Islandsk arkitekt ser flydende lava som en naturlig ressource til byggebranchen
Eksklusivt interview med vinderen af Nordisk Råds Miljøpris 2024
Læs mere side 26-27
Dagens Byggeri
Stationsparken 25, 2. sal 2600 Glostrup +45 44 45 60 00
Redaktion
Henrik Malmgreen
Jacob Egevang redaktion@dagensbyggeri.dk
Salg
Head of Media Group
Christian Tegner +45 33 26 07 61 cgt@byggefakta.dk
Byggebranchen skal tænke nyt - og det gør den skam også. Nye arbejdsprocesser, mere klimavenlige byggematerialer og ikke mindst helt nye typer af byggematerialer skal samlet set være med til at reducere branchens klimaaftryk. Arbejdet er i fuld gang, men der er ingen andre steder i verden, hvor man har taget skridtet så fuldt som i Island, hvor arkitekten Arnhildur Pálmadóttir har en vision om i fremtiden at kunne anvende en naturlig ressource som flydende lava i byggeriet.
Er det en vild tanke? Ja, måske. Er Arnhildur Pálmadóttir en fantast? Nej, det synes ikke at være tilfældet. Samarbejde med flere internationalt anerkendte forskere og videnskabsmænd peger i retning af at bekræfte hendes teori om, at konceptet er realiserbart. Selv om det kan lyde næsten som science fiction. Men man siger jo som bekendt, at hvo intet vover, intet vinder, og Arnhildur Pálmadóttir mener ikke, det går stærkt nok med den grønne omstilling i byggebranchen.
Forudsætningen for at kunne anvende flydende lava i byggeriet er naturligvis, at der findes en aktiv vulkan i nærheden, og det er ikke alle steder i verden, at det er tilfældet. Men mantraet for Arnhildur Pálmadóttir, der i oktober vandt Nordisk Råds Miljøpris 2024, er, at byggebranchen er nødt til at presse sig selv og udfordre sig selv. At få en idé, som måske alligevel ikke lader sig realisere, er ingen skam. For så har man i det mindste prøvet.
Der er ikke nogen tvivl om, at Lavaforming, som projektet er blevet døbt, vil blive fulgt med interesse, og det vil givet tjene til inspiration for ikke bare nuværende, men kommende aktører i byggebranchen. Også i den nordatlantiske region, hvor det måske på sigt vil vise sig, at der er andre unikke muligheder for at tænke helt og aldeles ud af boksen.
Dette og meget andet kan du læse om i denne udgave af Nordatlanten.
Rigtig god fornøjelse,
De bedste hilsner
Hele teamet i Dagens Byggeri
Forsidefoto: Aldis Pálmadóttir. Illustrationer og foto på side 2: s.ap-arkitektar og Aldis Pálmadóttir.
Sales Manager
Mikkel Saabye +45 23 80 85 01 mikkel.saabye@byggefakta.dk
Key Account Manager
Adam Berg +45 22 10 52 72 adam.berg@byggefakta.dk
Key Account Manager & Projektleder
Lars Heilmann +45 35 25 05 18 lars.heilmann@byggefakta.dk
Produktion
Produktionsansvarlig
Inge Søberg Vinther inge.soeberg.vinther@byggefakta.dk
Layout og opsætning
Thomas Kyed - KyedDesign kyeddesign.dk
Tryk: Toptryk Grafisk
Distribution: DAO og PostNord
ISSN 2794-7823 (trykt udgave) ISSN 2794-7831 (online)
Titel: Nordatlanten
Tryksag 5041 0826
Nordatlanten
Interessen for at bygge både klimavenligt og bæredygtigt er stor. Også i den Nordatlantiske region. Her mødes byggeriet imidlertid af en række natur, klimamæssige og ikke mindst infrastrukturmæssige udfordringer. Ikke desto mindre er bygge- og anlægsaktiviteten høj, lige som innovationslysten er markant med henblik på at skabe symbiose med omgivelserne.
KJ Greenland har været entreprenør på det meget smukke Isfjordscenter i Ilulissat, der på fornem vis smelter ind i omgivelserne. Det er tegnet af den danske arkitekt Dorte Mandrup. Foto: Steffen Stamp
Lige nu er der travlhed i KJ Greenland, og især lufthavnsprojektet i Qaqortoq kan betyde en helt ny æra for virksomheden i Sydgrønland. Man er klar til at ekspandere og ser fremtiden trygt i møde.
Iøjeblikket har entreprenørvirksomheden
KJ Greenland gang i to store lufthavnsprojekter, der begge markerer sig på interessant vis i ordrebogen. Lufthavnsprojektet i Ilulissat er det hidtil største enkeltprojekt for KJ Greenland, og lufthavnsprojektet i Qaqortoq er det første større projekt, som virksomheden udfører i Sydgrønland. Med base i Ilulissat har det hidtil været Nordgrønland, der har været det naturlige forretningsområde, men ifølge projektchef Bjarke Fuglsang Cortes er man frisk på flere opgaver sydpå.
- Vi er også i gang med et havneprojekt i den sydlige del af landet. Både dette og lufthavnsprojektet går efter planen, så det er bestemt ikke utænkeligt, at vi har lyst til at prøve kræfter med mere. Der er stor forskel på at arbejde i nord og i syd, men en af vores styrker er jo, at de bærende kræfter har været i Grønland i mere end 30 år og efterhånden kender en del til både infrastruktur, klima og ikke mindst den lokale kultur, forklarer Bjarke Fuglsang Cortes, der selv har boet fire år i Grønland som barn og nu er på vej mod sit tredje år som projektchef for KJ Greenland.
Klar til en spændende fremtid KJ Greenland har som nævnt hovedkontor i Ilulissat og er desuden repræsenteret tre steder på vestkysten, nemlig i Aasiaat, Uummannaq samt i Kangaatsiaq. Ud over at byde sig til med entreprenør- og byggearbejde driver man også to stenbrud, hvoraf det ene er Nordgrønlands største, lige som man har egen slæbebåd og pram til at fragte materialer rundt til de mange opgaver, man har på den grønlandske vestkyst.
- Ved siden af de to lufthavnsprojekter og en række havneprojekter har vi også gang i flere vej- og boligprojekter. I takt med at infrastrukturen udvikler sig både med de nye lufthavne i Ilulissat og i Qaqortoq samt udvidelsen af lufthavnen i Nuuk ser vi med spænding fremtiden i møde. Jeg forventer blandt andet vækst i turismen, hvilket formentlig vil betyde øget behov for nye hoteller, så også på den front står vi klar til at byde ind med vores kompetence og ekspertise, siger Bjarke Fuglsang Cortes.
Håber på flere hotelbyggerier Hotelbyggeri er et område, man allerede kender til i KJ Greenland, idet man i Ilulissat har opført et Best Western luksushotel på fem etager med i alt 78 værelser, konferencefaciliteter og en roof-top restaurant, hvor der er uhindret udsigt over den smukke
I Ilimanaq har KJ Greenland været med til at restaurere to historiske huse. Der er tale om bestyrerboligen Poul Egedes hus fra 1751 og et pakhus fra 1778, som nu er overdraget til Avannaata Kommune. Foto: Jan Knudsen
grønlandske natur. Bygherre har været Ilulissat Invest, og Bjarke Fuglsang Cortes håber altså på, at der vil komme flere af den slags opgaver.
- Jeg forventer ligeledes, at der kommer til at ske en del for så vidt angår boligprojekter, og vi står klar. Vores største udfordring er imidlertid at skaffe arbejdskraft. Netop fordi der sker så meget i Grønland i disse år, er der mangel på håndværkere. Vi gør alt, hvad vi kan for at skaffe lokal arbejdskraft, men vi er også nødt til at hyre folk ind fra udlandet, forklarer KJ Greenlands projektchef.
Restaurering med nænsom hånd Han siger videre, at der desuden er stor mangel på lærlinge. Det er en udfordring, man nu adresserer ved at etablere et egentligt lærlingeprogram, for ifølge Bjarke Fuglsang Cortes er missionen for KJ Greenland at kunne aflevere sine projekter i aftalt kvalitet og til aftalt tid. Netop kvaliteten i håndværket ligger KJ Greenland meget på sinde. Det vidner en række projekter om.
Man har blandt andet været entreprenør på Isfjordscenteret i Ilulissat, som er tegnet af arkitekt Dorte Mandrup. Det meget smukke byggeri åbnede i 2021, og i 2022 vandt det Dansk Stålpris. En af partnerne i projektet var Realdania med hvem, man også har deltaget i et meget spændende projekt i Ilimanaq, hvor to historiske huse er blevet nænsomt restaureret med stor respekt for de håndværksmæssige traditioner.
Terminalbygningen i den nye internationale lufthavn i Ilulissat er tegnet af Arkitekt Andersen & Sigurdsen i København samt det islandske ingeniørfirma VERKIS. Servicebygning, AFIS Tårn og Generatorbygning er tegnet af arkitekt Peter Poulsen i København samt ingeniør Torben Melgaard fra Randers.
Opførelsen af bygninger i de to nye lufthavne i Qaqortoq og Ilulissat kommer til at beskæftige cirka 90 mand fra KJ Greenland det næste års tid.
Ud over udvidelsen af lufthavnen i Nuuk, der åbnede i slutningen af november, kommer to andre lufthavnsprojekter til at betyde en markant forbedring af infrastrukturen i Grønland. Dels er man i gang med at etablere en helt ny lufthavn i Qaqortoq, dels arbejdes der på en erstatning for den nuværende lufthavn i Ilulissat. Begge lufthavne forventes at åbne hen mod slutningen af 2025, og begge steder er en af Grønlands største entreprenørvirksomheder, KJ Greenland, involveret i opførelse af bygningerne i de to lufthavne.
På begge lokationer har man cirka et halvt hundrede mand i arbejde, og projektchef Bjarke Fuglsang Cortes fortæller, at mens man i Ilulissat startede projekteringen i starten af 2022 og satte gang i udførelsesarbejdet midt samme år, startede man projekteringen i Qaqortoq i november 20234 og satte gang i udførelsesarbejdet i foråret 2024 efter diverse opgaver med sprængning og fundering. Rent omfangsmæssigt omfatter lufthavnen i Ilulissat cirka 12.000 kvadratmeter, mens lufthavnen i Qaqortoq omfatter knapt det halve, begge steder inklusive hangarbyggeri.
Har ansvaret for alle bygninger KJ Greenland har stor erfaring med projekter i Nordgrønland samt langs vestkysten, og i de to lufthavnsprojekter har man ansvaret for entreprisen på alle bygninger, det vil sige både terminaler, hangarer og ikke mindst administrative bygninger samt kontroltårne. Bygherre begge steder er Kalaallit Airports,
og det samlede anlægsbudget for de to nye lufthavne i Ilulissat samt Qaqortoq og udvidelsen i Nuuk løber op i omkring 5 milliarder danske kroner.
Lufthavnen i Ilulissat er det hidtil største enkeltprojekt, man har taget ansvaret for. Der er tale om en totalentreprise, hvilket betyder, at man ligeledes har ansvaret for projektering og dermed rettidighed i forhold til udførelsen. To lokale firmaer er involveret i entreprisen, idet Arssarnerit står for el-entreprisen, mens VVS & El Firmaet i Ilulissat står for VVS-entreprisen. Samtidig er lufthavnen i Qaqortoq et af de første projekter, man har ansvaret for i Sydgrønland.
Lufthavnen i Qaqortoq anlægges med en 1.500 m instrument landingsbane på nordsiden af Storefjeld. Landingsbanen placeres således, at den senere kan forlænges op til 1.799 m. Køreafstanden mellem lufthavnen og Qaqortoq by bliver på ca. 6,5 km. Lufthavnen forventes at kunne beflyves med alle flytyper, der benyttes internt i Grønland samt fly, der med fuldt udnyttet kapacitet på 70-100 passagerer kan beflyve de nære oversøiske destinationer.
Lufthavnen i Ilulissat udføres med landingsbane, to rulleveje og et terminalområde med forplads og byggefelter til terminal- og servicebygninger. Udover landingsbane, rulleveje og forplads omfatter anlægsarbejderne blandt andet tilslutning til adgangsvej fra Ilulissat by, parkering i terminalområdet, udførelse af fundamenter og master for lys, jordarbejder for kabellægning indenfor bane- og terminalområde samt kloakledning og indhegning af lufthavnen.
Syd, vest, øst – vi bringer dig derhen, hvor du ønsker! Fantastiske og varierede ruter til Grønland – vi flyver til Ilulissat, Kulusuk, Narsarsuaq og Nuuk med mellemlanding i Island. Du kan også benytte dig af Icelandair Stopover og opleve Island, før du rejser videre til Grønland –alt på én billet.
James Hardie er en kendt aktør i det grønlandske byggeri. Producentens fermacell® Fibergipsvæg er nemlig blevet et hit til effektiv og modstandsdygtig vægbeklædning.
Over årene har James Hardie fået rigtig godt fat i det grønlandske byggeri. Lige nu er den grønlandske entreprenør Permagreen i gang med et projekt, der omfatter 240 boliger i Nuuk, det såkaldte Vandsøvej-projekt, der bliver til et helt nyt boligområde i udkanten af byen. Til dette benytter man store mængder af den kendte fermacell® Fibergipsvæg fra netop James Hardie.
- Behovet for nye boliger i Nuuk er stort, blandt andet på grund af en rimelig stor tilflytning til byen. Årligt vokser indbyggertallet med cirka 150-200, forklarer Jesper Petersen, der er produktionsdirektør i Permagreen. Til dette byggeri har James Hardie leveret i omegnen af 26.000 kvm fermacell® Fibergipsvæg, som Permagreen i øvrigt også har anvendt til flere andre byggerier over de seneste år. Den mængde, der anvendes i det aktuelle byggeri, er dog ganske stor.
Storleverandør til Grønland
James Hardie har tidligere leveret 14.000 kvm fibergips til den nye lufthavn i Illulisat, men leverancen til Vandsøvej-projektet har altså sat ny rekord. Leverancen er gået gennem Stark Grønland. Det er projektsælger Niels Thimm fra Stark Grønland i Aalborg, der har haft ansvaret for afskibning af leverancen.
- Byggeriet er cirka halvvejs i opførelsesfasen, så der er et stykke vej endnu. For os handler det altså om at have styr på
logistikken og få den rigtige mængde plader pakket i containere og få dem af sted på det rigtige tidspunkt, så de ikke bare ligger og forgår i det barske klima på Grønland. Det er dog ikke kun til Vandsøvej-projektet, vi har afskibet fermacell® Fibergips fra James Hardie, men også til en række andre byggeprojekter i Grønland, siger Niels Thimm.
Håndterer fugt overlegent
En af årsagerne til, at fermacell® Fibergipsvæggen fra James Hardie er blevet så populær, ikke bare i Grønland men i hele den nordatlantiske region, er, at der er tale om en ét-lags løsning, der ikke blot gør transport samt montage mere enkel, men også, at der er tale om en løsning, der er robust set i relation til det grønlandske klima.
- Selv om vores fibergipsplader skal monteres indendørs, stiller klimaet i Grønland andre krav, end vi er vant til fra Danmark. Vores produkter klarer sig rigtig godt under disse forhold og er afgørende for entreprenørens valg af produkt. Det er især blevet relevant grundet klimaændringerne, der blandt andet betyder, at Nuuk er isfri hele året rundt, forklarer Rasmus Kokholm, der er Ares Sales Manager Nord i James Hardie.
Fordelene ved at arbejde med 1-lags fibergips sammenlignet med traditionelle 2-lags løsninger er mange. For det første reduceres materialeforbruget, for det andet lettes logistikken og for det tredje er forbruget af mandetimer markant mindre i monteringsprocessen.
På Kissarneqqortuunnguaq - tidligere kendt som Vandsøvej - har der altid været trafik til og fra sportshaller, fodboldbaner og ungdomsklubber, ligesom gående tager turen over fjeldet som en genvej til Qernertunnguit eller Nuussuaq. Her ses byggeriet med Nuuk i baggrunden.
En 100 % genanvendelig plade Samtidig udmærker fermacell® Fibergipspladerne fra James Hardie sig ved at være baseret på op til 20 % biobaserede materialer, nemlig cellulose fra genbrugspap- og papir. Desuden er det muligt at genbruge dem 100 %, idet mellem 20 og 30 % af indholdet i en ny fibergipsplade kan udgøres af gamle plader.
En LCA-rapport dokumenterer, at klimaaftrykket kan reduceres, hvis man anvender lette fermacell® Fibergipsvæge i stedet for tunge vægkonstruktioner. Resultaterne viser en tydelig tendens til, at klimapåvirkningen fra en let væg er betydeligt mindre end fra en tung væg. Det indikeres, at der for en indervæg kan opnås en reduktion i væggens klimapåvirkning på mellem 63 % og 86 %, og for lejlighedsskel kan der opnås en reduktion på mellem 74 % og 90 %.
- Som entreprenør skal vi kunne bidrage med vores perspektiv på at kombinere teori og praksis inden for bæredygtighed. Derfor deltager vi i en arbejdsgruppe under Danmarks Tekniske Universitet, hvor vi arbejder på at udvikle en hensigtsmæssig DGNBcertificeringsordning sammen, siger Dan Sørensen Budek fra EMJ-Atcon.
Ifølge Dan Sørensen Budek fra entreprenørvirksomheden EMJ-Atcon kan man ikke overføre bæredygtighedsdagsordenen 1:1 fra Danmark til Grønland. Blandt andet skal alle materialer sejles til destinationen, lige som f.eks. støbeprocesser kræver masser af opvarmning i de kolde perioder - og det belaster CO2-regnskabet.
Også i Grønland kommer der mere og mere fokus på bæredygtighed i byggeriet. Her handler det dog ikke kun om materialerne, men i lige så høj grad om den sociale bæredygtighed.
Bæredygtighedsdagsordenen vinder ikke kun hastigt frem i Danmark; det samme gør den i Grønland, men på en lidt anden måde. Ifølge Dan Sørensen Budek, vicedirektør og medejer af entreprenørvirksomheden EMJ-Atcon, er den sociale bæredygtighed mindst lige så vigtig, om ikke vigtigere. Som entreprenør i Grønland handler det derfor om at være meget bevidst om ordentlige lønninger samt arbejds- og levevilkår.
- Det er noget, som bygherrerne i Grønland har højt på deres prioritetsliste, og derfor har vi i ledelsen besluttet, at vi som virksomhed fra og med 2024 skal aflægge et årligt ESG-bæredygtighedsregnskab (Environment, Social and Government), hvor der blandt andet vil være fokus på social ansvarlighed, forklarer Dan Sørensen Budek. Her handler bæredygtighed altså ikke kun om klima, miljø og CO2-aftryk, men i høj grad også om social bæredygtighed.
Stort fokus på sociale aspekter
Det hænger blandt andet sammen med, at Grønland er et samfund, hvor faktorer som beliggenhed og geografi helt naturligt lægger op til, at man skal tage sig af hinanden og passe på hinanden. Det er sund fornuft at behandle sine medarbejdere ordentligt, men i sidste ende er det naturligvis også til gavn for både den enkelte virksomhed, erhvervslivet generelt og ikke mindst hele det grønlandske samfund, mener Dan Sørensen Budek.
Men når det er sagt, siger det sig selv, at der også skal ske tiltag på materialesiden i det grønlandske byggeri. Blandt andet fordi DGNB-standarden i stigende graf er relevant, når det gælder certificering af nybyggeri. Selvom EMJ-Atcon har sine aktiviteter i Grønland, er pointsystemet det samme som i Danmark. På trods af en række materialemæssige udfordringer højt mod nord, er det faktisk muligt at sammensætte en certificering inden for det gældende pointsystem.
Bæredygtighed på grønlandsk Som eksempel nævner Dan Sørensen Budek et større projekt for boligselskabet Iserit i Nuuk, som er indstillet til FN’s miljøpris, da effektiv isolering har nedbragt varmeomkostningerne og dermed de samlede leveomkostninger for beboerne ganske betragteligt. Dan Sørensen Budek fremhæver dog, at der stadig er et stykke vej, før man fuldt ud kan få styr på de udfordringer, som bæredygtighedsdagsordenen samlet set byder på.
- Vi kan mærke, at interessen er stor fra både bygherrer, långivere og ikke mindst myndigheder. Det er vigtigt for mig at påpege, at bæredygtighed skal ses i et grønlandsk perspektiv og, at man skal være klar over, at det ikke er muligt at kopiere konceptet 1:1 fra Danmark. Det skyldes blandt andet, at vi ikke har adgang til helt de samme materialer som i Danmark, siger Dan Sørensen Budek.
Skal skubbe på nye materialer
Som branche står man i det dilemma, at selv om Grønland ikke er medlem af EU, opererer långiverne under EU’s forordninger. Det betyder, at man gerne ser, at banker og realkreditinstitutter inkorporerer de gældende bæredygtighedskrav i finansieringen. Det kan dog være svært, når der ikke er adgang til samme udvalg af materialer som i Danmark, og visse producenter ganske enkelt ikke ønsker at sælge til Grønland, fordi de ikke kan garantere samme holdbarhed som i Danmark.
- Derfor er vi som entreprenør nødt til at skubbe på udviklingen af nye byggematerialer og sikre, at de bliver testet i det arktiske klima. Men det er klart, at vi ikke kan løse opgaven alene. Vi er nødt til at stå sammen som branche i samarbejde med bygherrerne og overbevise producenterne om, at der rent faktisk er et marked for kvalitetsprodukter med fokus på bæredygtighed heroppe højt mod nord, slutter Dan Sørensen Budek.
Når det gælder betonarbejde i arktiske egne, har EMJ-ACTON mere end 25 års erfaring.
Nybyggeri
Står du og overvejer et nybyggeri, så tag EMJ-ACTON med på råd allerede i idefasen. Vi står klar til at rådgive dig.
Hos EMJ-Atcon er vi eksperter i at løse opgaver i Grønland, store som små. Med vores erfaring og ekspertise kan vi løse dine projekter effektivt og sikkert.
Contact www.emj-atcon.gl
Nicolaj Sørensen, CEO
(+299) 53 74 44 · nicolaj@atcon.gl
Greenland Travel er repræsenteret både i Grønland og i Danmark. Erhvervsafdelingen tæller 25 ansatte hvoraf de 18 sidder på de 3 kontorer i Grønland, mens en lille snes ansatte tager sig af de danske virksomheder og deres rejser til Grønland fra kontoret i København, fortæller bureauchef Mari Louise Nissen.
Greenland Travel betjener virksomheder både i Grønland og i høj grad også i Danmark. Her er man klar til at servicere kunderne i det nye rejseunivers, som en ny infrastruktur giver mulighed for.
Det har altid været specielt at rejse rundt i Grønland og ikke altid helt nemt at nå frem til de fjerneste egne uden råd og vejledning. I takt med den nye Atlantlufthavn i Nuuk, vil rejsen til og fra Nuuk blive nemmere samt mere tidsbesparende og forbindelserne rundt i landet skulle gerne blive bedre for de rejsende, når vind og vejr altså bare spiller med. Opgraderingen af ny Atlantlufthavn vil udvikle den internationale trafik til landet og vil være med til at øge tilstrømningen til verdens største ø.
- På sigt vil det givet være med til at give os en række nye arbejdsopgaver, og dem skal vi naturligvis være klar til at kunne tage os af, siger Mari Louise Nissen, der er bureauchef for Greenland Travel Erhvervsafdeling på kontoret i Nuuk. Greenland Travel betjener ikke kun private kunder, men har også en stor afdeling for erhvervsrejser, og man betragter i dag sig selv som det største erhvervsrejsebureau i Grønland, hvor man har været repræsenteret siden 1985.
Erhvervsafdelingen fylder mest på de 4 lokationer i henholdsvis Ilulissat, Sisimiut, Nuuk og i København. De største kunder er det offentlige efterfulgt af flere større og mellemstore virksomheder i Grønland og Danmark. Bureauets fornemmeste opgave er således at koordinere og rådgive kunderne vedrørende rejser i Grønland, Danmark og i resten af verden.
- Udover vores store erhvervsafdeling tilbyder vi også en onlineportal. Hvis virksomheder selv ønsker at booke sine rejser eller har egne rejsekoordinator i sin virksomhed, har de stor glæde af denne løsning. De mindre virksomheder uden den store erfaringer i at rejse rundt i Grønland foretrækker dog fortsat den personlige assistance, siger Mari Louise Nissen videre.
