Grønnere Byggeri - uge 14 2025

Uge 14 - 2025

GRØNNERE BYGGERI

ESG er døråbneren til en stærkere byggevirksomhed

Arbejdet med miljø samt klima, sociale forhold og virksomhedsadfærd er ikke en byrde - det er et konkurrenceparameter for byggebranchen.

Læs mere side 6

Dagens Byggeri

Stationsparken 25, 2. sal 2600 Glostrup +45 44 45 60 00

Redaktion

Henrik Malmgreen Jacob Egevang redaktion@dagensbyggeri.dk

Salg

Head of Media Group

Christian Tegner +45 33 26 07 61 cgt@byggefakta.dk

Sales Manager Mikkel Saabye +45 23 80 85 01 mikkel.saabye@byggefakta.dk

Key Account Manager

Adam Berg +45 22 10 52 72 adam.berg@byggefakta.dk

Key Account Manager

Lars Heilmann +45 35 25 05 18 lars.heilmann@byggefakta.dk

Mere kunstig intelligens og mindre dokumentation

Ifølge 2025-udgaven af ’Byggeriets Modenhedsmåling’, som udgives af ConTech Lab, der er en del af Molio, Byggeriets Videnscenter, har 76 % af 317 virksomhedsledere, bæredygtigheds- og digitaliseringschefer på tværs af byggebranchens værdikæde en strategi for grøn omstilling. 94 % arbejder med traditionelle bæredygtighedstiltag, mens 38 % også anvender kunstig intelligens i deres arbejde.

Målingen viser endvidere, at 24 % specifikt anvender kunstig intelligens i arbejdet med klima og bæredygtighed, så det er altså en teknologi, der hastigt har vundet indpas i branchens digitale værktøjskasse. Tendensen er markant for hele byggebranchens værdikæde, og af tallene i den offentliggjorte rapport kan man i øvrigt se, at anvendelsen af kunstig intelligens næsten er ottedoblet på blot to år.

Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himmelen, for selv om indsatsen for den grønne omstilling i byggebranchen buldrer derudaf på alle fronter, og nye digitale værktøjer gør det nemmere at dokumentere arbejdet, ja så vokser netop dokumentationskravene til uanede højder. Eller gjorde det i hvert fald. For EU-kommissionen har netop slået bremserne i og lægger op til at gøre hverdagen nemmere for især de små og mellemstore virksomheder.

Det betyder ikke, at den grønne omstilling er sat i stå. Det betyder, at man vil gøre en indsats for, at nogle af de kræfter, der hidtil er blevet anvendt på dokumentation, fremadrettet kan allokeres til at gøre hverdagen mere grøn i det daglige arbejde. Dette og meget mere kan du læse om i denne udgave af Grønnere Byggeri, hvor vi også bringer en ordbog over de mange grønne begreber, byggebranchen skal forholde sig til.

Rigtig god fornøjelse med læsningen.

De bedste hilsner

Hele teamet i Dagens Byggeri

Key Account Manager

Jesper Milandt +45 33 27 91 34 jesper.milandt@dagensbyggeri.dk

Produktion Produktionsansvarlig Inge Søberg Vinther inge.soeberg.vinther@byggefakta.dk

Layout og opsætning

Thomas Kyed - KyedDesign kyeddesign.dk

Tryk: Toptryk Grafisk Distribution: DAO

Tryksag 5041 0826

Grønnere Byggeri

Ambitionen om at vi på sigt når det klimaneutrale samfund er stor. Historisk set har byggebranchen været en af de største CO2-syndere, men fra at være en del af problemet, er byggebranchen nu blevet en del af løsningen. Nye processer og ikke mindst ny teknologi er med at til bane vejen for en langt grønnere branche, der viser ansvar for de kommende generationer.

ISSN 2794-8595 (trykt udgave) ISSN 2794-8609 (online)

Materialestøvsugeren

Lad os nde dine genbrugsbyggematerialer

kingogenbrug.biz

Udtræk en stykliste over materialer, du ønsker genbrugsmuligheder på

Upload din liste til Materialestøvsugeren på kingogenbrug.biz

Vi matcher dine ønsker og tager en dialog med dig om muligheder og håndtering af risici

Et team af produktspecialister står klar til at hjælpe dig

Kingo har siden 1955 fundet genbrugte materialer til jer, der har rakt ud til os. Nu er tiden kommet til at professionalisere og strømline processen.

Vi lancerer Materialestøvsugeren som en tjeneste, hvor I kan uploade jeres styklister til renovering eller nyt byggeri,

Vi sourcer materialer fra nedrivningsprojekter og leverer dem som aftalt

hvorefter vi nder gode matches til jeres projekter. Det er en online-løsning og den bagvedliggende organisering, der faciliterer processen og leverancen af materialer.

Vi glæder os til at hjælpe jeres næste projekt godt på vej.

Plastmo har nu EPD

på tagrender i både stål, zink og pvc

Kunderne har nu fået mulighed for at sammenligne klimaaftrykket fra tagrender på tværs af materialer, efter at Plastmo A/S har fået udarbejdet produktspecifik miljøvaredeklaration, EPD, på tagrendesystemer i tre materialer.

Som leverandør vil vi gerne give kunderne de data, som skal bruges i beregningerne for byggeriets CO2-udledning. Det er et vigtigt område for os, og kravene bliver jo hele tiden skærpet, forklarer Morten Post, salgschef DK, Plastmo A/S.

Miljøvaredeklarationerne for tagrenderne er udarbejdet med faktiske data for påvirkningen af miljøet hele vejen fra Cradle to Cradle for tagrende-systemer i de tre forskellige materialer.

Alle tre materialer

Den danske markedsleder inden for tagrender lader kunderne vælge mellem tagrender i blandt andet stål, zink og PVC.

Plastmo var i 2023 den første leverandør på markedet med miljøvaredeklarerede tagrende-systemer. Virksomhedens stål-tagrender i serierne Sort Stål og Stål Plus fremviste et lavt dokumenteret CO2-aftryk.

Senere fik Plastmo også udarbejdet en produktspecifik miljøvaredeklaration, EPD, på sin PVC-tagrende med markedets laveste CO2-aftryk.

For nylig har virksomheden så også færdiggjort en miljøvaredeklaration på sin Retro Zink Tagrende, og Plastmo har dermed nu produktspecifikke EPD’er på tagrendesystemer i både PVC, stål og zink.

Zink har størst CO2-aftryk

Den produktspecifikke EPD på zink-materialet viser at den har det tungeste CO2-aftryk af de tre materialer.

- Den ligger et stykke over de to ståltagrender og meget langt over vores tagrende i PVC, forklarer produktingeniør i Plastmo, Niels Ambæk.

Tagrender i zink har i mange år været et klassisk valg og bliver ofte valgt for sit udseende. Tagrendesystemet er blankt fra begyndelse og får med tiden den eftertragtede grålige matte patina. Plastmo har genskabt det samme forløb med Stål Plus tagrender - dog en hurtigere patinering og med et lavere CO2-aftryk.

Plast tagrende vinder med laveste aftryk

Når det gælder udledning af CO2, er PVC tagrenden fra Plastmo uden konkurrence - den udleder under en femtedel af zink-tagrenden.

- Jeg er blevet overrasket over, hvor godt PVC-tagrenden klarer sig i sammenligningen. Den har et CO2-aftryk næsten seks gange mindre end zink. Samtidig har den meget lang levetid og skånsom udledning af regnvand, siger produktingeniør Niels Ambæk.

Plastmo har i mange år produceret PVC tagrender på sin fabrik i Danmark og opsatte i 2024 solcelleanlæg, som bidrager med en fjerdedel af energien i produktionen af plasttagrenderne - det vil ved næste opdatering af EPD’en nedbringe CO2-aftrykket til endnu lavere værdi.

CO2-aftryk for Plastmo tagrender

Beregnet GWP A1-A3 for 30 meter komplet tagrende-system

Retro Zink: 233 kg CO2 eq.

Stål Plus og Sort Stål: 193 kg CO2 eq.

PVC: 40,4 kg CO2 eq.

PVC-tagrenden kan opsættes i kommuner, som af miljømæssige årsager har restriktioner mod zink eksempelvis ved projekter med lokal afledning af regnvand i faskiner og lignende.

Stål med udseende som zink Hvis bygherrer ønsker et zink look – uden risiko for at udlede zink - så har Plastmo i dag serien Stål Plus, der ligner den traditionelle zinktagrende. Den fås også i en sort serie Sort Stål.

De to ståltagrender udleder mindre CO2 end zinktagrender og belaster ikke omgivelserne med miljøfarlige stoffer som zink eller bly.

De to elegante stål-serier er blevet taget godt imod på markedet som et alternativ til zink, og efterspørgslen stiger til projekter indenfor både nybyg og renovering.

Plastmo Sort Stål tagrende.

Plastmo plasttagrende i hvid.

Plastmo Stål Plus tagrenden patinerer med tiden på samme måde som zink.

4 / Dagens Byggeri - Grønnere Byggeri / Uge 14 - 2025

Scan QR kode

BEVAR DET ORIGINALE ZINK LOOK

Restriktioner mod brugen af zink i byggeriet indføres i fortsat flere kommuner. Det har bl.a. givet udfordring ved nybyggeri med lokal afledning, hvor der er ønske om zinktagrender. Derfor har Plastmo udviklet Stål Plus Tagrenden, som et stærkt alternativ til zinktagrender.

Stål Plus får den samme flotte patina, som man kender fra originale zinktagrender. Indvendig er tagrenden coated, det sikrer, at INGEN zinkpartikler udledes til grundvandet og derfor kan Stål Plus Tagrenden anvendes i kommuner med zinkrestriktioner.

Stål Plus kan uden restriktioner benyttes til DGNB certificerede projekter.

ESG er døråbneren til en stærkere byggevirksomhed

Danske virksomheder bliver i stigende grad mødt med krav om dokumentation, også virksomheder i byggeriet. Det kan være tidskrævende, men ifølge Marie Gad fra Dansk Industri også gavnligt. Det gælder blandt andet arbejdet med ESG.

Af Jacob Egevang

Grønnere Byggeri har sat Marie Gad fra Dansk Industri i stævne for at blive klogere på et af de store dyr i junglen af forkortelser, nemlig ESG. Som DI’s underdirektør for området Global Udvikling og Bæredygtighed giver hun her sine anbefalinger til, hvordan man som byggevirksomhed kan og skal forholde sig til ESG, som står for Environmental, Social, and Governance, eller på dansk miljø og klima, sociale forhold og virksomhedsadfærd.

Hvad er den politiske filosofi bag ESG?

EU-Kommissionen har først og fremmest iværksat ESG-reguleringen, Direktivet for bæredygtighedsrapportering (CSRD), for at få flere virksomheder til at tage ansvar for deres påvirkning på klima, miljø, mennesker og det omgivende samfund. Dernæst er idéen bag denne, at virksomheder med en erklæret ESG-strategi nemmere vil kunne tiltrække finansiering og dermed skabe mere

aktivitet, flere arbejdspladser osv. til gavn for både forretningen og for den grønne omstilling.

Samtidig var flere EU-lande begyndt at lave deres egne regler på området, så man har fra EU's side iværksat ESG-reguleringen for samtidig at skabe ensartethed på området på tværs af medlemslandene.

Marie Gad er underdirektør i Dansk Industri, hvor hun er ansvarlig for global udvikling og bæredygtighed. Foto: Dansk Industri.

Hvilke virksomheder er omfattet af EU's krav om ESG-rapportering?

Direktivet for bæredygtighedsrapportering skulle dække alle børsnoterede virksomheder og alle virksomheder med mere end 250 ansatte. Den første gruppe er børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte, som første gang har rapporteret efter CSRD for regnskabsåret 2024. Herefter var planen at det løbende skulle omfatte flere virksomheder. Men Kommission er netop kommet med et nyt forslag, der ændrer grænserne markant. Det er lige nu til forhandling, så derfor kan vi ikke sige det præcis. Men det forventes, at det vil være virksomheder med mere end 1.000 medarbejdere, der vil være omfattet af den fulde lovgivning - og så kan alle mindre virksomheder rapportere frivilligt.

Men er det så relevant for mindre og mellemstore byggevirksomheder?

Det korte svar er ’ja’. For det giver rigtig god mening at arbejde med ESG, uanset hvor stor en virksomhed man driver. Når ESG er bedst, er det nemlig ikke bare en tjekliste, men også en døråbner til nye kunder. Det er et strategisk værktøj, som kan positionere ens brand og virksomhed stærkere i markedet samt være med til at understøtte forretningsudvikling og nye muligheder. Men det vigtige er at prioritere kræfterne dér, hvor det giver størst effekt og forretningsmæssig værdi.

Arbejdet med bæredygtighed og ESG, herunder særligt en dobbelt væsentlighedsanalyse, kan være med til at blotlægge fremtidigt udviklingspotentiale og risikofaktorer for virksomheden. Derudover kan man have bygherrer, som stiller ESG-krav til én som leverandør, ligesom det kan blive en fordel i forbindelse med udbud af byggeentrepriser, at man har godt styr på hjemmearbejdet.

Gode Google-søgninger:

Væsentlighedsanalyse

Skovrydningsforordningen

Energieffektiviseringsdirektiv EED

Byggevareforordningen

Det lyder også lidt bureaukratisk. Er det ikke det?

For mange virksomheder er arbejdet med bæredygtighed og ESG en strategisk investering, der integrerer miljømæssig ansvarlighed, sociale hensyn og god ledelse med henblik på at skabe langsigtet værdi for både virksomheden og samfundet. Men det

er vigtigt, at det netop ikke bliver en bureaukratisk øvelse, der fokuserer for meget på dokumentation og data - tværtimod skal fokus være på den samfundsmæssige effekt, den forretningsmæssige værdi og den tætte kobling til kerneforretningen. Det er også en af grundene til, at EU nu vil justere på reglerne. ... fortsættes på næste side

Grønne forkortelser m.v.

Environment, Social og Governance er en måde at strukturere arbejdet med bæredygtighed på. ESG dækker over miljø- og klimamæssige forhold, sociale forhold og samt ledelsesmæssige forhold.

EU’s Taksonomiforordning er en del af regelsættet om bæredygtig finansiering og stiller krav til virksomhederne samt deres rapportering. Med taksonomien har man skabt et klassifikationssystem, der definerer, hvornår en investering kan karakteriseres som bæredygtig.

Life Cycle Assessment, eller livscyklusanalyse, er en metode til beregning af den samlede klimapåvirkning gennem et produkts samlede levetid.

Corporate Sustainability Due Diligence Directive er et EU-direktiv, som vil forpligte store virksomheder til at udføre strukturerede processer for bæredygtighed.

European Sustainability Reporting Standards fastlægger de standarder for miljø og klima, sociale forhold og virksomhedsledelse, som virksomheder skal rapportere om, jævnfør CSRD.

Corporate Sustainability Reporting Directive er et EU-direktiv for virksomheders bæredygtighedsrapportering. Det trådte i kraft i 2024 og gælder store børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte. Fra 2025 omfattes de øvrige store virksomheder, og fra regnskabsåret 2026 også børsnoterede SMV’er.

EU’s forordning mod global skovrydning og skovforringelse stiller krav til, at produktion af blandt andet træ skal foregå uden at rydde eller forringe skov.

Green House Gas-protokollen er den førende internationale standard for opgørelse og rapportering om drivhusgasser. Metoden giver virksomhederne en ensartet måde til at udregne deres samlede klimaaftryk og en forståelse af, hvilke aktiviteter der er væsentligst.

Impact, Risk, Opportunity: Ifølge ESRS skal virksomheden informere om påvirkninger, risici og muligheder forbundet med ESG, herunder hvordan virksomheden påvirker sit miljø, og hvordan ESG-emner påvirker virksomheden.

United Nations Global Compact arbejder for at fremme virksomheders arbejde med ansvarlighed og værdiskabelse gennem 10 principper og FN’s verdensmål. Principperne omfatter menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption.

Sustainable Development Goals, eller FNs Verdensmål, omfatter 17 mål og 169 delmål, som forpligter FN’s 193 medlemslande til at afskaffe fattigdom og sult, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.

Hvordan kommer man i bedst gang med ESG-arbejdet?

For mindre og mellemstore byggevirksomheder, der gerne vil i gang eller videre med ESG-arbejdet, anbefaler jeg, at man som det første får overblik over, hvor man har de største klimamæssige påvirkninger. Genererer man meget affald? Hvordan håndterer man det i dag? Kan man øge indsatsen i forhold til genbrug og genanvendelse? Og hvordan med CO2-udledningen i forbindelse med selve driften af virksomheden, f.eks. energiforbrug, maskin- og vognpark samt materialevalg?

Dernæst vil jeg anbefale, at man taler med sine kunder. Hvad forventer de af virksomheden i forhold til klima, miljø og mennesker? Når man har dannet sig et billede af disse ting, er næste skridt at fastlægge ambitionsniveauet for indsatsen. Og i den forbindelse er det vigtigt, at overvejelserne og beslutningerne bliver godt forankret i virksomhedens ledelse og kommunikeret klart ud til medarbejderne.

Er det her dobbelt væsentlighedsanalysen kommer ind i billedet?

Ja, præcis. For med dobbelt væsentlighedsanalysen identificerer man, hvilke ESG-områder, der er relevante for virksomheden, samt hvor og hvordan, man helt konkret påvirker det omkringlæggende samfund. Hos Dansk Industri har vi udviklet guides til, hvordan man får en god proces for arbejdet med dobbelt væsentlighedsanalysen. Hvis man er en af de omkring 7.000 virksomheder i byggeriet, der er medlem af DI, ligger dette materiale tilgængeligt på vores hjemmeside, ligesom man kan tilmelde sig relevante kurser på ESG-området.

Er der behov for at engagere eksterne konsulenter til arbejdet?

Konsulenthjælp til ESG-arbejdet kan være en rigtig god løsning for nogle virksomheder, men det er bestemt ikke et krav. Hvis man kører det internt, kan det være lettere at skabe ejerskab og forankring hos medarbejderne. Det er jo dem, som har kendskabet til alle hjørner af forretningen, og som skal opbygge eller videreudvikle indsatsen sammen med virksomhedens ledelse.

Omvendt kan konsulenter have masser af erfaring med at køre effektive ESG-processer. Det kan give en strammere og mere fokuseret proces, at konsulenter agerer jordemor for arbejdet.

Lige nu er det de større børsnoterede virksomheder, der skal ESG-rapportere. Vil mindre virksomheder møde samme krav i fremtiden?

Ja, se det spørgsmål havde været nemmere at besvare, hvis du havde spurgt mig i efteråret. Som nævnt har EU-Kommissionen præsenteret et såkaldt omnibus-forslag til ændringer i CSRD. Her foreslås det, at kravene om ESG-rapportering fremover kun skal gælde for selskaber, der har mere end 1.000 medarbejdere og enten en omsætning på mere end 391. millioner kroner (50 millioner euro) eller en balancesum på mere end 196 millioner kroner (25 millioner euro).

Vi har samlet et fuldt overblik, som er tilgængeligt for alle på di.dk/omnibus

Fordi forslaget er til forhandling, har Kommissionen lagt op til at man stopper for den videre implementering. Så lige nu er selve lovgivningen oppe i luften, men uanset hvad vurderer vi hos DI, at mindre virksomheder stadig vil møde krav. Hvis de har en stor kunde, der skal rapportere og samtidig er meget ambitiøse på f.eks. deres klimaarbejde, vil det jo kræve, at man som leverandør kan bidrage både med bæredygtige

løsninger og konkrete data. Samtidig vil man også opleve en efterspørgsel fra forbrugerne. Så selvom selve ESG-rapporten måske ikke er et lovkrav, vil der stadig være god grund til at arbejde målrettet med ESG.

Er der særlige ESG-krav til virksomheder inden for byggeriet?

Ja, der er i hvert fald andre krav, som også rammer byggeriet. Ud over Direktivet for bæredygtighedsrapportering, kan byggeriet blive påvirket af Skovrydningsforordningen, der vedrører virksomheder, som sælger eller markedsfører træ. Altså virksomheder, der kan have aktiviteter, som potentielt kan påvirke skovrydning.

