eMagasinet
NOVEMBER 2025 – OG MEGET MERE...
5 hurtige om VINTERTRÆNING til tre topryttere Dyrlægens Vinkel – Er din hest blevet for TYK?
RIDEANGST del 2 Seneste nyt om MAVESÅR hos islandske heste
INDHOLD
e MAGASINET ISLANDSK HEST
Dyrlægens Vinkel – Er hesten blevet for tyk?
5 hurtige til Alberte Smith
En hestekøbers oplevelse
Hestene har skabt fantastiske netværk og oplevelser
5 hurtige til Nils-Christian Larsen
Rideangst del 2
På besøg hos Lillevang Islandsheste
Seneste nyt om mavesår
5 hurtige til Anne Frank Andersen
På besøg hos Isheste-Palsgaard
Hestens hjerne og indlæring
Boganmeldelse – Bliv hestens bedste ven
Avant minilæsser
Markedets største redskabssortiment - +300 stk
ALT i udstyr til hestestalden - naturligvis også som elektriske modeller!
Minilæssere fra 116.000,- / 1.050,- pr. måned
De seks mest populære redskaber:
Ridebaneplaner
Skubbekost
Hestepæresuger
Frontkultivator
Hestepæreopsamler
Kr. 15.000,- Kr. 39.500,- Kr. 5.000,Kr. 70.000,- Kr. 10.000,- Kr. 6.500,-
Hækkeklipper med knuser
Find din nærmeste Avant forhandler
Jylland/Fyn: Sjælland & Øerne
Udgiver BJ Media
Tinggårdsvej 4, Valore 4130 Viby Sjælland tlf.: +45 2789 5471 info@islandskhest.com www.islandskhest.com
Forsidefoto: Britt Søby
Layout: Mette Reichstein Ejlersen
Annoncer: +45 2789 5471
Redaktion: info@islandskhest.com +45 2789 5471
Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.
Der tages forbehold for trykfejl og mangler.
BJ Media kan ikke holdes ansvarlig for fejl og mangler.
PÅ VEJ MOD
VINTEREN
Temperaturerne er stadig i den milde ende, men lige pludselig er det her. Vintervejret. Med alt hvad det indebærer af mordax, snesåler, overvejelser om hvorvidt hesten skal klippes og hvor meget, dækken eller ej osv.
Men en ting er sikkert: Rides skal der stadigvæk.
Det gælder naturligvis også de professionelle, der - ligesom alle andre ryttere – er udfordret af vintervejret med tidligt mørke og forandrede underlag.
I denne udgave af eMagasinet Islandsk Hest har vi talt med nogle af landets mest erfarne ryttere om, hvordan de planlægger vintertræningen, bevarer motivationen og sikrer hestenes trivsel gennem de kolde måneder.
Vores rejsehold afslutter i dette nummer med en tur i Nordjylland hos Lillevang Islandsheste i Gistrup, lidt syd for Aalborg.
Her møder de kræfterne bag den nystartede salgs- og træningsstald Esben Ertner og Mathias Ferch Hansen, der fortæller om deres arbejde med træning og salg af islandske heste.
Du kan også læse artiklen ”Hestens hjerne og indlæring”. En neurobiologisk tilgang til moderne horsemanship, der blandt andet beskriver, hvordan forståelsen af hestens hjerne har gennemgået en markant ud vikling, drevet af fremskridt inden for neurovidenskab og adfærdsforskning. Hvilket blandt andet åbner for en mere empatisk, effektiv og etisk tilgang til træning, hvor
samarbejde erstatter kontrol, og hvor læring sker på hjernens præmisser.
Som vanligt får du også ”Dyrlægens vinkel”, hvor Peter Hjuler denne gang tager fat om problemet med for tykke heste. Her får du blandt andet anvisninger på, hvordan du kan tjekke, om hesten er for tyk, eller om det bare er vinterpelsen, der gør den rundere at se på.
Det kan nemlig være svært at vurdere, hvis man ikke har en vægt i stalden, hvilket er virkeligheden for de fleste af os.
Du kan læse artiklen nummer to i serien om rideangst. Hvordan du erkender det og, ikke mindst, hvad du kan gøre ved det.
I dette nummer finder du også en artikel om seneste nyt indenfor mavesår – blandt andet baseret på et unikt studie over fire årstider, hvor man har fulgt 80 islandske heste fra tre regioner i Island over et helt år for at kortlægge forekomsten af to typer mavesår. Resultatet er overraskende.
Rejseholdets Mogens Marker har også besøgt Isheste-Palsgaard og beskriver den helt specielle måde, det foregår på, når man køber hest hos søskendeparret Louise og Lasse Palsgaard. Det har Tina Vedel nemlig gjort, da hun købte drømmehesten Bastian.
Så der er nok af læsestof til de mørke aftener. God læselyst og god fornøjelse med alle jeres tykpelsede isbamser.
DYRLÆGENS VINKEL
ER HESTEN BLEVET FOR
EFTERÅRET ER ET GODT TIDSPUNKT TIL AT TAGE FAT PÅ DET, MANGE HESTEEJERE UNDGÅR AT TALE OM: HESTENS VÆGT.
FOR MENS GRÆSSÆSONEN ER VED AT SLUTTE, GÅR VORES ISLANDSKE HESTE MÅSKE OG BÆRER PÅ 50 KILO FOR MEGET – UDEN AT VI RIGTIG HAR OPDAGET DET.
AF DYRLÆGE PETER HJULER
Der er noget med efteråret. Når hestene kommer ind fra græs, og dagene bliver kortere, begynder mange af os at se anderledes på dem. Pludselig falder lyset på en måde, der får halsen til at se tykkere ud. Nakken virker måske lidt for rund. Og når du lægger hånden på ribbenene... ja, hvor er de egentlig?
Hvordan ved du, om det bare er vinterpelsen, der gør hesten større – eller om den faktisk er blevet for tyk?
DEN VANSKELIGE SANDHED OM VÆGT
Problemet med hestevægt er, at det er forbløffende svært at vurdere præcist. Vi har ingen vægt stående i stalden, og selvom vi ser på hesten hver eneste dag, kan forandringerne ske så gradvist, at vi nærmest bliver blinde for dem. Det er som at se sit eget barn vokse – man opdager det først, når bedstemor udbryder: Hvor du er blevet stor!
Mange hesteejere bruger de såkaldte vægtmålebånd – du ved, dem hvor man slår rundt om hesten i gjordlejet og aflæser vægten direkte. Og fair nok, de giver et tal. Men der er et grundlæggende problem: De tager ikke højde for, om din hest er en kompakt, kraftig type eller af finere, ædel bygning. To heste med samme gjordmål kan faktisk veje vidt forskelligt.
FORMLEN DER GIVER ET MERE PRÆCIST TAL
Her kommer den gode nyhed: Der findes en betydeligt bedre metode til at måle vægt. En metode, der er så præcis, at den faktisk bruges i videnskabelige studier. Og du behøver kun et almindeligt målebånd – eller bare en longe og to klemmer.
Metoden går ud på at måle to ting: Hestens gjordmål og dens længde fra spidsen af skulderen til sædebenet. Men det er ikke bare at lægge tallene sammen. Nej, der ligger en elegant formel bag, som forskere har udviklet:
(Gjordmål × Gjordmål × Længde) ÷ 11.877 = Vægt i kg
Lad mig give dig et konkret eksempel. Tag en islandsk hest – lad os kalde hende Freja. Du måler hende i gjordlejet og får 185 centimeter. Så måler du fra spidsen af hendes skulder og tilbage til sædebenet: 160 centimeter. Nu kommer den spændende del:
185 × 185 = 34.225
34.225 × 160 = 5.476.000
5.476.000 ÷ 11.877 = 461 kg
Freja vejer altså 461 kilo. Men her bliver det interessant . For hvis du havde brugt et standardmålebånd på hende, ville det måske have vist 420 kilo, fordi islandske heste er så kompakte og kraftigt byggede. Forskellen på 41 kilo er ikke uvæsentlig – det svarer til forskellen mellem to huldscore-point.
HVAD ISLANDSKE HESTE EGENTLIG BØR VEJE
De fleste islandske heste ligger mellem 350 og 400 kilo, men der er betydelig variation. En fintbygget hoppe på 135 centimeter kan sagtens være perfekt ved 340 kilo, mens en kraftig vallak på 145 centimeter kan være i fin form ved 420 kilo.
SUPER BOOTS
• New take on weighted boots for Icelandic horses
• Featuring an integrated fetlock protector in soft rubber
• The protector is point-mounted using a dual-pin system (clips)
• Available in: 145g, 160g 180g, 200g, 220g, and 240g
Hvis du placerer hendes hø
et
sted, hendes vand et andet sted, og måske endda deler høet op i flere mindre bunker rundt omkring, så går hun pludselig flere kilometer om dagen, bare ved at være hest.
Men – og det er afgørende – vægt er ikke det samme som foderstand. Du kan have to islandske heste, der begge vejer 380 kilo, hvor den ene er i perfekt form med tydelig muskulatur, mens den anden er decideret overvægtig med store fedtdepoter. Derfor bliver vi nødt til at tale om noget, der hedder huldscore. (Se boks på næste side).
Tænk på huldscore som en præcis GPS for hestens kropskondition. På en skala fra 1 til 9, hvor 5 er ideelt, kan du ved at føle på fem specifikke steder – hals, skulder, ribben, hoftehjørner og halerod – afgøre, om din hest har for meget fedt, for lidt, eller om den er lige der, hvor den skal være.
Her er det fascinerende: Mellem hvert trin på huldscore-skalaen er der cirka 25 kilo. Så hvis Freja på 461 kilo har huldscore 7, betyder det, at hun skal ned på omkring 410-415 kilo for at nå det ideelle huldscore 5. Det er ikke et spørgsmål om at ”skære lidt ned”– det er et konkret mål på 50 kilo, der skal væk.
DERFOR ER EFTERÅRET PERFEKT TIL SLANKEKUR
Om sommeren, når hestene går på græs, har du minimal kontrol over deres energi-indtag. En frodig græsmark kan indeholde enorme mængder sukker og energi – særligt om eftermiddagen og på kølige sommerdage. Men nu i efteråret og vinteren? Nu har du fuld kontrol. Du bestemmer præcist, hvad der kommer i foderkrybben.
Det er også derfor, at så mange islandske heste bliver for tykke hen over sommeren. De står på græs, der er langt mere næringsrigt, end deres robuste stofskifte
har brug for. Den islandske hest er jo avlet til at klare sig på Islands næringsfattige og tørre græsser – ikke på danske græsmarker, der ofte er baseret på græs fremavlet til malkekøer.
NÅR HESTEN SKAL TABE SIG: EN BALANCEGANG
Lad os vende tilbage til Freja. Hun skal altså tabe sig 50 kilo. Men hvordan gør du det på en måde, der er sund for hesten – og som faktisk virker?
Der er to håndtag, du kan dreje på: Motion og foder. Men her kommer den vigtige pointe, som mange glemmer: Heste er ikke mennesker. Du kan ikke bare skære drastisk ned på foderet, for heste skal have tilstrækkeligt strukturfoder og tyggetid for at undgå mavesår. Deres fordøjelsessystem er bygget til at modtage små portioner løbende gennem hele døgnet.
