Forår rimer på femstjernede oplevelser. Hopperne er i fol, og er der noget mere fantastisk, end når et nyt, lille hesteliv kommer til verden.
der driver et rehab-træningscenter, samt en træningsstald, hvordan hun altid har hestevelfærd med i sit arbejde.
Udgiver BJ Media / eMagasinet Islandsk Hest
Tinggårdsvej 4, Valore 4130 Viby Sjælland
tlf.: +45 2789 5471 info@islandskhest.com www.islandskhest.com
Forside layout: Mette Reichstein Ejlersen
Forside foto: Louise Sørensen
Layout / Editing: Jes Lassen
Annoncer: +45 2789 5471
Redaktion: info@islandskhest.com +45 2789 5471
Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.
Der tages forbehold for trykfejl og mangler.
BJ Media kan ikke holdes ansvarlig for fejl og mangler.
I denne udgave af eMagasinet Islandsk Hest bliver du i Dyrlægens Vinkel oplyst om syv vigtige tider, du skal vide i forbindelse med foling. En tjekliste over de ting, der skal være i orden, inden føllet melder sin ankomst og de ting, der skal tages hånd om efter folingen.
Forår betyder også Icehorse Festival, der fra 30. marts til 2. april inviterer indenfor i Messecenter Herning til masser af femstjernede oplevelser. Med næsten 300 topekvipager fra indog udland og 21 flotte 1. klasses hingste klar til show lørdag aften, samt glade udstillere med alt til hest og rytter. Fire dages kvalificeret hestehygge.
Vi bringer også et avlerportræt om Stine og Rasmus Kepp, der driver et lille stutteri med store ambitioner og et kæmpe engagement.
Forår rimer også på græs. Alle heste elsker græs, men græs er en svær størrelse. Brogaarden guider dig om håndteringen af det skønne og farlige græs.
Hele 2023 har vi fokus på vores tema ”HesteVelfærd”. I dette nummer fortæller toprytteren Filippa Montan,
Vi har også interviewet toprytter og underviser Anne-Sofie Nielsen, der er meget optaget af hestevelfærd, og blandt andet konkluderer, at vi er nødt til at blive bedre til at forså hestens mentale tilstand.
Klimaforandringer er et af tidens helt store emner, og vi har sat fokus på, hvordan klimaforandringer påvirker hestevelfærden både nu og især også i fremtiden.
Vintergækker og erantis har længe insisteret på, at det er forår. Og det ER det – med føl og femstjernede oplevelser for alle hesteelskere.
eMagasinet Islandsk Hest er naturligvis til stede ved Icehorse Festival og forkæler jer med masser af skønne interviews på vores sociale platforme.
Vi vil også invitere på bobler, da vi selvfølgelig skal fejre magasinets 10 års jubilæum. Besøg vores stand og nyd et glas bobler og måske har du en god historie.
Britt Søby
Vores hverdag er svær at sætte pris på: Når det handler om vores heste, er det noget uvurderligt, der er på spil. Derfor tilbyder vi med vores hesteforsikring tryghed til dig på flere måder:
Når uheldet rammer, er vi klar til at hjælpe dig gennem en ellers svær situation . Som gensidigt selskab er KDHs primære formål at hjælpe hesteejeren bedst muligt.
Vi tilpasser forsikringen efter dine behov – og har en særlig islænderforsikring med lavere præmie og selvrisiko til de hårdføre islandske heste. Kontakt os og lad os finde ud af, hvad vi kan gøre for dig. www.kdh.dk tlf. 3315 3970 kontakt@kdh.dk
Dyrlægens vinkel - Vigtige tider i forbindelse med foling
Avlerportræt - Lille stutteri med store ambitioner
Hestevelfærd - Ifølge Filippa Montan
- Og fodring
Hestens mentale tilstand - Vi skal lære at forstå den bedre
Icehorse - Tag med til festival
- Kan afhjælpe symptomer på hjerne rystelse
Hestevelfærd - Ifølge Dyrlæge Mette Aarup
Hestevelfærd - Ifølge Dyrlæge Heidi Nielsen
Sommereksem - Hos heste Klimaforandringer
Folingen er kulminationen på 11 lange måneders ventetid, og for nogle hoppeejere er der mange overvejelser og bekymringer undervejs. I det følgende vil jeg berøre nogle af de ting, der skal være styr på, inden føllet melder sin ankomst og nogle af de ting, der skal tages hånd om efter folingen. Dette er ikke en udtømmende liste, men en oversigt og nogle af de væsentligste nedslag
Før foling
Alt hvad der skal gøres inden folingen vedrører af gode grunde hoppen, der helbredsmæssigt og ernæringsmæssigt skal være i så god form som muligt.
Da størstedelen af foster-væksten finder sted i løbet af de sidste tre-fire drægtighedsmåneder, er det her, du skal have justeret energi-, proteinvitamin- og mineraltildelingen til din hoppe.
For at sikre at hoppen kan give sit føl den bedste start på tilværelsen, skal du sikre, at hoppen er vaccineret. Her er særligt stivkrampe-vaccinen, der er en del af den rutinemæssige vaccination, vigtig.
Stivkrampe er en alvorlig sygdom, der udløses af giftstoffer dannet af stivkrampe-bakterien Clostridium Tetani, som er en jordbakterie. Heste er meget følsomme for dette giftstof, og hvis det nyfødte føl ikke får antistoffer igennem råmælken, kan det betyde døden for føllet.
Derfor bør hoppen vaccineres med en kombinationsvaccine indeholdende tetanus-toxoid. Vaccinen anbefales traditionelt givet til hoppen fire-seks uger før forventet foling, men blot vaccinen er givet indenfor 12 måneder inden folingen, tyder alt på, at dette skulle være tilstrækkeligt.
"Alt hvad der skal gøres inden folingen vedrører af gode grunde hoppen, der helbredsmæssigt og ernæringsmæssigt skal være i så god form som muligt"
Folingsmiljø vælges
Ligesom vaccination tager sigte på at beskytte føllet via råmælken, så er hoppens miljø også i høj grad bidragydende til, at hoppen kan producere råmælk med antistoffer mod relevante smittestoffer, som føllet kan møde og skulle bekæmpe i løbet af sin første levetid.
Derfor er det efter min mening uhyre vigtigt, at hoppen opholder sig i den besætning, hvor hun skal fole mindst seks uger før forventet foling. Alle besætninger har jo deres individuelle sygdomsproblemer og miljøfaktorer, og det er vigtigt, at føllet kan få antistoffer mod lige netop disse sygdomme og mulige sygdomsfremkaldende organismer.
Mange hoppeejere er vant til, at vi dyrlæger har anbefalet en ormekur givet til hoppen ca.14 dage inden forventet foling, men nyere viden har vist, at dette ikke er nødvendigt.
Behandlingen skulle tage sigte på at forebygge smitte af føllet med en specifik parasit, Strongyloides Westeri, gennem mælken. Man har imidlertid fundet ud af, at denne parasit ligeså hyppigt, hvis ikke hyppigere, finder andre smitteveje end gennem mælken, og iøvrigt meget sjældent forårsager problemer for føllet. Derfor er denne praksis ikke længere anbefalet.
Når du har styr på dette, så er det bare at læne dig tilbage og vente…
Mælkepropper og begyndende foling
I forbindelse med foling blødgøres bækkenbånd og ligamenter for at lette føllets passage gennem bækkenet under folingen. Dette er en gradvis proces, og den kan være svær at opdage. Men når blødgøringen, som kaldes lødning i fagsproget, er tilendebragt, så vil haleroden fremstå meget tydelig, og strukturerne vil føles blødere og mere elastiske.
"Mange hoppeejere er vant til, at vi dyrlæger har anbefalet en ormekur givet til hoppen ca.14 dage inden forventet foling, men nyere viden har vist, at dette ikke er nødvendigt"
Mælkepropper dannes på hoppens yver op til 48 timer før folingen finder sted. Når dette sker, så kan du godt begynde at intensivere overvågningen, men ikke alle hopper danner mælkepropper. En lidt mere teknisk måde at forudsige folingstidspunktet er ved at måle surhedsgraden på mælken i hoppens yver. Dette gøres ved at udmalke et par dråber mælk på et stykke ph-indikator-papir. Op til foling falder pH-værdien i mælken fra de normale 7,4 til 6,4. På pH-indikatorpapiret vil dette give en lidt lysere nuance end vanligt, men metoden er stærkt subjektiv og, i min optik,ret usikker.
Folingen går i gang, når føllets binyrer er tilstrækkeligt modnede, man kan sige, at føllet vælger fødselsdatoen, men hoppen vælger fødselstidspunktet. Hopper vil typisk fole, når de føler
sig uforstyrrede, så det kan ikke svare sig for dig at nidstirre din hoppe i håbet om at få lov til at overvære folingen. Her må du ty til en af de mange typer folingsalarmer, der findes på markedet. Prøv evt. at snakke med en erfaren avler om vedkommendes erfaringer med dette.
Folingen foregår i tre faser, hvor den længste, opblokningsfasen, kan vare flere timer. Den observeres dog oftest kun som en rastløshed hos hoppen, der kan rejse og lægge sig flere gange. I slutningen af opblokningsfasen går vandet, og selve uddrivningsfasen, som de fleste opfatter som den egentlige fødsel, er kort og ret voldsom. Den varer typisk 15-30 min.
De fleste føl fødes forlæns, altså med begge forben først, fulgt af mulen på højde med koderne. Baglæns fødsel forekommer også, ligesom der sjældent kan opstå forskellige stillingsfejl,
"Folingen går i gang, når føllets binyrer er tilstrækkeligt modnede, man kan sige, at føllet vælger fødselsdatoen, men hoppen vælger fødselstidspunktet"
10% Få op til under Icehorse
Få vores brede, livslange sygedækning til en skarp pris
Vores Safe Sygeforsikring inkluderer bl.a.:
- Ingen begrænsning på receptpligtig medicin.
- Ingen nedskrivning af forsikringssummen, selvom hesten bliver ældre.
- Dækker halthed, mavesår, kolik, forfangenhed, luftvejssygdomme og meget mere.
Vil du vide mere? Ring på 70101065 eller beregn din pris på agria.dk.
Tiden nærmer sig og spændingen stiger – der er føl på vej. Med glæden og spændingen følger også bekymringen for, at alt nu går som det skal.
Med Folingsalarmen Easy Foal bliver du sikker på, at du kan være der for din hoppe uden at skulle ligge søvnløs nat efter nat.
FOLINGSALARM
Undersøgelser har vist, at 66 % af alle folinger kræver assistance.
EasyFoal er en fantastisk pålidelig folingsalarm – et rigtigt kvalitetsprodukt, baseret på nyeste teknolog
Læs mere om Easy Foal på www.jemotrading.dk 91%
Målet er en godt og sundt føl, der overlever, og hoppen ligeså.
som enten kan vanskeliggøre eller umuliggøre fødslen.
Det er her meget vigtigt at reagere hurtigt og søge assistance hos kyndige folk eller dyrlæge - alt efter hvem, der kan være først tilstede. Tid er kostbar, og uddrivingsfaser, der strækker sig ud over de 45 minutter, vil typisk give problemer for føllets levedygtighed.
Den sidste af fødslens tre faser er efterbyrds-fasen, hvor hoppen skal “føde” efterbyrden, eller moderkagen, som det kaldes hos mennesker. Dette skal være overstået indenfor tre-seks timer efter foling. Hvis efterbyrden ikke er gået inden denne periode, så bør dyrlæge tilkaldes. Du bør ikke selv forsøge at trække eller hive i efterbyrden, da denne kan være skør og gå i stykker og dermed efterlade et stykke efterbyrd i livmoderen. Dette kan gøre hoppen overordentlig syg, og bør derfor undgås.
Efter folingen er det vigtigt at lade føl og hoppe være i fred, således at føllet kan ligge med navlestrengen intakt i 10-20 minutter efter foling. Herved får føllet den sidste mængde blod fra hoppen.
Efter 30 minutter vil vi i reglen gerne se føllet lægge sig i brystleje og efter en time, bør det være i gang med at komme op at stå, og to timer efter folingen, bør føllet have fået den første tår råmælk. Hvis dette ikke er sket, bør du kontakte din dyrlæge, da det er uhyre vigtigt, at føllet får råmælken med de livsvigtige antistoffer.
Føl fødes fra tid til anden med skæve lemmer, både forben og bagben kan berøres. Medfødt skæve lemmer skyldes i reglen fejllejring i livmoderen,
"Der findes stadig positive CEM prøver taget på islandske heste i Danmark. Derfor er det altid en god idé at få en CEM test på din hoppe. Skal din hoppe bedækkes er dette et krav"Første råmælk
og de vil som regel rette sig indenfor to-tre uger efter foling. Føl kan også fødes med senekontrakturer, hvor bøjesenerne er for stramme, og føllets ben ikke kan rettes ordentligt ud. Sommetider kan det være så udtalt, at føllet ikke kan komme op stå, og det kan blive nødvendigt at tilkalde en dyrlæge.
Modsvarende kan bøjesenerne på nyfødte føl også være for slappe, og føllet står helt nede på bagsiden af koderne. Dette skyldes som regel manglende spænding i de til bøjesenerne hørende muskler og vil i reglen rette sig med motion. Dog kan det være nødvendigt at forbinde koderne, således at huden på kodernes bagside beskyttes mod beskadigelse.
Når føllet er omtrent 4 uger gammelt, kan det være en god idé at få din dyrlæge og beslagsmed til at vurdere, om benstilling og hove på dit føl ser korrekt ud. Skævvækst i lemmernes knogler kan fint korrigeres med forholdsvist simple indgreb, når
blot du handler rettidigt. Derfor er det vigtigt at vurdere tå-akser og benstillinger tidligt i føllets tilværelse, således at korrektioner kan foretages mens vækstlinierne,navnligt i tæerne, fortsat er aktive.
Vil du have en kopi af dyrlægens fulde tjekliste kan den hentes her:
Hestedyrlæge gennem 30 år og stifter af Horsedoc Hestehospital og Hestetandklinik ved Århus.
Videreuddannet indenfor hestesygdomme og haltheder ved Liverpool Universitet. Medlem af DDD, BEVA og AAEP, som er sammenslutningen af hestedyrlæger i henholdsvis Danmark, Storbritanien og USA.
1. Hvordan træner du for at bevare en glad hest?
-Varieret træning er min vej til at bevare en glad og positiv hest. Jeg træner mine stævneheste fire-fem gange i ugen og varierer mellem at træne i ridehal, på ovalbane, i naturen, på skridtbånd, i longe mm.
Jeg nyder meget at kunne træne i naturen, da jeg ofte oplever en mere positiv og arbejdsglad hest.
Desuden gør et kuperet terræn noget godt for hestens balance og styrke. Jeg har fokus på, at den daglige træning skal være både sjov og lærerig og med det formål hele tiden at forsøge at gøre hesten bedre.
2. Hvor tit holder din stævnehest pause?
-Typisk holde mine stævneheste pause i efteråret 1-2 måneder efter sæsonens sidste stævne. Vökull fik for
eksempel to måneders pause, efter vi kom hjem fra NM på Åland i august.
-Jeg kan også sagtens finde på at give hestene en kortere pause indimellem, hvis det mærkes tiltrængt. Ofte føler jeg, hestene får fornyet energi og overskud, efter de har fået tid til at restituere og hvile over et par dage. Især heste som er i krævende træning og har en god "grund" form og kondition.
3. Hvad er dit mål for 2023?
-Mit mål for 2023 er at kunne præsentere mine fantastiske heste bedst muligt og få nogle gode ture på stævnebanen. Jeg vil gerne forbedre vores resultater fra sidste år. Derudover glæder jeg mig rigtigt meget til at ride Vökull til DM i juli, hvor jeg håber på, at vi kan være gode nok til at kvalificere os til at komme på landsholdet igen og ride VM til august.