På energifronten er det relevant at kende til det reviderede Energieffektiviseringsdirektiv (EED). Det indebærer nemlig, at EU’s medlemsstater skal sikre en reduktion af det endelige energiforbrug på 11,7 % i 2030. Derudover forpligtes medlemsstaterne til at renovere mindst 3 % af det samlede etageareal af bygninger ejet af offentlige instanser, og endelig vil jeg pege på Byggevareforordningen, der sætter den overordnede ramme for markedsføring af byggevarer i EU.

Der er smukke arkitektoniske

værdier i genbrugt beton

Det, der startede som et studieprojekt sidste år, er nu klar til at blive en del af et helt nyt byggeri i Fredericia, hvor betonfragmenter genbruges som byggesten.

Af Henrik Malmgreen

Genbrug af byggematerialer kommer til udtryk på mange måder, men fællesnævneren er, at genbrugstanken er med til at reducere CO2-aftrykket. Der er naturligvis mulighed for at genbruge bygningsdele 1:1, det vil f.eks. sige døre og vinduer i samme form og med samme funktion, men der er også rig mulighed for at genbruge bygningsdele i en anden form og en helt ny funktion. Det er det såkaldte Mini CO2 Etagehus Beton, som skal opføres i Kanalbyen i Fredericia, et godt eksempel på.

Byggeriet er en del af et komparativt studie, der skal vise vejen for fremtidens CO2-venlige byggeri, og betonhuset får tilsvarende huse opført i henholdsvis træ og tegl som naboer. Det er Realdania By & Byg, der står for projektet, og målet er naturligvis at finde frem til, hvordan man kan bygge med et CO2-aftyk, der er så lavt som muligt. I den sammenhæng kan der drejes på mange knapper, men et af de interessante aspekter for det nævnte betonhus skal findes i soklen.

Genbrug fra Gellerupparken

Det er nemlig planen at konstruere den i byggesten af tilskårne og genbrugte betonelementer fra Gellerupparken. Genbrug af hele betonelementer, blandt andet også fra Gellerupparken, eksperimenteres der flittigt med, men to studerende vandt sidste år Arkitektforeningens prisopgave Udsyn. Den udskrives hvert år og efterlyser bud på, hvorledes arkitektfaget kan bidrage til udviklingen frem mod en mere bæredygtig fremtid.

Under overskriften ”Genanvendelsens praktik” blev deltagerne bedt om at vise, hvordan tilsyneladende værdiløse materialer kan forvandles til flotte og funktionelle bygningselementer, der kan indgå i fremtidens byggeri. Vinderne blev Cecilie Morsbøl og Thelma Slaatto for projektet ”Fra betonfragment til byggesten”, som viser, hvordan en bunke frasorteret beton kan forvandles til smukke og stoflige byggesten.

Flere parter med i samarbejdet

Da vinderprojektet blev kåret, var der blot tale om et forsøg, men nu får tilskårne betonfragmenter et helt nyt liv. Soklen på Mini CO2 Etagehus BETON er nemlig inspireret af antikkens Grækenland, hvor man genbrugte søjlefragmenter, statuer og gravsten som byggesten i nye mure, fordi byggematerialer var kostbare og tidskrævende at fremstille. Konkret har den nedbrudte beton fået nyt liv hos affaldsbehandlingsfirmaet Norrecco.

Her har man stillet betonen til rådighed, mens Cecilie Morsbøl og Thelma Slaatto i det daglige har haft et udviklingssamarbejde med murer Max Kejser Mortensen fra Byggeselskabet C.F. Hansen, der har været behjælpelig med såvel maskinmæssig som faglig assistance, blandt andet i forbindelse med, hvorledes mørtlen skal blandes, da

Det er her hos affaldsbehandlingsfirmaet Norrecco, at de to unge arkitekter i samarbejde med Byggeselskabet C.F. Hansen arbejder med deres koncept, som går ud på at tilskære og genbruge nedtagne betonelementer som byggesten. Foto: Slaatto Morsbøl.

Sådan kommer soklen på Mini CO2 Etagehus Beton ifølge en visualisering fra arkitektfirmaet Cebra til at tage sig ud. Den bygges op i byggesten af tilskårne og genbrugte betonelementer fra Gellerupparken. Foto: Cebra.

Thelma Slaatto og Cecilie Morsbøl ser bygninger og materialer som en ressource, der kan bruges til noget nyt. Vel at mærke en ressource med mange æstetiske muligheder. Ønskescenariet for dem er tættere kontakt mellem arkitekter og nedrivningsfirmaer. Foto: Jonas Petri.

betonstykkerne som byggesten er tungere end almindelige mursten.

Store forventninger til fremtiden - Beton er kommet i et negativt lys på grund af materialets høje CO2-aftryk i fremstillingsprocessen. Men beton er også et meget holdbart og et meget smukt materiale, så når vi historisk set har produceret så meget beton, er det oplagt at se på, hvordan vi kan genanvende den på nye måder, forklarer Cecilie Morsbøl og Thelma Slaatto.

Begge blev sidste sommer færdig med deres bachelor i Bygningskunst og Kultur fra Arkitektskolen.

De har store forventninger til projektets videre forløb, da de både på vegne af den nye generation af arkitekter og i byggebranchen som sådan mærker en øget interesse for, hvorledes genbrugte byggematerialer fremadrettet kan integreres både i ny form og med ny funktion i byggeprojekter. De mener desuden, at som arkitekter har det været lærerigt at komme ud af den akademiske boble og arbejde med en faglig erfaringsudveksling, som er vigtig for genbrugstanken.

Kravene til klimadokumentation vokser hele tiden, og ifølge Elnaz Ehsani, der er klima- og bæredygtighedsdirektør i Bygma, skal det være så enkelt som muligt at leve op til disse krav. Derfor har Bygma udviklet ProffDok, der nu også giver mulighed for at håndtere ESG-data på virksomhedsniveau.

Nem adgang til ESG-data bliver et stadig større konkurrenceparameter

Dokumentationskravene til byggebranchen vokser kontinuerligt. Det er ikke længere nok at kunne fremlægge klimadata for de enkelte projekter. Der gælder også mange krav for hele virksomheden.

Byggebranchen spiller en stor rolle i den grønne omstilling af samfundet.

Branchen er kendt for et stort CO2-aftryk, men det, der tidligere har været en udfordring, vil i fremtiden blive en del af den ligning, der vil ligge til grund for en langt mere grøn og klimavenlig branche. Træerne vokser dog ikke ind i himmelen, og derfor er det ekstremt vigtigt, at den dokumentationsproces samt de lovkrav, som branchen i stadig stigende omfang møder, bliver så nemme at håndtere som muligt.

- Det er en dokumentationsproces, der har været i gang i flere år og en proces, som vi understøtter på vores ProffDok platform. Den nationale lovgivning og EU-kravene til det at bygge så grønt som muligt, vokser konstant, hvilket øger behovet for data og dokumentation, og netop derfor udvikles ProffDok løbende i takt med disse krav. Nu er det eksempelvis muligt at trække ESGdata (Environment, Social, Governance) ud for hele virksomheden, hvilket blandt andet er en nødvendighed, hvis den skal leve op til EU’s krav.

Nu også krav til det grønne regnskab

Sådan forklarer Elnaz Ehsani, der er klimaog bæredygtighedsdirektør i Bygma. Platformen startede med at give mulighed for at trække data ud på projektniveau, hvilket stadig er relevant i forbindelse med et byggeris CO2-aftryk, eksempelvis i forbindelse med LCA-beregninger eller til en certificering, men når en byggevirksomhed skal dokumentere sin grønne profil, er det langt fra nok. I dag er det for de større virksomheder nødvendigt at kunne aflægge et grønt regnskab helt på linje med virksomhedens finansielle regnskab.

De nationale krav til livscyklusvurdering, de såkaldte LCA-beregninger, skærpes over de kommende år, og næste step kommer allerede til sommer. Derfor bliver håndteringen af det, man med en fællesnævner kan kalde for klimadata, en stadig vigtigere faktor for byggebranchen.

- I januar måned åbnede vi op for, at vores kunder via ProffDok nemt og enkelt med nogle få klik kan trække ESG-data ud på alle de materialer, de har købt hos os. Det er helt essentielt, at det er så enkelt som muligt, når virksomhederne skal arbejde med bæredygtighedsrapportering og CSRD (Corporate, Sustainability Reporting Directive), der har til formål at styrke rammerne for virksomheders rapportering om bæredygtighed, siger Elnaz Ehsani videre.

Som bekendt skærpes de nationale krav til livscyklusvurdering, de såkaldte LCAberegninger, over de kommende år, og næste step kommer allerede til sommer. Derfor bliver håndteringen af det, man med en fællesnævner kan kalde for klimadata, en stadig vigtigere faktor for byggebranchen. Ikke alene fordi det handler om helt konkret at kunne dokumentere CO2-belastningen i virksomhedens aktiviteter, men også fordi det kan få konkrete konsekvenser for virksomhedens profilering.

- Kravene til en grøn profil gælder nemlig hele byggebranchen samt ikke mindst de pengestrømme, der finansierer byggeriet. Således kan en bygherre risikere enten ikke

at kunne få lån til et byggeri, eller måske at skulle betale en højere rente på et byggelån, hvis de ikke kan dokumentere en grøn profil hele vejen ned gennem værdikæden, uddyber Elnaz Ehsani.

Beslutninger på et kvalificeret grundlag

Især i forhold til SMV segmentet er det vigtigt, at en platform som ProffDok er brugervenlig og nem at gå til. At man er god til at bygge, er ikke ensbetydende med, at man er god til at jonglere med klimadata, og kravene vokser dag for dag. Data for ressourceforbruget på byggepladsen, og hvor mange ressourcer, der er medgået til transport af materialerne, bliver ligeledes hverdag i det samlede CO2-regnskab, og man skal være med på vognen for ikke at blive dømt ude.

- Det handler om at gøre hele byggeprocessen mere effektiv fra start til slut og skabe tidligt indblik i projektets samlede miljøpåvirkning. Målet er at kunne træffe mere miljøbevidste valg baseret på et oplyst grundlag. Samtidig giver platformen også rådgivere adgang til relevante data, hvilket styrker samarbejdet og kvaliteten af de beslutninger, der træffes, forklarer Elnaz Ehsani.

Boligejere er skeptiske - men den grønne tsunami kommer alligevel

En stor del af boligejerne tror ikke på holdbarheden og kvaliteten af biogene byggemateriale. Det viser en ny undersøgelse fra Timberman. Ifølge udviklingschefen, Magnus Sommer, er det ærgerligt for klimaet, men ny lov og fokus fra byggebranchen kommer til at ændre billedet på sigt.

Næsten 40 % af danske boligejere er skeptiske over for holdbarhed og kvalitet af biogene byggematerialer, og derfor vælger flere dem fra - til ulempe for miljøet og klimaaftryk.

Det er den korte udlægning af en befolkningsundersøgelse foretaget af Voxmeter på vegne af gulvleverandøren Timberman med deltagelse af over 2.000 danske boligejere.

- Det er uheldigt, at mange boligejere fravælger biogene materialer, da det går ud over bæredygtigheden. Det er især uheldigt, fordi mange af bekymringerne om holdbarhed og kvalitet netop er ubegrundede. For eksempel inden for vores verden med gulve er der sket rigtig meget med holdbarheden af for eksempel trægulve de seneste år, pointerer Magnus Sommer, der er udviklingschef hos Timberman.

- De skeptiske boligejere er nok desværre et udslag af, at boligejere har oplevet, at for eksempel oliebehandlede trægulve var svære at holde i 00’erne. Men det er dog langt fra situationen i dag, hvor teknologien med for eksempel matlak er forfinet, og det betyder, at du sagtens kan vælge et trægulv uden at skulle forholde dig til holdbarhed og vedligehold hele tiden. Vi er snart klar med en nylancering af vores korkgulve fra Wicanders, og netop kork er et rigtig godt eksempel på, hvordan produktinnovation går rigtig godt hånd i hånd med et klimafokus, hvor kork er mere klimavenligt sammenlignet med andre gulvmaterialer, fortsætter han.

Lovgivning og byggevirksomheder sætter retningen

Der er dog håb for klimaet om, at boligejerne i fremtiden kommer til at se på miljørigtige valg. Ifølge Magnus Sommer kommer hjælpen blandt andet fra lovgivningssiden og fra den professionelle byggebranche, der allerede er langt fremme på bæredygtighedsagendaen.

- Både leverandører og byggevirksomheder går klart i retning af mere biogene byggematerialer, og dermed kommer der fokus på miljøaftrykket på alle typer af byggeri - også det private boligmarked. Mere bæredygtige materialer kommer til at blive en endnu vigtigere del af fremtidens byggeri. Nu skal alle få øjnene op for, at du sagtens kan vælge klimavenlige løsninger og produkter, uden du går på kompromis med holdbarheden eller den daglige komfort, forklarer udviklingschefen.

Med til at skubbe på udviklingen hos de professionelle byggeaktører har været et lovgivningsmæssigt fokus over flere år. Produkter skal have en EPD, der måler miljøaftrykket, og byggerier skal undergå en LCA-beregning, hvor de skal overholde grænseværdier for CO2-belastning.

Fra juli i år bliver klimakravene strammet for nybyggeri og kommer i højere grad til at omfatte parcelhusbyggerier og lignende.

- Arbejdet med at dokumentere et byggeris klimaaftryk er ikke umiddelbart for en almindelig parcelhusejer, men fordi kravene bliver skærpet, bliver det byggefirmaet, der skal dokumentere klimabelastningen og vælge bæredygtige materialer, så byggeriet overholder det nye bygningsreglement. Resultatet bliver i sidste ende, at byggeriet bliver mindre miljøbelastende, og det bliver nødvendigt at vælge mere grønne løsninger til, siger Magnus Sommer og fortsætter:

– Samtidig ved danske boligejere godt, at der er klimaforandringer – det er jo bare at kigge udenfor. Derfor er bæredygtighed inde på radaren, så nu skal vi bare have danskerne til også at agere på det.

Timberman har i en kundeundersøgelse afdækket, at boligejeres interesse for at købe trægulve er faldet fra 2022 til 2024.

ÆRKET

BRING NATUREN INDENFOR MED SMUKKE TRÆGULVE

TRÆGULVE ER IKKE BARE GULVE

Det er fortællingen om håndværk, tradition og tidløs skønhed, der ånder sammen med dig i hjemmet – år efter år.

Med vores sortiment af trægulve kombinerer vi funktionalitet og æstetik. Vi leverer gulvløsninger af høj kvalitet, hvor materialevalg med lang levetid er i centrum.

Giv dit hjem et strejf af naturens ro og elegance med et Timberman trægulv. Læs mere på timberman.dk/timberman-traegulve

JYTAS modulbyggeri består af 16

Sådan flytter man

Miljøvenligt modulbyggeri

JYTAS’ cirka 100 medarbejdere er specialiseret i miljøvenligt modulbyggeri, som især aftages af landets kommuner. Virksomheden har udviklet et koncept, der i modsætning til de fleste andre modulbyggerier, etableres på bærende konstruktioner af grønt stål. Det betyder, at byggerierne kan sænkes ned i terræn uden risiko for råd i konstruktionen, samt at de selvbærende stålkonstruktioner oftest kun kræver et betonbesparende punktfundament.

Se mere her: www.jytas.dk

700 kvadratmeter skolebygning

Denne visualisering illustrerer, hvordan de 16 moduler i to etager fra Bakkeskolen nu etableres på Skovbyskolen i Skanderborg Kommune.

JYTAS er i færd med at flytte en 700 kvadratmeter tilbygning fra én skole til en anden. Når den er gennemført, vil LCA-regnskabet ligge på blot 2,7 kilo CO2-ækvikvlenter pr. kvadratmeter pr. år.

ISkanderborg Kommune oplever man stor tilstrømning af børnefamilier, hvilket blandt andet kalder på flere kvadratmeter til Skovbyskolen. Fremfor at bygge helt nyt har man besluttet at genbruge en 700 kvadratmeter stor modultilbygning i to plan fra en anden skole. JYTAS leverede dette modulbyggeri til Bakkeskolen i 2016, som nu får nyt liv på Skovbyskolen.

En af fordelene ved modulbyggeri er, at det netop kan flyttes fra den ene matrikel til den anden.

- Vi bygger efter idéen om Design for Disassembly (design for adskillelse), der betyder, at man som virksomhed, skole eller institution kan betragte sin bygningsmasse som en fleksibel størrelse. Når antallet af medarbejdere eller skoleelever stiger eller falder, kan man tilpasse antallet af kvadratmeter, akkurat som man skruer på andre håndtag i sin drift, når der er brug for det, fortæller Martin Maribo, der er bæredygtighedskonsulent hos JYTAS.

Genanvendelse og opdatering

De 16 moduler, der udgør de 700 kvadratmeter, kan nemt skilles ad, sættes på blokvogne og køres til den nye matrikel, hvor

der er forberedt et fundament støbt med den CO2-reducerede FUTURECEM-cement samt el-, vand- og varmeforsyning. Modulerne får stort set samme indretning, som på den gamle skole, men JYTAS er alligevel inde og gennemføre en begrænset opdatering af byggeriet.

- Vi udskifter facadebeklædningen. Den skal alligevel delvist afmonteres, for at vi kan flytte modulerne. Nu monterer vi en flot facadeløsning med sinusplader og træbeklædning, så byggeriet fremstår som helt nyt. I forbindelse opdateringen af modulerne lægger vi også nye linoleumsgulve og installerer elevator mellem de to etager, fortæller bæredygtighedskonsulenten hos JYTAS.

Modulbyggeriet tilknyttes Skovbyskolens hovedbygning med en mindre, nybygget sammenbygning, der blandt andet opføres med genbrug af vindueselementer fra en nedlagt SFO-institution i kommunen.

- Sammenbygningen er dybest set en bred gang fra den ene bygning til den anden, som udligner det niveauspring, der bliver mellem

bygningerne. Sammenbygningen indrettes med interiør til leg og andre former for ophold.

Meget mindre CO2-aftryk

Denne form for genanvendelse af byggeri giver naturligvis bygherre, som i dette tilfælde er Skanderborg Kommune, en væsentlig reduktion i anlægsbudgettet, men det bidrager også til klimaregnskabet. Martin Maribo, der er ansvarlig for JYTAS’ LCA-beregninger og analyse af leverandørernes EPD’er, er en glad mand.

Tilbygningen til Skovbyskolen kommer helt ned på en udledning på bare 2,7 kilo CO2-ækivalenter pr. kvadratmeter pr. år.

Den lave klimapåvirkning skyldes, at genbrugte byg gematerialer ikke tæller med i beregningen for CO2 udledning - og i dette projekt er det ikke bare materialer, men nær mest hele bygningen der genbruges.

Martin Maribo, der er bæredygtighedskonsulent hos JYTAS, fungerer også som DGNB-auditor.

Dette

moduler, som nu skal flyttes fra én skole til en anden i Skanderborg Kommune.

Borgmester Frands Fischer tog første spadestik til Skanderborg Kommunes hidtil største genbrugsbygning ved Skovbyskolen i Galten.

En hel bygning genbruges til udvidelse af skole

“Modulbyggeri giver kommunerne mulighed for at tilpasse sig et øget børneantal og samtidig imødekomme nutidens og fremtidens bæredygtighedsmål.”

LÆS MERE OM FORDELE VED MODULBYGGERI FRA JYTAS

VIL DU VIDE MERE? Kontakt os hvis I står med pladsudfordringer og ønsker en uforpligtende snak om jeres muligheder. Tlf.: 8694 6800

Christian Torp, Direktør JYTAS A/S

Ny mærkningsordning skal sætte skub i anvendelsen af genbrugsmaterialer

Cirkelmærket er udviklet af Djurs Consult, der i forvejen arbejder med certificering på en række områder i byggeriet. Den nye mærkningsordning har dog udelukkende fokus på genbrugsmaterialer.