MOTION SOM MEDICIN
Det mest oplagte sted at starte er med at øge Frejas aktivitetsniveau. Måske rider du hende tre gange om ugen – hvad nu hvis det blev til fem? For hver ekstra time hesten bevæger sig, forbrænder den energi.
Men der er også en smartere måde: Lav hendes fold om, så hun bliver nødt til at bevæge sig mere, altså lav foldene om til vandrefolde. Hvis du placerer hendes hø et sted, hendes vand et andet sted, og måske endda deler høet op i flere mindre bunker rundt omkring, så går hun pludselig flere kilometer om dagen, bare ved at være hest. Det lyder banalt, men det virker.
HORSE
Støvfri Lugtfri Drøj i brug Egnet til biogas
Opdag det NYE bioaktiv strøelse fra Nordic Willow Horse Kom mød os til Store Hestedag & Drassage World Cup 2025
Læs mere på NordicWillowHorse.dk
En islandsk hest bør ikke tabe sig hurtigere end cirka 5-7 kilo om måneden.
FODRINGENS FINE KUNST
Her bliver det virkelig interessant. For når Freja skal tabe sig, skal du regne ud, hvor meget grovfoder hun skal have – ikke ud fra hendes nuværende vægt på 461 kilo, men ud fra hendes idealvægt på omkring 410 kilo.
Heste skal minimum have 1,2-1,3% af deres legemsvægt i strukturfoder målt som tørstof. For Freja på idealvægt 410 kilo betyder det:
410 kg × 1,3% = 5,3 kg høtørstof om dagen
Men her skal du lige være opmærksom: Godt, tørt hø indeholder typisk kun 80% tørstof. Så Freja skal faktisk have cirka 6,6 kilo hø dagligt (5,3 ÷ 0,8 = 6,6).
Er det wrap i stedet for hø, skal du være endnu mere præcis, fordi wrap indeholder mere fugt – måske kun 50-60% tørstof.
TO SIMPLE TRICKS DER VIRKER
Selvom hesten skal have 5,3 kg tørstof om dagen er der forskel på, hvor mange kalorier denne mængde indeholder. Der er to metoder, der kan gøre en kæmpe forskel, når islandske heste skal tabe sig:
Vand-tricket: Læg høet i vand i mindst en time før fodring. Dette skyller de vandopløselige kulhydrater ud – op til 50% af sukkerindholdet forsvinder simpelthen. Husk at bruge rent vand hver gang og hæld det brugte vand ud. Du må ikke genbruge det, for det indeholder præcis alle de kalorier, du prøver at fjerne.
Halm-tricket: Bland op til 25% halm ind i høet – helst vårbyghalm, som har den bedste fordøjelighed. På den måde får Freja samme mængde at spise og samme tyggetid, men med markant færre kalorier. Det er som at blande salat ind i pastaen – fylder maven uden at fylde på hofterne.
DEN
TÅLMODIGE VEJ TIL SUCCES
En islandsk hest bør ikke tabe sig hurtigere end cirka 5-7 kilo om måneden. Det lyder måske af lidt, men det er faktisk ret hurtigt for en hest. Hvis Freja skal tabe sig 50 kilo, skal du altså regne med 7-8 måneders forløb. Det kan virke længe, men husk: Hun har sandsynligvis brugt flere år på at tage de 50 kilo på. Og her er det allervigtigste: Vej hende hver måned.
Brug formlen, skriv tallet ned, og sammenlign med måneden før. På den måde ved du præcis, om din plan virker – eller om du skal justere.
EFTERÅRETS MULIGHED
Så står vi her, i efteråret, hvor islandske hestene er kommet ind fra græs og venter på vinteren. For dig som ejer er det faktisk den perfekte tid til at tage affære. Du har kontrol over foderet. De mørke aftener inviterer til ekstra ture og motion. Og inden forårets græs springer ud igen, kan Freja være 20-30 kilo lettere og i langt bedre form.
For det handler ikke bare om æstetik eller om, hvordan hesten ser ud. Det handler om hendes helbred, hendes bevægelighed, hendes risiko for at udvikle stofskiftesygdomme som EMS. Det handler om, at hun skal kunne bære dig trygt og komfortabelt i mange år endnu.
Så måske er det på tide at tage målebåndet frem og få regnet dig frem til den mest præcise vægt? Og måske er det på tide at indrømme, at sommergræsset har sat sine spor – at der har været lidt for meget energi i marken, lidt for kraftigt wrap, og lidt for lidt kontrol. Efteråret er her. Muligheden er her. Vinteren giver dig den kontrol. Held og lykke med projektet.
PETER HJULER
Hestedyrlæge gennem 30 år og stifter af Horsedoc Hestehospital og Heste-tandklinik ved Århus.
Videreuddannet indenfor hestesygdomme og haltheder ved Liverpool Universitet. Medlem af DDD, BEVA og AAEP, som er sammenslutningen af hestedyrlæger i henholdsvis Danmark, Storbritanien og USA.
Kontakt
Henrik B. Lund
Tel. 23 99 94 19
hl@bundgaardbyg.dk
Carsten H. Rasmussen
Tel. 87 88 53 17
cr@bundgaardbyg.dk
bundgaardbyg.dk
Gjordmål
Længdemål
HULDSCORE
Huldscore vurderer hesten på en skala fra 1-9, hvor 5 er ideelt. Vurder ved at føle og se på hals, skulder, ribben, hoftehjørner og halerod.
HULDSCORE 3 (Undervægtig)
Halsmuskler dækker halshvirvler, men ribben, hoftehjørner og halerod er synlige med kun let fedtaflejring.
Huldscore 4 (Let undervægtig)
Let fedtaflejring på hals og skulder. Ribbenene kan ses, men der er begyndende fedt- og muskelaflejring. Hoftehjørner og halerod er dog fortsat synlige.
Huldscore 5 (Ideal)
Halsen er udfyldt med middel fedtaflejring. Skulderbladet er ikke synligt. Ribben kan ikke ses, men mærkes ved let tryk. God udfyldning omkring hoftehjørner og halerod.
Huldscore 6 (Moderat overvægtig)
Fedtaflejring er tydelig ved berøring over hals, skulder, hoftehjørner og halerod. Ribben er ikke mærkbare ved let tryk.
Huldscore 7 (Overvægtig)
Fedtaflejring er synlig over halsen, fedtdepot bag skulderblad. Kun enkelte ribben er mærkbare ved moderat tryk. Synligt fedtdepot omkring halerod.
Huldscore 8-9 (Fed til ekstremt fed)
Markant eller ekstrem fedtaflejring på hals, bag skulderblad og omkring halerod. Ribben er ikke mærkbare.
Husk: Mellem hvert huldscore-trin er der cirka 25 kg. En hest på huldscore 7 skal altså tabe sig omkring 50 kg for at nå den ideelle huldscore 5.
hurtige til toprytter
ALBERTE SMITH
Ændrer du din træning i vintermånederne – både for dig selv og for dine heste?
Mit mål er altid, at hestene er glade, stærke og i balance – året rundt. Selve træningen er derfor ikke anderledes for mine heste om vinteren i forhold til om sommeren, men intensiteten og antallet af træningspas om ugen kan godt være lidt lavere i efteråret.
Hvad gør du for at holde hestene motiverede og glade, når vejret og forholdene ikke altid er ideelle?
Jeg varierer træningen og tager regntøjet på – naturen giver altid god energi - også i dårligt vejr.
Hvilken rolle spiller naturturen, mentaltræning eller pauser i din vinterplan?
Variation er vigtigt, både for hestenes fysik og for deres motivation og nysgerrighed i træningen. Jeg kombinerer longe, jordarbejde, klikkertræning, leg, gåture og ridning på bane, ovalbane, ridehus og i terræn.
Har du et personligt vinterritual eller en tradition, som hjælper dig og hestene gennem den mørke tid med energi og glæde?
Jeg tror ikke, jeg har et særligt vinterritual, men mine træningsuger starter som regel med, at jeg om mandagen gennemgår hestene og laver mobilisering. Det giver mig en fornemmelse af, hvordan de føles i kroppen, inden vi går i gang med den nye træningsuge – og det er jo også lidt hyggeligt i stalden med lidt musik, selvom det er mørkt og regner udenfor.
Vil du dele nogle gode tips til vintertræningen?
Træning skal være forbundet med gode følelser – både i krop og sind, for både hest og rytter.
KVALITETSFODER TIL DIN ISLANDSKE HEST
FIBER MIX
ICELANDER
Lucernefri græs- og urteblanding uden melasse, med et lavt indhold af sukker og stivelse.
Et velsmagende og blødt alternativ til den velkendte lucerne tilsat tangmel af norsk tang.
VEJL. PRIS 199,- (12 kg)
ICELANDER DAILY MIX
Fiberrig musli sammensat ud fra behovet hos den nøjsomme islandske hest i vedligehold eller ganske let træning.
Højt indhold af vitaminer og organiske mineraler sikrer at hesten er 100% dækket ind ved en lav daglig dosering.
VEJL. PRIS 249,- (20 kg)
KVALITETSFODER
ICELANDER SPORT MIX
100% kornfrit, og dermed stivelsesfattigt, foder til den aktive islandske sportshest. Sikrer vedvarende og kontrolleret energi.
Strukturen og det meget høje fiberindhold sikrer et stabilt blodsukker, lang tyggetid og en dermed en velfungerende fordøjelse.
VEJL. PRIS 269,- (20 kg)
ICELANDER ENERGY MIX
Udviklet til den højtydende islandske hest, der går konkurrencer og skal yde præstationer med høj intensitet.
Den unikke fordeling af hurtige og langsomme energikilder sikrer udholdenhed og power i alle stadier af arbejdet.
VEJL. PRIS 279,- (20 kg)
EN HESTEKØBERS OPLEVELSE
DA EMAGASINETS ISLANDSK HESTS REJSEHOLD VAR PÅ BESØG HOS ISHESTE-PALSGAARD, BLEV VI BEKENDTE MED DET SPECIELLE KONCEPT, SOM DER TILBYDES POTENTIELLE HESTEKØBERE.
AF MOGENS MARKER
Vi havde på forhånd læst om konceptet på Isheste-Palsgaards hjemmeside, men ved selvsyn fik vi øjnene op for idéen.
Derfor blev jeg nysgerrig på, hvordan man som potentiel køber oplever det, og satte mig for at opsøge en, der har købt hest hos søskendeparret Louise og Lasse Palsgaard.
I Hillerød ligger Stald Kildebakken, der er et lækkert sted med privat opstaldning for islandske heste. Her mødte jeg Tina Vedel og hendes nyindkøbte hest, Bastian fra Vandbækgaard.
Tina er en voksen kvinde, der betegner sig selv først og fremmest som hestemor. Hun red som barn og genoptog ridningen, da hendes egen datter Victoria fik interessen. Tina har støttet sin datter - som hestemødre nu gør, samtidig med, at hun selv har redet datterens store hest på dressurbaner og i naturen. Da datteren valgte at holde hestepause af hensyn til sine studier, fik Tina part på en islænder.
