Klima - uge 9 2025

Uge 9 - 2025

KLIMA

Danmark trues alvorligt af vand fra alle sider

Kortsigtet klimasikring har ikke gang på jorden. Desuden gælder det om at planlægge med vandet - ikke imod det. Sådan lyder en af konklusionerne i en rapport fra Realdania. Læs mere side 34

Dagens Byggeri

Stationsparken 25, 2. sal 2600 Glostrup +45 44 45 60 00

Redaktion

Henrik Malmgreen Jacob Egevang redaktion@dagensbyggeri.dk

Salg

Head of Media Group

Christian Tegner +45 33 26 07 61 cgt@byggefakta.dk

Sales Manager

Mikkel Saabye +45 23 80 85 01 mikkel.saabye@byggefakta.dk

Key Account Manager

Adam Berg +45 22 10 52 72 adam.berg@byggefakta.dk

Key Account Manager Lars Heilmann +45 35 25 05 18 lars.heilmann@byggefakta.dk

Mareridtet der truer med at blive til virkelighed

Itv-serien ’Familier som vores’, skabt og instrueret af Thomas Vinterberg, berettes om et scenarie, hvor klimaforandringerne er så fremskredne og vandstanden steget så meget, at Danmark må evakueres, og landet lukkes ned. Bevares, det er fiktion, men at klimaforandringerne i et eller andet omfang er endog særdeles nærværende, er der ikke nogen tvivl om.

Vi kan håbe på, at scenariet fra tv-serien aldrig bliver aktuelt, men én ting er sikker - vi er nødt til at tage advarslerne alvorligt. Advarsler, der kommer både i form af mere vand fra oven, stigende grundvand nede fra og stigende havvand. For det påvirker meget håndfast både det eksisterende byggeri og det byggeri, der kommer til at tegne den fremtidige udvikling i samfundet.

Alene i Hovedstadsområdet investerer forsyningsselskabet over en periode på 10 år mellem 30 og 40 milliarder kroner i en infrastruktur, der skal være med til at beskytte mod skybrud, og en analyse fra DTU viser, at hvis vi bare lader stå til, vil klimaforandringerne koste mere end 400 milliarder kroner i tabte værdier over de næste 100 år.

Der er altså al mulig god grund til at tage dem seriøst. Derfor har eksempelvis Rambøll og Tryg indgået et helt unikt partnerskab, der skal være med til at sikre erhvervskunderne mod den risiko, som klimaudfordringerne udgør og rundt omkring i de danske byer er klimasikring for alvor kommet på dagsordenen. Det og meget mere kan du læse om i denne udgave af magasinet Klima.

Rigtig god fornøjelse med læsningen.

De bedste hilsner

Hele teamet i Dagens Byggeri

Key Account Manager

Jesper Milandt +45 33 27 91 34 jesper.milandt@dagensbyggeri.dk

Produktion Produktionsansvarlig Inge Søberg Vinther inge.soeberg.vinther@byggefakta.dk

Layout og opsætning

Thomas Kyed - KyedDesign kyeddesign.dk

Tryk: Toptryk Grafisk Distribution: DAO og PostNord

Tryksag 5041 0826

Magasinet Klima Klimaforandringerne er blevet et uomtvisteligt faktum i vores hverdag. Et faktum både myndigheder, lovgivere og ikke mindst byggebranchen er nødt til at forholde sig til og et faktum, der får markant betydning for byudvikling og byplanlægning de kommende år. Det er nødvendigt at sikre såvel eksisterende byggeri som nybyggeri og ikke mindst vores infrastruktur.

Forsidefoto: Steffen Stamp Side 2 fotos: Steffen Stamp og Niels Meilvang 2 / Dagens Byggeri - Klima /

Ansøgninger Kommunale fællesprojekter Natur- og miljøvurdering Sagsbehandling Byggeherrerådgivning S

NH Towage råder i dag over fem slæbebåde samt to store pramme, hvor den ene er 70 x 20 meter, og den anden er 50 x 18 meter. Man servicerer kunder i både ind- og udland og er altid frisk på at prøve kræfter med nye typer af opgaver. Foto: NH Towage

Store ting flyttes bedst ad søvejen

NH Towage i Svendborg har specialiseret sig i at flytte store tonnager, der ikke ville kunne lade sig gøre på landevejen.

Især det sydlige Danmark, blandt andet det sydfynske øhav, blev grumme ramt, da storm og oversvømmelser hærgede i efteråret. Det mærkede man heldigvis ikke så meget til hos firmaet NH Towage i Svendborg, hvor indehaveren Niels Ove Henriksen har udvist rettidig omhu ved at sikre sit domicil. Således er firmaets hovedsæde i stand til at klare halvanden meter højvande, uden at nogen af medarbejderne får våde fødder.

Ejendommen ligger på havnen i Svendborg, hvor den i forvejen er placeret højt, men derfor er der jo ikke nogen grund til at tage chancer i en tid, hvor vejret bestemt ikke opfører sig, som det plejer. De ændrede vejrforhold påvirker ligeledes vores infrastruktur, hvilket betyder, at det ofte giver god mening at transportere især store laster ad søvejen i stedet for ad landevejen. Samtidig er det ligeledes mere miljøvenligt, da der kan transporteres større tonnager ad gangen.

Ekspert i at flytte store ting

NH Towage er eksperter i at flytte ikke bare store ting, men rigtig store ting. F.eks. sådan noget som vindmøllevinger, der jo i hvert fald i visse egne af landet er ved at blive lidt af en infrastrukturel udfordring, dels fordi de belaster vejnettet i ekstrem grad, dels fordi der efterhånden kommer en del klager fra de borgere, der bor langs de ruter, hvor vingerne transporteres. Men NH Towages forretning spænder over mere end som så.

- Vi har f.eks. også transporteret materialer til en række forskellige kystsikringsprojekter samt infrastrukturprojekter, blandt andre Storebæltsforbindelsen, hvor opgaven har været at transportere granit fra både Norge og Sverige, fortæller Niels Ove Henriksen, der understreger, at virksomheden er frisk på stort set alle typer af opgaver.

Dækker store dele af verden NH Towage råder i dag over fem slæbebåde samt to store pramme, hvor den ene er 70 x 20 meter, og den anden er 50 x 18 meter begge med aftagelige støtteben, og opererer også internationalt lige fra Grønland i nord til Brasilien i syd, hvilket vil sige stort set hele Atlanterhavet.

Virksomheden blev stiftet af Niels Ove Henriksens far tilbage i 1977 som Svendborg

Bugser og har dermed mere end 40 års historie at kigge tilbage på. Når man i dag taler med kunder i udlandet, er det en kende mere mundret at sige NT Towage end Svendborg Bugser.

- Vores kundemasse spænder meget bredt, og vi har rigtig mange alsidige opgaver, hvad enten, der er tale om transport, eller vi f.eks. skal hjælpe til i forbindelse med konstruktionsopgaver til søs, f.eks. etablering af infrastrukturprojekter såsom havne og broer eller sådan noget som vindmølleparker, forklarer Niels Ove Henriksen, hvis virksomhed har 24-timers vagtservice, og derfor kan opleve at blive kaldt ud til nye og spændende opgaver på alle tider af døgnet.

veys in connection with pre-planning of offshore windmill parks as well as bridge projects. The smaller tugs in the fleet with low draft, crane and space for survey equipment and accommodation for the technician are very suitable for these types of jobs both locally and abroad. Latest jobs are among others survey for the new Fehmarn Bridge as well as pre-surveys for locations for offshore windmill parks in the Baltic Sea.

pipe laying projects in Yara Sea and towage and to Novy Port in Northern Russia. the polar circle around the year requires knowledge and familiarization with the weather situations occurring during the

Med service og fleksibilitet

The family-owned firm have also worked some of the biggest and most challenging struction projects such as the Great Belt connecting the islands of Zealand and 16 km bridge from Denmark to Sweden cently the Crown Princess Mary Bridge ing important infrastructure north of gen. But also working outside Denmark part of the business with large scale projects Germany, United Kingdom and as far Yara Sea, Northern Russia where the tugs with installation of a gas pipeline.

- finder vi en løsning som passer til dit projekt

Strong traditional values

• Bugsering

• Havneudvidelse

• Sværgodstransport

Working abroad is a big part of the business. The service area of the tugs is mostly Europe however the company have also performed many towages crossing the polar circle including trips to Canada, Greenland, Svalbard and as far as both

• Passagertransport

NH Towage upholds traditional Danish such as delivering on time and at the and with a great success. Mr. Henriksen, a master mariner himself, explains “We determined to innovate when required can change or adapt quickly to any situation needed”

• Udlejning af mandskab

As well as bridges, NH Towage also works assembly of wind turbines, piers, jetties, harbour extensions. Other services they

Frederiksø 8 · DK-5700 Svendborg

Phone: +45 6222 2911

E-mail: info@nhtowage.dk www.nhtowage.dk

Stænderpladsen udformes som et samlingspunkt, der afspejler den historiske funktion. Samtidig skabes indbydende overgange, der binder området sammen og fremhæver kvarterets unikke sanseindtryk og kulturelle lag. Her ses Stænderpladsen fra Sognegårdens facade.

Visualisering: Marianne Levinsen Landskab/ KVANT

Klimasikring indgår som en del af Viborgs centrale byfornyelse

Viborg Domkirkekvarter skal have et helt nyt udtryk, der skal være med til at skabe langt større sammenhæng i området. Klimasikring indgår som en helt naturlig del af projektet.

Helhedsplanen for Viborg Domkirkekvarter tog ikke sit afsæt i klimasikring, men de senere års øgede opmærksomhed på vejrforandringer har også fundet vej til projektet, der ligger i et af Danmarks måske mest ikoniske områder. Klimasikringsprojekt indgår derfor som en meget central del af det ambitiøse projekt. Helhedsplanen skal styrke sammenhængen og forløbet mellem områdets forskellige pladser, rum, museer og historiske bygninger. Viborg Kommune udbød opgaven i en projektkonkurrence, og i sommeren 2024 offentliggjorde man, at vinderen blev den københavnske tegnestue Marianne Levinsen Landskab.

Domkirkekvarteret er Viborgs hjerte og kulturelle mødested, så vinderforslaget fletter den tunge, historiske ballast sammen med et nutidigt, levende, socialt og dynamisk rum. Marianne Levinsen Landskab skal løse opgaven sammen med en række samarbejdspartnere, blandt andre Wissenberg A/S Rådgivende ingeniører, der som underrådgiver har fået ansvaret for klimasikringen af området.

Klimasikring på dagsordenen

Ifølge Mikas Schmidt Christensen, der er

partner i Wissenberg og leder af afdelingen for Klimatilpasning og Byrum, er netop klimatilpasning virkelig kommet på dagsordenen hos såvel landets kommuner som almene og private bygherrer.

- For blot 5 eller 10 år siden var det os, der måtte presse på for at få bygherre til også at tænke i klimasikring. I dag er det meget anderledes, og især landets kommuner har virkelig været fremme i skoene. I dag kan vi næsten ikke sætte spaden i jorden uden, at der også tænkes klimasikring. Nu indtænker

Omdannelsen af Stænderpladsen er en del af en større vision for domkirkekvarteret i Viborg. Kvarteret får også et nyt Viborg Museum, et velkomstcenter for hele Hærvejen, flere og større udstillingsrum for Skovgaard Museet og aktivitetsmuligheder for Unesco Creative Space i Viborgs gamle rådhus. Foto: Viborg Kommune

Her et kig fra Nytorv Gyde mod Gammeltorv. Flere forretninger i området vil skabe mere liv og mere kultur i et sammenhængende område. Desuden ligger der flere museer og attraktioner, som i dag er udfordret rent tilgængelighedsmæssigt.

Visualisering: Marianne Levinsen Landskab/ KVANT

En ny helhedsplan for Viborg Domkirkekvarter skal styrke forbindelsen mellem kvarterets pladser, rum, museer og historiske bygninger. Fokus er på at levendegøre områdets kulturarv og historie.

Visualisering: Marianne Levinsen Landskab/ KVANT

kommunerne således klimasikring i deres spildevandsplaner, og resultatet smitter af på de lokalplaner, der udarbejdes for et område, forklarer Mikas Schmidt Christensen.

Et gennemført og flot projekt Det betyder i sagens natur, at klimasikring helt naturligt indgår i stort set enhver byggeproces, næsten uanset hvem, der er bygherre. Således også i Viborg, hvor det altså er kommunen, der står som bygherre i forbindelse med gennemførelse af projektet for domkirkekvarteret. Her kommer kloakeringen til at hænge uløseligt sammen med klimasikringen, som blandt andet handler om, at overfladevandet skal ledes væk på en fornuftig måde.

- Jeg synes, der er tale om et gennemført samt flot projekt, og vi har et meget fint samarbejde med Marianne Levinsen Landskab, der har det overordnede ansvar. Blandt andet synes jeg, at i dette projekt hænger regnvandsløsningen rigtig godt sammen med den overordnede landskabsløsning. Blandt andet fordi en del regnvand opsamles, forsinkes og genanvendes i områdets springvand, forklarer Mikas Schmidt Christensen.

Stænderpladsen med visualisering af vandelement. Udover en bevilling fra A.P. Møller Fonden på 47 millioner bidrager Viborg Kommune også med finansiering på projektet i domkirkekvarteret. Visualisering: Marianne Levinsen Landskab/ KVANT

Bispestien med trinbræt som markør for overgangen til domkirkekvarteret. Der skal ske en omdannelse af et historisk præget byrum, som i dag er præget af megen parkering og trafik samt turisme.

