IH_september25

eMagasinet

SEPTEMBER 2025 10 skarpe spørgsmål til DOBBELT VERDENSMESTER NATALIE FISCHER Interview med IBEN ANDERSEN - En tryg og tillidsfuld begyndelse Portræt af en ildsjæl KAREN B. RASMUSSEN EMILIE SAAUGAARD-HAANINGS rejse med islandske heste – OG MEGET MERE...

eMAGASINET ISLANDSK HEST

NYHED Plejeprodukter

NYHED Gjorde

NYHED Trensedele

2

karlslundriding.com

/KarlslundRidingEquipment

@karlslundriding

eMAGASINET ISLANDSK HEST

SMUKT EFTERÅR MED PELSBAMSER PÅ VEJ Sensommeren er gavmild med lune temperaturer, mens efteråret kommer snigende med tidligt tusmørke. Vores skønne islandske heste prepper til den kommende kulde ved at forberede deres vinterfrakker, der senere forvandler dem til uimodståelige pelsbamser.

Udgiver BJ Media Tinggårdsvej 4, Valore 4130 Viby Sjælland tlf.: +45 2789 5471 info@islandskhest.com www.islandskhest.com Forsidefoto: Neddens tierfoto Layout: Mette Reichstein Ejlersen Annoncer: +45 2789 5471 Redaktion: info@islandskhest.com +45 2789 5471 Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.

Der tages forbehold for trykfejl og mangler.

BJ Media kan ikke holdes ansvarlig for fejl og mangler.

Du får også et interview med Iben Andersen om de mange spændende hesteoplevelser, efteråret byder på.

Hver årstid sin charme og sine udfordringer, men året rundt giver vores islandske heste os en masse dejlige timer.

“Der er virkelig meget at glæde sig til”, fortæller Iben Andersen, der har håndteret og tilredet massevis af heste og fortæller, hvordan hun arbejder med hestens sind.

Den dobbelte verdensmester, pasrytteren Natalie Fischer svarer på ti skarpe spørgsmål.

I dette nummer af eMagasinet Islandsk Hest er der skønt læsestof om vores herlige hesteverden.

Vores rejsehold har været på besøg hos ”Rødhus Klit Camping og Hytteferie” og fortæller om en unik oplevelse.

Du kan blandt andet læse artiklen ”Portræt af en ildsjæl” om Karen B. Rasmussen, der gennem mange år har været yderst aktiv i Dansk Islandshesteforening på mange forskellige fronter og har været med i årene i det nordsjællandske lokalklubmiljø.

I artiklen ”Din bevægelse kan gøre hesten mere tryg”, fortæller Desirae Rasmussen om, hvad der sker når du ”falder i takt” med din hest.

Du kan også læse om Emilie SaaugaardHaanings rejse, der førte hende til den meget imponerende og talentfulde T2konkurrencehest: den 10-årige Vaka fra Nr. Tolstrup, avlet af familien Stougaard - og i dag Emilies faste makker på topniveau.

En rejse, der startede med, at Emilie gik til ridning som bare 4-årig og allerede som 11-årig lå nummer et på den danske rangliste i 4.5 og T8.

Emnet rideangst bliver grundigt beskrevet af mentaltræner Sofie Cronegaard, der både kommer ind på årsager og løsninger.

Og på hvordan løsningen ikke altid er ”bare at komme op på hesten igen”.

Dyrlægens vinkel fokuserer på forståelse af halthedsdiagnosen og valget af den rette behandling.

Alt i alt en masse nyttigt og underholdende læsestof for alle os, der elsker vores islandske heste og gerne vil dele en stor del af vores liv sammen med dem i et harmonisk og spændende samvær.

Efteråret kan roligt komme an med sine smukke farver og blæsende røst.

Stor hestehilsen Britt Søby

3

Danmarks s tørs te ude ndørs hes te - og hundeeve nt

Vær med den 6. - 7. sep. 2025

på Dyrskuepladsen i Roskilde

4

Hest // Hund // Shows // Konkurrencer // Clinics // Stævner // Shopping // Viden

eMAGASINET ISLANDSK HEST

38 6

54

18

32

48

26

INDHOLD eM AG ASI N ET I S L A N D S K H E S T

6

Dyrlægens Vinkel – Forstå haltheds diagnosen

18

10 skarpe til dobbelt verdensmester Natalie Fisher

22

Emilie Saaugaard-Haanings rejse med Vaka fra Nr. Tolstrup

26

En tryg og tillidsfuld begyndelse – interview med Iben Andersen

32

Portræt af en ildsjæl – Karen B. Rasmussen

38

Rideangst – af Sofie Cronegaard

48

Flokadfærd hos heste – Din bevægelse kan gøre din hest mere tryg

54

Besøg hos Rødhus Klit Camping – en unik oplevelse

5

eMAGASINET ISLANDSK HEST

6

eMAGASINET ISLANDSK HEST

DYRLÆGENS

VINKEL F O R S TÅ

OG VÆLG DEN RET TE BEHANDLING FRA STARTEN

ET OV ERB L I K O VE R D E N I T Y PE R H A LT H E D E R OG H V ORD AN H V ER T Y P E S KA L G R I BE S A N F O R AT O P N Å E N REN G ÅEN D E H EST PÅ BE D S T O G KO RT E S T M U L I G T I D .