Efter 2 år var tiden moden til, at Tina ville have sin egen hest –når den rigtige hest dukkede op. Så Tina havde ikke travlt.
Hun kom nærmest tilfældigt i kontakt med Louise og Lasse Palsgaard, da hun sammen med sin datter var i Nordjylland og ville ud og ride tur.
De ringede til Lasse og bestilte en tur, det skulle være på Lasses heste og guidet af Lasse - uden andre turister. Tina og Victoria ønskede ikke at ride på rad og række!
Da datteren valgte at holde hestepause af hensyn til sine studier, fik Tina part på en islænder.
Undervejs på turen fik Lasse og Tina talt om Tinas evner som rytter og hendes ønsker til sin kommende hest.
FRA HESTEFOLK
TIL HESTEFLOK
CHEVAL LIBERTÉ TOURING Med højt sadelrum. Kan også fås med frontudgang.
CHEVAL LIBERTÉ ISLANDIC 5-6 islændere.
CHEVAL LIBERTÉ MAXI 2 Diagonal skillerum.
Tina husker, at Lasse var eminent til at spørge ind og fornemme, hvad det var hun søgte.
Hun fremhæver efterfølgende Lasses ordentlighed og hans tilgang til mennesker. Hvordan han empatisk formåede at møde hende, og hvordan det blev aftalt, at hun skulle vende tilbage til Isheste-Palsgaard og få ”hele pakken”, når hun skulle prøve heste – og Lasse og Louise havde fire heste klar, som hun skulle prøve.
Tina havde i forvejen udset sig en hest, som hun var nysgerrig på. Men Lasse havde andre tanker for hende – for hun skulle også prøve Bastian.
Med til historien hører, at Bastian på daværende tidspunkt ikke var til salg. Bastian var ejet af Louise og Lasses far, og han var ikke færdig med sin uddannelse til ridehest. Men Tina så ham, prøvede ham og blev smask forelsket med det samme.
En købsaftale blev efter grundige overvejelser aftalt, og Bastian blev stående på gården i Løkken. Det blev også aftalt, at Lasse gav sig tid til at færdiguddanne Bastian. Under hele denne proces har Tina fulgt med på sidelinjen. Hver måned har hun været på weekendophold i Lasses feriehus i Nørre Lyngby - blot få kilometer fra stalden i Furreby. Det har givet hende mulighed for at ride Bastian – både
på tur i det skønne landskab, og hun har fået god undervisning i ridehuset hos Lasse.
For Tina Vedel har konceptet med at bo i feriehuset og samtidig prøve hest hos Louise og Lasse virkelig givet god mening. Hun har fået en rigtig dejlig hest hjem, som er veluddannet, og som hun kender. Og hun kender Bastians baggrund og familie, da han er avlet af Louise og Lasse, som både havde Bastians far Kári frá Eystra-Hól og hans morlinje helt tilbage til hans oldemor.
Det har givet Tina et godt kendskab til hel- og halvsøskende. Tina fremhæver ligeledes trygheden i at købe hest hos Louise og Lasse. Hun har hele vejen følt sig tryg, følt at hun på ingen måde er blevet presset til noget.
Tværtimod føler hun sig mødt med empati og beskriver, at Louise og Lasse er dygtige på alle parametre. Det gælder lige fra det første møde, hvor de var meget fleksible og imødekommende, men også efterfølgende, hvor de har udvist både godt hestekendskab og menneske-kendskab.
På Stald Kildebakken mødte jeg derfor en meget glad Tina Vedel med hendes lækre hest Bastian fra Vandbækgaard – og det ligner et match made i heaven.
Tina Vedel sammen med Bastian fra Vandbækgaard.
Sörli fra Efsta-Dal og Hanne i Kongehallen i Lejre. Alt vikingetøj og udstyr til hesten er håndsyet.
PORTRÆT AF HANNE DUEHOLM
HESTENE HAR SKABT FANTASTISKE NETVÆRK
OG OPLEVELSER
AF STINE MUNK KEPP
Hanne Dueholm Nielsen er et vaskeægte hestemenneske. Hun er en alsidig kvinde, som siden sin barndom har beskæftiget sig med islandske heste på alle tænkelige måder. Hun har været medlem af DI siden 1979, redet alt fra Kür ved DM til kratluskerstævner og vikingeopvisninger, været formand for lokalklubben Hrimnir i Vestskoven, grundlagt lokalklubben Stemma i Hvidovre og undervist i ridning i flere forskellige lande. Nu er hun startet op som selvstændig rideterapeut.
eMagasinet Islandsk Hest havde lavet en aftale med Hanne en eftermiddag i juli, så hun kunne fortælle om passionen for heste, som gennemsyrer hendes liv på så mange forskellige måder. Men Hanne er også avler, og som alle avlere ved, så kan planer hurtigt blive lavet om i bedækningssæsonen. Den ene af Hannes hopper var blevet scannet af dyrlægen til morgen, og der var desværre ikke drægtighed i denne omgang, men til gengæld en follikel, der skulle bedækkes på samme dag. Så vores snak kom til at foregå i bilen på vej frem og tilbage med hoppe og føl til Nordsjælland, hvor den udvalgte hingst stod.
- Min familie og jeg har været frivillige ved VM siden 2015, og det har skabt fantastiske netværk og muligheder for os. Bl.a. mødte vi nogle australiere, som resulterede i, at min ældste datter, Signe, fik arbejde på Megalong Farm, et islænderstutteri i Australien, hvor hun var i to år. Jeg besøgte hende og underviste også dernede. Det var fantastisk smukt. Her var den samme pionerånd omkring de islandske heste, som jeg oplevede i starten af 1990'erne i Danmark.
Jeg ville gerne være med i det fællesskab, jeg så, der var omkring de islandske heste.
Så jeg byttede min fjordhest til en islænder hos en hestehandler.
Vi må lige et smut tilbage til starten for at få den røde tråd i fortællingen. Hanne er født i 1964 og voksede op i Kornerup på Sjælland. Her havde hun en legekammerat, hvis far købte to islandske heste.
- Jeg var syv år, og vi red og hyggede os med de to heste uden rigtig at vide noget om gangarter. Da jeg var 11 år, flyttede vi til Himmerland, og i det område, hvor jeg boede, var det kun fjordheste, der var gode nok, for her red man dressur.
- Jeg vil gerne have, at du citerer mig for dette: “Snak med folk, du ikke kender. Du ved ikke, hvilket eventyr det rummer”.
Denne livsfilosofi har flere gange sendt Hanne i forskellige retninger og givet kæmpe oplevelser undervejs. Og ofte med hestene som omdrejningspunkt.
-Så jeg fik også en fjordhest. Men da jeg som 13årig flyttede igen, denne gang til Fyn ved Orelund, så jeg mange af de små uldheste i skoven. På lange gåture med min hund, blev jeg klar over, at skulle jeg beholde min hesteglæde, måtte der ske noget. Jeg ville gerne være med i det fællesskab, jeg så, der var omkring de islandske heste. Så jeg byttede min fjordhest til en islænder hos en hestehandler.
Det var her på Orelund, at Hanne blev dedikeret islænderrytter og meget mere bevidst om gangartstræning. Hun stiftede bekendtskab med og blev
Hanne i 1980 med sin første islænder Glóa-Finna fra Lykkebakken.
rundet af forskellige undervisere som Poul Erik Jensen, Henning Jensen og Hans Olav.
- Som ung skulle jeg ud at opleve verden, og igen blev hestene omdrejningspunktet. Jeg arbejdede som ridelærer og safarifører i Indien, hvor de havde heste af racen Kathiawar Mewar, som også kunne tølte. Jeg har faktisk opsøgt gangartsheste på flere rejser senere hen, bl.a. i Ankara i Tyrkiet, hvor de har en ponyrace, der tølter, og på en rejse til USA prøvede jeg American Saddlebred.
I starten af 1990’erne kom Hanne tilbage til Sjælland, hvor hun havde hest opstaldet i Vestskoven. En dag mødte hun en mand i skoven, som havde gravet nogle huller. Og fordi Hanne jo taler med folk, hun ikke kender, spurgte hun nysgerrigt ind til, hvad han var i gang med. Det viste sig, at det var den spæde start på en vikingelandsby, som skulle grundlægges dér.
- Jeg har altid været interesseret i historie, og interessen for vikingerne har jeg båret med mig, siden jeg var barn. Så jeg blev en del af viking-miljøet
og begyndte at tage med til vikingemarkeder. Og det gør vi stadig - hele familien. På et marked skal man have et håndværk at vise frem og formidle, så hestene er blevet mit håndværk. Jeg fortæller om islænderens historie, hvad man brugte den til før i tiden og det udstyr, der hørte til. Jeg laver selv alt rideudstyret, bl.a. har jeg lavet en paksadel og en filtsadel af uld. Min mand og jeg fortæller også om stigbøjlens historie, da hans håndværk er at smede ting. Jeg synes, at det er enormt spændende at dykke ned i islænderens historie. Den er rundet af den natur, den er avlet i, og det giver en større forståelse for det dyr, vi har med at gøre, når vi kender dens oprindelse og historie.
Netop historien om den islandske hest var en del af uddannelsen til B-instruktør, som Hanne kastede sig ud i i 2002. Én af mange uddannelser, hun har, som drejer sig om heste. I godt 20 år var hun leder af et kommunalt fritidstilbud for børn og unge med dyr som omdrejningspunkt. Kombinationen af at være uddannet skolelærer, en god formidler og hesteentusiast blev brugt til fulde her. Undervisning i
Rideterapi er ikke nødvendigvis ridning. Derfor kalder Hanne det for “hestning”. Klienterne er mennesker med forskellige udfordringer og aldersspredningen er stor.
Hanne i Indien. Den sorte hingst med krøllede ørespidser er Shetan fra filmserien Imperiets Juvel i Rahastan.
omgang med heste og ridning var en stor del af jobbet. Og her kunne hun se, hvordan børn, der havde det svært på forskellige måder, kunne udvikle sig og blomstre i samværet med dyrene.
- Jeg blev mere og mere nysgerrig på, hvad dyr kan gøre for os mennesker på det personlige plan. Under corona-perioden fik jeg mulighed for at tage et psykologi-bifag på Aalborg Universitet i “Dyreassisteret pædagogik, terapi og rehabilitering”. Det var megaspændende, og jeg fik lov at nørde med det teoretiske og binde det op på al den praktiske erfaring, jeg har gennem arbejdet med børn og dyr. Der er evidens for, at det at give omsorg for dyr giver følelsen af at være nødvendig og rummer den vigtige sociale faktor, at man bliver aktiv og en del af et fællesskab. Når vi mærker et andet levende væsen, kan vi bedre mærke os selv. Når vi møder en andens blik, frigives oxytocin, et hormon der udløser en følelse af lykke. Denne “anden” kan f.eks. være en hest. En hest dømmer os ikke, og det gør det lettere for os at sanse os selv og turde se svære ting i øjnene. I det fælles samvær med heste oplever jeg, at børn åbner op og taler om dybe ting.