Transformation og genbrug af byggematerialer er godt. Ja, genbrug er faktisk altid godt. Sådan siger Søren Christian Kjær, der er direktør i rådgivningsvirksomheden Djurs Consult. Han er certificeret bæredygtighedsrådgiver, certificeret og fagansvarlig brandrådgiver samt energiog indeklimakonsulent og arbejder derfor til dagligt med, hvorledes klimaaftrykket i byggeriet kan mindskes. Både når det gælder nybyggeri, og når det gælder renovering af den eksisterende bygningsmasse.

Det siger sig selv, at han er tilfreds med de forskellige ordninger, der er på markedet med henblik på at reducere især CO2-aftrykket, men han er ikke tilfreds med, at genbrugsmaterialer - i hvert fald i hans optikså åbenlyst er blevet svigtet og overset i den sammenhæng. Han mener ganske enkelt, at der er et misforhold mellem de gældende regelsæt, som blev skabt i en helt anden tid, og så den genbrugsvirkelighed, byggebranchen står i nu.

Skal være nemmere at dokumentere

Derfor har Søren Christian Kjær og Djurs Consult lanceret Cirkelmærket. Det er en ordning, der skal være med til at gøre det både nemmere og mere enkelt at fremskaffe samt give adgang til dokumentation på byggematerialer i almindelighed og ikke mindst

genbrugsmaterialer i særdeleshed. Ordningen blev lanceret i efteråret 2024, og de første meldinger lyder på, at man har taget godt imod den i bygge- samt ejendomsbranchen og blandt de øvrige certificeringsorganer.

- I dag er det således, at hvis du ønsker et Energimærke på din nyopførte ejendom, skal der for blandt andet vinduer og døre foreligge en ordreseddel med dokumentation for materialernes beskaffenhed. Af denne skal det være muligt at aflæse vinduernes og yderdørenes varmetab i form af U-værdier, og hvis ikke det er tilfældet, kan du ganske enkelt ikke opnå et Energimærke til nybyggeri, fortæller Søren Christian Kjær, idet han understreger, at denne dokumentation er et lovkrav.

Gjorde alt det rigtige men fik nej I princippet er genbrug af byggematerialer ikke nogen helt ny tankegang, men anvendelsen af genbrugte materialer er accelereret inden for de senere år, og Søren Christian Kjær nævner et eksempel på en bygherre,

- Cirkelmærket er blevet vel modtaget. Især fordi det er enkel og frivillig ordning. Vi er allerede i kontakt med en række større ejendomsadministratorer med henblik på at udbrede kendskabet, lige som vi er i kontakt med de øvrige certificeringsorganer, forklarer Søren Christian Kjær.

der opførte et hus udelukkende af genbrugsmaterialer. Han gjorde alt det rigtige, idet både de bærende konstruktioner, isolering etc. samt døre og vinduer var taget ud af tidligere byggerier.

- Det synes jeg, er en rigtig god case i forhold til at illustrere konflikten mellem certificeringsordningerne. Problemet var, at selv om bygherre havde en kvittering for køb på blandt andet døre og vinduer, som han havde købt i forbindelse med en skole, der var blevet revet ned, fremgik der ingen energitekniske data. Som følge deraf var det ikke muligt at opnå et standard Energimærke til nybyggeri, i stedet var vi på grund af de gældende regelsæt tvunget til at energimærke bygningen efter reglerne for eksisterende

bygninger, og det synes jeg er helt skørt. Især i en tid, hvor genbrugstanken for alvor er ved at vinde frem, forklarer Søren Christian Kjær.

Den eksisterende bygningsmasse

Tanken med Cirkelmærket er altså, at det skal blive meget nemmere at fremskaffe den nødvendige dokumentation på de byggematerialer, der tages ud af eksisterende byggeri og finder vej til nye byggeprojekter. Umiddelbart kan man mene, det ville være nærliggende også at gøre de genbrugsbørser, der skyder op landet over, interesserede i ordningen, men denne mulighed har Søren Christian Kjær ikke benyttet sig af endnu, da et af de vigtigste temaer ved Cirkelmærket er at undersøge materialerne, inden de bliver nedtaget til genbrug.

- Forudsætningen for, at vores ordning fungerer efter hensigten, er jo at vi præcist ved, hvor materialerne stammer fra, og det vil endnu ikke være muligt med alle materialer fra en genbrugsbørs. Derfor har vi valgt at

Sådan fungerer Cirkelmærket

Cirkelmærket er en frivillig ordning, som er udviklet af Djurs Consult. Ordningen går ud på, at bygherrer, ejendomsadministratorer og ejendomsforvaltere får mulighed for at registrere de enkelte bygningsdele og gemme informationen i Cirkelmærkets softwareplatform. Rent fysisk mærkes de enkelte dele med en rund mærkat med en QR-kode, der giver adgang til den lagrede information, som gemmes i en dedikeret mappestruktur.

Som udgangspunkt er det gratis at være med i ordningen, men der er naturligvis mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser. F.eks. oplæring og træning af de håndværkere og driftsfunktionærer, der til daglig færdes i bygningsmassen. Ligeledes er det muligt at tilkøbe f.eks. fagansvarlig rådgivning på forskellige områder f.eks. beregning af U-værdien på vinduer eller en fagansvarlig brandrådgivers erklæring om standen på branddøre.

Det overordnede mål for Cirkelmærket er at animere til at mindske CO2-aftrykket ved at anvende genbrugsmaterialer frem for at købe nye byggematerialer. Derfor er det essentielt, at dokumentationsprocessen både er enkel og rent faktisk er mindre ressourcekrævende end at købe nyt. Dertil hører også muligheden for at kunne søge på genbrugsmaterialer lokalt frem for, at de skal fragtes landet rundt med unødigt energiforbrug til følge.

tage udgangspunkt i en screening af den eksisterende bygningsmasse. På den måde opsamler vi information på en måde, så vi efterfølgende kan anvende den som dokumentation - også ude hos genbrugsbørserne, uddyber Søren Christian Kjær.

Gennemskuelighed og transparens Processen handler altså om gennemskuelighed og transparens samt transformation på vej mod et lavere CO2-aftryk, og ifølge Søren Christian Kjær er potentialet stort, både når det gælder nye, og når det gælder eksisterende bygninger. I en tid, hvor der bestandig bliver mere fokus på klimakravene i byggeriet, er det frem for alt vigtigt at kunne dokumentere en indsats. Ikke blot her og nu, men også fremadrettet.

- Når det f.eks. gælder ESG og CRSD samt anden form for rapportering, der knytter sig til EU’s taksonomiforordning, er dokumentation vejen frem. Med Cirkelmærket følger også en plan for genbrugsstrategi og dermed er det nu muligt at dokumentere, at man som bygherre eller ejendomsadministrator har lagt en plan for, hvorledes CO2-aftrykket enten er eller kan nedbringes, siger Søren Christian Kjær. Han forklarer videre, at data fra Cirkelmærket kan integreres i alle førende løsninger til bygningsmanagement som f.eks. Energy Projects, Mainmanager, Dalux osv.

Tager udgangspunkt i kendt viden

På den måde begynder tingene at hænge sammen, og slutmålet er naturligvis at opnå en frivillig forbedring på en bygnings Energimærke. Netop frivillighedsperspektivet er vigtigt for Søren Christian Kjær, idet man som bygningsejer selv bestemmer, hvor stor en indsats, man ønsker at sætte i værk med henblik på at opnå den nødvendige, objektive dokumentation. Samtidig understreger Søren Christian Kjær enkelheden i Cirkelmærket.

- Hvis klimavenlighed og genbrug skal have gang på jorden skal det være enkelt, simpelt og omkostningsvenligt i forhold til at reducere mængden af CO2-ækvivalenter. Djurs Consult er med i flere standardiseringsudvalg, blandt andre udvalget for Bygningsbrandteknik under Dansk Standard. Det har ikke direkte noget med Cirkelmærket at gøre, men det giver os indsigt de gældende normer og standarder. Vi tager dermed udgangspunkt i kendt viden, slutter Søren Christian Kjær.

skal kunne anvendes på stort set alle typer af genbrugsmaterialer til byggeri.

Her ses det runde Cirkelmærke. Farverne på mærket signalerer naturligvis FN’s verdensmål. Fremadrettet er det tanken, at Cirkelmærket

Til sommer skrues der yderligere på LCA-kravene til byggebranchen

Den 1. juli træder nye LCA-krav i kraft, og der er ikke blot tale om stramninger på grænseværdierne for CO2-ækvivalenter, men også på en række andre områder, blandt andre selve byggeprocessen.

Af Henrik Malmgreen

Byggebranchen er i konstant udvikling, og til sommer træder skærpede LCA-krav i kraft. Det betyder blandt andet, at der fremadrettet er krav om livscyklusvurdering og dokumentation af CO2-ækvivalenter for alt nybyggeri, hvilket vil sige, at kravet ikke længere er afhængigt af antallet af bebyggede kvadratmeter. Frem mod 2029, hvor kravene strammes igen, må nybyggeri i gennemsnit kun udlede 7,1 kilo CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år.

Desuden kommer de skærpede LCA-krav til at gælde flere typer af bygninger. Blandt de nye kvadratmeter er således uopvarmede bygninger over 50 kvadratmeter, f.eks. parkeringshuse og lagerbygninger, tilbygninger på mere end 250 kvadratmeter til enfamilieshuse, Tiny Houses og ferieboliger samt ikke mindst tilbygninger til etageboliger, kontorbygninger, institutioner og andet byggeri.

Byggeprocessen tæller med Dog friholdes samfundskritiske bygninger såsom vandværker, fængsler, hospitaler samt forsvarets operative bygninger. Det skyldes, at der er tale om individuelle byggerier, hvor det kan være svært at arbejde med grænseværdier. Endnu en nyhed er, at fra 1. juli skal udledningen fra byggeprocessen lægges oven i LCA-grænseværdierne. Den er sat til 1,5 kilo CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år og omfatter transport af materialer, udledning på pladsen samt spild og borttransportering af affald.

- Det er vigtigt at understrege, at udledningen fra byggeprocessen skal opgøres for sig selv. Det er altså ikke muligt at modregne, hvis man f.eks. er god til at styre udledningen på pladsen, men mindre god til at styre selve byggeriet, forklarer vicedirektør i Social- og Boligstyrelsen, Lise Aaen Kobberholm.

Hun peger endvidere på minimeringen af spild som et væsentligt indsatsområde. Målet er, at cirka halvdelen af alle byggepladser skal præstere bedre klimamæssigt i forhold til 2021.

Et kvantespring for byggeriet I 2029 er der som nævnt lagt op til endnu mere ambitiøse klimakrav, men allerede den kommende gennemsnitlige grænseværdi på 7,1 betragter Lise Aaen Kobberholm som lidt af et kvantespring. Både fordi cirka 85 % af det omfattede byggeri skal præstere bedre klimamæssigt, og fordi grænseværdien bliver uafhængig af antallet af bebyggede kvadratmeter samt differentieret på forskellige typer af bygninger. Hun påpeger dog endnu en væsentlig faktor.

Nemlig vigtigheden af at nå frem til et helhedsorienteret Bygningsreglement. Det nuværende er i hendes optik skruet sammen på baggrund af mange års erfaring inden for materialevalg samt byggemåder og er derfor tilbageskuende. Hvis klimaet og den grønne omstilling for alvor skal tages i ed, er det nødvendigt at kigge fremad og skabe

et Bygningsreglement, som understøtter de nye klimakrav uden at gå på kompromis med hverken sikkerhed eller sundhed, lyder det.

Nyt reglement klar i 2028

Lise Aaen Kobberholm mener, at reglerne af i dag er svære at forstå, de er meget disciplinopdelt, og de hænger ikke sammen. Derfor bør fundamentet for et helhedsorienteret Bygningsreglement være baseret på en holdning om, at tekniske krav til nybyggeris sikkerhed, sundhed, energiforbrug og klimapåvirkning skal balanceres og tilpasses, så kravene går hånd i hånd og understøtter nye byggemetoder.

- Hvis indsatsen for at mindske CO2-aftrykket i byggebranchen skal lykkes, er det nødvendigt at revidere Bygningsreglementet. Det skal understøtte de politiske ambitioner, og det skal understøtte byggebranchens grønne omstilling på den måde, at vi udvikler og trinvist implementerer nye regler frem mod 2028, siger hun.

2028 er terminen for det tidspunkt, hvor Social og Boligstyrelsen forventer, at et nyt helhedsorienteret Bygningsreglement er udarbejdet.

Den 1. juli træder de skærpede LCA-krav i kraft, som blandt andet betyder, at LCA-regnskabet også kommer til at omfatte selve byggeprocessen. Arkivfoto.

Er du klar, når klimadokumentationen omfatter alt nybyg?

Har du 1 min. så fortæller vores Klima- og bæredygtighedsdirektør hvordan Bygma ProffDok hjælper dig

Scan QR-koden og hør mere

Bygma KlimaData

Nemmere bliver det ikke

Nordisk Profil anvender udelukkende Greenline aluminium, der er 100 % indsamlet og genanvendt aluminium. Greenline har et lavt CO2-aftryk på kun 1,8 CO2-ækvivalenter pr. kilo sammenlignet med primæraluminium med et aftryk på 11,1. Her ses Aalborg Forsynings nye driftscenter med Woodfac Click facadebeklædning i thermofyr.

Klimavenlige facader uden kompromiskvalitet, fleksibilitet og genbrug i ét system

Hos Nordisk Profil ønsker man at sætte nye standarder og gå forrest, både når det gælder klimavenlighed, og når det gælder kvalitet. Begge dele er dybt forankret i virksomhedens DNA.

Nordisk Profil A/S er en dansk virksomhed, grundlagt i 1993 af John Bitsch, der i dag er udviklingschef i virksomheden, hvor han ligeledes er partner sammen med CEO Jørgen Tøtterup Sørensen. Det danske afsæt har man fastholdt lige siden starten, hvilket betyder, at produktion af virksomhedens facadeløsninger altid er sket og fortsat sker i Danmark, nemlig i Ringkøbing.

- I Nordisk Profil er vi især stolte af to ting: at vores løsninger er certificerede samt klimavenlige, og at vi leverer et high-end produkt, hvor vi ikke går på kompromis med kvaliteten. Det er to væsentlige faktorer, som vi føler, vi bedst kan sikre ved at have såvel produktion som udvikling inden for landets grænser, fortæller Jørgen Tøtterup Sørensen.

Kundeporteføljen spænder vidt

Nordisk Profil leverer facadeløsninger med lamelbeklædning, og der er tale om løsninger, hvor både træ og aluminium står for det visuelle udtryk, mens selve det bærende

system altid udføres i aluminium. Kundeporteføljen spænder vidt, men blandt andet parkeringshuse har som segment vist sig at have stor interesse for facadeløsningerne, og det samme har institutioner såsom skoler, børnehaver og universiteter.

- Vi kan opfylde kundens behov, hvad enten, der er tale om et projekt på 100 kvadratmeter eller 10.000 kvadratmeter. Størrelsen på projektet er ikke afgørende, uddyber Jørgen Tøtterup Sørensen, idet han fortæller, at man ligeledes er repræsenteret på en række andre europæiske markeder, blandt andre det tyske, hollandske, belgiske, irske og engelske, hvor virksomhedens facadeløsninger er blevet populære.

Projekterne skal være i balance

Jørgen Tøtterup Sørensen forklarer videre, at når man har så stort fokus på kvaliteten, er det naturligvis også vigtigt at have øje for prispunktet, både her og nu, men endnu vigtigere ligeledes i hele facadens levetid. I det store, samlede regnestykke, som kunden

i sidste ende skal sige ja til, handler det om balance.

- Samtidig skal mange andre faktorer tages i ed. Godt nok er en klimavenlig tilgang til tingene dybt forankret i virksomhedens DNA, men vores løsninger skal være realistiske. Derfor er det ikke nok kun at tænke på klimavenlighed. Vi skal også have fokus på myndighedskrav i form af statik og brandsikkerhed samt ikke mindst holdbarhed, så det er i virkeligheden et ganske nuanceret univers, vi arbejder i, siger Jørgen Tøtterup Sørensen.

Store krav til samarbejdspartnerne Fundamentet for den strategiske tilgang til klimavenlighed bunder dybt og har gjort det over den seneste halve snes år, hvor man for alvor har haft fokus på området. Blandt andet gennem partnerskaber med leverandører, der har samme høje krav til såvel kvalitet som klimavenlighed, som man selv har hos Nordisk Profil. Man har med andre ord sikret sig, at der ikke er nogen svage led i værdikæden.

Det er afgørende for Nordisk Profil at tilbyde produkter, der nemt kan demonteres og bruges til andre projekter og formål. Med designprincippet ”Design for Disassembly” er facadesystemerne designet og sammensat med henblik på nem adskillelse af hver enkelt komponent. Her vises PLASTLINEs domicil i Middelfart med Woodfac Click facadeløsning i thermofyr.

- Jeg kan blandt andet nævne, at vi arbejder sammen med en finsk partner, der gennem en lang årrække har indsamlet og genanvendt aluminium. Her står man selv for omsmeltningen, og i forbindelse med hver eneste ordre får kunden et såkaldt Greenline certifikat, som garanterer og dokumenterer genanvendt aluminium med et ganske lavt CO2-aftryk i forbindelse med produktionen af kundens ordre, forklarer Jørgen Tøtterup Sørensen.

Er CE-certificeret som virksomhed Nordisk Profil forsøger i alle henseender at reducere CO2-aftrykket i forhold til både produkter, produktion, indkøb og transport. Dette fokus understøttes af virksomhedens CE-mærkning, hvor der sikres ensartethed og konsistens i produktion og produkter.

- Ligeledes har vi en ambition om, at alt i vores løsninger skal kunne genanvendes eller genbruges efter endt levetid, siger Jørgen Tøtterup Sørensen, idet han understreger det, der i hans optik er endnu et væsentligt parameter, nemlig at facadeløsningerne fra Nordisk Profil er meget nemme at arbejde med, og at rentabiliteten i et projekt således også understreges af den tid, der kan spares i selve montageprocessen.

Således består systemerne af blot tre komponenter, der er hurtige og fejlfrie at montere. Samtidig er der tale om modulære løsninger, der er meget fleksible og kan tilpasses enhver type af projekt. Netop diversiteten og

den arkitektoniske frihed er kendetegnet for de projekter, som Nordisk Profil leverer facadebeklædning til.

Påtager sig gerne rådgiverrollen Hos Nordisk Profil kan man dog meget mere end at udvikle og producere bæredygtige facadeløsninger.

- Vi påtager os meget gerne en rådgivende rolle i samspil med bygherre, arkitekt eller entreprenør, alt efter, hvor langt fremme man er i projektet, og hvis kunden f.eks. ønsker en facade, som ikke blot består af lameller, men måske også af sektioner med andre facadematerialer som f.eks. perforerede plader, green walls eller solpaneler, har vi også patenterede systemer til dette, forklarer Jørgen Tøtterup Sørensen.

Se mere her om Nordisk Profils facadesystemer og bliv inspireret af forskellige facadedesigns: www.nordisk-profil.dk

Her ses Mobilitetshus Stigsborg i Aalborg med Napsu facadesystem, der består af lamelbeklædning i Greenline aluminium. CEO, Jørgen Tøtterup Sørensen fortæller, at klimavenligheden blandt andet understreges af, at man har EPD’er på alle komponenter i løsningerne.

Comwell Middelfart er beklædt med facadesystemet Woodfac Panel i certificerede og brandimprægnerede trælameller i thermoask. Trælamellerne produceres i FSC®- eller PEFCTMcertificeret træ, og til brandimprægnerede lameller anvendes Burnblock’s Cradle to Cradle certificeret brandhæmmer. Den er garanteret bæredygtig og består af 100 % naturlige substanser.

Direkte genbrug kræver langsigtet

planlægning -

men er en simpel

nødvendighed

Byggebranchen er nødt til at tage skeen i den anden hånd og tænke i genbrug frem for genanvendelse.

