Ny lufthavn i Ilulissat er hidtil største enkeltprojekt for KJ Greenland

KJ Greenland har tidligere været entreprenør på det nye Isfjordscenter i Ilulissat. Nu er man i fuld gang med at opføre i alt 9.000 kvm. bygninger i byens nye lufthavn, hvor man som totalentreprenør også har ansvaret for hele projekteringen.

Af Henrik Malmgreen

Netop nu er en helt ny lufthavn ved at tage form i Ilulissat, og for KJ Greenland, der står for arbejdet på bygningsarealer samt vejforplads, er der tale om det hidtil største enkeltprojekt, man har taget ansvaret for. Der er tale om en totalentreprise, hvilket betyder, at man ligeledes har ansvaret for projektering og dermed rettidighed i forhold til udførelsen. To lokale firmaer er involveret i entreprisen, idet Arssarnerit står for el-entreprisen, mens VVS & El Firmaet i Ilulissat står for VVS-entreprisen.

- Det er to firmaer, som vi har mange års gode erfaringer sammen med, og det er to firmaer, der nøje kender de lokale forhold, hvorunder vi arbejder. Samtidig har vi en medarbejderstab med samme gode lokalkendskab, hvilket er alfa og omega, når man arbejder på Grønland. Det er nemlig meget anderledes end at arbejde i Danmark, både når det gælder logistik og materialevalg, forklarer Bjarke Fuglsang Cortes, der er projektleder på lufthavnsbyggeriet.

Projektet spænder over to år KJ Greenland blev etableret i 2011 og har siden beskæftiget sig bredt med projekter i Diskobugten. Projekter, der spænder lige fra boligbyggeri til vejprojekter, havneprojekter og infrastrukturprojekter, som opførelsen af den nye lufthavn er et godt eksempel på. Der er tale om en markant opgradering af den eksisterende lufthavn, hvilket betyder, at den får international standard, idet startog landingsbanen udvides fra 900 meter til godt 2 km.

- Vi påbegyndte vores arbejde i juni 2022 og skal være færdige til juni 2024, hvor en terminal på 5.000 kvm., en servicebygning på 3.000 kvm. samt generatorbygning og kontroltårn skal stå færdig. I alt er der tale om et byggeri på cirka 9.000 kvm., forklarer Bjarke Fuglsang Cortes videre. Det er hans klare forventning, at byggeriet afleveres rettidigt og i den aftalte kvalitet, hvilket ekspertisen fra den lokale arbejdskraft i høj grad er med til at sikre.

Lokalkendskab er guld værd

KJ Greenland har tidligere stået for opførelsen af Isfjordscenteret i Ilulissat, og erfaringerne fra samarbejdet med såvel lokale håndværkerfirmaer som danske firmaer, der kender til det at arbejde i Grønland, har man taget med på projektet med den nye lufthavn. Det er guld værd for de byggeledere, der måske for første gang skal agere på

Grønland. De er ganske enkelt afhængige af et godt håndværkerteam, som kender konditionerne og selv kan tage initiativ, når det er nødvendigt.

- Der en periode på 2 til 4 måneder, hvor det er svært at få materialer til Grønland med skib, og mange materialer opfører sig meget anderledes på Grønland, hvor der inden for et døgn kan opleves udvendige temperaturforskelle på op til 70 grader på overfladen af eksempelvis en tagkonstruktion. Betonstøbning i minus 30 graders frost er heller ikke uden udfordringer, og derfor er det nødvendigt med lokal arbejdskraft, der kan sikre problemfri afvikling af et byggeprojekt, slutter Bjarke Fuglsang Cortes.

Terminalbygningen i den nye internationale lufthavn i Ilulissat er tegnet af Arkitekt Andersen & Sigurdsen i København samt det islandske ingeniørfirma VERKIS. Servicebygning, AFIS Tårn og Generatorbygning er tegnet af arkitekt Peter Poulsen i København samt ingeniør Torben Melgaard fra Randers. Bjarke Fuglsang Cortes fra KJ Greenland føjer i øvrigt til, at man altid mangler tømrere, murere, betonfolk, byggeledere med håndværksbaggrund samt praktikanter fra byggefagene.

Nu skal der for alvor bygges bæredygtigt i Grønland

Bæredygtighedstanken vinder i stadig højere grad indpas i den grønlandske byggebranche. Det dokumenterede en velbesøgt konference, der blev holdt i starten af 2023, hvor hele branchen var bredt repræsenteret.

Af Henrik Malmgreen ANNONCE

IDanmark er det i dag mere reglen end undtagelsen, at der bygges bæredygtigt, og det er en udvikling, som skærpede myndighedskrav er med til at understøtte.

Selv om interessen for det bæredygtige byggeri er i vækst i Grønland, er forholdene imidlertid anderledes her, og selv om man udmærket kender til certificeringsordninger som f.eks. DGNB, der er den mest anvendte i byggebranchen, er den ikke implementeret.