Det nyeste eventyr, Hanne og familien har kastet sig ud i, er Avlmosegården. Et stort landsted tæt på Kirke Såby, hvor familien flyttede til for fire år siden.
De har forvandlet stedet til en rigtig hesteejendom ved at bygge en stor ridehal, som også rummer løsdrift og bokse. Desuden har de anlagt ovalbane og almindelig ridebane.
- Jeg har prøvet at samle alt det, jeg bedst kan lide på ét sted. Jeg har altid drømt om min egen ridehal, hvor jeg ikke behøver at spørge nogen om lov eller følge mærkelige regler. Jeg kan tage de undervisere ind, som jeg selv gerne vil have undervisning af og arrangere anderledes og sjove ting. Det har også medført, at vi er begyndt at avle mere, da lovgivningen siger, at man gerne må bygge produktionslokaler til sin virksomhed. Og jeg har brug for en ridehal, så jeg kan træne de ungheste, vi avler.
Sidste år afsluttede Hanne sin nyeste uddannelse som rideterapeut hos Horse and Humanship, en helt naturlig forlængelse af uddannelsen “Dyreassisteret pædagogik, terapi og rehabilitering”, og i februar 2025 startede hun Avlmosegården Rideterapi, et hesteassisteret pædagogisk tilbud.
- Igennem rideterapien arbejder man med motorisk træning og det centrale nervesystem. Pædagogisk samvær med heste er hverken rideundervisning eller rideskole. Det er arbejdet med kontakten til ens egen krop og psyke. Heste vil have harmoni, og mennesket og hesten spejler hinanden. Den kan via
Hanne er også håndarbejdslærer og bruger meget tid på kreative projekter. Næsten alt sammen med heste indlejret i motiverne. Broderiet her blev skabt til vikingeudstillingen ved VM 2015. Det er lavet i naturmaterialer og udført i en syteknik, der er lige så gammel som vores hesterace. Håndværket tager lige så lang tid, og tålmodighed som at træne en hest, og det giver Hanne en stor følelse af glæde og flow.
spejlneuroner mærke, hvis der er spændinger og utilpasheder i os, på samme måde som vi kan spejle den. Jeg arbejder bl.a. med klienter, som har angst, depression, skolevægring, ADHD og autisme, og det er meget individuelt, hvad hver enkelt skal og gør i samværet med hesten.
Vores køretur og meget spændende snak nærmer sig sin ende, da vi er tilbage på Avlmosegården med hoppe og føl. Hanne skal videre i sit program, for hesteentusiasten har som bekendt altid travlt på sin bondegård. Også når der står “sommerferie” i kalenderen.
- I morgen rejser vi til Schweiz til VM. Det er vores sommerferie. Igen i år er vi frivillige og en del af det, vi kalder “The Happy Safety Team”, som er et team, der ud over at holde vagt står for alle mulige praktiske opgaver. Jeg glæder mig meget til at se de andre i teamet, som kommer fra mange forskellige lande. Vi har det så hyggeligt, når vi mødes.
AVLMOSEGÅRD
Hanne og Bo Duemose har opbygget Avlmosegården - en stor hesteejendom i Kr. Såby med lækre faciliteter. Herfra driver Hanne sit firma, som bl.a. tilbyder rideterapi, opstaldning og forskellige kurser.
Er du blevet nysgerrig og vil læse mere om Avlmosegården og rideterapi, kan du gøre det på hjemmesiden:
krogagre.dk
Skræddersy din forsikring
– så den passer til dig og din hest
Ingen ønsker at betale for dækninger de ikke har brug for. Hos Dansk Hesteforsikring tilbyder vi kun én sygeforsikring, hvor du kan tilvælge de dækninger som passer til dine behov. Mere enkelt kan det ikke være!
Læs mere på www.dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os på tlf. 63 57 11 22.
hurtige til toprytter
NILS-CHRISTIAN LARSEN
Ændrer du din træning i vintermånederne – både for dig selv og for dine heste?
Vintertræningen består af andre elementer end sommerhalvåret, hvor der er konkurrencer og mange rejser, så hestene også har behov for mere restitution. Vinteren er tiden til at gå i dybden med teknik, samt hvad der skal forbedres i ridningen og udviklingen hos hesten. Jeg elsker det arbejde!
Hvad gør du for at holde hestene motiverede og glade, når vejret og forholdene ikke altid er ideelle?
Jeg værdsætter sammenholdet og hele set-up´et med mine heste rigtig højt! Det med at de får det rigtige foder og få min samarbejdspartner PAVO ind over, opfølgning med trænere, sørge for at mine heste har de bedste forhold og gode trænings forhold, føler jeg giver glæde sammen med mine heste. I de værste regntunge perioder, tænder jeg for musikken og lyset i ridehuset og nyder dagen der med mine heste!
Hvilken rolle spiller naturturen, mentaltræning eller pauser i din vinterplan?
Ture i skoven er godt for krop og sjæl, det skal vi alle have lidt af. Mentaltræning går vel ud på at have en plan og et delmål med alt arbejde.
Har du et personligt vinterritual eller en tradition, som hjælper dig og hestene gennem den mørke tid med energi og glæde?
Her ovre på farmen er der højt humør hele året, vi lader os ikke vippe af pinden med dårligt vejr eller mørke!!
Vil du dele nogle gode tips til vintertræningen?
Mit tips for vintertræning er - kontinuitet! Den jævne stabile træning for at udvikle sig sammen med hesten. Søge hjælp, have nok opfølgning for forbedring er min motivation.
RIDEANGST • 2. DEL
JEG HAR IKKE RIDEANGST, MEN...
AF SOFIE CRONEGAARD, MENTAL TRÆNER, COACH & PSYKOTERAPEUT
Med det lille “men” i slutningen af sætningen afslører vi mere, end vi selv tror. For inde bag “jeg har ikke rideangst” gemmer der sig ofte en krop, der forsøger at passe på os. Måden, hvorpå vi kan opdage, at der faktisk er en eller anden form for rideangst, er at kigge på vores adfærd og tanker.
NÅR UNDSKYLDNINGERNE SNIGER SIG IND
Har du lagt mærke til, hvor mange små undskyldninger der kan snige sig ind, når du skal ride? Eller hvor mange overspringshandlinger du kan finde på for ikke at komme i sadlen?
De lyder ofte fornuftige nok:
• Jeg gider ikke ride i dag, det blæser for meget.
• Jeg tager bare en pause – jeg skal jo også nå alt det andet.
• Jeg rider ikke, når der er andre i hallen.
• Jeg skal lige longere først.
• Jeg vil hellere ride alene, så jeg kan koncentrere mig.
• Jeg kan ikke ride i dag, jeg sov dårligt og føler mig ikke helt på.
• Jeg rider kun i den ende af hallen – porten er lidt farlig.
På overfladen lyder det logisk, men bag undskyldningerne gemmer der sig ofte tanker som:
• Tænk hvis jeg mister kontrollen.
• Tænk hvis hesten bliver bange.
• Tænk hvis nogen ser, at jeg ikke har styr på det.
• Tænk hvis det går galt.
Og når de tanker først får fat, begynder katastrofetankerne at køre:
• Hvad nu hvis den bukker?
• Hvad nu hvis jeg falder af?
• Hvad nu hvis jeg ikke kan styre den?
• Hvad nu hvis det sker igen?
Ofte tror vi, at vi tager rationelle beslutninger – men i virkeligheden er det reptilhjernen, der hvisker: “Lad os bare undgå at ride i dag, så slipper vi for ubehaget.”
Jo mere vi lytter til den stemme, desto stærkere bliver den. Den kan endda begynde at bilde dig ind, at du slet ikke er hestepige mere. At det nok er bedre, at du begynder til badminton i stedet for at ride på din engang elskede mule. Langsomt begynder du at undgå flere og flere situationer – indtil du en dag opdager, at du næsten ikke rider længere.
NÅR DU MISTER STYRINGEN
Det kan være svært at forstå, hvorfor kroppen reagerer, når vi egentlig føler, at vi burde have styr på det. Men det, der sker, er, at kroppen husker. Den husker alt – også dét, vi troede, vi havde lagt bag os. Når du én gang er blevet forskrækket, faldet af eller bare har mærket ubehag i sadlen, gemmer kroppen oplevelsen i sit system.
Og der er ingen forskel på, om du brækkede otte knogler sidst, du faldt af, eller det “kun” var et hop til siden. Reptilhjernen reagerer på smerte og ubehag, fysisk eller psykisk – så om det er det ene eller det andet, gør ingen forskel.
Det gør heller ingen forskel, om det er sket for 14 dage siden eller 20 år siden. Reptilhjernen har puttet oplevelsen i dit kropsbæger, og derved er der dannet en kodning, som handler om: “Det der – det kunne jeg ikke tænke mig at prøve igen.”
Det gør ingen forskel, om det er sket for 14 dage eller 20 år siden.
Den fine mekanisme, som reptilhjernen er, er vores urinstinkt. Den har til formål at passe på os. Den tænker ikke, den analyserer ikke, og den kan slet ikke kende forskel på fortid og nutid. Den reagerer kun på ét signal: Fare!
Reptilhjernen har dannet en kodning, som handler
om: “Det der – det kunne jeg ikke tænke mig at prøve igen”.
Så næste gang du nærmer dig noget, der ligner en tidligere oplevelse, sender den straks alarmen afsted: “Pas på! Det her har gjort ondt før.” eller “Pas på! Det her var lige ved og næsten, sidste gang.”
Du mærker det som uro i maven, hjertebanken, spænding i skuldrene, svedige håndflader – eller bare en stille modvilje mod at sætte foden i stigbøjlen. Og det er her, undskyldningerne, katastrofetankerne og overspringshandlingerne dukker op. Ikke fordi du er svag, men fordi kroppen forsøger at beskytte dig.
NÅR BÆGERET FLYDER OVER
Forestil dig, at din krop er som et bæger. Hver gang du oplever et ubehag – fysisk eller psykisk – drypper der lidt vand i bægeret: et fald, en forskrækkelse, en travl periode på arbejdet, en ubehagelig bemærkning fra en kollega, stress, sygdom, bekym-
ringer. Alt sammen små dråber. I starten går det fint – du har stadig plads i bægret. Men med tiden bliver bægeret mere og mere fyldt.
Og pludselig, uden at du helt forstår hvorfor, flyder det over. Det er dér, du mærker rideangsten, og hvis ikke du er vild med at kalde det, det, kan vi sige mistet rideglæden. Ikke fordi der sker noget farligt i øjeblikket, men fordi reptilhjernen siger: “Nu er det nok – jeg vil ikke mere ubehag eller smerte.”
REPTILHJERNEN PRØVER BARE AT HJÆLPE
Når vi forstår, at frygten ikke er fjenden, men et forsøg på at hjælpe, begynder noget at ændre sig. I stedet for at blive frustreret over, at vi ikke “bare kan tage os sammen”, kan vi begynde at lytte til kroppen og spørge: “Hvad er det, du prøver at beskytte mig imod?”
