Viden om offentlige udbud på Grønland

→ Besked hver gang der er udbud, der matcher dine interesser

→ De bedste forudsætninger for at bearbejde de offentlige kunder på Grønland

Byggefakta er Nordens førende data- og researchvirksomhed inden for byggebranchen.

Få en gratis demo

Kontakt os på 7025 3031

Bygger du Grønland?

Byggestenene til jeres næste byggeprojekt i Grønland er lagt. Gør som mange andre danske virksomheder og tag på et unikt byggeeventyr.

E ektiv planlægning af rejser og logistik til Grønland

Står I foran et byggeprojekt i Grønland – eller er I allerede i fuld gang? I 50 år har vi hos VR Travel specialiseret os i erhvervs- og grupperejser til Grønland. Vi håndterer alt fra flyrejser og overnatning til logistik og lokal transport, så I kan fokusere fuldt ud på jeres kerneopgaver.

Et byggeboom i betagende omgivelser Grønland oplever i disse år markant vækst i byggeriet – med projekter i alle størrelser og brancher. Den imponerende natur og unikke kultur tiltrækker i stigende grad danske entreprenører, arkitekter, ingeniører og leverandører, som vil være en del af denne spændende udvikling.

Ny rute skaber nye muligheder

Den nye direkte rute mellem København og Nuuk har åbnet nye mulighederne for den danske byggebranche.

Grønland kan logistisk set være udfordrende at rejse rundt i, men vores eksperter hjælper jer trygt til selv de mest afsidesliggende steder.

Teambuilding i naturens storhed Grønland tilbyder også helt særlige rammer for teambuilding. Kombinér arbejdet med uforglemmelige oplevelser i det fri –f.eks. vandring i storslået natur, isklatring eller en traditionsrig hundeslædetur. Det styrker både sammenholdet og giver jer minder for livet.

Kontakt VR Travel og få en professionel rejsepartner med i projektet

Med kontor både i Danmark og Nuuk tilbyder vi værdifuld indsigt og tilgængelig support – før, under og efter jeres rejse.

+45 7642 9999 / business@vr-travel.com

+299 322899 / info@vejle-rejser.gl

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.