Golfstrømmens lune vande er kilde til bæredygtig fjernvarme i Klaksvík

Klimaambitionerne på Færøerne flugter med de fleste andre europæiske lande, og i Klaksvík bidrager man særdeles innovativt til den grønne omstilling efter de forhåndenværende søms princip. Med den lune Golfstrøm, der som bekendt smyger sig om Færøerne, er havvandet mere eller mindre ni grader varmt året rundt. Den konstante temperatur er ideel, når havvand skal omsættes til fjernvarme, og det gør man med stor succes i Færøernes næststørste by.

Af Jacob Egevang

Idag er Færøernes varmeforsyning fordelt på cirka 30 procent vedvarende og 70 procent fossil energi. Men den relativt høje og ikke mindst konstante havtemperatur i landet udgør et særligt potentiale, som Klaksvíks lokalpolitikere i samarbejde med ingeniørvirksomheden SMJ nu har omsat til et fjernvarmeprojekt, der potentielt kan revolutionere Færøernes energiforsyning og nedbringe anvendelsen af fossile energikilder.

- Det er nu fire år siden, vores havvandtil-fjernvarmeanlæg stod færdigt, fortæller Klaksvíks tidligere borgmester, Jógvan Skorheim, der i sin tid var med til at søsætte det visionære projekt.

- Vi skulle i gang med at udskifte en stor del af Klaksvíks udtjente kloaksystem. Den lejlighed benyttede vi til at etablere nye fjernvarmerør med havvand, nu hvor den halve by alligevel var gravet op.

Havets svar på jordvarme

Man har i årevis anvendt jordvarmepumper, der trækker varmen ud af dybere jordlag, forstærker den og giver varme til boliger. Med havvandsprojektet i Klaksvík har man anvendt det samme princip. Det ni grader varme vand ledes gennem byens nye fjernvarmerør via varmevekslere til de bygninger, der indtil nu er tilkoblet systemet. I hver bygning er installeret en varmepumpe på størrelse med et almindeligt oliefyr, som opvarmer vandet til 60 grader, før det ledes ud i radiatorerne.

Halvdelen af den strøm, der driver varmepumperne kommer fra vindmøller, så projektet i Klaksvík bidrager markant til landets klimaambition.

- Færøerne har et 2030-mål om bæredygtig energiforsyning i hele landet, men som situationen er lige nu, bliver vi nok ti år forsinkede. Det er jo op til det politiske flertal at prioritere den grønne omstilling. I Klaksvík er vi med havvandsprojektet godt på vej i den rigtige retning, men der er stadig et stykke at gå for Færøerne som helhed, siger Jógvan Skorheim, der er medlem af det socialliberale Sjálvstýrisflokkurin, Selvstyrepartiet.

Indtil videre er fem af Klaksvíks større bygninger koblet på systemet, blandt andet en af byens skoler, en sparekasse og et missionshus, og flere vil blive koblet på systemet de kommende år.

Et rekreativt biprojekt I forbindelse med anlæggelsen af det nye fjernvarmesystem har klaksvíkerne tænkt kreativt på flere niveauer. Koldt vand er et naturligt biprodukt af varmeproduktionen; i stedet for blot at lede det afkølede vand tilbage i havet, anvendes det til nedkøling af byens skøjtebane.

- Det er ren win win, siger Jógvan Skorheim. Udover havvand-til-fjernvarmeprojektet anvender færingerne både vind- og vandkraft, havstrøm og jordvarme til øernes energiforsyning. Klaksvík Kommune står for finansieringen af det nye fjernvarmeanlæg, der indtil videre har kostet 12 mio. kroner.

Frostens og fugtens fjende nummer et

Bygninger i Nordatlanten skal ikke bare være modstandsdygtige over for kraftige temperaturudsving og snestorme; det arktiske klima er i mange perioder også så fugtigt, at der kræves særlige byggematerialer for at modstå skader med skimmel, svamp og dårligt indeklima til følge. Stenis facadepladekoncept er som skabt til arktiske egne.

Det er en velkendt udfordring for bygherrer og byggevirksomheder i Grønland, Island og på Færøerne at etablere bygninger, der med garanti kan modstå ekstremt vejr, megen fugt og voldsom vind. Steni, der i årtier har leveret facadeplader over hele Skandinavien, på Færøerne og i Grønland, tilbyder facadeplader efter mål, der er målrettet skabt til arktiske egne.

Stærkt og meget fleksibelt materiale

Stenis stenkompositplader er fremstillet i knust natursten, som er armeret med glasfiber, samt tilsat bindemiddel og brandhæmmer. Derudover er pladerne vådlakeret og behandlet med en klar akryl, hvilket bidrager til pladernes lange levetid med farveægthedsgaranti. Den komplicerede kombination af materialer udgør til sammen et solidt skjold mod det nordatlantiske klima.

- I modsætning til sprøde fibercementplader, hvor der ofte opstår mikrorevner og brud, og metalplader, hvor der ofte opstår korrosionsproblemer, er stenkompositplader ideelle til egne med temperaturudsving, kraftig vind, stort saltindhold og megen fugt, og derfor giver vi uden at blinke 60 års garanti på vores facadeplader, fortæller Michael Milert Hansen, der er teknisk rådgiver hos Steni.

- Stenkompositmaterialet har også den særlige egenskab, at det ganske enkelt ikke revner og delaminerer. Pladerne er på samme tid så hårde i overfladen, at de modstår slag og stød, og samtidig så fleksible i materialet, at der ikke opstår brud og andre skader ved hverken strabadserende transport eller hårdhændet behandling på stilladserne.

Stenis facadeplader er typisk seks millimeter tykke og vejer omkring 12 kilo pr. m2 De leveres som udgangspunkt i 80 standardfarver, men Steni råder også over eget farvelaboratorie, der håndterer både NCSog RAL-farver.

Undgå materialespild med facadeplader efter mål I modsætning til facadeplader af de fleste andre fabrikater, leverer Steni sine løsninger efter mål. Det gør først og fremmest monteringsarbejdet nemt; bygningsarbejderne skal nemlig ikke bruge tid på at tilskære og bore pladerne på byggepladsen.

Det giver også flere miljømæssige gevinster. For det første er der minimalt spild i form af afskårne pladerester. For det andet reduceres energiforbruget – og udgifterne – til transporten markant, da der ikke transporteres et kilo for meget fra producent til byggeplads.

- Vi forsøger at agere miljøbevidst i alle led. Vi producerer Steni-pladerne ved norsk vandkraft, og vi tilrettelægger altid transporten, så både udgifter og miljøbelastning bliver så begrænset som muligt. Det, at vi leverer pladerne efter mål, gør naturligvis, at vi hverken producerer eller transporterer for meget materiale.

Modtag en prøveboks

Michael Milert Hansen og Steni har allerede leveret prøvebokse med stenkompositplader til flere byggevirksomheder i Grønland og på Færøerne.

- Vi modtager meget gerne henvendelser fra Grønland og Færøerne og fremsender et sortiment af vores facadeplader, fortæller Michael Milert Hansen, og pointerer at virksomheden også kan levere standardformater i 12 forskellige mål. I tilknytning til denne del af produktporteføljen, der hedder Steni Color Reuse, tilbydes ligefrem en takeback ordning.

www.steni.dk