Og dér – lige dér – begynder arbejdet. Ikke med at kæmpe imod, men med at skabe et samarbejde med reptilsystemet. Når du forstår og lytter til din reptilhjerne, vil den hellere end gerne “gå med det du ønsker”.
Hold hulden i kulden!
Fokus på energitildeling
Energiindholdet i hestens foder spiller en central rolle i at opretholde dens huld
For at vurdere energiindholdet skal du se efter oplysninger om foderets energiindhold, som ofte opgives i foderenheder (FE) eller megajoule (mJ)
Jo højere tallet er, desto mere energi får hesten.
Overvej supplerende energikilder
Optimer krybbefoderet
Når grovfodertildelingen er på plads, kan du kigge nærmere på krybbefoderet. Det er vigtigt at fordele krybbefoderet over flere måltider dagligt Hvis hesten stadig har behov for mere energi, kan du vælge et krybbefoder med et højt energiindhold. Undgå dog at overfodre, da det kan føre til fordøjelsesproblemer.
Hvis hverken grovfoder eller krybbefoder dækker hestens energibehov, kan olie være et godt supplement. Olie er en energirig og pladsbesparende løsning, som nemt kan tilsættes hestens foder. Dette kan give den ekstra energi, der skal til for at holde hesten i godt huld uden at overbelaste fordøjelsessystemet.
Start med grovfoderet
Det vigtigste sted at starte, hvis hesten kæmper med at holde vægten, er grovfoderet. En grovfoderanalyse kan give værdifuld indsigt i energiniveauet og hjælpe dig med at optimere foderplanen Hestens fordøjelsessystem er specialiseret i at udnytte fibre, som også understøtter de gode bakterier i tarmene. Sørg derfor for, at hesten får tilstrækkelige mængder grovfoder af høj kvalitet
Reptilhjernen gemmer ikke hændelsen som en historie, men som en følelse. Det betyder, at hjernen ikke husker,
fortælling lyder: “Hvis hesten bliver bange og vender på en femøre, ligger du på jorden! Hvis du ikke falder af, løber den sikkert ud på vejen – lige ud foran en
Lyder historien bekendt? Den der vilde, dramatiske overdrivelse, som reptilsystemet altid leverer?
Når de historier kører i tankerne, tror du på dem. Og nogle gange sørger kroppen endda for lidt ekstra dramatik: koldsved, hjertebanken, rystende ben. Når det sker, føles det så ægte, at du ikke længere er i tvivl – selvfølgelig er det farligt.
NÅR FORNUFTEN SKAL PÅ BANEN
Det er her, vi må have vores hjernedel Neocortex på banen – det sted, hvor logik og rationelle tanker bor. Når du præsenterer reptilhjernens fortælling for Neocortex, kan den godt høre, at det lyder som en “Disney-version” af virkeligheden. Men fordi du mærker følelsen fra reptilsystemet så stærkt i kroppen, bliver det svært at tro på fornuften. Kroppens følelser er mere overbevisende end logikken. Og det er derfor, du kan vide med hovedet, at alt er trygt –men stadig mærke i kroppen, at du er i fare.
NÅR KODNINGEN STYRER OS
På samme måde fungerer det i ridningen. En oplevelse, hvor du mister kontrollen, bliver forskrækket eller føler dig utilstrækkelig, kan skabe en kode: “Det
Og næste gang du nærmer dig noget, der bare minder om det, siger kroppen: “Pas på – det her har gjort ondt/været ubehageligt før.”
Det kan være et bestemt sted på ridebanen, en lyd, en undervisers tone eller bare følelsen af at miste balancen. Hjernen behøver kun en lille påmindelse, før hele alarmsystemet starter.
Rideangst handler ikke om svaghed – men om en klog krop, der har oplevet for meget og bare vil passe på dig.
Hver gang du lytter, falder alarmen en smule. Og når du møder din frygt med ro og venlighed i stedet for modstand, viser du kroppen: “Det her er trygt nu.”
Men det er ikke kun oplevelser fra ridningen, der kan påvirke din tryghed i sadlen. Alt, hvad du har været igennem i livet – stress, sygdom, sorg, ulykker, tab, skilsmisse, overbelastning – alt sammen lægger små dråber i kroppens bæger.
Reptilhjernen skelner nemlig ikke mellem, hvor oplevelsen skete. Den registrerer bare følelsen af ubehag og vil gøre alt for, at du ikke mærker den igen. Derfor kan du sidde på en rolig hest og alligevel mærke uro, selvom du ikke forstår hvorfor. Det handler ikke om, at du er pylret – det handler om, at din krop husker noget, du troede, du var færdig med. Derfor hjælper det sjældent at sige “jeg skal bare tage mig sammen”. For reptilhjernen forstår ikke logik – den reagerer på følelser, ikke ord.
AT OPDAGE KODNINGEN
Når kroppen reagerer, er det første skridt at blive nysgerrig i stedet for at skælde dig selv ud. For bag hver reaktion ligger der en årsag – og den er vigtig at finde. Når du kender årsagen, kan du begynde at forstå, hvilken kodning din krop har lavet for at passe på dig.
PRØV AT SPØRGE DIG SELV:
“Hvad minder den her situation mig om?”
“Hvornår har jeg mærket den her følelse før?”
Ofte peger svaret tilbage på en gammel oplevelse, og den behøver altså slet ikke være heste-relateret. Det kan være en situation, hvor du følte dig presset, forkert, utryg eller overvældet – måske i helt andre sammenhænge i livet. Men for reptilhjernen føles det ens: ubehag eller smerte – fysisk eller psykisk – altså fare.
Når du begynder at opdage sammenhængen mellem det, du mærker i kroppen, og de oplevelser, du har haft, sker der noget vigtigt: Du begynder at adskille reptilhjernens historie fra virkeligheden nu. Reptilhjernen fortæller måske, at: “Hvis jeg mister kontrollen igen, falder jeg af, og måske ender det værre denne gang.”
Men sandheden er, at situationen i dag er en anden – du er ikke dér længere. Kroppen har bare ikke helt forstået, at det er fortid nu. Men det er her, du skal bringe dig selv på banen. Brug Neocortex og forklar reptilsystemet alle de grunde til, hvorfor du godt kan. Brug logikken til at argumentere med.
NÅR KROPPEN IKKE SELV SLIPPER
Nogle gange er en bevidsthed og små skridt nok til at ændre en kode. Men hvis kroppen bliver ved med at reagere kraftigt, selv når du ved, at du er tryg, kan det være et tegn på, at der ligger et uforløst chok eller traume bag. I de tilfælde kan kroppen have brug for lidt hjælp til at slippe det – gennem for eksempel chok- og traumeforløsning. Det er ikke et tegn på, at du gør noget forkert – det er bare kroppen, der har brug for støtte til at forstå, at det er overstået nu
AT SAMARBEJDE MED KROPPEN
Når vi begynder at forstå, at kroppen ikke er imod os, men prøver at hjælpe, ændrer alt sig. Rideangst handler ikke om svaghed – men om en klog krop, der har oplevet for meget og bare vil passe på dig. Hver gang du lytter, falder alarmen en smule. Og når du møder din frygt med ro og venlighed i stedet for modstand, viser du kroppen: “Det her er trygt nu.”
Det er sådan, tilliden – både til dig selv og til hesten – begynder at vokse frem igen.
Sofie har siden 2016 specialiseret sig i at hjælpe ryttere der har rideangst eller mistet rideglæden med at finde tillid, tryghed og mentalt overskud i sadlen. Derudover arbejder hun også med mentaltræning til den ambitiøse konkurrencerytter, der ønsker at præstere med mentalt overblik og mestre stævnepres.
ØVELSE:
AT OMSKRIVE KODEN I PRAKSIS
1. Opdag triggeren
Læg mærke til øjeblikket, hvor kroppen går i alarm (sted, lyd, situation, tanke).
2. Navngiv den gamle kode
“Min krop tror: højt græs = fare / spænding = fald.”
3. Skil historie fra virkelighed
“Det er fortid. Jeg står et andet sted nu. Hesten er sød. Det er en anden hest – ikke den gamle.”
4. Brug Neocortex (kort, konkret selv-tale)
– Hvad ved jeg faktisk om situationen lige nu?
– Hvilke redskaber har jeg? (for eksempel stop-signal, halvparader, makker, longe)
– Hvad er det næste lille trygge skridt, jeg kan tage?
5. Tag det mindste skridt – og stop, mens det er trygt
To rolige cirkler. Et par skridt forbi porten. En kort tur med makker. Afslut, før alarmen stiger: det er sådan, kroppen lærer “det her er trygt.”
6. Gem beviset
Sig højt: “Reptil, det gik jo godt.”
Skriv én linje i din notesbog: Hvad var triggeren?
Hvad gjorde jeg? Hvad gik godt?
VIL DU VIDE MERE?
PÅ BESØG HOS
LILLEVANG ISLANDSHESTE
EMAGASINET ISLANDSK HESTS REJSEHOLD
AFSLUTTER SIN TUR RUNDT I NORDJYLLAND HOS
LILLEVANG ISLANDSHESTE I GISTRUP, LIDT SYD FOR AALBORG.
AF MOGENS MARKER
Lillevang Islandsheste åbnede 1. januar 2025, og kræfterne bag den nystartede salgs- og træningsstald er Esben Ertner og Mathias Ferch Hansen.
Esben er, trods sin unge alder, en ganske erfaren herre inden for vores islænderverden. Efter at have afsluttet folkeskolens 9. klasse har han satset på en karriere inden for ridning, træning og salg af islandske heste.
Først var han ansat hos Lone Høst i 1 års tid, derefter arbejdede han for Kathrine Grøfte hos Kærgården Islænder i fem år. Inden han åbnede sin egen stald hjemme på fødegården i Gistrup, arbejdede han i et halvt år for John Sieger. Så vi må konkludere, at Esben er lært godt op af nogle solide, erfarne og velkendte islændermennesker.
Esben fortæller, at han altid har vidst, han skulle arbejde med salg. Og da han altid har været glad for dyr og er dygtig til at ride og omgås heste, ligger det lige for, at Esben skal træne og sælge heste. I øvrigt synes han, det er sjovt at sælge heste, og han kan lide de kunder, som kommer og viser ham tillid ved at købe hest af ham.
Esbens største bedrift som rytter var, da han startede DM i 2022 på sin forhenværende konkurrencehest Hugo (Hugsuður frá Melaleiti). Der er måske også nogle, der husker ekvipagen fra Icehorse Festival samme år.
Hans ridekarriere startede på rideskole allerede, da han var syv-otte år, og som 10- årig fik han sin første hest. Dengang var det springhestene, Esben var op-
Mathias Ferch Hansen (tv) og Esben Ertner i aftensolen. Esben på sin tidligere konkurrencehest Hugo.
Det er en passion for Esben, at hver enkelt hest ender det rigtige sted, så han bruger god tid på at matche hest og køber.
“Jeg har ikke samvittighed til at være ligeglad med, hvor hesten havner.”
taget af, men han har siden skiftet til islænderne. Og heldigvis for det, for Esben er god at have i vores islændermiljø.