Desuden er vi forholdsvis nye i forhold til avlsarbejdet, som er langsommeligt og tålmodighedskrævende. Det tager mange år, før man får bygget det op og kan se resultaterne.
RasmusogStineKeppborpå EnggaardiSvinningeiVestsjælland ogavlerhestefraKepp.
Rasmus er selvstændig tømrer, og Stine er skolelærer, så hestene og avl af disse er deres fritidsprojekt, som de går op i med liv og sjæl.
- Vi får 1 til 2 føl om året, så det er stadig et meget lille stutteri. Hvis det var i hundeverdenen, ville jeg kalde det “stueopdræt”, fortæller Stine og tilføjer:
-Men vi har planer om at udvide antallet af avlshopper. Vi har bare et princip om, at vi vil avle på godt kårede hopper, og sådan nogle kan være svære og bekostelige at få fat i.
Lige nu har vi to, vi avler på, og så har vi flere unge talenter på vej. Vi tilrider og træner selv vores heste frem mod kåring. Både fordi vi synes, det er sjovt, men også for at kende det materiale, vi sender af sted til en professionel rytter.
Rasmus: Vi flyttede sammen i 2016 og havde inden da haft islændere hver for sig, men med forskelligt fokus.
-Jeg købte min første hest i 2004. En hoppe, som skulle bruges som ridehest. Én hest blev hurtigt til tre, og da jeg købte den 3. hoppe, blev jeg introduceret til WorldFengur af
sælger. Det system tændte interessen for avl, og jeg brugte rigtig meget tid på at studere afstamninger.
På det tidspunkt virkede det på den måde, at man som medlem af DI kunne logge på WorldFengur 100 gange om året.
-Men da der var gået et halvt år, måtte jeg ringe til stambogskontoret og bede om flere logins mod et mindre vederlag, forklarer Rasmus.
-Jeg fandt hurtigt ud af, at de heste, jeg havde købt - og var begyndt at avle på - ikke havde den mest spændende afstamning i verden.
-Derfor begyndte jeg at kigge efter hopper på Island. Gennem en underviser, som havde arbejdet på Þúfu í Landeyjum, fik jeg kontakt til dette stutteri, som gerne ville sælge mig en hoppe på halvandet år med en god afstamning.
-Da WorldFengur ikke var ramt at GDPR på dette tidspunkt, kunne jeg se alle de heste, som Guðni Þór Guðmundsson på Þúfu ejede.
-Jeg udpegede fire forskellige heste og spurgte, om han ville sælge én af disse med i en slags pakke.
Jeg kunne få lov til at købe den ene. “Men hun er lille”, sagde han. De tre andre, ville han ikke af med.
Det “ekstra-tilkøb” var hoppen Smá frá Þúfu í Landeyjum, som på dette tidspunkt kun var et halvt år gammel, men hun skulle vise sig at være et godt køb.
Begge hopper blev på Island, hvor de voksede op og siden blev trænet mod kåring.
-Jeg havde erfaret, at det kan være en bekostelig affære at have en hoppe i professionel træning og få den kåret i Danmark. På Island var omkostningerne ved dette projekt noget lavere, derfor var planen, at de skulle kåres, inden de skulle hjem, forklarer Rasmus.
Da Smá blev kåret, kvalificerede hun sig til VM i Østrig i 2011 i klassen for 5-års hopper i avlen.
Rasmus Kepp havde på dette tidspunkt kun set videoer af hoppen, så sommerferieplanerne blev hurtigt lavet om, og turen gik mod Østrig. Smá vandt klassen.
-Jeg stod nu med en hoppe, som komtil at betyde alt for min avl samt avlsmål. Jeg solgte de hopper, jeg var startet ud med, samt deres afkom.
- Jeg ville avle verdensmestre fra nu af! Det lyder måske som et skørt avlsmålog jeg har ofte mødt folk, som synes, at det er noget mærkeligt noget at sige. Men jeg synes ikke, at det er forkert at have høje ambitioner. Sådan har jeg nok altid været, uanset hvad jeg er gået op i, lyder det fra Rasmus Kepp.
Stine havde ikke så meget fokus på avl, inden hun flyttede sammen med Rasmus.
-Jeg havde boet på Island i 10 år, hvor jeg arbejdede med heste på forskellige gårde og i stalde i Reykjavik, samtidig med at jeg læste på universitet og arbejdede som lærer.
-Jeg havde avlet lidt heste til eget brug, og det var primært stævneridning, som jeg syntes var sjovt. Der var meget fokus på gædingakeppni på Island, og det koncept passer mig fint. Der er mere frihed og fart over feltet. Det minder lidt om den måde, man rider til en kåring.
-Jeg kastede mig da også ud i at kåre min egen hoppe på et tidspunkt, for det havde jeg ikke prøvet før, så det kunne jeg nok godt finde ud af!
-Det gik rigtig dårligt. Den startede med at kaste mig af i opvarmningen, lige hvor dommerne kunne se det, og jeg havde lidt svært ved at styre noget som helst inde på banen. Men så var jeg den erfaring rigere, beretter Stine med et grin.
Da hun lærte Rasmus at kende, blev hun hurtigt mere interesseret i avlsarbejdet, afstamninger og arbejdet med kåringstræningen.
-Det er svært ikke at blive smittet af hans entusiasme omkring det, erkender hun.
Hvad er højdepunktet for jer som avlere indtil videre?
Rasmus: Det første afkom efter Smá var en hoppe, som jeg døbte Kátina fra Kepp.
-Jeg havde brugt Ísar frá Keldudal som hingst. Vi havde tidligt store forventninger til hende. Hun var godt skruet sammen, havde et godt sind, var nem at tilride og meget villig.
-Så vi besluttede, at hun skulle kåres som 4-års. Da vi sendte hende i kåringstræning i foråret, kendte jeg hende rigtig godt, fordi jeg selv havde tilredet og gangsat hende.
-Jeg var sikker på, at hun ville gå i første klasse. Men jeg havde alligevel aldrig forestillet mig, at kåringen blev så god, som den blev. Hun fik 8.61 for byg og 8.45 for rid, altså 8.51 i total
og kun 0.03 fra at slå rekorden som verden højest kårede 4-års hoppe nogensinde på det tidspunkt.
-Hun fik DI’s avlerpris som årets 4-års hoppe og årets hoppe i 2018. Dette må siges at være højdepunktet indtil videre.
Hvorfor kan I godt lide at avle?
Rasmus: Det er jagten på det perfekte og på at få succes med de heste, vi avler. Det er glæden i de stunder, hvor det går virkelig godt. -De stunder skal kunne bære alle de nedture og skuffelser, som også følger med, når man har høje forventninger. Vi er flere gange kørt hjem fra Herning eller andre steder, hvor vejen har været rigtig lang, og humøret meget lavt. Det følger også med.
Stine: Jeg elsker glæden ved at have fulgt hesten fra start, se den vokse op, træne den og så få en eller anden succesoplevelse med den. Det er følelsen af at have skabt sin egen lykke.
Hvad er jeres drømme for fremtiden?
-Det er jo at lave den verdensmester i avl og gerne med et rigtig godt sind. -Vi havde chancen med Kátina, men hun blev desværre skadet, da hun skulle vises igen som 5-års, og så syntes vi, at det var for længe at vente til næste VM, da vi gerne ville i gang med at avle på hende.
-Hendes afkom ser også meget lovende ud, så håbet lever endnu.
Sådan lyder det fra det lille stutteri med store ambitioner og en succes, der meget vel kan føre til drømmen om at avle en verdensmester.
NC Horse Wellness er Danmarks førende wellness & genoptræningscenter for alle slags heste. Vi sætter en dyd i, at optimere din islænders sundhed, samt give din islænder mulighed for at præstere dens ypperste, ved hjælp af behandlinger, træningsprogrammer og genoptræningsforløb.
SERVICES SOM STYRKER
OG FORKÆLER DIN
ISLÆNDER:
• Wellness-ophold
• Genoptrænings-ophold
• Spa & Aquatræning
• Vibrations-gulv
• Walker
• EQUUSIR Best-Box
• Summus Horizon Medical Laser
• Solarium
• LTS-behandling
• EQUUSIR Bios Magnet Dækken
• Bakteriedræbende UV lys
Filippa Montan flyttede ned fra Sverige til det bakkerige Silkeborg for tre år siden. Her har hun i dag et velfungerende fuldtids rehab-træningscenter med vandløbebånd, terapeutisk spa, vibrationsplade og solarium mv. Hun driver også en træningsstald, hvor hun tager et mindre antal heste ind.
eMagasinet Islandsk Hest har fanget Filippa Montan til en snak om hestevelfærd.
Hvis du forbinder Filippa Montan med Margrethehof, så er du helt korrekt. For Filippa Montan er datter af det famøse islænderstutteri i Sverige ved Göran og Viveca Montan. Et af Sveriges største islandshestecentre, hvor der har været afholdt masser af internationale stævner og arrangementer gennem tiderne.
-Jeg har lige nu 26 heste gående med plads til 14 heste på boks. Jeg har selv fem heste, hvoraf fire er hingste og en enkelt vallak, siger Filippa på klingende dansk med charmerende svensk betoning.
-Ja, jeg er vældig fan af hingste, griner Filippa og tilføjer, at hun elsker deres personlighed.
Hvordan ser en helt normal arbejdsdag ud for dig?
-Jamen, jeg står op kl. 7 og starter med at fodre alle hestene, som dernæst bliver lukket på fold kl. 8. Så er det tid til at muge bokse, og først efter frokost starter træningen af hestene. Hestene kommer først ind på boks igen, når det bliver mørkt.
Filippa pointerer, at hun bruger meget tid på at holde godt øje med sine heste. Om de trives på folden, om de får mange måltider om dagen - og får det de skal have ernæringsmæssigt. De basale behov skal bare være på plads.
Ifølge Filippa, er hestevelfærd ikke
særligt nemt at definere, og det bliver meget brugt i flæng, hvilket gør det svært at tage helt alvorligt. For hvem synes ikke selv, de har det ypperste hestehold med hestevelfærd? -Vi gør jo alle sammen vores bedste, bemærker Filippa med et smil.
-Jeg går meget op i, at mine heste skal på nogle gode store folde sammen med andre. Mine fire hingste kan gå sammen med andre heste det meste af tiden. En af mine hingste går blandt andre med en vallak, og det fungerer rigtig godt - også, selvom der er hopper i nærheden.
Filippa tror mere, det er et personligheds-match, end det er et generelt problem med hingste, at de ikke kan gå med andre. Hun mener, at det oftest er hopper, der faktisk laver skader med rumpen mod hinanden.
-Hingste er mere til ”forbenspjætten”, og er der et reelt problem, vil man ofte se det indenfor ganske kort tid, hvis de ikke kan enes.
-Jeg tror, at så længe hingsten har et
godt sind, så kan de oftest godt lære at være sammen med andre heste. Det vil gøre en velfærdsmæssig stor forskel for mange hingste, som ellers bare går mutters alene.
Træning
-Mine egne konkurrenceheste træner jeg som regel fem gange om ugen. Jeg rider kun hestene to-tre gange om ugen, men supplerer så med anden træning – for eksempel longering eller aquatræning m.v.
Filippa gør god brug af klikker-træning og positiv belønning.
-Jeg synes, det fungerer utrolig godt som supplement til min ridning og i kommunikationen mellem hest og rytter. Der er rigtig meget negativ belønning i ridning af heste, så jeg synes, det er en fordel, at man kan arbejde individuelt med hestene. Det er meget sundt med hvile, og man får også langt bedre resultater med rideløse dage kombineret med andre former for træning.
-Der var jo engang, hvor vi red vores heste fem gange om ugen, og det var
helt normalt, siger Filippa.
-I dag ved vi, at det slider på dem både mentalt og fysisk. Hvis man rider sine heste, bør det være for at gøre dem klar til noget.
-Jeg tror generelt, det er godt for hestenes velfærd, at vi ikke ridetræner dem for meget.
Før i tiden havde Fillippa nok også mere en form for tiltro til, at der var et system, man skulle følge ved uddannelse af hesten, fortæller hun. I dag tror hun, det er meget individuelt, hvordan den enkelte hest lærer bedst, og der skal gerne være langt flere muligheder for indlæring.
-Heste lærer slet ikke ens, så klikkertræning er super til dette. Jeg har med stor succes brugt klikker-træning til min hest Kristall (fráJaðrí, red.), som især i starten var meget følsom.
På trods af, at Filippa Montan underviser rigtig meget selv, modtager hun også undervisning af Jóhann Skúlason, der bor rundt om hjørnet.
Hun træner heste for ham, men modtager også selv undervisning af herren. Derudover, er Mette Manseth og Carl Hedin, svensk dressurrytter, begge forbilleder for Filippa, da de er dygtige og gode til at holde det sjovt for hestene.
Filippa er også begejstret for de nye dommer-guidelines i sporten, som efterhånden ikke er spor nye længere, men som bliver ved med at blive omtalt som de nye guidelines, bemærker Filippa med et grin.
-De har gjort vældigt meget godt for hestevelfærd. Der er sket et markant løft til det bedre, påpeger Filippa. Blandt andet mere fokus på, at hesten skal gå foran lod.
-Det er godt at se, at de nye guidelines er med til at dømme de ting op, der er godt for hesten. Jeg tror virkelig ikke, vi var kommet så langt i vores sport i dag uden de guidelines. Så det er meget positivt for os alle sammen i islænderverdenen.
Det, der nok er sværest for konkurrencesporten i dag, er kombinationen af penge og uddannelse af hesten. For
Brogaarden Easy Bites er velegnet til de fleste typer heste og ponyer, som har behov for fodring med en lille udfodringsmængde eller blot et dagligt mineraltilskud til hø, wrap eller græs.
Brogaarden Easy Bites har en god smag af lakrids fra fennikel og lakridsrod, som også gør den egnet til de mere kræsne heste og ponyer.
De nøje udvalgte ingredienser medvirker til et meget lavt sukker- og stivelsesindhold, hvilket gør det særdeles velegnet til heste som ikke tåler sukker og stivelse. Derudover er Brogaarden Easy Bites sammensat for at øge hestens generelle sundhed og velvære gennem forskellige gode fiberkilder samt vitaminer og mineraler af en høj kvalitet.
Læs mere på www.brogaarden.eu
der er ikke noget quick-fix i træningen af heste, og det tager mange år at uddanne en hest.
-Der er mange facetter i det, men en af dem er, at man taber penge på sin hest, hvis der skal bruges flere år på uddannelse. Men det tager mange år at træne sin hest op, påpeger Filippa Montan.
Hun fortæller, at der er ”jätte” stor forskel på Danmark og Sverige i synet på, hvornår en hest er gammel.
-I Danmark synes mange, at en hest er i sin ”prime” alder som syv-otte års. Her synes man næsten, at en hest er senior, når den er over 13. Det er synd, og det er ikke noget, der fremmer hestevelfærd, hvis vi korter ned på uddannelsen og forventer en masse af heste, der er i den aldersgruppe.
-I virkeligheden er det jo stadig en meget ung hest, og en yngre hest bør ikke ses som mere attraktiv. I Sverige derimod er det meget mere normalt at for eksempel ungryttere rider heste over 16 år.
Fillippa har en hest på 10 år, som ikke har været vist meget før nu. Det er der mange, der ikke rigtig forstår, for hvis den er 10, burde den jo have været vist til stævner før. Der er mange der har spurgt hende, hvorfor hesten ikke har været vist før nu. Men 10 år er ingen alder, og da slet ikke, hvis man skal følge de nye guidelines, hvor alt skal være i harmoni.
-De nye guidelines ser jo gerne, at hesten ser perfekt ud. Det vil sige veltilpas, rytmisk og afspændt i en korrekt ramme foran lod. Men det kan kun ske via grundig uddannelse, som tager mange flere år, end hvad en syv-otteårig hest har haft til rådighed, pointerer hun.