Ellers når byggebranchen aldrig i mål med ambitionerne for den grønne omstilling. Det mener en af branchens førende leverandører af blandt andet facadeplader.

De seneste mange år har vi svinet helt urimeligt med ressourcerne i byggebranchen. Vi har tænkt kortsigtet, og vi har haft et energi- samt materialeforbrug, der har betydet et meget voldsomt CO2-aftryk. På trods af, at byggebranchen historisk hører til de store klimasyndere, er det naturligvis ikke vores skyld alene, at vi oplever dramatiske klimaændringer og i stadig større grad er nødt til at klimasikre - men branchen har så absolut været en del af problemet.

Sådan siger bæredygtighedschef Claus Bøgeskov fra Steni Danmark A/S, der er producent af tag-, sokkel- og facadeplader, og han forklarer videre, at byggebranchen nu er nødt til at blive en del af løsningen, nemlig ved i langt højere grad at tænke genbrug ind byggeriet. Kun på den måde er det muligt at gøre noget seriøst ved det store ressourceforbrug, så vi ikke blot fortsætter med at sende en klimaregning videre til de kommende generationer.

Spildet af ressourcer må stoppe nu I den sammenhæng understreger han vigtigheden af at forstå forskellen mellem genbrug og genanvendelse. Genbrugte byggematerialer er byggematerialer, der umiddelbart kan genbruges 1:1 i et nyt byggeri, hvilket vil sige, at de blot skal nedtages og adskilles for igen at kunne blive brugt. Ganske som det eksempelvis er tilfældet med facadepladerne

Garanti for lang levetid

fra Steni. Genanvendte byggematerialer derimod er byggematerialer, der f.eks. nedknuses og genanvendes i anden form.

- Det kræver ofte mere energi end den energi, der oprindelig medgik til at skabe det pågældende byggemateriale, og det er i min optik håbløst uambitiøst. Vi skal selvfølge genanvende de materialer, som allerede indgår i den eksisterende bygningsmasse, men vi skal ikke bygge nyt med materialer, der kun kan genanvendes. Det er ganske enkelt spild af ressourcer, og vi er nødt til at tænke på vores efterkommere, siger Claus Bøgeskov videre.

Genbrug skal tænkes ind i designet Han erkender nødvendigheden af, at genbrugstanken slår igennem på tværs af hele byggebranchen, hvis indsatsen for alvor skal nytte noget. Det vil sige, at producenterne af byggematerialer skal udvikle materialer, der kan nedtages og genbruges - helst flere gange - lige som bygherrer og arkitekter skal tænke genbrugsmaterialer ind i selve bygningsdesignet. Men Claus Bøgeskov er godt klar over, at træerne ikke vokser ind i himmelen.

- Derfor må det ikke være hverken dyrt eller besværligt at tænke i genbrug. Både når arkitekten slår stregerne på papiret, og når entreprenøren sætter gang i byggeriet,

Facadepladerne fra Steni har 60 års funktionsgaranti. Det er ensbetydende med minimal bygningsvedligeholdelse ud over almindelig rengøring og dermed lavere livscyklusomkostninger.

Pladerne består af glasfiberarmeret stenkomposit - en kombination af materialer med forskellige egenskaber, som tilsammen giver slutproduktet lang levetid og ekstrem styrke. Komposit bliver stadig oftere anvendt inden for bil-, båd- og flyproduktion og til produkter, som bliver udsat for ekstreme belastninger.

skal det være nemt og enkelt at anvende de genbrugte byggematerialer i processen. Desuden er det af såvel lovgivnings- som forsikringsmæssige årsager vigtigt, at der fortsat er garanti på materialerne, når de genbruges, uddyber Claus Bøgeskov.

Branchen skal stille krav til sig selv Således er Steni Reuse facadepladerne designet og udviklet til mindst tre brugscykler, hvilket giver en estimeret levetid på mere end 100 år. Det er noget, der tæller på pluskontoen, når vi taler grøn omstilling i byggeriet og ikke mindst klimasikring, for regnestykkets facit siger helt klart, at jo større CO2-aftryk, jo større indsats er nødvendig, både når det gælder direkte klimasikring i form af f.eks. diger og indirekte klimasikring med henblik på at beskytte vores bygninger mod vejrliget.

- Vi er nødt til at begynde at tænke langsigtet, når vi bygger nyt. Det betyder, at vi ligeledes skal tænke både i mulighederne for at skille bygningerne igen og i mulighederne for senere at ændre deres funktion og konvertere dem til nye formål. Også i den sammenhæng spiller genbrug af byggematerialer en stor rolle. Med Steni’s genbrugskoncepter kan vi tage et konkret skridt mod en mere bæredygtig fremtid – hvor bygninger ikke kun designes til genanvendelse, men til direkte genbrug. slutter Claus Bøgeskov.

Kun at tænke i genanvendelse er håbløst uambitiøst, mener bæredygtighedschef Claus Bøgeskov fra Steni Danmark A/S. Vejen frem for byggebranchen er at tænke i direkte genbrug af alle former for byggematerialer.

Steni gør genbrug nemt

Steni Reuse facadepladerne er designet og udviklet til mindst tre brugscykler, hvilket giver en estimeret levetid på mere end 100 år. Det er noget, der tæller på pluskontoen, når vi taler grøn omstilling i byggeriet og ikke mindst klimasikring.

Det må ikke være hverken dyrt eller besværligt at tænke i genbrug. Både når arkitekten slår stregerne på papiret, og når entreprenøren sætter gang i byggeriet, skal det være nemt og enkelt at anvende de genbrugte byggematerialer i processen.

Nye Steni facadeplader leveres med 60 års garanti og en forventet levetid på mere end 100 år. Alene i Danmark har Steni leveret mere end 5 millioner kvadratmeter facadeplader over de seneste 50 år. En del af disse plader bliver i disse år taget ned, blandt andet fordi bygningen skal efterisoleres. De plader, som tages ned, er typisk 25-50 år gamle og har således lang restlevetid.

Steni gør det nemt at designe for adskillelse til genbrug samt at projektere og bygge med genbrugsmaterialer. Steni udvikler nemlig sine facade- og tagplader med henblik på genbrug, enten direkte, hvor gamle plader nedtages og genopsættes som de er, eller hvor de gamle plader nedtages og får en ny overflade. Alle produkter leveres med fuldt deklarerede EPD’er med tilhørende LCA-byg filer - også når det gælder genbrug.

Tre koncepter for genbrug

Steni Reuse:

Produkterne til facade og tag er jomfruelige og designet for adskillelse til genbrug over de kommende +100 år. Når bygherre ikke skal bruge pladerne mere, tages pladerne retur og sælges på ny, eller de opkvalificeres - i begge tilfælde med ny 30 års garanti.

Steni Genbrug:

I samarbejde med GreenDozer kan Steni hjælpe den bygherre, som renoverer og nedtager gamle Steni facade- eller tagplader. Det er muligt at komme af med de gamle plader og undgå omkostninger til affaldshåndtering og de miljømæssige konsekvenser ved deponi. På GreenDozers online platform findes en oversigt over tilgængelige Steni genbrugsmaterialer. Den bygherre, som køber brugte facade- eller tagplader kan hos Steni få 15 eller 25 års garanti og dokumentation for holdbarhed.

Steni Ressourceudnyttelse:

På GreenDozer finder man sammen med de gamle facade- og tagplader også så godt som nye Steni materialer, som har været ude på en byggeplads, men som ikke er blevet brugt. Står entreprenøren og mangler nogle enkelte pakker skruer, epdm-bånd, facade- eller tagplader, så kig på GreenDozer og søg efter Steni. Har entreprenøren overskud af Steni materialer fra sit byggeprojekt, kan disse afleveres til gavn for den cirkulære økonomi.

Der er grøn fornuft i at give repareret asfalt

regnfrakke på

Frostsprængte asfaltstrækninger kan, efter reparation af huller, påføres en ensfarvet, stenholdig overfladebelægning, der fungerer som en regnfrakke. Det er pænt, det forebygger nye skader, og det batter i både budget samt klimaregnskab.

Vinteren er overstået, og som altid er kommuner og entreprenørvirksomheder på overarbejde, når revner og frostsprængninger i asfalterede veje skal repareres. Ofte står man med overvejelsen om, hvorvidt der skal lægges helt ny asfalt, eller om der skal repareres endnu engang.

Hvis man vælger at udskifte al asfalt på en vej, er det ikke kun budgettet, som belastes; det gør klimaet ligeledes, fordi det i sagens natur medfører CO2-udledning at affræse og bortskaffe asfalt, samt at producere, transportere og anlægge nyt.

Reparation og lang levetid

Dansk Overfladebelægning arbejder allerede sammen med mange kommuner og entreprenørvirksomheder, og virksomhedens salgschef, Charlotte Nyeng, har et vigtigt budskab, som hun altid kommunikerer, når hun er i dialog med kunderne.

- Hvis det er gået i stykker, er løsningen ikke bare at smide det ud. Løsningen er først at reparere og dernæst sikre lang levetid. Jeg ved godt, at genanvendelsesgraden for asfalt er høj, men alligevel giver det på nogle områder bedre mening, at lade eksisterende asfalt ligge længst muligt.

Før/efter: Dansk Overfladebelægning har bidraget til at forvandle en lidt trist gård i Holmens Kanal i København til et smukt rum, man får lyst til at opholde sig i.

Dansk Overfladebelægning tilbyder en løsning, hvor repareret asfalt iklædes en form for regnfrakke, der kan holde asfalten tør.

- Våde veje er som sådan ikke et problem. Det er når frosten kommer, det giver mening at have imprægnerede veje. Vores overfladebelægninger sikrer, at vandet ikke trænger ned i asfalten og skaber frostsprængninger samt revner, forklarer Charlotte Nyeng.

Farvetonet og slidstærkt

Overfladebelægningen, der består af et lag bindemiddel, hvorpå der udlægges stenmaterialer i passende farve, påføres oven på asfalten i et cirka ti millimeters lag.

- Vi anvender naturlige stenmaterialer, hovedsageligt fra Danmark, Sverige og Norge, og vi anlægger både veje, pladser og stier i farver, der passer til omgivelserne. Overfladebelægningen giver et flot, visuelt udtryk, som samtidig forlænger den eksisterende asfalts levetid, fortæller salgschefen hos Dansk Overfladebelægning.

Dansk Overfladebelægning har anlagt denne flotte sivegade i Rudkøbing på Langeland.

Dansk Overfladebehandling anvender det plantebaserede bindemiddel Vegecol. Her er det benyttet på Sluseholmens Skole i København.

- Vi anvender naturlige stenmaterialer, hovedsageligt fra Danmark, Sverige og Norge, forklarer Charlotte Nyeng, salgschef hos Dansk Overfladebelægning.

Farvede stier og veje

Virksomhedens løsninger anvendes også til særligt farvebelagte sti- eller vejstrækninger. Det kan være på cykelstier, pladser eller på såkaldte sivegader, hvor cyklister og gående har fortrinsret frem for biltrafikken.

- Vi har blandt andet anlagt en flot sivegade i Rudkøbing på Langeland. På Østergade har vi genbrugt den eksisterende asfalt, udbedret mindre skader i materialet, og så lagt en flot, gul overfladebelægning. På den måde er man sluppet for at affræse og bortkøre al asfalten, samt tilkøre og anlægge ny asfalt.

DANSK OVERFLADEBEHANDLING

Overfladebelægning til udendørs arealer

Sivholmen, København

Vores overfladebelægning er en innovativ og alsidig løsning, der giver mulighed for en bred vifte af farver og former. Med denne overfladebelægning kan du skabe unikke og tilpassede overflader, der kan anvendes i en række af forskellige projekter. Belægningerne på viste referencer er udført med et plantebaseret bindemiddel Vegecol, som har et negativt CO2 aftryk.

Dansk Overfladebelægning (DOB) blev stiftet i 1981. DOB udfører overfladebelægninger på små og store projekter inden for anlæg og drift af veje, stier og pladser i hele Danmark.

Dansk Overfladebelægning

Rugårdsvej 206

5464 Brenderup

+45 64 44 25 33

info@dob.dk dob.dk

Ikea v. Fisketorvet, København Irmabyen i Rødovre

BEWI udvider banebrydende GreenLine-serie i 100% genanvendt EPS

BEWI lancerer GreenLine drænplader i 100% genanvendt EPS og udvider samtidig GreenLine-serien til at omfatte trykstyrke 150.

Vi er glade for at kunne lancere GreenLine Drænplade i 100% genanvendt EPS (Flamingo) og samtidig udvide vores GreenLine-sortiment med en højere trykstyrke (150),” siger Torben Sørensen, Salgsdirektør hos BEWI Insulation Danmark A/S, og fortsætter:

- I 2023 lancerede vi vores GreenLine-isolering, produceret af 100 % genanvendt EPS. Nu udvider vi serien, så den også omfatter drænplader, der fås i trykstyrke 80 og 150. Dette gælder også for GreenLine-isoleringen, der tidligere kun var tilgængelig i trykstyrke 80. Den nye, stærkere version giver flere anvendelsesmuligheder til både isolering af terrændæk og kælderydervægge.

Begge BEWI’s produkter bidrager til en betydelig CO2-reduktion på ca. 55 % sammenlignet med traditionelle hvide EPS-produkter fra BEWI, målt på GWP (Global Warming Potential) for livscyklusfaserne A1-A3.

Genanvendelse i fokus

Genanvendelse er et centralt element i BEWI’s bæredygtighedsstrategi. I 2024 indsamlede virksomheden 35.000 ton EPS til genanvendelse, hvilket svarer til ca. 2.200.000 kubikmeter færdigvare.

GreenLine er CE-mærket, og produktets egenskaber er deklareret i Nordic Ecolabel-portalen, hvilket betyder, at det kan indgå i Svanemærket byggeri.

GreenLine understøtter også DGNB-certificering, hvilket er en vigtig faktor i fremtidens byggeri. Anvendelse af isolering fremstillet af genanvendt materiale gør det muligt at opnå flere point i bestræbelserne på at nå de eftertragtede certificeringsniveauer og udmærkelser.

Effektiv dræning og isolering Mange bygninger i Danmark står over for renovering, og her kan GreenLine-drænpladerne spille en væsentlig rolle, fortæller Martin Bendix:

- Det er ikke et nyt fancy produkt, men en direkte 1-til-1 udskiftning af traditionelle drænplader, bare med en væsentlig CO2-reduktion. Biogene byggematerialer er et varmt emne i branchen og har deres berettigelse, men det er vigtigt at adskille anvendelsesområderne. Til terrænnære konstruktioner med stor og stigende fugtbelastning anbefaler vi brugen af velkendte og egnede materialer. GreenLine er derfor en stabil og pålidelig løsning, især hvor fugtsikring er afgørende, siger han.

GreenLine drænpladerne fås i tykkelser fra 50 millimeter til 500 millimeter. De flytter dugpunktet ud på ydersiden af kældervæggen, hvilket minimerer fugtproblemer, så kældervæggen og rummene holder samme temperatur. Drænpladen er skarpkantet, har lodrette drænriller og er beklædt med filt på ydersiden.

Nyhed

Nedbringer CO2aftrykket med ca. 55% sammenlignet med alm.

hvid EPS fra BEWI (A1-A3)

BEWI lancerer GreenLine drænplader i 100% genanvendt EPS og udvider samtidig GreenLine-serien til at omfatte trykstyrke 150

BEWI udvider banebrydende

GreenLine-serie i 100% genanvendt

EPS

Sensorteknologi sikrer både optimering af energiforbruget og det gode indeklima

Den schweiziske producent Belimo har forstået at følge med tiden og tilbyder i dag en teknologiplatform, der opfylder alle en bygnings driftsmæssige forhold.

Lovkravene i Bygningsreglementet vokser løbende i den grønne omstillings navn. Derfor gælder det rent driftsmæssigt om at vide, hvor man er og ikke blot at tro, man ved, hvor man er. Sådan siger Ole Fornill, der er ejer af og direktør i Belimo A/S. Belimo AG er et schweizisk firma, der for 50 år siden startede produktionen af spjældmotorer, men i dag har man også bevæget sig ind i en verden med produktion af sensorer, der kan måle hvad som helst i en bygning.

I byggebranchen er det blevet et mantra, at vi skal bygge grønnere, men i dag er det mindst lige så vigtigt, at man kan drifte en bygning så grønt som muligt. Tidligere var det ofte sådan, at bygherre ikke rigtig tænkte på den efterfølgende driftsproces, men det har ændret sig, og blandt andet lovgivning samt stadig skrappere krav til udregning af en bygnings livscyklus har været med til at ændre på dette.

Grøn omstilling og godt indeklima Derfor indgår overvejelser om den efterfølgende driftsproces stadig oftere i selve projekteringen af et byggeri, og det er ikke kun en fordel set ud fra det grønne klimaregnskab, men også i forhold til de brugere, der efter opførelsen skal opholde sig i en bygning, hvad enten, der er tale om lejligheder i et boligkompleks, eller virksomheder i en kontorejendom. Det er nemlig ikke kun blevet et konkurrenceparameter at tænke grønt, men også at tænke i det gode indeklima.

– Her kommer vores sensorer i spil. Vi kan afdække alle aspekter af en virksomheds drift og sikre et godt overblik på såvel bygnings- som lokaleniveau. Imidlertid er det vigtigt at sikre, at det kan ske på en enkel og brugervenlig måde, så derfor har vi netop lanceret en helt ny app (Belimo Assistant 2), der dækker funktionaliteten i alle typer af vores sensorer, inklusive rumbetjeningsenheder, fortæller Ole Fornill.

Højner værdien af bygningsmassen Belimos kunder spænder lige fra rådgivende ingeniører, entreprenører, VVS- og el-installatører til servicefirmaer, automatikfirmaer, grossister og udbydere af Facility Maintenance. I forhold til organisationer specialiseret i bygningsdrift er der tale om kommuner, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, selskaber som servicerer landsdækkende detailkæder etc. Indfaldsvejene er som nævnt flere, for ud over muligheden for på en smart måde at optimere energiforbruget bliver ønsket om at kunne sikre det gode indeklima altså også stadig mere tydeligt.

– Vi sælger godt indeklima, og det har vi faktisk gjort længe, men nu er den grønne dagsorden så kommet til, og heldigvis har vi en række gode sensorprodukter, der kan håndtere begge dele. Det er ikke kun en fordel for såvel brugerne som klimaet, men også for bygningsejerne, idet det at kunne dokumentere sin drift med data klart er med til at højne en bygnings værdi, forklarer Ole Fornill videre.

Det skal være enkelt og nemt at monitorere og overvåge en bygnings energiforbrug. På tværs af alle sensortyper kan det ske med en ny app, som Belimo netop har lanceret.

I dag er det mindst lige så vigtigt at sikre brugerne af en bygning et godt indeklima, som det er at minimere energiforbruget. Den opgave håndterer sensorerne fra Belimo også.

Sensorerne fra Belimo opsamler og udveksler alle relevante energi- og indeklimadata via IoT-baserede sensorer, og al information kan monitoreres fra en fælles dataplatform.

Integration mellem flere teknologier Belimo A/S har været på det danske marked i 40 år, så man har fulgt den teknologiske udvikling på tætteste hold, men selv om de IoT-baserede sensorer (Internet of Things) er blevet et stort forretningsområde, er det stadig spjældmotorerne, der er det vigtigste forretningsområde. Således producerer Belimo over 30.000 spjæld- og ventilmotorer om dagen. Integrationen mellem tradition og fornyelse er dog tydelig.

– I dag rækker sensorteknologien ind i eksempelvis vores energiventiler til vand for så vidt angår måling af flow, differenstemperatur, spild etc., og behovet for kompetente løsninger vil kun vokse over tid. Ikke kun i forhold til nybyggeri, men også i forhold til den store ejendomsmasse, der skal renoveres. I EU-regi er der således lanceret energiforbrugskrav for alle bygninger med et energiforbrug på mere end 290 kilowatt, og i 2029 kommer det yderligere til at gælde alle bygninger med et forbrug på mere end 70 kilowatt, slutter Ole Fornill.