Mathias er nyere i hesteverdenen, men han er en stor og betydelig del af driften af stalden. Esben fortæller, at Mathias skor deres egne heste, og han er også fodermester. Det er Mathias, der har fat i de unge heste fra jorden, de første gange, Esben skal på ryggen af dem. Her er det vigtigt at have en solid hjælp, man stoler hundrede procent på.
Det er også Mathias, man finder bag kameraet, når der skal filmes salgsvideoer af hestene. De er meget iøjnefaldende og kan følges på Esben Ertners facebookside.
Ved siden af er Mathias i gang med at uddanne sig til lastbilsmekaniker.
Lillevang Islandsheste udbyder nærmest alt inden for islandske heste. De har på kort tid opbygget en velfungerende salgsstald, hvor de tager heste i kommission. Og det går rigtigt godt! Der sælges i snit tre heste om ugen.
For Esben er det kvaliteten af salget, det handler om frem for kvantiteten. Det er en passion for Esben, at hver enkelt hest havner hos den rigtige køber, så han bruger god tid på at matche hest og køber.
Mathias har mange forskellige kasketter på gården – her beskærer han.
-Jeg har ikke samvittighed til at være ligeglad med, hvor hesten havner, forklarer han.
Som køber er der meget at vælge imellem hos Lillevang Islandsheste, der i skrivende stund har mellem 15 og 20 salgsheste i stalden. Og der kommer flere til.
Esben tager også træningsheste ind både i tilridning og gangsætning, ligesom han tilbyder undervisning af ryttere på alle niveauer.
Mathias og Esben har selv nogle få rideheste. Dem hygger de sig med, og der er mulighed for, at de også kan bruges til turridning.
Lillevang er Esbens fødegård. I øjeblikket er det hans forældre, der bor på gården, men der er et generationsskifte undervejs. Som led i det skifte og som følge af, at der nu er en stor og velfungerende salgs- og træningsstald på gården, er der en større renovering i gang af den firelængede gård.
Til gården hører der seks hektar jord, og der er mulighed for at leje mere jord hos naboen.
Mathias og Esben vil også satse på at avle egne heste, og i år har de ifolet to hopper med Agnar fra Ulbæk - så fremtiden ser lys ud for Lillevang Islandsheste.
SENESTE NYT OM
MAVESÅR
– NÅR NATUREN IKKE BESKYTTER
AF SHAILA SIGSGAARD
Det er nok en udbredt opfattelse blandt hestefolk, at heste, der går ude året rundt under naturlige forhold, er mindre udsatte for mavesår. Men et spritnyt islandsk studie med dyrlæge Nanna Luthersson i spidsen mfl. udfordrer denne antagelse og viser, at selv heste, der lever under ekstensive forhold med adgang til græs og minimal menneskelig indblanding, kan have en høj forekomst af mavesår – både i den øverste og nederste del af mavesækken. Studiet blev publiceret i september 2025.
ET UNIKT STUDIE
OVER FIRE ÅRSTIDER
Studiet fulgte 80 islandske heste fra tre regioner i Island over et helt år. Hestene blev undersøgt via gastroskopi i maj, august, november og februar.
Formålet var at kortlægge forekomsten af to typer mavesår:
OVERRASKENDE HØJ FOREKOMST
Resultaterne viste, at op til 72 % af hestene havde betydelige ESGD-læsioner, og omkring 40 % havde EGGD. Det mest opsigtsvækkende var, at disse tal gjaldt heste, der ikke blev trænet intensivt og ikke fik stivelsesrigt foder – to faktorer, man ellers ofte forbinder med mavesår.
HVAD ØGER RISIKOEN?
Selv heste, der lever under ekstensive forhold med adgang til græs og minimal menneskelig indblanding,kan have en høj forekomst af mavesår.
• ESGD (Equine Squamous Gastric Disease)
Sår i den øverste, pladeepitelbeklædte del af mavesækken.
• EGGD (Equine Glandular Gastric Disease)
Sår i den nederste, kirtelholdige del.
Forskerne indsamlede samtidig detaljeret information om hestenes foderforhold, træning, adfærd, tandstatus og miljø. Det var et af de første studier, der målte forekomsten af mavesår hos heste, der går ude hele året, på forskellige tidspunkter af året.
Studiet identificerede en række risikofaktorer, som hesteejere bør være opmærksomme på:
For ESGD var regionen en afgørende faktor. Heste i Sydisland havde markant højere risiko, muligvis på grund af mere nedbør og hårdere vejrforhold. En anden væsentlig faktor var græstilgængelighed. Heste, der gik på marker med medium græsdække uden supplerende grovfoder, havde den højeste risiko –højere end både heste på lavt græs med grovfoder og dem på højt græs. Det tyder på, at overgangsperioder, hvor græsset er ved at vokse frem, men endnu ikke er tilstrækkeligt, kan være særligt kritiske.
Huld spillede også en rolle. Overvægtige heste (BCS ≥7/9) var mere udsatte for ESGD. Derudover viste det sig, at faste – fx når heste blev sat i paddocks eller jordfold uden græs – øgede risikoen. Endelig havde heste i større flokke højere risiko, og heste med samtidig EGGD var mere tilbøjelige til også at have ESGD.
Heste i Sydisland har markant højere risiko for mavesår, muligvis på grund af mere nedbør og hårdere vejrforhold.
For EGGD var alder en tydelig risikofaktor. Ældre heste (15–26 år) havde næsten tre gange så stor risiko som unge heste. Tandproblemer var også forbundet med øget risiko, og heste med ESGD havde større sandsynlighed for også at have EGGD. Et overraskende fund var, at heste på marker med høj græstilgængelighed, men uden grovfoder, havde øget risiko for EGGD – en sammenhæng, der endnu ikke er fuldt kortlagt.
MAJ – DEN MEST KRITISKE MÅNED
Maj viste sig at være den måned med flest mavesår. Det er en overgangsperiode i Island, hvor vinteren er slut, men græsset endnu ikke er vokset frem. Mange heste går på marker med medium græsdække, og grovfoder gives ofte først, når hestene begynder at tabe sig. Studiet peger på, at tidlig tildeling af grovfoder i denne periode kan være en enkel måde at forebygge ESGD.
HVAD BETYDER DET FOR DIG SOM HESTEEJER?
Studiet viser, at selv heste, der lever under "naturlige" forhold, har brug for aktiv management for at undgå
mavesår. Det handler ikke kun om træning og foder, men også om timing af grovfoder, flokstruktur, vejrmæssige forhold og individuelle faktorer som alder og tandstatus.
Som hesteejer kan du gøre en stor forskel ved at:
• Vurdere græskvalitet og supplere med grovfoder i overgangsperioder.
• Holde øje med hestens huld og undgå overvægt.
• Sikre regelmæssig tandkontrol – især hos ældre heste.
• Overveje flokstørrelse og stressniveau i flokken.
KONKLUSION
Mavesundhed hos heste kræver opmærksomhed –også hos dem, der går ude året rundt. Dette studie fra Island giver værdifuld indsigt, som kan hjælpe os hesteejere med at forebygge mavesår og sikre bedre trivsel for vores heste. Det understreger, at naturen alene ikke er nok – hestenes sundhed afhænger også af vores evne til at forstå og tilpasse os deres behov gennem hele året.
hurtige til toprytter
ANNE FRANK ANDERSEN
Ændrer du din træning i vintermånederne – både for dig selv og for dine heste?
Ja, træningen ændrer sig helt naturligt. Kulde og mørke betyder, at jeg prioriterer kortere, mere fokuserede træninger, hvor jeg lægger vægt på kvalitet frem for kvantitet.
For hestene betyder det øget fokus på styrke, smidighed og balance. Det samme er også gældende for mig, så jeg forsøger at sætte tid af til styrke- og konditionstræning uden for sadlen.
Hvad gør du for at holde hestene motiverede og glade, når vejret og forholdene ikke altid er ideelle?
Variation i træningen er nøglen til motiverede og glade heste. Jeg skifter mellem at træne jordarbejde, på bane og rideture i naturen (når forholdene tillader det). Jeg holder træningen enkel med tydelige opgaver og ro i tempoet, hvor jeg fokuserer på en god kommunikation. Jeg sørger for, at der er en følelse af struktur og formål - også på de dage, hvor vi primært arbejder i skridt eller fokuserer på basis respons.
Hvilken rolle spiller naturturen, mentaltræning eller pauser i din vinterplan?
At ride ud i naturen spiller en stor rolle for mig hele året, fordi det giver både mig og hestene frisk energi. I min optik findes der ikke noget bedre end en tur i solskin og frostklar luft på en samarbejdsvillig hest, hvor tølt-takten giver genlyd fra den kolde jord. For mig handler mentaltræning om at skabe overskud til fordybelse i træningen, samt at hente inspiration gennem sparring og undervisning.
Mine konkurrenceheste får typisk fri 1–2 måneder efter endt stævnesæson – ofte i september eller oktober. Jeg kan også finde på at give dem en uge eller 14 dage i løbet af vinteren, hvis jeg mærker, at de trænger til det.
En pause gør sjældent noget dårligt for hesten – tværtimod kan den styrke både motivation og kvaliteten i træningen efterfølgende.
Har du et personligt vinterritual eller en tradition, som hjælper dig og hestene gennem den mørke tid med energi og glæde?
Jeg kan ikke komme på en særlig tradition, men noget jeg særligt værdsætter er, når mørket falder, og stalden er stille, er der noget særligt ved at stå og høre hestene tygge deres aftenhø. Det markerer en afslutning på dagen, hvor jeg selv får ro i kroppen og hovedet.
Vil du dele nogle gode tips til vintertræningen?
Find en god underviser, som kan hjælpe med at identificere styrker og svagheder hos både dig og din hest. At have få, men effektive fokuspunkter ad gangen, kan være med til at øge motivationen.
Planlæg korte, men målrettede træninger – hellere 20 gode minutter end en time i kulde og frustration.
Brug vinteren til detaljearbejde og finpudsning, ikke store gennembrud på en ovalbane.
“Vinteren er ikke konkurrence, det er forberedelse”.
PÅ BESØG HOS
ISHESTEPALSGAARD
ÅLBORG LØKKEN
PÅ BESØG HOS
ISHESTEPALSGAARD
FERIE MED INTEGRERET HEST ER NÆRMEST NØDVENDIGT, NÅR MAN ER GLAD FOR HESTE. MULIGHEDERNE ER MANGE, BÅDE INDEN- OG UDENLANDS. EMAGASINET ISLANDSK HEST HAR SENDT SIT REJSEHOLD UD FOR AT FÅ ET INDBLIK I NOGLE AF DE GODE STEDER.
AF MOGENS MARKER
Første besøg er hos Isheste-Palsgaard i Løkken. Gården ligger et stenkast fra Vesterhavet og ejes og drives af søskendeparret Louise og Lasse Palsgaard.
De er begge passionerede og erfarne hestemennesker og tilbyder blandt andet luksus rideophold på deres veltrænede turheste, som stort set alle er hjemmeavlede. Man kan også, som vi har gjort, medbringe egen hest.