Visualisering: Marianne Levinsen Landskab/ KVANT

Skal formidle områdets historie

Wissenberg er i fuld gang med projekteringen og har netop afleveret dispositionsforslaget, som nu gennemgås af kommunen. I løbet af foråret skal det egentlige projektforslag afleveres. Projektet støttes med 47 millioner kroner af A.P. Møller Fonden, og bevillingen er øremærket flere sammenhængende delprojekter, der omfatter Stænderpladsen, Hans Tausens Minde, Bispestien, Margretheplænen, Gammeltorv og Gråbrødre Kirkestræde.

Det er tanken, at anlægsarbejdet sættes i gang i foråret 2026, og det vil formentlig komme til at løbe frem mod 2028. Det største delprojekt bliver opgraderingen af Stænderpladsen, der med sin centrale placering har potentiale til at blive et grønt ankomst- og samlingssted for domkirkekvarteret. Ambitionen er, at der her skabes et grønt byområde, der samtidig formidler stedets historie om magt og demokrati gennem virtuelle og fysiske virkemidler.

Projektets detaljer

Projektet omfatter en ny helhedsplan for Viborg Domkirkekvarter med fokus på at styrke landskabets og byrummenes sammenhæng mellem domkirken, museerne og kulturinstitutionerne.

Projektet omfatter trafik, tilgængelighed, belægning og beplantning, inventar og belysning samt formidling af Danmarkshistorien.

Bygherre: Viborg Kommune.

Udførelsesperiode: Under udarbejdelse.

Omfang: 20.590 kvadratmeter.

Totalrådgiver: Marianne Levinsen Landskab ApS.

Underrådgivere: Wissenberg, Jesper Kongshaug.

Konsulenter: Christine Waage (bevaringsværdier og restaureringsholdninger vedrørende landskab), Lundgaard & Tranberg A/S (bevaringsværdier og transformation i forbindelse med bygninger)

Marianne Levinsen Landskab: Idé- og designansvarlig for byrum, landskabsarkitektrådgivning, projekteringsansvarlig og fagtilsyn.

Jordoptimering er det nye sort, men det kræver valide data

HLM Landmåling er med sine 110 medarbejdere en af landets største virksomheder inden for teknisk landmåling. På store byggepladser er der både grus og tid at spare med datadrevet jordoptimering.

Alle bygherrer kender til udfordringen med jordhåndtering, når der bygges. Det er dyrt at bortskaffe jord, der er en masse lovgivning, og det er bekosteligt at anskaffe f. eks. grus og skærver. HLM Landmåling tilbyder datadrevet, teknisk landmåling, der kvalificerer jordoptimeringen på byggepladsen.

Ifølge Mads Koch Haue, der er markedschef hos HLM Landmåling, vil bygherre med såkaldte LiDAR scanninger af terrænet få så detaljerede data, at det både kan mærkes på byggeøkonomien og på CO2-regnskabet.

- LiDAR-scanning er en avanceret form for laserscanning, der gør det muligt at få meget præcis opmåling af store og komplekse områder. Vi sender LiDAR i luften med droner og scanner på kort tid store områder, forklarer markedschefen.

3D-model af terrænet

Når dronen med LiDAR-scanneren er landet på byggepladsen igen, kan HLM Landmåling levere nøjagtige 3D-modeller af terræn og

landskaber. LiDAR ser igennem beplantning og høje træer, så resultatet er et meget troværdigt billede af de faktiske forhold. I mangel af bedre anvendte man tidligere luftfotos taget fra fly. Disse optagelser hjalp bygherre lidt på vej, men datakvaliteten var tvivlsom og eliminerede ifølge Mads Koch Haue ikke de mange, dyre overraskelser undervejs i byggeprocessen.

- Med vores højteknologiske droner er det billigt i forhold til at sende et fly i luften. Men vi kan også komme meget tættere på, og med den radar- og laserteknologi, vi scanner med, kan vi levere meget nøjagtige data.

Valide terrændata

Med LiDAR-scanningen kan man bestemme terrænets masse og trække højt græs, buske og træer fra. Dermed får man korrekte terrænkoter, frem for irrelevant information om trætoppenes højde.

- Vi skyder laserstråler ned over byggepladsen og kombinerer de data, vi får tilbage, med radarbilleder. Det giver en nøjagtighed i

scanningen på plus-minus to til tre centimeter. Førhen kunne luftfotos og GPS-optagelser kun levere med en halv til to meters margin. Så LiDAR er bestemt en game changer, som vi efterhånden har tilbudt kunderne i halvandet år, fortæller Mads Koch Haue, der er landmåler af uddannelse og tidligere har virket som entreprenør.

Han påpeger videre vigtigheden af, at den tekniske landmåling gennemføres tidligt i anlægsprocessen.

Dronestyret

Georadarmåling af byggepladsen

HLM Landmåling tilbyder også avanceret georadarmåling af byggepladsen, før bygherre kører gravemaskinerne i stilling. Vished om forholdene under jorden på byggepladsen hjælper til at forebygge ressourcekrævende forsinkelser i byggeriet.

Når der er usikkerhed om placeringen af nedgravede objekter, er måling med georadar en effektiv metode til præcis kortlægning af forhold under jord, beton, sten og andre overflader. Teknologien reducerer usikkerheden og giver et klart overblik, hvilket hjælper med til at undgå unødvendigt gravearbejde og i værste fald omkostningstunge skader eller forsinkelser.

- Jo før vi kommer med i processen, jo bedre økonomi giver det bygherre. Det er i sagens natur godt at være på forkant og danne sig et komplet billede af det terræn, man skal bygge på. Viden forebygger de fleste overraskelser og kan dermed bidrage til positivt til anlægsøkonomien.

Jordoptimering er det nye sort Med valide terrændata kan bygherre planlægge jordoptimeringen på et kvalificeret grundlag, eventuelt i samarbejde med HLM Landmåling. Virksomheden bistår bygherre i at lægge planer for fordeling og genbrug af den eksisterende materialemasse. Det

HLM Landmålings målfaste 3D-terrænmodel kan integreres med data og tegninger af byggeriet, så man kan se samspillet mellem terræn og de projekterede bygninger.

Georadarscanning er en præcis og effektiv metode, der bidrager til strømlinet byggestyring. Radaren identificerer usynlige gasledninger, skjulte fundamenter, nedgravede olietanke, kabler, hulrum etc. og skaber således betingelserne for et bedre flow i byggeriet.

- Det minimerer bygherres omkostninger, at byggeprocessen om man så må sige starter rigtigt. Men det boner også ud på DGNB-dokumentationen, at man med georadarmålinger kan bygge på et fuldt oplyst grundlag, fortæller Mads Koch Haue, der er markedschef hos HLM Landmåling A/S.

minimerer ikke bare udgifterne til anskaffelse af f.eks. grus og skærver; det bidrager også til DGNB-regnskabet, idet behovet for klimabelastende nyanskaffelse og omfattende materialekørsel reduceres.

- Vi skal naturligvis være bevidste om, hvordan vi anvender materialerne. Jo mere vi optimerer og genanvender den eksisterende jord på en byggeplads, jo mere reducerer vi råstofforbruget. Men vi skal vide, hvad og ikke mindst hvor meget, der ligger på grunden. Og så er der de lovgivningsmæssige krav til jordhåndteringen. De begrænsninger er vi løbende opdateret på, når vi rådgiver bygherre.

Justering af terrænkoter

HLM Landmålings målfaste 3D-terrænmodel kan integreres med data og tegninger af byggeriet, så man kan se samspillet mellem terræn og de projekterede bygninger. Hvis kunden f. eks. måtte ønske at hæve

placeringen af en bygning med 20 centimeter, kan HLM Landmåling hurtigt beregne, hvordan det vil påvirke terrænet og justere 3D-modellen derefter.

Når Mads Koch Haue og hans kolleger rådgiver i forhold til genanvendelse af eksisterende materialemasse på en byggeplads, kan fokus f. eks. ligge på hævning af terrænkoter eller anlæg af jordvolde med biodiverse formål.

- Man kan undgå megen unødvendig håndtering og bortkørsel af jord, hvis man tænker datastyret genanvendelse ind i planlægningen. Vi kan helt præcist angive, hvor meget jord, der vil være i overskud, når man koteberegner, og i den sammenhæng bidrager vi gerne yderligere med forslag til anvendelse af den overskydende jord.

HLM Landmålings LiDAR-leverance består af en valid og fuldt målfast 3D-terrænmodel, hvori bygningstegninger kan integreres.

HLM Landmåling A/S blev etableret i 2012 og har i dag kontorer i Taastrup ved København, Kalundborg, Hillerød, Odense, Vejle, Herning, Aarhus og Aalborg. HLM er en del af HLM Group, der desuden består af SMT Nordic, MAXPARTNER og Defakto Rådgivende landinspektører. Samlet beskæftiger HLM Group ca. 160 medarbejdere.

Uge 9 - 2025 / Dagens Byggeri - Klima / 9

Nyt samarbejde i krydsfeltet mellem byggeteknisk og forsikringsmæssig viden

Et nyt samarbejde mellem Rambøll og Tryg skal være med til at føre byggeriet ind i en fremtid, hvor der er fokus på klimasikring allerede før, spaden sættes i jorden. Det er første gang, at et forsikringsselskab og en rådgivende ingeniørvirksomhed indgår i et sådant partnerskab.

Der er ikke nogen tvivl om, at klimaændringernes samfundsmæssige betydning er kommet højere op på dagsordenen i byggebranchen end tidligere. Men jeg synes, det er en kende bekymrende, at det ofte er os, der skal gøre bygherre opmærksom på de udfordringer, som kan ligge i at bygge på et givent område. Udfordringen er knapt så stor, når det gælder de private bygherrer, men kigger vi på kommunerne, er det noget overraskende, at man i mange administrationer ikke ser i den retning.

Sådan siger administrerende direktør Ib Enevoldsen fra Rambøll, hvor man i stadig større omfang indbygger screening for risikofaktorerne ved vand i de projekter, man deltager i. Han siger videre, at de egentlige klimafornægtere for længst er ved at være en saga blot, men konstaterer altså, at især kommunerne skal blive bedre til at tænke i klimaudfordringer, forstået på den måde, at der skal være langt større fokus på risikoafdækning, inden et byggeprojekt sættes i gang.

Et nyt tankesæt i byggebranchen

Det handler om omtanke og rettidig omhu, for Ib Enevoldsen understreger, at bygninger kan være meget forskellige, når det gælder følsomhed over for klimapåvirkninger. Derfor handler det i høj grad om at kende de områder, hvor der skal bygges og tilpasse byggemetoden til de udfordringer, som byggeriet over tid kan risikere at blive udsat for. Der skal med andre ord skabes et nyt tankesæt i byggebranchen, hvor man ikke blot pr. automatik tager et grundstykkes egenskaber for givet.

- Klimaudfordringerne bliver næppe mindre i fremtiden, og derfor har vi i samarbejde med forsikringsselskabet Tryg nu skabt et partnerskab, hvor vi kan rådgive vores erhvervskunder omkring, hvorledes de kan forebygge vejrrelaterede skader og understøtte skadesudbedring, der øger robustheden mod fremtiden, siger Ib Enevoldsen videre.

Kombination af to ekspertområder Gennem partnerskabet skal det ligeledes

blive nemmere at risikoafdække og fremme byggerier i materialer med lavere klimaaftryk end gængse materialer, som tidligere har været svære at forsikre, så ifølge Ib Enevoldsen er man med til at skabe en synergieffekt imellem det, man kan kalde byggeteknisk viden og forsikringsmæssig viden. Et meget vigtigt ord i den sammenhæng er i hans optik risikoafdækning.

Samarbejdet gælder altså to indsatsområder. Det ene handler om at hjælpe erhvervskunder med at gøre deres bygninger robuste mod fremtidens vejr ved at forebygge skader, og når der sker skader at udbedre bygningsskader med blandt andet mere genanvendelige materialer. Det andet handler om at gøre det nemmere at forsikre ambitiøse, grønnere byggeprojekter, som tidligere har været svære at forsikre.

Tidligt samarbejde i byggeprocessen Det gør man ved at bringe forsikring og design sammen tidligt i byggeriets udviklingsproces. På den måde er det muligt

Gennem partnerskabet mellem Rambøll og Tryg skal det blive nemmere at risikoafdække og fremme byggerier i materialer med lavere klimaaftryk end gængse materialer, som tidligere har været svære at forsikre. Foto: Rambøll

Af Henrik Malmgreen

Det er første gang i Danmark, at et forsikringsselskab og en rådgivende ingeniørvirksomhed indgår partnerskab om fælles løsninger. Til at starte med vil Tryg og Rambøll fokusere på fælles løsninger til bygninger og ejendomme. På sigt er ambitionen at udvikle tilbud til blandt andet landbruget og til grønne energiteknologier, fortæller Ib Enevoldsen fra Rambøll og Johan Kirstein Brammer fra Tryg. Foto: Rambøll

bedre at tilpasse design og risikovillighed samt undersøge om klima- og miljøbelastningen kan reduceres, samtidig med at byggeriet kan forsikres. Med partnerskabet vil de to virksomheder altså sammen rådgive erhvervskunder i at forebygge vejrrelaterede skader og udbedre bygningsskader med blandt andet genanvendelige materialer.