Præcise målinger sikrer pålidelig drift

Flow, tryk, temperaturer, luftfugtighed og luftkvalitet: Hvis du skal vide, hvor godt dit HVAC-anlæg kører, må du måle. Uden at kende fakta og målinger, kan du ikke styre driften. Eller optimere komfort og energiforbrug. Belimos sensorer leverer præcise målinger i realtid, integreres direkte i BMS via bus- og cloud-kommunikation, og er designet til hurtig og nem montering. Vi har dem på lager – klar til at blive sendt med jeres øvrige ordrer.

Ole Fornill

Direktør - Belimo Danmark

Se Belimos komplette udvalg af sensorer til luft og vand på belimo.dk

Hør mere og spørg vores support Ring på tlf. 86 52 44 00

Her går man målrettet efter klimatallet – og ser på økonomien bagefter

Ikano Bolig vil bevise, at det gennem tidlig inddragelse af rådgivere, faste dogmer og et skarpt fokus på LCA-beregninger er muligt at bygge med et ekstremt lavt klimaaftryk.

Af Henrik Malmgreen

Det vakte opsigt i byggebranchen, da Ikano Bolig sidste efterår præsenterede LCA-beregningen for de fire eksempelrækkehuse, der indgår i Villum Fonden og Realdanias fælles initiativ, Boligbyggeri fra 4 til 1 planet. Det er rækkehuse, som skal opføres i bydelen Vinge i Frederikssund. Beregningen rammer blot 2,0 kg CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år. Et tal, som ligger markant under såvel kravene i bygningsreglementet som i den frivillige bæredygtighedsklasse.

Rækkehusene ligger ligeledes under de 2,5 CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år, som Boligbyggeri fra 4 til 1 planet har som målsætning i 2030. At det er lykkedes at komme så langt ned skyldes ifølge Lone Lindgård Laursen, der er bæredygtighedschef i Ikano Bolig, at man har grebet opgaven an anderledes end normalt.

- Vi har sat projektet i gang med et LCA-drevet design og er gået målrettet efter klimatallet. Først derefter har vi set på økonomien. Det er fuldstændig den omvendte verden, for normalt kan man ikke bruge lang tid og prøve ting af, som kan være både dyrere og mere risikofyldt. Man plejer at stoppe inden, for ellers løber antallet af rådgivertimer hurtigt op, siger Lone Lindgård Laursen.

Bygger på fem dogmer

Det er en af grundene til, at man har lavet fem dogmer. Blandt andet fordi, man godt vidste, at en LCA-baseret designproces kræver flere rådgivetimer, hvilket også er hele årsagen til, at Realdania og Villum Fonden

er gået med ind i eksempelbyggeriet. Deres forudsætning er at afprøve disse ting af, men dogmerne er endvidere med til at holde Ikano fast i sporet.

Ikano Boligs fem dogmer handler om økonomi, klima, innovative byggeprincipper, holdbar arkitektur og biogene materialevalg. Eksempelbyggeriet er en del af Bakkekvarteret et større udviklingsområde med op til 230 boligenheder i det sydlige Vinge, og det forventes at kaste læring af sig, som både Ikano Bolig selv og resten af branchen kan tage med videre i rejsen mod en mere bæredygtig byggebranche.

Meget tidlig inddragelse

Ikano Bolig er gået målbevidst efter rådgivere, som har været engageret i klimadagsordenen og arbejdet med biobaserede materialer i en årrække og desuden var parate til at gå de ekstra skridt, den alternative tilgang kræver.

- Det gjorde, at vi hurtigere kunne komme ud over stepperne. De vidste også, hvem i deres bagland, de skulle trække på. Både med hensyn til leverandører og i forbindelse med spørgsmål til f.eks. brand og statik, siger Lone Lindgård Laursen.

Hun bakkes op af Julie Juhl Jakobsen, der som senior projektleder har drevet eksempelprojektet:

- Vi har inddraget de rigtige mennesker meget tidligt. Entreprenøren var f.eks. med allerede i skitseprojektet, fordi han skulle føle

sig som en del af hele projektet. Han har også skrevet under på dogmerne omkring pris og bygbarhed. Så vi har alle sammen kørt efter den samme dagsorden og det samme mål. Vi er fælles om ejerskabet til projektet. Det har været ekstremt vigtigt, siger hun.

Skal være villig til at lære I valget af rådgivere har Ikano Bolig haft som kriterie, at virksomhederne skulle være parat til at investere de nødvendige timer i at tilegne sig yderligere viden. Netop det med, at selv erfarne folk ikke ved alt, men er villige til at lære, har været en stor del af processen. Ved workshops mellem bygherre og rådgivere har præmissen været, at det skulle siges højt, hvis der var noget, man ikke vidste.

- Vi har fra første møde sat den ramme, at de, der sad ved bordet skulle have beslutningsmandatet, så vi sikrede en effektiv fremdrift. Og at det samtidig var vigtigt at sige, hvis der var noget, man ikke vidste. Vores forventning var, at alle bød ind med viden, men at det var okay at sige, at ’det ved jeg ikke, det skal jeg lige hjem og undersøge.’ For der var jo masser af ting, som ingen af os vidste. Det skabte rum for en ret fri snak, siger Julie Juhl Jakobsen.

Med Boligbyggeri fra 4 til 1 planet vil Villum Fonden og Realdania inspirere og udfordre materialeproducenter, designere, entreprenører og bygherrer til ved fælles hjælp at udvikle boliger med en markant lavere udledning af CO2 og andre drivhusgasser.

Modulbyggeri giver mulighed for adskillelse og genanvendelse

At bygge med moduler er lige som at bygge med byggeklodser. De kan skilles ad og vækkes til live i nye former. Det er byggeriets vej frem mod store ressourcebesparelser.

Virksomheden ABC Pavilloner A/S i Engesvang ved Silkeborg har mere end 25 år på bagen, så her er der ikke noget nyt i byggeri med pavilloner - eller modulbyggeri, som man i dag foretrækker at kalde sine løsninger. I en tid hvor den grønne omstilling i byggebranchen for alvor er ved at slå igennem, signalerer ordet modulbyggeri nemlig i langt højere grad det, man rent faktisk beskæftiger sig med, nemlig præfabrikeret byggeri, der er fleksibelt samt skalerbart og derfor kan flyttes, skilles ad og ændres til nye løsninger og behov.

- Der er ikke nogen tvivl om, at muligheden for adskillelse er et af nøgleordene for fremtidens byggeri, og jeg vil sige, at det kommer til at gælde uanset, om der er tale om midlertidigt byggeri eller byggeri af mere blivende karakter, forklarer bygningskonstruktør Thomas Kildeby Pedersen, der er bæredygtighedsleder hos ABC Pavilloner, hvor han ligeledes virker som LCA-, DGNBog Svanemærkekonsulent.

Flere indlysende fordele Hovedkonstruktionen i modulerne fra ABC Pavilloner består af bæredygtigt træ, hvilket er med til at gøre projekterne til byggeri med lav klimapåvirkning. Grundlæggende bygges et modul op af en top, en bund og faste hjørner hvortil kommer fleksible sektioner i forskellig udformninger alt efter,

ABC Pavilloner har leveret modulerne i en totalentreprise til Møllehøjskolen i Viborg Kommune, som desuden har inkluderet blandt andet levering af forsyningsløsninger til el, kloak og regnvand samt føringsrør til fibernet.

hvorledes modulet skal indrettes. Når behovet for modulet ikke længere er til stede, skilles det ad, hvorefter de enkelte dele sættes i stand til nye formål, lige som sortering i affaldsfraktioner bliver nemmere.

- Modulbyggeri har den helt indlysende fordel, at de enkelte komponenter kan sættes sammen på mange forskellige måder alt efter kundens behov, og når det kan skilles ad, siger det sig selv, at der ikke er noget spild hverken ressource- eller materialemæssigt, uddyber Thomas Kildeby Pedersen, idet han understreger, at ABC Pavilloner støtter op om FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, blandt andet ved at optimere ressourceforbruget og dermed mindske klimapåvirkningen.

Scorer højt på LCA-kontoen

Blandt andet har man hos ABC Pavilloner foretaget LCA-beregninger, hvor klimaaftrykket ved forskellige løsninger sammenlignes, og ifølge Thomas Kildeby Pedersen er der ikke nogen tvivl om, at modulbyggeri på den konto får en fornem placering i det samlede klimaregnskab for et byggeri, hvilket blandt andet matcher bestræbelserne på at understøtte Verdensmål 12, nemlig ansvarlige forbrugs- og produktionsformer.

- I ABC Pavilloner har vi især fokus på de mange fordele ved adskillelse og genbrug,

men vi har også et søsterselskab, Concept Living, hvor vi arbejder med permanent, præfabrikeret modulbyggeri, og her vægter netop gode LCA-beregninger højt, siger Thomas Kildeby Pedersen. Han føjer til, at der naturligvis er mulighed for at dyrke erfaringsudveksling mellem de to forretningsområder.

Korte og effektive processer

Modulbyggeri løser typisk det pludseligt opståede behov, og et aktuelt projekt er Møllehøjskolen i Viborg Kommune, hvor der akut blev behov for ekstra plads til mange nye elever. Omkring tre måneder tog det at etablere syv multimoduler, og i kommunen har man lagt stor vægt på netop det faktum, at modulerne er genanvendelige samt kan opføres nemt og effektivt i stedet for at bygge nyt. De syv multimoduler er lejet for en periode på tre år med mulighed for forlængelse. Herefter kan modulerne få nyt liv andet sted.

- Vi er kendt for vores korte og effektive byggeprocesser, og det er en stor fordel i projekter, hvor tiden er en væsentlig faktor. Vores multimoduler, som er brugt til Møllehøjskolen i Viborg, har en genanvendelsesprocent på helt op til 75 %, og de har tidligere været brugt til at genhuse elever.

Linoleumsgulve scorer højt i miljøcertificeringen

97 % af ingredienserne i Tarketts linoleumsgulve kommer direkte fra naturen. Og 36 % af gulvmaterialet er genanvendt.

Tarkett placerer sine linoleumsgulve i den allerbedste ende af skalaen for miljøcertificering. Gulvenes ingredienser består af 97 % naturmaterialer, mens 36 % af materialet kommer fra genanvendelse af installationsspild og udtjente gulve.

Gulve spiller en betydelig rolle, når danske byggerier skal bæredygtighedscertificeres. Tarkett har siden 2011 arbejdet med en cradle-to-cradle strategi, der kort fortalt går ud på, at alt det, virksomheden producerer, skal forårsage mindst mulig forurening og affald, samt at produkterne skal kunne genanvendes, når de er udtjent.

Virksomhedens svanemærkede linoleumsgulve bidrager særligt positivt, når et byggeri skal miljøcertificeres, fortæller Tarkett Danmarks tekniske chef, Jørgen Baden.

- Vi ønsker at bidrage til grønnere byggeri ved at tilbyde høj genanvendelsesgrad og maksimale mængder af naturlige ingredienser i vores produkter. Det gælder blandt andet vores linoleumsløsninger, der faktisk er noget af det mest naturlige, man kan vælge, når det kommer til gulve.

Ingredienser fra naturen

De ingredienser, virksomheden anvender til produktion af linoleumsgulve er for 97 % vedkommende naturens materialer, bl.a. linolie, harpiks, træmel, korkmel samt jute, der består af stærke plantefibre.

Produkterne har opnået både cradle to cradle sølv- og guld-stemplet.

- Vores linoleumsløsninger er i sin grundform grønne produkter, når det kommer til ingredienser og genanvendelsesgrad, men vi har også optimeret vores produktion af gulvene så meget, at vi faktisk har negativ CO2-belastning under fremstillingen, fortæller Jørgen Baden.

Negativ CO2-belastning i produktionen

EPD’en for Originale linoleumsgulve fra Tarkett dokumenterer således, at produktionsfasen (A1-A3) repræsenterer minus 0,6 kg CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter gulv. A1-A3 omfatter påvirkninger i forbindelse med tilvejebringelse af råmaterialer, transport til produktionsstedet og selve fremstillingsfasen.

Det bidrager i den sammenhæng til den negative CO2-belastning, at 34 % af driftsenergien på fabrikken i Umbrien i Italien

Tarkett genanvender tonsvis af udtjente gulve i sin produktion. I 2024 har Tarkett i Norden via ReStartprogrammet indsamlet mere end 1.000 tons udtjente vinylgulve, tæppefliser og linoleumsgulve, som sendes til genanvendelse.

kommer fra solpaneler, biomasse og geotermisk opvarmning. Dertil indsamles regnvand til anvendelse i dele af produktionen, ligesom 100 % af vandet genanvendes.

- Det er jo fine CO2-tal, men for at tegne det fulde billede, er vi nødt til også at medregne den CO2-belastning, der pågår i gulvets levetid i forbindelse med rengøring og vedligeholdelse. Vores linoleumsgulve kræver ikke rengøring med kemiske midler, så vedligeholdelsen begrænser sig til kun 0,23 kg CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter i hele gulvets levetid, fortæller Jørgen Baden og fortsætter.

- Endelig hvis vi medregner resten af produktets livscyklus, hvor vi indregner transport samt brugsfasen indtil gulvet er udtjent og genanvendes med Tarkett ReStart, har vores linoleumsgulve en belastning på 1,01 kg CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter gulv. Hvis man til sammenligning ikke genanvender et udtjent linoleumsgulv, men sender det til forbrænding er belastningen til gengæld ca. 5,28 kg CO2/m2

Tarkett afhenter gulvaffald gratis

Tarkett arbejder i øjeblikket med 36 % genanvendelse i sin linoleumsproduktion. Siden 2012 har virksomheden med ReStart-programmet sat sig i front for indsamling af udtjente gulve inden for flere materialekategorier for at sikre størst mulig genanvendelse.

Virksomhedens linoleumsgulve er 100 % genanvendelige; opgaven handler derfor mere om at ”nudge” bygherrer og arkitekter til at foreskrive genanvendelse i deres projekter og at tilskynde gulvmontører til at indsamle udtjente gulve og installationsspild, når der lægges nye gulve. Og endelig skal det gøres nemt at sende til genanvendelse.

I Danmark er det uden omkostninger for bygherrer og montører at komme af med gulvaffald. Tarkett tilbyder at levere bigbags landet over og afhenter dem, når de er fyldt med gulvaffald. Dernæst transporteres det værdifulde materiale til Tarketts genanvendelsesanlæg i Sydsverige, hvor det sorteres og sendes til genanvendelse på den Tarkett-fabrik, hvor gulvet kom fra.

Plantebaserede gulve

Linoleum er et organisk, plantebaseret materiale, der primært består af linoleums”cement”, eller linoleumsmasse, hvis ingredienser er iltet linolie og harpiks. For at opnå de ønskede egenskaber til slidstærke gulve, tilsættes korkmel, træmel samt kalciumcarbonat, der er et naturligt mineral, som blandt andet findes i kalksten, marmor og kridt.

Linoleum valses på et underlag af jutevæv, som består af de stærke fibre fra juteplanten, som minder lidt om brændenælden – dog større og kraftigere.

Jørgen Baden, der er teknisk chef hos Tarkett i Danmark, rådgiver gerne bygherrer, arkitekter og gulvmontører om mulighederne for genanvendelse.

Linolie er hovedbestanddelen i linoleum. Olien udvindes fra hørplantens frø.

Interessen for mere træ i byggeriet er i hastig vækst

Woodconstruction har stået for montagen af den bærende konstruktion i samarbejde med Amatech A/S på STARK’s nye, 10.500 kvadratmeter store forretning i Næstved. Den bærende konstruktion består af 700 kubikmeter limtræ i en søjle-bjælke opbygning leveret af Lilleheden. SWECO har været bygherrerådgiver og arkitekt på projektet.

Woodconstruction A/S leverer og monterer CLT- og limtræ til den danske byggebranche og oplever en markant stigende efterspørgsel på træ i bærende konstruktioner.

På grund af den voksende efterspørgsel og travlhed på kontoret flyttede Woodconstruction ved årsskiftet til større lokaler i Aarhus. Virksomheden har desuden udvidet medarbejderstaben, både på kontoret og ude på byggepladserne, for at kunne imødekomme det stigende antal ordrer.

Som en del af Woodconstructions satsning på det danske marked lancerede virksomheden i begyndelsen af 2025 et rådgivende ingeniørfirma, Woodplan Denmark, der har specialiseret i træbyggeri og træingeniørfaglighed. Initiativet sker i samarbejde med det østrigske rådgiverfirma Woodplan GmbH, som har mere end 15 års erfaring med rådgivning, beregning og planlægning af større træbyggerier i både Centraleuropa og Skandinavien.

Efter tre år på det danske marked har Woodconstruction erfaret, at der er stor interesse for at implementere bærende konstruktioner i CLT og limtræ. Dog mangler der ofte tilstrækkelig viden i de indledende faser af byggeprojekterne, påpeger Metin Lindved Aydin, arkitekt og tilbudschef i Woodconstruction samt direktør i det nystartede Woodplan Denmark.

- Derfor har vi nu bragt denne rådgiverkompetence ind på det danske marked i

samarbejde med et af Europas mest erfarne rådgiverfirmaer. Vi ser frem til at bidrage allerede i de tidlige faser af byggeprojekterne med relevant og konkret viden, så træbyggerierne får de bedst mulige startbetingelser, siger han.

Træbyggeri i højden - beton eller ej? Dem, der ved noget om byggeri, er ikke helt enige om, hvorvidt det er muligt at bygge udelukkende i træ. Bevares, parcelhuse og sommerhuse er forståeligt nok ikke et problem, men lige så snart et byggeri begynder at bevæge sig op i højden, deles vandene. Her vil tilhængerne af traditionel byggeskik sige, at f.eks. elevator- og trappeskakte fortsat kræver beton af hensyn til brand samt som struktur, hvortil bygningens kræfter også kan distribueres.

Det er helt bevidst, at ordet ’byggeskik’ anvendes her, for rene træbyggerier kræver et nyt mindset i forhold til det, vi kender i Danmark. Et sådant mindset kan man roligt sige, at Mjøstårnet nord for Oslo repræsenterer. Med sine 18 etager og 85,4 meters højde rager Mjøstårnet godt op i landskabet i den lille by Brummendal. Bygningen er udelukkende opført i træ og kan indtil videre kalde sig for verdens højeste rene træbyggeri.

Rådgiverfirmaet Woodplan GmbH havde en nøglerolle i Mjøstårnets planlægnings- og

udførselsmæssige succes. Med tolerancer på under 1 millimeter og arbejde efter just-intime-princippet har ingen detaljer i planlægningen af træråhuset været uvæsentlige.

Skal tænkes ind fra begyndelsen

Træ er rykket op i byggeriets dagsorden, og i hele Danmark ses masser af byggeprojekter, hvor træ spiller en markant rolle. Træ anvendes ikke længere blot som facadebeklædning og klimaskærm, men i høj grad også i selve den bærende konstruktion.

- Man skal imidlertid holde sig de enkelte materialers kvaliteter for øje. Blot fordi træ i højere grad rykker ind i byggerierne, betyder det ikke, at beton og stål ikke har mange gode egenskaber, som også har deres berettigelse, og anvendelsen af de enkelte materialer afhænger i høj grad af det pågældende byggeri. Hvis man ønsker, at træ spiller en rolle i den bærende konstruktion i ens projekt, er det dog vigtigt, at træ tænkes ind i bygningsdesignet lige fra begyndelsen, forklarer Metin Lindved Aydin.

Han har oplevet mange eksempler på byggerier, der er designet traditionelt med konventionelle materialer, og hvor man senere har ønsket at opgradere anvendelsen af træ. Det kan imidlertid være en svær proces, hvor det kan være vanskeligt at få enderne til at mødes, når først retningen er sat.