Hvad gør dig mest glad, når du skal i gang med at træne en hest?
-Det, som jeg synes er allermest sjovt i træningen, er selve kommunikationen med hesten. At kunne skabe en fælles forståelse, og at hesten går op i det samme som en selv. At kunne motivere den enkelte hest er vildt udfordrende og sjovt.
Søg så meget kundskab omkring hesteemner, du kan. For eksempel indspændinger, bid og sadler mv. Det vil fremme hestevelfærd markant hos en selv. Jo mere man ved, des mere ved man også, hvad der er forkert.
Et eksempel kan være bid. I stedet for kun at fokusere på, om hesten føles let i hånden på et særligt bid, så vil man dermed også vide, at det er endnu vigtigere, at biddet passer til hestens mund. Hobbyryttere tror nogle gange, at de aldrig kan blive lige så gode som professionelle, men med øvelse og indsigt, kan man nå meget langt.
Uddannet berider fra Hólar FEIF level 3. Indehaver af Equinepre-/rehab.
EquiopatEquinebodyworker. Bor i Silkeborg.
Græsningkanværerigtiggodtfor deheste,derkantåledet,dagræs stimulererhestenesnaturligefødesøgningsadfærdogselektionoger dervedogsågodtforhestensmentale helbred.Allehesteelskergræs,men græserensværstørrelse,ogdet kommerviindpåher.
Skal hesten have foder ved siden af græs?
Græs har et højt indhold af de fleste vitaminer, og hestens får fint dækket sit behov fra græs alene. Desværre er mineral- og kaloriebehovet ikke afstemt i græs, når det drejer sig om islandske heste. De får hurtigere dækket deres behov for kalorier end mineraler. Så for de små sejlivede heste er et vitamin/ mineraltilskud næsten altid nødvendigt, når græs indgår i deres foderplan, da de ellers ville blive alt for tykke.
I tabel 1 vises forsyningen af næringsstoffer for en islandsk hest, der rides normalt og går på varigt græs (græs, som ikke omlægges eller gødes) hele døgnet om sommeren. Kalorieindtaget (energi) er over hestens behov, og den vil derfor tage på, hvorimod mineralerne kobber, zink, mangan og selen m.m. underforsynes, og hesten kommer i underskud af disse.
Nogle heste klarer underforsyningen fint og kommer efter det, når de begynder at få foder igen i efteråret, men andre kan få udfordringer med pels, hud, hove, energi under ridning og immunforsvaret ved underforsyning.
Tabel 1: Viser næringsindtag for en Islandsk Hest i nomalt arbejde ved 24 timers græs om sommeren
Begrænses tiden hesten får græs, som mange er nødt til for at undgå at hesten bliver for tyk, falder kalorieindtaget, og det bliver nemmere at holde hestene i en passende foderstand.
Men ligeledes falder mineralindtaget og underforsyningen øges. Det er illustreret i Tabel 2, hvor tiden på græs er reduceret til 6 timer per døgn, da mange enten lader hestene græsse om natten eller lukker hestene på græs 2-3 timer morgen og aften.
Disse heste har af gode grunde yderligere behov for mineraler hver dag.
og mineraler på den ene eller anden måde, så du sikrer dig de bedste muligheder for at holde din hest sund og rask gennem sommeren.
Græs som eneste foder om sommeren
De heste, som godt kan tåle græs, kan indgræsses og lever af græs hele sommeren, uden de skal have hø eller wrap ved siden af (dog suppleret med et vitamin/mineraltilskud).
Her vil jeg anbefale at følge en indgræsningsplan, som den i tabel 3.
men, men også faktorer som manglende motion, stress, EMS (EquivntMetabolsk Syndrom) og Cushing´s Syndrom spiller ind.
Dette skema er derfor til sunde og raske heste, som går på græs hele sommeren uden at blive for tykke f.eks. avlshopper- og hingste, samt føl og ungheste. Disse heste har ofte et større behov for næring herunder energi/ kalorier og protein og kan derfor tåle at gå på græs hele døgnet. Igen er der forskel på heste og græs, så bliver din avlshoppe, dit føl eller unghest for tyk, skal mængden af græs begrænses.
Heste, som går på den samme fold hele året behøver ikke at blive indgræsset, da det sker naturligt i takt med, at græsset vokser frem. Men skal hestene skifte til en anden fold med markant mere græs, så anbefales indgræsning.
"Derfor er vores anbefaling at have en god strategi for at give vitaminer og mineralerpå den ene eller anden måde, så du sikrer dig de bedste muligheder for at holde din hest sund og rask gennem sommeren"
Man kan øge mineralindholdet i græsset ved at gøde jorden. Gødes jorden har græsset mulighed for at suge næringsstoffer/mineralerne op og bruge til vækst og give mineralerne videre til hesten, som spiser græsset. Velplejede græsmarker, som gødes og omlægges efter behov, kan udgøre en stor del af hestens foderplan i sommermånederne, men kan desværre aldrig komme til at indeholde nok mineraler.
Derfor er vores anbefaling at have en god strategi for at give vitaminer
Dermed tilvænnes tarmfloraen græssets fibre langsomt og undgår store ændringer, som kan skabe ubalance med diarré og kolik til følge.
Har du en hest med en ekstra sart tarmflora, så brug længere tid på at indgræsse. Indgræsningsplanen mindsker ikke risikoen for forfangenhed, da der er mange flere faktorer i spil end ubalance i tarmen.
Heste kan godt blive forfangne af hurtige skift og deraf ubalance i tar-
Græs som en del af foderplanen om sommeren
Tidsbegrænsetafgræsning
Her lukkes hestene på græs i en tidsbestemt periode én eller flere gange om dagen og opholder sig ellers på en nedbidt- eller jordfold. Er græs hestens eneste foder (udover vitamin/ mineraltilskud), skal de på græs flere gange om dagen/natten for at undgå for lange perioder uden noget at spise. Det anbefales, at hestene ikke står længere end 4-6 timer uden græs, hø eller wrap for at minimere risikoen for mavesår.
Perioden kan måske være længere tid om natten. Afgræsning på denne måde får hestene til at bruge lidt tid på at vælge det bedste græs og bevæge sig rundt efter det. På den anden side, så har de også mulighed for at vælge lige præcis det bedste græs og på denne måde indtager lidt flere kalorier.
Denne måde at bruge græs er god, da tiden kan skrues op og ned efter hestens vægt, men det kan være svært at overholde tidsintervallerne, uden det bliver et stort arbejde at lukke heste ind og ud på græs hele tiden. Her kan man begrænse det til én græsperiode om dagen og så give hø eller wrap fordelt resten af døgnet.
Stribegræs
Stribegræs er en metode, hvor hestene gives en afmålt stribe græs én eller flere gange i døgnet. Det mindsker håndteringen af hesten, da de ikke skal lukkes til og fra græs, men hegnet flyttes i stedet. Her er udfordringen at finde den mængde græs, hesten skal have om dagen for ikke at tage på, men samtidig får nok for at dække fiberbehovet.
Her kan man også give en stribe græs én gang om dagen og så give hø eller wrap ved siden af fordelt over resten af døgnet. Ved stribegræs vil hesten ofte spise alt det græs, de får tildelt og derved ikke sorterer i det, som ved tidsbegrænset afgræsning. Det kan dog have sin fordel, da de derved spiser noget af det ”stride” og ”stængelrige” græs, som fylder og giver mere tyggetid.
Her er der flere gode måder at bruge græs på om sommeren, men samtidig undgå at hestene får så meget, at de bliver for tykke. Det kan være ved at holde hesten på en nedbidt fold og supplere med wrap ved siden af. Her er det nemt at mindske mængden af wrap, hvis hestene bliver for tykke. Nogle vil opleve, at der kommer mere
græs op end ventet og mængden af wrap skal begrænses væsentligt. Det er fordi hestene bider græsset af flere gange i løbet af dagen og natten, så vi når ikke at se, at det faktisk vokser. Vær opmærksom på at denne fodringsmetode kan give sultne heste, da kort græs giver lavt fylde og tyggetid, hvilket sammen med en lille mængde hø eller wrap samlet set giver kort ædetid. Vurder derfor løbende hestens humør og velfærd. Udover dette er det en rigtig god måde at styre vægten på hesten.
Kig på din hest også på hestens humør, generelle velfærd og præstationsevne, når du vurderer, om fodringsmetoden passer til din hest eller dit hestehold, da ikke alle heste er ens og kan passe ind i rammerne.
Hvordan er det nu med sukker i græs
Græs gror, når der er sollys, vand, mineraler og lune temperaturer til stede. Ved lave temperaturer gror græsset ikke, og derfor har vi ingen vækst om vinteren i Danmark. Når temperaturen sniger sig op på 5 grader, begynder de første græssorter at vokse, hvor nogle kræver nattetemperatur på 10 grader, før de kan gro.
Græsset danner sukkerstoffer, når solen rammer planten og vil lagre dem, til solen går ned, og fotosyntesen begynder. Fotosyntesen forløber primært om natten, hvor sukkerstoffer og vand omdannes til vækst af planten. Det er dog en forenklet forklaring, da andre næringsstoffer også er til stede eller dannes i processen - f.eks. protein og mineraler, og hvis de mangler, vil græsset ikke gro og sukker ophobes.
Helt enkelt betyder det, at sukkerindholdet bygges op, så længe solen skinner, og det falder så om natten, frem til solen står op. Græsser hestene derfor tidligt om morgenen og ud på formiddagen, vil de indtage mindst sukker på en almindelig sommerdag.
Desværre opfører græs sig ikke ens over året. I foråret, hvor der kan være høj sol og kolde nætter, lagres sukkeret fortsat, når solen skinner, men bruges ikke om natten, da det er for koldt til, at planten kan vokse.
Det betyder at sukkeret lagres, til planten ikke kan indeholde mere, og indtil det bliver så varmt om natten, at planten kan gro. Derfor vil sukkerindholdet i planten være højt hele
*Jansson A, Harris P, Davey SL, Luthersson N, Ragnarsson S, Ringmark S. Straw as an Alternative to Grass Forage in Horses—Effects on Post-PrandialMetabolicProfile, Energy Intake, Behaviour and GastricUlceration. Animals. 2021; 11(8):2197. https://doi.org/10.3390/ ani11082197
*Thøfner, MB, Danscher, AM, Luthersson, N, Brøkner, C, Hansen, HH, Andersen, L, Fielden, J, Schmidt, L, Larsen, M & Lintrup, R 2007, Den store forfangenheds guide: fodring, forebyggelse og behandling. Magasinet Hest.
*Luthersson, N., 2013. Den Store Foderbog, 3. Udgave. Brogaardens Forlag, Gentofte, Danmark.
*Luthersson, N., Hou Nielsen, K., Harris, P., et al., 2009a. The prevalence and anatomical distribution of equinegastriculcerationsyndrome (EGUS) in 201 horses in Denmark. Vet J 41, 619-625.
*Luthersson, N., Hou Nielsen, K., Harris, P., et al., 2009b. Risk factors associated with equinegastriculcerationsyndrome (EGUS) in 201 horses in Denmark Vet J 41, 625-630.
døgnet, og det giver problemer for sarte heste.
Det samme gør sig gældende i efteråret, hvor hestene har været vant til lavt sukkerindtag om morgenen og mere om eftermiddagen/aftenen, og nogle kan reagere på, at der pludselig er højt indhold om morgenen efter en kold nat.
Man skal dog huske på, at det i mange tilfælde er mængden af græs, der er til stede, som oftest er det
farligste for hesten.
En nedbidt fold med meget lidt græs vil selvfølgelig ikke medføre lige så stort indtag af sukker, som en fold med mere græs og deraf potentielt indtag af flere kilo græs på trods af lavere sukker i det lange græs.
"Man skal dog huske på, at det i mange tilfælde er mængden af græs, der er til stede, som oftest er det farligste for hesten".
IS2011166018
Verdens højest kårede vindótt hingst!
TOTAL: 8.54
Total: 8.54 – Rid. 8.61 med 9.5 for pas og 9 for Vilje/Sind B: 8.43
Fantastisk sportshest med ungrytter på Island –uendelig række af høje resultater i T.2, 5-gang og pas.
Mere info på stutteridanakilde.dk – Facebook: /stutteridanakilde
AFKOM
AFKOM
Når jeg træner, tænker jeg meget over at holde hesten motiveret. Jeg prøver at fokusere på at rose hesten, når den gør det rigtige, fremfor at blive utålmodig og frustreret, hvis den svarer forkert på mine signaler. På den måde synes jeg, at jeg kan holde en god motivation og positiv energi i hesten igennem træningen.
Udover det sørger jeg for at variere mine træninger, så jeg både træner hesten i skoven, ovalbanen og i ridehuset, så det ikke altid er det samme.
"Jeg prøver at fokusere på at rose hesten, når den gør det rigtige, fremfor at blive utålmodig og frustreret, hvis den svarer forkert på mine signaler"
Jeg træner min stævnehest fire gange om ugen. Engang i mellem får han nogle kortere pauser, men jeg giver ham sjældent lange pauser. Om vinteren får han typisk en måneds ridefri, hvor han kommer i vandbåndstræning, men det falder typisk sammen med mine eksaminer på studiet, så jeg har mere tid til at studere.
3. Hvad er dit mål for 2023?
I år skal jeg starte stævner på min hest Draumur fra Birkeskogen, som jeg har haft i omkring 1,5 år nu. Mit mål med Draumur i år er at få vist nogle stabile og flotte programmer i 4.1 og T.1, og kunne have følelsen af, at vi samarbejder på stævnebanen. Vi er stadig nye på stævnebanerne sammen, så mit mål er også at lære ham bedre at kende i en stævnesituation, så jeg ved, hvad der skal til, for at få det hele til at lykkes inde på banen.
Denstørsteudfordringerenmanglendeforståelse af hestensmentaletilstand.
Sådan lyder en af mange spændende og interessante konklusioner fra Anne Sofie Nielsen – mest kendt som bare Fie.
Fie er en dygtig rytter og underviser og meget optaget af hestevelfærd, som hun har brugt meget tid på at sætte sig ind i. Både som rytter, hesteejer og underviser.
Spænd den mentale ridehjelm – og læs!
Hvor længe har du redet islandske heste?
-Siden jeg var barn – så i cirka 40 år.
Hvor mange heste har du i dag?
-Vi har otte heste i dag?
Hvad gør du for at sikre dine heste god hestevelfærd?
-Jeg fokuserer især på fem områder:
Opstaldningsforholdene:
l Der skal være plads nok på foldene, så alle heste kan være i fred og få lov til at slappe af og hvile sig, uden de kommer i klemme mellem mere dominerende foldkammerater
l Hopper og vallakker går i løsdrift. Er der én, som ikke kan komme ind og hvile i løsdriften, kommer den på boks om natten, så den kan få lov at hvile og sove ordentligt.
l Hingstene har en vallak imellem sig og kun et enkelt hegn imellem, så de kan snakke sammen over hegnet og få socialiseret. Det er ikke lige så godt som at have en foldkammerat, men bedre end slet ingen kontakt. Jeg overvejer, om jeg skal forsøge at lukke hver hingst sammen med en vallak-ven. Vi har nemlig to hingste, men jeg er lidt tøvende, fordi jeg er bange for, at de kommer til skade.
Fodring:
l Jeg forsøger at give hestene så meget tyggetid som muligt. Både for at forebygge mavesår, men også for at tilgodese hestenes mentale behov for at spise. Jeg mener at have læst, at heste har behov for at fouragere cirka 13 timer i døgnet.
Det er en udfordring, fordi de jo heller ikke skal være for fede og blive syge af det. Derfor har jeg de sidste par år suppleret wrappen/græsset med halm af bedste kvalitet og så givet roepiller og et fuldfoder med lav energi eller vitaminer ved siden af.