- Vi kan se, at klimaforandringerne bekymrer vores kunder, og det er en del af vores ansvar at finde løsninger, der bedre kan fremtidssikre deres bygninger mod mere ekstremt vejr. Samarbejdet med Rambøll skal imødekomme behovet for at skabe mere tryghed hos vores kunder mod vejrrelaterede skader nu og i fremtiden, siger Johan Kirstein Brammer, der er administrerende direktør i Tryg.

Stigende lov- og rapporteringskrav - Vand fra oven, fra neden og fra siden er i dag en af de største udfordringer, vi står over for. Rambøll er en af de førende rådgivere inden for klimasikring, og vores eksperter på området hjælper kunder og samfund med at skabe modstandsdygtige samt fremtidssikrede løsninger i overensstemmelse med stigende lov- og rapporteringskrav samt den bæredygtige omstilling af samfundet, siger Ib Enevoldsen. videre.

Baggrunden for samarbejdet

Udover at forebygge vejrrelaterede skader er ambitionen med samarbejdet som nævnt også at gøre det nemmere for erhvervskunder at få forsikret innovative byggerier. Byggebranchen står for 22 procent af Danmarks CO2-udledning, og de kommende år træder nye skærpede krav til byggeriets klimaaftryk i kraft, hvilket med til at øge behovet for innovative løsninger.

Skal sikre større risikotransparens

En væsentlig barriere for realiseringen af byggerier i nye materialer og metoder er imidlertid, at det kan være vanskeligt for forsikringsselskaber at risikovurdere og forsikre disse. Det vil Tryg og Rambøll sammen ændre ved at skabe risikotransparens og yde rådgivning tidligt i byggeprocessen, så det

{ Klimamodstandsdygtighed er evnen til at forudse, forberede sig på og reagere på farlige begivenheder, tendenser eller forstyrrelser relateret til klima, f.eks. forårsaget af mere ekstremt vejr med øget nedbør, stigning i skybrud, og af havvandsstigninger og stigninger i det øvre grundvandsspejl.

{ I disse år skyller bæredygtighedskravene ind over branchen med nye skærpede krav til nybyggeriers klimaaftryk og et revideret bygningsdirektiv i EU, der betyder, at alle bygninger i EU skal være klimaneutrale i 2050.

{ For at gøre det mere attraktivt at anvende genbrug i byggeriet, har et flertal i Folketinget desuden besluttet, at genbrugte materialer skal tælle 0 procent i C02-regnskabet for nye bygninger.

{ Omfanget af nye, innovative løsninger i byggeriet forventes derfor at vokse markant i de kommende år, ligesom investorer og beboere i stigende grad efterspørger mere fokus på forebyggende løsninger i byggeriet.

{ Det kan være vanskeligt at vurdere risikoen for skader med nye løsninger. Det kan f.eks. være byggerier, der gør brug af genbrugte materialer, fordi der ikke er leverandørgaranti på materialerne som på nye, hvilket betyder, at bygherre tager den fulde risiko for materialerne. Det kan også være nye løsninger med materialer som træ, ålegræs, halm og stampet ler, hvor den fulde langtidsholdbarhed eller deres specifikke risikopunkter ikke altid kendes i forhold til brand, bæreevne, fugt, skimmel og nedbrydning.

bliver nemmere at forsikre innovative nybyggerier og renoveringer, der kan bidrage til at reducere bygningernes klimabelastning, som tidligere ikke nødvendigvis kunne forsikres.

- Ved at bringe forsikring og design sammen tidligt i byggeriets udviklingsproces kan vi bedre tilpasse design og risikovillighed, og undersøge om klima- samt miljøbelastning kan reduceres, samtidig med, at byggeriet kan forsikres. Det bidrager til at skabe en optimal business case for byggeriet. På den måde vil vi gennem vores partnerskab gøre det nemmere og mere attraktivt for vores kunder at træffe valg, der kan bidrage til at reducere bygningens klimabelastning, slutter Ib Enevoldsen.

Klimaudfordringerne bliver næppe mindre i fremtiden, og derfor har Rambøll i samarbejde med Tryg skabt et partnerskab, hvor man kan rådgive erhvervskunderne omkring, hvorledes de kan forebygge vejrrelaterede skader og understøtte skadesudbedring. Foto: Niels Meilvang

Er vi klar til at tackle truslen fra tungmetaller i vores vand?

Tungmetaller er en stor trussel mod det danske vandmiljø, herunder vandløb, søer og havet, samt vores drikkevand. Selvom denne trussel ikke er så synlig som andre klimamæssige udfordringer, er det en problematik, der kan udvikle sig til en samfundsmæssig katastrofe.

Det kommer næppe som en overraskelse for nogen, at verden klimamæssigt netop nu oplever en række udfordringer. Vand er en af dem forstået på den måde, at den daglige virkelighed svinger brutalt mellem lange perioder med tørke og storme med kraftig nedbør. Det betyder, at vandet først vælter ned fra oven og siden grundet de store mængder er med til at presse grundvandet op. Desuden skal nævnes risikoen for oversvømmelser, når havvand presses ind i fjorde og bugter.

Denne udfordring er synlig for os alle, men ifølge Nicklas Lionett, der er adm. direktør i ACO, som har specialiseret sig i vandrensning og afvanding, står vi overfor en mindst lige så stor trussel, når det gælder fremtiden for vores drikkevand. Det bliver nemlig i stadig stigende grad forurenet af tungmetaller, der helt uhindret siver ud i kloaknettet og siden spredes via den offentlige vandforsyning for helt uden problemer at nå frem til vores vandhaner.

En snigende dræber truer

Nicklas Lionett tøver ikke med både at kalde tungmetaller for en snigende dræber og en markant risiko for det faktum, at vi i Danmark har tradition for at kunne drikke vores vand direkte fra vandhanen. Han frygter med andre ord, at hvis ikke, der meget snart kommer større bevågenhed på området, vil

det om føje år være en saga blot at kunne fylde et glas med vand og drikke det helt uden risiko.

- Vi taler en masse om forurening fra f.eks. sprøjtegifte og fluorstoffer som PFAS, men grundlæggende ligger der også en meget stor trussel i alle de forurenede flader, blandt andre tagflader, som vores regnvand rammer, inden det løber ned i jorden. I princippet er regnvand rent, lige ind til det f.eks. rammer taget på en bygning. Så er det slut, ganske enkelt fordi, tungmetaller findes så mange steder, forklarer Nicklas Lionett.

Vi har ikke rent vand for evigt Han påpeger, at denne udfordring indtil nu ikke har fået tilstrækkelig politisk opmærksomhed. I hans optik nærmer vi os en samfundskritisk tilstand, der kræver fokus fra politikerne på Christiansborg og politikerne i de 98 danske kommuner. Rent lovgivningsmæssigt er vi nemlig langt efter på området sammenlignet med lande som f.eks. Spanien eller Tyskland, hvor ACO har sit hovedsæde.

- Vi er lysår bagud for at sige det rent ud, og jeg tror blandt andet, det skyldes, at vi har lullet os i søvn i forvisningen om, at vi også i fremtiden vil kunne drikke friskt og rent vand direkte fra vandhanen. Men sådan kommer virkeligheden ikke til at se ud, hvis ikke vi gør noget ved problemet - og det skal ske

meget snart, uddyber Nicklas Lionett, der dog understreger vigtigheden af ikke at gå i panik, men at takle situationen analytisk og overvejet.

En trussel mod hele økosystemet Installation af en udskiller, der kan håndtere tungmetaller (Heavy Metal Separation) på alle danske matrikler vil være svært at forestille sig set ud fra såvel omkostningsmæssige som logistikmæssige årsager, men et politisk pres oven fra, der i sidste ende lander hos kommunerne i bestræbelserne på at gøre en indsats i det offentlige rum, anser Nicklas Lionett som nødvendigt for at gøre en indsats i det offentlige rum.

- Fortsat at lade det forurenede regnvand frit løbe ud i kloaksystemet er ikke holdbart i længden, for overordnet set har tungmetaller stor indflydelse på vores tilværelse her på kloden. De er en trussel for hele vores økosystem, det vil sige både mennesker, dyr, bæredygtighed og biodiversitet, siger Nicklas Lionett, som opfordrer til, at både det

" ACO har et godt samarbejde med både entreprenører og ikke mindst rådgivende ingeniører, lige som vi for nylig har indgået et samarbejde med HOFOR. Nu handler det så for alvor om at få øget den politiske bevidsthed omkring risikoen for forurening fra tungmetaller "

- Nicklas Lionett, adm. direktør i ACO

politiske system og erhvervslivet samler de nødvendige kompetencer.

Vi skal for alvor til at tænke dansk Han understreger, at Danmark rent faktisk har en lang række virksomheder med stor kompetence på vandområdet, men at fokus i for høj grad er rettet mod udlandet, blandt andet fordi Danmark er et lille marked sammenlignet med så mange andre. Derfor er han overbevist om, at det er nødvendigt med øget politisk bevidsthed i bestræbelserne på at få dansk fokus på det område, hvor løsningen kunne hedde udskilning af tungmetaller.

Det samme er nødvendigt i forhold til de hjemlige interesseorganisationer. ACO er medlem af DI Vand, og kigger man på organisationens hjemmeside, står der om visions- og missionsgrundlaget, at ’som den

samlende platform for vandsektoren vil DI Vand være med til at løse verdens vand-, spildevands- og klimatilpasningsproblemer’. Desuden står der, at ’DI Vand arbejder målrettet på en fordobling af eksporten af dansk vandteknologi.’ ACO arbejder også tæt sammen med Teknologisk Institut, hvor vi bidrager med vores kompetencer, når der kigges på retningslinjer/lovgivning for udledning i Danmark.

Samarbejde og handling er nøglen til at beskytte vores vandmiljø

Det kræver naturligvis dygtighed og kompetence, men hvis udfordringen med tungmetaller virkelig er så stor, som Nicklas Lionett antyder, er branchen i højere grad sammen med politikerne nødt til at begynde at intensivere arbejdet på området. I Tyskland eksempelvis er der meget strenge krav til

FAKTA

I 2025 er ACO udvalgt som ambassadør af UNESCO og UN WEFO (UN World Federation of Engineering Organisations) for det 6. verdensmål ’Rent vand og sanitet’. Det er sket i forbindelse med, at UNESCO har 80 års jubilæum og deltager i fejringen af World Engineering Day, der finder sted den 4. marts. ACO er valgt som en af fire virksomheder, der i 2025 skal fungere som ambassadør for dette vigtige verdensmål.

udledning af tungmetaller, så her er der styr på både lovkrav til installation af tungmetaludskillere og ikke mindst dokumentation for effekten af dem.

- I Danmark er vi nødt til at tage udfordringen alvorligt. Ud over forureningen fra tungmetallerne skal vi desuden tage det faktum i betragtning, at vi bliver flere og flere mennesker på kloden - også her i landet. Jeg begynder at spore en øget forståelse for problemet, og jeg er sikker på, at når vi først rykker, vil vi rykke hurtigt, slutter Nicklas Lionett.

Mere bæredygtighed til byggebranchen

I en tid, hvor bæredygtighed er et centralt fokus i byggebranchen, skiller

ATO Supply ApS sig ud ved at levere produkter med et markant lavere CO2-aftryk og virksomhedens dedikation til miljøvenlige løsninger skinner igennem i deres produktportefølje og produktionsmetoder.

Dansk produktion, genanvendte materialer og cirkulær økonomi

Ved at overveje, hvor og hvordan produktionen foregår, samt ved at vælge de rette råmaterialer, opnår ATO Supply betydelige reduktioner i deres CO2-aftryk. Samtidig har virksomheden et stærkt fokus på, hvordan deres produkter kan indgå i en cirkulær økonomi, så de kan genbruges igen og igen.

”Det har været en lang og spændende rejse, men det handler om en fokuseret og målrettet indsats,” udtaler indehaver Paw Andersen.

EPD dokumentation for gennemsigtighed

For at sikre gennemsigtighed og dokumentation af deres produkters miljøpåvirkning har ATO Supply investeret massivt i miljøvaredeklarationer (EPD’er). Dette giver kunderne mulighed for at træffe informerede valg baseret på konkrete data om CO2-aftryk og andre miljømæssige parametre.

Innovative og bæredygtige produkter ATO Supply tilbyder en række produkter med bæredygtighed i højsædet, blandt andet

deres DANVÆRN® aluminiums værn som er et eksempel på dette. Værnet er fremstillet i Danmark med op til 75 % genanvendte materialer, hvilket giver op til seks gange lavere CO2-aftryk sammenlignet med tilsvarende udenlandske produkter.

Desuden forhandler ATO Supply MOSO® Bambus produkter, der takket være bambus plantens hurtige vækstcyklus, er mere bæredygtige end traditionelle træsorter. Produkterne kræver minimal vedligeholdelse og leveres med en 25-års garanti, hvilket yderligere understøtter deres bæredygtighed.

ATO Supply stræber efter at tilbyde så komplette løsninger som muligt. I forbindelse med salg af MOSO Bamboo var det naturligt og en god idé også at inkludere den nødvendige opklodsning, så en bæredygtig terrasse kan opbygges helt fra bunden til den færdige overflade.

Derfor har ATO Supply indgået et samarbejde med Deck Dry (DD Group), en innovativ producent af opklodsningssystemer og terrassefødder og er fra 1 januar 2025 deres officielle agent i hele Skandinavien.