Louise og Lasse er altfavnende og tilbyder en bred vifte af aktiviteter for ryttere på alle niveauer, blandt andet træningsophold, undervisning, træning og ridelejre – og så har de lavet et koncept for køb af hest, hvor man kommer og bor i deres feriehus. Som køber kan man dermed have god tid til at få et grundigt kendskab til den hest man overvejer at købe; man kan selv håndtere den, modtage undervisning og ride ture på den, inden man beslutter sig for et køb.
Louise og Lasse avler 15 – 20 føl om året, som vokser op på deres fødeø, Læsø. I alt har de cirka 100 heste, heriblandt avlshingstene Jósep frá Skarði og Máttur frá Hólmahjáleigu, som også tager imod hopper udefra til bedækning.
Louise og Lasse har haft gården i 10 år, og er nu startet en større renovering. Da vi var på besøg, var fundamentet lagt for en ny og moderne stald. Senere kommer der nyt stuehus og nyt ridehus, så der er masser af se til for de unge arbejdsomme mennesker.
Udsigt over Vesterhavet.
Hingsten Máttur frá Hólmahjáleigu.
føl i solnedgangen.
Frihedsfølelsen er stor når man rider på stranden.
Fine
HorsePro Elite
Vælg et danskproduceret kvalitetsfoder - tilpasset danske forhold
Vi kørte fra Midtsjælland med 2 heste i traileren, en tur på cirka 6 timer med et enkelt stop over Fyn. Hestene var glade for at komme ud af traileren og få tildelt en dejlig kuperet fold med græs og frisk vand.
Selv kørte vi over til Lasses feriehus, hvor vi skulle bo.
Det er et arkitekttegnet feriehus fra 2010 med dejlig stue, køkken, 3 værelser og 2 badeværelser – og spabad og sauna! God plads til 6 personer.
Fra altanen på 1. sal er der havudsigt og også udsigt til en lækker stor fold med hopper og føl og hingsten Jósep frá Skarði. Vi gik ned og spiste fish and chips på den lokale - og så ellers hjem for at nyde den smukke solnedgang med et lille glas.
Næste formiddag kørte vi tilbage til hestene.
Sammen med en gruppe turryttere red vi tur guidet af Lasse. Turen gik over stubmarken og igennem klitterne for at nå ned til stranden med den gode sandbund, som danner det perfekte underlag for en dejlig tölt.
Selv om det blæste en del, var vi i læ af skrænten, og vi red en god lang tur mod nord.
Vi var lidt ude i vandet og soppe med hestene, og vi fik nogle gode töltstrækninger. Vi fik også skridtet, så der var tid til at sludre med de andre ryttere og nyde den flotte natur.
Louise hjalp med at få os alle afsted på turen og sammen med Lasse, havde hun udvalgt heste, som matchede den enkelte rytters rideerfaring – og Lasse havde et godt blik for alle ryttere undervejs, så alle følte sig trygge og havde en uforglemmelig oplevelse.
Eftermiddagen brugte vi på at køre rundt med Lasse og se på hingste og hopper med føl, det er altid sjovt at se.
Som køber kan man komme og bo på gården og give sig god tid til at lære hesten at kende, inden man beslutter sig.
Og særligt dejligt var det at se de store forhold, som hingstene har sammen med deres stod.
Vi sluttede dagen med at lege turister, vi var rundt og se på keramik, og vi fik en is på havnen i Løkken – så mætte af is og gode oplevelser kunne vi trætte gå til ro i det lækre feriehus og nyde roen og de gode senge.
LASSE PALSGAARD, 34 ÅR.
Lasse har redet fra han var helt lille og har mange års erfaring som træner og underviser inden for både dressur- og islænderridning.
Blandt andet har han trænet med navne som:
Severo Jurado Lopez, dobbelt olympisk deltager for Spanien
Manolo Oliva, tidligere tysk landstræner
Morten Thomsen
Dobbelt olympisk deltager for Danmark
Endvidere har Lasse deltaget i DI’s kurser og har lang trænings- og stævneerfaring.
LOUISE PALSGAARD, 39 ÅR.
Louise har redet, siden hun var helt lille. Hun er uddannet på Høng Landbrugsskole på Hestelinjen. Hun har arbejdet på bosted for børn med særlige behov i 13 år, og hun har haft træningsstald i Island i 8 måneder ved Flúðir.
isheste-palsgaard.dk
SAMMEN OM TRYGHED
Vores hverdag er svær at sætte pris på: Når det handler om vores heste, er det noget uvurderligt, der er på spil. Derfor tilbyder vi med vores hesteforsikring tryghed til dig på flere måder:
Når uheldet rammer, er vi klar til at hjælpe dig gennem en ellers svær situation. Som gensidigt selskab er KDHs primære formål at hjælpe hesteejeren bedst muligt.
Vi tilpasser forsikringen efter dine behov – og har en særlig islænderforsikring med lavere præmie og selvrisiko til de hårdføre islandske heste. Kontakt os og lad os finde ud af, hvad vi kan gøre for dig.
HESTENS HJERNE OG INDLÆRING:
MODERNE HORSEMANSHIP
EN NEUROBIOLOGISK TILGANG
AF SHAILA ANN SIGSGAARD
neurologisk respons. Det åbner for en mere empatisk, effektiv og etisk tilgang til træning, hvor samarbejde erstatter kontrol, og hvor læring sker på hjernens præ-
Hestens hjerne er således designet til overlevelse. Den reagerer hurtigt, instinktivt og uden analyse, når den møder noget ukendt. Amygdala – hjernens alarmcentral – scanner konstant omgivelserne for trusler. Et pludseligt vindstød, en ny genstand i ridehallen, en ændring i rytterens kropssprog – alt kan aktivere flugtresponsen.
Et pludseligt vindstød, ridehallen, en ændring i rytterens kropssprog — alt kan aktivere
Men her er det afgørende: Når vi skaber et miljø, hvor hestens nervesystem føler sig trygt, begynder læring at ske. Ikke gennem pres, men gennem gentagelse, forudsigelighed og ro.
HESTENS HJERNE: STRUKTUR OG FUNKTION
Størrelse og opbygning: Hestens hjerne vejer ca. 550 gram – omtrent en fjerdedel af menneskets. Den består af cerebrum, cerebellum og hjernestammen, men den præfrontale cortex er relativt lille og begrænset i funktion.
Amygdala: Hestens amygdala er aktiv og sensitiv. Den spiller en central rolle i frygtrespons og følelsesmæssig hukommelse. Når amygdala aktiveres, reduceres evnen til at lære og tænke klart.
• Sensorisk dominans: Heste er ekstremt sensorisk orienterede. Syn, hørelse og følesans er primære informationskilder, og hjernen bearbejder disse input hurtigt for at vurdere trusler.
INDLÆRING OG NEUROPLASTICITET
Dr. Peters fremhæver, at heste lærer gennem associativ læring og operant betingning. De forbinder stimuli med konsekvenser, og deres hjerner ændrer sig med erfaring – et fænomen kendt som neuroplasticitet.
• Læring sker i ro: Stress hæmmer hippocampus (hukommelsescenter) og aktiverer amygdala. Kortisolniveauer stiger, hvilket reducerer evnen til at danne nye neurale forbindelser.
• Timing er kritisk: For at styrke en adfærd skal feedback gives inden for 0,5-1 sekund. Forsinket respons skaber forvirring og svækker læring.
• Gentagelse skaber forbindelser: Jo oftere en adfærd belønnes, desto stærkere bliver de neurale netværk, der understøtter den.
• Negativ forstærkning vs. straf: Peters skelner mellem negativ forstærkning (fjerne pres ved korrekt respons) og straf (påføre ubehag). Sidstnævnte aktiverer frygt og underminerer tillid.
FØLELSER, TRAUMER OG ADFÆRD
Heste har ikke menneskelig bevidsthed, men de har en kompleks følelsesmæssig struktur. De kan opleve frygt, frustration, glæde og ro — men ikke skyld, hævn eller planlagt trods.
Hestens hjerne er primært styret af det limbiske system, som håndterer følelser og instinktive reaktioner. Dette betyder, at heste ikke tænker i årsag og hensigt, men reagerer på stimuli ud fra overlevelsesstrategier.
Pointer:
• Traume lagres dybt: En enkelt skræmmende oplevelse kan præge adfærd i årevis. Amygdala husker følelsesladede begivenheder med høj intensitet.
• Genoptræning kræver sikkerhed: For at omprogrammere frygtrespons skal hesten gentagne gange opleve den tidligere trussel i en tryg kontekst.
• Emotionel smitte: Heste aflæser menneskers følelsestilstand og spejler den. Trænerens ro eller uro påvirker hestens nervesystem direkte.
PRAKTISKE ANBEFALINGER FRA DR. PETERS
1. Observer mikrosignaler
• Øjenbevægelse, øreposition, vejrtrækning og muskelspænding afslører hestens mentale tilstand.
• Et blink, en ændring i vejrtrækning eller et skift i kropsholdning kan indikere stress eller afslapning.
2. Skab forudsigelighed
• Rutiner og klare signaler reducerer aktivering af amygdala og fremmer indlæring.
• Træningsmiljøet bør være stabilt, roligt og fri for pludselige stimuli.
3. Træn med empati og timing
• Brug tryk og eftergift med præcision.
• Undgå straf — det skaber frygt og aktiverer flugtinstinktet.
4. Respekter hestens neurologiske grænser
• Undgå overstimulering og lange træningspas.
• Giv pauser, hvor hesten kan bearbejde og
Fra det første klap til det sidste kram.
Hos Agria er vi der for dig og din hest gennem hele livet og tilbyder rådgivning baseret på over 130 års erfaring.
Hør mere på 70101065 eller besøg agria.dk
Agria. Et mere ubekymret liv med dyr.
agria.dk
konsolidere læring.
VIDENSKAB SOM FUNDAMENT FOR HORSEMANSHIP
Dr. Stephen Peters’ forskning understreger, at effektiv træning af heste ikke handler om dominans, men om neurologisk forståelse og følelsesmæssig intelligens. Ved at respektere hestens hjerne og dens funktioner kan vi skabe et samarbejde baseret på tillid, ro og præcision. For den erfarne hesteejer er dette ikke blot en ny metode — det er en ny måde at tænke på.
EXPLAINER: HVAD ER AMYGDALA?
Amygdala er en lille, mandelformet struktur dybt inde i hjernens temporallapper, og den spiller en central rolle i behandling af følelser — især frygt, trusler og emotionel hukommelse.
Placering: Amygdala er en del af det limbiske system, som er hjernens følelsescenter. Den findes i begge hjernehalvdele, tæt på hippocampus, som håndterer hukommelse.
• Funktion: Den fungerer som en slags “alarmcentral” og vurderer hurtigt, om en situation er farlig. Hvis den registrerer en trussel, aktiverer den kroppens stressrespons — fx øget puls, spændte muskler og flugtberedskab.
• Emotionel hukommelse: Amygdala lagrer følelsesladede oplevelser, især dem der er forbundet med frygt eller traume. Derfor kan heste (og mennesker) reagere kraftigt på tidligere negative erfaringer, selv efter lang tid.