Ikke enten eller men ofte både og Hun ser en stor styrke i, at man hos Greenland Travel har et stort kendskab til infrastrukturen, så hvis man som virksomhed
skal til Nuuk og derfra måske besøge flere byer, kan, det godt blive en kompleks affære at skulle sammensætte sin rejse. Hvis der opstår uforudsete forhindringer undervejs som f.eks. dårligt vejr, kan det også være en rigtig god idé at have sit rejsebureau i ryggen, understreger hun.
Onlineportalen retter sig udelukkende mod erhvervssegmentet, og virksomhederne kan altså selv vælge, om de vil benytte den, om de vil bestille hele rejsen gennem bureauet, eller om der er tale om en kombination af begge dele. Ofte vil det være tilfældet, også fordi man hos Greenland Travel, der er et datterselskab under Air Greenland, har fingeren på pulsen, når det gælder nye muligheder og nye destinationer i det grønlandske rejseunivers.
Har et net af samarbejdspartnere Det er nemlig en udvikling, som udviklingen af infrastrukturen ifølge Mari Louise Nissen også er med til at fremme. Hun tror således på, at man i Grønland i fremtiden vil se en ny type af kunder, blandt andre virksomhedskunder, der ønsker at garnere det forretningsmæssige element med et element af fritid og oplevelser. På den front skal man være klar til og skarp på at kunne tilbyde hele pakken til kunderne.
- Samtidig tror jeg, at udvidelsen af lufthavnen her i Nuuk vil betyde, at vi vil se et øget antal rejser fra eksempelvis USA. Vores kernekompetence er frem for alt, at vi kender Grønland, og hvis der en del af en rejsepakke, vi ikke selv kan løfte, ved vi lige præcis, hvor vi skal gå hen. Vi har et net af samarbejdspartnere og lægger opgaven lige præcis der, hvor den løses bedst muligt, slutter Mari Louise Nissen.
Konference i enestående grønlandske rammer
I vores topmoderne konferencefaciliteter har I første parket til den spektakulære Ilulissat Isfjord. Som en del af UNESCO’s verdensarv rummer isfjorden uendeligt skiftende isbjerge og en ro, der inspirerer til klarhed og fordybelse. Hotel Arctic’s konferencecenter rummer op til 120 deltagere og har de nyeste teknologiske faciliteter – alt, I skal bruge for at skabe en produktiv og inspirerende atmosfære.
Vi sætter nye standarder for konferencer med Grønlands unikke natur som baggrund og service i verdensklasse. Hotel Arctic er ideelt for jer, der ønsker en konference med noget ekstra – et sted, hvor fordybelse og inspiration blomstrer, og hvor naturens storhed skaber et nyt perspektiv.
Nyd en gastronomisk rejse, hvor Grønlands særlige råvarer mødes med det bedste fra det internationale køkken. Vores kokke leverer gourmetretter af høj kvalitet, hvor hver servering er skabt til at fordybe sanserne og fuldende oplevelsen af Grønlands storslåede natur og kultur.
Nuuk Internationale Lufthavn udgør en investering på 300 millioner dollars i Grønlands fremtid, blandt andet qua en ny landingsbane og topmoderne faciliteter. Nu kan internationale fly forbinde den grønlandske hovedstad med resten af verden.
Af Henrik Malmgreen
Det vil reducere rejsetiden, sænke omkostningerne og skabe nye muligheder for såvel turisme som erhvervsliv. Nuuk Internationale Lufthavn er nemlig designet til at kunne håndtere langt større fly, hvilket forventes at blive en klar fordel for både besøgende og indbyggere. Desuden vil det fremme turisme, handel og erhvervsmuligheder.
- Det er et transformativt projekt, der positionerer Grønland som en destination i sig selv. Vi forventer, at den nye lufthavn vil øge forbindelsen, ikke kun for turister, men også for virksomheder og industrier, der er afhængige af effektiv lufttransport. Vi åbner ikke bare en ny lufthavn - vi åbner Grønland for verden og skaber mulighed for vækst og udvikling i alle sektorer, siger Jens Lauridsen, der er administrerende direktør i Grønlands Lufthavne (Mittarfeqarfiit).
Globale muligheder og økonomisk vækst
Den nye lufthavn er en del af Grønlands bredere vision for økonomisk vækst og global forbindelse. Inden 2026 vil yderligere to lufthavne i Ilulissat og Qaqortoq som bekendt også være med til at styrke Grønlands rolle i den arktiske økonomi. Grønland står nemlig ved en afgørende milepæl. Med åbningen af Nuuk Internationale Lufthavn lægges fundamentet for fremtidig vækst.
Lavere omkostninger, hurtigere rejser En af de mest betydningsfulde ændringer ved den nye lufthavn er muligheden for at tilbyde direkte flyvninger til Grønlands hovedstad, hvilket eliminerer behovet for indenrigsforbindelser, der tidligere betød ekstra tid og omkostninger til rejsen. Denne ændring forventes ikke blot at reducere rejsetiden, men
også billetpriserne, hvilket vil gøre Grønland til en mere konkurrencedygtig destination for turister og forretningsrejsende.
- Med direkte flyvninger forventes Grønlands turismesektor at opleve betydelig vækst. Lufthavnen vil også spille en vital rolle i at understøtte Grønlands nøgleindustrier, herunder minedrift, eksport af fisk og skaldyr samt logistik. Ved at forbedre adgangen for både passagerer og fragt er Nuuk Internationale Lufthavn klar til at styrke Grønlands position som et knudepunkt for arktisk handel og udforskning, siger Jens Lauridsen videre.
Topmoderne sikkerhed og passageroplevelse
Nuuk Internationale Lufthavn er udstyret med den nyeste sikkerhedsteknologi, der sikrer en gnidningsfri og effektiv oplevelse for alle rejsende. De avancerede sikkerhedssystemer, herunder fuldautomatisk bagagedrop, muliggør hurtigere screeningsprocesser uden at gå på kompromis med sikkerheden, hvilket skaber en problemfri rejseoplevelse.
- Vores sikkerhedsopsætning er topmoderne. Vi har designet lufthavnen, så passagerer kan rejse sikkert, effektivt og komfortabelt. Dette er et stort skridt fremad for både Grønland og Arktis. Åbningen af Nuuk Internationale Lufthavn er kun begyndelsen. Med byggeriet af de to andre lufthavne er Grønland ved at blive en central destination for arktisk udforskning og globale forbindelser. Den nye infrastruktur vil ligeledes understøtte Grønlands langsigtede mål for miljømæssig bæredygtighed og kulturel udveksling, slutter Jens Lauridsen.
Visioner og strategi
Turismeudvikling
Lufthavnen anses for at være en gamechanger for Grønlands turismesektor, da den åbner nye muligheder for eventyr- og økoturisme i et af verdens mest uberørte miljøer. Visit Greenland understreger, at lufthavnen vil bidrage til at udvikle turismen på hele øen, ikke kun i Nuuk, hvilket gør fjerne områder mere tilgængelige og støtter den lokale økonomi.
Vision for fremtidige lufthavne Åbningen af lufthavnen er en del af en bredere infrastrukturstrategi, der inkluderer udviklingen af to yderligere lufthavne i Ilulissat og Qaqortoq, der forventes færdige inden 2026. Ilulissat Lufthavn, beliggende i et af Grønlands mest ikoniske turistmål, vil yderligere styrke adgangen til Diskobugten og det UNESCO-verdensarvslistede Ilulissat Isfjord, hvilket vil tiltrække eventyrrejsende og forskere interesseret i Grønlands unikke arktiske miljø. Qaqortoq Lufthavn i det sydlige Grønland forventes at forbedre tilgængeligheden til regionens historiske steder, naturvidundere og unikke landbrug.
Strategisk betydning De nye lufthavne repræsenterer Grønlands ambitiøse vision om at positionere sig som et knudepunkt for arktisk rejse og handel. De vil ikke kun fremme turismen, men også styrke Grønlands forbindelse til globale markeder og åbne nye muligheder for erhverv, forskning og kulturel udveksling.
Miljømæssigt engagement Grønland er dybt engageret i bæredygtig turisme og ansvarlige rejsepraksis. Udviklingen af disse lufthavne inkluderer fokus på at minimere miljøpåvirkningen, fremme grøn teknologi og fremme en turismeindustri, der respekterer øens unikke natur- og kulturarv.
Nuuk Internationale Lufthavn er et markant infrastrukturprojekt, der kommer til at betyde, at Grønland kommer til at spille en helt ny og langt mere betydningsfuld rolle i Arktis. Foto: Grønlands Lufthavne
- Med direkte flyvninger forventes Grønlands turismesektor at opleve betydelig vækst. Lufthavnen vil også spille en vital rolle i at understøtte Grønlands nøgleindustrier, herunder minedrift, eksport af fisk og skaldyr samt logistik, siger administrerende direktør i Grønlands Lufthavne, Jens Lauridsen. Foto: Grønlands Lufthavne
Landingsbanen
Den nye landingsbane er 2.200 meter lang og gør det muligt for lufthavnen at håndtere større fly og tilbyde direkte internationale flyvninger til og fra Nuuk.
Faciliteter og infrastruktur
Lufthavnen er udstyret med avanceret teknologi, herunder Instrument Landing System (ILS), som muliggør præcise landinger, selv under udfordrende vejrforhold. Terminalområdet har to taxiveje, rigelige parkeringspladser og en moderne terminal med servicebygninger til at håndtere både passagerer og fragtoperationer. Der er blevet anlagt cirka 315.000 kvadratmeter asfalt i forbindelse med lufthavnens opførelse. I alt omfattede projektet sprængning af cirka 6,8 millioner kubikmeter klippe, herunder en af de største sprængninger på cirka 93.000 kubikmeter.
Passagerkapacitet
Lufthavnen kan håndtere 800 passagerer i timen, en betydelig stigning, der vil understøtte både turisme og forretningsrejser.
Sikkerhedsteknologi
Nuuk Internationale Lufthavn har avanceret sikkerhedsteknologi, som muliggør hurtigere, sikrere og mere effektiv screening. Passagerer behøver ikke fjerne genstande fra deres tasker under sikkerhedskontrollen, hvilket giver en mere gnidningsfri oplevelse.
Økonomisk indvirkning
Konstruktionen af lufthavnen, som startede i 2020, har et budget på cirka 300 millioner dollars. Dette inkluderer design, konstruktion og driftsomkostninger. Åbningen af lufthavnen forventes at reducere både omkostninger og rejsetid, hvilket gør Grønland til en mere overkommelig og tilgængelig destination for turister og forretningsrejsende.
Fragt og handel
Nuuk Internationale Lufthavn har nye fragtfaciliteter, der er designet til at optimere eksporten af Grønlands fisk og skaldyr, især frisk fisk og skaldyr, til globale markeder. Med integrationen af nye scannere og avanceret logistik er lufthavnen klar til at styrke Grønlands fiskeindustri ved at lette hurtigere og mere effektiv eksport.
På årets messer i Nuuk og Ilulissat deltog ud over Ahlsell også Damixa/FM Mattsson, Exhausto, Rems, IFO/Geberit, Vaillant, Kierulff og Danfoss Redan. Desuden slog man på tromme for egne mærkevarer, blandt andet værktøjsmærket Ironside samt Activewear og a-collection.
Selv om Ahlsell har haft et godt samarbejde med sine kunder på det grønlandske marked gennem snart rigtig mange år, er det vigtigt med synlighed. Det sikrer man blandt andet gennem afvikling af en lokal messe hvert andet år.
Selv om man har betjent et marked gennem en lang årrække, må man ikke glemme at være synlig. Derfor har den nordiske handelskoncern Ahlsell, der er leverandør af et omfattende service- og produktprogram til industrien, byggeriet og andre brancher inden for blandt andet VVS, stål og metaller, beslag og sikring, værktøj, teknik, el, befæstelse, kemi, forbrugsvarer og personligt udstyr, siden 2012 hvert andet år været arrangør af en messe i Grønland.
- Her i 2024 afviklede vi en messe både i Nuuk og i Ilulissat, og det er nu anden gang, at vi har været repræsenteret i to byer. Det er en god måde at komme ud til kunderne på sammen med vores leverandører, for selv om vi har et mangeårigt samarbejde med aktørerne på det grønlandske marked, er det vigtigt at være til stede for så at sige at holde gryden i kog. Det forklarer salgschef Henrik Nielson, der er har ansvaret for eksporten til det nordatlantiske marked.
Leverer kompetent sparring
Han fortæller videre, at man også har faste årlige salgsture, der fører sælgerne til store dele af blandt andet Grønland, og det er især noget, der er vigtigt i en tid, hvor infrastrukturen i landet udvikler sig markant. Blandt
andet leverer man flere kilometer kloak-, fjernvarme- og vandledninger, lige som man er involveret i såvel de aktuelle lufthavnsprojekter som opførelse af blandt andet skoler og andre offentlige institutioner.
- Vi har et rigtig godt kendskab til både de lokale forhold og logistikken i hele Nordatlanten, og vores mantra er, at vi skal gøre det nemt at være professionel. Kompetent, professionel sparring er nemlig vigtig i en tid, hvor der ikke blot sker en masse inden for byggeri og anlæg, men også kommer mere og mere fokus på den dagsorden, der handler om bæredygtighed, siger Henrik Nielson videre.
Stort fokus på bæredygtighed
Han kalder således Ahlsell for en stærk sparringspartner på netop det område. Bæredygtighed er en central del af Ahlsells forretningsstrategi, og man har blandt andet udviklet en personaliseret søgemotor, der gør det meget effektivt at handle på webshoppen.
- Vi oplever, at vores kunder i stigende grad har behov for og søger på bæredygtighedsdata. Her er vi et skridt foran med vores personaliserede søgemotor. Den genkender
kunden og forstår, hvad han har brug for og præsenterer lynhurtigt de relevante varer. Både i forhold til præferencer for brands og dimensioner og i forhold til parametre som bæredygtighed.
Overblik over klimabelastningen
Herudover har Ahlsell udviklet en digital løsning, hvor man meget nemt kan se CO2e-aftrykket for alle de produkter, som har en EPD, også kaldet en miljøvaredeklaration. Det gælder pt. 27.000 varenumre i Ahlsells webshop, og tallet stiger hele tiden.
- I Grønland arbejder man netop nu på et nyt bygningsreglement, BR24, hvor der lægges vægt på bæredygtighed. Vores digitale løsning, hvor man med et klik kan få vist CO2e-aftrykket for en lang række produkter, kan netop hjælpe vores kunder med at få overblik over klimabelastningen i et byggeprojekt, uddyber Henrik Nielson.
Sortimentet udvides løbende
Der kommer løbende nye produkter på hylderne. Efter at Ahlsell overtog Sanistål, er der blandt andet sket en masse inden for løsninger til køling, lige som man har udvidet sortimentet kraftigt inden for el-udstyr, sprinklerløsninger og private labels, det vil sige Ahlsells egne mærkevarer. Som nævnt har man arbejdet med den nordatlantiske region gennem rigtig mange år, og man synes det er spændende fremadrettet at få flere strenge at spille på.
- Vi skaber succesen sammen med vores leverandører. Med vores kunder i centrum og fokus på bæredygtighed arbejder vi tæt sammen med en række strategiske leverandører om at tilbyde det stærkeste sortiment. Tingene udvikler sig hele tiden, og jeg kan blandt andet nævne, at Ahlsell netop har lavet et partnerskab med Schneider Electric, slutter Henrik Nielson.
Bostik Paneltack er et unikt klæbesystem, som tillader nem, hurtig og effektiv montering af facadeplader uden mekaniske komponenter. Systemet er ideelt til det nordiske klima, da det har en høj bestandighed over for både vind, fugt, kulde og varme.
Alsidigt klæbesystem med masser af fordele
Paneltack er en løsning til montering af facadeplader uden brug af mekaniske komponenter såsom skruer, klembeslag, mv. Løsningen kommer i fire forskellige systemer, som er tilpasset hver sin type af facadeplade og underlag.
Paneltack tilbyder en masse fordele, som man ofte giver afkald på, når man anvender mekaniske montageløsninger. Med Bostiks klæbesystemer får du blandt andet:
{ Et mere stilrent udseende – ingen synlige skruer
{ En mere tidseffektiv løsning – hurtigere montage end med borede huller og skruer
{ Færre vedligeholdelseskrav – du slipper bl.a. for skidtansamlinger rundt om skruer, som kan skabe striber af skidt, når det regner
{ Muligheden for at bruge lettere facadeplader – skruer kan ofte kompromittere monteringsområdet på tynde facadeplader, hvorfor der oftest anvendes tykkere plader
{ Færre fejl ved udførelsen – ved mekanisk montering kan forborede huller sidde forkert, hvorefter plader må kasseres
Klimatestet
Paneltack-systemerne er klimatestet iht. ETA-22/0911 i tø-frost og til vindhastigheder som matcher det nordiske klima og byggemetoder for bygninger i kystnært miljø og til bygningshøjder op til 42 meter i højde.
Høj vindabsorbering
Vind kan have stor påvirkning på en bygnings ydre komponenter, såsom facadeplader. Med Paneltack-systemerne monteres pladerne via klæbning til selve bygningens struktur.
Dobbeltklæbende skumtape og det unikke Paneltack-klæbemiddel sørger for, at der er langt flere- og større berøringsflader, hvor klæbesystemet er i direkte kontakt med både bygning og facadeplade. Det hjælper både med at reducere vibrationer, som kan høres på indersiden af bygningen, og sørger desuden for at distribuere vindbelastningen mere jævnt. Paneltack-systemet sørger for, at der ikke er nogen højbelastede områder på facadepladen (som f.eks. et hjørne, hvor pladen er skruet fast), hvilket gør det nemmere for pladen at fordele vindmodstanden.
Varme- og kuldeegenskaber i Paneltack Fugt, kulde og varme er alle klimatiske forhold, der får forskellige typer af facadeplader til at bevæge sig.
Klæbemidlet i Paneltack har en høj elasticitet, som fuldkommen absorberer pladernes bevægelser, når de udsættes for skiftende vejrforhold. Du behøver altså ikke bekymre dig om den strukturelle integritet i monteringen, når du anvender Bostiks klæbesystem i det nordatlantiske klima.
Facadeplader, der monteres med Paneltack, tilbyder desuden en bedre varmeisolering
end plader, der monteres mekanisk, hvilket kan danne kuldebroer. Det unikke klæbemiddel monteres i lange, kontinuerlige baner på facaden, hvilket skaber langt færre kuldebroer end ved mekaniske montageløsninger.
Seismisk aktivitet og brandsikkerhed
Paneltack klæbesystemerne har alle undergået- og bestået officielle seismiske testprotokoller. Systemerne har bevist en exceptionel styrke under forhold med seismisk aktivitet – såsom ved f.eks. jordskælv.
Paneltack-systemerne har desuden bestået brandtests. Det er dog vigtigt at kigge på hele konstruktionen, når man snakker brandsikkerhed – og særligt facadepladerne. Visse pladetyper har nemlig en langt højere brandsikkerhed end andre.
Byg trygt i det nordatlantiske klima med Bostik Paneltack
Det innovative klæbesystem fra Bostik gør det nemt at arbejde med facadeplader i det nordatlantiske klima. Muligheden for at vælge mellem fire forskellige systemer giver en høj fleksibilitet, som sikrer en tryg løsning uanset valget af facadeplader. Vind og vejr giver heller ingen anledning til bekymring, når facadepladerne er monteret med Paneltack. Systemerne er nemlig modstandsdygtige i alle slags vejrforhold, og de tilpasses både til facadepladen og underlaget (f.eks. træ- eller alu-profiler).
Læs mere om de forskellige Paneltack-systemer på Bostiks hjemmeside, og kontakt os endelig, hvis du har nogen spørgsmål: info.dk@bostik.com
ATTACHED TO YOUR WORLD
Paneltack er et komplet klæbesystem, der passer til de fleste facadeplader i Norden. Systemet er hurtigere at montere sammenlignet med traditionelle fastgørelsessystemer og giver desuden en pæn og glat overflade uden
skruehoveder. Paneltack er modstandsdygtig og er mindre vedligeholdelseskrævende end mekanisk fastgørelse. Paneltack har fire klæbesystemer, som hver især er tilpasset de forskellige typer facadeplader. Læs mere på bostik.dk
STILRENT DESIGN
RENERE FACADE - KRÆVER MINDRE VEDLIGEHOLDELSE
HURTIG OG NEM MONTERING
I Aasiaat er Nukissiorfiit ved at skifte en stor generator på et elværk, så man kan sikre stabil drift. Foto: Nukissiorfiit
Her i efteråret kunne det grønlandske energiselskab Nukissiorfiit fejre 75-års fødselsdag. Det blev naturligvis fejret på behørig vis, men vigtigst af alt er at kigge ind i en fremtid, hvor der er endnu mere fokus på stabil energiforsyning.
Af Henrik Malmgreen
Den 26. oktober var det præcis 75 år siden, at det første offentlige elværk blev indviet i Grønland. Dermed blev landets offentlige forsyning etableret i 1949 i Nuuk. Siden da er der løbet megen brændstof gennem Nukissiorfiits generatorer og nu også vand gennem vandkraftværkernes turbiner. Det landsdækkende energiselskab Nukissiorfiit har således i dag en energiforsyning, der dækker hele landet, hvoraf størstedelen kommer fra vedvarende energi via vandkraft.
Nukissiorfiit forsyner 17 byer og cirka 55 bygder. Udfordringen ved at drive energiselskab i et land som Grønland er imidlertid, at bortset fra Qaqortoq og Narsaq i Sydgrønland, der er forbundet til samme vandkraftværk, er der tale om det, man kalder for ø-drift, altså drift af isolerede enheder. Nukissiorfiit hører under Selvstyret og har forsyningspligt, når det gælder el og vand, men man leverer desuden varme en del af stederne, enten i via overskudsvarme fra kraftvarmeværker eller via el- og vandkraft.
Samarbejde på tværs af sektorer Ud over ø-driften udgør landets infrastruktur naturligvis også en udfordring, idet alt materiel skal leveres enten med skib, fly eller helikopter, og desuden er der tale om et land med en geografi, hvor skovl og spade ofte skal suppleres med dynamit, når der skal graves ud til nye linjeføringer. I en tid, hvor det grønlandske samfund udvikler sig
Et af de aktuelle projekter er udbygningen af et eksisterende vandkraftværker i Tasiilaq. Her ses den nye koblingsstation. Foto: Nukissiorfiit
hastigt, giver det derfor god mening med sektorsamarbejde med andre aktører, f.eks. teleselskabet Tusass.
- Alt andet lige er der megen fornuft i at samarbejde. Det gør vi blandt andet i forbindelse med den udbygning af elnettet, vi har gang i netop nu i Nuuk. Blandt andet i forbindelse med, at Tusass får udrullet fibernet, når der alligevel skal graves op, fortæller projektleder Kasper Lunddal Simonsen. På trods af de mange udfordringer er den offentlige forsyning imidlertid blevet udbygget med imponerende hastighed i Grønland.
Går nu fra olie til vandkraft
Efter det første offentlige elværk i Nuuk blev taget i brug i 1949, blev der det efterfølgende år indviet elværker i Qaqortoq, Aasiaat, Sisimiut, og året efter i 1951 også i Paamiut og Maniitsoq. Allerede fra start blev der tænkt i forsyningssikkerhed, hvor man planlagde at opføre nød-elværker i byerne. Det blev dog først en realitet i 1979, og fem år senere var alle byer forsynet med et nød-elværk, som kunne tages i brug i tilfælde af nedbrud på hovedværket.
Mange projekter er i gang lige nu
Især i et land som Grønland med de vejr- og klimaforhold, der gælder her, er det essentielt at være på forkant med udviklingen af infrastrukturen med henblik på uden afbrydelser at kunne levere den varme, el og vand, der er brug for. I Uummannaq er man således i gang med at planlægge byggeriet af et helt nyt elværk, og i Aasiaat er man ved at skifte en stor generator på et andet elværk. Men man har ikke blot øje på forsyningssikkerheden.
Der er stadig masser af uudnyttet vandkraft til rådighed i Grønland, og Nukissiorfiit arbejder bestandig på at udbygge samt forbedre udnyttelsen med henblik på at sikre et højtydende og driftssikkert elnet.