Scan koden og se video på YouTube om terrassefødder

Sammen med Deck Dry blev det hurtigt besluttet, at reduktion af CO2 skulle have topprioritet. Derfor fremstilles deres produkter nu med mindst 90 % genanvendt plast og er EPD-dokumenteret, hvilket resulterer i et meget lavt CO2-aftryk.

Dette seneste initiativ understreger ATO Supply som en innovativ aktør på markedet.

Fremtidige Perspektiver

ATO Supply’s fokus på bæredygtighed har ikke blot reduceret deres miljømæssige fodaftryk, men også styrket deres position på markedet.

"Vi mærker en stigende interesse for bæredygtighed og lavere CO2-tal. Med produkter, der allerede nu opfylder 2030-kravene, er vi godt forberedt på fremtiden. Faktisk planlægger vi at lancere et CO2-neutralt produkt i 2025," fortæller salgschef Paw Andersen.

Gennem strategiske beslutninger og innovative løsninger viser ATO Supply ApS, hvordan virksomheder i byggebranchen kan tage ansvar og bidrage til en bæredygtig fremtid.

Viggohaven Holbæk DGNB Planet Projekt

ALUMINIUMS TRAPPEVÆRN

EPD dokumenteret

Op til 381% lavere CO2 aftryk

Pulverlakeret eller anodiseret

Nem og hurtig montage

Min. 50% lavere vægt

Dansk produceret

TERRASSEFØDDER

BAMBUS FACADE OG TERRASSE

Direkte genbrug er den nødvendige vej frem for byggebranchen

Hvis byggebranchen virkelig mener det alvorligt med, at man vil gøre en indsats for den grønne omstilling af klimaet, skal direkte genbrug af byggematerialer tænkes ind i alt nybyggeri. Det mener en af de førende leverandører.

De seneste mange år har vi svinet helt urimeligt med ressourcerne i byggebranchen. Vi har tænkt kortsigtet, og vi har haft et energi- samt materialeforbrug, der har betydet et meget voldsomt CO2-aftryk. På trods af, at byggebranchen historisk hører til de store klimasyndere, er det naturligvis ikke vores skyld alene, at vi oplever dramatiske klimaændringer og i stadig større grad er nødt til at klimasikre - men branchen har så absolut været en del af problemet.

Sådan siger bæredygtighedschef Claus Bøgeskov fra Steni Danmark A/S, der er producent af tag-, sokkel- og facadeplader, og han forklarer videre, at byggebranchen nu er nødt til at blive en del af løsningen, nemlig ved i langt højere grad at tænke genbrug ind byggeriet. Kun på den måde er det muligt at gøre noget seriøst ved det store ressourceforbrug, så vi ikke blot fortsætter med at sende en klimaregning videre til de kommende generationer.

Genanvendelse er håbløst uambitiøst I den sammenhæng understreger han vigtigheden af at forstå forskellen mellem genbrug og genanvendelse. Genbrugte byggematerialer er byggematerialer, der umiddelbart kan genbruges 1:1 i et nyt byggeri, hvilket vil sige, at de blot skal nedtages og adskilles for igen at kunne blive brugt. Ganske som det eksempelvis er tilfældet med facadepladerne

Garanti for lang levetid

fra Steni. Genanvendte byggematerialer derimod er byggematerialer, der f.eks. nedknuses og genanvendes i anden form.

- Det kræver ofte mere energi end den energi, der oprindelig medgik til at skabe det pågældende byggemateriale, og det er i min optik håbløst uambitiøst. Vi skal selvfølge genanvende de materialer, som allerede indgår i den eksisterende bygningsmasse, men vi skal ikke bygge nyt med materialer, der kun kan genanvendes. Det er ganske enkelt spild af ressourcer, og vi er nødt til at tænke på vores efterkommere, siger Claus Bøgeskov videre.

Hele branchen skal tænke i genbrug Han erkender nødvendigheden af, at genbrugstanken slår igennem på tværs af hele byggebranchen, hvis indsatsen for alvor skal nytte noget. Det vil sige, at producenterne af byggematerialer skal udvikle materialer, der kan nedtages og genbruges - helst flere gange - lige som bygherrer og arkitekter skal tænke genbrugsmaterialer ind i selve bygningsdesignet. Men Claus Bøgeskov er godt klar over, at træerne ikke vokser ind i himmelen.

- Derfor må det ikke være hverken dyrt eller besværligt at tænke i genbrug. Både når arkitekten slår stregerne på papiret, og når entreprenøren sætter gang i byggeriet, skal

Facadepladerne fra Steni har 60 års funktionsgaranti. Det er ensbetydende med minimal bygningsvedligeholdelse ud over almindelig rengøring og dermed lavere livscyklusomkostninger.

Pladerne består af glasfiberarmeret stenkomposit - en kombination af materialer med forskellige egenskaber, som tilsammen giver slutproduktet lang levetid og ekstrem styrke. Komposit bliver stadig oftere anvendt inden for bil-, båd- og flyproduktion og til produkter, som bliver udsat for ekstreme belastninger.

det være nemt og enkelt at anvende de genbrugte byggematerialer i processen. Desuden er det af såvel lovgivnings- som forsikringsmæssige årsager vigtigt, at der fortsat er garanti på materialerne, når de genbruges, uddyber Claus Bøgeskov.

Nødvendigt at tænke langsigtet Således er Steni Reuse facadepladerne designet og udviklet til mindst tre brugscykler, hvilket giver en estimeret levetid på mere end 100 år. Det er noget, der tæller på pluskontoen, når vi taler grøn omstilling i byggeriet og ikke mindst klimasikring, for regnestykkets facit siger helt klart, at jo større CO2-aftryk, jo større indsats er nødvendig, både når det gælder direkte klimasikring i form af f.eks. diger og indirekte klimasikring med henblik på at beskytte vores bygninger mod vejrliget.

- Vi er nødt til at begynde at tænke langsigtet, når vi bygger nyt. Det betyder, at vi ligeledes skal tænke både i mulighederne for at skille bygningerne igen og i mulighederne for senere at ændre deres funktion og konvertere dem til nye formål. Også i den sammenhæng spiller genbrug af byggematerialer en stor rolle. Med Steni’s genbrugskoncepter kan vi tage et konkret skridt mod en mere bæredygtig fremtid – hvor bygninger ikke kun designes til genanvendelse, men til direkte genbrug. slutter Claus Bøgeskov.

Kun at tænke i genanvendelse er håbløst uambitiøst, mener bæredygtighedschef Claus Bøgeskov fra Steni Danmark A/S. Vejen frem for byggebranchen er at tænke i direkte genbrug af alle former for byggematerialer.

Steni gør genbrug nemt

Steni Reuse facadepladerne er designet og udviklet til mindst tre brugscykler, hvilket giver en estimeret levetid på mere end 100 år. Det er noget, der tæller på pluskontoen, når vi taler grøn omstilling i byggeriet og ikke mindst klimasikring.

Det må ikke være hverken dyrt eller besværligt at tænke i genbrug. Både når arkitekten slår stregerne på papiret, og når entreprenøren sætter gang i byggeriet, skal det være nemt og enkelt at anvende de genbrugte byggematerialer i processen.

Nye Steni facadeplader leveres med 60 års garanti og en forventet levetid på mere end 100 år. Alene i Danmark har Steni leveret mere end 5 millioner kvadratmeter facadeplader over de seneste 50 år. En del af disse plader bliver i disse år taget ned, blandt andet fordi bygningen skal efterisoleres. De plader, som tages ned, er typisk 25-50 år gamle og har således lang restlevetid.

Steni gør det nemt at designe for adskillelse til genbrug samt at projektere og bygge med genbrugsmaterialer. Steni udvikler nemlig sine facade- og tagplader med henblik på genbrug, enten direkte, hvor gamle plader nedtages og genopsættes som de er, eller hvor de gamle plader nedtages og får en ny overflade. Alle produkter leveres med fuldt deklarerede EPD’er med tilhørende LCA-byg filer - også når det gælder genbrug.

Tre koncepter for genbrug

Steni Reuse:

Produkterne til facade og tag er jomfruelige og designet for adskillelse til genbrug over de kommende +100 år. Når bygherre ikke skal bruge pladerne mere, tages pladerne retur og sælges på ny, eller de opkvalificeres - i begge tilfælde med ny 30 års garanti.

Steni Genbrug:

I samarbejde med GreenDozer kan Steni hjælpe den bygherre, som renoverer og nedtager gamle Steni facade- eller tagplader. Det er muligt at komme af med de gamle plader og undgå omkostninger til affaldshåndtering og de miljømæssige konsekvenser ved deponi. På GreenDozers online platform findes en oversigt over tilgængelige Steni genbrugsmaterialer. Den bygherre, som køber brugte facade- eller tagplader kan hos Steni få 15 eller 25 års garanti og dokumentation for holdbarhed.

Steni Ressourceudnyttelse:

På GreenDozer finder man sammen med de gamle facade- og tagplader også så godt som nye Steni materialer, som har været ude på en byggeplads, men som ikke er blevet brugt. Står entreprenøren og mangler nogle enkelte pakker skruer, epdm-bånd, facade- eller tagplader, så kig på GreenDozer og søg efter Steni. Har entreprenøren overskud af Steni materialer fra sit byggeprojekt, kan disse afleveres til gavn for den cirkulære økonomi.

Uge 9 - 2025 / Dagens Byggeri - Klima / 17

Stoplogs mod oversvømmelse

Danske WINTEC er leverandør af et mobilt højvands- og stormflodssystem med Stoplogs, der udmærker sig ved lav vægt og hurtig installation, når der varsles høj vandstand.

De senere og kommende års behov for at skærme beboelses- og erhvervsområder mod højvandshændelser kalder på stormflodssystemer, der med sikkerhed kan holde vandet ude. WINTEC fra Brande forhandler det tjekkiske system med Stoplogs, som består af aluminiumsplanker, der nemt monteres på et forberedt betonfundament, når der opstår risiko for oversvømmelse.

Stormflodssikring på en halv time

Stoplogssystemet tilpasses lokale forhold og kan monteres på meget kort tid. I Operaparken i København kan letvægtsplankerne monteres på under en halv time, og systemet kræver ikke særlige håndværksmæssige forudsætninger.

- Når vi leverer Stoplogs, forbereder vi hele systemet, så boligområdet eller erhvervsdomicilet kan holde vandet på afstand med vores plug and play-løsning. Aluminiumsplankerne er lette; de vejer under ti kilo pr. meter og monteres nemt i de forberedte skinner, som er solidt funderet i løsningens ankerdele, fortæller Oliver Bach, der er administrerende direktør i WINTEC.

Et fleksibelt dige

Stoplogs fungerer som et flytbart og fleksibelt dige. Løsningen er faktisk tættere

Æstetikken ved Operaparkens underjordiske P-anlæg er intakt, selv om nedkørslen er forberedt til montering af Stoplogs ved oversvømmelser. WINTEC har nedstøbt ankerplader samt monteret u-formede montageskinner bag træbeklædningen, der giver nedkørslen sit flotte, æstetiske udtryk. Ved stormflod afmonteres et par træpaneler i hver side, og så kan Stoplogs aluminiumsplankerne monteres på under en halv time.

end tæthedsklasse 1 jvf. DIN19569-4 og er blandt de mest sikre løsninger for mobile stormflodsværn. WINTEC tilbyder udsatte bolig- og erhvervsområder kyndig rådgivning omkring stormflodssikringen og vejleder entreprenør samt byggeledelse omkring etablering af anlæggene, herunder nedstøbning af ankerplader.

- Vi tilbyder en full service løsning med både rådgivning og 2D/3D visualisering til anlægsarbejde. Vi har naturligvis fokus på funktionalitet, når vi tilbyder vores løsninger, men for mange af vores kunder spiller æstetikken ligeledes en stor rolle, fortæller Oliver Bach.

Operaparkens æstetik

WINTEC har blandt andet etableret en nærmest usynlig Stoplogsløsning i Operaparken i København.

- Vi har nedstøbt ankerplader ved nedkørslen til Operaparkens underjordiske P-anlæg og monteret vores u-formede montageskinner

WINTEC har leveret det mobile højvandssystem, Stoplogs, der skal forhindre oversvømmelse af P-anlægget under den nyanlagte Operaparken i København.

Klimatorium i Lemvig er et mødested, der samler civilsamfund, myndigheder og andre aktører til debat om de klimaudfordringer, vi står overfor. Bygningen, der ligger ud til Limfjorden, er stormflodssikret med Stoplogssystemet. WINTEC implementerede løsningen, mens byggeriet blev opført og viste allerede sit værd under en oversvømmelse før Klimatorium var færdigbygget.

bag den træbeklædning, som giver nedkørslen sit flotte æstetiske udtryk. Ved stormflod afmonteres et par træpaneler i hver side, og så kan aluminiumsplankerne monteres i u-skinnerne, så længe vandet står højt.

WINTEC har leveret Stoplogsløsninger over hele landet. Ud over Operaparken tæller kundelisten blandt mange andre også det smukke Klimatarium i Lemvig og Roskilde Inderhavn. I forbindelse med sidstnævnte oplærte WINTEC lokale borgere i installation og nedtagning af systemet.

Eksperter i vandbehandling WINTEC, der har eksisteret siden 1989, tilbyder en lang række andre løsninger inden for vandbehandling, miljø og klimasikring.