Brandsikkerhed i CLT-byggeri

Selvom træ kan brænde, er CLT trygt og godt at bygge med, og et CLT-byggeri kan leve op til fuldstændigt de samme brandkrav som ethvert andet byggeri. Det foregår blandt andet gennem en brandteknisk dimensionering, der sikrer den krævede brandmodstandsevne. Grundlæggende kan træ altså leve op til kravene i Bygningsreglementet helt på linje med andre typer af byggematerialer. I dag er der ligeledes kommet klarhed over ansvarsfordelingen i byggeriet. I dag er det ikke længere den tekniske sagsbehandling i kommunen, men en certificeret brandrådgiver, der afgør, om et byggeri i træ lever op til de sikkerhedsmæssige krav. Det medførte allerede tilbage i 2020, at eksempelvis Københavns Kommune åbnede op for, at der kan opføres træbygninger i op til 45 meters højde, såfremt de placeres i den skrappeste af Bygningsreglementets brandklasser, nemlig klasse 4.

Fokus fra bygherrer, arkitekter og lovgivere

Som et af flere retningssættende byggerier var Woodconstruction A/S hen over sommeren og i efteråret 2025 involveret i opførelsen af STARK’s nye domicil og trælast i Næstved. Med sine 10.500 kvadratmeter, opført med en bærende konstruktion af limtræssøjler og -bjælker samt genbrugstræ som beklædning, er dette byggeri et godt eksempel på et butiks-/lager-/logistikbyggeri, som man normalt ser løst i stål og beton. Men efter bygherrens og bygherrerådgiveren SWECO’s ambitiøse ønsker endte det i en næsten ren træløsning.

Kun enkelte vægge er af hensyn til brand blevet fastholdt i beton, og de understreger igen, at alle materialer har deres berettigelse i den grønne omstilling af byggeriet - særligt i overgangsfasen, hvor den nuværende lovgivning løbende tilpasses de mange rene træbyggerier i Danmark, og hvor lovgivningen på nuværende tidspunkt godt kan agere bremse på udviklingen.

- Der er imidlertid ingen tvivl om, at der tænkes mere og mere i træ, blandt andet ude i arkitektbranchen. Men vi oplever også en stadig større bevågenhed blandt lovgiverne med henblik på at fremme anvendelsen af træ i den danske byggebranche, uddyber Metin Lindved Aydin.

Særlige kompetencer nødvendige

Alle typer af byggematerialer har deres stærke og svage sider, og det betyder at der

vil være bygningstyper eller bygningsafsnit hvor træ ikke kan finde anvendelse, eksempelvis i kældre, større brokonstruktioner, tunneller m.v., udtrykker Metin Lindved Aydin. I takt med, at klimakravene til byggeriet strammes - og næste drej på LCA-skruen kommer allerede til sommer - er han dog ikke i tvivl om, at træ over tid kommer til at spille en stadig mere afgørende rolle i den grønne omstilling af byggeriet.

- Det at bygge i træ kræver dog ikke blot et ændret mindset, når det gælder de designmæssige kompetencer. Det kræver også helt nye, samt ikke mindst specialiserede, kompetencer ude på byggepladsen. Når man f.eks. bygger i beton, opereres der med positionstolerancer på +/- 2 centimeter, men når vi skal placere en CNC-bearbejdet limtræssøjle eller en CLT-væg, arbejder vi med tolerancer på 0-1 millimeter. Det medfører en høj grad af præcision i det samlede byggeri, men kræver også fagligt dygtige montører, siger Metin Lindved Aydin.

Er eksperter i beregning på træ En af Woodconstructions styrker er at kunne bidrage i hele værdikæden fra design til byggeri, og et led i kæden er Woodplan Denmark, hvor man er eksperter i at beregne og

Ud over de miljømæssige fordele har CLT også økonomiske fordele. Materialet er lettere end beton og stål, hvilket betyder, at transportomkostningerne ofte er lavere. Den hurtige montering af præfabrikerede CLT-elementer reducerer desuden lønomkostninger og minimerer byggetiden. Woodconstruction anvender udelukkende FSC eller PEFC certificeret træ.

planlægge trækonstruktioner. Her kan man bistå såvel bygherrer, arkitekter, ingeniører og entreprenører med projektering af CLTog limtræsløsninger. Dermed bringer man afgørende viden ind i valget af konstruktioner til et givent byggeri og bidrager tidligt i værdikæden til en bygherres vision og et byggeris tilblivelse.

- I min optik er der ingen gode grunde til ikke at bygge i træ. Træet fungerer som et CO2-depot, og dermed er der tale om et klimavenligt materiale. Det er hurtigere at bygge i træ, og ikke mindst er det nemt at skille en træbygning ad igen. CLT-elementerne monteres med skruer samt beslag og kan derfor demonteres, hvilket betyder, at hele konstruktionen kan skilles ad og genbruges i andet træbyggeri eller andre træprodukter, slutter Metin Lindved Aydin.

Byggebranchen er for alvor blevet moden til kunstig intelligens

Den seneste modenhedsmåling fra ConTech Lab viser, at digitaliseringen i byggebranchen har fået fat, og især kunstig intelligens er den store højdespringer. Målet er, at den digitale teknologi og nye værktøjer skal gøre byggebranchen mere bæredygtig.

Af Henrik Malmgreen

Sidste år offentliggjorde Industriens Fond, Realdania samt ConTech Lab, der er en del af Molio, Byggeriets Videnscenter, en analyse, der viste, at 40 % af SMV’erne - de små og mellemstore virksomheder i byggebranchen - ikke har planer om at blive mere innovative, mens 35 % dengang ikke så den store gevinst ved digitalisering.

I år har Molio så præsenteret ’Byggeriets Modenhedsmåling 2025’, og den beskæftiger sig ikke kun med SMV’erne, men med hele byggebranchen. Heri lader det til, at der bredt set i branchen er ved at komme nye boller på suppen. I rapporten oplever tre ud af fire nemlig, at teknologi og digitale løsninger er en hjælp på vejen mod en mere bæredygtig byggebranche, lige som det dokumenteres, at anvendelsen af kunstig intelligens næsten er ottedoblet på blot to år.

Bygningsreglementet er forældet Byggeriets Modenhedsmåling 2025 vidner på flere måder om en forandringsvillig branche, der efterspørger regler, som sætter en

klar retning. Modenhedsmålingen understreger i høj grad branchens opbakning til et revideret bygningsreglement, der bedre kan understøtte arbejdet med bæredygtighed. Således svarer 57 % af de adspurgte virksomhedsledere og bæredygtighedschefer, at det nuværende bygningsreglement er uambitiøst på klimaområdet.

Hele 42 % oplever, at bygningsreglementet spænder ben for deres bæredygtighedsinitiativer. Til juli vil skærpede LCA-krav træde i kraft gennem en opdatering af bygningsreglementet, og omfanget af byggerier, der er underlagt en gennemsnitlig CO2-grænseværdi på 7,1 CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år, vil blive øget. Over de kommende år planlægges derfor en gennemgribende revision af bygningsreglementet.

Datagrundlaget er en udfordring Denne revision skal være med til at fjerne barrierer og sikre bedre sammenhæng mellem den eksisterende regulering og bæredygtighedsdagsordenen. Byggebranchen har - blandt andet gennem Byggeriets

Handletank for Bæredygtighed - dokumenteret, at man er en branche, der ønsker forandring, og i den tredje udgave af målingen, som udføres af ConTech Lab med finansiering fra Industriens Fond og Realdania, er tendensen tydelig.

Således vurderer 75 %, at digitale løsninger og teknologi letter arbejdet med klima og bæredygtighed. Der er dog stadig en udfordring i forbindelse med håndtering af data, idet 60 % angiver, at det nuværende datagrundlag og dataudveksling er en udfordring i forbindelse med bæredygtighedsrapportering. Dels er det fortsat svært og tidskrævende for mange virksomheder at indhente og udveksle relevante data med samarbejdspartnere, dels kan man opleve, at datagrundlaget endnu ikke er etableret.

Stadig mere kunstig intelligens

Når kravene skærpes, får byggeriets virksomheder mere brug for let og simpelt at kunne dokumentere deres arbejde med bæredygtighed. Et bredt udsnit af branchen vurderer, at digitale løsninger og teknologi

Henrik L. Bang, der er direktør i Bygherreforeningen, glæder sig over, at bygherrer fremadrettet vil kunne drage stor fordel ved at anvende kunstig intelligens til at understøtte beslutningsprocesser. Især i de indledende faser i byggeriet.

Byggeriets Modenhedsmåling 2025 er baseret på spørgeskemabesvarelser indsamlet i oktober 2024 fra 317 virksomhedsledere, bæredygtigheds- og digitaliseringschefer på tværs af byggebranchens værdikæde. Foto: Bjarke Ørsted.

Om Byggeriets Modenhedsmåling

Byggeriets Modenhedsmåling er finansieret af Industriens Fond og Realdania. Den foretages årligt af udviklingsplatformen ConTech Lab. 2025-målingen er den tredje af sin slags. Målingen udføres i samarbejde med ConTech Alliance, der består af Bygherreforeningen, Danske Arkitektvirksomheder, DI Byggeri, Foreningen Rådgivende Ingeniører, Molio, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Tekniq, Bloxhub og We Build Denmark.

letter dokumentationsopgaven og arbejdet med bæredygtighed i det hele taget. Ser man specifikt på brugen af kunstig intelligens, viser målingen, at 24 % bruger AI-værktøjer i arbejdet med klima og bæredygtighed.

Selv om der stadig er et uudnyttet potentiale, viser den aktuelle modenhedsmåling, at brugen af kunstig intelligens er en klar højdespringer. Således angiver 38 % af byggeriets virksomheder, at de almindeligvis anvender kunstig intelligens i deres arbejde, hvilket er en stigning fra 5 % i forhold til 2023 og 21 % i forhold til 2024. Stigningen gælder for flere led i værdikæden. Rådgivende ingeniører og arkitekter er fortsat længst fremme

Bygherrerne er kommet med

Der er dog også sket et interessant spring hos byg- og driftsherrerne fra 11 % i 2024 til 28 %, der benytter teknologien i 2025-målingen.

Især generativ kunstig intelligens anvendes til informationshåndtering, dataanalyse og administrativt arbejde. Flere angiver også, at teknologien anvendes til tilbud, design og projektering samt bæredygtighedsarbejde. For 25 % er det vigtigere at eksperimentere med ny teknologi end at vente på dens indtog i eksisterende værktøjer.

- Nu og fremadrettet vil bygherrer kunne drage stor fordel ved at anvende kunstig intelligens til at understøtte beslutningsprocesser. Især i de indledende faser i byggeriet. Teknologien kan også gøre meget af det, vi allerede gør i dag, meget hurtigere og mere sikkert. F.eks. kan vi nemmere afkode bygninger og materialers potentialer for anvendelse, valg af materialer, tilstandsvurdering af bygninger og meget mere, siger Henrik L. Bang, der er direktør i Bygherreforeningen.

" At så mange allerede arbejder med AI i forbindelse med bæredygtighed er overraskende. Det bekræfter, at branchen er klar til at rykke sig digitalt og teknologisk og har brug for det i forbindelse med bæredygtighedsarbejdet. I ConTech Lab vil vi i de kommende år hjælpe med at holde dette momentum og sikre, at branchens virksomheder kan eksperimentere og udvikle gode løsninger i fællesskab."

- Christina Hvid, administrerende Direktør i Molio og ConTech Lab.

Modenhedsmålingen i tal

• 76 % har en strategi for grøn omstilling. Det er stabilt I forhold til 2024 og markerer et varigt højere niveau sammenlignet med 65 % i 2023.

• 94 % arbejder med bæredygtighedstiltag som ressourceoptimering, cirkularitet, omstilling til grøn energi og/eller beskyttelse af biodiversitet.

• 38 % anvender i 2025 almindeligvis AI i deres arbejde sammenlignet med 5 % i 2923 og 21 % i 2024. Stigningen er markant på tværs af hele værdikæden.

• 70 % mener, at AI har potentiale til at forandre branchen, særligt når det gælder effektivisering af opgaver, og flere er i gang med at eksperimentere.

• 34 % oplever manglende viden eller kompetencer som en udfordring i arbejdet med bæredygtighed.

• 51 % beregner LCA for nogle af deres renoveringsprojekter. 14 % gør det for mere end halvdelen af deres renoveringsprojekter.

• 34 % mener, at bygningsreglementet på en gang er for uambitiøst på klimaets vegne og spænder ben for mere bæredygtige løsninger.

• 60 % angiver, at de mangler bedre datagrundlag, dataudveksling eller digitale værktøjer til bæredygtighedsrapportering.

Svejsefri samling af HEB-bjælker sparer tid og gør genbrug af stålet muligt

Mens der arbejdes i byggegruben, holder TMR Locks løsninger HEB-stålprofilerne forsvarligt spændt ud i spunsen. Systemet er nemt at montere og demontere og kan genbruges.

Den Hillerød-baserede virksomhed

TMR Lock gør det nu lettere at samle og adskille HEB-profiler i forbindelse med arbejdet på byggepladser. Med Beam Clamp-systemet kan entreprenøren spare væsentlig tid og energi på svejsning samt skæring, og løsningen gør det tilmed muligt at genbruge stålet i langt højere grad, end tilfældet er i dag.

Beam Clamp monteres og demonteres uden brug af tungt værktøj; der skal bare anvendes en slagnøgle, en fastnøgle og en dødslagshammer. Klodserne spændes til ved hjælp af bolte og møtrikker, og systemet holder herefter profilerne forsvarligt fast, så længe arbejdet pågår.

Når bjælkerne skal demonteres, løsnes systemet lige så nemt, hvorefter stålet kan adskilles uden afskæring og derfor med et minimum af spild.

- Normalt kasseres en del stål, fordi det er en udfordring at svejse oven på en tidligere svejsning, ligesom der ofte skæres i profilerne, når de skal demonteres. Med vores system lider bjælkerne ikke overlast og kan derfor med lethed anvendes igen og igen, fortæller Tim Meisler, opfinder og CTO i TMR Lock ApS.

Reduceret klimapåvirkning og økonomi

Et svensk datterselskab til NCC, Hercules Grundläggning, har udarbejdet EPD på genbrug af spunsjern. Undersøgelsen påviser, at man med genbrugt spuns kan reducere klimapåvirkningen med op til 90 % sammenlignet med anvendelse af nyproduceret jern. Rapporten konkluderer, at der ved genbrug af spuns således er en klimapåvirkning på fire kg CO2-ækvivalenter pr. meter.

Der er også ren økonomi at hente ved brug af Beam Clamp, da et kilo stål typisk koster mellem 7 og 15 kroner. Endelig er der tidsperspektivet:

- Der er mange mandetimer at spare, når man benytter Beam Clamp. Det tager typisk en halv til en hel time at svejse to profiler samme. TMR Locks system monteres på fem til ti minutter. Og så giver det jo mening, både økonomisk og i klimaperspektiv, at stålbjælkerne kan genbruges, fortæller opfinderen.

Tim Meisler har gennem årene selv arbejdet som smed på store byggepladser. Idéen til Beam Clamp kom en sen nattetime efter en råkold vinterdag på byggepladsen, hvor han havde siddet sammenkrøllet og skåret profiler.

- Jeg kravlede godt brugt ud af sengen og tegnede løsningen med det samme. Den er i dag patenteret, og vores andre løsninger

Bag svejsemasken er Tim Meisler, CTO i TMR Lock. Han er næsten altid at finde i arbejdstøjet - her i gang med at svejse en prøveopstilling for test af løsningen Pipe Clamp

Expansion Brace spændes hurtigt og nemt ud i spunsjernet, så der kan monteres emner som hyldeknægte til placering af vandrette profiler, byggestrømledninger, lygtepæle m.v.

går samme vej. Vi arbejder sammen med eksperter for at få alle løsningerne testet grundigt af, så vi bliver i stand til at levere fuld teknisk dokumentation for styrke og bæreevne i vores systemer.

Hyldeknægt uden at svejse Ud over Beam Clamp tilbyder virksomheden den såkaldte Expansion Brace. Den løsning spændes ud i spunsjern og kan blandt andet anvendes til at etablere hyldeknægte til placering af de vandrette profiler, byggestrømledninger, lygtepæle m.v.

Teknologisk Institut har testet og påvist Expansion Brace’s bæreevne, der gennemsnitligt ligger på tre tons per enhed.

- Indtil videre har vi selv udført montering af både Beam Clamp og Expansion Brace ude på byggepladserne, men på sigt er det planen, at entreprenørens folk selv skal gøre det.

Beam Clamp og Expansion Brace er produceret på danske værksteder og kan anvendes igen og igen. TMR Lock har fået udført tests på Teknologisk Institut, ligesom der er gennemført videnskabelige tests på DTU. Alle testresultater, tekniske specifikationer og rapporter kan downloades fra virksomhedens hjemmeside.

Trappeværnet

Trappeværn i et funktionelt og elegant design med lavere CO2-aftryk

Genanvendt aluminium har mange kvaliteter udover at have et lavt CO2-aftryk - det er også et let materiale, hvilket gør montagen af trappeværnene fra ATO Supply betydeligt nemmere, idet tunge løft undgås.

Ien verden, hvor kravene til klimavenlighed er blevet et centralt element i byggeprojekter, fremstår ATO SUPPLY som frontløber med deres innovative DANVÆRN® aluminiumsværn og trappegelænder. Dette produkt, der er både CO2-reduceret og EPD-dokumenteret, sætter nye standarder for miljøvenligt byggeri uden at gå på kompromis med hverken sikkerhed eller æstetik.

DANVÆRN® trappeværn er ikke kun en praktisk løsning - det er et skridt mod en grønnere fremtid og udmærker sig ved et lavt CO2-aftryk, ligesom det er vedligeholdelsesfrit udover almindelig rengøring. Produktet er en ideel løsning for store og mindre byggeprojekter, hvor der tages ansvar for miljøet og fremtiden, idet DANVÆRN® er 100 % genanvendeligt. DANVÆRN® er ikke blot et funktionelt og smukt produkt, det er også en del af løsningen på vej mod en mere klimavenlig byggebranche.

Klimavenlighed i højsædet DANVÆRN® er ikke blot et værn; det er et statement for et grønnere byggeri. Hver enhed er fremstillet med fokus på at reducere CO2-aftrykket. Værnet er lavet af genanvendt aluminium, hvilket giver en markant

reduktion i miljøbelastningen. Med et minimum af 75 % genbrugt aluminium sikrer ATO SUPPLY, at deres aluminiums værn er både stærke og klimavenlige. Faktisk viser analyser udført af eksterne ingeniørfirmaer, at aluminiums værnet har et CO2-aftryk op til 3,8 gange lavere end traditionelle stålværn.

En af egenskaberne ved DANVÆRN® er, at det er dokumenteret gennem en EPD (Environmental Product Declaration), som bekræfter produktets miljøpåvirkning. Det gør det muligt for byggeprojekter at få præcise data omkring den CO2-besparelse, der opnås gennem brug af dette aluminiumsværn. Når produktet en dag skal tages ned og sendes til genanvendelse, bidrager det yderligere til en klimavenlig fremtid, som beskrevet i EPD’en.

Fleksibelt design til alle behov DANVÆRN® er ikke kun designet til at være klimavenligt; det er også alsidigt og tilpasset en lang række anvendelser. Med styrkeberegninger i mange kombinationer er det i skemaform muligt hurtigt og nemt finde frem til den rigtige profiltype. Aluminiumsværnet kan også skræddersys til større projekter, hvor designet tilpasses efter arkitektens og bygherres ønsker. Det betyder,

at DANVÆRN® kan fungere som både sikkerhed og en visuel opgradering, der passer perfekt ind i en bygnings design.

En anden fordel ved DANVÆRN® er, hvorledes produktet understøtter et mere klimavenligt byggeforløb. Aluminium er et let og stærkt materiale, der kan transporteres mere effektivt end de tungere stålværn. Med en vægt på kun 9-16 kilo pr. meter, kan større mængder værn transporteres med langt færre lastbiler, hvilket reducerer CO2-udledningen. Desuden er montage nemmere, da det ikke kræver tunge maskiner, hvilket yderligere skåner miljøet samtidig med, at det skåner montøren under arbejdet.