Foto: Nukissiorfiit
Miljøfaktoren spiller også en stadig større rolle. I Tasiilaq på østkysten er man således i gang med et projekt, hvor man vil udbygge et eksisterende vandkraftværk. Lige nu passer kapaciteten til strømforbruget i byen, men man vil også gerne begynde at levere varme. Vandkraftværket drives af vandet fra en højere beliggende sø, men ved at forlænge rørføringen op mod søen og anlægge en ny kraftstation, skønner man at kunne få ekstra kraft til varmeforsyning.
Beregninger viser, at det vil kunne spare op mod 200.000 liter fossilt brændstof om året, og projektet vil således være en stor gevinst for klimaet, idet opvarmning vil kunne ske med grøn strøm i stedet for med generator. Projektet er i udbud, og man håber på at kunne starte byggeriet i 2025.
I forbindelse med oliekrisen i 70’erne begyndte overvejelserne om at etablere vandkraftværker i landet som alternativ forsyningskilde til olie. I 1990 begyndte så arbejdet med at bygge landets første og største vandkraftværk, Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat (Buksefjordsværket), som forsyner Nuuk, og over de næste 20 år blev der bygget fire vandkraftværker, så Nukissiorfiit i dag har fem vandkraftværker, der forsyner seks byer.
Egen energi til strøm og varme - Vandkraft er helt klart vores styrke, idet 70 % af den energi, vi sælger, kommer fra vandkraft. I takt med samfundets udvikling oplever vi også i Grønland en kraftig stigende efterspørgsel på el, så derfor arbejder vi løbende på at udbygge og opgradere vores vandkraftværker. Det er en nødvendighed både på grunde af det stigende forbrug, og fordi vi ligeledes er gået kraftigt ind i at producere varme baseret på elektricitet, forklarer projektchef Ole Ziemer.
Opførelsen af vandkraftværkerne har betydet, at man i Grønland kan producere sin egen energi til forsyning af strøm og varme,
og vandkraftenergi har siden da vist sig at være den vigtigste energikilde i landet. Der er derfor også planer om at udbygge vandkraften i Grønland. Der er politisk vedtaget en anlægslov vedrørende udvidelse af det eksisterede vandkraftværk i Nuuk samt etablering af et nyt vandkraftværk til forsyning af Aasiaat og Qasigiannguit. Den forventede udvidelse af det oprindelige vandkraftværk i Nuuk vil blandt andet betyde bedre muligheder for at servicere indbyggerne, når det gælder varme.
Er klar til en eldreven fremtid
- Det er blandt andet også derfor vi forstærker elnettet i Nuuk, fordi en gennemsnitshusholdning bruger cirka tre gange så megen varmeenergi som el energi til f.eks. belysning, uddyber Kasper Lunddal Simonsen. Han føjer den interessante krølle på historien, at så vil man også være beredt til en fremtid med langt højere grad af elektrificering, blandt andet gennem øget brug af elbiler og især ved at kunne opvarme husene ved hjælp af grøn strøm i stedet for olie.
I Nukissiorfiit vil man fremadrettet fortsætte med at arbejde for en effektiv forsyning ved
brug af vedvarende energikilder overalt, hvor det er muligt. Det gør man blandt andet ved at styrke elnettet, ikke kun i Nuuk, men også i flere andre byer, gennemføre flere elektrificeringsprojekter i vandkraftbyerne samt opførelse af pilotprojekter med brug af vind- og solenergi.
Løbende service og vedligehold - Vi skal jo hele tiden være klar over, at den service, vi leverer er kritisk. Derfor sørger vi også løbende for at servicere og vedligeholde vores backupanlæg, som vi blandt andet er i gang med nu i Sisimiut, hvor vi har et vandkraftværk. Her er motoren på backupværket imidlertid teknisk forældet så den skal udskiftes. Hvis en transmissionslinje f.eks. går ned midt om vinteren, og backupværket ikke virker, kan det blive en katastrofe, der i sidste ende kan betyde evakuering af en hel by, slutter Ole Ziemer.
Helge Frandsen Varmeteknik A/S har siden etableringen i 1985 leveret varmeløsninger til alle former for byggeri, der har fra 2,5 til 20 meter til loftet. I Grønland har virksomheden senest sendt varmeløsninger fra lageret i Hornsyld til den nye lufthavn i Ilulissat.
Helge Frandsen Varmeteknik var de første i Danmark til at introducere strålevarmeløsninger til opvarmning af store bygninger som lagerhaller, konferencelokaler, sportshaller etc. med op til 20 meter til loftet. Det startede med gasfyrede strålevarmeinstallationer, men siden er muligheden for at tilkoble både el og fjernvarmevand kommet til.
- Når man skal skabe en behagelig temperatur i større bygninger, er systemets evne til at fordele varmen jævnt helt afgørende. Af samme årsag tilbyder vi en bred palet af løsninger, som vi ofte kombinerer for at sikre det bedst mulige indeklima for de mennesker, der bruger bygningen, fortæller Flemming Sørensen, der er teknisk chef hos Helge Frandsen Varmeteknik.
I forbindelse med entreprisen i Ilulissat Lufthavn har virksomheden leveret hele tre varmeløsninger; varmlufttæpper til terminalen, kaloriferer til bagagesorteringshallen, samt strålevarmeinstallationer til kælderarealerne under lufthavnsbygningen.
Slip for træk og kulde
Indgangspartier til større bygninger - f.eks. lufthavnsterminaler - er pivåbne kuldebroer, hvis ikke de forsynes med varmlufttæpper. På en kold dag kender vi dem, uden måske at lægge så meget mærke til dem; varmlufttæpperne, der er monteret over indgangspartiet til shoppingcenteret, hospitalet eller den offentlige bygning sender en behagelig bølge af varme ned over os, når vi træder inden for.
- I en lufthavn som den i Ilulissat bliver varmlufttæpperne ved indgangene naturligvis bemærket som noget behageligt af lufthavnens brugere, men deres primære formål er faktisk at holde kulden ude og varmen inde, når dørene åbnes, fortæller Flemming Sørensen.
I Ilulissat Lufthavn har Helge Frandsen Varmeteknik leveret Econ-C III varmlufttæpper, som er monteret i loftet ved de fire indgangspartier. Econ-C III kan drives på enten vand eller el.
Varme hænder i bagagehallen Ilulissat lufthavnens bagagesorteringshal bliver også opvarmet med en løsning fra Helge Frandsen Varmeteknik. Virksomheden har leveret vandbaserede WWH kaloriferer,
- Vi har i alt 2.000 kvadratmeter her i Hornsyld, og lageret er altid fyldt godt op. Det betyder, at vi kan ekspedere vores varmeløsninger fra den ene dag til den anden.
- Flemming Sørensen, teknisk chef hos Helge Frandsen Varmeteknik.
som både kan monteres på vægge og i lofter. WWH kaloriferer er velegnede til faciliteter som lagerhaller, værksteder med mere, og altså nu også i bagagesorteringshaller.
- Kalorifererne fungerer ved, at der blæses varm luft rundt i hallen. Løsningerne gør det nemt at skabe jævn temperatur i haller, ved at man kan regulere både temperatur, retning og hastighed, fortæller Flemming Sørensen.
Varme i lufthavnens underetage
Under jorden i Ilulissat Lufthavn er kældergange forsynet med ZIP 2-strålevarmepaneler fra Helge Frandsen Varmeteknik. Ligesom solen udsender ZIP-panelerne varmestråler, der passerer gennem luften uden energitab undervejs og bliver omdannet til varme, når strålerne rammer en konstruktionsdel. De korrosionsbeskyttede og vedligeholdelsesfrie paneler er nemme at montere, de er i letvægtsklassen, og med det lave vandindhold præsterer panelerne også en meget hurtig reaktionstid.
- ZIP 2 er supervelegnede til f.eks. kælderarealer, sportshaller, fabrikshaller, kontorer og lignende ned til 2,5 meters loftshøjde,
Hvilken løsning er den rigtige for dig?
Fælles for alle Helge Frandsen Varmeteknik A/S varmeanlæg og varmeventilationer er den høje kvalitet, uanset typen og funktionerne af anlægget. I samråd med vores erfarne medarbejdere kan du vurdere, hvilken varmeløsning der er den passende for dig og din arbejdsplads. Vi giver en kyndig, omhyggelig rådgivning og vejledning i brugen af de forskellige varmeanlæg og varmeventilationer, så du får det bedst mulige ud af den varmeløsning, du har valgt.
Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om vores udbud af varmeanlæg og varmeventilation og brugen heraf.
Telefon: 75 68 80 33
De er helt støjfri, de tilkobles nemt til fjernvarme/centralvarmesystemer, og de kræver ingen vedligeholdelse, fortæller Flemming Sørensen.
Helge Frandsen Varmeteknik er en handelsvirksomhed med otte medarbejdere, som alle sidder på kontoret i Hornsyld mellem Horsens og Vejle. De fleste af virksomhedens løsninger er produceret i blandt andet Tyskland, Holland, Tjekkiet og Italien. Helge
til mange andre leverandører lagerførende i de fleste løsninger.
- Vi har i alt 2.000 kvadratmeter her i Hornsyld, og lageret er altid fyldt godt op. Det betyder, at vi kan ekspedere vores varmeløsninger fra den ene dag til den anden.
Bygningens geometri er en viderefortolkning af de oprindelige bygningsformer. Som bølger på vej mod klippen, svæver taget over den nye svømmehal. Alle fotos: Finnur Justinusen
SNA Arkitekter har løftet udfordringen på to helt forskellige fronter i forbindelse med to byggeprojekter, der nu står færdige i den færøske hovedstad.
I2024 har SNA Arkitekter i Tórshavn fuldført to meget forskelligartede og ambitiøse byggeprojekter, der på forskellig vis fremhæver byens arkitektoniske skønhed og praktiske funktionalitet. Den færøske tegnestue har skabt en udvidelse af svømmehallen i Gundadal samt den nye udvidelse af Landssygehuset. Begge projekter afspejler en dyb respekt for de omkringliggende omgivelser og den lokale kultur.
SNA Arkitekter blev etableret i 2001, og indehaver samt direktør Selmar Nielsen forklarer, at man over årene har løst en lang række forskelligartede opgaver. I 2016 vandt man en arkitektkonkurrence, som Torshavn Kommune udskrev i forbindelse med udvidelsen
af svømmehallen. Projekteringen blev færdig i 2020, og byggeriet blev taget i brug for ganske nylig, nemlig i starten af november.
Udvidelsen af Landssygehuset er blevet afleveret i etaper, og de sidste er blevet klar i løbet af 2024. Projektet har været en del af den løbende udbygning og modernisering af Landssygehuset og omfatter en ny psykiatrisk afdeling, nye sengeafdelinger og fødestuer, nye lokaler til rehabilitering samt et nyt industrikøkken. Bygherre er Landsverk, og udfordringen har været en skabe en ny bygning i samspil med de eksisterende bygninger.
Fornyelse og samspil i det færøske landskab
Den nuværende svømmehal er en velkomponeret, tredelt bygning. I bestræbelserne på at tilpasse den nye 50 meter langbane til denne er taggeometrien og klarheden ført videre. På den måde lægges der ikke en markant og anderledes arkitektur oveni det allerede så arkitektonisk varierede miljø. Projektet tilstræber at tilpasse sig den nuværende svømmehal med respekt. Det er samtidig et forsøg på at føje moderne tanker og holdbarhed til det gode, der allerede er.
Den ny svømmehal byder på faciliteter til svømmeundervisning, motions- og konkur-
rencetræning og her kan afholdes internationale konkurrencer. Med udvidelsen vil der derudover være faciliteter til træning, leg, velvære, svømmeidræt og socialt samvær for borgere i alle aldre. Der skabes tidssvarende rammer, som fremmer og understøtter aktiviteterne for alle uanset ambitionsniveau.
Med sine 10 baner byder stålbassinet på faciliteter til både elitesvømmere og borgere. Byggeriet rummer desuden en tribune med plads til godt 600 tilskuere samt varmtvandsbassin som en del af et velværeområde med dampbad og jacuzzi. Udendørs er
der to bassiner, det ene varmt og det andet koldt, som sammen med sauna er en værdig velværeoplevelse.
Området syd for bassinet kan til daglig bruges til f.eks. hvile med liggestole med infrarød varme. På 2. sal er der en multihal, som kan bruges til forskellige formål. Der er lagt vægt på, at det flotte færøske lys får frit spil i rummene, og mod bassinets ene ende svømmer man direkte ud mod horisonten, ud mod naturen og eventyret, mens man mod bassinets anden ende svømmer retur mod det kendte og det trygge land.
Et funktionelt og varmt sygehusmiljø
Landssygehuset ligger i første parket ned til vandet og rummer ud over den nye tilbygning andre bygninger, der definerer en samlet byggeperiode på mere end 100 år. Her har man altså skullet bygge ind i en sammenhæng, hvor bygningerne både skal fungere i samspil og alligevel fremtræde med hver deres karakteristika. Det gælder blandt andet i valget af udtryk på facaderne på de fire bygninger.
Den nye bygning ligger som front ned mod vandet. Den nuværende indgang bliver fortsat benyttet som hovedindgang, og herfra bliver man ledt videre gennem en forbindelsesgang over til den nye bygning. Der er to etager med sengestuer, inklusiv fødestuer og højisolationsstuer. En huser genoptræning, konferenceområde og ambulant psykiatri, og en indeholder den nye kantine med produktionskøkken og psykiatrisk sengeafdeling.
Der er desuden en kælder med parkeringsområde, lager, sengevask samt flere tekniske funktioner. Bygningen samler sig om et atrium i midten på den ene side og en indre gård til psykiatrien på den anden. Sengestuerne er enestuer med eget badeværelse og plads til, at pårørende kan overnatte. Der er gennem hele projektet arbejdet med at skabe et hjemligt og hyggeligt miljø og at udnytte den særlige placering ved vandet.
Der er lagt vægt på at skabe et inkluderende miljø, som både i forhold til indretning, design, form og funktion skaber en fællesnævner for såvel patienter med psykiske som somatiske sygdomme. Landssygehuset er en kompleks struktur, der skal rumme mange forskellige specialer på en og samme tid.
Omfattende egenproduktion og et alsidigt produktionssortiment kendetegner fortsat PL Beton som en af landets mest fleksible og pålidelige betonelementfabrikker.
Aktiviteterne hos PL Beton i Rønne spænder vidt. Elementer til industrien, blandt andet medicinalindustrien, Terminal T3A i Københavns Lufthavn, Carlsberg Byen, Bella kvarteret i Ørestad, en forskningsbygning til DTU, Grønttorvet i Valby, Nærheden i Hedehusene og Baltorp Parken i Ballerup udgør således nogle af virksomhedens store projekter. Bygninger, der fylder meget på den repræsentative danske byggeoverflade, men som for PL Beton kun er toppen af isbjerget
- Vi har altid haft en styrke i en egenproduktion, der favner vidt samt, at vi hele tiden har kunnet producere og levere i små serier. Det har vi fortsat god succes med. Især som følge af den forskelligartethed, der ønskes af arkitekter, bygherrer og kommuner. Stilbrud og spil mellem højde, udformning og facadedesign er mere eller mindre faste krav i dag, og det gælder ikke kun i storbyerne, men også i de mellemstore provinsbyer, hvor byggeriet også har fået godt fat.
Sådan siger direktør John Holm, og han føjer til, at virksomheden de senere år har
arbejdet hårdt på at nedbringe CO2-aftrykket. Man arbejder således både med reduktion af cementmængden i betonen samt mere CO2-venlige typer af cement og ikke mindst energioptimering. Blandt andet kan nævnes, at PL Beton har taget et større solcelleanlæg i drift, hvilket kan levere strøm svarende til 75 % af forbruget.
Dansk filigranelement produktion John Holm fortæller videre, at man i PL Beton desuden har fundet sig en attraktiv niche. Så vidt han er orienteret, er man nemlig den eneste producent af filigranelementer i Danmark, og lige nu leverer man en omfattende produktion af filigranelementer til bolig såvel som industri- og medicinalbyggeri. Der leveres i år cirka 50.000 kvadratmeter filigranelementer. Man producerer desuden vægge, trapper, bjælker og søjler; ja faktisk alt inden for slapt armerede betonelementer, som leveres til hele landet samt Færøerne & Grønland.
- De senere år har vi leveret rigtig meget til storbyerne, og det gør vi fortsat. Det vil vi rigtig gerne være med til, og vi byder gerne
ind på unikt højhusbyggeri i f.eks. Carlsberg Byen. Vi er landsdækkende og følger med i, hvad der sker, for der er spændende byggeprojekter i hele landet såvel store som små, og især i de mellemstore provinsbyer er behovet for boliger nu for alvor ved at melde sig. Så jo, vi har rigtig travlt med alskens byggeri og vækster i takt med efterspørgslen. Vi er for tredje år i træk kåret til Gazellevirksomhed, hvilket er meget positivt, slutter John Holm.
Fakta
PL Beton A/S er grundlagt i 1947 og er førende producent samt leverandør af betonelementer - herunder filigran, trapper og diverse betonelementer som bl.a. sandwich- og massive elementvægge, søjler og bjælker, skakte, altaner og altangange. Betonelementfabrikken er landsdækkende med domicil i Rønne på Bornholm. PL Beton beskæftiger i dag omkring 120 medarbejdere.
Telefon 56 96 42 17 post@plbeton.dk www.plbeton.dk
• Terrazzotrapper
• Trapper
• Altaner / altangange
• Filigrandæk
• Filigranvægge
• Søjler & Bjælker
• Vægge
• Facadeelementer
• Specialelementer
PL Beton fremstiller betonelementer og filigranelementer.
Rene råvarer, bornholmsk håndværk og generationers erfaring.
PL Beton har stor erfaring i individuelle løsninger og deltager gerne med professionel rådgivning og udvikling af fleksible løsninger i samarbejde med kunden.
Mange typer betonelementer fra facadeelementer i alle ønskede overflader, altaner, søjler og bjælker til reposer og trappeelementer.
Elementerne udføres både som standard eller specialdesignede efter opgave.
Desuden specialelementer som fx stern-, gesimselementer, lyskasser mv.
Trapper udføres med terrazzobelægning i standard grå, forskellige farver eller indfarves efter ønske.
Pulverlakeret gelænder leveres desuden i valgfri farver.
PL Beton a/s • Mulebyvej 40, 3700 Rønne • Tlf. 56 96 42 17 post@plbeton.dk • www.plbeton.dk
Arnhildur Pálmadóttir forklarer, at Projekt Lavaforming er helt unikt. Hver beslutning, der træffes, vil skabe en udfordring. Man vil skulle finde forskellige løsninger for hver beslutning, og det vil påvirke, hvordan man fremover vil tænke disciplinen i Island. Det er et spændende projekt, der opfordrer til at gentænke alt vedrørende arkitektur og dens tværfaglige karakter. Foto: Aldis Pálmadóttir
Ingen har gjort det før hende. Hun er den første, der målrettet arbejder på at tøjle flydende lava som en ressource til byggeindustrien. Den islandske arkitekt Arnhildur Pálmadóttir er en ener, der går sine helt egne veje. På det grundlag har hun modtaget Nordisk Råds Miljøpris 2024.
Af Henrik Malmgreen
Der er givet nogle, der synes, det lyder småskørt. Andre vil måske synes, det lyder urealistisk. Under alle omstændigheder er det et ambitiøst projekt, som blandt andet har været medvirkende til, at hun i oktober fik Nordisk Råds Miljøpris. Den islandske arkitekt Arnhildur Pálmadóttir undersøger nemlig muligheden for at styre aktive lavastrømme ind i forme med henblik på at skabe både byggematerialer og hele bygninger.
Hun vil præsentere sit arbejde ved den 19. arkitekturbiennale i Venedig i 2025. Det er dog ikke kun lavaprojektet, der har udløst prisen. Den er også tildelt på grund af hendes tværfaglige interesser samt store fokus på reduktion af udledning af CO2 og øget genbrug i byggeindustrien. I juryens motivering hedder det, at Arnhildur Pálmadóttir er en alsidig specialist med en passion for at inspirere til ændringer inden for byplanlægning, arkitektur og konstruktion af bygninger.
Lavaen er allerede på dagsordenen Man må i den grad sige, at tanken om at anvende flydende lava i byggeindustrien er et projekt, hvor inspiration og nyskabelse er i højsædet. Men Arnhildur Pálmadóttir synes ikke, tanken er så fjern endda. Vulkanudbrud
er om ikke en dagligdags ting i Island, så dog en type begivenhed, man er nødt til at tage særdeles alvorligt, da den fra tid til anden udgør en trussel mod infrastrukturen.
- Vi arbejder i Island allerede aktivt med, hvorledes vi kan beskytte vores bysamfund mod flydende lava og styre den uden om ved at bygge mure. Så ideen om at kunne styre den ind i forme, hvor vi kan skabe byggemateriale ligger egentlig lige for, og jeg er sikker på, at der kommer en dag, hvor det er blevet helt naturligt for os, forklarer Arnhildur Pálmadóttir, der begyndte at tale om sit koncept og sine ideer for fire år siden.
Fra frygt og skepsis til sund fornuft Hun erkender, at flere dengang var noget skeptiske, men i dag, hvor hun har fået samarbejde med flere forskere og videnskabsmænd, er den skepsis så småt forstummet.
- Arkitektfaget har ikke ændret sig meget over tid. Selvom vi står over for mange udfordringer, arbejder vi stadig inden for de gamle systemer, de gamle økonomiske teorier og de gamle materialeprocesser, som er blevet en del af problemet. Projektet Lavaforming er en reaktion på det. Der bliver ikke gjort nok gennem systemet. Derfor tager vi os selv ud af systemet, siger Arnhildur Pálmadóttir. Foto: Aldis Pálmadóttir
Hun sammenligner med den måde, hvorpå man i dag udnytter den geotermiske varme i Island. For 100 år siden, oplevede man det nærmest som noget mytisk og et lidt uhyggeligt varsel fra underverdenen, når den varme damp sivede op mellem klipperne.
- Så var der en, der fandt ud af, at man ved at lægge den i rør kan bruge den geotermiske varme til blandt andet opvarmning af vores huse, og jeg tror, det bliver lidt det samme med lava, hvis prøver at kigge andre 100 år ind i fremtiden. Jeg tror, det vil blive helt normalt, at vi arbejder med den flydende lava i forbindelse med byggeindustrien, siger Arnhildur Pálmadóttir, som ser en logisk forbindelse til hendes daglige arbejde som arkitekt med fokus på bæredygtighed.
Lava er en helt naturlig ressource
Det kommer til udtryk i Lavaforming, som hendes projekt er blevet døbt, for flydende lava er en naturlig ressource, og i forvejen råder Island ikke selv over ret mange byggematerialer. Man har f.eks. ikke ler til produktion af mursten, og træ har man heller ikke det store af. Til gengæld har man masser af klipper og basalt. I Island knuser man blandt andet sten, der anvendes som tilslag til beton, men det er en ganske energikrævende proces.
Vulkanisk basalt derimod er ikke helt nyt som byggemateriale i Island og er tidligere blevet brugt i form af pimpsten til lette indervægge. Dens tættere former er blevet skåret til sten, der bruges til bærende vægge. Lavaforming vil dog fokusere på lava som et bæredygtigt monomateriale til byggeri og undersøge, hvordan dets forskellige egenskaber i forskellige tilstande og sammensætninger kan efterligne egenskaberne ved masseproducerede byggematerialer.
Kan anvendes i forskellige former Det inkluderer blandt andet anvendelse til bærende elementer såsom søjler, bjælker, plader og vægge samt til isolering og endda udnyttelse af pimpstens flydeegenskaber i områder, der er udsat for stigende havniveau. Arnhildur Pálmadóttir fortæller, at hun er blevet kontaktet af forskere og studerende fra andre egne af verden, hvor man blandt andet viser interesse for så at sige at kunne høste lava fra undervandsvulkaner som fundament for flydende konstruktioner.
- Vi har undersøgt lava som materiale for at opfylde alle de kvaliteter, et byggemateriale bør have. Vi forbereder os nu på at udføre faktiske tests for at se, om vi kan kontrollere disse kvaliteter. Naturen viser os, at lava kan være let, luftig og porøs, og vi kan antage, at dette kunne bruges som isolering. Men når lava køler langsomt og under højt tryk, bliver det solidt, som et strukturelt materiale. Hvis det køler hurtigt, bliver det til glas, uddyber Arnhildur Pálmadóttir.