Sveder hestene meget, får de elektrolytter. De heste, som skal præstere lidt ekstra, får også et skvæt olie i maden. Det er både godt for pelsen og præstationerne. Derudover har de en saltsten, det er jo også er beskæftigelse, udover at de har behov for ekstra salt.
Sundhed:
l Jeg gør alt, hvad jeg kan for at holde hestene raske og fri af skader. Jeg rider eksempelvis meget varieret. De fleste træninger rider jeg udendørs og på varieret underlag. Jeg rider både på græs, grusvej og lidt asfalt på hver tur. Det er godt for hestenes proprioception (led-sans, der informerer hjernen om de enkelte kropsdeles stilling, red.) og dermed skadesforebyggende. Cirka én gang om ugen løsspringer vi alle hestene. Så bliver de varmet op med longering over bomme i skridt og trav, og derefter får de lov at løbe frit og springe.
l Derudover tror jeg på, at en afspændt hest får færre skader. Hvis hesten forstår opgaven og de signaler, vi giver den for at få den til at gå den gangart eller øvelse eller samlingsgrad, vi ønsker, så får vi mindre stress og færre konflikter med hestene. Det tror jeg giver øget holdbarhed og bedre mental sundhed for hestene. Altså bedre hestevelfærd.
Træning:
l Jeg tænker ret meget over, hvordan jeg kan træne hestene, så de forstår mig enklest og bedst muligt. Forskningen inden for adfærd og træning er ret langt og har nogle helt klare anbefalinger for, hvordan heste lærer nemmest og dermed skånes for forvirring, stress og ubehag.
Siden jeg var på Equitationscience kongres for første gang i 2008 i Holland, har jeg været meget optaget af al den forskning og alle de undersøgelser, der hele
tiden laves inden for træning af heste. Det er meget interessant og giver bare så god mening. Jeg har været på flere kongresser efterfølgende og prøver at følge med i de undersøgelser og resultater, der hele tiden kommer frem. Og så forsøger jeg, efter bedste evne, at implementere det i min egen træning og formidle det i min undervisning.
Hestensmentaletilstand:
l Hestens adfærd - og hvordan den opfører sig –afspejler, hvordan hesten har det. Nogle heste er meget tydelige at aflæse, andre går lidt mere stille med dørene, og man opdager måske først, når det er rigtig slemt, at den ikke er tilpas.
Hvordan hesten har det, bestemmes jo i høj grad af de ovenfor nævnte områder. Er der noget galt på ét område, mistrives hesten.
Derudover tror jeg, vi skal til at fokusere mere på hestenes temperament/sind, end vi har gjort tidligere - i forhold til det, vi skal bruge dem til. Hvilke typer temperament passer til sportsheste? Skovtursheste? Er der god kemi mellem hest og rytter etc. Så vi får heste, der har nemmere ved at trives med det, vi skal bruge dem til. Tiden er inde til også at fokusere på hestenes mentale velbefindende.
Hvordan mener du, man kan kombinere hestevelfærd med stævneridning på topniveau?
-Jeg mener, de to ting går hånd i hånd. Jo bedre hesten har det, jo bedre kan den præstere. Tidligere har der måske først og fremmest været fokus på
at optimere hestens fysiske velbefindende. Der er vi langt med god støtte fra andre fagfolk, som for eksempel dyrlæger, smede, fodereksperter m.v., omkring hestene. Der, hvor vi kan gøre det bedre, er for hestenes mentale velbefindende, og her spiller træningen af dyrene også en stor rolle.
Hvordan bringer du hestevelfærd ind i din undervisning?
-Jeg forsøger at hjælpe både rytter og hest, når jeg underviser. Men først og fremmest er jeg hestenes ambassadør. Jeg forsøger at uddanne ryttere, så de kan ride deres heste med forståelse og empati for dyret, samtidig med at de udvikler hestene til eksempelvis konkurrencebrug eller andet.
-Jeg synes, det er vigtigt at lære rytterne at forstå, hvorfor hesten, gør som den gør og give rytteren værktøjerne til at træne hesten på den mest skånsomme måde. Skånsom træning kan sagtens være effektiv og målrettet træning.
Hvordan vurderer du udviklingen i islandshesteverdenen i forhold til hestevelfærd?
-Heldigvis synes jeg, vi har været på forkant med en del ting. For eksempel kontrol af sår på kroppen og i munden i forbindelse med konkurrencer. Vi har jo regler for blandt andet hvilke bid, der er tilladt, fokus på at næsebånd ikke må være stramme og form placering af sadlen. Der har længe været regler for hove og skoning og brug af boots, klokker m.m. Vi har også tradition for at holde heste i flokke, så de får deres sociale behov dækket. Så vi er godt med på mange områder.
-Når det er sagt, synes jeg stadig, der er en del ting, vi kan forbedre. Et større kendskab til hestenes væsen og natur, forståelse for hvordan de lærer og hvilke træningsmetoder der sikrer den bedste hestevelfærd, burde være noget alle med heste kender til.
Og så er det jo ikke kun i stævne situationer, at man skal sørge for at hesten har det godt. Det gælder i al brug af heste, at vi skal gøre hvad vi kan for at undgå mistrivsel og konfliktadfærd. I træningen derhjemme, på skovturen, under transport etc.
Hvad mener du, der skal ske fremadrettet, så vi sikrer hestevelfærden i vores måde at holde islandske heste på?
-For det første skal vi blive bedre til at forstå og aflæse hestene, så vi kan træne dem så skånsomt som muligt - og træne dem, så de forstår, hvad vi vil have dem til.
-For det andet skal vi blive bedre til at udvælge heste med rette personlighed (temperament/sind) til de opgaver, vi skal bruge dem til, så vi har heste, der er kan trives med det, vi forlanger af dem.
Hvor ser du den største udfordring i sikringen af god hestevelfærd?
-Den største udfordring, synes jeg, er en manglende forståelse for hestenes mentale tilstand – eller manglende registrering af, hvordan hesten har det. Og det kan jeg godt forstå er svært, for det er heller ikke nemt at opfange det. Det skal vi hele tiden blive bedre til.
-For nogle år siden læste jeg en undersøgelse, der havde kigget på heste-fagfolks evne til at aflæse hestenes sindstilstand. Det var både dyrlæger, smede, trænere, instruktører og andre professionelle omkring hestene. Mange af dem missede hestenes signaler, som for eksempel tegn på stress eller ubehag. Det siger jo noget om, hvor svært det kan være. Så det er noget, vi alle skal blive bedre til.
-En bedre forståelse af hestens væsen og den enkelte hests personlighed kan forbedre velfærden for den enkelte hest, fordi vi så kan træne den bedre. Herudover er der også en sikkerhedsmæssig gevinst for rytteren. For en tryg og rolig hest er en mere sikker ridehest.
-Jeg tror, vi har den hestevelfærdsmæssige udfordring, at islandske heste generelt er ret flinke og er gode til at bide ubehag og smerte i sig.
-De er enormt hårdføre – både fysisk, men også psykisk, så mange af dem finder sig ofte i at blive behandlet forkert eller misforstået – uden at folk rigtig
opdager det. I modsætning til andre typer heste, der meget hurtigt gør det tydeligt, hvis de ikke bliver forstået.
-Det skal vi som islandshesteryttere være mere opmærksomme på.Jeg beundrer virkelig mange heste. De er enormt løsningsorienterede og prøver virkelig at gætte og forstå, hvad vi vil have dem til. Også selvom vi i mange tilfælde ikke får det kommunikeret til dem på en klar og tydelig måde.
Hvad kan du selv gøre for at være med til at sætte fokus på bedre hestevelfærd?
-Jeg kan være med til at oplyse og uddanne ryttere og formidle viden om forskningsbaseret træning og hestehold. Være med til at omsætte teori til praksis.
-Sidste år havde jeg et oplæg sammen med Dyrlæge Sigrid Hyldahl om netop hestevelfærd for rideheste, hvor vi tog udgangspunkt i ”5-domæne modellen for dyrevelfærd” og fortalte om de tiltag, vi har gjort inden for de fagområder, vi hver især beskæftiger os med.
-Desuden er jeg tilknyttet DIs uddannelsesafdeling. Vi arbejder p.t. på højtryk med en række online kurser om forskellige områder indenfor hestevelfærd.
-Disse kurser skulle gerne blive færdige i løbet af 2023. Derudover holder jeg kurser og foredrag om
hestens adfærd og om, hvordan heste lærer. Det er et super spændende emne!
-Og så prøver jeg hele tiden at dygtiggøre mig. Blive bedre til at ride og træne heste og holde mig opdateret om den nyeste viden, så jeg kan implementere det i mit eget hestehold – og formidle det til mine elever. Man kan altid blive dygtigere!
Hvad er optimal hestevelfærd for dig, og kan det kombineres med at have heste som rideheste/ konkurrenceheste/ avlsheste?
-Optimal hestevelfærd er, når man kan se, at hesten har det godt. For mig består det af en kombination af træning og management. Jeg mener godt, hestevelfærd kan forenes med brug af hestene på mange forskellige måder, men vi er nødt til hele tiden at vurdere og optimere vores træningsmetoder og den måde, vi holder/har heste på. Så det også er ordentligt for dyrene.
"Jeg kan være med til at oplyse og uddanne ryttere og formidle viden om forskningsbaseret træning og hestehold.
Være med til at omsætte teori til praksis"
1. Hvordan træner du for at bevare en glad hest?
Mine heste ude i en lille flok året rundt på en meget kuperet grund med skov og om sommeren med mark og eng. Så de bliver mentalt stimuleret og bruger deres led og sener døgnet rundt.
Og så træner jeg både i skov og på bane hver eneste uge. Så omgivelserne for træningen bliver så varierede som muligt. Jeg cykler med hest, går hesteture og rider med håndhest jævnligt.
Derudover forsøger jeg at sætte vores træning op, så det bliver enkelt for hesten at gennemskue og at løse opgaven og dermed få succes, så der altid er noget at rose for.
2. Hvor tit holder dine stævneheste pause?
Min femgænger Óskar på bare 7 år fik pause på folden to gange én måned sidste år og får nok en månedstid i år og måske en uge hist og her efter behov. Han bliver mentalt ret træt efter store stævner.
Min T2 hest Próður er 15 år og altså rigtig voksen, og han får bare en enkel uges pause på folden to eller tre gange om året. Derudover har de begge to fridage om ugen. Men intensiteten og varigheden af træningen varierer meget i løbet af året.
-Jeg kan også sagtens finde på at give hestene en kortere pause indimellem, hvis det mærkes tiltrængt. Ofte føler jeg, hestene får fornyet energi og overskud, efter de har fået tid til at restituere og hvile over et par dage. Især heste som er i krævende træning og har en god "grund" form og kondition.
3. Hvad er dit mål for 2023?
At kunne stå til efteråret og sige: "Wauw! - Vi har rykket os i denne sæson, og hele ekvipagen har haft det godt og været glade".
Selvom der ikke er tvivl om, at jeg har masser af ambitioner og mange drømme, så vil jeg ikke gå på kompromis med, at vejen derhen skal være rar og tryg for hestene.
30.martstil2.aprilblændesderfor fjerdegangopforfirefantastiske stævnedagetilIcehorseFestivalimessecenterHerning-ogviglæderos!
Med stor interesse fra både ind- og udland er der lagt op til endnu en stor succes for Icehorse Festival.
Med næsten 300 ekvipager på deltagerlisten og 21 flotte 1. klasses hingste, der er klar til hingsteshowet lørdag aften, samt et flot hold unge, talentfulde heste, der er klar til at vise sig i futurity klasserne.
Knap 50 udstillere er ved at pakke de lækre varer ned for at tage afsted og fylde det store messeområde, og Dansk Islandshesteforening har i samarbejde med Icehorse Festival teamet fundet spændende og lærerige foredrag frem i en større række DI Talks, som man kan høre ganske gratis.
Og så er ikke mindst publikum klar til årets – ja verden største indendørs - islandsheste fest. Det er simpelthen her, det sker!
I år er det tilmed VM-år, og det kan man se på den yderst interessante og smækfyldte deltagerliste. Som det efterhånden er sædvane, kaster rytterne sig over tilmeldingsportalen, så den lægges ned, når der bliver åbnet for de eftertragtede pladser til stævnet, og vi glæder os til at se dem alle!
Overflødighedshorn over fire dage Icehorse Festival er et overflødighedshorn af oplevelser og guf for islandsheste-elskere. Hovedformatet er World Ranking konkurrencen med Sport A og Sport B klasser over de fire dage. Det foregår indendørs i Hal M på en 250m ovalbane – bygget op til formålet.
Klasserne løber fra tidlig morgen kl. 08 til sen aften kl. 22. Her deltager både danske og internationale
sportsryttere, og i år skal vi både se favoritter som Abel fra Tyrevoldsdal, Kveikur frá Stangarlæk 1 og Evert fra Slippen, men også nye spændende heste fra Island skal træde ind på banen. Tjek hele deltager listen her: https://www.sporti.dk/icehorsefestival/sport
Konkurrencedagene krydres med et stort messeområde, hvor du finder alt til og omkring den islandske hest. DI Talks’ene arrangeret af Dansk Islandsheste Forening byder på hele otte talks med viden om alt fra hestevelfærd og hestetænder, alrid til pas. Desuden drysses programmet med
flere indslag og shows undervejs.
Nyt tiltag i år:
Gratis Icehorse Clinics om torsdagen
Arrangørerene Lone Bertelsen, Stine Sandahl og Rasmus Møller Jensen glæder sig meget til at slå dørene op til festivalen i Herning, og de er godt hjulpet af de ikke mindre end 105 frivillige, der hjælper over de fire dage.
Teamet arbjeder konstant at udvikle festivalen, og i år har de et nyt tiltag: ”Icehorse Clinics” – to gratis clinics om torsdagen med fysioterapeuten
Køb partout eller dagsbillet her: https://www.sporti.dk/icehorsefestival/billet
Se program og mere info på: www.icehorsefestival.com
Tjek deltagerlisten ud her: https://www.sporti.dk/icehorsefestival/sport
Hingsteshow:
Arthúr frá Baldurshaga
Blakkur frá Þykkvabæ I
Bósi frá Húsavík
Börkur frá Efri-Rauðalæk
Börkur frá Fákshólum
Eldjárn frá Skipaskaga
Fákur frá Horni I
Gustur från Skeppargården
Hagalín fra Engholm
Hrókur frá Sunnuhvoli
Kirsten Levinsen om ”Bedre sæde, bedre ridning” og islandske Oddur Ólafsson, der fortæller, hvordan man kan forbedre og systematisere sin ridning.
Og det bedste at det hele: ALT er inkluderet i billetten, som man kan købe over sport.dk https://www.sporti.dk/ icehorsefestival/billet – her er både partout og dags-billetter.
Det er en weekend fuld af spænding, store oplevelser, inspiration, shopping og heste, heste, heste – så kom og nyd hvert sekund af de fire fantastiske dage fra 30. marts – 2. april.
Hugur frá Ketilsstöðum
Kambur frá Akureyri
Romeo vom Heesberg
Rögnir frá Minni-Völlum
Skutull frá Hafsteinsstöðum
Spuni fra Tooholm
Styrkur frá Leysingjastöðum II
Trostan fra Midtgaard
Viðar frá Skör
Óðinn fra Nordal
Þrumufleygur frá Höskuldsstöðum
Her finder du nogle af de bedste hingste i Europa
Vores forsikringer giver dig tryghed – både før og efter skaden er sket. Vi behandler 90 % af alle skader inden for en uge.
Læs mere på www.dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os på tlf. 63 57 11 22.