- Udover vores mange projekter med Stoplogs, leverer vi effektive sluseløsninger, skydespjæld og pumper af forskellige art. Alt sammen ydelser og løsninger, der hjælper til med at håndtere de øgede vandmængder i Danmark.

Lemvig Pumpestation Stoplogs

Skelbækken, Ringkøbing Klapsluse

Eksperter indenfor klima- og højvandssikring

Ekstremt vejr og stigende vandmasser stiller store krav til landets infrastruktur. Vi er specialister i innovative og ikke mindst driftssikre klimasikringsløsninger, inden for højvands- og stormflodssikring der beskytter mod oversvømmelser og sikrer effektiv vandhåndtering.

Viborg Flydende søpumpestation

Silkeborg Sluseanlæg

Henne Mølle Å Klapsluse

Esbjerg Hollænderport – Danmarks største sluseport!

Flade sø, Thy Klapsluser Skydespjæld

Frederikshavn Mobile traktorpumper

Danmarkskort Navn:_____________________ Klasse:_____

Kalundborg Stemmeværk (Tissø)

Kolindsund Pumpestation

Jyllinge Nordmark Dobbelt sluseport

Roskilde Stoplogs

Grejsdal Sluse

Aabenraa Mobil traktorpumpe

Slagelse Stemmeport

Nakskov Sluse

Enø Stoplogs

København Stoplogs Flood doors Sluse (Ballerup)

Solrød Skydespjæld Klapsluse Stoplogs

HOFOR skybrudssikrer hovedstadsområdet

mellem 30 og 40 milliarder kroner

I og omkring København er en hel serie af anlægsarbejder i gang for at geare såvel København som nabokommunerne til en tid med stadig barskere klimaudfordringer. Kilometervis af rør, kanaler og opsamlingsbassiner skal ned i jorden for at lede stadig større mængder regnvand væk.

Netop i disse år graves der på livet løs i og omkring København, hvor Hovedstadsområdets Forsyningsselskab HOFOR er i gang med en række skybrudsprojekter. Fire store projekter er afsluttet, nemlig skybrudssikring af Enghaveparken, Damhusledningen i Hvidovre, Østerbrotunnellen samt Strandboulevarden Skybrudstunnel. Tre andre projekter er startet op eller under opstart, nemlig Valby Skybrudstunnel, Svanemøllen Skybrudstunnel og Kalvebod Brygge Skybrudstunnel.

Skal sikre værdier for millioner

En analyse foretaget af Danmarks Tekniske Universitet viser, at hvis ikke vi klimasikrer mod stormflod og skybrud på et langt højere niveau, end vi hidtil har gjort, vil det koste mere end 400 milliarder kroner i tabte værdier over de næste 100 år. Så selv om de mange HOFOR projekter udgør en kæmpe investering, er pengene givet godt ud. I hvidbogen 'Vand fra alle sider truer byerne' udtaler administrerende direktør i HOFOR, Henrik Plougmann Olsen, at det er dyrt at klimasikre, men at det er dyrere at lade være.

Et vildt billede fra det indre København. Men vejret bliver altså også stadig mere vildt, hvilket stiller meget store krav til infrastrukturen. Billedet er fra forsiden af HOFOR’s hvidbog.

- Vi skal sikre værdier for milliarder hos borgere og erhvervsliv mod effekterne af fremtidens klima. Det kan vi kun gøre, hvis vi fortsat kan finde plads i byen til vores projekter både over og under jorden, så vi kan lede vandet derhen, hvor det ikke skader byen, siger Henrik Plougmann Olsen, idet han understreger vigtigheden af, at både de nævnte projekter og en række andre projekter på Frederiksberg og i København skal arbejde sammen om at løse udfordringen med bortledning af vand.

Skybrudsprojekterne omfatter nemlig alt lige fra etablering af tunneler, bassiner og grønne veje til ombygning af pladser og parker samt udvidelse af åer og vandløb. Grundlæggende handler det om at sikre så meget plads som muligt i kloaksystemet, hvilket vil sige, at man gør plads til regnvand på overfladen og udvider kloaksystemet således, at man kan holde regnvandet tilbage, indtil der igen er plads til at få spildevandet til renseanlægget.

Etablerer kæmpe regnvandsbassin Kun ved ekstremhændelser som f.eks. meget voldsomme skybrud kan det blive nødvendigt at lede vandet ud i havn, hav, søer eller vandløb for at undgå oversvømmelser i byerne. Ud over de nævnte skybrudstunneller skal der frem mod 2028 etableres et stort regnvandsbassin ved Kagsåparken, et projekt der etableres i samarbejde mellem Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, kommunernes vand- og spildevandsselskab Novafos samt HOFOR.

Kontrakten er vundet af Aarsleff, og opgaven bliver at klimasikre Kagsåen samt hærde den mod potentielle oversvømmelser og styrke afløbssystemet omkring Kagsåparken. Projektet skal desuden være med til at

Over de næste 10 år står HOFOR for anlægsbyggeri til en værdi af mellem 30 og 40 milliarder kroner. Her ses det indre af Valby Skybrudstunnel.

Af Henrik Malmgreen Fotos: HOFOR

Lyngbyvejen under en oversvømmelse i 2017. Samme situation er oplevet mange gange siden, altså at bilister er blevet fanget af vandet i deres biler.

forbedre vandkvaliteten i Kagsåen og forebygge, at spildevand ender i åsystemet.

Slutmålet er at forvandle Kagsåparken til en regnvandspark, der i fremtiden kan rumme ca. 100.000 kubikmeter regnvand.

Tunnel med diameter på 3,4 meter

Valby Skybrudstunnel, der etableres af entreprenørpartnerskabet MT Højgaard i et samarbejde mellem HOFOR og Frederiksberg Forsyning, er en 2,4 kilometer boret tunnel, som løber fra Valby til Kalveboderne ved Gåsebækrenden og Enghave Kanal. Betonrørene bliver 3,4 meter i indvendig diameter og ligger mellem 15 og 20 meter nede i undergrunden, som består af kalk. Tunnelen skal primært fungere som bassinledning, det vil sige et underjordisk bassin, som understøtter kloaknettet

Ganske som Henrik Plougmann Olsen fra HOFOR understreger Henrik Bay, der er administrerende direktør i Frederiksberg Forsyning, at hvert enkelt projekt er med til at gøre en forskel, og at ingen af dem kan undværes. Valby Skybrudstunnel er en såkaldt hovedvandvej, der er afgørende for, at regnvandet kan ledes hurtigt væk fra byens overflader i forbindelse med skybrud og massiv regn.

Samarbejde på tværs af kommunerne Svanemøllen Skybrudstunnel er et samarbejde på tværs af kommunerne i den

nordlige del af hovedstadsområdet for at løse problemer med oversvømmelser her. Forsyningsselskaberne HOFOR, Novafos og Frederiksberg Forsyning arbejder sammen om at anlægge tunnelen. Arbejdet med Svanemøllen Skybrudstunnel forventes startet op her i 2025, og tunnelen forventes at kunne sættes i drift i 2032. Sammenlagt 10 kilometer tunnelrør skal fungere som en ny hovedvandvej under jorden.

Tunnelrørene bliver i diameter fra 1,8 meter og op til knapt 5 meter. Det store tunnelanlæg kan rumme godt 100.000 kubikmeter vand og vil dermed også fungere som et stort bassin til at samle overløb op, som ellers vil havne i søer, kanaler og Øresund. Tunnelen anlægges med en gren fra Lygten over Ryparken til Svanemøllen Kaserne og en anden tunnelgren fra Nordkanalen via Dyssegårdsparken og Søholmlund til Svanemøllen Kaserne og derfra videre ud til en pumpestation på spidsen af Nordhavn.

En lang række underjordiske bassiner er anlagt til at håndtere spildevand samt skybrudsregn. Seneste udvikling er flere store tunneler, hvor nogle er anlagt og flere er på vej.

Her et kig ned i et af HOFOR’s store anlægsarbejder, nemlig et stort underjordisk opsamlingsbassin i Herlev ved Symfonivej.

Under jorden på Østerbro ligger et gigantisk bassin. Det kan indeholde 30.000 kubikmeter vand. Under skybrud, hvor pladsen er trang i kloaksystemet, opbevares spildevandet her.

Vandet presser på fra flere sider Kalvebod Brygge Skybrudstunnel vil ligeledes blive en af flere hovedvandveje i Københavns og Frederiksberg Kommuners planlægning. Den skal kunne opsamle skybrudsvand fra Frederiksberg Øst samt Vesterbro og har en kapacitet til at kunne opbevare 10.000 kubikmeter vand, indtil der er plads på renseanlægget. I tilfælde af meget kraftige skybrud kan den endvidere lede vand direkte ud i havnen via en pumpestation på Kalvebod Brygge. Dette projekt forventes færdigt i 2027. Tunnelen bliver 1,3 kilometer lang, og rørene får en diameter på mellem 2 og 3 meter.

I hvidbogen fra HOFOR forklares det, at byerne presses fra flere sider. Dels fra oven grundet mere ekstreme skybrud og vedvarende regn, dels fra neden, idet grundvandet stiger, og dels fra siden, idet vandstanden i havene stiger. Ifølge HOFOR skal 3.000 kilometer rør være med til at bortlede regn- og spildevand i hovedstadsområder, og kapaciteten vil være 90.000 kubikmeter i timen til renseanlæg i HOFOR’S systemer. Så jo, der er voldsomt stor brug for en opgradering af fremtidens infrastruktur.

Rettidig besked før brøndene

flyder

over

LEGTECHs brøndalarm overvåger vandstanden i alle typer af brønde. Hvis der er defekt på pumpen eller tilstopning med vandstandsstigning til følge, tikker en sms ind, så kommunen, boligforeningen eller villaejeren kan undgå dyre og besværlige vandskader.

En af de mange udfordringer ved skybrud og stormflodshændelser er oversvømmede brønde; i villakvarterer, boligforeninger og på det kommunale felt. Men vi har det med at glemme vores brønde, så snart dækslet er lagt forsvarligt hen over dem.

Når vandet stiger, får vi travlt med de brønde, vi har glemt at vedligeholde og rense, eller hvor pumperne er defekte, uden vi vidste det. Så flyder brøndene over og sender mængder af overfladevand mod bygninger og infrastruktur med ofte alvorlige skader til følge.

- Pumpen i en brønd svigter, hvis noget sætter sig fast eller strømmen bliver afbrudt af den ene eller den anden årsag. Det fører ofte til omfattende vandskader, som kan lukke skoler, institutioner osv., fortæller Ulrich Grøn.

Han er indehaver af LEGTECH og har som elektrotekniker udviklet 4G PRO BRØND ALARM, der i dag anvendes over hele landet af både kommuner, virksomheder og villaejere.

Løsningen består af en alarm, der er koblet til en vandsensor. Når vandet stiger så meget i brønden, at sensoren påvirkes, sender alarmen besked via sms eller email.

Stor efterspørgsel i kommuner LEGTECH oplever stor efterspørgsel fra især kommuner i disse år. Udover selve alarmen, der nemt monteres i brøndene, har virksomheden udviklet en tilhørende webplatform, der giver totalt overblik over alle brønde i kommunen. Den enkelte brønd er anført med information om dens placering, og kommunens medarbejdere kan til enhver tid se, hvor højt vandet står i den. Når alarmen lyder,

Scan QR-kode og se vores video omkring Brønd Alarm

modtager op til fem medarbejdere en sms eller email med besked om, at der er brug for at tilse en given brønd.

- Det kan handle om problemer med strømforsyningen eller behov for at rense brønden op. Og så kan man naturligvis også følge med real time, når der er skybrud. Det giver kommunen vigtig viden om, i hvilke brønde vandet stiger mest, og hvor der er brug for akut inspektion og udbedring af forholdene i brønden, fortæller Ulrich Grøn.

Niveauvippe sensor LEGTECH leverer tre typer af alarmsensorer. Den første består af en kegleformet niveauvippe. Den er typisk monteret 30-50 cm over pumpen, og når vandet stiger, tipper niveauvippen. Det aktiverer en sirene, man kan slå til og fra efter behov, samt

LEGTECH har udviklet en intelligent brøndalarm, der giver kommuner, boligforeninger og villaejere besked, før vandet stiger til kritiske højder.

en sms eller email til villaejeren, ejendommens vicevært eller kommunens tekniske medarbejdere.

Elektronisk sensor

Den anden sensortype er elektronisk. Når vandet stiger og kommer i kontakt med to elektriske stave, aktiveres alarmen øjeblikkelig. Denne løsning reagerer hurtigere end niveauvippen, og giver besked så snart sensor rammes af vand.

- Den elektroniske sensor er særligt velegnet til lavvandede brønde, samt til brønde med begrænset diameter. Niveauvippen kræver en del plads i brønden, så vi har udviklet den elektroniske sensor, der fungerer perfekt til mindre dimensioner.

Tryk transmitter sensor

Den tredje type af alarmsensor er velegnet til alle brøndtyper – også septiktanke i for eksempel sommerhuse. Tryk transmitter sensoren, der også er fuld elektronisk, placeres på bunden brønden. Med denne løsning måles vandtrykket løbende i brønden og giver information om, hvor højt vandspejlet er. Dertil fungerer denne løsning også som en form for fjernstyring af pumpen, så man kan styre, hvornår pumpen skal starte og stoppe, samt sætte et vandniveau for start og stop.