I sit arbejde som arkitekt deltager Arnhildur Pálmadóttir i alle faser af et byggeprojekt, for eksempel byplanlægning, design og selve byggeprocessen. Med sine alsidige interesser og evner er hun en katalysator for ændringer, og hun finder bæredygtige løsninger til en industri, som er ansvarlig for cirka 40 % af den globale udledning af CO2. Hendes projekter har et stærkt fokus på anvendelse af bæredygtige materialer, genbrug af materialer, reduktion af energi- og ressourceforbrug, klimaneutrale løsninger samt en mere bæredygtig livsstil.
Ud over at lede sin egen virksomhed, s.ap-arkitektar, er hun for nylig blevet udnævnt til leder af den islandske afdeling af den danske arkitekt- og innovationsvirksomhed Lendager, som har specialiseret sig i bæredygtighed og cirkulært byggeri. Ved siden af sit arbejde som udøvende arkitekt har Arnhildur Pálmadóttir desuden et akademisk og offentlig engagement, blandt andet i designafdelingen ved Islands kunstakademi. Hun har skrevet artikler og tekster om innovation, teknologi og bæredygtighed inden for design samt byggeri og er en populær forelæser.
Begrebet bæredygtighed er fup Ved at anvende disse variationer i arkitekturen kan en væg måske have en gradient af disse egenskaber i sig; indvendigt mere porøs, udvendigt mere solid. Ifølge Arnhildur Pálmadóttir er Lavaforming projektet en metafor for det paradigmeskift, der er nødvendigt i byggeriet, hvis vi som verdenssamfund skal nå i mål med vores miljø- og klimaambitioner. Bevares, det kræver nye teknologier, men teknologien skal nok følge med, mener hun.
- Det gør den hvis tankerne og visionerne er store nok. Derfor ser jeg Lavaforming som et globalt projekt, hvor vi er nødt til at udfordre fremtiden. Begrebet bæredygtighed er greenwashet, og de certificeringer, vi udsteder, er meningsløse. De giver kun falsk tryghed. De reelle problemer er stadig ikke løst, og derfor er vi nødt til at stoppe med at bruge dette ord. Bæredygtighed er blot en fællesnævner for ting, der reelt ikke bevæger sig i den rigtige retning, slutter Arnhildur Pálmadóttir.
I projektet Lavaforming ønsker Arnhildur Pálmadóttir at bruge modelberegninger fra forskere til at forudsige, hvor lava kan strømme hen. Man ønsker desuden at forbinde sig med geologernes data. De overvåger lavaens opdrift under overfladen, udfører jordskælvsvurderinger og skaber flowmodeller. Det er afgørende at etablere denne tværfaglige forbindelse mellem designere, arkitekter, videnskabsfolk og teknologi, mener Arnhildur Pálmadóttir. Illustration: s.ap-arkitektar
Nova Tegra arbejder med det, man kalder for de 6 bundlinjer, nemlig æstetik, sundhed, natur, økonomi, fællesskab og tid. En symbiose, der skaber velvære for alle parter i et projekt inklusiv moder jord. Man tegner og bygger FSC-certificeret diffusionsåbent træbyggeri, og kun fantasien sætter grænser for modul- samt træbyggeri på skruefundamenter.
Nova Tegra er klar til at ekspandere til et helt nyt marked i den nordatlantiske region. Man har nemlig udviklet en byggemetode, der forener fokus på bæredygtighed, enkelhed og effektivitet i én og samme proces.
Tegnestuen Nova Tegra har udviklet et koncept, hvor man opfører modulbyggeri i træ på skruefundamenter i stedet for traditionelle betonfundamenter. Det udmærker sig ikke alene ved at være en meget klimavenlig byggeproces med et CO2-aftryk helt nede på 2-5 kilo pr. kvadratmeter pr. år i byggeriets levetid, hvilket er langt under både nuværende og kommende LCA-krav. Konceptet byder ligeledes på en meget effektiv byggemetode helt uden brug af beton.
Så snart byggemodningen i form af etablering af el- samt vandtilførsel og tilslutning til det offentlige kloaksystem er afsluttet, er der ikke mere gravearbejde. Derefter er det blot at skrue fundamenterne i jorden og montere de færdige træmoduler som byggeklodser enten oven på hinanden eller ved siden af hinanden. Det betyder ligeledes, at det er en byggemetode helt uden affald, der efterfølgende skal bortskaffes.
Danmarks hurtigste projekt
Nova Tegra er en forholdsvis ung virksomhed, men har efterhånden 15 afsluttede byggeprojekter i porteføljen, og et af de mest imponerende er Gribskov Studieby, hvor man har opført 30 studieboliger. Produktion, byggemodning og konstruktion tog kun tre måneder fra start til indflytning, og projektet kan således karakteriseres som det hurtigste i dansk byggehistorie. Selve monteringen af boligerne på skruefundamenterne tog blot en uge.
- Arkitektkonkurrencen var udskrevet af Gribskov Gymnasium samt Gribskov Kommune, mens vi selv er bygherre samt ejer og står for driften af studiebyen. Den er opført i forbindelse med den nordatlantiske gymnasieklasse, man har etableret på Gribskov Gymnasium, som ud over elever fra Danmark henvender sig til elever fra Færøerne, Island og Grønland, fortæller Nova Tegras indehaver, arkitekt Bo Benzon. 1.G tilbringes på gymnasiet i Gribskov, mens de øvrige semestre i det 3-årige forløb fordeles mellem de tre andre lande.
Klar til ekspansion nordpå
Netop når det gælder den nordatlantiske region ser Bo Benzon gode ekspansionsmuligheder for firmaet. Især i Grønland, hvor infrastrukturen netop i disse år udvikler sig hastigt, og der bygges på livet løs. I hans optik er konceptet med færdige moduler, der monteres direkte på et skruefundament særdeles velegnet til en geografi, der er kendetegnet ved en fremkommelighed, der er noget anderledes end i Danmark, samt ikke mindst bjerge og klipper.
- Jeg er sikker på, at der vil være masser af muligheder for at udbrede interessen for vores byggekoncept i den nordatlantiske region. I Danmark har blandt andet
bæredygtigheden i det været en stor del af drivkraften i virksomheden, men det er klart, at faktorer som en særdeles enkel og effektiv opførelsesproces også vil være interessant i en egn af verden, hvor der stilles helt specielle krav til byggeriet, siger Bo Benzon videre.
Skræddersyede løsninger
Her tænker han blandt andet på, at det er enkelt at montere skruefundamenterne direkte i klippeundergrunden, at det arbejde, der skal udføres på byggepladsen, reduceres til et minimum samt, at det er hurtigt at montere de færdige moduler i perioder, hvor vejret arter sig. Modulerne skal naturligvis tilpasses det barske klima på f.eks. Grønland, men det er en proces, der nemt kan håndteres under produktionen hjemme i Danmark.
- Jeg ser desuden mulighed for at vi kan berige den nordatlantiske region med nytænkning, når det gælder arkitektur og design. Jeg er sikker på, at det kan blive et forfriskende element. Nova Tegra er grundlagt med en vision om at levere fleksibelt, modulært boligbyggeri, med skræddersyede løsninger, og vi er funderet på et værdisæt, hvor opdyrkning af livskvalitet gennem nye, bæredygtige boformer udgør den primære drivkraft, slutter Bo Benzon.
Nova Tegra er grundlagt med en vision om at skabe byggeklodsen til den virkelige verden. Midlertidighed er vor tids permanens. Vores byggeri kan stå i 100-200 år, men også flyttes og genbruges på en eftermiddag. En fleksibel tilgang til modulært byggeri, med skræddersyede løsninger, funderet på et værdisæt, hvor opdyrkning af livskvalitet gennem nye og bæredygtige boformer udgør den primære drivkraft. Vi tegner og bygger FSC-certificeret diffusionsåbent træbyggeri på skruefundamenter og bruger dermed hverken beton eller usunde materialer. Vores skabninger har altså en indbygget genbrugsværdi uden de store omkostninger for hverken økonomi eller klima.
Vi tænker anderledes og skaber unikke byggerier med en Walk-The-Talk tilgang samt en logisk og berigende storytelling. Vi har gjort det til vores speciale at skabe holistiske rammer for bedre livskvalitet ved at tale om de 6 bundlinjer: Æstetik, Sundhed, Natur, Økonomi, Fællesskab og Tid. En symbiose der skaber velvære for alle parter i et projekt inkl. moder jord. Vores forståelse og samspil er vores ekstraordinære styrke. Vores byggeklodser er de essentielle grundsten og vi kan derfor designe, tegne, skabe og bygge alt hvad hjertet og behovene begærer. www.novategra.dk
HETO varetager alt indendørs tømrerarbejde på lufthavnen i Qaqortoq.
Danske HETO er efterhånden en fast bestanddel af det grønlandske byggefelt. Virksomheden har de senere år stillet sine dygtige tømrere til rådighed for storentreprenørerne i Grønland, blandt andet med alt indendørs tømrerarbejde på de nye lufthavne i Nuuk og Qaqortoq.
IDanmark omfatter HETO’s projekter totalentrepriser, hvor alle håndværksfag er i spil, men i Grønland har virksomheden indtil videre begrænset sig til at sætte sine tømrere på arbejde - og indtil videre kun med indendørs tømrerarbejde på de nye lufthavne i Nuuk og Qaqortoq.
- Vi har ingen ambitioner om at blive totalentreprenører i Grønland. Vi er utrolig glade for samarbejdet med dem, der allerede er der, og som har den fornødne ekspertise, når der skal planlægges og drives store anlægsprojekter under Grønlands særegne klimatiske forhold, fortæller partner og bygningskonstruktør Jakob Hyldebrandt i HETO og fortsætter:
- I øjeblikket har vi syv tømrere gående på lufthavnsbyggeriet i Qaqortoq. Deres opgave er blandt andet at beklæde de store stålkonstruktioner med asketræ, at etablere etageadskillelser og bygge bænke til passagererne. Jeg er selv i Grønland en uge om måneden for at følge byggeriet, supportere vores folk og ikke mindst sikre, at HETO overholder tidsplanerne.
tidsplanerne
Netop tidsplaner er et strategisk vigtigt punkt for HETO.
- Udover at vi er dygtige håndværkere, bliver vi også ofte valgt, fordi vi er gode til at levere til tiden. Det er ikke mindst et springende punkt, når man som underleverandør skal bidrage til, at hovedentreprenøren kommer godt i mål med byggeriet, understreger Jakob Hyldebrandt.
HETO er en byggevirksomhed med en stærk ESG-profil og lægger stor vægt på at tage socialt ansvar. I den forbindelse er Jakob Hyldebrandt også interesseret i at engagere lokale håndværkere til HETO’s projekter i Grønland.
- Vi flyver vores danske folk ind og ud af Grønland, og vi sørger for indkvartering i campen omkring byggepladsen, men vi er også i dialog med den grønlandske erhvervsforening for at få kontakt til grønlandske tømrere. Det vil ikke bare give økonomisk mening; det vil også flugte godt med vores værdier i virksomheden, at vi i højere grad arbejder sammen med lokale håndværkere.
Under åben himmel
På sigt håber Jakob Hyldebrandt, at HETO også får lov at bidrage til andre byggerier end Grønlands nye lufthavne.
- Vi er utrolig glade for vores indendørs tømreropgaver for hovedentreprenørerne i Grønland, men vi bevæger os også meget gerne uden for i den storslåede, grønlandske natur for at bidrage til byggeri af alt fra skoler og sygehuse til hoteller og vandkraftværker. Vi og vores tømrere står i hvert fald klar til at levere godt håndværk til tiden.
HETO er en tømrervirksomhed, der har fået vokseværk de senere år. Virksomheden blev etableret i 2009 af tømrermester Brian Hovmand. I dag tæller medarbejderlisten mere end 40 engagerede folk, og med sit solide netværk af faste samarbejdspartnere, er ingen opgaver efterhånden for store.
Landingsbanen i Qaqortoq Lufthavn, hvor HETO blandt andet udfører alt indendørs tømrerarbejde på terminalen.
HETO har et fast team i Grønland
HETO er hoved- og fagentreprenør på større byggerier, ombygninger og renoveringsprojekter i Danmark. Vi leverer skarp byggestyring og tager ansvar for det cirkulære byggeri i både rådgivning og udførelse. Siden 2023 har HETO ha et voksende team af dygtige tømrere og snedkere i Grønland. Her har vi
lavet indvendigt tømrer- og snedkerarbejde i samarbejde med nogle af Grønlands største totalentreprenører. Vi bestræber os på, at vores processer altid er lige så gode som det færdige resultat. Vi lægger stor vægt på at overholde alle a aler, undgå misforståelser, være tilgængelige, indrette os e er jeres behov
og i sidste ende levere høj kvalitet til den a alte tid. Vores dedikation til kvalitet, bæredygtighed og socialt ansvar er dybt forankret i alle aspekter af vores aktiviteter. Og vi er klar til at påtage os nye spændende byggeopgaver i Grønland. Kontakt os for en uforpligtende snak om jeres næste projekt. Se eksempler på vores arbejde heto.dk eller kontakt os på tlf. (+45) 2620 4482
PM ENERGI har leveret generatoranlæg til Grønland siden 1960'erne. I dag er hybridanlæg, der lagrer energi fremstillet på diesel, med energikilder som sol og vind, blevet populære. De bidrager til en grønnere energiforsyning med en bedre udnyttelse af energien der produceres, samt et mindre CO2-aftryk.
PM ENERGI har i mange år været en trofast partner for den grønlandske elforsyning og har leveret innovative energiløsninger, der har fulgt den teknologiske udvikling.
Idag er hybridanlæg, der kombinerer flere energikilder, den eftertragtede løsning.
PM ENERGI har gennem de sidste 5 årtier leveret generatoranlæg til både større byer, samt mindre bygder.
Hybridanlæg er fremtiden
Vandkraft har længe været en stor energikilde i Grønlands større byer, men i de mindre bygder er dette sjældent en mulighed. Her kommer elværkerne med anlæg fra PM ENERGI ind i billedet. Ligesom i resten er verden, er man i Grønland begyndt at kigge på alternativer til fossile brændsler. Dette leder til nye hybridelværker, som kombinerer fossil energi, med solenergi og batteriløsninger.
PM ENERGI har været førende i implementeringen af disse innovative systemer siden det første anlæg blev leveret i 2016.
- Vandkraft er en fantastisk ressource, men det er ikke muligt at udnytte den overalt.
Vores hybridløsning med et BESS-anlæg (Battery Energy Storage System) tilbyder en fleksibel og omkostningseffektiv energikilde. Med dette system kan vi lagre overskydende energi og bruge den, når behovet opstår, forklarer Carsten Madsen, administrerende direktør.
Fleksibilitet og bæredygtighed BESS-anlægget er designet til at tilpasse sig energiforbrugets skiftende behov, hvilket gør det ideelt til bygderne, der kræver en stabil strømforsyning. Det fungerer også som en backup-løsning som vi kender fra vores UPS-anlæg, og sikrer dermed en endnu højere forsyningssikkerhed for forbrugerne.
- Dette system er perfekt for de isolerede bygdesamfund, øer og svært tilgængelige områder. Det bidrager til en mere pålidelig og bæredygtig energiforsyning og skaber samtidig økonomiske fordele, tilføjer Carsten
Madsen. PM ENERGI har opbygget en solid erfaring for de unikke forhold i Grønland, både på øst- og vestkysten.
Energi for alle
PM ENERGI har folk i Grønland det meste af året og betjener både den landsdækkende energileverandør Nukissiorfiit, entreprenører og telestationer, samt en lang række nødstrømskunder. Anders Høgsted Gaardboe, leder af hybridanlægsafdelingen, besøger jævnligt Grønland.
- Det grønlandske samfund udvikler sig hurtigt, og det er vigtigt at støtte og følge denne tæt. I Grønland anerkender man også vigtigheden af bæredygtighed, og vi ser stor interesse for vores hybridanlæg, som hjælper med at reducere brugen af fossile brændstoffer, siger Anders Høgsted Gaardboe.
PM ENERGI er Danmarks førende leverandør af nødstrømsløsninger med generatoranlæg, UPS-anlæg og dieselmoterer.
Vi sikrer uafbrudt strøm til strømafhængige installationer i erhvervslivet og den o entlige sektor.
Vi leverer både standard og specialdesignede løsninger og kan levere både stationære og mobile enheder, så det opfylder kundens behov og krav til forsyningssikkerhed.
Vores 24-timers service hotline står til rådighed døgnet rundt, så vi kan minimere nedetid ved udskiftning af kritisk udstyr.
Masanti A/S har siden 1986 vokset sig til at blive en af Grønlands største arkitekt-, ingeniør- og byggevirksomheder.
Masanti blev etableret i Maniitsoq for mere end tre årtier siden. Siden er virksomheden vokset til 30 medarbejdere, der i dag udvikler boliger, institutioner og erhvervsbyggerier samt anlægsarbejder over hele Grønland. Masanti adskiller sig fra de fleste ved at have afdelinger i hele seks byer på vestkysten fra Qaqortoq til Ilulissat, samt ved at arbejde med både arkitektur, ingeniørrådgivning og gennemførelse af selve byggeriet.
- Man kan sige, at vi har specialiseret os i ikke at være specialiserede. Vi kan håndtere hele processen fra de arkitektoniske idéer, over alle beregninger, indtil den sidste skrue sættes i facaden på et nyt byggeri, fortæller direktør Morten Gosvig, der bortset for et enkelt afbræk på et par år har arbejdet for Masanti siden 1997.
Ejet af medarbejderne
Virksomheden er ejet af en gruppe af medarbejderne, hvilket ifølge direktøren ikke blot betyder, at kernefolkene forbliver hos Masanti.
- Det, at vi er medarbejderejet, har også stor indflydelse på den byggekvalitet, vi leverer. Dels er vi stolte fagfolk, der kender alt til at bygge under landets klimatiske forhold, men når man arbejder for sin egen forretning, går man også gerne den ekstra mil for bygherre. Det er blevet en helt naturlig og vigtig del af vores DNA, fortæller Morten Gosvig over en
Masantis godt 30 medarbejdere er lokaliseret på virksomhedens seks afdelinger, som ligger spredt på vestkysten. De mødes hvert andet år til fælles videreuddannelse. Her er virksomheden samlet i april 2024 på Hotel Arctic i Ilulissat.
telefon fra kontoret i Ilulissat, hvor han selv har sin daglige gang.
Han forklarer i den sammenhæng, at der både er fordele og ulemper ved, at virksomheden er spredt ud over hele kysten.
- Når nu man kun kan sejle eller flyve mellem vores afdelinger, er der flere af vores medarbejdere, jeg kun ser i levende, fysisk live få gange om året. Heldigvis har vi kontakt med hinanden ugentligt på både telefon og via Teamsmøder. Det fungerer udmærket, og for kunderne er det en stor fordel, at vi er til stede med kontorer og dygtige folk over hele kysten, ligesom vi både arbejder på grønlandsk og dansk.
Uddannelse af medarbejdere
Morten Gosvig og den øvrige ejerkreds lægger stor vægt på løbende uddannelse af alle medarbejdere. Der planlægges individuelle kursusforløb, og hele virksomheden samles hvert andet år til fælles faglig udvikling i form af oplæg, kurser og foredrag.
Masanti A/S bygger over hele vestkysten. Her har virksomheden opført Social Pædagogisk Seminarium i Ilulissat.
Virksomhedens navn er et akronym for Maniitsumi Sanaartukkanik Nakkutilliisut Titartaasartullu, der frit oversat til dansk fortæller, at virksomheden i sin tid startede med at bygge huse i Maniitsoq, fortæller Morten Gosvig, der er direktør hos Masanti A/S.
- Der sker meget i byggebranchen, både inden for skærpede miljøkrav, nye materialer og teknologier. Vi holder os opdaterede med hyppige webinarer og med fælles kursusaktiviteter, når det er praktisk muligt.
Alle byggediscipliner
Masanti bygger for både private, offentlige og halvoffentlige bygherrer, og virksomhedens medarbejdere dækker bredt over de fleste bygge- og anlægsdiscipliner, herunder også faciliteter til brændstofopbevaring.
- Vi er ingeniører, arkitekter, konstruktører, maskinmestre og teknikere, så vi kan løse mange opgaver inden for byggeri og anlægsarbejder. Når vi af og til kommer til grænsen for vores egne kompetencer i virksomheden, allierer vi os med andre dygtige virksomheder. Det betyder, at vi både kan varetage mindre boligprojekter og samtidig være med på lufthavnsbyggerier, store byggemodningsprojekter samt omfattende tekniske opgaver med anlæg af veje, afløb, vand og el, slutter Morten Gosvig.
Masanti A/S har siden 1986 vokset sig til at blive en af Grønlands største rådgivende arkitekt- og ingeniørfirmaer.
https://www.masanti.gl
Masanti blev etableret i Maniitsoq for mere end tre årtier siden. Siden er virksomheden vokset til 30 medarbejdere, der i dag projektere boliger, institutioner og erhvervsbyggerier samt anlægsarbejder over hele Grønland.
Masanti adskiller sig fra de fleste ved at have afdelinger i hele seks byer på vestkysten fra Qaqortoq til Ilulissat.
Masanti arbejder med såvel arkitektur som med ingeniørrådgivning af byggeriet, fra start til slut.
Masanti bygger for både private, offentlige og halvoffentlige bygherrer, og virksomhedens medarbejdere dækker bredt over langt de fleste bygge- og anlægsdiscipliner.
Målrettet/konstruktiv byggerådgivning omhandlende:
- Tilstandsregistrering
- Renovering
- Om- og tilbygning
- Nybyggeri
- Bygherrerådgivning fra start til slut
- Myndighedsbehandling
- Implementering
I Nuuk har Spangenberg & Madsen netop afsluttet arbejdet som rådgiver på de tekniske installationer. I Ilulissat og Qaqortoq er man stadig i fuld gang. Foto: Spangenberg & Madsen
Efter en pause er det rådgivende ingeniørfirma Spangenberg & Madsen tilbage for fuld styrke i Grønland. Arbejdet på tre lufthavnsprojekter har givet virksomheden mod på mere højt mod nord.
Af Henrik Malmgreen
Siden 1950’erne har det rådgivende ingeniørfirma Spangenberg & Madsen løst en lang række opgaver i Grønland. Frem til virksomhedens generationsskifte i 2012 var den endda repræsenteret i landet med eget kontor. I forbindelse med generationsskiftet blev den grønlandske del af virksomheden solgt fra, men man har fortsat flere projekter og samarbejdsrelationer i Grønland.
Spangenberg & Madsen har således i en menneskealder løst opgaver i Grønlandtidligere blandt andet en brandstation, et elværk, boliger, sygehus og meget andet. Derfor er kendskabet til byggeri og etablering af infrastruktur stor. Med udvidelsen af lufthavnen i Nuuk samt etableringen af de nye lufthavne i Ilulissat samt Qaqortoq er man imidlertid tilbage for fuld styrke i Grønland.
- Egentlig er det lidt af en tilfældighed, som dels skyldes vores historie i landet, dels skyldes vores kontaktnet. Først til MT Højgaard i forbindelse med udvidelsen af Lufthavnen i Nuuk, hvor vi netop har afsluttet arbejdet som rådgiver på de tekniske installationer samt brand, og senere til KJ Greenland i forbindelse med de nye lufthavne i Ilulissat samt Qaqortoq, siger stærkstrømsingeniør og projektleder Søren Søes.
Har god erfaring fra Grønland
Han forklarer videre, at man i Ilulissat først fik ansvaret for el-arbejdet og senere også VVS samt ventilation. I Qaqortoq har man ansvaret for el, VVS, ventilation, kloakarbejde samt brandrådgivning. Både her og i Ilulissat har
man opgaver frem mod afslutningen af projekterne ultimo 2026, og ifølge Søren Søes har de omfattende lufthavnsarbejder givet mod på at prøve mere i Grønland. For år tilbage etablerede man blandt andet elværker i en række bygder, og man kender derfor en del til infrastrukturen i Grønland.