Det kan der ifølge Inooraq Brandt, administrerende direktør i Rambøll Grønland være flere årsager til. Ved årsskiftet trådte nye krav til LCA-beregninger (Life Cycle Assesment) i kraft i Danmark, og de er nu implementeret i Bygningsreglementet.

Rambøll Grønland har været involveret i Isjordscenteret i Ilulissat. Husets skelet består af over 50 individuelt udformede stålrammer, som hver især vejer omkring 8 tons. Realdania, Grønlands Selvstyre og Avanaata Kommunia er bidragsydere på projektet.

Det gældende Bygningsreglement i Grønland er imidlertid senest opdateret i 2006, så rent lovgivningsmæssigt halter Grønland efter Danmark samtidig med, at bygherretraditionerne er anderledes.

Skal nu finde det fælles sprog - Vi har været vant til en økonomi, der er bundet meget op omkring offentlige kasser. Vi kan naturligvis ikke undgå at blive påvirket af udviklingen, men historisk set er pengene til nybyggeri kommet fra en kommunekasse eller landskassen. De offentlige bygherrer har derfor ikke skullet forholde sig til udefra kommende krav om bæredygtighedsdokumentation, siger Inooraq Brandt, der dog glæder sig over, at bæredygtighedstankerne spirer sundt og godt i Grønland.

For at blive i terminologien blev Rom som bekendt ikke bygget på én dag, så i Grønland er rejsen mod en bæredygtig byggebranche først begyndt. Ifølge Inooraq Brandt står man i den situation, at man nu skal have defineret det fælles sprog, der skal være med til at samle branchen omkring den endelige målsætning, som skal være at tænke bæredygtighed ind i såvel processer som materialestrategier.

DGNB er på vej til Grønland

- Når jeg siger fælles sprog, tænker jeg blandt andet på DGNB-certificeringsordningen, som vi ikke arbejder med i Grønland. Jeg har dog kendskab til et kommunalt udviklingsselskab, hvor man har lavet en lokal tilpasning, hvilket giver indledende erfaringer i en grønlandsk kontekst, siger Inooraq Brandt, som ligeledes sporer grøde for certificeringsordningen i det grønlandske Selvstyre, hvor man har en ny udgave af bygningsreglementet i høring.

- Det er for tidligt at sige noget om indholdet, men mon ikke det træder i kraft i løbet af 2023. Når det gælder udbredelsen af DGNBcertificeringsordningen, skal den under alle omstændigheder modificeres og tilpasses grønlandske forhold, men det er den jo også blevet i Danmark, hvor man heller ikke blot har kopieret den originale tyske tekst, uddyber Inooraq Brandt. Der findes flere ordninger på markedet, men han synes om DGNB-ordningens vægtning af miljømæssige, sociale og økonomiske forhold.

Til gavn for hele branchen

Desuden er han og Rambøll Grønland gennem en arbejdsgruppe med DTU, GrønlandsBanken og repræsentanter fra den grønlandske byggebranche i tæt kontakt med Rådet for Bæredygtigt Byggeri i København, det tidligere Green Building Council Denmark, der i Danmark administrerer den tyske DGNB-certificeringsordning. DGNB står for Deutsche Gesellschaft für

Det er ikke kun, når det gælder nybyggeri, at man begynder at tænke mere og mere bæredygtigt i Grønland. Således er Rambøll Grønland sammen med Avannaa Development A/S involveret i et spændende projekt i Ilulissat, hvor man skal i gang med at renovere almene boliger. For blot få år siden, ville de formentlig blot være blevet revet ned. Den udvikling glæder Inooraq Brandt, der også ser det som en mulighed for at give et ældre byggeri et nyt udtryk, men samtidig bevarer ekkoet fra en anden tid.

Nachhaltiges Bauen og er en frivillig certificeringsordning inden for bæredygtigt byggeri. Den bygger på en helhedsorienteret forståelse af bæredygtighed.

- I Rambøll medvirker vi gerne til at definere rammerne for en meningsfuld certificeringsordning i en grønlandsk kontekst. Det er ikke gjort med et snuptag, men vil strække sig over det kommende års tid. Vi har både lokalt kendskab og kan trække på erfaringer fra andre geografier. På den måde er vores position unik, og det synes jeg forpligter, så de kræfter vi kaster ind i arbejdet, kan blive til gavn for hele branchen, siger Inooraq Brandt.

Miljø er er en god forretning man ved at bygge bæredygtigt får en bedre business case, og det lytter vi meget til i Grønland. Det er med til at flytte fokus fra myten om, at det er dyrere at bygge bæredygtigt til det faktum, at man som bygherre skaber sig en bedre investering, forklarer Inooraq Brandt.

Vil påvirke pengestrømmene Hvor hurtigt arbejdet med at bygge bæredygtigt kommer til at gå, kan naturligvis være svært at spå om, men der er tendenser i tiden, som uden tvivl kommer til at påvirke byggeriet i Grønland.