1. Hvordan træner du for at bevare en glad hest?
- Jeg undgår at overtræne mine heste. Jeg byder dem ikke mere, end de har styrke og uddannelse til. Jeg husker at tage ned i skridt i tide og helst, når det går bedst - med efterfølgende ros. Jeg gør mig umage for at undgå misforståelser, da det kan give en stresset hest. Jeg burde ride nogle flere skovture, end jeg gør.
"Jeg undgår at overtræne mine heste. Jeg byder dem ikke mere, end de har styrke og uddannelse til. Jeg husker at tage ned i skridt i tide og helst, når det går bedst - med efterfølgende ros"
2. Hvor tit holder din stævnehest pause?
- En typisk uge består af 4-5 x ridning, 1-2 x vandbånd og 1 fridag. Derudover får de 1-2 måneders pause i efteråret, samt en uges pause nogle gange om året.
3. Hvad er dit mål for 2023?
- At ride mine heste i bedst mulig balance med de letteste hjælpere og gerne ligge i top15 i DK i en klasse. Men det er blevet svært, da niveauet i Danmark er blevet virkelig højt de seneste år.
Åndedrætsøvelser samt gradvis lavintensiv aerobtræning ser ud til atafhjælpe symptomer på hjernerystelse. Det viser en helt ny undersøgelse lavet på teenagere. Undersøgelsen viste, at begge terapier hver for sig er gavnlige, men tilsammen virker de endnu bedre på hukommelsen, depression og humør.
"Når man pådrager sig en hjernerystelse, kan det påvirke hele kroppens autonome nervesystem, og i dag ved man, at det er dette, der ligger til grund for kognitive problemer og ens manglende evne til at restituere”, siger forskerne bag studiet.
Symptomerne er ofte hovedpine, svimmelhed, depression samt problemer med at holde fokus samt hukommelse.
"Vores undersøgelse brugte en håndholdt ”biofeedback-enhed” til at hjælpe folk med at træne deres vejrtrækning,så den matcher ens pulsmønstre. Dette kan hjælpe med at balancere det autonome nervesystem og håndtere symptomer."
Biofeedback virker på en simpel måde, hvor der bliver placeret sensorer på specifikke steder på din krop, som sender information om dig. Disse sensorer skal altid være i kontakt med din hud, og måler fx, hvordan dit vejrtrækningsmønster og din frekvens er.
Undersøgelsen involverede 30 teenagere, der alle har været skadet under sport og oplevede symptomer i mere end en måned. Deltagerne blev opdelt i tre grupper og matchet på alder, køn, fysisk aktivitetsniveau og vægt. Forskere vurderede hjernerystelsessymptomer, pulsvariabilitet, søvn, humør og hukommelsesevner for alle deltagere ved starten af undersøgelsen og igen seks uger senere.
Den gruppe med kombineret lavintensiv træning samt fokus på åndedræt (biofeedback),udviste store forbedringer med hensyn til kognitive hjernerystelsessymptomer. Så opsummerende, er det begge terapier sammen som har størst effekt på restituering efter hjerneskade.
"Håndtering af vedvarende hjernerystelsessymptomer er særligt udfordrende, da der ikke er nogen standardbehandlinger," siger forskerne Disse terapier er billige, nemme at implementere og kan administreres selv, hvilket gør dem mulige og tilgængelige for alle med vedvarende symptomer."
Undersøgelsen blev støttet af nonprofit Woodcock Institute ved Texas Woman's University.
Resultaterne vil blive præsenteret på American Academy of Neurologys 75. årlige møde i Boston i april.
1. Hvordan træner du for at bevare en glad hest?
Min tilgang til at bevare en glad hest er først og fremmest at lytte, samt at have den tålmodighed den enkelte hest kræver. Hestene er utrolig gode til at fortælle og vise os en masse.
Hos de unge heste er det særligt tydelige at se og mærke, hvornår de er modtagelige og nysgerrige, og hvornår de er “mættede”.
I min træning forsøger jeg altid at gemme overskud og energi på kontoen, så hesten næste dag også har lyst til at arbejde sammen med mig.
En nysgerrig og social hest er nemmere at indlære nye ting på. Udover at holde hesten mentalt gladforsøger jeg også at give mine heste de bedste forudsætninger fysisk for at have velbehag i kroppen. Blandt andet gennem faste dagsrutiner med mulighed for bevægelse på folden, kvalitets foder, og besøg af vores fys/massør efter behov. Også selvfølgelig en varieret træningsplan.
Det varierer lidt, men som oftest holder mine stævneheste 4-6 ugers ferie efter sæsonen, hvor Leó de
sidste to år har fået lov at bedække efter henholdsvis sin kåring og efter Nordisk Mesterskab. Derudover holder de fri mellemjul og nytår.
Mine mål denne sæson har ændret sig lidt fra de oprindelige, da min primære konkurrencehest desværre er sat nogle måneder tilbage efter et skadesforløb. Hvilket heldigvis ikke er alvorligt, men kræver noget tid med genoptræning og langsom opbygning.
Derfor har jeg sat mig nogle nye mål, som blandt andet omhandler at få nogle af mine trænings- og salgsheste, samt nogle af vores unge heste, med ud på banerne i år.
Sleipnir fra Strø, er en af vores egne talentfulde unge, som skal gå sin første sæson i år, hvilket jeg er meget spændt på og ser frem til. Udover ham er planen, at jeg skal have Seiður med ud. En femgænger hingst med stævneerfaring fra tidligere.
Mit mål for stalden er at få solgt endnu flere dejlige heste i 2023, så vi forhåbentlig kan fortsætte med at sende en masse heldige heste og familier ud på nye eventyr.
Hvor mange år har du redet?
Jeg har redet, siden jeg var syv år, og jeg fik min første islandshest, da jeg var 11 år.
Hvad vil du helst være kendt for?
Træning og undervisning på hestens præmisser, der tager udgangspunkt i viden om hestens psyke, anatomi og biomekanik. Og for ikke være bange for at lære noget nyt og gå alternative veje.
Hvem er dit største forbillede?
Jeg ser op til ryttere, der formår at fremvise heste, der er veltilpasse, løsgjorte og kan rides med lethed.
Hvilken sejr betyder mest for dig?
De største øjeblikke og glæder for mig er i den daglige træning med hestene, når enten jeg eller hestene lærer noget nyt, som vi kan bruge i vores udvikling som ekvipage.
Hvad er dit bedste tip – du vil give til andre ryttere?
Bevar lysten til at lære og bliv ved med at søge ny viden og rådgivning. Hesten er aldrig dum eller fræk, så hvis
noget ikke lykkedes, har hesten ikke forstået opgaven - måske fordi rytteren giver en masse modsatrettede signaler samtidigt.
Eller også er belønningen for den ønskede adfærd måske ikke tydelig nok.
Eller hesten er ikke fysisk i stand til at udføre opgaven - den er måske ikke stærk nok – eller har eventuelt låsninger i kroppen -eller rides måske i en holdning, hvor det er fysisk umuligt for den at honorere rytterens ønsker.
"Jeg ser op til ryttere, der formår at fremvise heste, der er veltilpasse, løsgjorte og kan rides med lethed"
Hvor mange år har du redet?
-Siden jeg kan huske, så jeg er vel startet ved femårs alderen.
Hvad vil du helst være kendt for?
-Hm, godt spørgsmål. For at behandle andre mennesker, som jeg selv ønsker at blive behandlet. Det er god stil –never fades, but fashion does.
Hvem er dit største forbillede?
-Mine største forbilleder er mine nærmeste venner. Vi står sammen i tykt og tyndt og skaber den vej, livet bringer – i business &pleasure.
Hvilken sejr betyder mest for dig?
-Der er mange sejre på mange forskellige niveauer, jeg er happy med.
-Min første store internationale sejr, Europamester i 5-gang på is, Berlin 2006, var magisk.
-Men også de små sejre, som er en del af målsætningen med at udvikle min gård Kronholt og små sejre i ridningen under træning af forskellige heste, er også betydningsfulde.
Hvad er dit bedste tip – du vil give til andre ryttere?
-Det du vil, får du – og det du ikke vil, får du ikke.
"Mine største forbilleder er mine nærmeste venner. Vi står sammen i tykt og tyndt og skaber den vej, livet bringer – i business & pleasure"
HVAD ER HESTEVELFÆRD FOR DIG?
Somhestetandlægeerhestevelfærd formig,atvipåtagerosdetfulde ansvarforsundhedenhosdedyr,vi harivoresvaretægt,ogsikrerdem regelmæssigundersøgelseogpleje af deres mund.
Forskning peger på, at store pattedyr som for eksempel mennesker, heste og hunde har samme veludviklede smertesans og smerteopfattelse. Der
er stor forskel på den måde, vi forstår smerte på og kommunikerer om den, men vi må holde fast i, at heste kan føle og opfatte smerte på samme nuancerede måde, som vi selv kan.
Som hestetandlæge ser jeg hver dag tænder med karies, rodbetændelse, parodontose, samt andre smertefulde tilstande som flækkede tænder, store kroge og dårlig tandstilling. Dertil kommer skader forårsaget af de bid og trenser, vi anvender til at styre og kontrollere hestene. For mig er det indlysende, at enhver hesteejer
tager ansvar for sin hests helbred, og at mund og tænder er en vigtig del. Nøjagtig som forebyggelse og sundhedsfremme i munden på os mennesker. Mennesker med tandpine oplever store smerter, hvis de skal løbe eller udføre arbejde, hvor pulsen stiger.
Vores heste oplever formentlig helt det samme, når de bliver motioneret, men de kan ikke sige det. Ofte erkender vi først deres smerteadfærd, når de har fået behandlet en syg tand, og smerten forsvinder.
Snublede i tølt på grund af tandpine
Jeg havde en oplevelse med min egen islænder, Bessi. Han begyndte at falde i trav fra tølten, og jeg observerede, at det skete, hver gang skovvejen blev mere stenet. En dag snublede han helt ned på forknæene, og jeg tænkte, at han måtte være øm i en hov, så jeg fik min kollega til at undersøge Bessis hove, ben og krop.
Der var intet - bortset fra spændinger omkring højre kæbeled. Endelig faldt det mig ind, at intet menneske kan holde ud at løbe på asfalt, hvis de har tandpine. Ganske rigtigt havde Bessi udviklet en rodbetændelse i den forreste kindtand i højre side af overmunden. Den blev trukket ud, og Bessis skønne tølt kom tilbage!
Heste går også til tandlægen
Hestevelfærd i mund og tænder indebærer, at enhver hesteejer må sørge for, at hendes hest kommer til tandlægen regelmæssigt, så eventuelle sygdomme opdages og behandles rettidigt. Mundhuleundersøgelsen er også det oplagte tidspunkt at kigge efter mærker, skader og sår forårsaget af udstyr.
Bid af metal skader tænderne, hvis hesten tygger på biddet, og vi ser sår i mundvigene, hvis biddet er for langt
og/eller rytteren har konstant træk i tøjlerne, så det bløde væv i munden er under stort pres i lang tid.
Hjælp din hest og få mest ud af tandlægebesøget
En bedøvet hest står mest roligt, hvis vi kan undgå aktivitet og lyde omkring den. Tandlægen koncentrerer sig og arbejder også bedre, hvis der er ro i området.
Bedøvede heste sanser bevægelser og hører lyde. De reagerer ofte, hvis ejeren forlader dem under narkosen, og de kan vende hovedet, hvis en anden hest trækkes forbi. Det betyder, at vi skal undgå, at der køres med trillebør og muges ud, mens vi arbejder.
Der skal ikke lukkes heste ud eller bæres sadler og foder forbi den bedøvede hest. Det er små tiltag, som betyder en masse for din hest og kvaliteten af dens tandbehandling. Husk også: Ingen godbidder! De klistrer i tænderne og skjuler sygdomstegn. Efter tandbehandlingen må hesten ikke spise i mindst en time for at undgå, at foder pakker sig i spiserøret.
Overordnet vil jeg gerne have hestemennesker til at tænke: ‘Hvordan ville det føles, hvis det var mig’? Heste må
for eksempel gerne holde en uge fri fra arbejde efter en tandudtrækning - du ville også selv tage nogle dage i sofaen med Netflix og panodil. Hesten må selvfølgelig gerne komme på fold eller gå tur, men ikke træne hårdt.
Prøv at lægge en blyant eller noget andet hårdt ind på gummen under dine egne fortænder i undermunden. Find dét sted, hvor slimhinden er ganske tynd, og hvor der er kæbeknogle lige inden under. Tryk til og tænk på, at sådan føler hesten i laderne, når biddet rammer. Man kan også lægge biddet hen over sin egen skinnebensknogle og trække i det - og bevæge det fra side til side. Det er ikke rart, og vi må og skal finde en meget mere ligeværdig og venlig måde at samarbejde med hestene.
FAKTA:
Hestetandlægerne Heidi Nielsen og Mette Aarup har sammen skrevet ”Bogen om tænder, bid og trenser” – forstå hestens mund og undgå skader. / www.tandbogen.dk
Forfatterne til bogen holder DI Talk / foredrag om tænder, bid og trenser ved Icehorse festival, den 1. april kl. 12. Her kan du også købe bogen direkte.
Hestevelfærderformig,nårvikan væresammenmed,træneogride voreshestemedudstyr,derikkegør ondtogikkelaversårogskader.Vi skalsørgefor,athesteneertryggeog gladeunderarbejdet.
Det indebærer blandt andet, at de skal kunne bevæge deres kæbeled og resten af kroppen frit. Kæbeleddet er afgørende for hestens biomeka-
nik og balance, og det giver ingen mening at lukke munden stramt på hesten og bede den om at arbejde. Som hestetandlæge er jeg begyndt at fokusere meget mere på hele trensens udformning, måden den monteres på hestens hoved og dermed dens betydning for hestens velfærd.
Ved tandlægebesøg finder vi hyppigt sår i mundvigene og slitage på tænderne, og det er nærliggende at bebrejde biddet. Mange hesteejere skynder sig ud at købe endnu et nyt bid til sam-
lingen og bliver måske endnu mere frustreret over, at hesten fortsat gumler på biddet eller er urolig.
Vores erfaring er, at bidskader ofte skyldes for stramme næsebånd eller forkert monterede trenser. Når næsebåndet er løst nok og uden remme, der spændes ned under biddet, kan hesten bevæge sig under en stabil rytter med bløde hænder, og samtidig have lukket mund og minimal konfliktadfærd. Og det kræver et meget løst næsebånd.
kan sidde løst nok"
Nogle vil hævde, at det ser latterligt ud, når næsebåndet er så løst - de synes at det flagrer rundt, når hesten bevæger sig. Men det er ikke tilfældet i praksis. Når hesten skal arbejde i skridt, trav, tølt, pas og galop, så vil den skille sine tænder ekstra meget fra hinanden - præcis som vi mennesker aldrig har tænderne bidt sammen, når vi løber, hopper eller anstrenger os. Selv i hvile, når vi slapper af, er tandrækkerne skilt ad. Prøv at bide tænderne sammen og mærk, hvor unaturligt det føles, at de rører hinanden.
Det samme sker for heste - se på stævne fotoet. Zoomer du ind på hestens hoved, flagrer næsebåndet ingen steder. Det ligger helt stabilt om hesten mule, fordi hesten har adskilt de lange rækker af tænder fra hinanden og udnyttet det frirum, der er under det løsenæsebånd. Samtidig har hesten fin mulighed for
at lukke læberne, synke sit spyt og bevæge sig rimeligt frit under rytteren.
Så tænk over det næste gang du spænder næsebåndet - måske skal du have en længere rem eller lave flere huller i remmen, så det kan sidde løst nok.
Oplever du mere uro og konfliktadfærd, hvis du løsner næsebåndet, bør du tage det helt af og finde årsagenmåske har hesten skader i munden? Måske er det sadlen? Eller måske er din basistræning af hesten ikke god nok?