- Tryk transmitteren er den løsning, som giver flest muligheder for eksempelvis en kommune. Fjernstyring af pumpen er naturligvis bekvem, men med tryk transmitter løsningen

LEGTECHs brøndalarmer kan knyttes til webplatformen, der giver real time overblik over vandstand i alle kommunens eller boligforeningens brønde.

kan man også fastsætte niveauet for, hvornår man ønsker at modtage notifikationer på sms eller email, fortæller Ulrich Grøn.

Rådgivning

Han har arbejdet med brøndalarmer og andre løsninger inden for vandhåndtering i to årtier og kalder sig selv lidt af en nørd på området.

- Vi yder grundig rådgivning til både kommuner, virksomheder og private. For nogle giver det mening at montere alle tre typer af sensorer, mens en sommerhusejer typisk kan nøjes med niveauvippen. Vi lytter til kundens behov og foreslår på den baggrund den bedste og økonomisk mest fornuftige løsning.

Opsætning af alarmen

Når man som kunde aftager en brøndalarmløsning fra LEGTECH, opsætter virksomheden hele systemet.

- Vi hjælper med at kode styringen op, ligesom vi lægger mobilnumre og mailadresser. Det sikrer, at løsningen spiller fra dag ét, og at kunden får de notifikationer fra webplatformen, der passer til arbejdsgangen i virksomheden, kommunen eller boligforeningen.

LEGTECHs webplatform er et tillægsprodukt, der anbefales til kommuner og ejendomme, for eksempel boligforeninger og store erhvervsdomiciler. Sommerhus- eller villaejeren har ikke brug for platformens real time overvågning og alarmstyring.

20 års erfaring

Ulrich Grøn etablerede LEGTECH for 20 år siden. Siden 2019 har virksomheden koncentreret sig overvågning og høj vandstand. LEGTECHs løsninger forhandles til erhvervskunder, kommuner og ligger på lager hos AO.dk.

4G PRO BRØND ALARM, Varenr. 50-031

Fremtidens membran med 50 års levetid og i genbrugsmaterialer

I virksomheden Constructia tænker man hele tiden i nye baner. Således er man nu klar med en helt nyudviklet membran, der egner sig til såvel facade- som tagkonstruktioner og byder på helt unikke muligheder, når det gælder klimasikring af bygninger.

Historisk kan man nok tillade sig at sige, at byggebranchen er lidt konservativ. I en tid, hvor der bliver stadig større fokus på grøn omstilling og et mere bæredygtigt byggeri, er denne branche dog også nødt til at omstille sig. Det sker blandt andet gennem introduktion af en række nye materialer, og en af de virksomheder, der konstant tænker i de baner, er den forholdsvis unge virksomhed Constructia, som blandt andet har specialiseret sig i vandtætning, passive brandløsninger og akustikoptimering.

- Vi arbejder med det, der ligger bag facaden og under tagkonstruktionen, og vi har nu introduceret en helt ny membran, der kan anvendes både som undertag og som vindspærre. Vi ser et meget stort potentiale for den, især i forbindelse med renovering af

den eksisterende bygningsmasse, men forventer også, at den vil slå igennem, i forbindelse med nybyggeri, forklarer Gardar Örn Þorvarðarson, der er administrerende direktør i Constructia.

Har en række unikke egenskaber Når han især ser et stort potentiale inden for renovering, er det blandt andet fordi, membranen - EKOguard Pro - rummer en række fordele, når den f.eks. anvendes som vindspærre, sammenlignet med traditionelt plademateriale. Samtidig er den meget nem og fleksibel at arbejde med. Der kan eksempelvis være begrænsninger på, hvor stor en mængde materiale den eksisterende facadekonstruktion kan bære i forbindelse med efterisolering. Tilsvarende vil man typisk kunne reducere konstruktionen i forbindelse med nybyggeri.

- Vores membran er meget let, og samtidig rummer den en række unikke egenskaber. Blandt andet er der tale om brandsikkerhed i topklasse, idet EKOguard Pro er verdens første membran med klassifikation til beklædnings klasse 1 (K1 10 A2-s1,d0). Desuden har den en isoleringsevne, der svarer til 60 millimeter mineraluld, lige som den

Membranen EKOGuard er forholdsvis ny på markedet, men takket være dens mange gode egenskaber er den blevet godt mod taget i byggebranchen. Både af arkitekter, ingeniører og entreprenører samt ikke mindst leverandører af facadeløsninger.

er effektiv, når det gælder om at transportere fugt ud af en konstruktion. Der er tale om en diffusionsåben membran (Sd 0,041 m) som kan anvendes i både ventilerede og uventilerede konstruktioner, forklarer Gardar Örn Þorvarðarson.

Kan indgå i en hver type af byggeri Membranen, der altså ikke er brandbar, beskytter således effektivt mod vind og regn, da den har en permanent vandtæthed certificeret som W1 for maksimal regnbeskyttelse. Yderligere en fordel er, at membranen endvidere fungerer fint som regulator for varmebalancen i en bygning, idet den er med at holde varmen ude om sommeren og at holde den inde om vinteren. Ifølge Gardar Örn Þorvarðarson yder den altså både maksimal beskyttelse og er det ideelle valg til undertag samt facader.

- Samtidig kan den anvendes sammen med alle gængse byggematerialer såsom træ, tegl, plast, zink, stål etc. Vi yder en produktgaranti på 10 år, men estimerer, at holdbarheden er helt op til 50 år, forklarer Gardar Örn Þorvarðarson, der selv har deltaget i produktudviklingen og bestemt ikke regner med, at EKOguard Pro er det sidste produkt, som byggebranchen ser fra Constructia. Faktisk satser han fremadrettet på at kunne lancere et nyt produkt om året, da målet er at være specialist i højteknologiske løsninger til byggebranchen.

Brug for nye teknologier i byggeriet Gardar Örn Þorvarðarson og Constructia, der blot er et par år gammelt som firma, har nemlig en ambition om ikke blot at tænke i nye byggematerialer, men også i materialer, der ikke kun er højtydende, men også på forskellig vis er med til at forbedre den eksisterende facade- eller tagkonstruktion. Den nye membran er samtidig et godt bevis på, at det bestemt er muligt at tænke nyt samtidig med, at man også tænker på klimaet. 85 procent af indholdet i EKOguard Pro udgøres nemlig af genbrugsmaterialer, lige som

den reducerer montagetiden med faktor fem sammenlignet med traditionelle materialer.

- I takt med de voksende krav til et mindsket CO2-aftryk i byggeriet er det vigtigt at være på forkant. Vi tilbyder naturligvis miljøvaredeklarationer i form af EPD’er på vores produkter (Environmental Product Declaration), og netop nu er vi ved at foretage livscyklusberegninger, der skal være med til at

Anvendelse

{ Tag - energirenovering.

{ Facade - energirenovering.

{ Træskeletkonstruktioner.

{ Offentlige bygninger.

{ Mobil og prefab konstruktioner.

{ Stålkonstruktioner.

Klassificering

{ EKOguard® membranen er klasse 1 klassificeret. Det er ganske unikt, idet der ikke findes andre produkter med så høj klassificering.

{ Membranen er udført i 85 procent genbrugsmateriale.

{ Levetiden er estimeret til 50 år.

{ Membranen reducerer CO2-aftrykket i både nybyggeri og renovering.

{ Bygherre kan spare en udskiftning grundet lang levetid.

{ Vægtreduceret i forhold til andre produkter og for vindspær.

dokumentere specifikationer og ydeevne på EKOguard Pro sammenlignet med kendte byggematerialer. Desuden er det vores forventning, at den kan være med til at reducere behovet for luftkøling i en bygning. Der er altså tale om en højteknologisk løsning, som skal være med til at bringe os videre i byggebranchen, slutter Gardar Örn Þorvarðarson.

Isoleringsegenskaber

EKOguard® Pro anvender tre forskellige metoder af isolering:

{ Ledning: Overførsel af varme ved kontakt, inden i et materiale eller mellem materialer.

{ Konvektion: Overførsel af varme ved bevægelse af luft.

{ Stråling: Varmeoverførsel uden kontakt eller eksternt mellem to organer.

Traditionel isolering arbejder med ledning, hvor EKOguard® Pro anvender alle tre. Det gør den på følgende måde:

{ Ledning: Glasfibertæppe med høj densitet skaber en barriere mod ledning ved lave varmeledningsevne = 0,029 W/m.K.

{ Konvektion: Vejrbestandige membran (mod vand og luft) fungerer som en barriere for varme luftbevægelser.

{ Stråling: Rene aluminiumsbelægninger (5%) reflekterer 95% af varmen tilbage til emissionskilden (varmeenhed om vinteren, solstråling om sommeren).

Resultatet er at isoleringsmæssig øger EKOguard® Pro komforten om sommeren og om vinteren kan den beregnes som 60 mm mineralulds isolering.

Fra bildæk til gulvet i fitnesscentret

Ergofloor upcycler hvert år 3.000 tons gummigranulat fra udtjente dæk til gulve i blandt andet fitnesscentre, faldunderlag på legepladser og udslagsmåtter på golfbaner. Virksomheden leverer til hele verden.

Når vi træder inden for i fitnesscentret, når ungerne er på legepladsen, eller når vi besøger en klinik i sundhedsvæsnet, er der en vis sandsynlighed for, at vi bevæger os rundt på et gummigulv eller faldunderlag fra Ergofloor.

Den danske virksomhed med base i Tørring har siden år 2000 udviklet og forfinet en proces til fremstilling af gulvløsninger, som bygger 100 procent på genanvendt gummi fra nedslidte bil- og motorcykeldæk. Virksomhedens direktør, der trådte sine barnesko andetsteds i gummibranchen, noterer sig, at Ergofloor har været grønne, før det blev moderne.

- Vi startede i sin tid genanvendelsesproduktionen i Danmark, så rykkede vi til Kina, men i dag har vi etableret en stor fabrik i Vietnam. Vi kører på solcelleenergi, vi distribuerer med skib til hele verden, og de fleste af vores leverancer kommer direkte fra fabrikken. Det begrænser unødige mellemled, unødvendig transport og energikrævende lageropbevaring, fortæller Uffe Mølgaard.

DANIDA-projekt

Den ca. 2200 kvadratmeter store fabrik i Vietnam startede som et DANIDA-projekt i 2011. For Uffe Mølgaard og hans kompagnon, Michael Moric, har det siden da været vigtigt at drive en virksomhed, der kan se sig selv i øjnene.

- Udover at vores produkt i sin kerne er bæredygtigt, lægger vi vægt på godt samarbejde med vietnamesiske myndigheder og fagforeninger, ligesom vi står på mål for både

Ergofloor genanvender bildæk til produktion af gulve, faldunderlag mv. til kunder over hele verden.

Ergofloors 60 vietnamesiske medarbejdere producerer hvert år gulvløsninger ved genanvendelse af gummi fra 500.000 personvognsdæk og 50.000 lastbildæk.

produktions- og arbejdsforhold, der matcher dansk standard.

Gummigulve til alle formål I sin spæde start indsamlede Ergofloor selv nedslidte bil- og motorcykeldæk. I takt med øget efterspørgsel, der efterhånden kom fra hele verden, køber virksomheden i dag udelukkende færdiggranulerede bildæk, som anvendes i produktionen i forskellige dimensioner.

- Vi leverer gulvløsninger til alt fra fitnesscentre over klinikker og hestestalde til legepladser og golfbaner. Vi arbejder med forskellige fraktioner og dimensioner af granulatet. Ofte er basismaterialet to til fire millimeter, mens løsningernes overflade produceres af granulat på en til to millimeter eller mindre, fortæller Uffe Mølgaard.

Ergofloor blander granulatet med bindemiddel og farve, før materialet hældes i tilpassede støbeforme, hvor det udsættes for varme og tryk. Virksomheden er på trapperne med en tredjeparts EPD, der blandt andet vil dokumentere alle aspekter af bæredygtighed ved produktionen.

- Som virksomhed ønsker vi naturligvis at påtage os et ansvar for at producere så bæredygtigt som overhovedet muligt, og vi ser frem til, at EPD’en foreligger i løbet af 2025.

Tusindvis af bildæk

I dag genanvender Ergofloor hvert år 3.000 tons gummigranulat svarende til gummiet fra 500.000 personvognsdæk eller 50.000 lastbildæk.

Uffe Mølgaard og Michael Moric, der begge er maskiningeniører af uddannelse, har ti medarbejdere på adressen i Tørring og 60 i Vietnam. Halvdelen af ErgoFloors løsninger leveres direkte fra Vietnam til alt fra Australien over Sydamerika til USA, Mellemøsten og Europa.

Uffe Mølgaard, direktør for Ergofloor, der har base i Tørring og fabrik i Vietnam.

Når vores børn går på legepladsen, er der en vis sandsynlighed for, at faldunderlaget kommer fra Ergofloor.

Ny lovgivning giver en hjælpende hånd til grundejerne

En ny lov vil gøre det muligt for de lokale forsyningsselskaber at hjælpe grundejerne af med det stadigt stigende grundvand.

Af Henrik Malmgreen

En ny lovgivning er på vej, når det gælder, hvorledes landets matrikelejere kan få bistand, når de skal håndtere deres grundvand. Hidtil har det været således, og er det i princippet fortsat, at det har været den enkelte matrikelejers eget ansvar at have styr på det opstigende grundvand, men en ny lov, der formentlig træder i kraft til sommer, vil nogle steder gøre det muligt for landets forsyningsselskaber at bidrage til løsninger i områder, der har udfordringer med grundvandet.