- Vi har både det lokale kendskab og kan trække på erfaringer fra andre geografier. På den måde er vores position unik, og det synes jeg forpligter, så de kræfter vi kaster ind i arbejdet, kan blive til gavn for hele vores branche, siger Inooraq Brandt.

I januar måned var Rambøll Grønland, som del af ovennævnte arbejdsgruppe, medarrangør af en konference, der netop havde fokus på, hvorledes man for alvor kan få gang i det bæredygtige byggeri. Den samlede fulde huse, og Inooraq Brandt kunne glæde sig over, at byggebranchen var bredt repræsenteret. Også fra entreprenørbranchen, der gav udtryk for at en bæredygtighedscertificering kan være et redskab, der skaber merværdi i produktionen.

- På konferencen var der blandt andet et indlæg af NREP, der som professionel bygherre fortalte om deres erfaringer med bæredygtigt byggeri. Konklusionen var, at

Blandt andet gennem den nye EU-taksonomi, der stiller ganske store krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering. Krav som set med investorøjne helt sikkert også kommer til at påvirke pengestrømmene i byggeriet.

- På konferencen i februar deltog også GrønlandsBanken, der netop orienterede om disse forhold. Om end at de ikke er gældende for Grønland som sådan, medfører de helt sikkert betydning i form af den finansiering, som f.eks. internationale investorer og bygherrer vil kunne opnå - eller måske rettere ikke vil kunne opnå, hvis ikke der bygges bæredygtigt, slutter Inooraq Brandt, der ser frem mod et åbent og konstruktivt samarbejde i den grønlandske byggebranche i bæredygtighedens navn.

Jeg har længe drømt om at slå mig ned og arbejde i Grønland

Frederikke Husum pakkede for halvandet år siden hele sit liv i Odense ned. Siden da har hun boet i Nuuk og arbejdet som projektleder for entreprenørvirksomheden Emj-Atcon.

Siden 33-årige Frederikke Husum var ung, har Grønland spøgt i hendes bevidsthed. I dag er hun projektleder hos entreprenørvirksomheden Emj-Atcon med base i Nuuk. Hun elsker det smukke land, hvor fjeldet og fjorden er en del af den travle hverdag.

For halvandet år siden pakkede Frederikke Husum sit liv i Odense ned og sendte en container i retning af Grønland. Hun havde det ellers godt i det fynske, men som en sang, du har fået på hjernen, hjemsøgte tanken om et liv i Grønland hende igen og igen.

- Jeg havde og har stadig mange venner og bekendte der har rejst og boet i Grønland. Og så er jeg glad for både eventyr og storslået natur. Problemet var bare, at der ikke rigtig var nogle jobs i Grønland, der matchede en designingeniør som mig, fortæller Frederikke Husum.

Men hun tog chancen og søgte arbejde hos den Nuukbaserede entreprenørvirksomhed Emj-Atcon.

- Jeg vidste ingenting om byggebranchen, men jeg tænkte, at de måske kunne få gavn af mine kompetencer som projektleder.

Budt velkommen af nordlyset

Den eneste ejendel Frederikke Husum efterlod i Danmark, var hendes racercykel.

For følelsen af, at der ikke bare var tale om et midlertidigt ryk til et fremmed land, betød meget for hende.

- Jeg ville gøre det 100 procent. Jeg ville slå mig ned i Grønland. Jeg husker stadig den første aften i min lejlighed i Nuuk. Jeg sad på altanen med en veninde. Fjorden var klædt i nordlys. Det var en vild fornemmelse.

Frederikke Husum er også blevet meget glad for selve Nuuk.

- Det er en skøn by med gode cafeer og spisesteder, masser af liv, idrætsforeninger og hyggelig stemning.

Et skønt folkefærd Mødet med Emj-Atcon og byggebranchen har været en stejl læringskurve for den unge designingeniør.

- Jeg har skullet lære meget nyt, men jeg er ved at komme efter det. Alle har været hjælpsomme, og jeg oplever stor gæstfrihed og åbenhed fra et dejlig lattermildt folkefærd.

Hos Emj-Atcon har Frederikke Husum ansvar for, at hendes byggeprojekter overholder tidsplanen, at håndværkerne har de materialer, de skal bruge, samt ikke mindst at koordinere alle facetter af byggerierne.

- Jeg arbejder meget, men med fede projekter og gode folk. Og når jeg så har fri, har jeg både fjeldet og fjorden lige uden for min dør. Jeg elsker den grønlandske natur, og i weekenden står det ofte på vandreture, fisketure eller overnatning i telt.

Man hjælper hinanden i Grønland Ud over den storslåede natur og det spændende job hos Emj-Atcon, er Frederikke Husum betaget af det sammenhold, hun oplever i Grønland.

- Man kerer sig om hinanden. Hvis vi for eksempel akut står og mangler nogle byggematerialer, så kan vi altid ringe til vores konkurrenter for at få hjælp. Jeg oplever det også, når jeg har fri; der er en helt særlig mentalitet, en naturgiven hjælpsomhed, som handler om at passe godt på hinanden.