For mig er det afgørende, at jeg undersøger hestens mund for skader og sygdomme og behandler det før en bid- og trensetilpasning.
Bideksperter og udstyrsforhandlere har ikke en chance for at se for eksempel karies i en tand, en rodbetæn-
delse eller noget andet smertefuldt i hestens mund. For ryttere er det ofte mange penge sparet på den måde, også fordi det ikke altid er udstyrets skyld, og er det udstyret, der generer hesten, kan vi ofte med små justeringer afhjælpe problemer uden at skulle ud og købe nyt.
FAKTA:
Hestetandlægerne Heidi Nielsen og
Mette Aarup har sammen skrevet ”Bogen om tænder, bid og trenser” – forstå hestens mund og undgå skader. / www.tandbogen.dk
Forfatterne til bogen holder DI Talk / foredrag om tænder, bid og trenser ved Icehorse festival, den 1. april kl. 12. Her kan du også købe bogen direkte.
"Så tænk over det næste gang du spænder næsebåndetmåske skal du have en længere rem eller lave flere huller i remmen, så det
1. Hvordan træner du for at bevare en glad hest?
For at bevare Straumur glad varierer jeg min træning. Rider både i ridehus, på ovalbane og i skoven. Herudover sørger jeg for aldrig at overskride hans grænser. Jeg stopper træningen, før han bliver træt og holder en masse skridt pauser i mine træninger.
2. Hvor tit holder din stævnehest pause?
Straumur holder ikke lange pauser. Hvis jeg selv er ude at rejse, holder han selvfølgelig fri. Men ellers
bliver han holdt i gang hele året. Jeg intensiverer selvfølgelig træningen op mod stævnesæsonen og rider mindre hen over vinteren. Men jeg arbejder (ridning eller jordarbejde) som udgangspunkt med mine heste hver anden dag året rundt.
3. Hvad er dit mål for 2023?
Mit mål med Straumur for i år er at gøre det bedre i T1, end jeg gjorde sidste år. Ikke at der gik dårligt sidste år. Det gjorde det ikke. Men Straumur kan meget mere, og det er det, jeg arbejder hen imod at lære at få frem.
"For at bevare Straumur glad varierer jeg min træning. Rider både i ridehus, på ovalbane og i skoven. Herudover sørger jeg for aldrig at overskride hans grænser. Jeg stopper træningen, før han bliver træt"
Skratch skratch – Lyden af den genkendelige vuggende bevægelse fra side til side, når hesten manisk klør sig op ad træværk er ikke alene dybt bekymrende for hesteejer, men også traumatiserende for hesten. I denne artikel har vi valgt at fokusere på sommereksem hos den islandske hest med fokus primært på den nyeste viden om sommereksem og management.
Sommereksem udgør ikke alene et stort velfærds- og økonomisk problem. Det er, som de fleste ved, et stort problem især for importerede islandske heste herhjemme, som har vist sig at være særligt disponerede for at udvikle eksem, da deres immunsystemet overreagerer. Danskfødte islandske heste og andre hesteracer kan imidlertid også udvikle sommereksem, men andelen er markant lavere.
tips til management af den allergiske hest.
Ifølge Rosanna Marsella, er der ingen tvivl om at overfølsomhed overfor insektbid er den mest almindelige allergi hos heste overhovedet.
”Islandske heste er nok den bedste rollemodel for forskning i sommereksem, fordi de islandskfødte heste aldrig har været eksponeret for mitter.”
Mitter er ret umulige at komme til livs, og med klimaforandringer skal vi ydermere leve med en forlænget mittesæson. Med varmere og mere vådt vejr vil de blodsugende, bittesmå bæster nu være uvelkomne gæster i vores hestes liv en stor del af året, pointerer Marsella.
VELBEFINDNDE VIGTIG VIDEN
Hvad er sommereksem? – en allergisk kronisk hudsygdom
Sommereksem er en kronisk tilbage vendende, sæsonbetinget allergisk hudreaktion på mitters spyt (på latin: Culicoides spp). Der er kun få eksperter i hestens hudlidelser (dermatologi). Hestens Værn har spurgt Rosanna Marsella, professor og diplomat i veterinær dermatologi ved University of Florida til råds for den nyeste viden indenfor sommereksem, samt gode
”Der er mange mittearter, som har særlige præferencer for hestekroppen. De mittearter, der findes der, hvor man bor, er dem som afgør, hvordan fordelingen af bid ser ud på hesten. De mest hyppige bid-steder på hestens krop er man og hale, midtlinjen under bugen, ben, hoved og ører.”
Hun-mitter lever af blod, og det er spyttet i deres bid, som hesten kan danne allergi overfor. Mitter er betydeligt mindre end deres kusine myggen, som bruger deres snabel til at suge blod med. Mitter er derimod
nødt til at tygge sig igennem det første tykke hudlag. Det er her, de bruger deres spyt, som indeholder hudnedbrydende enzymer, som opløser og blødgør huden samt udvider blodkarrene, så blodet kan flyde ubesværet til bidstedet. Spyttet er også med til at forhindre blodet i at størkne, hvilket er helt optimalt – set ud fra mittens univers. Lige neden under huden dannes der en lind lille strøm af blod, som nemt kan suges op af mitterne. Nu er de dobbelt så tunge og klar til at forlade hesten. Hele blod-processen tager mellem 15-20 minutter. En hest kan blive bidt af hundredvis af mitter bare på en enkel sommeraften.
Når hver enkel lille mitte afleverer en ladning spyt-protein, som hestens immunsystem ikke genkender, kan det gå i selvsving med at danne antistoffer, som kan binde sig til de fremmede proteiner. Spyttet fra mitten udløser en immunreaktion i huden, og hesten får en allergisk overfølsomhedsreaktion. De fremmede proteiner er det vi kalder for ’allergener’. En undertype af hvide blodlegemer, kaldet eosinofile granulocytter, bliver aktiveret af det allergiske immunrespons. De frigiver deres celleindhold, der forårsager vævsskader i huden og bl.a. fører til de typiske allergi-læsioner. Overfølsomheden forårsager intens kløe typisk langs undersiden af bugvæggen, øvre hals og over halen.
Ifølge Marsella, er der to typer overfølsomhed, som heste kan udvikle som reaktion på mittens spyt. Den ene type (type 1) er en omgående reaktion, hvor hesten står med det, vi kalder nældefeber. Den anden type (type 4) viser sig som en forsinket reaktion med tegn på kløe på udvalgte steder på kroppen 24-48 timer efter mittebid. Disse to typer allergier er medieret af forskellige kemikalier i kroppen, men mange heste har begge dele, pointerer Marsella.
De effektive behandlingsmuligheder, der findes for behandling af type 1-overfølsomhed, omfatter antihistaminer og immunterapi,
som kan desensibilisere hesten overfor allergenet (proteinerne i mittens spyt). For type 4-allergi virker immunterapi ikke, påpeger Marsella.
“Når det handler om heste med insektallergi, er alfa og omega management og at undgå dem” (mitterne, red.).
Insektallergi er desværre meget sjældent en tilstand, som står alene. Mange heste som f.eks. er overfølsomme overfor mitter, har ifølge Marsella også atopisk allergi, som er en arvelig tilstand, som vi også kender fra os mennesker.
”Det kan være forvirrende for mange at heste kan have flere typer allergi. Som hesteejer er det derfor rigtig vigtigt at holde sig for øje, at hvis man har en allergisk hest, kan der være stor sandsynlighed for, at den faktisk har flere typer allergier –og ikke bare en enkelt. Det tror jeg kommer bag på rigtig mange.”
“Hos os er et godt eksempel f.eks. eksem. Hvis du har eksem som barn, kan du blive overfølsom overfor visse fødevarer, pollen, og støv mv. I management af heste med eksem er det også vigtigt at få kortlagt de forskellige komponenter, der bidrager til kløe.”
Det heldige er dog, at heste med flere type-1 allergier har flere muligheder for behandling. Man kan skræddersy en immunterapi, som kan aktivere immunforsvaret. Det kan tage adskillige måneder, før man opnår fuld effekt, men til gengæld træner det immunsystemet til ikke at overreagere længere.
”Hvis din hest for eksempel står med både pollenallergi og insektallergi, vil den typisk kunne få det bedre med immunterapi. Det vil have en positiv effekt på begge allergier,” pointerer Marsella.
Der findes serum allergi-tests som er en test på blodprøver, men
forskning har desværre vist, at de er unøjagtige.
“En blodprøve måler cirkulerende IgE i blodet (IgE er allergen-specifikke antistoffer, her mod proteiner i mittens spyt, red.) og ikke, hvad der findes i huden. Man ved endnu ikke om, der er en sammenhæng mellem, hvad der cirkulerer i blodet, og hvad der er i huden. Undersøgelser har vist, at en hudtest og en blodtest mange gange ikke stemmer overens,” påpeger hun.
Allergitest, hvor der injiceres en lille mængde allergen ind i huden, har også vist varierende resultater. Positive heste med IgE-respons vil reagere inden for ca. 20 minutter. Heste uden IgE-respons, men med type 4-overfølsomhed, vil ifølge Marsella ikke reagere før 24 timer senere. Derfor udelukker en umiddelbar negativ hudtest ikke sygdommen. Marsella siger også, at nogle heste kan vise en falsk positiv test, hvis de har IgE-antistoffer mod mitter uden kliniske tegn. Er det så, fordi hesten endnu ikke har nået tærsklen for en reaktion, eller er det på grund af, at ikke alle IgEantistoffer forårsager sygdom? Det mangler man indtil videre evidens for, erkender hun.
Den bedste måde at diagnosticere sommereksem i dag er ikke at sætte for stor lid til hverken hudallergitesten eller blodprøven, men i stedet en grundig klinisk dyrlægeundersøgelse, anbefaler hun.
”Ingen af disse to tests er desværre pålidelige. Når jeg skal udrede en kløende hest, kigger jeg først og fremmest på, hvordan og hvor hudlæsioner fordeler sig på hesten.”
I den forbindelse kan man også afprøve, hvordan hesten reagerer, hvis hestens miljø bliver holdt frit for mitter, hvilket kan være en god retningspil, pointerer Marsella.
FYSIOTERAPI TIL HEST OG
Priser:
RYTTER
l Vi retter de skævheder i din hest, som medfører kompensationer andre steder i kroppen for at bevare balancen.
l Behandling og evt. træning af din hest tilrettelægges ud fra en kombination af viden om hestens anatomi, fysiologi, patologi og biomekanik.
l 1.500 kr. pr. hest for bevægeanalyse under ridning, longering og mønstring, og til sidst fysioterapeutisk behandling / skræddersyet øvelsesprogram. l 1.000 kr. for opfølgende behandling.
En behandling består af:
Korrespondance:
Træning og øvelsesprogram sendes via App, og der vil vi løbende holde kontakt for opfølgning mm. Dette er inkluderet i prisen.
l Fysioterapeutisk undersøgelse og behandling
l Snak om træning ift. niveau og mål.
behandling til hest og rytter Test, træning og behandling på testudstyr
l Skræddersyede øvelser til din hest ift. evt. problematik i kroppen.
Management: Hvornår?
Sommereksem starter, når sæsonen for mitter starter typisk i april og frem til oktober, men mitterne kan pga. af de varmere temperaturer efterhånden findes i en større del af sæsonen end tidligere.
Behandling af sommereksem består altid af disse fire elementer:
1) begræns eksponering for mitterne, herunder f.eks. med dækken,
2) begræns mængden af mitter omkring hesten,
3) stop kløen,
4) oprethold en sund hud.
Det vigtigste råd er altid at være proaktiv inden sæsonen starter, både for heste vi ved har sommereksem, men også ved forebyggelse for importheste, som tilbringer deres første år i Danmark.
Idet mitter trives i relativt varme (gerne over 10 grader) og fugtige engområder og skovområder uden vind, er det tilrådeligt at flytte en sommereksemhest til et tørt område med vind. Det mest effektive for heste på græs er lette dækkener, der dækker alle de udsatte hudområder, men dette diskuteres yderligere i det nedenstående.
Dernæst bør man også begrænse græsning til de tidspunkter, hvor mitterne er mindre aktive. Det vil ofte betyde, at man bør holde hesten på stald/inde fra løsdrift fra solnedgang til solopgang. Plastikstrimler ved stald- eller løsdriftindgang kan også begrænse eksponering til mitter. Luftcirkulation, hvor hesten holdes på stald, holder også mitterne væk fra hesten.
2.
Hvis man skal begrænse mitterne omkring en overfølsom hest, er man nødt til at anvende en effektiv insektspray. Ifølge Marsella, er det imidlertid ikke nok bare at købe en hvilken som helst insektspray.
Man er nødt til at skelne mellem insekt-afskrækkende sprays og insekticider, der er udviklet til at slå insekterne ihjel. Insekticider er udmærket for en ”normal” hest, da det reducerer insektbestanden, men for den allergiske hest, skal det være en spray, som er stærk nok til at insektet ikke lander.
Man bør læse indholdsfortegnelsen, og hvordan midlet er sammensat – ikke bare gå ud fra, hvad der står på forsiden af dunken. F.eks. er pyrethrin et naturligt insekticid, men ikke et rigtigt insektafskrækkende stof. Marsella råder hesteejere til at kigge efter disse aktive indholdstoffer: permethrin og cypermethrin som er syntetiske pyrethroider.
Det er også vigtigt, at midlet indeholder et stof, som kan binde til pelsen, især ved fugt, varme og sved. Det er vigtigt at forstå, at selvom de fleste insektspray med f.eks. permethrin reklamerer med langtidseffekt, så er man nødt til at spraye hesten flere gange om dagen f.eks. om morgenen og igen ved skumring. Ingen fluespray varer mere end 12 timer, da sollys ned-
bryder dem. Det er også vigtigt, fordi beskadiget hud tiltrækker flere insekter. Fælles for alle insektspray er dog, at de ikke må bruges på hesten, hvis den har synlige sår eller irritation. Så insektspray skal ses som en barriere, som skal forhindre at huden netop udsættes for skader.
”Mange naturlige insektspray virker desværre kun i alt for kort tid ad gangen, og det gælder for eksempel citronella, som er meget udbredt. Neem olie er derimod en af de få naturlige produkter, der har vist sig faktisk at have en insektafskrækkende effekt.”
Det kan også være en god ide at smide et godt insektdækken på hesten. Et insektdækken som er åndbart og som dækker hals og under bugen. Det er selvfølgelig vigtigt, at et dækken ikke bruges, hvis hesten allerede har fået sommereksem uden at den er under behandling. Heste vil både klø dækken og sig selv i stykker. Et insektdækken skal holdes rent, så hesten ikke udvikler en sekundær infektion til sommereksem eller fx svamp.
3. Lindring til hesten – stop kløen:
Både systemisk, (altså injektion) og topikal (på huden) behandling kan anvendes og ofte i kombination, understreger Marsella. Topikal behandling kan fx være en salve med corticosteroider som dexamethason eller hydrokortison, hvor der i en systemisk behandling ofte indgår antihistaminer for type 1 allergi og glukocorticoid for type 4 allergi. Brugen af steroid-præparater indebærer altid en risiko for bivirkninger, herunder forfangenhed, og risiko for infektioner, da de kan undertrykke immunforsvaret. De bør derfor bruges med forsigtighed og ofte kun i ganske kort tid ad gangen.
Ved de heste med type-4, som ikke responderer på antihistaminer og som man er nødt til at behandle med steroider, er det vigtigt at man er yderst omhyggelig i sit management af hesten, så man kan be-
grænse brugen til så få gange som nødvendigt fx i helt akutte tilfælde. Ifølge Marsella, skal man aldrig ty til steroid-behandling hver eneste sommer.