- Loven kommer til at gælde det, vi kalder for det terrænnære grundvand. Det blev faktisk allerede indikeret i den første udgave af regeringens nationale klimatilpasningsplan, at man planlagde ændringer på området, og lovforslaget har allerede været i høring, forklarer centerprojektleder Ulrik Hindsberger fra Rørcentret på Teknologisk Institut, hvor han til daglig arbejder med afløbssystemer og klimatilpasning og ligeledes er involveret i en række udviklingsprojekter.

En stigende udfordring

At landets grundejere presses af vand både oven fra og nede fra, er der ikke nogen tvivl om, men især det terrænnære grundvand er blevet en stigende udfordring for mange. Som nævnt har det indtil nu været den enkelte grundejers eget ansvar eksempelvis at etablere et omfangsdræn, men i nogle områder udgør grundvandet område- og mængdemæssigt en stor udfordring.

- Samtidig er der nogle steder tale om, at det dels står højt, dels at jordbundsforholdene gør det svært at lede det hurtigt nok væk, inden nyt vand løber til. Især i bynære områder er det et problem at løfte opgaven med omfangsdræn på alle matrikler.

Samtidig angiver drænstandarden DS 436, som er en del af BR18, at i områder med højt grundvand og hurtigt tilløb af grundvand, må man slet ikke dræne. Her skal selve konstruktionen gøres vandtæt, forklarer Ulrik Hindsberger.

En kollektiv ordning

Det er en meget dyr løsning, så for at hjælpe grundejerne giver man altså forsyningsselskaberne mulighed for under visse forudsætninger og i udvalgte områder, at de kan etablere et anlæg, som hjælper til med en permanent regulering af grundvandet. Ulrik Hindsberger forventer dog, at grundejerne selv skal bidrage til løsningen med drænanlæg på egen matrikel.

- Nu er loven godt nok ikke trådt i kraft endnu, men jeg forventer, at der bliver tale om en kollektiv ordning under det enkelte

forsyningsselskab således, at udgiften lægges på den takst, som grundejerne i forvejen betaler til selskabet for afledning af spildevand, forklarer Ulrik Hindsberger, som er ret sikker på, at der inden længe vil blive udpeget forsøgsområder for den nye lovgivning.

Flere forskellige love

Når det gælder vand, er der en række forskellige lovkomplekser at tage hensyn til alt efter, om truslen kommer fra havet, fra vores åsystemer, eller om det er spildevand eller grundvand, der udgør truslen.

- Den nye lovgivning er således en ny måde at løse et stadig mere truende problem på, og det ser jeg som en udmærket ting, forklarer Ulrik Hindsberger, der set med fagbrillerne på har noteret sig en stigende interesse for de mange vandproblematiker, som efterhånden rammer vores samfund.

Som centerprojektleder på Teknologisk Institut mærker Ulrik Hindsberger en øget bevågenhed over for de udfordringer som blandt andet stigende grundvand udgør. Blandt andet i forbindelse med nybyggeri. Men han erkender også, at der er flere eksempler på uheldige byggerier, hvor f.eks. en kommunes økonomiske interesser har vejet tungere end de vand- og klimamæssige, og der er blevet bygget på områder, der ikke har været egnet til det.

De kommuner, som på et seriøst plan er og vil være aktive i kampen for at klimasikre deres byer, vil uden tvivl være de kommuner, som kan tiltrække investeringer, herunder ejendomsinvestorer til forskellige former for byggeri, mener erhvervsmægler Henrik Nikolajsen fra erhvervsmæglerfirmaet Nordicals Sjælland.

Fremtidens vinderbyer er nødt til at tænke i klimatilpasning

Hvis danske havne- og kystbyer ønsker at være endnu mere attraktive over for ejendomsinvestorer, er der ingen vej uden om klimasikring og -tilpasning, siger partner i Nordicals Sjælland.

Itakt med de accelererende klimaforandringer - og i Danmarks tilfælde især stærkt stigende udfordringer med vandmasser - overvejer, planlægger og gennemfører danske kommuner i disse år investeringsprojekter, som på forskellig måde skal imødekomme fremtidens vandudfordringer.

For hvordan skal store mængder nedbør indtænkes i moderne byudvikling, og hvordan påvirker fremtidens formentligt endnu større mængder vand fra åer og søer vores byer? Hvordan skal fremtidens byer, der er særligt udsatte, fordi de er bygget i områder, hvor grundvandsspejlet allerede i dag ligger tæt på overfladen, klimasikres og klimatilpasses? Hvordan bliver havne- og kystbyer mindre udsat over for oversvømmelse i tilfælde af stormflod og forhøjet vandstand?

Kræver enorme ressourcer

Der er mange udfordringer og muligheder, men én ting er sikker; det kræver enorme ressourcer i form af tid, vilje, strategi, planlægning, gennemførelse samt ikke mindst store investeringer, hvis man både fra offentlig og privat side mener, at klimasikring og klimatilpasning for alvor skal gå hånd i hånd med moderne byudvikling, hvor det mange steder er blevet populært at bygge endnu tættere på vandet.

- De kommuner, som på et seriøst plan er og vil være aktive i kampen for at klimasikre deres byer, vil uden tvivl være de kommuner, som kan tiltrække investeringer, herunder ejendomsinvestorer til at bygge boliger, butikker, kontorer og andre ejendomme

samt bygninger til kulturliv, uddannelsesinstitutioner og andet, der hører til moderne byudvikling.

Det siger partner og erhvervsmægler Henrik Nikolajsen hos erhvervsmæglerfirmaet Nordicals Sjælland med forretninger i Holbæk, Slagelse, Roskilde, Køge og Næstved. Han fortsætter:

- Det handler helt banalt om, at kommuner skal turde at være fremtidssynet. Der skal træffes både populære og upopulære beslutninger, men konsekvenserne - hvis de nødvendige beslutninger om at klimasikre og -klimatilpasse ikke tages - er uoverskuelige og kan være fatale for såvel byer som hele områder og kommuner. Er en kommune ikke allerede i gang nu, er det ved at være sidste chance, advarer Henrik Nikolajsen.

- Fremtidens vinderbyer bliver ganske enkelt de byer, der tilpasser sig klimaet, siger han.

Massive oversvømmelser

I oktober 2024 viste en rapport voldsomme konsekvenser af havvandsstigninger i blandt andet Kalundborg, hvor store dele af den gamle købstad på Nordvestsjælland inderst i Kalundborg Fjord bliver oversvømmet, hvis ikke der handles for at bekæmpe fremtidens stigende vandudfordringer. Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, SDU, med professor i klimaforandringer og glaciologi Sebastian Mernild i spidsen i samarbejde med DTU og forskernetværket Navigating 360.

I rapporten advarer forskerne mod stigende vandstand og har beregnet, at 40 procent af alle erhvervsbygninger i Kalundborg bliver oversvømmet i tilfælde af en 100-årshændelse med en havvandsstigning på 130 centimeter. Det svarer til 430 bygninger. Hver fjerde bolig vil blive ofre for vandmasserne og tvinge omkring 4.000 mennesker ud af deres hjem, ligesom de samlede skader vurderes til omkring 3,3 milliarder kroner.

Selv ved mindre, men hyppigere stormfloder vil konsekvenserne være omfattende, fremgår det endvidere af rapporten ’Når stormfloderne rammer’, hvori der klimarisikovurderes for henholdsvis en 100-årshændelse, det vil sige en havvandsstigning på 130 centimeter, et medianscenarie, en havvandsstigning på 60 centimeter, og for en 10-årshændelse, ligeledes en havvandsstigning på 60 centimeter.

DTU har foretaget beregninger med oversvømmelsesmodellen ’Havvand på land’, som viser oversvømmelser på land svarende til 100-årshændelser og 10-årshændelser i slutningen af det 21. århundrede.

- Rapporten viser netop, hvorfor der - også i Kalundborg - er brug for investeringer med henblik på at klimasikre og klimatilpasse ikke bare byen, selvom de største værdier ligger her, men også sommerhusområder, der kan være udsatte for store vandmængder, slutter Henrik Nikolajsen.

Nøglen til CO2-reduktioner er tidlig inddragelse

Foto: Give Steel A/S. Virksomheden beskæftiger mere end 600 medarbejdere i Danmark, Polen og Tyskland. Alle stålkonstruktioner produceres i Danmark i et moderne produktionsmiljø med avanceret robotteknologi og fokus på CO2-reduktion.

Et tæt samarbejde mellem stålleverandør, rådgiver og bygherre fra starten af processen er afgørende for at fremme mere bæredygtigt byggeri. Tidlig involvering kan reducere udledningen markant gennem optimeret konstruktionsdesign og valg af råmaterialer med lavt CO2-indhold.

Et tæt samarbejde og inddragelse af stålleverandøren tidligt i processen kan føre til betydelige CO2-besparelser i byggeprojekter. Hos Give Steel arbejder ingeniørerne derfor tæt sammen med rådgivere og entreprenører for at identificere løsninger, der balancerer CO2-reduktion, økonomi og leveringstid. Det tætte samarbejde kan resultere i markante CO2-besparelser, både i enkle og komplekse stålkonstruktioner. Virksomheden leverer stålkonstruktioner til både offentligt og privat byggeri, ofte med miljøcertificering efter internationale standarder.

Udnyt stålets styrke optimalt Den mest effektive metode til CO2-reduktion er at udnytte stålets styrke optimalt i designfasen. Ved at undgå overdimensionering kan projektets samlede klimaaftryk reduceres markant. Denne tilgang er kompleks og kræver ofte specialister med erfaring inden for ståldesign og konstruktion.

Der findes flere metoder til at reducere CO2-aftrykket fra en stålkonstruktion, men

Foto: Give Steel A/S. På low-carbon projekter udføres en grundig analyse forud for råvareindkøb, for at identificere de materialer og stålemner, der har de lavest mulige CO2-emissioner, samtidig med at de opfylder projektets specifikke krav.

de primære metoder er optimering af konstruktionsdesignet, så overdimensionering undgås og ved at vælge råmaterialer med lav CO2-udledning.

CO2-beregningen er baseret på stålværkernes miljøvaredeklarationer (EPD’er) kombineret med Give Steels egne EPD-tal. Tilgangen sikrer, at beregningen er så nøjagtig som muligt og understøtter mere bæredygtige valg i hele processen. Desuden er stål 100 procent genanvendeligt efter en bygnings afsluttede livscyklus.

Optimering gennem design og konvertering af profiler

Et eksempel på designoptimering er udskiftning af råvarekomponenter i konstruktionen. Traditionelt er diagonalerne i et gitterspær f.eks. lavet af rørprofiler, men disse kan erstattes med H-profiler, der som standard har en langt højere skrotprocent og dermed et lavere CO2-aftryk.

En anden metode til at reducere CO2-aftrykket er ved at konvertere standardprofiler til svejste profiler. Det indebærer at svejse

Illustration: Optimering af en rammekonstruktion. Her er standardprofiler udskiftet med opsvejste profiler. Stålspecialister optimerer ud fra samme forudsætninger som ligger til grund for en rådgivers tegning, men eksemplet her viser en tydelig materialebesparelse på 34%.

tyndere plader sammen for at bevare den nødvendige styrke, men med en markant lavere vægt. Svejste profiler har i mange år været brugt til simple konstruktioner for at reducere vægt og omkostninger, men i dag er CO2-besparelsen også et vigtigt argument for løsningen.

Overdimensionering påvirker klimaaftrykket

Tidlig inddragelse af stålleverandøren er afgørende for at undgå overdimensionering. En længere projekteringsfase giver bedre muligheder for at optimere designet, vurdere alternative løsninger og sikre indkøb af råvarer med det lavest mulige CO2-aftryk fra de rette stålværker.

Overdimensionering er overforbrug – og generelt en af byggebranchens største udfordringer. Materialebesparelser er derfor en nødvendighed, hvis branchen skal bidrage til at nå ambitionen om en 70 procents reduktion af CO2-aftrykket frem mod 2030.

Low-carbon stål sparer store mængder CO2

Stål er ikke bare stål. Valget af råmaterialer har stor betydning for et projekts samlede CO2-aftryk. Ved at anvende low-carbon stål kan CO2-udledningen ofte reduceres med over 40 % sammenlignet med konventionelt stål.

Low-carbon stål betegner stålemner med de laveste CO2-emissioner på markedet. Den væsentligste forskel er en højere andel genanvendt materiale samt en produktion, der i stigende grad drives af vedvarende energi. Når Give Steel modtager en ordre på et projekt med low-carbon stål, gennemføres en markedsanalyse for at identificere de mest klimavenlige råmaterialer, der samtidig opfylder projektets tekniske krav og den ønskede leveringstid. CO2-emissionerne varierer på de forskellige stålemner, afhængigt af råvarens sammensætning og anvendte produktionsmetoder på de forskellige stålværker.

Bygherren bør stille krav til bæredygtighed

Det er ifølge Give Steel den enkelte bygherre, som står med nøglen til at skubbe byggeriet i en mere bæredygtig retning. De krav, som bygherren stiller i en eventuel udbudsfase

eller som led i en tilbudsgivning, er nemlig styrende for resten af projektet. Fokuseres der primært på pris og leveringstid i denne fase, risikerer klimahensyn at blive tilsidesat.