BASERET PÅ W EBINAR MED DY RLÆ GE PE TE R H J U L E R , H OR SE DOC H E STE H OSPI TA L & TA NDK L I NI K

Det er en kold morgen, og du går ud til din hest.

Noget er anderledes. Gangen er ikke den samme, og du får den uhyggelige fornemmelse i maven, at hesten halter. Men hvad nu? Skal du give smertestillende? Ringe til dyrlægen med det samme? Eller kan det vente til i morgen?

Det er denne erkendelse, der har fået Peter Hjuler til at udvikle et system med ni forskellige halthedskategorier. Syv af dem rammer heste, der halter tydeligt og akut, mens de sidste to er mere diffuse, kroniske problemer, der sneget sig ind over tid.

For mange hesteejere begynder frustrationen her. At vide, at hesten halter, er kun begyndelsen på historien. Det afgørende spørgsmål er: Hvorfor halter den? Og her kan den forkerte beslutning faktisk gøre mere skade end gavn.

Når det sker pludseligt

Dyrlæge Peter Hjuler fra Horsedoc forklarer det meget klart: -For at kunne lave en målrettet og korrekt behandling, er man simpelthen nødt til at vide, hvad det er for en skade, vi har med at gøre. Der er behandlinger, som kan skade hesten, hvis de bliver foretaget på det forkerte tidspunkt.

NÅR DIAGNOSEN AFGØR ALT

Forestil dig to heste, der begge halter kraftigt på højre forben. Den ene har en hovbyld, den anden har en knoglefissur. Begge ser ud til at have lige ondt, men behandlingen kunne ikke være mere forskellig.

Hovbylden skal åbnes og hoven bades varmt sæbevand - hesten bliver rask på få dage. Knoglefissuren kræver absolut ro i 12 uger, og får den smertestillende medicin, kan fissuren blive til et komplet brud, der ender med aflivning.

DE 7 AKUTTE HALTHEDER

1. FORFANGENHED - HESTEEJERENS FRYGT

Der er næppe noget, der kan få en hesteejers puls til at stige så hurtigt som synet af en hest, der står i den karakteristiske ”sawhorse-stilling” - bagude med vægten på bagbenene, mens forbenene næsten ikke tør røre jorden.

Forfangenhed er som en perfekt storm i hestens hov.

Ofte starter det med en historie om for meget saftigt græs eller en hest, der har forspist sig. Nogle gange kommer det ud af det blå hos heste, der tidligere har været forfangne. Det fælles træk er, at hesten pludselig ikke kan eller vil belaste forbenene normalt.

Når Peter Hjuler kommer ud til sådan en hest, leder han efter de klassiske tegn. Pulsen i koderne banker kraftigt - så kraftigt, at man let kan mærke den ved at lægge fingeren bag på koden. Hovene er varme, næsten brændende at røre ved, og når han tager tangen og klemmer forsigtigt på sålen, giver hesten sig med det samme. Gangen er kort og stikkende hvis hesten overhovedet vil bevæge sig. I de værste tilfælde ligger hesten ned og nægter at rejse sig.

7

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Støvfri

HORSE Lugtfri

Drøj i brug

Egnet til biogas

Opdag det NYE bioaktiv strøelse fra Nordic Willow Horse Kom mød os til Store Hestedag & Drassage World Cup 2025 Læs mere på NordicWillowHorse.dk

8

Følg os på instgram @NORDIC_WILLOW_HORSE

eMAGASINET ISLANDSK HEST

DYRLÆGENS

VINKEL

Forfangenhed.

Knæskalslåsning kræver træningsprogram for at styrke muskulaturen.

Nogle gange vil de ikke engang kunne bevæge sig.

Nogle gange ligger de faktisk ned. Det er de værste tilfælde, fortæller Peter Hjuler.

kring knæet er simpelthen ikke stærke nok til at løfte knæskallen og få den til at glide ned i furen mellem ledrullerne på lårbenet. Resultatet er et ben, der bliver låst i udstrakt position bagved hesten.

Behandling af forfangenhed:

Øjeblikkelig nedkøling af de berørte hove i koldt vand eller isvand • Vådt sand i boksen så hesten kan grave tåspidserne ned og dermed aflaste trækket i den dybe bøjesene.