- Det er af stor betydning at have erfaring, hvis man skal arbejde i Grønland, så her midt i en tid, hvor det grønlandske samfund udvikler sig markant, ser jeg frem til, at vi kan løse flere opgaver deroppe. Som firma har vi en bred palet af kompetencer, og i Danmark er vi vant til at være med på infrastrukturog industriprojekter. Vi løser blandt andet opgaver for Københavns Lufthavne, lige som vi er involveret i en række højspændingsprojekter, uddyber Søren Søes.
Meget anderledes forhold
Desuden er man involveret i en række byggeprojekter, så kombineret med den erfaring og viden fra Grønland, der grundet de tre lufthavnsprojekter nu er blevet opdateret, skulle man samlet set være godt rustet til at tage del i den fortsatte udvikling af det grønlandske samfund. I hvert fald siger Søren Søes, at det har givet ny inspiration samt motivation i hverdagen at træde uden for sin komfortzone og prøve kræfter med nye udfordringer.
- Selv om vi har været i Grønland tidligere, kan man jo godt glemme lidt, hvor meget anderledes arbejdsforholdene er. Alene infrastruktur og et ganske anderledes klima betyder, at man skal tænke i helt andre baner end i Danmark. Hvis man f.eks. har glemt et eller andet i en installation og måske skal til at sprænge klippe væk, er det noget mere besværligt end blot at sætte spaden i jorden og grave op en gang mere, uddyber Søren Søes.
Alt kan ikke klares via mail Planlægning er altså ekstremt vigtig, og det samme er logistik, fordi transporttiden til Grønland er så lang, som tilfældet er. Og så er der klimaet, der betyder, at alt på en bygning udsættes for langt mere ekstreme kræfter end i Danmark. Hvis man f.eks. ikke sørger for snefang i ventilationssystemerne, kan man risikere, at de tager skade, når en voldsom snestorm melder sin ankomst.
- Jeg har selv ved et par lejligheder været i Grønland for at foretage tilsyn og tale med entreprenøren på projekterne. Man kan klare meget via e-mail og onlinemøder, men langt fra alt, og desuden er der jo det forhold, at der er bestemte typer af anlægs- og bygningsarbejder, som man ganske enkelt ikke kan udføre om vinteren i Grønland, så det er ligeledes en faktor, der skal indregnes i den samlede ligning for et projekt, forklarer Søren Søes.
Her et kig ind i en af gangene til tekniske installationer i Ilulissat lufthavn. Foto: Spangenberg & Madsen
Arbejdet i Ilulissat er netop nu i fuld gang. Her fik man først el-arbejdet og senere også VVS samt ventilation. Foto: Spangenberg & Madsen
- Selv om mange ting er de samme som i Danmark, er der meget stor forskel på at arbejde i Grønland og i Danmark, siger Susanne Wrist-Jensen. Foto: Spangenberg & Madsen
Helt anderledes reglement
Men det er ikke kun vind og vejr, man skal tage hensyn til. Ifølge civilingeniør Susanne Wrist-Jensen, der er ansat i Spangenberg & Madsen som afdelingsleder for virksomhedens brand- og sikringsafdeling, arbejder man i Grønland efter et bygningsreglement, der går tilbage til 2006.
- Det grønlandske bygningsreglement anvender for nærværende ikke certificeringsordning, men myndighedsbehandling - en dialog, der fungerer konstruktivt og godt. Det er en anden måde at arbejde på end i Danmark, siger Susanne Wrist-Jensen. Hun føjer til, at selv om sikkerheds setuppet for en lufthavn grundlæggende er det samme som for en lufthavn i Danmark, er der desuden andre faktorer, man skal være opmærksom på.
Anderledes brandbelastning
Generelt er lufthavne kendetegnet ved at have en landside og en airside, hvilket kan give nogle sikkerhedsmæssige udfordringer, herunder også i forhold til flugtveje. Dertil kommer Grønlands klima og geografi, der i høj grad ligeledes spiller ind.
- Også sikkerheden omkring flybrændstof og f.eks. adgang til vandreservoirs til sprinkleranlæg er nogle af de ting, der virkelig skal håndteres korrekt, når man arbejder med lufthavne, forklarer Susanne Wrist-Jensen.
Eget beredskab er vigtigt
Er uheldet ude, skal lufthavnen være i stand til at klare sig selv, indtil redningsberedskabet kan være fremme. Her spiller den
Når den nye og mere moderne lufthavn i Ilulissat åbnes i slutningen 2026, vil den gamle blive lukket ned. Foto: Spangenberg & Madsen
Ifølge Søren Søes er man nu færdig arbejdet på Nuuk Internationale Lufthavn, mens man er i fuld sving i Ilulissat og ved for alvor at starte op i Qaqortoq. Foto: Spangenberg & Madsen
grønlandske natur ind, og derfor har hver af de grønlandske lufthavne naturligvis deres eget beredskab, der kan iværksættes som førsteindsats, siger Susanne Wrist-Jensen og tilføjer:
- Selvom mange ting er ens, når vi bygger i alle egne af Kongeriget Danmark og i Grønland, er der også forskelle - hvilket jo bare er fagligt skønt. Det er jo forskellene og det arktiske klima, der gør opgaverne i Grønland endnu mere spændende at udføre i samarbejde med lokale og andre gode samarbejdsrelationer.
- Hos Nordic Marine Service går vi ikke på kompromis med sikkerheden. Vores dykkere og teknikere arbejder i henhold til gældende sikkerhedsprotokoller, og vi udfører alle opgaver med stor præcision for at sikre sikkerhed og kvalitet, siger direktør Allan Beith-Schütt.
Nordic Marine Service er en pålidelig og erfaren partner inden for undervandsarbejde. Man har gennemført nogle af de mest krævende undervandsprojekter i Danmark og internationalt og er stolt af at levere resultater af høj kvalitet.
Nordic Marine Service A/S leverer erhvervsdykning og skræddersyede løsninger inden for undervandskonstruktion og -reparation, skibsservice samt ROV-inspektion. Mange års erfaring og specialudstyr garanterer sikkerhed og kvalitet.
Nordic Marine Service er totalleverandør af maritime services, der dækker alt fra undervandskonstruktion og -reparation til undervandssvejsning, betonarbejde og inspektion. Med mere end 30 års erfaring i branchen har man etableret sig som førende aktør inden for specialiserede undervandsoperationer i Danmark og i udlandet. Man har en bred vifte af kunder, herunder havne, brobyggerier, energisektoren og den maritime industri.
- Vores team består af erfarne og certificerede dykkere, bygningskonstruktører, ingeniører og teknikere, der arbejder tæt sammen for at levere de bedste resultater i selv de mest krævende miljøer og som sørger for at levere kvalitetsløsninger i hvert eneste projekt lige fra inspektion og vedligeholdelse af undervandsstrukturer til reparation og konstruktion, siger direktør Allan Beith-Schütt.
Alle processer er certificeret Man håndterer opgaver af enhver størrelse og arbejder i overensstemmelse med ISO 9001-standarden, hvilket sikrer høj kvalitet i alle processer. Desuden konstruerer og udfører man bygningsstål i henhold til EN1090 EXC3 standarden, så kunden kan være sikker på, at arbejdet opfylder de nødvendige krav til sikkerhed og holdbarhed.
- Vi er endvidere specialist inden for undervandskonstruktion og -reparation hvilket gør os til den ideelle partner til alle typer af marineprojekter. Vi har bred erfaring inden for både inshore og offshore konstruktioner,
hvor vi håndterer alt fra reparation af havnestrukturer og broer til installation af bådlandinger på offshore vindmøller. Vores omfattende serviceportefølje sikrer, at vi kan løse alle typer af undervandsopgaver, siger Allan Beith-Schütt videre.
Både over og under vand Med ekspertise i undervandssvejsning kan man udføre reparationer og opbygninger, uden at der er behov for at hæve strukturerne til overfladen. Det gør det muligt at arbejde hurtigt og effektivt selv i udfordrende miljøer, og man benytter sig af de nyeste teknikker inden for både våd- og tør-svejsning, hvilket sikrer holdbare resultater.
- Vores team er desuden specialist i betonarbejde, hvor vi støber og reparerer fundamenter, kajanlæg samt andre marinekonstruktioner. Vi har erfaring med både små og store projekter, hvor der er behov for at styrke
eller opbygge strukturer, både over og under vand. Vi har også erfaring med tømrer- og stålarbejde, hvor vi bygger eller reparerer undervandsstrukturer såsom broer, kajanlæg og moler. Inden arbejdet påbegyndes, specificerer vi den pågældende reparation, udbedring eller nybygning, uddyber Allan Beith-Schütt.
Full-service under alle forhold
Lige fra fundamenter til offshore vindmølleparker til vedligeholdelse af havnefaciliteter tilbyder man fuldservice reparation og konstruktion. Man er vant til at arbejde i vanskelige miljøer, hvor hurtig og effektiv handling er nødvendig for at minimere nedetid og driftsforstyrrelser. Desuden tilbyder man in-water survey af skibe og mobile offshore enheder samt UWILD (Underwater Inspection in Lieu of Dry Docking). Det sikrer, at fartøjer altid er i optimal stand.
- Vi dækker alt fra inspektion af skrog og propeller til rengøring og reparationer heraf. Det er med til at forlænge levetiden på skibene og optimere deres drift. Med ROV (Remotely Operated Vehicle) services kan vi endvidere udføre inspektioner og undersøgelser af f.eks. havbunden eller steder hvor det kan være svært for dykkeren at komme ind, som udløbsledninger. Yderligere kan det også fungere som en før-dyk undersøgelse, slutter Allan Beith-Schütt.
- Vores skræddersyede løsninger betyder, at vi kan tilpasse os kundens specifikke behov og levere projekter, der holder - både i forhold til funktionalitet og sikkerhed, forklarer direktør Allan Beith-Schütt.
Vi har mere end 30 års erfaring
Vi er et af de største kommercielle
dykkerfirmaer i Danmark
Vi arbejder, hvor vores kunder efterspørger vores service, i, på eller ved vandet i Danmark såvel som i udlandet.
Vi overholder de højeste sikkerhedsog kvalitetsstandarder.
Nordic Marine Service A/S er godkendt af følgende klassifikationsselskaber som reference og garanti for pålidelighed vedrørende undervandstjenester.
I Nordic Marine Service A/S fokuserer vi på sundhed, sikkerhed, kvalitet og miljø. + 45 62 22 30 85
mail@nmsdiving.dk www.nmsdiving.dk
4x BIN-X UF 815 C4 forhindrer Legionella i op til 216 m3/ timen på al hospitalets indgående vand.
BIN-X tilbyder løsninger på moderne udfordringer som Legionellabakterier, korrosion og belægninger i VVS-systemer.
Itakt med stigende krav til sundhed og bæredygtighed i byggeri og ejendomsdrift er behovet for innovative løsninger større end nogensinde. Nogle af de store områder er udfordringerne på energieffektiv vis at sikre rent vand til brugsvandsinstallationer og lukkede kredsløb i køle- og varmesystemer. Virksomheden BIN-X har siden 1989 specialiseret sig i vandfiltrering og tilbyder effektive, miljøvenlige løsninger, der både reducerer sundhedsrisici og driftsomkostninger, uden brug af kemi.
Bakteriefrit brugsvand uden kemi Bakterier, herunder den farlige Legionella, udgør i stigende grad sundhedsrisici og skaber driftsproblemer i ejendomme og på hospitaler. Legionella trives i temperaturområder på 20-50 grader, som ofte findes i varmtvandsanlæg. Ifølge Statens Serum Institut kan Legionella give alvorlige sundhedsproblemer, især i store bygningskomplekser som hospitaler. EU's drikkevandsdirektiv, som trådte i kraft i 2023, har nu gjort det obligatorisk for hospitaler og andre risikoejendomme at foretage regelmæssige Legionellaprøver. Yderligere kan bakterier og biofilm føre til blokeringer, korrosion og nedsat effektivitet i systemerne, hvilket øger behovet for vedligeholdelse og reparationer.
BIN-X Ultrafiltration®-systemet, baseret på avanceret membranteknologi, leverer en effektiv, mekanisk filtreringsproces, der fjerner alle bakterier, herunder Legionella og E. coli, samt andre uønskede partikler i både koldt og varmt brugsvand. Systemet ændrer ikke på vandets kemiske sammensætning og kræver minimal vedligeholdelse takket være den automatiske skyllefunktion, der renser membranen for opsamlede urenheder. Med BIN-X systemet opnås bakteriefrit vand på en langt mere økonomisk og miljøvenlig måde end traditionelle metoder som klordosering eller brug af høje fremløbstemperaturer.
Halverede omkostninger
Systemet, hvis positive resultater bevises i flere analyser og rapporter af blandt andet Teknologisk Institut og Statens Seruminstitut, leverer bakteriefrit vand til nogle af Danmarks største hospitaler, herunder Viborg Sygehus, hvor det har vist sig at reducere
Vedligeholdelsesomkostninger sænkes og levetiden på rør og komponenter i VVS-systemerne forlænges. I Bruun’s Galleri i Aarhus har systemet vist sig at reducere suspenderede stoffer som jern og kobber med hele 99,8 % i løbet af blot tre måneder, hvilket har sikret en mere stabil og energieffektiv drift.
Hos andre kunder har teknologien desuden vist sig at være særdeles effektiv og resulteret i besparelser på varmeforbruget på op mod seks procent.
forekomsten af Legionella til under detektionsniveau. Ved Skejby Sygehus er der opnået markante resultater, henover mange år, med en konstant reduktion af Legionellabakterier, hvilket sikrer, at hospitalet opererer inden for sikre bakterieniveauer.
Mindre systemer på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, filtrerer dagligt 360 kubikmeter brugsvand med stor succes. Vandets indhold af bakterier er blevet holdt langt under grænseværdierne i snart 20 år, uden at der er behov for kompliceret vedligeholdelse eller brug af kemikalier. Dette er ifølge teknisk afdeling på hospitalet ikke kun en sikkerhedsmæssig fordel for patienterne, men også en økonomisk gevinst, da kostprisen på bakteriefrit vand er lav og vedligeholdelsesomkostningerne er blevet reduceret til ca. halvdelen.
Energioptimering i varme- og kølesystemer
Lignende udfordringer findes i vandet til lukkede kredsløb i køle- og varmesystemer. Dårlig vandkvalitet i disse kredsløb kan føre til korrosion, biofilm og tilstopninger, hvilket reducerer systemets effektivitet og øger energiforbruget. BIN-X forhandler og servicerer EnwaMatic®, som er et patenteret delstrømsfilter, der forhindrer belægninger og korrosion gennem kontinuerlig oprensning og behandling af vandet, uden brug af kemikalier.
9x EnwaMatic® parallelt forbundet holder AUH Skejbys 1100m3 kølevandsystem belægnings- og korrosionsfrit.
Miljøvenlige løsninger med dokumenteret succes
Til trods for at virksomhedens løsninger typisk ikke nævnes i diverse anbefalinger for vandfiltrering og vandbehandling, leverer BIN-X rent vand til mere end 30 hospitaler i Danmark, Norge samt til Landssygehuset i Tórshavn.
- I alt er vi repræsenteret i mere end 150 ejendomme, hvor resultaterne taler for sig selv. Vi er blot en lille spiller på et stort marked, men håber at bidrage, som en del af standarderne indenfor vandbehandling i hospitals- og ejendomsdrift i fremtiden, fortæller partner og 2. generation i BIN-X, Phillip Binau.
BIN-X leverer også løsninger til marine og off-shore, hvor de effektive teknologier er bemærket internationalt, både hos kunder og rådgivende konsulenter indenfor energioptimering.
EN VVM-undersøgelse foretaget af COWI har givet grønt lys for planerne om en udvidelse af såvel havnen i Nuuk som etablering af en større trawlerterminal.
Naalakkersuisut, det grønlandske selvstyre, har i starten af november 2024 givet VVM-godkendelse til havneudvidelse og etablering af trawlerterminal syd for den eksisterende containerterminal på Qeqertaq Avalleq. VVM-godkendelsen er givet til bygherre Sikuki Nuuk Harbour A/S. VVM-godkendelsen meddeles på baggrund af en VVM-redegørelsen samt den offentlige høring, der blev gennemført fra juli til august 2024.
Med den tildelte VVM-godkendelse har Naalakkersuisut, på baggrund af en faglig vurdering fra Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø, vurderet, at havneudvidelsen vil ske med respekt for miljøet. På sigt åbner havneudvidelsen op for, at der vil kunne etableres landstrømsanlæg, som vil muliggøre tilførsel af grøn strøm på havneområdet.
Det vil være til gavn for klimaet og miljøet, eftersom generatorerne på skibene kan være slukkede mens skibene ligger til kaj. Havneudvidelsen muliggør desuden en mere effektiv og hensigtsmæssig havneinfrastruktur
for Nuuk, hvilket vil åbne op for bedre losningsmuligheder af fiskeriprodukter samt andre tunge varekategorier.
VVM-godkendelsen er fundamentet VVM står for ’Vurdering af Virkning på Miljøet’. En VVM-redegørelse skal indeholde en systematisk gennemgang af projektets miljømæssige konsekvenser, og den skal ligeledes indeholde forslag til tiltag, som kan modvirke negative miljømæssige konsekvenser. På baggrund af VVM-redegørelsen tager Naalakkersuisut stilling til, om anlæggets miljøpåvirkninger er acceptable, samt hvilke krav, der skal stilles til projektet i en VVM-godkendelse.
Det er COWI, der har udarbejdet VVM-redegørelsen i forbindelse med, at Sikuki Nuuk Harbour A/S, planlægger at udvide havnefaciliteterne på Qeqertaq Avalleq med en trawlerterminal, i naboområdet, syd for den eksisterende containerterminal. Den foreslåede udvidelse består i anlæg og fremtidig drift af et nyt kajanlæg på op til 300 meter med tilhørende havnefunktioner til betjening af oceangående trawlere.
Stærkt stigende aktivitet i havnen Behovet for havneudvidelsen er en følge af stigende aktivitet. Det gælder særligt aktiviteter for ekspeditionsskibe, myndighedsskibe og andre formål, mens forventningerne til fiskerierhvervet er status quo eller eventuelt en let stigning i de kommende årtier. Aktuelt lander trawlerne primært deres fangst ved Atlantkajen, der samtidigt anvendes af ekspeditionsskibe, myndighedsskibe og skibe til andre aktiviteter.
I særligt travle perioder, må enten trawlere eller krydstogtskibe henvises til et mindre velegnet kajanlæg i havnen, herunder Feederkajen eller Gl. Atlantkaj. Den stigende aktivitet for disse havneaktiviteter gør det påkrævet med en mere opdelt, hensigtsmæssig, sikker og praktisk håndtering af fiskeriprodukter og andre tunge varekategorier ved landing og videre transport.
Bred anvendelse af den nye terminal Anlægget vil primært blive brugt af trawlere, men vil desuden kunne anvendes af andre typer af skibe for at udnytte havnens forøgede kapacitet. De andre typer af skibe omfatter myndighedsskibe, ESANI’s skibe til import af skærver og eksport af jernskrot samt lejlighedsvist ekspeditionsskibe med op til 500 passagerer.
Den planlagte trawlerterminal vil først og fremmest medføre en mere effektiv losning af skaldyr og fisk fra de oceangående trawlere. Desuden vil den frigøre arealer i det eksisterende havnebassin og på de dertilhørende landarealer, hvilket vil forbedre pladssituationen for den øvrige havnetrafik af myndighedsskibe, ekspeditionsskibe etc. Desuden vil vejnettet i Nuuk frigøres for et betydeligt antal kørsler mellem Atlantkajen og containerterminalen med lossede fiskeriprodukter.
SAWO A/S er Nordeuropas største leverandør til opbygning af køretøjer til alle formål - også til arktiske egne.
SAWO A/S står klar til at levere tilpasning og opbygning af køretøjer til alle tænkelige opgaver på de nordatlantiske byggepladser.
Virksomhedens 320 medarbejdere har solid erfaring fra både Færøerne og Grønland.
SAWO er Nordeuropas største leverandør af lasthåndteringsudstyr. På sine 14 adresser i Danmark og med tætte nordatlantiske samarbejdspartnere opbygger og tilpasser virksomheden lastbiler samt andre tunge køretøjer til præcis de behov, vognmænd og entreprenører har for hejs, kraner, tippelad, bæltekraner, mandskabslifte, anhængere og andet materiel til lasthåndtering.
- Det foregår normalt sådan, at kunden køber en lastbil hos et bilhus, og så rekvirerer han eller hun opbygningen hos os. Vi har opbygningsværksteder og serviceværksteder over hele Danmark, og i Grønland samt på Færøerne tilbyder vi vores konfigurationer i samarbejde med lokale partnere, fortæller Jacob Winther Larsen, der er salgssupportchef hos SAWO.
Nordatlantiske samarbejdspartnere I Grønland har SAWO et tæt samarbejde med Saffiorfik, der fra basen i Nuuk servicerer de køretøjer, som SAWO har opbygget i Danmark med bagsmækløftere, tippelad, kroghejs, wirehejs og alle andre tænkelige aggregater, der matcher arbejdsforholdene i Grønland og behovene under ethvert byggeri. På Færøerne er SAWOs betroede partnere virksomhederne Stórbilar og AWAY Service.
- De er vores forlængede arm i forhold til færøske bygherrer og entreprenører. De kender markedet godt, og ligesom vores grønlandske partner tager de sig af både salg
og service af vores løsninger, fortæller Jacob Winther Larsen. Han fortsætter:
- Både på Færøerne og i Grønland kender vores partnere alt til de klimatiske forhold og til kulturen, ligesom de naturligvis har gode personlige relationer i den lokale byggebranche begge steder. På den måde får kunden masser af relevant rådgivning, som kombineres med muskelkraft og knowhow fra os i Danmark.
Fleksibilitet
SAWOs medarbejdere er eksperter i at opbygge unikke løsninger, der matcher kundens meget specifikke behov og ønsker.
- Som de fleste af vores konkurrenter kan vi sagtens levere standardløsninger, men vi har over de seneste 60 år opbygget vores markedsposition ved netop at være dem, som tilpasser køretøjerne helt ned til mindste detalje. Så meget desto mere ser vi også et stort potentiale for vores løsninger i forhold til f.eks. minedriften i Grønland og tunnelbyggerierne på Færøerne, fortæller Jacob Winther Larsen.
Også eldrevne køretøjer
SAWO tilbyder ligeledes opbygning på eldrevne lastbiler og sporer en begyndende efterspørgsel på miljøvenlige opbygninger. Således er der netop leveret en bil
SAWO monterer blandt andet kraner på lastbiler, så de er i stand til at løfte tunge læs.
til Færøerne med en Blue Pac løsning, der kan monteres på både el- og dieseldrevne køretøjer. Blue Pac er en lydløs, eldrevet løsning, der monteres på chassiset og erstatter bilens kraftudtag.
- På en normal opbygning med kran eller hejs arbejder man som bekendt med lastbilens motor kørende. Blue Pac er ikke bare en miljøvenlig, eldrevet løsning; den er også god for arbejdsmiljøet, fordi man ikke skal arbejde i støjen og dieselosen fra lastbilen, slutter Jacob Winther Larsen.
På den grønne front er SAWO som virksomhed også selv godt på vej. Virksomheden er på trapperne med en ESG-rapport, der beskriver, hvordan man arbejder med energireduktion i produktionen og på transportområdet, samt hvordan affaldssortering, sikkerhed og diversitet indgår som strategiske elementer i driften.
NH Towage holder til i idylliske Svendborg - men tag ikke fejl. Man har opbygget mange års erfaring med transportopgaver i den barske Nordatlant.
Der er travlhed hos NH Towage i Svendborg, hvor man har specialiseret sig i at flytte både store og tunge ting ad søvejen. Faktisk så travlt, at det har været nødvendigt at sælge en af firmaets pramme og investere i en ny fra en tysk leverandør, der er både større og bedre. Blandt andet har man som eneste danske firma netop været involveret i et større projekt i forbindelse med etableringen af Femern Bælt-forbindelsen.
Her har man således været i gang med en større underentreprise i forbindelse med etableringen af landfæstet på såvel den danske som den tyske side. I to perioder har man været engageret til at bortslæbe opgravet materiale, og en af årsagerne til, at man har fået op gaven er, at NH Towage er kendt som en stabil og pålidelig samarbejdspartner hos den hollandske aktør, der har stået for selve entreprisen.