Det kan dog i enkelte tilfælde være nødvendigt at anvende steroider til heste, hvis de virkelig klør sig meget. Der kan være en stor risiko for, at de kan klø sig så meget at de pådrager sig en sekundær infektion med eksempelvis stafylokokker, hvilket også kan være svært at behandle. Det er vigtigt at bryde cirklen.
Hvis du også konkurrerer med hesten, skal man dog lige sætte sig ind i dopingregler og evt. tilbageholdelsestider.
Vigtigt at være proaktiv
Når først hesten er begyndt at klø, er løbet kørt, og så handler det først og fremmest om at få tilstanden under kontrol hurtigst muligt, så en sekundær infektion ikke opstår, når hesten klør sig i kølvandet på den beskadigelse, der sker i huden. Med sommereksem handler det om at være proaktiv og ikke at vente, da det kan være en uoverkommelig opgave at få vendt udviklingen, når først sommereksemen er kommet ud af kontrol.
”Mange behandlinger virker dels bedre hos unge heste, men også tidligt i sygdomsforløbet, når hesten ikke har nået at udvikle 60 forskellige allergier, fordi det er umuligt at desensibilisere med immunterapi for så mange.”
”Dyr kan ikke tale, men jeg ser nogle, hvis livskvalitet er så dårlig, at hele deres personlighed ændrer sig”, erfarer Marsella, og opfordrer til at hesteejere er meget proaktive.
4. Oprethold en sund hud:
Diverse indvortes fodertilskud indeholdende fx omega-3 og omega-6 fedtsyrer som antiinflammatorisk tilskud og udvortes hudpleje produkter til pleje af sommereksem kan tilsammen være en meget forvirrende jungle at navigere i. De
kan hjælpe hesten med at opretholde en sund hud ved at reducere histaminfrigivelsen i huden og det antiinflammatoriske respons, samt kontrollere den overdrevne immunrespons.
Det vigtigste at holde sig for øje er, at de kan være med til at pleje og holde huden sund uden at kurere allergien, og intet tilskud hverken ind- eller udvortes kan stå alene. Derudover vil ugentlige vaske af hesten også sammen med de øvrige foranstaltninger minimere generne og øge livskvaliteten hos hesten. Hesten bør bades flere gange om ugen for at fjerne urin. Mitter skulle angiveligt være meget mere tiltrukket af hesteurin end fx kvægurin. Vask af hesten vil også være gavnligt for de heste, der har andre allergier som for eksempel pollenallergi.
”Mange naturlige insektspray virker desværre kun i alt for kort tid ad gangen, og det gælder for eksempel citronella, som er meget udbredt. Neem olie er derimod en af de få naturlige produkter, der har vist sig faktisk at have en insektafskrækkende effekt.”
Ifølge et nyere dansk studie, der involverede 1044 islandske heste, viste det sig, at der var 10 gange større risiko for udvikling af sommereksem hos importerede heste –eller 30% forekomst- sammenlignet med danskfødte, hvor forekomsten kun var 3%. Udenlandske studier har vist en lidt lavere risiko på 6 gange større hos importerede heste. Det danske studie omfattede både importerede og danskfødte fordelt på hopper, vallakker og hingste. En anden opdagelse var, at der var en overvejende større andel af hopper, der udviklede sommereksem sammenlignet med gruppen med vallakker og hingste.
Et andet interessant fund i undersøgelsen var, at det i gennemsnit varede ca. 2,2 år før importerede heste udviklede sommereksem. 82% af de heste, der havde udviklet sommereksem, udviklede det indenfor 3 år i Danmark.
Det er meget omdiskuteret, hvordan arvelighed og sommereksem hænger sammen. Ifølge ovenstående undersøgelse er der dobbelt så stor risiko for at få sommereksem, hvis en af forældrene har det. Flere andre undersøgelser har også fundet frem til, at der er forøget risiko, hvis en eller begge forældre har sommereksem. Et tjekkisk studie udført på friesere og shetlændere i 2017 fandt en medium til høj arvelighed – og at man derfor kan reducere forekomsten ved selektion gennem avl. Der findes dog tilsvarende undersøgelser, som ikke kunne finde en sammenhæng mellem arvelighed og sommereksem.
Forskning i
– hvor står vi?
Der foregår pt. en del forskning med at isolere og karakterisere de forskellige allergener. Der er beskrevet 30 allergener, hvoraf de mest relevante nu indgår i protokoller for allergen immunterapi (AIT). Immunterapi kan blandt an-
det foregå ved at give allergenerne sublingualt, altså under tungen, hvorfra de absorberes langsomt. Der er lovende effekter af dette som en forebyggende foranstaltning, mens der stadig mangler evidens for en terapeutisk effekt, når først sygdommen er opstået. Det er på nuværende tidspunkt kun en teoretisk mulighed at bruge immunterapi terapeutisk.
Schweiziske forskere har udviklet to nye terapeutiske vaccine-behandlinger, som kan reducere nogle af symptomerne hos heste med sommereksem. På trods af at de bliver omtalt som vacciner, virker de ikke i traditionel forstand ved at booste immunsystemet, men søger i stedet at blokere dele af hestens immunsystems reaktion mod mitternes spyt. Behandlingerne har ikke fokus på mitternes spyt, men på bestemte cytokiner, henholdsvis interleukin 5 (IL-5) og interleukin 31 (IL-31), som er signalstoffer, der begge er en del af det allergiske og inflammatoriske respons. Disse cytokiner regulerer blandt andet en type hvide blodlegemer kaldet eosinofile granulocytter, der spiller en stor
rolle i mange allergiske tilstande. Disse celler indeholder store granula med giftige enzymer, der netop er i stand til at forårsage den kløe og massiv vævsødelæggelse, vi kender fra sommereksem.
Vaccinen virker ved at narre kroppen til at identificere IL-5 eller IL-31 som en fremmed indtrænger, der skal neutraliseres. For at opnå dette, bandt forskerne henholdsvis IL-5 og IL-31 til et protein fra en virus. Virus-proteinerne er fremmede for hestens immunsystem, så dette aktiveres og danner antistoffer mod både virus-proteinerne og det tilkoblede IL-5 og IL-31.
Forskerne har afprøvet IL-5 vaccinen på 34 islandske heste. Nitten heste fik en række allergi-vaccinationer: en i starten af undersøgelsen og derefter fire, otte, 12 og 20 uger senere. De resterende 15 heste modtog placebo-vacciner efter samme tidsplan som kontrol. Allerførst fandt forskerne at alle vaccinerede heste undtagen to havde udviklet antistoffer mod IL-5. I løbet af et år var der otte af de vaccinerede heste, der viste en
50% reduktion i de kliniske tegn på sommereksem, herunder kløe og hudirritation. Fire af de vaccinerede heste udviste 75% bedring i de klassiske sommereksemstegn. I den samme periode var der kun to heste i kontrolgruppen der viste en bedring på 50%. Vaccinerne reducerer altså symptomer hos vaccinerede heste med sommereksem. Heste, der også blev vaccineret året efter, havde en endnu bedre effekt. IL-5 studiet var randomiseret og dobbelt-blændet, og der er efterfølgende udført et femårigt sikkerhedsstudie, der konkluderer at vaccinen er sikker. Forskergruppen spekulerer i, at man måske kan kombinere både IL5 og IL31 vaccinen i samme vaccine i fremtiden.
Der findes pt. en vaccine i Tyskland som oprindeligt er blevet udviklet til behandling af svampeinfektion i huden. Anekdoter fra praktiserende dyrlæger har antydet en effekt mod sommereksem. Et større tysk studie har dog ikke kunnet eftervise denne effekt. Det var hollandske forskere, som anførte at vaccinen muligvis havde en immunmodulerende effekt på sommereksem,
men den er altså ikke registreret til behandling af sommereksem.
l Klimaændringer er en faktor, som forlænger mittesæsonen. l Ca. 30% af alle importerede islandske heste udvikler sommereksem
l Der er 10 gange større risiko for at importerede heste udvikler sommereksem
l Der er flere hopper sammenlignet med vallakker og hingste, der udvikler sommereksem
l Den gennemsnitlige alder for udbrud af sommereksem er efter 2 år, men hovedparten af alle heste med udbrud sker inden for 3 år i Danmark.
l Der er dobbelt så stor risiko for at få sommereksem, hvis en eller begge forældre allerede har det.
Hvilken type insektspray skal jeg vælge?
De mest effektivt dokumenterede aktive indholdsstoffer i insektspray er permethrin og cypermethrin, som er syntetiske pyrethroider. Produkter som indeholder permethrin er blandt andre Ultrashield, også kaldet Absorbine UltraShield, og Effol, som kan købes i de fleste ride-udstyrsbutikker eller foderforhandlere.
Vær meget omhyggelig med brugen, og hvordan du bortskaffer det, da insektspray med permethrin indeholder biocider og gift. Må fx ikke bruges på føl under 12 uger og kan være farligt for katte, så hold staldkatte væk, når du bruger produktet.
Permethrin og cypermethrin må også kun bruges til heste udelukket fra konsum. Læs label omhyggeligt og/eller snak med din dyrlæge om, hvilken spray, der egner sig til din hest.
Neem olie har vist sig også at have dokumenteret effekt på insekter, hvis man foretrækker et naturligt produkt.
Take-away:
Sommereksem kan ikke kureres, men kun kontrolleres. Management i form af insektspray, dækken, vask og evt. staldtid, når mitterne er mest aktive, er vigtigt. Mange allergiske heste har flere allergier på en gang. Det er vigtigt at tænke ind i behandlingen af sin hest.
Genetic parameters of insect bite hypersensitivity in the Old Grey Kladruber horse,” Journal of Animal Science, January 2017 af J. Citek, L. Vostry, H. Vostra-Vydrova, M. Brzakova, V. Prantlova
Active vaccination against interleukin-5 as long-term treatment for insect-bite hypersensitivity in horses af Antonia Fettelschoss-Gabriel, Victoria Fettelschoss, Florian Olomski, Katharina Birkmann, Franziska Thoms, Maya Bühler, Martin Kummer, Andris Zeltins, Thomas M Kündig, Martin F Bachmann
Interleukin 31 in insect bite hypersensitivity—Alleviating clinical symptoms by active vaccination against itch af Florian Olomski, Victoria Fettelschoss, Sigridur Jonsdottir, Katharina Birkmann, Franziska Thoms, Eliane Marti, Martin F Bachmann, Thomas M Kündig, Antonia Fettelschoss-Gabriel.
Safety Profile of a Virus-Like ParticleBased Vaccine Targeting Self-Protein Interleukin-5 in Horses. 2020 af Sigridur Jonsdottir, Victoria Fettelschoss, Florian Olomski, Stephanie C. Talker, Jelena Mirkovitch, Tanya Rhiner, Katharina Birkmann, Franziska Thoms, Bettina Wagner, Martin F. Bachmann, Thomas M. Kündig, Eliane Marti, Antonia Fettelschoss-Gabriel.
Immunopathogenesis and immunotherapy of Culicoides hypersensitivity in horses: an update
Antonia Fettelschoss-Gabriel, Katharina Birkmann, Stanislav Pantelyushin, Thomas M.Kündig.
Molecular mechanisms and treatment modalities in equine Culicoides hypersensitivity .Oversigtsartikel.
The effect of a topical insecticide containing permethrin on the number of Culicoides midges caught near horses with and without insect bite hypersensitivity in the Netherlands af de Raat IJ1van den Boom R, van Poppel M, van Oldruitenborgh-Oosterbaan MM.
Sweet-itch-itching for a cure – The Horse – Horse Magazine
Sommereksem hos islandsk hest i Nordjylland: prævalens og risikofaktorer af Søren Slettebo.
I denne artikel har vi lagt fokus på sommereksem hos den islandske hest, men sommereksem er et problem hos mange hesteracer. Råd om korrekt management af heste med sommereksem er derfor relevant for alle hesteejere. Foto: Claus Ardal.
2021 af Eliane Marti, Ella N. Novotny, Iva Cvitas, Anja Ziegler, A. Douglas Wilson, Sigurbjörg Torsteinsdottir, Antonia FettelschossGabriel, Sigridur Jonsdottir.
Immunterapi oversigt: https://onlinelibrary-wiley-com.ezproxy.uky. edu/doi/10.1111/vde.13042
IS2011166018
Verdens højest kårede vindótt hingst!
TOTAL: 8.54
Total: 8.54 – Rid. 8.61 med 9.5 for pas og 9 for Vilje/Sind B: 8.43
Fantastisk sportshest med ungrytter på Island
–uendelig række af høje resultater i T.2, 5-gang og pas.
Mere info på stutteridanakilde.dk – Facebook: /stutteridanakilde
AFKOM AFKOM
1. Hvordan træner du for at bevare en glad hest?
-Jeg forsøger at træne så alsidigt som muligt - afhængigt af, hvad den enkelte hest har behov for.
-Det er vigtigt, at hesten er motiveret til det arbejde, vi forlanger – uanset, om det er arbejde fra jorden, træning i ridehuset, på ovalbane eller i skoven.
-Jeg synes, at alsidig træning, og at vi lytter til hestens behov, gør dem motiveret for at arbejde.
2. Hvor tit holder din stævnehest pause?
-Under sæsonen får de små pauser, men efter sæsonen altid en længere pause på fire-otte uger.
3. Hvad er dit mål for 2023?
-Mit mål for 2023 er at ride VM i August.
"Det er vigtigt, at hesten er motiveret til det arbejde, vi forlanger – uanset, om det er arbejde fra jorden, træning i ridehuset, på ovalbane eller i skoven"
TILPASSET DEN KVINDELIGE ANATOMI
STOR SKULDERFRIHED
GOD TIL KORTE HESTE
GOD KAMMERPLADS
KAN SKRÆDDERSYES TIL BÅDE HEST OG RYTTER
MONO ELLER
DOBBELT KLAP
Sundbylillevej 48 3600 Frederikssund Tlf 41 14 59 68
OPFYLDER DIN SADEL DE 9
VIGTIGSTE KRITERIER?
1: Ligger i balance
2: Fri af lansemærket - over og på
www.lillehellebæksadelmageri.com // sadeltilpasning@gmail.com
ændringerfor at hjælpe heste med at justere, men allerførst er det vigtigt at gøre sig klart, hvad vi skal forberede os på:
velfærd. Vi ved, at en drastisk ændring i deres miljø, hæver deres stressniveau, hvilket igen potentielt gør dem eksponerede for infektioner eller sygdom.
Måske er du lidt træt af debatten om klimaforandringer, fordi den fylder alt i vores hverdag. Men hvordan forandringerne påvirker vores dyrs velfærd, herunder hestehold, er noget, vi alle skal forberede os på allerede nu og ikke langt ud i fremtiden.
God hestevelfærd kan blandt andet er defineres ved, at vores heste har adgang til tørre udendørs arealer, rigeligt med stråfoder, ly og andre artsfæller. Hvordan kan vi sikre hestene tørre, mudderfri arealer og stråfoder, hvis folde og marker ligger under vand det meste af året?
2022 var klodens ubetingede varmeste år nogensinde målt i historien. Så jorden er i gennemsnit blevet 1,2 grader varmere siden slutningen af 1800-tallet. Vores seneste sommer var den varmeste af sin slags, siden man konsistent begyndte at måle for 140 år siden. De sidste 7 år har været de varmeste registreret nogensinde. Når klimaet skifter, er det imidlertid muligt for os at foretage nogle simple
Skovbrande, oversvømmelser, massiv regn, tørke og kraftige storme. Vi ved, hvordan øgede temperaturer øger risikoen for katastrofale naturødelæggelser. Vi ved også fra de steder på kloden, som oplever naturkatastrofer, at blandt andet heste ofte bliver forladt og opgivet af deres ejere, uden at det nødvendigvis er hverken dårlig økonomi eller efter ejers ønske. Oversvømmelserne i Houston, Texas i USA, 2017, viste, at et kæmpe antal af dyr blev opgivet eller fandt nye ejere.