• Smertestillende medicin • Absolut boksro • Senere samarbejde med beslagsmed •

Forfangenhed er en diagnose, hvor hver time tæller.

Jo hurtigere man kommer i gang med nedkøling, jo bedre. Som Peter Hjuler siger: - Forfangenhed er en sygdom, der er bedre at forebygge end at behandle. Og når først skaden er sket, kræver det en beslagsmed og ualmindelig meget tålmodighed.

2. KNÆSKALSLÅSNING

Den misforståede mekaniske halthed På videooptagelser ser det ud som om, hesten har brækket bagbenet. Den nederste del af benet hænger slapt bagefter, mens den øverste del af lår og underben ikke kan bøjes, og hesten kan tilsyneladende ikke løfte benet og få det frem.

Knæskalslåsning er ikke en smerterelateret halthed, men derimod et mekanisk problem. Musklerne om-

Diagnosen stilles ved det karakteristiske syn af et bagben, der trækkes udstrakt efter hesten, kombineret med den rykvis bevægelse, når hesten endelig får benet løs. Mange ejere opdager først problemet, når de ser videooptagelser af deres hest, eller når de prøver AI-værktøjet til halthedsanalyse og får at vide, at der er noget galt med bagbenet.

Det fantastiske ved knæskalslåsning er, at behandlingen i de fleste tilfælde er overraskende simpel: Træning.

-De første tre punkter, det er træning, træning og træning, understreger Peter Hjuler. Fysioterapeut Rikke Ries har udviklet et særligt effektivt træningsprogram, der kan løse langt størstedelen af tilfældene.

Behandling af knæskalslåsning:

Træningsprogram for at styrke muskulaturen Beskæringsmæssige justeringer (ringsko, nedskæring af dragten indvendigt) • Kirurgi som sidste udvej (små lodrette ridser i det indvendige knæbånd) • •

Kirurgi er sjældent nødvendig, men når det er, er succesraten næsten 100%. Peter Hjuler har aldrig oplevet, at en operation skulle gentages.

9

eMAGASINET ISLANDSK HEST

DYRLÆGENS

VINKEL

Hovbyld

Bagben med infektion - lymfangitis

3. HOVBYLD - DEN AKUTTE NØDTILSTAND I HOVEN

Behandling af hovbyld:

En hovbyld opstår som regel uden varsel. I går gik hesten normalt, i dag vil den næsten ikke støtte på benet. I modsætning til forfangenhed, der typisk rammer begge forben, er hovbyld som regel et problem på ét ben.

Der er to hovedmåder, heste kan få hovbyld på. Enten træder de på noget skarpt - en sten, et søm, et stykke glas - der trænger op i sålen. Eller også arbejder der sig skidt op i den hvide linje, det område hvor sålens horn møder hovvæggens horn. Her kan små sten og snavs presse sig op og skabe irritation mellem hornet og den følsomme læderhud derunder.

Når Peter Hjuler undersøger en hest med mistanke om hovbyld, leder han først efter de klassiske tegn: forstærket puls i hoven, varme og ømhed ved visitering. Men det kan være tricky i starten, for lige akut kan hele hoven være øm. Først senere i forløbet kan han med tangen præcist lokalisere, hvor problemet sidder.

Det næste skridt er at tage hovkniven frem og skære sålen ren for at få en idé om, hvor problemet sidder. Det handler om at følge mistænkelige områder langs den hvide linje eller finde revner i sålen, måske endda steder hvor der allerede siver lidt væske ud.

Andre gange er væsken under tryk, og der står en stråle ud af hullet, når man rammer det med kniven.

- Det sidste give en meget tilfredsstillende fornemmelse, siger Peter Hjuler.

10

Udskæring for at skabe drainage Bad i varmt sæbevand (hoven skal ned i vandet og vandet skal være ordentlig varmt!)

• Specialsko når bylden er tør • Boksro hvis hesten er meget halt • •

Det vigtige ved hovbylder er at holde dem åbne, så de kan dræne ordentligt. Problemet kan nemlig komme tilbage, hvis bylden lukker sig for tidligt, og væsken hobes op igen.

4. INFEKTION

Når bakterierne tager over Synet er dramatisk: Et bagben, der er tykt som en træstamme, med hævelse helt op til knæet. Det er ikke til at tage fejl af - her har bakterierne fundet vej ind under huden og skabt kaos.

Lymfangitis, som det hedder på lægesprog, starter typisk ved et lille sår - eller lidt muk - måske så lille, at ejeren ikke engang har lagt mærke til det. Men bakterierne har lagt mærke til det, og de har etableret sig i de lokale lymfeknuder. Her skaber de en voldsom betændelsesreaktion, der stopper den normale drainage af lymfevæske fra benet.