Vedligeholdelsesfri kvalitet

Aluminium er et materiale, der ikke ruster, og ved korrekt overfladebehandling er DANVÆRN® et praktisk og vedligeholdelsesfrit valg. Uanset om det er pulverlakeret i en RAL-farve eller anodiseret i en række nuancer, vil værnet bevare sin æstetiske appel og funktionalitet i mange år. Snavs og støv fjernes nemt med almindelig rengøring, hvilket betyder, at det forbliver flot og funktionelt år efter år.

ALUMINIUMSVÆRN

EPD dokumenteret

2,5-3,8 gange lavere CO2 aftryk

Pulverlakeret el. anodiseret

Nem og hurtig montage

Min. 50% lavere vægt

Dansk produceret

SCAN KODEN for mere info

Danmark har på forhånd afleveret en række forslag til EU-Kommissionen. Heriblandt at udskyde næste fase af CSRD i to år, skrue ned for antallet af virksomheder, der er omfattet, og fjerne 50-75 % af rapporteringskravene.

Nu får byggebranchen et pusterum – EU vil lette på kravene til bæredygtighedsrapportering

Det er dog ingenlunde ensbetydende med, at den grønne omstilling sættes i stå eller rulles tilbage. Tværtimod. Kræfterne skal bruges på grøn omstilling i stedet for bureaukratisk rapportering.

Af Henrik Malmgreen

Over de senere år er klimakravene blevet strammet markant inden for byggeriet. Såvel nationalt som i EU-regi er både eksisterende krav gjort skrappere, og helt nye krav er kommet til, blandt andet i form af EU’s taksonomiforordning. Det har betydet en ny virkelighed, som alle aktører i byggeriets værdikæde har været nødt til at forholde sig til, og der er allerede lagt mange kræfter i at finde ud af, hvorledes såvel store som små virksomheder skal leve op til en mere klimavenlig hverdag.

Noget tyder imidlertid på, at aktørerne i byggebranchen nu får et pusterum. EU-kommissionen har ikke sat den grønne omstilling i stå, men har lagt op til, at de mange af reglerne skal reformeres. Nu skal man ikke

tro, at det så betyder, at stramningen af de danske LCA-krav, der er planlagt til at træde i kraft den 1. juli, sættes ud af kraft. Pausen kommer på opfordring fra en række medlemslande, herunder Danmark, til at gælde EU’s krav til bæredygtighedsrapportering.

En central prioritet for Danmark

Der skal kort sagt ryddes op i de krav, som virksomheder mødes med, når de skal rapportere tiltag om bæredygtighed, og erhvervsminister Morten Bødskov vil gøre det til en central prioritet, når Danmark til sommer overtager EU-formandskabet. Det er ganske enkelt blevet for bøvlet for danske og europæiske virksomheder at leve op til EU’s regler for bæredygtighedsrapportering, mener ministeren.

Derfor vil han nu have ændret reglerne, så de rent faktisk driver den grønne omstilling frem og styrker konkurrenceevnen for de europæiske virksomheder. Rapporteringen skal være mere simpel og lettere at sammenligne, så virksomhederne bedre kan vise sig frem og profilere sig på den grønne indsats. Danmark lægger altså op til, at færre virksomheder skal være omfattet af reglerne, og at indfasningen af nye krav skal udskydes.

CSRD skal forenkles markant - Dansk erhvervsliv skal ikke saves over af byrder, og at de nye CSRD-regler (Corporate Sustainability Reporting Directive) spænder ben for den grønne omstilling. Derfor er det tid til at trykke på pauseknappen og se på, hvordan vi laver dem om. Målet med reglerne

Selv blandt mange af de mindre håndværksvirksomheder, som ikke direkte ville blive ramt af de omfattende CSRD-krav, har der været nervøsitet, fordi de ville kunne forvente at blive ramt ovenfra i værdikæden via de store virksomheder, som ville være omfattet, siger Rasmus Brandt Lassen, DI Byggeri.

er reelt at styrke den grønne omstilling og skabe stærke, konkurrencedygtige virksomheder i Europa. Det mål skal vi nå. Derfor har vi sendt konkrete forslag til EU-Kommissionen, forklarer Morten Bødskov.

Han mener, at man er nødt til at se realiteterne i øjnene og tage ordentligt fat. Pausen skal bruges på at forenkle, reducere og ensarte rapporteringen. Samtidig skal vejen banes for, at rapporteringen i fremtiden kan ske automatisk. EU-Kommissionen er nu på vej med et forslag til opdatering af taksonomiforordningen samt CSRD, og de danske forslag til forbedringer er allerede afleveret til EU-Kommissionen.

Færre virksomheder omfattes

Det er ikke kun erhvervsministeren, der er glade for, at EU-Kommissionen har fremlagt en plan for at reformere reglerne. Det er man også i en lang række interesseorganisationer, blandt andre SMVDanmark, der servicerer landets mange små og mellemstore virksomheder. Her glæder direktør Jesper Beinov sig over de foreslåede lettelser i CSRD-direktivet, der helt automatisk vil være en fordel for en lang række danske virksomheder.

- Konkret foreslår Kommissionen, at grænsen for rapporteringspligt hæves, så det fremover kun vil gælde virksomheder med mindst 1.000 ansatte og en omsætning på minimum 50 millioner euro. Tidligere ville kravene have omfattet omkring 2.200 danske virksomheder, men med de nye regler forventes det, at blot 150-200 virksomheder vil være omfattet af kravene, siger Jesper Beinov.

Indsatsen er ingenlunde spildt

Det er ikke kun en lettelse af byrden for de virksomheder, som nu går fri. Det vil også være en stor hjælp ned igennem leverandørkæden til de større virksomheders underleverandører i SMV-segmentet, som ligeledes

slipper for en række rapporteringskrav. I SMVDanmark mener man, at med de gældende regler er den grønne effekt i bedste fald minimal, og at den på ingen måde står mål med den byrde, der er for virksomhederne. Det samme mener man i DI Byggeri.

- Jeg har gennem et stykke tid kunnet mærke en vis nervøsitet blandt vores medlemsvirksomheder, så også hos os er der glæde over EU-kommissionens beslutning. Jeg ved godt, at mange virksomheder allerede har gjort en stor indsats med henblik på at leve op til alle EU’s krav, og derfor havde det selvfølgelig været langt bedre, hvis Kommissionen havde ramt en mere håndterbar model fra start af. Men det tjener kommissionen til ære, at man nu har erkendt, at det er blevet for meget med de mange rapporteringskrav, siger branchedirektør Rasmus Brandt Lassen.

Nu skal kræfterne bruges nyttigt

Når han siger, at indsatsen ingenlunde er spildt, hænger det sammen med, at selve den grønne omstilling hverken er sat i stå endsige sat i bakgear. Rasmus Brandt Lassen ser frem til, at en del af de kræfter, der fremadrettet skulle have været anvendt til rapportering, i stedet kan kanaliseres ud på eksempelvis materialestrømme og designoptimering samt andre områder, hvor den vil gøre gavn i den grønne omstillings navn.

- Jeg tror snarere, at hvis man havde fastholdt de meget rigide og ressourcekrævende

- De nye CSRD-krav spænder ben for grøn omstilling. Bureaukratiet koster hvert år dansk erhvervsliv milliarder. Hvis vi ikke fjerner kravene, mister vi det nødvendige tempo i den grønne omstilling. Vi taber både investeringer, innovation og kampen om de nye teknologier, siger erhvervsminister Morten Bødskov. Foto: Maja Mohr Mortensen.

- Særligt i de mindre virksomheder uden store compliance- og CSR-afdelinger har kravene for mange været meget tunge at skulle leve op til. Derfor ser vi de foreslåede lempelser som et stort skridt i den rigtige retning, siger Jesper Beinov, der er direktør i SMVDanmark.

rapporteringskrav samt omfattende bureaukrati, ville det kunne have betydet en forsinkelse for den grønne omstilling i byggebranchen. Det nye initiativ handler altså ikke om at rulle udviklingen tilbage, men om at anvende ressourcerne der, hvor de virkelig kommer naturen og klimaet til gavn, uddyber Rasmus Brandt Lassen.

Klimaet er fortsat en vigtig strategi I DI Byggeri spænder porteføljen af de cirka 6.000 medlemsvirksomheder vidt lige fra små håndværksvirksomheder til byggebranchens giganter samt på tværs af værdikæden lige fra materialeproducenter til grossister, byggemarkeder, rådgivere, entreprenører etc. Rasmus Brandt Lassen erklærer på vegne af medlemsvirksomhederne, at de mange krav for alvor har fået øjnene op for nødvendigheden af den grønne omstilling, og at denne indsats fortsætter.

- Det er en proces, der har været med til at give indsigt, så det har ikke kun været helt skidt. Der er imidlertid stadig plads til optimering, og den grønne omstilling er klart en vigtig del af vores strategi i DI Byggeri. Men nu slipper en række virksomheder altså for at udfylde en masse skemaer, fordi vores hænder ikke længere er bundet. Det er ikke sådan, at vi fremadrettet udelukkende vil arbejde på baggrund af tillid, men toppen af administrationsbelastningen bliver altså fjernet, slutter Rasmus Brandt Lassen.

Her arbejder man med flere genveje til grønnere byggeri

Chr. Johannsen A/S i Rødekro siger ikke, man er branchens grønneste byggevirksomhed. Men de 75 medarbejdere er gode til at balancere mellem fornuftig byggeøkonomi og grønnere løsninger.

Chr. Johannsen A/S udfører total-, hoved- og fagentrepriser over hele landet. Virksomheden har et tæt samarbejde med arkitekter og ingeniører med henblik på at sikre kvalificeret forberedelse, grundig myndighedsdialog og stram byggestyring.

- Vi sørger for projektering, indhentning af tilladelser, CO2- og brandklasseberegninger, indgåelse af kontrakter med underentreprenører samt al anden koordinering, så bygherre får præcis det, der er aftalt. Desuden tænker og bygger vi altid så grønt, som forholdene tillader det, fortæller Carsten Schultz, der er projektleder hos Chr. Johannsen.

Store byggerier

Virksomheden, der er totalentreprenør på flere af landets kraftvarmeværker, genbrugsstationer, halmværker og lagerhaller, begyndte i sin tid med at tilbyde jord- og betonarbejde. I dag dækker Chr. Johannsen alle byggediscipliner.

- Jord- og betonarbejdet fylder fortsat en del i ordrebogen, men i dag ser kunderne os som en full service byggevirksomhed, der løfter alle opgaver ved store byggerier, fortæller projektlederen og fortsætter:

- Vi møder stadig større efterspørgsel på DGNB-byggeri og projekter, der støtter op om den grønne dagsorden. I den forbindelse arbejder vi mere og mere med CO2-ansvarligt producerede byggematerialer samt andre løsninger, og kursen er da også sat i forhold til en ESG-rapport, som vi forventer afsluttet i 2025.

Når Chr. Johannsen A/S bygger, tænker firmaet bæredygtigt og overvejer i den sammenhæng nedfræsning af kalk i jorden for at etablere bæreevne uden brug af tilkørt grus.

Grønt materialevalg

Chr. Johannsen er i skrivende stund i gang med et omfattende projekt ved Vejle. Her har virksomheden allerede opført en 500 kvadratmeter stor administrationsbygning samt en 1.100 kvadratmeter stor lagerhal. Lige nu er man i gang med yderligere en 1.500 kvadratmeter stor kontorbygning og 4.000 kvadratmeter lagerbygninger.

- Markedet for byggematerialer giver os nogle genveje, men det handler i høj grad også om at projektere byggeriet med det grønne for øje. I Vejle arbejder vi blandt andet med mere miljøvenlig cement, mere træ, mindre stål, mindre færdigbehandlede MDF-plader og mere krydsfiner.

På de aktuelle projekter har Chr. Johannsen anvendt den CO2-reducerede FUTURECEM-cement i både gulve og vægge. I lofterne har man monteret Troldtekt-plader, der ligeledes er produceret med FUTURECEM-cement. Anvendelsen af træ i stedet for stål er prioriteret inden for brandkravene, ligesom vinduesløsningerne er monteret med krydsfiner uden på fibergipsplader, frem for færdigbehandlede MDF-plader.

- Jo mindre vi kan udelade de mest klimabelastende materialer, jo bedre. Men bygherre kommer også langt ved f.eks. at undlade bemaling af store betonvægge. I Vejle står ydervæggene i rå beton, der bare er primet. Det giver en særlig æstetik, lige som det lønner sig i CO2-regnskabet og byggeøkonomien, fortæller Carsten Schultz.

Derudover har Chr. Johannsen i Vejle arbejdet med solfilm på alle vinduer, solcelleanlæg, luft til vand varmepumper, Vild Med Vilje græs- og blomsterblandinger, samt omfattende jordoptimering.

- Vi jordoptimerer ved at fræse kalk ned i byggegrundens eksisterende jord og lerlag. På den måde tilfører vi den nødvendige bæreevne til byggeriet, og samtidig sparer bygherre anseeligt på byggeøkonomien ved ikke at have lastvognstog kørende med jord den ene vej og grus eller sand den anden.

På projektet i Vejle skulle Chr. Johannsen under normale omstændigheder have kørt 15.000 ton jord bort med miljøbelastning til følge.

- Vi undgår på den måde belastning med tung trafik, ligesom vi undgår indkøb og transport af grus og sand, som efterhånden er en mangelvare i Danmark, siger Carsten Schultz.

Chr. Johannsen har for nylig bygget og indviet nyt domicil i Rødekro. Dette byggeri er DGNB- guldcertificeret, og opskriften har blandt andet stået på FUTURECEM-cement, flamingoisolering med høj genanvendelsesgrad, træskelletter i alle indvendige vægge, regnvandsopsamling og solceller.

Første etape af Chr. Johannsens aktuelle projekt ved Vejle.

Carsten Schultz, projektleder hos Chr. Johannsen A/S.

En Bæredygtig Stolthed: Vores Nye DGNB-guld certificerede Domicil

I en tid, hvor bæredygtighed og miljøvenlige løsninger er altafgørende, er Chr. Johannsen A/S stolte over at præsentere vores splinternye domicil, der ikke blot repræsenterer vores visioner og værdier, men også er blevet tildelt den eftertragtede DGNB-guld certificering. Domicilet er beliggende på Oslovej i Rødekro, og er på 1.800 m2 fordelt på kontor og lager/værksted.

En Bæredygtig Rejse

Vores engagement i at skabe en mere bæredygtig fremtid afspejles i hvert enkelt element af vores domicil. Fra den indledende planlægningsfase til den endelige konstruktion har vores team arbejdet utrætteligt på at indføre de bedste og mest innovative bæredygtige løsninger.

DGNB Guld Certificering

At opnå DGNB-guld certificeringen er en præstation, vi værdsætter dybt. Denne anerkendelse bekræfter vores engagement i at skabe et miljøvenligt byggeri, der opfylder de højeste standarder for bæredygtighed. Fra energieffektivitet til ressourceforvaltning og indeklima lever vores domicil op til DGNB’s strenge kriterier.

Nøgleelementer i Vores Bæredygtige

Domicil

• Energieffektivitet: Ved hjælp af avancerede teknologier og innovative løsninger er vores bygning designet til at minimere energiforbruget. Solcellepaneler, intelligent belysning og effektiv isolering er blot

Facaden er beklædt med Embla ThermoWood som er en termobehandlet fyr med enestående holdbarhed og formstabilitet. Fra Frøslev

nogle få af de tiltag, der reducerer vores CO2-aftryk.

• Ressourceoptimering: Fra valg af materialer til genanvendelse og genbrug af ressourcer har vi prioriteret en cirkulær tilgang. Ved at minimere affald og optimere ressourceforbruget understøtter vi en mere bæredygtig livscyklus for vores bygning.

• Indeklima og Brugerkomfort: Vores domicil fokuserer på trivsel for brugerne. Naturligt lys, godt indeklima og grønne områder er integreret for at sikre et behageligt arbejdsmiljø, der fremmer produktivitet og trivsel.

• Innovation og Fremtidssikring: Vi har im-

Chr.

plementeret intelligente systemer og teknologier, der ikke kun opfylder nutidens behov, men også forbereder os på fremtidens udfordringer. Adaptivitet og innovation er nøgleelementer for vores bæredygtige domicil.

Vores Forpligtelse til En Grønnere Fremtid Vores nye DGNB-guld certificerede domicil er ikke kun et byggeri; det er et symbol på vores forpligtelse til at skabe en mere bæredygtig og ansvarlig fremtid. Vi tror på, at virksomheder har en afgørende rolle i at lede vejen mod en grønnere planet, og vores domicil er et skridt i dén retning.

ENTREPRENØR CHR. JOHANNSEN A/S

• Chr. Johannsen A/S er grundlagt i 1952 og er i dag en landsdækkende entreprenør virksomhed, der beskæftiger 85 faste medarbejdere fordelt over ca. 20 funktionærer og 65 mand på byggepladserne

• Virksomhedens primære forretnings-områder er erhvervs-, miljø-, bolig- og institutionsbyggeri udført i hoved- og totalentreprise

• Chr. Johannsen har egenproduktion inden for anlæg, jord, kloak, beton, belægnings- og murerarbejder

• Chr. Johannsen har de sidste 10 år specialiseret sig i energientrepriser og bygger bl.a. biogasanlæg, kraftvarme-, halm- og flisværker

• Læs mere på www.byggeriforpengene.dk

Træ. Foto:

Johannsen

Byggeriet af domicilet er udført i et samarbejde mellem entreprenør Chr. Johannsen og Arkitekterne Blaavand & Hansson.

FØR

EFTER

Dustex bæredygtig støvbinder reducerer støvgenerne på byggepladser og veje

Det biologisk baserede støvbindingsmiddel Dustex, udvundet af norske grantræer, er med til at mindske støvgener. Det anvendes på byggepladser landet over, lige som det anvendes til at binde støvet på mange kommunale grusveje.

Over de senere år har Aarhus Havn undergået en voldsom forandring, og entreprenør- samt byudviklingsvirksomheden A. Enggaard er ved at opføre otte store kontorejendomme i den sydlige ende af havneområdet. Det er måske de færreste, der er klar over det, men rent faktisk bliver støvgener fra en byggeplads i dag klassificeret som mindst lige så generende som f.eks. støjgener. Det betyder, at det skal være slut med lastbiler, der hvirvler støvet op, når de kører til og fra byggepladsen.

Derfor stilles der i arbejdsmiljøets navn strenge krav, men da støv ikke er bekendt med love og regler, er man nødt til at finde på andre metoder til at undgå støvskyerne. Hos A. Enggaard har man i en årrække anvendt det biologisk baserede støvbindingsmiddel Dustex til at løse opgaven, og anlægsformand Peter Jensen fortæller, at han har anvendt produktet på en række forskellige byggepladser.

Holder fint på alle byggepladser

Det gør han således også på byggepladsen i Aarhus Havn, der med sin placering i bymæssigt område gør støvgener særligt følsomme. Han er imidlertid godt tilfreds med egenskaberne i Dustex, der efter hans udsagn både holder godt på støvet, fæstner godt til underlaget og er vejrbestandigt.

- Jeg synes, det holder fint. Selvfølgelig er vi fra tid til anden nødt til at vedligeholde med en ny sprøjtning, men generelt synes

Anlægsformand Peter Jensen fra entreprenør- samt byudviklingsvirksomheden A. Enggaard har anvendt Dustex gennem en årrække, blandt andet i forbindelse med et større nybyggeri på Sydhavnen i Aarhus.

jeg, holdbarheden er fin, og jeg har heller ikke oplevet problemer på andre af de byggepladser, hvor jeg har anvendt Dustex, forklarer Peter Jensen. Men det er ikke kun i Aarhus Kommune, man stiller krav til støvbekæmpelse på blandt andet byggepladserne.