Klimaændringer er langt mere end bare en dag med hede eller en voldsom storm, men langsigtede konsekvente ændringer af klimamønstre. For eksempel meget varmere somre, koldere vintre, storme som raser, hyppigere oversvømmelser og længere perioder med tørke mv. Disse ændringer kan være meget stressende og ubehagelige for heste, der er tilpasset specifikke klimaforhold. Ekstreme og uventede vejrskift har en betydelig og måske også undervurderet påvirkning på hestens fysiske og mentale
Hvad kan vi gøre ved varmere somre?
Vores islandske heste, der er vant til køligere forhold, kan hurtigt blive overophedede under længere og varmere somre. I takt med at klimaet både bliver varmere og mere vådt, fører det til en øget vækst af græs, som igen betyder, at hestene spiser mere, end de har brug for. Der er simpelthen alt for mange overvægtige heste, og det bliver kun et større problem fremover. Det mener dyrlæge Gillies Moffat som er dyrlæge i Hampshire, England.
Udover selvfølgelig at sørge for passende skygge og frisk vand, kan plantning af store (ugiftige) træer omkring en flok hjælpe med at dæmpe varmen med naturlig skygge. Klipning af hesten hjælper også, hvis den døjer med meget pels, som ikke er fældet af. Står hesten på stald, kan en ventilator gøre underværker, når det er meget varmt.
Dehydrering og støv er blot nogle af de problemer, der følger med høj varme og tørke, så skygge er igen en god ting, og træer og buske er blandt andet med til at absorbere kuldioxid og andre toksiner, som igen hjælper med at afkøle miljøet. Større mængder støv, kan forårsage astma, herunder vejrtrækningsproblemer hos heste. Tørketolerante græsfrø er en anden ting, som bliver vigtigere og vigtigere i fremtiden.
Koldere vintre med koldere gennemsnitstemperaturer er en anden konsekvens af klimaændringer. Vores heste er naturligvis designet til høje kuldegrader, men de skal altid have adgang til læ - ikke så meget for kulden, men for vind og regn. Suppler op med ekstra stråfoder, når det er koldt, så de kan holde varmen.
Men hvad med storme og mere blæst?
En af sommerens- samt efterårets tilstande, som er virkelig skræmmende for os hesteejere, er atypisk myopati – en form for forgiftning, der medfører store muskelsmerter. Tilstanden kan forårsage lynhurtig dødelig sygdom hos heste, hvis ikke de får dyrlæge straks. Det er især græsning omkring ege- og ahorntræer og indtagelse af de såkaldte helikopterfrø eller agern, der kan forårsage hurtigt dødelig sygdom hos heste.
“Det ekstreme vejr hen over somrene kan bidrage til produktionen af større mængder agern end normalt,” advarer præsidenten for British EquineVeterinary Association, David Rendle.
Mere nedbør – mitter, parasitter og flåter
Eftersom nedbør og oversvømmelser er og bliver en større del af det ændrede klima i vores del af verden, er
det en god ide at overveje, hvordan folde og indhegninger skal indrettes og drænes for vand, så de ikke står under vand en stor del af året.
Heste skal altid have adgang til tørre områder. Hvis marker bruges til at slå hø/wrap på, kan det blive en udfordring dels at holde dem tørre nok til, at de kan dyrkes, og til at de kan bruges som regulære hestefolde. Dette gælder naturligvis også jordfolde, så ingen heste ikke står i hverken mudder eller vand, der kan føre til muk og andre hovproblemer som for eksempel hovbylder. Hoven begynder at virke som en svamp, når den står i et fugtigt eller vådt miljø. Hoven udvider sig og bliver blød og grødet og er udsat for udvikling af sur stråle og andre sygdomme. Din beslagsmed er din ven i forhold til dine hestes hovsundhed.
Når somrene er længere og fugtigere,
kan bidende insektpopulationer stige ret dramatisk, hvilket kan resultere i mere voldsomme sygdomme i fremtiden. Først og fremmest kan vi vende blikket mod sommereksem, som med varmere og fugtigere klima kun vil blive en større plage for ramte heste og udgøre en disponerende faktor med en forlænget mittesæson.
I et nyt studie har forskere fra Københavns Universitet og Statens Serum Institut (SSI) identificeret en række zoonotiske infektioner -sygdomme, der kan overføres fra dyr til mennesker og potentielt kan føre til epidemier både i det nuværende og et kommende varmere klima i Danmark herunder for eksempel vestnilfeber, som er påvist i både Holland og Nordtyskland.Vestnilfeber er en virusinfektion, som kan fremkalde hjernebetændelse hos heste.Sygdommen ses mest hos fugle, men flere mennesker og heste er blevet smittet via myggestik.
Forskere er for eksempel også meget opmærksomme på African Horse Sickness (Afrikans hestepest), som kan finde vej herop, hvis temperaturerne bliver gunstige. Sygdommen overføres ”kun” ved bid af stikkende insekter – mitter, flåter og myg og er dødelig.
Den er endnu ikke konstateret på vores breddegrader, men forskerne overvåger denne virussygdom nøje med diverse mittefælder.
Derudover er der parasitter og flåter at tage højde for som ligeledes trives under fugtighed og varme:
Livscyklus for hestens hyppigste parasitter, de små strongylider, er stærkt påvirket af vejr og klima. Særligt spiller temperatur og nedbør en stor rolle for parasitlarvernes chancer for at overleve og udvikle sig til det infektive stadie på græsmarken. En gruppe forskere har undersøgt sammenhængen
mellem forventede klimaforandringer over de kommende 80 år for tre forskellige lokationer i New Zealand og mulige ændringer for parasitsmitte og risiko for udvikling af ormemiddelresistens hos hestens små strongylider.
New Zealands klima er forholdsvist mildt og strækker sig fra subtropiske forhold på Nordøens nordspids til mere dansklignende vejrforhold på dele af Sydøen med kolde vintre og milde somre.
Generelt viste studiet, at forekomsten og mængden af parasitter vil forøges med de fremtidige klimaforandringer, og at udviklingen af ormemiddelmiddelresistens vil optrappes markant. Dette var især udtalt for Sydøen, hvor der forventes større mængder nedbør, samt mildere og kortere vintre i fremtiden.
Da parasitæggene ikke klækker ved temperaturer under 6 grader, har det
betydning, hvis der kommer flere dage med temperaturer over dette niveau. Hvis der tillige er mere regn til at holde græsset fugtigt, har parasitlarverne optimale vilkår. Der er ikke lavet tilsvarende studier for danske forhold, men det må forventes at en lignende udvikling vil finde sted her. Behovet for ormekure vil være stigende, fordi smittepresset stiger, men så vil resistensudviklingen også være hurtigere eller kraftigere, end den er i dag.
Et godt råd er det gode gammeldags råd om foldpleje. Fjern gerne hestepærer, især hvis der er tæt samgræsning, og få taget gødningsprøver og resistenstjek på dine heste.
Diverse flåtlandkort er blevet udarbejdet af forskere over hele Skandinavien via kunstig intelligens og satellitdata over forskellige klimaparametre.
Man finder i dag, i modsætning til få årtier siden, flåter mindre end 115 km fra polarcirklen. Det er et vigtigt værktøj for os hesteejere, at vi kan få et overblik over, hvor sandsynligheden for at finde flåter er størst, samt hvilke arter. I dag ses en øgning i antallet af skovflåter i de områder, hvor de allerede er til stede.
Det er, ifølge forskerne, ikke entydigt, om den øgede udbredelse eller det øgede antal skyldes klima alene,
eller om det også har noget med værtsdyr at gøre. Man ved, at der er sket en spredning af skovflåter til nord-vestkysten af Danmark, hvor disse områder før var flåtfri. Dette skyldes nok mere en kæmpe stigning i rådyrbestanden i Danmark siden 1980'erne.
Ved hjælp af foldpleje kan du reducere bestanden af flåter, som elsker langt græs, så det er en god ide at trimme græsset.
Understøtter hurtig stress reduktion
• Giver mere ro i stressende situationer
• Hurtig effekt
• 100% naturlig & dopingfri
Hesteejere, der vil gøre det bedste for deres heste.
HanneHelmererlæreruddannetog blev i 2015 uddannet hestemassør fraAxelssonsAnimalMassageSchool
Flere af jer har sikkert mødt hende og oplevet, at har hun behandlet en hest, så bliver den rigtig glad for at se hende igen.
Hanne Helmer kommer rundt i mange stalde, og i samtlige at de stalde, hun besøger, møder hun det samme:
-I samtlige af de staldejeg besøger, tilstræber ejer at opfylde den domesticerede – tamhestens -behov, fortæller Hanne Helmer – og uddyber:
-Tænk hvis, vi var i stand til at opfylde steppedyrets behov for: socialisering med artsfæller, fri adgang til græs/ stråfoder og vand.
Aktivitet og bevægelse, ro, hvile og regelmæssighed og læ med et tørt leje i døgnets 24 timer.
Det kan vi ikke i Danmark.
-Ofte yder vores makker, hesten, sit ypperste,hvilket vi selvfølgelig honorerer med foder, "tøj og sko", dyrlæge, hestetandlæge, kiropraktor, hestemassør, hestefysioterapeut, osteopat, saddelmager, foderkonsulenter, hegnskonsulenter, agronomer, træner....listen er lang, konkluderer Hanne Helmer, der også selv, som massør, arbejder for bedre hestevelfærd.
Som medlem af Dansk Hestemassørforening, har Hanne Helmer en uddannelse bag sig med en forpligti-
gelse til løbende videreuddannelse.
-Vi vægter samarbejde med andre samarbejdspartnere højt. Vi benytter forskellige behandlingsteknikker og arbejder på hestens præmisser og med hensyntagen til hestens personlighed.
Målet er at optimere hestens bevægelsesfrihed.
Hanne Helmer bor med sin familie på en lille ejendom på fire hektar, hvor de har tre dejlige isheste.
Som de fleste andre, er hun nødt til at kompensere fra ”Det vilde hesteliv”, men ser det som sin pligt at holde sine heste sunde, slanke glade og i form.
-Min landbrugsjord er beregnet til
højtydende afgrøder. Det vil sige alt for næringsrig til mine tre nøjsomme uldtotter, som så må tildeles godt stråfoder med lavt sukkerindhold, restriktivt. Frisk vand er en selvfølge.
-Vandrefold sikrer lange afstande med begrænset græs. Det lader sig gøre, idet flokken er lille og harmonisk. Fri adgang til rene bokse under tag. (som sjældent benyttes). Jeg bruger saddel og bid, natur ridning og ridebane. Bare for at beskrive.
For Hanne Helmer er hestevelfærd glade, samarbejdsvillige og harmoniske heste.
-Og jeg ser viljen og forståelsen for Det Gode Hesteliv. Lad os fortsætte med at forske, tale om og forbedre livet for vores 4-benede venner.
OM HANNE:
Lærer uddannet 1984
Lærer og speciallærer Halsnæs kommune 1984-2015
Hestemassør: Uddannet far Axelssons
Animal Massage School
Medlem af Dansk Hestemassør
Forening
Hesten I Centrum er en årligt tilbagevendende begivenhed. Det er en hel dag fyldt med foredrag og clinic`s med nogle af Danmarks bedste heste-eksperter, indenfor hver deres disciplin.
Derudover er der spændende stande hvor du kan købe diverse ting til hest og rytter.
Arrangementets formål er at sprede viden om hestevenlig træning og godt horsemanship. Der er ligeledes fokus på alternative behandligsformer som gavner hestens ve og vel.
Vel mødt den 6. Maj 2023 KL. 09.30-18.00
SE PROGRAMMET HER :
KØB BILLETTER HER : PROGRAM
BILLETTER
Hesten I Centrum afholdes Lørdag den 6 Maj 2023. Arrangementet bliver i år afholdt hos Vemmelev Ridecenter. Adresse: Vandværksvej 2, 4241 Vemmelev
Fødevarestyrelsenændrerhåndtering afhestesygdommenCEM
Tidligere er det kun hingste, der var pålagt offentligt tilsyn ved påvist smitte med den smitsomme kønssygdom hos heste CEM (ContagiousEquinMetritis).
Dette ændres, så alle heste fremadrettet bliver pålagt offentligt tilsyn ved konstateret smitte, oplyser Fødevarestyrelsen.
Samtidig skærpes kravene til fritestning, så sikkerheden for at finde smitte bliver større, hvis en hest bærer smitten.
Dette opnås ved at undersøge to sæt prøver udtaget med mindst syv dages mellemrum.
Det første sæt prøver udtages mindst 21 dage efter endt behandling.
Dyrlægeerklæring på behandling skal indsendes til Fødevarestyrelsen. Smitte med CEM vil fremgå i CHR. Alle steder, der holder heste, skal registrere sig digitalt i CHR (det Centrale Husdyrbrugsregister). Det sker som en del af EU's dyresundhedslov.
I forbindelse med, at heste senest den 31. marts 2023 skal registreres på enkeltdyrsniveau i CHR, gør Fødevarestyrelsen opmærksom på, at status i forhold til listeopførte sygdomme som f.eks. CEM, senere vil fremgå i registret.
Læs mere om Contagiøsequinmetritis (CEM) på fvst.dk.
"Det første sæt prøver udtages mindst 21 dage efter endt behandling. Dyrlægeerklæring på behandling skal indsendes til Fødevarestyrelsen"
OG VANDTÆT MATERIALE
KØB DEN HER
1 stort rum med lynlås og inddelinger, samt 3 lynlåslommer. Desuden en lille nøglelomme på skulderstrop og drikkedunkholder.
Strop kan skiftes til at være højre- eller venstrevendt.
En smart måde at medbringe dine ting, med supernem adgang, når du skal i stalden, på ridetur, eller bare i din hverdag.
Måske står du lige og mangler noget du kan finde på denne side?
EasyBites er et lækkert heldækkende vitamin- og mineralbolsje med smag af fennikel og lakridsrod, især velegnet til Islandske Heste året rundt ved siden af hø/ wrap eller græs. Nem dosering – mindre Islandske Heste skal have 3 bolsjer om dagen og store skal have 4 bolsjer.
Til introduktionsprisen på 249,00 for 5 kg, koster det 1 kr. pr. dag pr. 100 kg. hest.
Høj kvalitet – helt enkelt!
Tryghed for dig og din hest
Din hest er dit kæreste eje – og en del af din familie. Med en hesteforsikring sikrer du dig økonomisk og passer godt på din
hest, hvis den bliver syg eller kommer ud for en ulykke.
En must-have til årstiden i tidløst design. Teddyen har normal pasform og holder dig varm hver dag. Den koster 1099,- dkk.
Nyt brand som er designet af toprytteren Mette Haugslien, som udtaler "Vi hestepiger lever i vores tøj hele dagen. Derfor er alt i HNO1 kollektionen brugsvenlig - skabt for at arbejde og bevæge sig i."
Køb det bedste lys på marked til din ridebane. LED strips 23V er nemt at tilslutte og giver et godt lys. For priser og forhandler kontakt os gerne.
KØB HER:
Fiberrig mash med superfood-råvarerne RØDBEDER, HYBEN og GULEROD – et naturligt velsmagende tilskud til hesten der støtter immunforsvar og præstation.
Brug den som:
• Opblødt mash eller crispy topping på hestens daglige foderration
KØB HER:
SOM DE ENESTE KAN NC HORSE WELLNESS TILBYDE EQUUSIR BEST BOX.
Vores BEST BOX kan bookes til din stald. Kontakt os på 30929922 for mere info www.nchorsewellness.com
BOOK HER
PRODUKTNYHED:
Giver hurtig reduktion af stress (30-2 timer) og uden at sløve hesten. Den er 100% naturlig og dopingfri.
KØB HER:
Måske står du lige og mangler noget du kan finde på denne side?