Hestens hjerne vejer ca. 550 gram – omtrent en fjerdedel af den menneskelige hjerne.
DR. STEPHEN PETERS
Peters er autoriseret neuropsykolog med over 30 års klinisk erfaring inden for hjerneforskning og adfærdspsykologi.
Han er internationalt anerkendt for sit banebrydende arbejde med at anvende neurovidenskab i forståelsen af hestens adfærd og indlæring.
Som medforfatter til Evidence-Based Horsemanship har han skabt en bro mellem videnskabelig indsigt og praktisk horsemanship, og tilbyder en evidensbaseret tilgang til træning, der tager højde for hestens neurologiske og følelsesmæssige kapacitet.
Dr. Peters’ forskning fokuserer på hestens neuroanatomi, stressrespons og traumeinformeret træning. Han samarbejder med trænere, dyrlæger og terapeuter for at fremme etisk og hjernebevidst omgang med heste.
Gennem seminarer, dissektioner og undervisning i Equuscience Master Course formidler han viden om, hvordan hestens nervesystem påvirker adfærd, indlæring og relationer.
Han er grundlægger af Horse Brain Science, en platform dedikeret til at udbrede evidensbaseret horsemanship gennem undervisning og anvendt neurovidenskab.
BØGER:
Evidence-based horsemanship by Stephen Peters and Martin Black, 2011 Horse Brain Science: The Neuroscience of Ethical Horsemanship - udkommer efterår 2025
TIL HEST OG RYTTER
NYHED
229,95
BOGANMELDELSE
BLIV HESTENS HJERTE VEN
Elvira Fragola er forfatter, illustrator og rideterapeut. Hun elsker heste og bor sammen med seks skønne heste på en ældre bondegård på Bornholm. Hestene er hendes hjertevenner, og nu har hun skrevet og illustreret en håndbog til alle børn og unge, der også elsker heste og gerne vil være deres ligeværdige venner.
Når børn og unge besøger Elviras bondegård, Højly, siger de ofte, at sådan vil de også gerne bo en dag. På en gård, hvor en nysgerrig hest godt må stikke hovedet ind i køkkenet – ellerendda gå helt derind. I Bliv hestens hjerteven kan man læse om, hvordan det er at være hest, hvad der er vigtigst for heste, og hvordan man kan skabe en god relation mellem mennesker og heste. Der er mennesker, der føler sig særlig forbundet til heste og nærmest har en hjertemagnet, der trækker dem hen mod hestene. I bogen giver Elvira Fragola en masse gode øvelser og råd til, hvordan man lærer hesten at kende, lærer dens sprog og gør sig fortjent til dens tillid. Så man bliver ægte venner.
Derudover fortæller Elvira også en masse historier fra Højly, hvor der ofte kommer børn og unge på besøg hos hende og hestene. Hun fortæller om Anne Sofie, der kan mærke, at hun gerne vil være venner med den sorte islandske vallak Gáski, og hvordan de får etableret en god kontakt. Hun fortæller om venlige heste, der svarer på menneskers prustehilsen. Og om en klog hest, der opdager, at der er blevet gemt
piller i dens müsli. Der er mange fine historier om de særlige bånd, der kan opstå mellem hjertevenner.
Bogen er inddelt i tre dele. Første del handler om mødet mellem mennesker og hest. Del to handler om hestens krop, sanser og nervesystem. Og tredje del handler om personligheder, stemninger, floksjælen og etik. Undervejs er der masser af gode øvelser til, hvordan man kan være sammen med sin hesteven.
De forskellige øvelser og historier er illustreret af Elvira Fragola, der også med sine illustrationer viser masser af den hjertevarme, som kendetegner hendes tilgang til hestene. Mildhed og venlighed er de bærende værdier, når Elvira er sammen med sine hestevenner.
ELVIR A FRAGOLA
Elvira Fragola har skrevet en lang række børnebøger, blandt andet billedbøgerne om Lille Pind, fortællingen om Mumleby o g fagbøgerne Året-set gennem små øjne og Fuglene i min have. Hun er uddannet rideterapeut og hestemassør, og i Bliv hestens hjerteven forener hun sin viden om heste med sine evner til at fortælle og tegne.
Bogen kan købes fra den 4. november, er på 211 sider og koster kr. 229,95.
CRYSTAL CURB TRENSE
Denne nye trense fra Eques findes både med hannoveransk næsebånd og ergonomisk fusionsnæsebånd. Elegant trense i kvalitetslæder med “Crystal Curb”-udsmykning på både pandebånd og næsebånd.
Trensen er håndlavet i blødt, smidigt kvalitetslæder og udstyret med slidstærke spænder, der forener funktionalitet med et eksklusivt udtryk. Trensen består af et klassisk udformet nakkestykke med buet wave-pandebånd. eques.dk
TIL HEST
PRODUKTNYHEDER
NYHEDER
SOFTY COVERED LÆDERTØJLER
Softy Covered Lædertøjler fra Eques er et innovativt bud på klassiske lædertøjler – udviklet med fokus på både funktion og følelse.
En stærk nylonkerne sikrer, at tøjlerne holder formen og ikke giver sig, mens det bløde, tynde læder udenpå giver et lækkert greb og en behagelig fornemmelse i hånden.
Stopperne ligger skjult under læderet og skaber en behagelig overgang. Tøjlerne er smalle og flade, hvilket gør dem lette og behagelige mellem fingrene. eques.dk
PRODUKTNYHEDER
RIDEBUKSER MED LOMME TIL MOBILEN
Karlslund præsenterer nu en række opdaterede ridebuksemodeller, designet med både funktionalitet og komfort i fokus – og med en ny, smart detalje: en praktisk mobillomme på låret.
Den nye mobillomme gør det nemt og sikkert at have telefonen med på rideturen – lige ved hånden, men uden at genere under ridning. De populære modeller fås nu i denne opdaterede version:
• Jökull Softshell Bukser m. mobillomme – vind- og vandafvisende, ideelle til de kolde måneder.
• Iceland Grip Ridebukser m. mobillomme – elegant model med ekstra grip og komfort.
• Iceland Fuldskind Ridebukser m. mobillomme – komfortable ridebukser med klassisk pasform, der kan bruges året rundt.
• Galdur Jodhpur Vintertights m. mobillomme – varm, fleksibel og perfekt til kolde dage.
• Galdur Jodhpur Tights m. mobillomme – let og behagelig til helårsbrug.
Fælles for alle modeller er Karlslunds velkendte kvalitet, gode pasform og gennemtænkte detaljer – nu med en endnu mere praktisk løsning til den moderne rytter.
karlslundriding.com
HORSEPRO MASH SPORT DELUXE
Det ultimative kræs til din hest. Vi har opgraderet vores HorsePro Mash Deluxe, så den er målrettet restitution af sportsheste. Mashen har derfor også fået nyt navn – HorsePro Mash Sport Deluxe.
Som noget nyt er mashen tilsat både E-vitamin og B-vitaminer (ølgær). E-vitamin er vigtigt for god muskelfunktion og fjerner også affaldsstoffer fra musklerne. B-vitaminer er vigtige bl.a. i forhold til optimal energiomsætning – alt sammen vigtige faktorer for heste, der bruges i sporten og har brug for hjælp til restitution.
HorsePro Mash Sport Deluxe er spækfyldt med gode letfordøjelige fiberkilder samt det anerkendte produkt Agrimos®, der tilsammen er med til at stabilisere og vedligeholde en sund tarmflora. Herudover er den tilsat lækre gulerodsflager og hybenskaller, der udover at bidrage med en udsøgt smag, er rige på naturlige vitaminer og antioxidanter. Mashen indeholder mikoniserede ærte- og majsflager, samt varmebehandlede bygflager, der alle er let nedbrydelige kilder til energi, som hesten kan bruge i sit daglige arbejde. Mashen er også tilsat stabiliseret risklid, der er kendt for sine fantastiske egenskaber som muskelopbyggende tilskud, og som samtidig kan understøtte hestens udholdenhed. HorsePro Mash Sport Deluxe bruges bl.a. til at fylde energidepoterne op efter træning.
Brug den under stævner evt. mellem klasserne eller brug den på de dage, hvor hesten bare skal forkæles lidt ekstra. Produktet kan også indgå som en del af den daglige foderplan, både opblødt som mash eller udfodret tørt som en lækker topping på hestens daglige krybbefoder.
HorsePro Mash Sport Deluxe fås i 3 forskellige størrelser:
3 kg - kr. 85,10 kg - kr. 185,20 kg - kr. 285,horsepro.dk
Plads til mobilen
MetaSerien
Serien til heste med overvægt, sensitiv fordøjelse eller metabolisme, samt sensitivitet overfor specifikke råvarer
MetaPellets - allergivenlig og lav på kalorier
Allergivenlig foderblanding til den sensitive hest, som ikke kan tåle korn, lucerne, soja og gær, samt til hesten med lavt kaloriebehov.
Masser af fibre, urter og cikorie som tilfører præbiotika og understøtter kroppens naturlige udrensning. Ekstra magnesium og hyben giver en smidig ridehest. Meget lav udfodring.
MetaSupport - til kampen mod kiloene
MetaSupport hjælper med at nedbryde fedtdepoterne på en naturlig måde sammen med en fedtfattig kostplan.
Den består bl.a. af Artiskok, bukkehorn, marietidsel, blåbær, hørfrø, magnesiumoxid, og autolyseret gær som understøtter og optimerer forbrændingen, samt et stabilt blodsukker.
MetaSense - til sensitiv mave og fordøjelse
Korn, lucerne og melassefri strukturfoder til sensitiv mave og fordøjelse. Tilsat præbiotika samt pHstabiliserende mineraler til maven. Tilsat kraftig urteblanding på hele 10 urter, samt tang, hørfrø og MSM til at understøtte kroppens naturlige udrensning og den sensitive fordøjelse. Lav på sukker & stivelse.
MetaOmega3 - omega3 uden unødvendige kalorier
Højkoncentreret omega-3 tilskud som understøtter hestens fordøjelse, stofskifte, luftveje, immunforsvar, frugtbarhed, restitution, hud, hove, og pels. Tilfører omega-3 i aktiv form (DHA) for maksimal optag, så der kun behøves en lille mængde = ingen unødvendige kalorier. Ren råvare, ingen fyldstoffer.
MetaMash - til alle typer sensitive heste
Korn, melasse og lucernefri mash, baseret på græs og urter. Ekstrem lav på sukker & stivelse! Timothe, alpehø, 9 forskellige urter, hørfrø, sortkommen, og præbiotika som understøtter sensitiv mave og fordøjelse.
Meget drøj i brug. Kan bruges både kold og lun.
MetaVital - organisk luksus vitaminblanding
MetaVital bruges som booster, supplement samt som fulddækkende vitaminer.
Baseret på naturlige kilder som bl.a. hørfrø, tang, kiselgur hampolie, oregano, pebermynte, sortkommenolie, og rapsolie. Tilsat ekstra biotin, zink, mangan og selen. Fri for korn og lucerne, samt lav på sukker & stivelse.