Det gør man eksempelvis også i Syd Djurs Kommune, hvor entreprenørvirksomheden Færch & Co. har opført 82 lejligheder ved Ebeltoft, og på denne byggeplads var man ligeledes særdeles bekendt med støv, da tilkørselsvejene var meget sandede.

Langt bedre end vanding

Man har tidligere anvendt vanding til at afhjælpe problemet, men det er langt fra altid, det løser problemet ordentligt. Hvis pladsen f.eks. er åben, og der er megen sol, fordamper vandet simpelthen for hurtigt. Derfor er man blevet glade for samarbejdet med Dustex, der sørger for at sprøjte tilkørselsvejene med deres støvbindingsmiddel. Det binder støvet effektivt og det bliver liggende. Selv regn er ikke noget problem, og effekten af midlet forstærkes faktisk blot af lidt vand.

Dustex er en både klog og miljørigtig løsning, og årsagen skal findes i det, som produktet består af, nemlig Lignin. Det udvindes fra grantræer, som er bindemidlet i disse. Dermed er Dustex helt miljøneutral.

Rent omkostningsmæssigt er det faktisk også en fordel at anvende støvbindingsmidlet fra Dustex, for det er ikke gratis at få en slamsuger til at komme og sprøjte med vand, og den skulle formentlig have været på besøg flere gange i den samme periode. Hos Færch & Co ser man altså Dustex som en attraktiv løsning, når man kigger på omkostningerne.

Mange glade kommuner

Ligeledes hos Skive Kommune er man tilfreds. Her fortæller formand Hans Peter Lauritsen fra Teknik, Miljø & Udvikling - Drift & Anlæg - Park & Vej, at man med stor succes anvender støvbindingsmidlet i blandt andet sommerhusområdet på Fur, på grusveje i boligbebyggelse samt på et par campingpladser. Det har man nu gjort i foreløbig seks sæsoner, og her er det ligeledes Dustex, der sørger for at sprøjte midlet ud.

- Vi beder typisk om at få sprøjtet to gange i en sæson, nemlig forår og efterår, men hvis vi kommer ind i en meget tør periode, kan vi godt finde på at bede om en ekstra sprøjtning i sommerhusområdet. Vi er glade for samarbejdet, og jeg synes, vi kan notere os en glimrende langtidseffekt. Virkningen bliver faktisk bedre jo mere, vi anvender produktet, idet der dannes en overflade, som meget fint holder på støvet, forklarer Hans Peter Lauritsen fra Skive Kommune.

I Tønder Kommune er man også glad for Dustex. Her fortæller entrepriselederassist Morten Just Hansen fra ARKIL A/S, at man med stor succes anvender støvbindingsmidlet

FAKTA:

• Dustex kan anvendes til at dybdestabilisere kørevej og pladser.

• Den første patentering af brug af lignin til vejforstærkning går helt tilbage til 1912 i USA.

• Dustex har været anvendt i Norge i mere end 70 år og mere end 10 år i Danmark.

• Ved at erstatte salt med Dustex i forbindelse med støvbinding, kan CO2-udslippet reduceres mere end 70 %.

anvendt støvbindingsmidlet i de lokale sommerhusområder, hvor det sprøjtes ud et par gange om året.

i blandt andet sommerhusområdet på Rømø og på de befærdede veje rundt om i Tønder kommune, hvor støvet kan genere beboerne langes disse veje.

Udvundet af norske grantræer Følelsen af at gå eller køre i en støvsky er naturligvis ikke rar, og støvet slider på det dyre entreprenørmateriel, men hos Dustex ville man ikke godtage de traditionelle produkter, der var på markedet. Kravet var derfor, at midlet skulle være naturligt, miljørigtigt og effektivt samtidig med, at det ikke måtte være skadeligt for hverken mennesker, dyr eller vand. Desuden skulle det være biologisk nedbrydeligt, og løsningen kom fra det norske støvbindermiddel Dustex, som produceres i Sarpsborg af Borregaard.

- Årsagen til at Dustex er en miljørigtig løsning skal findes i det, som produktet består

FAKTA:

• For hvert kilo produceret Dustex bliver 1.467 kilo CO2 bundet og fjernet fra atmosfæren.

• Dustex kan hjælpe bygge- og transportsektoren med at nå de store CO2-reduktionsmål.

af, nemlig Lignin. Nordmændene udvinder Lignin fra grantræer, som er bindemidlet i disse, og da Dustex er miljøneutral, betyder det, at der ikke opstår skader på hverken maskineri eller materialer. Ved brug af Dustex har interessen været stor blandt vores kunder, som typisk er entreprenører, pladsfolk og ingeniører. Det bekræftes gennem det faktum, at når de først har prøvet Dustex, kommer de igen, fortæller Entreprenør Flemming Søndergaard, som i dag er importør af Dustex til det danske marked.

Dustex anvendes i en række kommuner landet over. Blandt andet på Fur, hvor man gennem seks sæsoner har

Dustex har en effekt, der både er langt bedre og langt mere holdbar end traditionel vanding

gode råd om en lang række byggetekniske spørgsmål.

Lang liste af gode råd

Det er blandt andet muligt at få rådgivning om:

• Energirenovering, energioptimering og energimodernisering.

Håndværksmestre kan nu få

byggeteknisk hjælp via en hotline

En ting er teori, en anden er praksis. Ofte er håndværksmestre i tvivl om korrekt fremgangsmåde i forbindelse med et byggeri, men nu er der hjælp at hente på telefonen.

Af Henrik Malmgreen

Driller materialevalget, lever konstruktionen måske ikke op til kravene, eller er der tvivl om EPD og LCA, kan gode råd være dyre. Men det ændrer sig nu. Fremover kan landets håndværksmestre nemlig ringe til en byggeteknisk hotline og få vejledning og sparring om næsten ethvert emne vedrørende byggetekniske spørgsmål. Bag det nye tilbud står Dansk Håndværk, som har allieret sig med bygningsingeniør og master i bygningsfysik, Susie M. Frederiksen, som vil stille sin ekspertviden til rådighed.

Ekspert i energirenovering

- Hun er ekspert i energirenovering, har undervist i Bygningsreglementets energikrav, på KEA samt på energivejlederuddannelsen. Hun har desuden været ansat hos Teknologisk Institut, har fungeret som specialkonsulent hos Energistyrelsen og som fagekspert for Bolius Videncenter. Det betyder, at vi nu kan tilbyde håndværksmestrene

rådgivning og sparring indenfor næsten ethvert spørgsmål, som vores medlemsvirksomheder kan støde på. Lige fra den tvivl om valg af dampspærre til det tekniske i forbindelse med certificering eller komplicerede energiberegninger.

Hjælp på mange områder Det fortæller direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen, og for at illustrere, hvor bredt rådgivningen spænder, har man lavet en liste med 14 eksempler på emner, som den dækker. Listen er ikke udtømmende, men skal inspirere medlemmerne til, hvilke typer af spørgsmål, de kan få besvaret. Tilbuddet om rådgivning vil være tilgængeligt to gange ugentligt, og er der brug for mere omfattende rådgivning i en konkret byggesag eller måske behov for undervisning af medarbejderne ude hos den enkelte virksomhed, kan det arrangeres mod et honorar.

• Efterisolering og tætning af konstruktioner.

• Forebyggelse af fugtskader ved udførelse.

• Konstruktioner med traditionelle materialer og biogene materialer.

• Isoleringsmaterialers egenskaber og brug.

• Brug af dampspærre eller fugtspærre i konstruktioner.

• Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger.

• Typisk opbygning af konstruktioner i eksisterende bygninger.

• Kvalitetssikring og dokumentation af korrekt opbygning af konstruktioner.

• Viden om nye vinduer og renovering af gamle vinduer.

• Forståelse af energimærker.

• Bæredygtighed, herunder viden om bæredygtighedscertificering (DGNB) og livscyklusvurderinger (LCA).

• Produktspecifikke miljøvaredeklarationer (EPD, Environmental Product Declaration).

• Vejledning om beregninger, herunder rentabilitetsberegninger, dugpunktsberegninger, varmetabsrammeberegninger for tilbygninger, energirammeberegninger for nye huse samt energimærkeberegninger.

Dansk Håndværk har lanceret en hotline, der giver håndværksmestrene mulighed for at få

Materialestøvsugeren

Lad os nde dine genbrugsbyggematerialer

kingogenbrug.biz

Udtræk en stykliste over materialer, du ønsker genbrugsmuligheder på

Upload din liste til Materialestøvsugeren på kingogenbrug.biz

Vi matcher dine ønsker og tager en dialog med dig om muligheder og håndtering af risici

Et team af produktspecialister står klar til at hjælpe dig

Kingo har siden 1955 fundet genbrugte materialer til jer, der har rakt ud til os. Nu er tiden kommet til at professionalisere og strømline processen.

Vi lancerer Materialestøvsugeren som en tjeneste, hvor I kan uploade jeres styklister til renovering eller nyt byggeri,

Vi sourcer materialer fra nedrivningsprojekter og leverer dem som aftalt

hvorefter vi nder gode matches til jeres projekter. Det er en online-løsning og den bagvedliggende organisering, der faciliterer processen og leverancen af materialer.

Vi glæder os til at hjælpe jeres næste projekt godt på vej.

Miljømæssig dokumentation til ressourcebesparende projekter

Scan QR-kode og læs mere om Grohes ydelser til det grønne byggeri

I forlængelse af de skærpede klimakrav til nybyggeri lancerer GROHE et nyt værktøj, som sikrer projekterende og bygherrer hurtig information og dokumentation for alle de miljømæssige aspekter for hvert enkelt af virksomhedens nøgleprodukter.

Tidligere på året trådte den brede politiske aftale om markant skærpelse af klimakravene til nybyggeri i kraft, blandt andet med nye grænseværdier, som vil blive yderligere strammet i 2027 og 2029. For at hjælpe bygherrer og projekterende med at vælge produkter, der kan bidrage til at leve op til de nye krav, har GROHE udarbejdet et nyt informationsmateriale. Her kan man hente alle relevante og let overskuelige oplysninger om nøgleprodukternes ressourceforbrug og udledninger, herunder hvordan de understøtter byggebranchens mange forskellige miljøcertificeringer og deklarationer.

Sikrer et godt og specifikt datagrundlag

Leader, Product Data & Product Sustainability, Global GROHE Product (GGP), LIXIL International, Tomas Kvillström siger:

- Livscyklusanalyser spiller en afgørende rolle i arbejdet med beregninger af de nye grænseværdier, og det er derfor vigtigt, at vi som leverandør til byggeprojekter kan hjælpe bygherrer og rådgivere med et godt og specifikt datagrundlag til dokumentation for, at deres projekter lever op til klimakravene i bygningsreglementet. Samtidig har de stor interesse i at vide, hvilke af vores produkter, der understøtter byggebranchens mange forskellige certificeringer og deklarationer. Med det nye værktøj sikrer vi dem en god platform for at indhente dokumentation for alle de miljømæssige aspekter ved vores nøgleprodukter.

Dokumentationen indeholder en konkret gennemgang af alle GROHEs nøgleprodukter inden for armaturer, brusere, termostater og installationssystemer med oplysninger om vandforbrug, flow og EPD-numre. Desuden er der oplysninger om, hvilke produkter der understøtter, giver point til eller er godkendte til miljøcertificeringerne LEED, BREEAM, Svanemærkning og Green Key samt deres egenskaber i forhold til EU-taksonomikravene.

776 produktspecifikke EPD’er På hjemmesiden kan man finde EPD’erne for hver enkelt af de valgte nøgleprodukter, og man kan også linke til en oversigt over samtlige GROHEs produkt EPD’er. I modsætning til de obligatoriske Cradle-to-Gate deklarationer, der kun omfatter data om produktion, bortskaffelse og en vurdering af potentialet for genbrug og genanvendelse, har GROHE

fået udarbejdet de meget omfattende produktspecifikke Cradle-to-Grave deklarationer, der dækker alle faser inklusive de ressourcekrævende konstruktions- og brugsfaser.

Det betyder, at GROHEs EPD’er indeholder en total vurdering af hver enkelt af de 776 deklarerede produkters komplette miljømæssige belastning.

Ud over den omfattende dokumentation omfatter GROHEs rolle som total projektleverandør af løsninger til badeværelset al support fra rådgivning til projekttilsyn, garantiordninger, der for udvalgte indbyggede produkter omfatter 10 års fuld produktgaranti, samt om GROHEs teknologier, der sikrer ressourcebesparelser og bly- og nikkelfrit drikkevand.

Fra tekstiler i bildæk til støjabsorberende hegn

Hidtil har kernematerialet i modulerne fra Jima Hegn været stenuld, men man har nu lanceret to nye produktlinjer, hvor den støjabsorberende kerne fremstilles af genanvendte tekstilrester fra bildæk.

Selvom der findes grænseværdier for støj af enhver art, er både boligområder, virksomheder, idrætsanlæg og rekreative områder ofte præget af larm; vejnet, togstrækninger, lufthavne og industrivirksomheder udgør støjkilder, der sætter sit præg på det miljø, mennesker færdes, arbejder og lever i.

Den Fredericia-baserede virksomhed Jima Hegn A/S tilbyder hegnsløsninger, der skærmer mennesker mod støjen. Løsningerne består af færdige moduler klar til montering, som er bygget op af en stålramme med en kerne af støjabsorberende materiale beklædt med en diffusionsåben membran.

- Som virksomhed har vi naturligvis et ønske om at tilbyde så bæredygtige produkter som muligt og løbende matche efterspørgslen i markedet. Derfor har vi i et stykke tid været på vej med de nye produkter, som vi kalder Noisecare Private og Noisecare ECO. De er mere klimavenlige alternativer til vores stenuldsløsninger, som vi fortsat forhandler, fortæller Daniel Kjær, der er direktør og medejer i Jima Hegn.

Tekstilfiber og miljøvenligt bindemiddel

Tekstilfibrene, som anvendes i de nye hegn, leveres fra en virksomhed, der blandt andet producerer faldunderlag til legepladser af udtjente bildæk. Her udsorteres og renses hvert år ikke mindre end 3.200 tons tekstilfibre, så der er rigeligt at tage af, når de lydabsorberende hegn skal produceres.

- Normalt har man bare restmaterialet, altså tekstilfibrene, til forbrænding, når man har

genanvendt gummiet fra bildæk. Nu aftager vi de rensede tekstiler i stor skala og genanvender dette værdifulde materiale til støjhegn. Det er der jo god, cirkulær fornuft i, udtaler direktøren.

Tekstilfibrene blandes med bindemidlet BIO Fiber, hvorefter massen hældes i forme og opvarmes til blot 144 grader. Til sammenligning skal ovnene helt op på 1.500 grader ved produktion af stenuldsmateriale. Resultatet er 50 millimeter tykke tekstilplader, som visuelt ligner de grå malertæpper, de fleste kender, og som har en markant lydabsorberende effekt. Tekstilpladerne dækkes af ensfarvet glasvæv, så de ser pæne ud, når de monteres.

- De fleste af vores kunder planter bevoksning, som kan gro op af vores støjhegn, men det ændrer ikke ved den støjabsorberende effekt.

Testet på DTU

Jima Hegns produkter med genanvendte tekstilfibre fra bildæk er blevet testet på Danmarks Tekniske Universitet. Undersøgelserne dokumenterede, at de nye støjhegn præsterer en lydabsorberende effekt, som er lige så god som de stenuldsbaserede løsninger.

- Vi har stadig mange erhvervskunder og f.eks. boligforeninger, som vælger stenuldsløsningerne, fordi disse moduler er lidt kraftigere i

Jima Hegn tilbyder nu støjabsorberende hegn med en kerne af tekstilfibre fra udtjente bildæk.

i

stålkonstruktionen. Men flere og flere private kunder vælger de nye med tekstilfibre, fortæller Daniel Kjær.

Produceres i Danmark

Jima Hegns tekstilbaserede støjhegn bliver produceret i Danmark; og samlingen af modulerne foregår i samarbejde med borgere i socialpædagogisk tilbud.

- Vi er meget glade for dette samarbejde. Kvaliteten er helt i top, og for os som virksomhed giver det god mening, at vi kan give bare en smule opdrift til opkvalificering og beskæftigelse på det sociale område, fortæller Jima Hegns direktør.

Virksomheden, som han var med til at starte fra en lille lejlighed i Ribe for ti år siden, tæller i dag 25 medarbejdere, og væksten forventes at fortsætte.

- Siden regeringen indførte infrastrukturaftalen med virkning fra 2022 og i den sammenhæng afsatte tre milliarder kroner til bekæmpelse af trafikstøj, har vi oplevet en fordobling af vores omsætning. At vi nu også kan tilbyde et bæredygtigt alternativ til stenuld, har bare fået telefonerne til at ringe endnu mere, slutter Daniel Kjær fra virksomhedens kontor i Fredericia.

Noisecare Private-modulerne er konstrueret i diskret look med begrænset anvendelse af stål.

Daniel Kjær er direktør og medejer i Jima Hegn A/S, der har 25 medarbejdere. Han var med til at starte virksomheden

en lille lejlighed i Ribe for ti år siden.

MILJØVENLIGT STØJHEGN

Hos Jima Hegn hjælper vi bla. med løsninger til boligområder, industri, rekreative områder og instutitioner

Jima Hegn A/S

Prins Christians Kvarter 3, Fredericia

Nordens førende specifikationsplatform

NBS Nordic er et brugervenligt cloudbaseret værktøj som skaber struktur, overblik og sammenhæng i jeres projekt- og udbudsmateriale.

BIM-modeller

Beskrivelser

LCA-modul

Bygningsdelsjournal

5 gode grunde til at vælge NBS Nordic

Styr på bygningsdele

Klassifikationsstyring, keynote fil, data fra flere modeller

Beskrivelser uden copy and paste

Online dokument-editor, Molio beskrivelser, eget bibliotek

Sammenhængende tilbudslister

Data fra andre moduler, med/uden mængder, eksport til Excel

Tilbudslister

LCA beregninger – hurtigt og enkelt

Enkelt og brugervenligt LCA-modul direkte i platformen

Integrationer for dig der vil mere Revit, Dynamo, Sigma Estimates, Power BI

Opret dig gratis på: NBSnordic.dk

NBS Nordic Stationsparken 25, 2. sal 2600 Glostrup

Telefon: +45 8877 1770 hello@nbsnordic.dk www.nbsnordic.dk

09-10 APRIL 2025

ÅRETS TEMA: PLANETEN VENTER IKKE PÅ OS!

Building Green Aarhus er et stort event om bæredygtighed i byggeriet, hvor du den 9.-10. april 2025 kan opleve inspirerende og tankevækkende debatter, oplæg fra internationale og danske eksperter, ny viden og værktøjer, et hav af netværksmuligheder og få konkret viden med hjem.

Her får du blandt andet indsigt i, hvordan vi kan komme i mål med et byggeri der opererer inden for de planetære grænser.

Kom og vær med!

Oplev 2 dage med 3 scener, 80 talere og 70 udstillere d. 9.-10. april 2025 i Aarhus Congress Center!

GRATIS ADGANG

Læs mere og hent din gratis billet på buildinggreen.eu/aarhus

TALERE

KATHERINE RICHARDSON: Planetary Boundaries Framework

KOEN OLTHUIS: Rise of the Blue City

STIG L. ANDERSSON: Den æstetiske naturfølelse

ENLAI HOOI: Taste the Waste

SØREN NIELSEN: En fremtid i balance

ÅBNINGSTALE: Borgmester Anders Winnerskjold

Kurser hos Dansk Standard

Grønnere byggeri og renovering med Svanemærket

Deltag i vores kurser om svanemærket renovering og byggeri, og få værktøjer til at fremme mere miljø- og klimavenlige praksisser i byggebranchen.

Svanemærket byggeri

Svanemærket renovering

Svanemærket drift

Se mere på ds.dk/byggerikurser

En genvej til nye kompetencer

Kontakt vores kursusafdeling for yderligere information

E-mail: kurser@ds.dk

Telefon: 39 96 61 01