En effektiv løsning på denne udfordring er, at bygherren fra starten stiller klare krav til bæredygtighed, så det bliver et lige så vigtigt parameter som pris og tidsramme, når der skal bygges nyt. Derudover er det en fordel at involvere stålproducenten tidligt i processen. Kun på den måde kan vi sammen fremme mere bæredygtigt byggeri.

Om Give Steel

Virksomheden er en førende leverandør af stålkonstruktioner og blandt Danmarks største materialeleverandører til byggeriet. Med sin kapacitet på 54.000 ton stål om året har virksomheden i dag en af Nordeuropas største produktionskapaciteter af stålkonstruktioner samlet på én lokation. Virksomheden arbejder målrettet med CO2-optimering gennem design og materialevalg.

Kontakt Give Steel og få et CO2-tjek af dit projekt på info@givesteel.com eller tlf. +45 75 73 12 18

Læs mere på givesteel.com

Nordens førende specifikationsplatform

NBS Nordic er et brugervenligt cloudbaseret værktøj som skaber struktur, overblik og sammenhæng i jeres projekt- og udbudsmateriale.

BIM-modeller

Beskrivelser

LCA-modul

Bygningsdelsjournal

5 gode grunde til at vælge NBS Nordic

Styr på bygningsdele

Klassifikationsstyring, keynote fil, data fra flere modeller

Beskrivelser uden copy and paste

Online dokument-editor, Molio beskrivelser, eget bibliotek

Sammenhængende tilbudslister

Data fra andre moduler, med/uden mængder, eksport til Excel

Tilbudslister

LCA beregninger – hurtigt og enkelt

Enkelt og brugervenligt LCA-modul direkte i platformen

Integrationer for dig der vil mere Revit, Dynamo, Sigma Estimates, Power BI

Opret dig gratis på: NBSnordic.dk

NBS Nordic Stationsparken 25, 2. sal 2600 Glostrup

Telefon: +45 8877 1770 hello@nbsnordic.dk www.nbsnordic.dk

Kunst skal være med til at skabe ny klimasikring i København

På Nørrebro i København involveres beboerne nu aktivt i et klimasikringsprojekt, hvor blandt andet kunst skal udgøre en væsentlig, formidlende faktor. Senere spredes konceptet ud til andre områder i hovedstaden.

Af Henrik Malmgreen

På Nørrebro i København skal et nyt beboerdrevet projekt demonstrere innovative lavprisløsninger til håndtering af skybrud. Løsningerne udvikles i samarbejde med kunstplatformen Til Vægs, Teknologisk Institut samt Københavns Universitet og er støttet af Realdania.

Det nye projekt ’OpskaLAR’ er sat i gang af beboerne i den almene boligafdeling Lundtoftegade, der er en del af Boligselskabet AKB København. Projektet skal over de næste 2,5 år fungere som et åbent laboratorium, der eksperimenterer med nye løsninger til at håndtere akutte klimaudfordringer.

Bygger på ny teknologi

På den måde skal projektet vise, hvordan ny teknologi kan revolutionere klimatilpasningen i byerne gennem LAR (Lokal Afledning af Regnvand). De nye løsninger kan blive både billigere og mere grønne alternativer til de traditionelle metoder til håndtering af de stigende mængder regnvand,

som ofte involverer bortledning via rørsystemer og dermed er ressourcekrævende samt CO2-tunge.

Første eksempel på en simpel, naturbaseret løsning er et regndige, der løber som en lille jordvold langs kanten af et grønt område og aftager tagvandet fra nabobygningen. I fremtiden skal der arbejdes med forskellige former for LAR, som bidrager til at gøre boligområder mere robuste over for store vandmasser og på samme tid understøtter biodiversitet samt fællesskab.

Løsninger med flere formål Nogle af løsningerne vil være simple, mens andre kan tjene flere formål, f.eks. opsamling af vand til fællesvaskeri og dyrkning af grøntsager eller til etablering af nye, grønne fællesrum og legepladser.

I projektet ’OpskaLAR’ deltager beboerne aktivt via workshops og er dermed med til at træffe vigtige valg og beslutninger i hele

I projektet ’OpskaLAR’ er der fokus på bortledning af regnvand, og borgere på Nørrebro i København skal deltage aktivt i det. Foto: Realdania

Fakta

OpskaLAR står for ’Opskalering af LAR i hovedstaden - fra niche til bærende system’. De tre hovedformål med projektet er:

{ Demonstration af billige, CO2-venlige og naturbaserede løsninger til effektiv og smuk klimatilpasning.

{ Udvikling af samarbejdsmodeller, der sikrer, at løsningerne gør en positiv forskel for lokalsamfundet og kan godkendes af både forsyningsselskab og kommune.

{ Opskalering og udbredelse af løsninger til andre områder i hovedstaden og øvrige byer generelt, blandt an det ved hjælp af nye vejledninger til LAR-anlæg og deres offentlige forvaltning.

Projektet er finansieret af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, HOFOR, Frederiksberg Forsyning, Boligselskabet AKB København og boligafdelingen Lundtoftegade.

processen. De mange tiltag samles i et katalog, der formidles til andre boligområder, så flest muligt kan blive inspireret til at anvende de innovative løsninger.

Kunst som formidlende faktor

Ifølge projektchef Mikkel Suell Henriques fra Realdania er der flere årsager til, at man har valgt at samarbejde med kunstplatformen Til Vægs. Dels har den været involveret i en række andre beboerinddragende projekter på Nørrebro, hvilket betyder beboerne kender den, dels skal den være med til at give begrebet klimatilpasning et menneskeligt ansigt.

- Det handler ikke kun om teknik og materialer, det handler også om, at vi forbindelse med nye tiltag på inden for blandt andet klimasikring og skal arbejde for at skabe gode bymiljøer. Desuden mener vi, at samarbejdet kan være med til at formidle klimasikring som begreb, forklarer Mikkel Suell Henriques.

" Lad være med bare at bruge alle pengene på en kedelig mur eller en dyr sluse - tænk i stedet i løsninger, som løser mere end kun vandudfordringen. "

- Thomas Birket-Smith, arkitekt, Aalborg Kommune.

" Vi er blevet klogere undervejs. Men det vil være naivt af os at tro, vi er blevet klogere for sidste gang. "

- Borgmester Bo Hansen, Svendborg Kommune.

" Vi prioriterer forskelligt på vores mest udsatte områder - noget beskytter vi, andre steder tilpasser vi, og nogle steder kan vi være nødt til at trække os på sigt. "

- Anna Als Nielsen, arkitekt, Svendborg Kommune.

Klimasikring er en udfordring - både nu og

i fremtiden

Kortsigtet klimasikring har ikke gang på jorden. Desuden gælder det om at planlægge med vandet - ikke imod det. Sådan lyder en af konklusionerne i en rapport fra Realdania.

Af Henrik Malmgreen

Den 11. marts er Realdania arrangør af eventet ’Byerne og det stigende havvand.’ Der er ikke flere ledig pladser til arrangementet, hvilket tyder på, at der er stor interesse for at høre om konklusionen på den rapport af samme navn, som Realdania har ladet udarbejde og, hvilke tiltag en række kommuner, blandt andre Svendborg Kommune, har taget i bestræbelserne på at dæmme op for det stigende havvand.

Rapporten beskriver blandt andet anbefalinger til en langsigtet og helhedsorienteret tilgang til klimatilpasning, og det er nok det, der i virkeligheden bedst definerer den nødvendige tilgang til klimaudfordringerne - en langsigtet og helhedsorienteret tilgang. For når man læser rapporten, er en af de helt store fællesnævnere nemlig, at klimaudfordringerne ikke bare sådan lige lader sig løse med en ad hoc tilgang.

En udfordring for alle

De er kommet for at blive, hvilket betyder, at det er nødvendigt at planlægge med vandet, ikke imod det. Det er den gennemgående holdning, når man læser rapporten, og det skinner tydeligt igennem, når man læser de citater fra borgmestre og embedsmænd i kommunerne, der er er blevet interviewet.

- Vi ser ind i en fremtid, hvor havene vil stige. Ikke bare frem til 2050 eller 2100, men længere endnu. Vi ved ikke præcist, hvor hurtigt det vil gå, men forskningen peger på, at det vil accelerere og kan nå op i meget høje niveauer. Selv med alle gode indsatser for at begrænse vores påvirkning af klimaet vil det ændre sig. Det betyder, at vi må forberede os på et mindre stabilt klima. At forebygge og tilpasse os til klimaændringer er begge bundne opgaver, står der i projektchef Mikkel Suell Henriques forord til rapporten.

Ifølge rapporten fra Realdania er det muligt at reducere risikoen for skader ved at læse landskabet i forbindelse med byudvikling. Som sagerne står lige nu, kan man vist godt tillade sig at sige, at der er plads til forbedring. En anden konklusion i rapporten er, at det gælder om at tænke mindst 100 år frem - for kortsigtet byudvikling koster.

Materialeproducenter og leverandører, der deltager i projektet, er Havnens Hænder, Woodfiber, EcoCocon og Fremtidens fundament samt flere andre. Byggevejledningerne bliver offentliggjort på Foreningen LINX’s og Center for Bæredygtig Byggevejlednings hjemmeside samt Realdanias hjemmeside til efteråret. Foto: Klaus Bo.

Nu skal

branchen til at tage biobaserede byggematerialer seriøst

I øjeblikket bliver biobaserede byggematerialer solgt uden en autoriseret byggevejledning, der kan danne grundlag for gode garantiordninger. Derfor skal en række nye byggevejledninger være med til at bygge bro mellem forskning og praksis for at fremme brugen af biobaserede byggematerialer.

Fire nye byggevejledninger skal fremme brugen af biobaserede byggematerialer i dansk byggeri. Vejledningerne skal kombinere praktisk viden med den nyeste forskning. Det sker som et led i Realdanias indsats ’Veje til biobaseret byggeri’. Byggevejledningerne er målrettet professionelle inden for byggebranchen og uddannelserne.

Byggeriet står for omkring 30 procent af Danmarks CO2-udledning. De nye byggevejledninger skal bidrage til at nedbringe det tal ved at løse en af de store udfordringer ved omstillingen til biobaseret byggeri.

Begrænset dokumenteret viden I øjeblikket er kun en mindre mængde biobaserede løsninger beskrevet - især er der kun begrænset dokumenteret viden indenfor de store mængder nye materialer i form af hamp, halm og græs. Byggevejledningerne skal forsøge at bygge bro mellem forskningens indsigter og håndværkernes praksis for derved fremme brugen af biobaserede byggematerialer.

- Gode byggevejledninger er en forudsætning for praktisk materialeanvendelse. Viden om biobaserede materialer nytter ikke i sig selv, hvis man ikke kan omsætte den viden

til praksis. En af de største flaskehalse for de mere bæredygtige byggematerialer er manglen på byggevejledninger, som gør, at håndværkere i dag ikke kan udstede garantier på deres arbejde, siger Jacob Becker-Christensen, direktør for Foreningen LINX, som driver projektet i samarbejde med Center for Bæredygtig Byggevejledning.

Garanti er drivkraft for omstillingen - I øjeblikket bliver de biobaserede byggematerialer solgt uden en autoriseret byggevejledning, der kan danne grundlag for gode garantiordninger. Derfor er håndværkerne tilbageholdende med at bruge dem, siger David Rangan, chefkonsulent for Center for Bæredygtig Byggevejledning.

Producenter af biobaserede materialer skal deltage i projektet og yde garanti til de løsninger og materialesammensætninger, som beskrives i byggevejledningerne. Denne garanti reducerer usikkerheden ved at anvende nye materialer. De fire byggevejledninger skal testes og formidles gennem kurser, workshops og rådgivning til håndværkere og arkitekter, så flere biobaserede løsninger bliver anvendt i fremtiden.

- Ved at samle al den viden, vi har om biobaserede materialer og udvikle færdige

byggesystemer, kan vi sikre, at det i fremtiden bliver meget lettere for bygherrer, håndværkere, forsikrings- og finansselskaber at projektere sundere og mere bæredygtige boliger. Der er tale om en grundig validering i forhold til byggelovgivningen, forklarer David Rangan.

Skal indsamle den nyeste viden

Den nyeste viden om de biobaserede materialer og løsninger skal nu indsamles af en rådgivergruppe ledet af Nikolova/Aarsø arkitekter, som i dialog med arbejdsgrupper bestående af håndværkermestre, arkitekter, leverandører og materialespecialister skal oversætte denne viden til konkrete vejledninger.

Byggebranchens omstilling til at bruge flere fornybare materialer med mindre klimaaftryk er komplekst og rummer en række risici. Det tager tid og sker ikke af sig selv. Især spørgsmålet om ansvar bliver tit en bremseklods. Byggevejledninger kan være med til, at erfaringer og indsigter indsamlet fra mange forskellige aktører kan omsættes til praktisk anvendelig viden og sikre, at byggerier kan få en lang levetid med de nye materialer.

Af Henrik Malmgreen

Kurser hos Dansk Standard

Grønnere byggeri og renovering med Svanemærket

Deltag i vores kurser om svanemærket renovering og byggeri, og få værktøjer til at fremme mere miljø- og klimavenlige praksisser i byggebranchen.

Svanemærket byggeri

Svanemærket renovering

Svanemærket drift

Se mere på ds.dk/byggerikurser

En genvej til nye kompetencer

Kontakt vores kursusafdeling for yderligere information

E-mail: kurser@ds.dk

Telefon: 39 96 61 01