Opgaverne spænder vidt
Men NH Towage har også gang i aktiviteterne i den nordatlantiske region. Således har man for en kunde fragtet en ny pram fra Hanstholm til Nuuk, lige som man for en anden kunde har slæbt et landgangsfartøj til Qaqortoq. Året har endvidere budt på flere
Ingen opgave er for lille, og ingen opgave er for stor for NH Towage, der har specialiseret sig i at flytte både store og tunge ting ad søvejen.
slæbeopgaver for den norske fiskeindustri, så nej - man keder sig bestemt ikke i NH Towage, som minsandten også har været involveret i en udvidelse af Kielerkanalen.
- Man kan roligt sige, at vores opgaver spænder endog ganske vidt, og her på de hjemlige himmelstrøg har vi også haft gang i flere forskellige typer af aktiviteter. Blandt andet har vi haft fartøjer lejet ud til Aarsleff i forbindelse et større havneprojekt i Fredericia, forklarer Niels Ove Henriksen, der er indehaver af firmaet. Allerede nu kan han kigge ind i 2025, hvor der også venter flere spændende opgaver.
Fra dansk til global aktør
NH Towage blev stiftet af Niels Ove Henriksens far tilbage i 1977 som Svendborg Bugser. I dag opererer man imidlertid internationalt lige fra Grønland i nord til Brasilien syd, hvilket stort set vil sige hele Atlanterhavet, og ifølge Niels Ove Henriksen er man frisk på stort set alle typer af opgaver, da kundemassen er ganske bred, hvad enten, der er tale om transport, eller man f.eks. skal hjælpe til med konstruktionsopgaver til søs.
Det kan f.eks. være i forbindelse med etablering af infrastrukturprojekter såsom havne
og broer eller sådan noget som vindmølleparker. Desuden har man transporteret materialer til en række forskellige kystsikringsprojekter samt infrastrukturprojekter, blandt andre Storebæltsforbindelsen, hvor opgaven har været at transportere granit fra både Norge og Sverige,
Skal kende lokale forhold
I dag råder man over fem slæbebåde samt to store pramme, hvor den ene er 70 x 20 meter, og den anden er 55 x 18 meter. Derfor er man også klar til endnu flere opgaver i blandt andet den nordatlantiske region. Infrastrukturen på Grønland udvikler sig hastigt i øjeblikket. Det betyder, at der er brug for masser af materialer og entreprenørmateriel af forskellig karakter til opgaven, som skal fragtes til det høje nord.
- Men det kræver en samarbejdspartner, der kender de lokale forhold. Hvis ikke man er bekendt med såvel vind- og vejrforhold som farvandenes beskaffenhed, kan man hurtigt komme i uføre, når man sejler med slæbebåd og en pram med tung last. Vi har over årene løst rigtig mange transportopgaver til især Grønland, så for os er ingen opgave hverken for stor eller kompleks, slutter Niels Ove Henriksen.
veys in connection with pre-planning of offshore windmill parks as well as bridge projects. The smaller tugs in the fleet with low draft, crane and space for survey equipment and accommodation for the technician are very suitable for these types of jobs both locally and abroad. Latest jobs are among others survey for the new Fehmarn Bridge as well as pre-surveys for locations for offshore windmill parks in the Baltic Sea.
pipe laying projects in Yara Sea and towage and to Novy Port in Northern Russia. the polar circle around the year requires knowledge and familiarization with the weather situations occurring during the
The family-owned firm have also worked some of the biggest and most challenging struction projects such as the Great Belt connecting the islands of Zealand and 16 km bridge from Denmark to Sweden cently the Crown Princess Mary Bridge ing important infrastructure north of gen. But also working outside Denmark part of the business with large scale projects Germany, United Kingdom and as far Yara Sea, Northern Russia where the tugs with installation of a gas pipeline.
• Bugsering
• Havneudvidelse
• Sværgodstransport
Working abroad is a big part of the business. The service area of the tugs is mostly Europe however the company have also performed many towages crossing the polar circle including trips to Canada, Greenland, Svalbard and as far as both
• Passagertransport
NH Towage upholds traditional Danish such as delivering on time and at the and with a great success. Mr. Henriksen, a master mariner himself, explains “We determined to innovate when required can change or adapt quickly to any situation needed”
• Udlejning af mandskab
As well as bridges, NH Towage also works assembly of wind turbines, piers, jetties, harbour extensions. Other services they
Frederiksø 8 · DK-5700 Svendborg
Phone: +45 6222 2911
E-mail: info@nhtowage.dk www.nhtowage.dk
Green Drain er en selvrensende vandlås, som lader hår og fedt passere ned i kloakken, mens den samtidig spærrer for, at lugt, skadedyr og gasser kommer op den anden vej. Desuden slipper man for gift og kemi til at holde afløbet rent.
Alt fra hoteller over skoler til erhvervsejendomme og boligejere kender til problemet med, at der samler sig hår, fedt og anden smuds i afløbet fra både køkken og bad. Hvis vandlåsen ikke løbende renses, stopper afløbene til, og vandet flyder over i stedet for ned i afløbet. Omvendt, hvis afløb med traditionelle vandlåse ikke anvendes og tørrer ud, sniger der sig fæl lugt, skadedyr og gasser op fra afløbene. Det påvirker indeklimaet, skaber både utilfredse brugere, travle pedeller og unødvendige ressourcer til løbende pleje af afløbene.
Hos Hotel CABINN City i København skiftede man i 2022 alle vandlåse ud med Green Drain. Siden har der ikke været behov for at rense afløb. Hvert døgn bebos hotellets 352 værelser af mellem 600 og 800 gæster. Hotellet valgte Green Drain for at spare tid og besvær med at rense afløb fra badeværelserne, og for at spare medarbejderne for den lidt ulækre opgave med at hive hår og fedt op fra afløbene.
En simpel opfindelse
De patenterede Green Drain produkter fungerer som envejsventiler, der kan erstatte vedligeholdelseskrævende vandlåse, og Green Drain kræver absolut ingen håndværksmæssige færdigheder at montere.
- Vi står med lidt af et columbusæg i hånden. Green Drain vandlåsen fås i alle nødvendige størrelser og er en utrolig enkel løsning på et lidt kompliceret problem, som alle kender til, fortæller Keld Rindom, der står i spidsen for forhandling af Green Drain i Europa, Mellemøsten og Afrika.
Green Drain består af en kerne i abs-plast, der i kraft af sin styrke og stivhed aldrig kan slides ned. Dernæst er produkterne forsynet med fire yderribber af silikone, der sikrer, at Green Drain slutter godt til afløbet. Og endelig er Green Drain i bunden konstrueret med en kegleformet silikonemembran, belagt med nitril, som er modstandsdygtig over for blandt andet fedt og opløsningsmidler.
Når der kommer vand gennem Green Drain, vipper den nederste membran og leder
dermed både vand, fedt, hår og anden affald gnidningsfrit ud i kloakken. Når man lukker for vandet, slutter keglen til igen, så der ikke kommer lugt og skadedyr op i rummet.
Velafprøvet løsning
Green Drain forhandles over hele verden, og i Danmark samt den Nordatlantiske region er produktet ligeledes velafprøvet.
- I Danmark har vi solgt mange tusinde Green Drains, og blandt andre Københavns Lufthavn samt hotelkæden Cabinn er blevet hjulpet til problemfrie gulvafløb. I Island, hvor vandet er ekstra svovlholdigt, har vi også solgt store mængder af vores produkter, fortæller direktøren, der endnu ikke har modtaget reklamationer på Green Drain produkterne. Han fortsætter.
- Vi oplever af og til, at arkitekter og entreprenører løfter de skeptiske øjenbryn, for kan det virkelig være rigtigt, at der med så enkel en løsning slet ikke er behov for vedligeholdelse og rengøring? Ja, det kan det, og de fleste vælger derfor Green Drain, når de får kendskab til produktets eksistens og fordele.
Ny standard i lugtlukke
Green Drain er i dag den mest certificerede vandfri lugtlukke i verden. Produktet har været gennem adskillige tests og certificeringer, som bakker op om dets kvaliteter. Green Drain har både godkendelser og certificeringer inden for flere internationale regulativer om kloakering og sundhed, og da produktet blev CE-mærket, skabte det sin helt egen standard, mekanisk lugtlukke EN 1253-7.
Green Drain er godkendt til at erstatte traditionelle vandlåse og forhandles i detailhandlen i alle gængse byggemarkeder. Til erhvervssegmentet er produkterne tilgængelige hos førende grossister, også på de nordatlantiske markeder.
Gulvafløb er et velkendt problem i alle faciliteter, og årsag til kundeklager og ekstra arbejde for personalet. Giv driftspersonalet mindre vedligeholdelse og brugerne af den nye bygning et forbedret indeklima.
Green Drain anvendes i alle afløb, og kan med store driftsbesparelser anbefales til eksempelvis hoteller, lufthavne, skoler og hospitaler.
GreenDrain vandfri membran-lugtlukke består af en UV-resistent ABS-plastramme, en forseglings-membran i silikonegummi og fire fleksible forseglingsflanger, som sikrer en nem montering og perfekt tilpasning.
Godkendt til installation i både eksisterende og nye bygninger.
• Erstatter eller komplementerer en eksisterende vandlås
• Nem at installere – både vandret og lodret
• Selvrensende – skidtet skylles igennem med vandet
• Tørrer ikke ud – indeholder ikke vand
• Ikke påvirkning af vakuum
• Lukker for insekter – frugtfluer, kakerlakker ol.
• Lukker for skadelige gasser – f.eks Kuldioxid, Metan og Radon
Fås i 8 fleksible størrelser!
GD125 Rørstørrelse 1.25”/DN32/ID: 31-36 mm
GD15 Rørstørrelse 1.5”/DN40/ID: 37-54 mm
GD2 Rørstørrelse 2”/DN50/ID: 46-55 mm
GD3 Rørstørrelse 3”/DN80/ID: 68-80 mm
GD35 Rørstørrelse 3.5”/DN90/ID: 85-94 mm
GD4 Rørstørrelse 4”/DN100/ID: 95-104 mm
GD5 Rørstørrelse 5”/DN125/ID: 105-130 mm
GD6 Rørstørrelse 6”/DN150/ID: 145-155 mm Problem-
Hybridgenerator tilbyder sine løsninger i 90 og 180 kilowattsmodeller. En 90 kW hybridgenerator kan snildt starte en hejs op, der normalt kræver en 150 kW dieselgenerator.
Hybridgenerator ApS tilbyder kraftfulde generatorer, der reducerer dieselforbruget med op til 85 %. Kombinationen af store batterier, solpaneler og en begrænset mængde brændstof giver en markant forskel i både økonomi, støjniveau, vedligehold samt klimaregnskab.
Hybridgenerator er en dansk producent af generatorer, der er særdeles velegnede til byggepladser i nordatlantiske egne. Virksomheden leverer generatorer til blandt andet vindmølleindustrien og til større byggepladser over hele Europa. De trailermonterede generatorer, der måler 2 x 4 meter, fungerer optimalt i både ekstrem kulde og varme.
- Vi har haft vores generatorer kørende i Finland i 40 graders frost, og i Frankrig har de præsteret uden problemer i 46 graders varme, fortæller Jørn Rauff Larsen, der er salgsdirektør i virksomheden.
Minimalt dieselforbrug
En hybridgenerator er en samlet enhed monteret på en almindelig trailer. Den består i korte træk af en brændstoføkonomisk generator, der sammen med solpaneler på taget af enheden oplader en kraftfuld batteripakke. Outputstrømmen tages fra batteriet, og først når det er afladet til mindre end 30 %, starter generatoren op og lader batteriet. Der anvendes således kun brændstof, når batterierne skal lades op.
- Vi har designet en løsning, der aldrig står i tomgang, som tilfældet er med traditionelle generatorer. Vores løsninger producerer kun den strøm, der er brug for. Det er med til at reducere bygherrens CO2-udledning, og det reducerer udgifterne til diesel markant, understreger salgsdirektøren.
For yderligere at holde dieselforbruget nede er hybridgeneratorerne påmonteret to indbyggede solpaneler. De sørger primært for at vedligeholde batterierne, når generatorerne står udenfor på byggepladser. Det øger batterilevetiden og sikrer, at der er konstant strøm til enhedens kommunikationsmodul.
Det lave dieselforbrug har også betydning for omkostningerne til levering af diesel. I nordatlantiske egne, hvor byggepladser ofte er placeret langt fra forsyningspunkterne, kender de fleste entreprenører og bygherrer til den omfattende transportopgave. Når traditionelle generatorer erstattes af hybridmodeller, falder dieselforbruget markant, så transportopgaven reduceres ligeledes væsentligt.
Støjsvage generatorer
Der er også godt arbejdsmiljø i hybridgeneratorer, for hvor traditionelle generatorer støjer al den tid, de er i drift, hører man ikke meget til hybridgeneratorerne på byggepladsen. Dels er hele enheden støjisoleret, dels starter motoren som nævnt først, når batteriet er afladet til 30 %, så den kører ikke mange timer om dagen. Endelig er den smule støj, der altid vil være, retningsbestemt. Man kan altså nemt placere hydridgeneratoren, så den slet ikke høres i det daglige.
- Det er flere gange sket, at en kunde ringer og fortæller, at generatoren ikke kører. Men vi kan se på vores fjernkontrol, at det gør den, og alt er OK. Man har simpelthen ikke lagt mærke til det ude på byggepladsen, fortæller Jørn Rauff Larsen.
En powerbank på hjul
Salgsdirektøren er sikker på, at hybridgeneratorerne vil vinde yderligere indpas på byggepladser og alle andre steder, hvor man har behov for en midlertidig strømforsyning.
- Vi leverer simpelthen en form for powerbank på byggepladsen. En støjsvag, driftssikker strømforsyning, der kan drive alle
Virksomheden leverer årligt hundredvis af hybridgeneratorer til vindmølleindustrien over hele Europa.
Hybridgenerator ApS har udlejet 100 trailermonterede hybridgeneratorer til en omfattende vindmølleentreprise på Shetlandsøerne.
former for maskiner under alle klimatiske forhold, fortæller Jørn Rauff Larsen og slutter med budskabet om, at hybridgeneratoren faktisk også kan anvendes uden brug af dieselgeneratoren.
- Batteriet kan lades ved 16 Amp, så ved fyraften kan man sætte traileren på krogen, tage den med hjem og lade den med billig natstrøm, hvis regnestykket og omstændighederne taler for det.
Dansk produceret
Hybridgenerator producerer selv sine løsninger på fabrikken i Danmark. Virksomhedens godt 30 medarbejdere udbygger og vedligeholder generatorflåden, der i skrivende stund omfatter mere end 300 hybridgeneratorer. Og ved virksomhedens skriveborde sidder supportmedarbejdere klar 24/7 til at hjælpe kunderne, hvis der opstår problemer med generatorerne.
Hybriddrifts-forbedrergeneratorerbåde regnskabetogmiljø-
2 modeller:
• HG Power: Peak 180 kW – Nominel 72 kW / 90 kVA – kapacitet 44,6 kWh Peak
• HG Compact: Peak 90 kW – Nominel 36 kW / 45 kVA – kapacitet 22,3 kWh Peak
Komplet trailerenhed – plug & work
Minimalt dieselforbrug – spar op til 85 %
Meget lav udledning af CO2
Fuld dokumenterbar drift
Fjernovervåget drift
HybridGenerator leverer innovative hybridgeneratorer med minimalt brændstofforbrug og store miljøfordele Køb eller lej
% diesel SPAR op til
Klimaet i den nordatlantiske region stiller meget store krav til de facadeplader, der anvendes i byggeriet i Grønland og på Færøerne. Stenis facadeplader er produceret således, at de kan leve op til disse krav, idet de er specielt designet til at modstå skimmel, svamp og andre fugtrelaterede udfordringer
Facadeplader er i allerhøjeste grad udsat for vejr og vind, og klimaforandringerne betyder, at disse krav er skrappere end nogensinde før. Især i Grønland og på Færøerne.
Steni facadeplader er ideelle til bygninger i Nordatlanten, der skal modstå kraftige temperaturudsving, snestorme og fugtigt klima. Disse facadeplader er specielt designet til at modstå skimmel, svamp og andre fugtrelaterede udfordringer, der ofte opstår i sådanne miljøer. Med en imponerende 60 års garanti er Steni facadeplader derfor en pålidelig løsning.
Sådan forklarer teknisk konsulent Michael Milert Hansen fra Steni Danmark A/S, idet han understreger, at man også kan mærke klimaforandringerne i den nordatlantiske region, hvor klimaet over tid er blevet mere fugtigt, og stormene er blevet såvel hyppigere som kraftigere.
Natursten er et stærkt materiale
Steni anvender et stærkt og meget fleksibelt
materiale til fremstilling af virksomhedens facadeplader. De er fremstillet af knust natursten, armeret med glasfiber og tilsat bindemiddel samt brandhæmmer. Derudover er pladerne vådlakeret og behandlet med en klar akryl, hvilket bidrager til lang levetid med farveægthedsgaranti. Samtidig er de både slagfaste og frostbestandige.
- Stenkompositpladerne fra Steni er altså ideelle til anvendelse i Nordatlanten og har flere fordele i forhold til andre fabrikater. I modsætning til fibercementplader, der ofte revner og brækker, og metalplader, der ofte oplever korrosionsproblemer, så revner og delaminerer stenkompositmaterialet ikke. Vores plader er hårde på overfladen og kan modstå slag samt stød, samtidig med at de er fleksible nok til ikke at blive beskadiget under transport eller behandling, siger Michael Milert Hansen videre.
Steni har også fokus på miljøet En af fordelene ved at vælge Stenis facadeplader er, at de kan leveres efter mål. Det gør monteringsarbejdet nemt, da bygningsarbejderne ikke behøver at bruge tid på at tilskære og bore i pladerne på byggepladsen. Det reducerer både materialespild og transportomkostninger, da der ikke transporteres mere materiale end nødvendigt fra producenten til byggepladsen.
- Steni tilbyder et stort udvalg af farver og tre glansgrader, så det er muligt at vælge lige præcis den æstetik, der passer bedst til det enkelte projekt. Steni går ligeledes op i miljøet og har et stort engagement i at være miljøbevidste i alle led af produktion og transport. Pladerne produceres ved hjælp af norsk vandkraft, hvilket bidrager til et lavt CO2-aftryk, og transporten tilrettelægges med henblik på at minimere udgifter samt
STENI - Minimal påvirkning - selvfølgelig
FAKTA:
• Lav global mijøpåvirkning
• Ingen miljøskadelige stoffer
• Lang levetid
• Bedst miljøklassificering
• System til affaldshåndtering
• Miljøvenlig pakning til byggepladser
miljøbelastning. Ved at levere pladerne efter mål undgår vi endvidere at producere eller transportere unødvendigt materiale, uddyber Michael Milert Hansen.
Nem og enkel vedligeholdelse
Når det kommer til vedligeholdelse og rengøring af facadepladerne, er de meget lette at have med at gøre. Steni anbefaler en årlig visuel inspektion for kontrol af forurening, skader og befæstelse. Facadepladerne kan rengøres med de fleste almindelige produkter, der bruges til husvask. Det anbefales at spule pladerne med varmt vand i
kombination med højtryksspuling for at opnå de bedste resultater.
STENI minimerer sine produkters og processers negative indvirkning på miljøet – lokalt og globalt. Vi har særligt fokus på løbende at forbedre vores CO2-fodaftryk, og vores produkter er og skal forblive blandt de bedste på markedet inden for dette område.
Lav global miljøindvirkning
Produkter fra STENI har en lav CO2-belastning på miljøet. STENIs produkter udleder 14-17 kg CO2/m2. Der er ingen miljøskadelige
stoffer i STENI facadeplader (jf. REACH-listen). Norsk Prioriteringsliste, Sunda Hus' prioriteringsliste eller Svanens bilag 6.
Lang levetid
En lang levetid og et lavt ressourceforbrug til vedligeholdelse i levetiden er miljøvenligt. STENI facadeplader har hele 60 års garanti og kan med fordel bruges til cirkulært byggeri, hvor gamle plader får nyt liv i et nyt byggeri. STENI facadepladers lange levetid gælder i alt slags vejr og klima.
Specialister i bygningsfysik og byggeteknik
Ifølge en byggeekspert har vi ikke tilstrækkelig viden om materialer og konstruktioner, der kan forhindre dannelse af blandt andet fugt, skimmel og træk i det grønlandske byggeri. Blandt andet har der været problemer i den nye lufthavn i Nuuk.
Med vindhastigheder på op til 50 meter i sekundet og med den grønlandske mængde af nedbør er der ifølge Tommy Bunch-Nielsen fra virksomheden Bunch Bygningsfysik ApS brug for mere viden om, hvordan vi bygger i Grønland.
- I arktiske områder er bygningsmassen oppe mod ekstrem kulde, sne, masser af regn og kraftige vindhastigheder. Det kan få selv små utætheder på en bygning til at blive til store problemer med vand, som trænger ind og skaber fugtskader, der kan udvikle sig til skimmelsvamp.
Vi ved meget - men ikke nok Bunch Bygningsfysik, der gennem mange år har udført rådgivning i Grønland og på Færøerne, er eksperter inden for bygningsfysik og rådgiver således om alt fra fugt og varme over energi og indeklima til statik og brand.
- Vi ved allerede meget om, hvad der fungerer under de klimatiske forhold i Grønland. Men vi vil kunne bygge endnu bedre, hvis vi i højere grad havde videnskabelig dokumentation for, hvilke materialer og
konstruktioner, der egner sig bedst til vejrliget, fortæller ingeniøren.
Inspiration fra Norge
Han er med sit forslag om at etablere en prøvestation i Grønland inspireret fra Norge, hvor eksperter og forskere blandt andet afprøver forskellige facadeløsninger og konstruktionsmodeller, der kan forbedre fremtidens byggeri.
- På prøvestationen i Norge arbejder de blandt meget andet med at montere en glasplade i kort afstand bag facadebeklædning og vindspærre; opstået fugt vil tydeligt vise sig på glaspladen. Dette er et lavpraktisk eksempel på, hvordan man med sikkerhed kan vurdere, om et produkt og dets konstruktion kan håndtere ekstrem høj luftfugtighed.
Nuuk Lufthavns facade måtte ned Med sin idé til en prøvestation i Grønland er det Tommy Bunch-Nielsens plan at engagere andre aktører i branchen og ikke mindst at få DTU med i projektet.
- Jeg har været censor på DTU, både i Danmark og Grønland, i årevis, og det vil bestemt
Tommy Bunch-Nielsen er civilingeniør, direktør og partner i Bunch Bygningsfysik ApS, der er et rådgivende ingeniørfirma med speciale i bygningsfysik og byggeteknik. Medarbejdere fra Bunch Bygningsfysik deltager i forskningsprojekter og i udarbejdelse af Byg-erfa blade, SBi-anvisninger m.m. og opbygger herved specialviden, som kan bruges ved rådgivning af bygherrer, entreprenører og andre rådgivere. Desuden er flere medarbejdere aktive som skønsmænd inden for bygningsfysik og almindelig byggeteknik.
være relevant, at vi har forskerdelen med på en prøvestation i f.eks. Nuuk.
Ifølge ingeniøren er der mange eksempler på, at både nybyggeri og renoveringsprojekter møder problemer med fugt. Han fortæller om, at man senest har måtte nedtage alle facadeplader på den nye lufthavn i Nuuk på grund af fugt i konstruktionerne.
- Det er jo både dyrt og besværligt, når der opstår sådanne situationer, som tilfældet var med sandwichpladerne i den nye lufthavn. Vi har at gøre med et meget komplekst klima, som kræver velafprøvede, videnskabeligt funderede byggeløsninger. Derfor har vi brug for en ny prøvestation i Grønland, fortæller Tommy Bunch-Nielsen. Han siger afslutningsvis:
- Med en gennemtænkt prøvestation kan vi f.eks. teste facadeplader, vinduesmonteringer, ventilations- og isoleringsløsninger, forskellige opsætninger af vind- og dampspærrer samt tagkonstruktioner. Alt sammen med det formål at skabe sundere bygninger, der ikke kræver omkostningstung og unødig vedligeholdelse og reparation.
Vinduer og døre i topkvalitet er en nødvendighed, hvis holdbarheden skal sikres i det barske, nordatlantiske klima. Med snart 100 år på bagen har NorDan Vinduer et godt afsæt i de solide håndværksmæssige traditioner.
NorDan Vinduer A/S er en af landets
ældste og mest anerkendte producenter af vinduer og døre. Virksomhedens snart 100-årige historie betyder, at man har et godt afsæt i solide håndværksmæssige traditioner, der den dag i dag fortsat er adelsmærket for de vinduer og døre, man producerer. NorDan blev etableret i Norge i 1926 af danskeren Johannes Rasmussen, og i dag driver man 12 fabrikker i Danmark, Norge, Sverige, Polen samt Litauen.
Over årene har man således fået godt fat i det nordiske marked samt ikke mindst den nordatlantiske region, da blandt andet også Grønland er et attraktivt marked. Klimaet her er noget mere barskt end på de danske egne breddegrader, og derfor er det en klar fordel, at man har erfaring fra blandt andet Norge og Sverige, hvor man også kender til masser af sne, frost og kulde.
Et meget bredt sortiment
Man har således stor erfaring i at producere samt levere produkter, der holder i mange generationer. Ud over løsninger i træ, løsninger i træ og aluminium kan man også levere løsninger i ren aluminium, lige som man kan levere facader i ren aluminium. Desuden findes lyd-, brand og sikkerhedsprodukter i sortimentet, som man selv mener er et af markedets bredeste.
Det er klart ambitionen at være den foretrukne leverandør til byggebranchen. Det arbejder man dagligt på, blandt andet gennem tæt kontakt til forhandlernetværket, som også er godt repræsenteret på Grønland. Man satser dog ikke kun på kvalitet og holdbarhed, men også på at producere løsninger, der er så bæredygtige som muligt.
Dokumentation og certificering Klimakravene til byggeriet strammes løbende, og det er man kun glade for i NorDan Vinduer, hvor man lang tid før, det blev noget, vi alle sammen kom til at tale om, har haft fokus på netop bæredygtighed. Med de strammere krav, kommer der også stigende fokus på dokumentation for produkterne, og på NorDans portal Ndocs ligger al produktinformation til gængelig. Endvidere er det muligt at hente projektspecifikke EPD’er, hvilket gør det meget nemmere og hurtigere at samle den nødvendige dokumentationogså selv om et byggeprojekt måske ændrer sig undervejs.
NorDan ligger så absolut i toppen, når det kommer til mærkningsordninger. Man kan levere produkter, som er Svanemærket, og Træ/Alu Ntech-serien kommer med Sea Proof Plus certificering. Desuden har man her i 2024 opnået, at virksomhedens vinduer har modtaget Indeklimamærket fra Dansk Indeklima. Det er man både glad og stolt over, da der også kommer mere og mere fokus på netop sundt indeklima i byggeriet.
Har også fokus på indeklimaet Indeklimamærket går hånd i hånd med de øvrige miljøcertificeringer, såsom Svanemærket. Hvor disse mærker fokuserer på
Til vinduerne og dørene i NTech-serien anvendes træ med en høj andel kerneved. Træet bliver desuden vakuumimprægneret og derefter overfladebehandlet efter strenge kriterier. Når elementet tilmed får en aluminiumsbeklædning, bliver resultatet et vindue eller en dør, der er meget modstandsdygtig mod svamp og råd.
produkternes miljøpåvirkning gennem hele deres livscyklus, sikrer Indeklimamærket, at produkterne i deres brugsfase ikke afgiver skadelige stoffer til indeklimaet. Det betyder, at NorDans produkter ikke kun er gode for miljøet, men også for brugerne af en bolig, idet risikoen for afgasning af potentielt skadelige stoffer er minimeret.
NorDan kan tilbyde flere forskellige produktserier. En af de mest robuste, og derfor også en af de mest populære, er NTech, hvis historie kan spores tilbage til begyndelsen af 1960'erne. På det tidspunkt blev grundlaget for det moderne NorDan vindue etableret med fokus på de nøgleelementer, der definerer et markedsledende vindue. Stort udvalg af funktioner, dynamisk glasfals, samt selvdrænende karm og karmprofiler, er nemlig lige så relevante i dag som for 60 år siden.
NTech er fremstillet af lamel limet og fingerskarvet fyrretræ. Aluminiumskomponenter certificeret efter Sea Proof Plus-standarden, skjulte beslag og endeløse glas kombinationer gør, at der altid er et passende NTech-produkt, uanset brugsområde og ydre påvirkninger.
NorDan Vinduer med markedets bredeste sortiment. NorDan gør det enkelt at vælge høj kvalitet.
udvidelsen kommer til at fylde. Foto: Ístak
Aarsleff-selskabet Ístak har vundet en opgave af de større - nemlig en 4.400 kvadratmeter stor udvidelse af sundhedsklinikken Grensás i Island.
IReykjavik er et ambitiøst byggeprojekt gået i gang, som vil forbedre islændingenes sundhedsfaciliteter betragteligt.
Her arbejder Aarsleff-selskabet Ístak netop nu med udvidelsen af Grensás. Det er en sundhedsklinik, hvor man udfører en 4.400 kvadratmeter stor forbindelsesbygning, der skal sammenkoble to eksisterende bygninger og skabe et moderne rehabiliteringscenter for patienter.
Projektet er udbudt som hovedentreprise, og det vindende tilbud havde en kontraktsum på cirka 135 millioner danske kroner. Bygherren er det islandske hospitalsvæsen NLSH, og selve byggeprocessen har indlagt flere benspænd, der gør projektet interessant for en entreprenørvirksomhed som Ístak.
Et meget komplekst projekt
For det første omfatter projektet mange komplekse installationer af avancerede varme-, ventilations- og klimaanlæg, som et moderne sundhedsmiljø kræver. For det andet vil der blive installeret bygningsautomationssystemer, herunder belysning og sikkerhed, for at sikre optimal styring.
Det bliver derudover en helt særlig opgave at minimere støjforstyrrelserne under byggeriet, så klinikken kan fortsætte driften uden problemer, fortæller afdelingsdirektør i Aarsleff Thomas Kofod Bentsen og løfter sløret for en fjerde udfordring.
Målet er en BREEAM-certificering
- Opnåelsen af en BREEAM-certificering bliver også interessant at arbejde med. Det
Renderingen viser det fremtidige islandske sundhedshus inklusive Ístaks nye forbindelsesbygning, som skal udvide kapaciteten med 4.400 kvadratmeter. Illustration: Ístak
kræver høje standarder for miljøpræstation inden for energieffektivitet, vandforbrug og materialers bæredygtighed. Projektet i sig selv inkluderer ligeledes bæredygtige tiltag som et grønt tag og et glasdrivhus, der bidrager til biodiversitet, uddyber han.
Byggeriet forventes færdigt sidst på efteråret i 2026.
Aarsleff-koncernen omsætter for mere end 20 milliarder kroner om året, heraf cirka en tredjedel i udlandet. Man udfører opgaver inden for infrastruktur, klimatilpasning, miljø, energi og byggeri. Man opererer på internationalt niveau og er markedsledende i Danmark og i de lande i Nordeuropa, hvor specialiserede kompetencer tilbydes inden for især rørfornyelse og fundering. Det ligger i Aarsleffs kultur at skabe værdi gennem udvikling, omstilling og innovation. Man tager ansvar og bidrager aktivt til bæredygtig udvikling og innovative projekter, som styrker vores forretning og gavner miljø, klima og samfund. Aarsleff-koncernen beskæftiger 8.800 medarbejdere.
Ö Diesel
- Nødanlæg
- Hovedstrøm
Ö Stationære og mobile løsninger
- Med eller uden lydtæt kabinet
Ö METANOL container løsning
- Miljøoptimeret løsning
- Net. neutral CO2 udslip
- Opfylder NOx Stage V emissioner
- Neutrale SOx emissioner
- Neutrale partikel emissioner
Ö Service og support
Worldwide 24 / 7 / 365
Læs mere på vores hjemmeside for yderligere oplysninger eller ring på telefon 70 21 34 00 så hjælper vi med, at finde den rigtige løsning til dine behov.
GrønlandsBANKEN ser på byggeboomet i Grønland med stor optimisme og forventer, at anlægsinvesteringerne skaber øget aktivitet i blandt andet det sydlige Grønland, hvor banken har engageret sig i en renovering og udvidelse af Hotel Qaqortoq.
Åbningen af Nuuk Lufthavn den 28. november markerer en ny æra for Grønland. Gennem de sidste fem til ti år har der været gang i byggeriet af boliger og virksomheder flere steder i landet, og især infrastrukturprojekterne har sendt byggevirksomheder på overarbejde. Men hvad så nu? spørger erhvervsdirektør i GrønlandsBANKEN, Søren Stenberg.
- I princippet er ny infrastruktur jo bare asfalt. Vi gør landet mindre med de nye lufthavne, men de giver os ikke nødvendigvis garanti for øget aktivitet. Det er alt det rundt om infrastrukturen, som gavner Grønland, og som det nu er opgaven at fokusere på. Det er nye arbejdspladser, hoteller, boliger, oplevelser, steder at spise, forretninger og så videre, som vi nu skal til at skabe, siger han.
Nye muligheder
GrønlandsBANKENs rolle vil også i de kommende år være at bidrage til økosystemet ved at være til rådighed for udviklingen og skabe finansiering af alle de nye muligheder, Grønland står over for.
- Vi vil gerne være et kraftcenter, en igangsætter, der bliver til fortsat gavn for at skabe nyt liv i blandt andet det sydlige Grønland. Sammen med erhvervslivet og lokale ildsjæle ser vi det som vores opgave via gode partnerskaber at støtte op om samfundsudviklingen, fortæller Søren Stenberg.
- Vi har naturligvis en forventning om, at turismen i blandt andet Sydgrønland vil opleve vækst. Qaqortoq-området er jo det grønne land, som inviterer til store naturoplevelser med trekking og så videre. Vi skal have flere turister til området, vi skal styrke det eksisterende erhvervsliv og udvikle nye muligheder, fortæller bankens erhvervsdirektør.
Mere liv udefra
Hidtil har det primært været lokale og erhvervsdrivende, der er fløjet til Sydgrønland. Den trafik vil med de nye lufthavne få en solid saltvandsindsprøjtning, men den nye infrastruktur har også potentiale til at tiltrække liv udefra.
- Med renoveringen og den potentielle udvidelse af Hotel Qaqortoq kan vi tiltrække endnu mere liv. Der er allerede masser af gode argumenter for at besøge området, men med et endnu bedre hotel, der nu udvides med omkring 20 nye værelser, bidrager vi til at skabe mere liv.
Partnerskaber er vejen frem
GrønlandsBANKEN har de sidste to år rejst landet rundt for at etablere nye partnerskaber, arbejde med forretningsudvikling, styrke værdikæder og ikke mindst skabe finansiering til ny vækst. Men finansiering alene løser
ikke opgaven; ifølge Søren Stenberg er samarbejdet med lokale erhvervsdrivende og stærke partnerskaber på tværs af regioner, sektorer og brancher vejen frem.
- Vores virksomheder er gode til at se de muligheder, de nye lufthavne giver. Det støtter vi op om med rådgivning, sparring og finansiering, blandt meget andet via hotelsamarbejdet i Qaqortoq.
Renoveringen af hotellet igangsættes hen over vinteren og forventes at stå klar midt på foråret 2025. Hovedentreprenøren er Permagreen, der også er kunde i GrønlandsBANKEN.
- Her i banken kender vi Permagreen ganske godt. Vi tror på, at samarbejdet mellem os som en solid bank, Permagreen som en stærk entreprenør og Hotel Qaqortoq som en dygtig erhvervsdrivende vil resultere i et godt projekt, der vil skabe endnu mere aktivitet i regionen.
Ønsker du at investere i Grønland med ro i sindet? GrønlandsBANKEN er din pålidelige partner, der forstår de unikke udfordringer og muligheder ved at investere i Grønland.
Hvorfor vælge GrønlandsBANKEN?
Ekspertise:
Vi har indgående kendskab til Grønlands økonomi og erhvervsliv.
Lokal forankring:
Vi er dybt forankret i Grønland, og vores beslutninger træffes med lokalsamfundets bedste for øje.
Ansvarlige investeringer:
Vi prioriterer investeringer, der bidrager til en bæredygtig udvikling i Grønland.
Personlig service:
Vores dedikerede rådgivere står klar til at hjælpe dig med at skræddersy din investeringsløsning.
Invester med tillid.
www.banken.gl · Tlf. 70 12 34
Nu kan du også få information om offentlige udbud på Grønland
Interesseret i information om offentlige udbud på Grønland?
Nu kan du som rådgiver og entreprenør i byggebranchen få information om offentlige grønlandske udbud.
Vores erfarne researchere overvåger alle offentlige udbud på Grønland og indekserer dem, så du kan få information om de opgaver og projekter, der er relevante for netop din virksomhed.
Du får tilsendt en email med det enkelte udbud, så du kan reagere hurtigt, når interessante projekter udbydes.
→ Viden om offentlige udbud på Grønland
→ Besked hver gang der er udbud, der matcher dine interesser
→ De bedste forudsætninger for at bearbejde de offentlige kunder på Grønland
Byggefakta er Nordens førende data- og researchvirksomhed inden for byggebranchen.
Få en gratis demo
Kontakt os på 7025 3031
Vesterby Trætekniks akustikpaneler indgår i byggerier i hele Norden. Nye EPD-specifikationer dokumenterer nu aftrykket fra vugge til grav.
Vesterby Trætekniks akustikpaneler indgår i byggerier i hele Norden. Nye EPD-specifikationer dokumenterer nu aftrykket fra vugge til grav.
Når smukke træpaneler skal indgå i byggeprojekter, har arkitekterne typisk tre fokuspunkter, nemlig udtrykket, brandsikkerheden og klimaaftrykket. Vesterby Trætekniks serie af træpaneler er ofte blevet valgt til byggeprojekter på grund af de første to punkter, men nu er også klimaaftrykket veldokumenteret.
Panelerne fra Vesterby Træteknik produceres med lameller, perforerede plader og massive plader. Kombinationen af træ og blødere materialer, der spiller en stor rolle i bestræbelserne på at skabe god akustik, kan dog være svær at få til at harmonere med høj brandsikkerhed.
Derfor har Vesterby Træteknik udviklet produktserien Vesterby FireStop. Hele serien er brandgodkendt som B-s1,d0 for den fulde opbygning i henhold til den europæiske standard EN 13501-1:2018. Det giver sikkerhed for, at man kan bruge panelerne i den ultimative brandklasse, som offentligt byggeri skal leve op til, mens man samtidigt kan få præcist det udtryk, man ønsker sig.
Nyt design udviklet med kunderne Vesterby Træteknik har i mange år udviklet løsninger, som passer til kundernes ønsker.
Det har ført til et fast sortiment af paneler med lameller, slidser og perforeringer. Nu er der føjet et helt nyt design til serien, nemlig Multipanels Microperforeret.
- Vi har hele tiden fokus på at udvikle vores produkter, så vores kunder får den kvalitet og ordentlighed, de ønsker sig. Når de fortæller os om deres ønsker til andre udtryk, er vi selvfølgelig lydhøre, siger Tage Vesterby, direktør i Vesterby Træteknik.
De nye mikroperforerede paneler ligner på afstand de kendte, massive Vesterby Multipanels, men de er forsynet med en mikroperforering, som har flere funktioner. De giver kunderne det rolige udtryk fra massive træpaneler på afstand, og når man er tæt på dem, giver de en anderledes æstetisk oplevelse, lige som de opsat i rummet leverer en øget akustisk effekt. De nye paneler er brandtestet i deres fulde opbygning, så de også er godkendte efter B-s1,d0.
Brandsikkert og miljøvaredeklareret I år har Vesterby Træteknik fået udarbejdet en EPD, som dækker hele Firestopserien fra vugge til grav. Her er det blandt andet dokumenteret, at potentialet for genbrug, genanvendelse og energiudvinding i slutningen af produkternes levetid kan bidrage til store CO2-besparelser. Vesterby Træteknik arbejder på at forbedre andre aspekter af produkternes aftryk gennem blandt andet strømbesparelser og brug af vedvarende energikilder.
- Vi har et strategisk fokus på at begrænse vores miljøbelastning. Derfor er det vigtigt
Vesterby Træteknik har et fast sortiment af paneler med lameller, slidser og perforeringer. Nu er der føjet et helt nyt design til serien, nemlig Multipanels Microperforeret.
Vesterby Træteknik har leveret træprodukter i høj kvalitet til byggebranchen siden 1963. Som en af de originale producenter af træpaneler til 1970’ernes byggerier i Danmark trækker virksomheden på lang erfaring, som gør det muligt at leve op til nutidens krav om kvalitet, akustik, design og brandsikkerhed.
for os at dokumentere over for kunderne, hvordan vi bærer os ad. Nu er det på plads for vores standardiserede produkter, siger Tage Vesterby. Vesterby Træteknik udarbejder dog primært unikke leverancer, hvor de endelige produkter er tilpasset arkitektens, bygherrens eller entreprenørens ønsker.
Patenteret profil stopper brandspredning
De populære paneler fra Vesterby Træteknik er fremstillet af materialer som brandhæmmende krydsfiner, brandhæmmende lim og brandneutral lak ovenpå et lag brandhæmmer.
Konstruktionen inkluderer en patenteret T-profil, som Tage Vesterby har udviklet. Når panelerne er samlet med T-profilen, er det næsten umuligt for flammer at bryde igennem til væggen bag panelerne. Bag på alle panelerne er der desuden monteret en brandhæmmende dug og mineraluld.
Vesterby Træteknik udarbejder primært unikke leverancer, hvor de endelige produkter er tilpasset arkitektens, bygherrens eller entreprenørens ønsker.
Zeppelin Danmark A/S forsyner små lokalsamfund og byggepladser på Færøerne og i Grønland med stabil el- samt varmeforsyning. Ikke via lange kabler eller rørforbindelser, men med udstyr fra virksomhedens Power System afdeling.
Fra Zeppelin Danmarks Power System afdeling i Esbjerg i det sydlige Danmark er der gennem mange år leveret Power-udstyr fra Caterpillars brede produktprogram til en lang række kunder på både Færøerne og i Grønland. Power Systems leverancerne har blandt andet omfattet diesel- og gasmotorer, generatorer, nødstrømsanlæg og batteripakker.
Fra Zeppelins Danmarks anden afdeling, Construction Equipment, der har hovedkontor i Brøndby ved København, er der tilsvarende leveret alle mulige former for entreprenørmaskiner til kunder i det Nordatlantiske område.
Traditionelt har de Nordatlantiske kunder hos Power Systems været fiskere og rederier, der har været trofaste aftagere af Caterpillar motorer og generatorer. Den maritime branche udgør stadig en vigtig kundegruppe, men Zeppelin Power System forhandler i stigende grad også udstyr til landbaserede kunder, der ønsker stabil el- og varmeforsyning.
På de mange småøer og afsides liggende bygder i Grønland er det afgørende, at hverken strøm eller varme svigter. Her har Caterpillars udvalg af stabilt udstyr i alle størrelser vist sig velegnede.
På Færøerne tæller kunderne foruden fiskerierhvervet blandt andet entreprenører og bygherrer. Men også på Færøerne er der afsidesliggende samfund med behov for stabil strøm og varme, og derfor med behov for stabile dieselgeneratorer og nødstrømsanlæg.
Solid service er nøglen
Selv om Caterpillars udstyr har bevist sine kvaliteter gennem mange år, er det ikke udstyret alene, der har gjort Zeppelin Power System til en populær partner for kunder i det Nordatlantiske område. De helt afgørende
faktorer er virksomhedens lokale tilstedeværelse og firmaets omrejsende teknikere, der kan montere og servicere udstyret året rundt.
- Vi har forhandlet Caterpillar motorer og generatorer i årtier, og vores teknikere er løbende på farten på både Færøerne og i Grønland. Vi monterer og servicerer alt fra skibsmotorer på fiskefartøjer over generatorsæt til batteripakker i alle kilowattstørrelser. Og vi er til stede efter behov i selv de mest afsidesliggende egne, fortæller Erik Nielsen, der er Account Manager hos Zeppelin Power System i Esbjerg.
Strøm til alle behov Zeppelin har produkter og viden til at sikre strømforsyning i alle sammenhænge. Uanset om kunden efterspørger en traditionel diesel- eller gasdrevet generator eller et system til oplagring af strøm fra vedvarende energikilder, så står Zeppelin klar.
- Når vi snakker Grønland, er der i flere områder behov for en god primær strømforsyning og en pålidelig nødstrømsløsning. Senest har vi installeret to dieseldrevne motoranlæg på øen Qeqertarsuaq i Vestgrønland, fortæller Flemming Hjøllund, der som Account Manager arbejder målrettet med Zeppelin Power Systems løsninger til el-området.
Diesel- og gasmotorerne fra Caterpillar opfylder de strengeste standarder, når det kommer til pålidelighed, holdbarhed og brændstofforbrug. Og naturligvis overholder Caterpillars generatorer de internationale emissionsstandarder.
- Så med Caterpillar kan vi ikke alene garantere stabil el, men også gøre det med mindst mulig indvirkning på miljøet, fortæller Erik Nielsen og fortsætter.
- Et enkelt af vores kraftfulde generatorsæt kan levere el og varme til et lokalsamfund på op til 35-40 husstande. Er der behov for mere el og varme, kan man naturligvis sætte flere generatorsæt op ved siden af hinanden, men en anden mulighed er at opsætte en batteripakke, der tilsluttes vindmøller og solceller. Dette er også en teknologi, Zeppelin kan hjælpe med.
Gennemtestede løsninger Takket være mange års aktivt arbejde i det Nordatlantiske område har Zeppelin fået opbygget et koncept, der virker, senest også i forbindelse med sikring af elforsyningen på byggepladser i Nordatlanten.
- Nøglen er, at vi har dygtige mekanikere og servicefolk til stede både i det sydlige Danmark og på de Nordatlantiske markeder. Vores mekaniske afdeling sørger for installation og opstart af Caterpillar-løsningerne, mens vores el-afdeling tager sig af arbejdet med software og styring af enhederne, fortæller Erik Nielsen.
- Vi klargør og tester installationerne i Danmark, og vi forbereder software og al teknik. Og så står vores folk klar on location, når maskinerne ankommer for at installere samt opstarte og teste dem.
Produkter og service der sikrer fremdrift - også i Grønland og på Færøerne
Hos Zeppelin Power System er vi eksperter når det gælder salg og service af Caterpillars motorer og generatorer.
Vi har leveret udstyr til grønlandske og færøske kunder inden for bl.a. fiskeriet og elforsyningssektoren i mere end 50 år.
Tlf. +45 36 88 01 00
www.zeppelin-cat.dk/power-system
Generatorer og batteriløsninger
Marinemotorer til alle skibstyper
Lokal service i Grønland og på Færøerne
Salto Systems leverer adgangskontrol til en bred palet af kundesegmenter, og i takt med, at infrastrukturen i Grønland udvikler sig hastigt, vokser ligeledes efterspørgslen på effektive løsninger til adgangskontrol.
I takt med, at det grønlandske samfund udvikler sig, vokser både kravene og ønskerne til effektive løsninger til adgangskontrol. Salto Systems har allerede fundet vejen ind til det grønlandske marked.
Det grønlandske samfund udvikler sig hastigt netop i disse år. Infrastrukturen forbedres, og der er fuld gang i byggeriet. Det betyder blandt andet, at der er gang i flere lufthavnsprojekter, vej- og tunnelprojekter lige som der bygges både masser af nye institutioner og boliger. Det betyder alt andet lige, at behovet for effektive løsninger til adgangskontrol bestandigt øges, og derfor har sikringskonsulent Martin Lundsgaard fra Ahlsell travlt.
Han har blandt andet ansvaret for netop det grønlandske marked, og da Ahlsell i forvejen er godt repræsenteret i Grønland som leverandør af diverse materialer og fittings samt værktøj til den grønlandske
byggeindustri, føjer adgangskontrol fra Salto Systems sig helt naturligt til den palet af ydelser, man leverer til en række af kunder, der blandt andet spænder lige fra boligselskaber til hoteller, offentlige institutioner og uddannelsesinstitutioner.
Voksende behov i Grønland
Over tid vil behovet givet vokse, og man må ligeledes forvente, at nye kundesegmenter kommer til i takt med, at det grønlandske samfund udvikler sig. Effektiv adgangskontrol med fokus på ikke blot sikkerhed, men også enkelhed i den daglige brug er således en forudsætning for en moderne, effektiv og ikke mindst velfungerende infrastruktur. Det kan Martin Lundsgaard tale med om qua den daglige kundekontakt.
- Fra vores kundekreds kan jeg eksempelvis nævne Dronning Ingrids Hospital og Hotel Hans Egede i Nuuk, boligselskabet Ini samt Kollegieadministrationens Fælleskontor, KAF og en teknisk skole i Sisimiut. Set i vores optik handler det dog ikke blot om at kunne tilbyde adgangskontrol til vores kunder, men
Den grønlandske infrastruktur udvikler sig hastigt. Det betyder, at behovet for effektive løsninger til adgangskontrol også er i vækst. Ud over sikkerhed er enkelhed og nem betjening også i kundernes fokus.
også om at kunne tilbyde en cloudbaseret løsning, der er nem at administrere i det daglige, forklarer Martin Lundsgaard.
Elektronik er bedre end nøgler Eksempelvis kan nævnes, at KAF administrerer kollegieværelser på adskillige lokationer, der ligger spredt over store dele af Grønland og derfor har brug for at kunne etablere lokale netværk på disse. Løsningerne fra Salto henvender sig imidlertid til et meget bredt segment lige fra kontor- og industrimiljøet til sundhedssektoren, hotelbranchen, uddannelsessektoren, detailhandelsbranchen, boligforeninger og ikke mindst krydstogtsindustrien.
- Døre, opgange og skabe kan sikres på et hav af måder. Det gælder både i nybyggeri og i renoveringsprojekter. Mange virksomheder har allerede opdaget fordelene ved et elektronisk system frem for de traditionelle store nøglebundter, hvor nøgler ofte går tabt og låse må skiftes. Men de elektroniske systemer åbner også for et hav af muligheder med forskellige funktioner. Heldigvis behøver arkitekter og rådgivere ikke selv at kende alle mulighederne. Vi kan vejlede ud fra vores store erfaring med helhedsløsninger, siger Jesper Buch, der er administrerende direktør i Salto Systems Nordic Region.
Vigtig rådgivning af kunderne
Salto Systems blev etableret i 2001 og har siden starten løbende udvidet produktporteføljen af løsninger til adgangskontrol. Gennem lærerige projekter og strategiske opkøb har virksomheden sikret sig anerkendelse som en af de globale markedsledere inden for elektronisk adgangskontrol. Der er mange forskellige løsninger, som alle har deres fordele og ulemper. Derfor hjælper man ifølge Jesper Buch kunderne med at se på ønskerne i det enkelte projekt.
Med udgangspunkt i det store billede er det lettere for Salto Systems at hjælpe kunderne til at vælge funktioner, designs og ikke mindst mere bæredygtige løsninger. Salto Systems leverer mange løsninger til nybyggeri. Men det er især ved renoveringer af eksisterende bygninger, der kan spares meget i både installation og drift - ikke mindst fordi Salto Systems tilbyder en lokal serverløsning. I denne er licensen en engangsudgift, som dækker alle fremtidige opdateringer.
Det hele kan ligge i skyen Har kunden ikke selv kompetencen til at drive en lokal serverløsning, tilbyder Salto Systems også at drive cloud-løsningen mod en abonnementsbetaling. I denne model står Salto Systems for at sikre alle data. Lige nu kører Salto endda et tilbud til installationer indenfor kritisk infrastruktur, hvor man får gratis software til download eller gratis cloud abonnement i de første 12 måneder.
- Med det øgede fokus på bevaring af den eksisterende bygningsmasse er der ligeledes kommet større efterspørgsel på løsninger, som bevarer bygningers historiske udtryk. Salto Systems har primært trådløse enheder i porteføljen. De er lette at sætte i stedet for gamle låse og dørtelefoner, og vi tager altid udgangspunkt i dørmiljøet, som det er. Uanset hvilken låsekasse, der sidder i, og hvor i
verden bygningen er, har vi en løsning, forklarer Jesper Buch.
Enkel og nem konfiguration
Det er en stor fordel, at man slipper for at føre ledninger rundt i gamle bygninger. Men en af de vigtigste detaljer er, at døre kan få nye, elektroniske låse uden, at der skal ændres på selve døren.
Salto Systems XS4 Mini kan for eksempel installeres på eksisterende godkendte branddøre uden risiko for, at godkendelsen ikke længere er gældende. Andre produkter kræver ændringer i døren, som gør, at den ikke lever op til brandkravene efter
Salto har siden 2001 været synonymt med innovative løsninger til adgangskontrol og elektronisk låsning. Målet har altid været at sætte nye standarder indenfor sikkerhed, brugervenlighed, fleksibilitet og design. I dag, over 20 år senere, anerkendes Salto som en af de globale markedsledere indenfor deres felt. Salto er en del af Salto WECOSYSTEM - en koncern med fælles værdier og samarbejde om at udvikle de bedste adgangsløsninger for alle.
Udover et enkelt låsesystem, som forhandles i udvalgte elektronikbutikker, producerer Salto Systems intet til lager. Just in time-produktionen er optimeret, så der er helt ned til to ugers leveringstid.
installationen. Det er særligt vigtigt at huske, når man søger information om renovering af offentlige bygninger, hvor mange skal kunne opholde sig sikkert i rummene - også i tilfælde af brand.
Salto Systems har udviklet portalen MyLock, hvor man automatisk får visualiseret sine valg. Det gør det let at se, hvordan det samlede udtryk bliver, når man kombinerer låse, håndtag og dørdesigns. Ligesom Salto Systems tænker over hver en detalje i en bygnings økosystem, har virksomheden også nøje tilrettelagt produktionen. Hele vejen fra produktion til installation og drift er løsningerne CO2-neutrale. Salto Systems’ produktion ligger i Spanien, hvor man producerer efter EU-standarder og udelukkende bruger vedvarende energi.
Meget kort leveringstid
Udover et enkelt låsesystem, som forhandles i udvalgte elektronikbutikker, producerer Salto Systems intet til lager. Just in time-produktionen er optimeret, så der er helt ned til to ugers leveringstid. Fordi adgangskontrol i høj grad handler om tillid, videreuddanner Salto Systems selv de certificerede el-installatører, som bliver godkendt til at arbejde med produkterne.
- Det må aldrig være en dårlig oplevelse for vores kunder. Derfor kræver vi, at de udvalgte installatører består vores kurser på området, før de kan sælge og installere vores løsninger, slutter Jesper Buch.
Hele vejen fra produktion til installation og drift er løsningerne CO2-neutrale. Salto Systems’ produktion ligger i Spanien, hvor man producerer efter EU-standarder og udelukkende bruger vedvarende energi.
Hos virksomheden Pratec Group i Fredericia har de i 25 år leveret maskiner til det skandinaviske marked. De har stor erfaring med at sælge generatorer til nødstrømsløsninger samt pumper og affugtere ved regn og oversvømmelser. Maskinerne bruges også på byggepladser og ved vedligeholdelse af veje.
Ien verden hvor innovation og effektivitet er nøgleord, er det altafgørende at finde pålidelige partnere, der kan hjælpe med at navigere i komplekse udfordringer. Pratec Group står som en fremtrædende aktør inden for salg af kvalitetsprodukter, som er omkostningseffektive, holdbare og lever op til de stadig større kvalitetskrav, der stilles. Virksomheden leverer løsninger, der er designet til at imødekomme specifikke behov inden for alt fra semiprofessionelle modeller til store industrielle anlæg.
Nødstrømsløsninger når elnettet svigter eller på svært fremkommelige steder
Adgangen til strøm har aldrig været vigtigere og det stiller store krav til at være koblet på hele tiden.
- Hos Pratec Group har vi specialiseret os i effektiv energiforsyning og nødstrøm, når elnettet svigter eller i svært fremkommelige områder og vi har et dybdegående kendskab til små og store nødstrømsløsninger”, fortæller direktør Uffe Pedersen. Virksomheden har da også et bredt udvalg af generatorer i alle størrelser fra 1-3360 kVA.
- Vores udvalg af mindre, mobile generatorer består af benzin- og dieselgeneratorer. Derudover har vi invertergeneratorer, motorpumper og svejsegeneratorer, fortsætter han.
I den større skala leverer Pratec Group generatorerne og industrielle nødstrømsanlæg op til 3360 kVA. Her finder man alt fra færdige generatorer i åbne eller lukkede udgaver til skræddersyede containerløsninger.
- De store generatorer leveres både som generatoranlæg til kontinuerlig drift og som nødstrømsanlæg, hvor adgangen til strøm er
kritisk, forklarer direktøren. - Og er der behov for at oplagre energien, sælger vi også BESS, så vi kan sikre strøm til alle behov.
Ekstremt vejr kalder på kvalitetspumper Derudover leverer virksomheden også pumper, som bliver stadig vigtigere for at beskytte lavtliggende områder mod oversvømmelser og voldsom regn. ”Wortex pumperne, der er stærkt modstandsdygtige og effektive, hjælper med hurtigt at dræne vandmasser fra veje, kældre og marker under ekstreme vejrforhold for at forhindre skader på bygninger og infrastruktur.”, fortæller Uffe Pedersen. ”Deres robusthed og fleksible anvendelse gør dem ideelle i både byområder og landdistrikter, hvor risikoen for vandskader stiger i takt med klimaforandringerne”, forklarer han.
Effektiv affugtning til sundere miljøer Pratec Group leverer også affugtere, som er designet til at fjerne overskydende fugt fra luften, hvilket kan forhindre skader på udstyr, bygninger og materialer.
- Affugtning er en afgørende faktor for at opretholde et sundt og sikkert arbejdsmiljø, forklarer Uffe Pedersen. ”Vores affugtere er ideelle til en bred vifte af anvendelser, fra industrielle omgivelser til kommercielle lokaler og private hjem. - Og med et fokus på brugervenlighed og effektivitet leverer vi løsninger, der skaber et behageligt og sundt indeklima, fortsætter direktøren.
Kraftfulde lystårne til den mørke tid Pratec tilbyder desuden et omfattende udvalg af lystårne, der kombinerer funktionalitet, kvalitet og design.
- Tårnene er udstyret med moderne LED-teknologi, som ikke blot sikrer kraftig belysning,
men også er energieffektive og har en lang levetid, fortæller Uffe. Med 18 forskellige modeller i sortimentet er der da også både plugin lystårne, dieseldrevne lystårne og to hybridmodeller.
- Fælles for dem alle er, at de nemt kan transporteres og opstilles. Og med mulighed for justerbar højde og forskellige belysningsniveauer kan tårnene tilpasses behovet, uanset om det er kraftig belysning til nattearbejde eller blødere lys til sociale begivenheder, forklarer direktøren.
I en tid, hvor effektivitet og bæredygtighed er i fokus, er Pratec Group din pålidelige partner.
- Vores produkter kombinerer kvalitet, innovation og miljøvenlig teknologi, hvilket giver kunden de bedste forudsætninger for at nå sine mål, fortæller Uffe Pedersen og han slutter: - Vi leverer løsninger, der sikrer driftssikkerhed og stabilitet, så kundens projekter altid er sikret den nødvendige energi og luftkvalitet.
» GENERATORER 1-3360 KVA
» BESS BAT TERIER
» PUMPER
» LYSTÅRNE
» AFFUGTERE
» KOMPRESSORER
Aarhus Havn er det centrale omdrejningspunkt for al søtransport til og fra Grønland. Men selv om man er Danmarks største erhvervshavn, kan man ikke tillade sig at hvile på laurbærrene. Fokus på miljø og klima er en forudsætning for at bevare positionen.
Af Henrik Malmgreen
Idag er Aarhus Havn porten til den nordatlantiske region. Søtransport både til og fra især Grønland, men også Island og Færøerne, udgør en stor del af den tonnage, der årligt sejler gennem havneindløbet. Havnen er i kraftig vækst, og samtidig har man ifølge COO Anne Zachariassen en intention om, at være den mest bæredygtige havn i Østersøregionen.
Netop vækst og bæredygtighed hænger i høj grad sammen i en tid, hvor virksomheder ikke kun aflægger økonomiske regnskaber, men også bæredygtighedsregnskaber og, hvor evnen til at drive en forretning på bæredygtig vis bliver et stadig større konkurrenceparameter. Det gælder således også for Aarhus Havn, hvor man netop nu er i gang med at projektere en ny containerterminal,
Nødvendigt at arbejde i parallelle spor Aarhus Havn har et mål om at være CO2-neutral i egen drift i 2030. Der er tale om såkaldt Scope 1 og 2, hvor Scope 1 rummer de direkte emissioner fra kilder, virksomheden ejer eller kontrollerer, f.eks. biler
og andre køretøjer, mens Scope 2 rummer de indirekte emissioner fra energiforbrug såsom varme og køling. Men også Scope 3, der indeholder de indirekte emissioner fra aktiviteter, som virksomheden ikke selv ejer eller kontrollerer, er i fokus.
- Vi kan gøre meget selv, blandt andet gennem brug af grøn strøm og flere eldrevne køretøjer på havnen, men en af de store udfordringer for os er anlægsprojekter. Dem er vi nødt til at arbejde seriøst med, hvis vi skal opfylde vores ambition om at blive CO2-neutral i 2030. Vi er således nødt til at arbejde i flere parallelle spor for at nå vores mål, forklarer Anne Zachariassen.
Tæt samarbejde med leverandørerne Hun forklarer videre, at det kan være nok så fint at have egne ambitioner, men at man også er nødt til at have et tæt samarbejde med leverandørerne, især i forbindelse med
Ifølge COO Anne Zachariassen har Aarhus Havn en intention om, at være den mest bæredygtige havn i Østersøregionen. Foto: Aarhus Havn
et anlægsprojekt som en containerterminal. Det er nemlig leverandørerne, der bedst selv ved, hvad de kan gøre for at mindske deres CO2-aftryk. Dermed er der tale om et partnerskab, hvor Aarhus Havn inddrager leverandørerne i stedet for at opstille krav, der måske er for besværlige eller for dyre.
- Derfor har vi udviklet en model for udbud, hvor vi i fællesskab og helt fra start er med til at bestemme CO2-aftrykket i anlægsfasen. Det foregår på den måde, at vi arbejder med en skyggepris, så når leverandørerne byder ind på opgaven, skal de også fremlægge et
er her ved dette område, at MSC Groups nye terminal kommer til at ligge. Foto: Aarhus Havn
I 2023 lykkedes det Aarhus Havn at reducere den samlede CO2-udledning med 304 ton. Det svarer til en reduktion på 19 % i forhold til året før. Aarhus Havn er sammen med mere end 200 fremtrædende aktører inden for det maritime, energi, infrastruktur og finanssektoren med i Getting to Zero Coalition.
Her arbejder man for den ambitiøse målsætning at få et kommercielt bæredygtigt havgående nul-emissionsfartøj drevet af nul-emissions brændstof i operation i 2030 mod fuld decarbonisering i 2050.
Aarhus Havn er desuden en del af EcoPort, som er det største miljømæssige initiativ fra den europæiske havnebranche. Havnens politik og retningslinjer er justeret i forhold til EcoPorts certificering for bæredygtige havne Port Environmental Review System (PERS).
Aarhus Havn er også del af en Center for Offentlig-Privat Innovations skaleringsproces for innovative offentlige indkøb på byggepladsområdet. Partnerskabet samler offentlige bygherrer om fælles markedsdialog med de private leverandører. Formålet er at udvikle efterspørgslen på emissionsfrie arbejdsmaskiner.
Sammen med havnene i Bremerhafen, Göteborg og Stockholm har Aarhus havn fået EU-støtte til etablering af landstrømsanlæg til den eksisterende containerterminal. Af de 18,8 millioner tildelte euro får Aarhus Havn 5.29 millioner euro svarende til 39,5 millioner kroner. Det dækker halvdelen af de samlede omkostninger til projektet. Foto: Aarhus Havn
CO2-budget for deres samlede arbejde. Det skal vise, hvor mange ton CO2, det kommer til at betyde for klimaaftrykket, og vi lægger så 1.500 kroner pr. ton oven i tilbudsprisen, forklarer Anne Zachariassen.
Bøder til dem der udleder for meget CO2
Hun føjer til, at det godt kan lyde som en høj pris, da man i det nationale regnskab afregner med 750 kroner pr. ton, lige som, EU’s kvotepris for CO2 ligeledes er 750 kroner pr. ton. Anne Zachariassen påpeger dog, at beløbet på 1.500 kroner ifølge flere internationale eksperter nødvendigt, hvis man skal opnå en reel CO2-besparende effekt.
- Gennem denne udbudsmodel håber vi på, at vores leverandører bliver mere kreative omkring tiltag til gavn for klimaet og miljøet, lige som vi håber på, at det er en metode, der giver et balanceret slutresultat. Vi er fortsat i planlægningsfasen, og arbejdet er ikke i udbud endnu, men vores leverandører kommer til løbende at skulle indrapportere deres CO2-aftryk, og når arbejdet er afsluttet, skal de præsentere en rapport, der er godkendt af uvildig tredjepart, uddyber Anne Zachariassen og føjer til, at der bliver en bøde på 500 kroner pr. ton, hvis målsætningen ikke holdes.
Har landet stor aftale med MSC Group Det er MSC Group (Mediterranean Shipping), der skal etablere den nye containerterminal, som vil være med til at styrke Aarhus Havns position som Danmarks største erhvervshavn. Aftalen mellem Aarhus Havn og MSC Group omfatter 170.000 kvadratmeter på Omniterminalen. Containerterminalen
forventes at være fuldt udviklet i 2027, hvorefter MSC Group og kan tage området i brug. Med aftalen kommer Danmarks to største containerterminaler til at ligge på havnen i Aarhus.
Men også på den eksisterende containerterminal er der et initiativ i gang til gavn for klimaet. Aarhus Havn har allerede etableret landstrømsanlæg ved krydstogtsterminalen, men nu bliver det også implementeret ved den eksisterende containerterminal. Arbejdet gik i gang for godt et år siden, og i mellemtiden har man arbejdet både med projektering og søgt støtte til anlægsarbejdet i EU.
Får nu også helt nyt landstrømsanlæg Man har for nylig fået at vide, at man i et konsortium med Bremerhafen, Göteborg og Stockholm har fået 18,8 millioner euro fra EU’s såkaldte CEF-midler (Connecting Europe Facility). Både offentlige og private aktører kan søge fonden om støtte til transport- og infrastrukturprojekter, og den er oprettet med det formål at fremme udbygningen af det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Aarhus Havn er nu i udbud med anlægget, som skal stå klar i 2026.
Nogle containerskibe er klar til at kunne benytte landstrømsanlæg, men fra 2030 bliver det ifølge en forordning fra EU et krav, hvilket Anne Zachariassen ser som en positiv udvikling til gavn for miljøet. Aarhus Havn betjener på årlig basis rigtig mange containerskibe, og derfor er det i hendes optik også kun naturligt, at man går foran med tiltag som f.eks. landstrømsanlæg. Tiltag, som ligeledes skal være med til at fastholde den stærke konkurrenceposition.
TRYGHED OG GARANTI
- leveres individuelt efter dine ønsker og behov
Historie og høj kvalitet er varemærket.
Kvalitetshuse til hele det grønlandske folk i mere end 65 år.
Enfamiliehuse, andelsboliger, dobbelthuse, hytter, klubhuse mm.
At bygge er en tillidssag – Panbo har erfaringer og viden samt hotline i byggeperioden.
Vores byggerådgivere rejser rundt i Grønland og tilbyder en uforpligtende byggesnak.
Se mere på christianpanbo.gl og bestil vores katalog
Christian Panbo A/S Egelund 5 · DK - 6200 Aabenraa
Tlf: (+45) 74 62 66 74 post@christianpanbo.com www.christianpanbo.gl
Forlæng din Perkins motors levetid med en udskiftningsmotor fra BU Power
Har din Perkins M185/M215 eller M225 motor tjent dig godt i mange år, men er nu blevet lidt træt efter mange tusinde timers drift, så har vi den perfekte løsning til dig. Vi kan levere den rigtige udskiftningsmotor, komplet hovedrenoveret, testet på vor testbænk, malet og med ny garanti og reklamationsret.
BU Power Systems er den største Perkins distributør i verden, officielt ansvarlig for salg og eftersalg Perkins dieselmotorer. Din lokale Perkins-ekspert.
Kontakt os for yderligere information på telefon +45 65 560 560
BU Power Systems Denmark ApS Bygmestervej 7 B, 5750 Ringe www.bu-power.com
Kraftfulde og robuste koste og sneplove
Arbejdsbredder op til 3200 mm
GMR maskiner a/s Saturnvej 17 8700 Horsens T: 75 64 36 11
www.gmr.dk
– I MASKINER TIL BETON- OG MØRTELTEKNIK Salg Service Reservedele
Jørn Glad A/S er forhandler af LIEBHERR concrete technology, Putzmeister Mörtelmachinen, Mai International, Strobl, Sika og PFT Stor udlejningsafdeling med ovennævnte fabrikater
Jørn Glad A/S Høgemosevænget 13 DK-8380 Trige Tel.: +45 86 23 04 66 www.gladas.dk
Vi har mere end 40 års er faring indenfor udlejning og salg af containere
PRO-trans A /S er stiftet i 1982 og er 100% ejet af P. Raahauge Jensen A /S koncernen.
Vi har mere end 40 års er faring med containermoduler som omdrejningspunkt. PRO-trans A /S både køber, sælger og udlejer alle former for containere, pavilloner samt kontor- og sanitetsmoduler. Udover dette har vi specialiseret os i indretning af containere og kan med vores netværk af faste underleverandører samt egne håndværkere løse opgaver, hvor både kvalitet, logistik, økonomi og produktion går op i en højere enhed.
Vi lægger vægt på, at du som kunde får en god og professionel ser vice samt leverancer af den bedste kvalitet, til den aftalte tid og rigtige pris
Vi leverer containerløsninger overalt i Danmark, Grønland og på Færøerne. På vores hjemmeside under referencer
Hos PRO-trans A /S står vi altid klar til at hjælpe med et løsningsforslag samt et godt tilbud.
Med venlig hilsen
Finn Jul Direktør
Arbejder din virksomhed på byggeprojekter i Grønland?
Med vores ekspertise i Grønlands unikke forhold hjælper vi dit team med at planlægge hver detalje – fra flybilletter og overnatning til logistik og transport til de mere afsidesliggende områder.
Hos VR Travel forstår vi de udfordringer, der følger med byggeprojekter i Grønland – fra barske vejrforhold til komplekse logistikløsninger. Derfor tilbyder vi fleksible rejseplaner, der tager højde for jeres projektspecifikke behov, så I kan fokusere på arbejdet.
Vores lokale samarbejdspartnere sikrer, at alt går smidigt, lige fra ankomst til afrejse, og vi tilbyder løbende support under hele jeres ophold.
Udover planlægning og booking af erhvervsrejser får du mange fordele ved at samarbejde med os. Du opnår bedre styring af rejsepolitikker, adgang til statistikker over rejseforbrug, CO2 belastning og bedre mulighed for at anvende jeres firmaaftaler og priser hos både flyselskaber, hoteller og billejeselskaber.
Det siger kunderne
”Da vores virksomhed fik til opgave at bygge et større anlæg i Grønland, vidste vi, at der ville opstå udfordringer – ikke mindst med at få vores team frem og på plads. VR Travel gjorde hele processen utrolig let. De sørgede for alt fra fly og overnatning til logistik i nogle af de mest isolerede områder.”
”VR Travels lokale viden og fleksible service betød, at vi kunne fokusere 100% på byggeprojektet, velvidende at vores rejse- og opholdsbehov var i de bedste hænder. Det var en kæmpe lettelse, og vi kunne ikke have gjort det uden dem.”
Kontorer i Danmark og Grønland
Siden 1969 har vi sørget for at booke erhvervsrejser og grupperejser for vores erhvervskunder. Vi har kontorer i Danmark og i Grønland.
Lad os tage os af de praktiske detaljer, så jeres byggeprojekt kan komme godt fra start. Kontakt os i dag, og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og dit team med en problemfri rejse til Grønland:
DK: +45 7642 9999 / business@vr-travel.com
GL: +299 322899 / info@vejle-rejser.gl