Peter Hjuler forklarer processen: - Udover at der er en pågående infektion, og immunforsvaret er travlt beskæftiget med at slå bakterier ihjel, så kommer benet også til at lide under, at det ikke kan komme af med den væske, som løber uden for blodkarrene.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

VI BYGGER TIL HEST OG RYTTER

Vi bygger til hestefolket over hele landet, så det er os du skal tale med, hvis din drøm skal blive virkelighed.

Kontakt Henrik B. Lund Tel. 23 99 94 19 hl@bundgaardbyg.dk Carsten H. Rasmussen Tel. 87 88 53 17 cr@bundgaardbyg.dk

VI STØTTER RIDESPORTEN

bundgaardbyg.dk

11

eMAGASINET ISLANDSK HEST

DYRLÆGENS

VINKEL

Selvom det går imod al naturlig menneskelighed at se en hest have ondt uden at give smertestillende, kan det være forskellen på liv og død.

Brud i hoven

Men det bliver værre. Når hesten begynder at halte på grund af det tykke, ømme ben, holder den op med at støtte sig ordentligt på benet. Det betyder, at pumpemekanismen i hoven - den naturlige sammentrækning, der sker, når hesten sætter benet ned ikke virker længere. Uden denne pumpemekanisme kan væsken ikke transporteres væk fra benet, og det bliver endnu mere hævet. En ond cirkel er startet.

Diagnosen stilles på det karakteristiske udseende kombineret med varme, ømhed og ofte et forhøjet infektionstal i blodet. Behandlingen kræver en kombination af antibiotika for at bekæmpe bakterierne, smertestillende, så hesten vil bruge benet igen, og kontrolleret motion for at få pumpemekanismen i gang.

Behandling af infektion/lymfangitis:

Antibiotika mod den bakterielle infektion Smertestillende medicin • Binyrebarkhormon i svære tilfælde • Kontrolleret bevægelse for at aktivere pumpemekanismen • •

5. BRUD - FRA SMÅ REVNER TIL STORE KATASTROFER

Ordet ”brud” får de fleste hesteejere til at tænke på det værste scenarie - en hest med et ben, der hænger i en unaturlig vinkel, og dyrlægen, der ryster på hovedet. Men virkeligheden er mere nuanceret.

Brud spænder fra små, næsten usynlige fissurer, til de dramatiske brud af store knogler, hvor aflivning desværre ofte er den eneste humane løsning.

De store brud er umiddelbare at diagnosticere. Hesten bliver pludselig ekstremt halt, begynder at svede af smerte, og når dyrlægen mærker ned ad benet, 12

er der tydelige ømhedslinjer. Nogle gange hænger benet og dingler, andre gange stikker der endda knoglestumper ud gennem huden.

Men det er de små brud - fissurerne - der er de virkelige udfordringer. De kan starte med en hest, der er lidt ømt i hoven. Standundersøgelse afslører ingen hovbyld, og pludselig står dyrlægen og undrer sig.

Her kommer røntgenapparatet ind i billedet.

En fissur er en revne i knoglen, hvor knoglestykkerne ikke har forskudt sig markant fra hinanden. Akut kan den være så tynd, at den næsten ikke er synlig på røntgenbilledet. Men efter 10 dage sker der noget interessant og lidt skræmmende: Kroppen begynder at fjerne mineraler fra brudstedet som led i helingsprocessen. Det gør fissuren tydeligere på røntgen, men det gør også knoglen mere skrøbelig end lige efter, skaden opstod.

- Efter 10 dage er det faktisk mere skrøbeligt, end det var lige da det opstod, forklarer Peter Hjuler.

Behandling af brud:

Store brud: Kirurgi kun muligt på føl og små ponyer Fissurer: Absolut boksro i 12 uger • Skinnebandage eller Robert Jones bandage • INGEN smertestillende medicin!

• •

Det sidste punkt er kritisk vigtigt. Selvom det går imod al naturlig medmenneskelighed at se en hest have ondt uden at give smertestillende, kan det være forskellen på liv og død. Smerten er kroppens naturlige beskyttelse - den forhindrer hesten i at belaste benet. Tag smerten væk, og hesten kan belaste benet så meget, at en fissur bliver til et komplet brud.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Kontrolleret motion er særligt vigtig ved ledskader for at forhindre, at ledkapselen heler for stramt og skaber langtidsproblemer med stivhed.

Akut kodeledsforvridning

6. AKUT FORVRIDNING

Når leddene bliver overbelastet Kodeled er hestens ”ankel” - det første meget mobile led, der skal håndtere de kræfter, der opstår, når kroppen går i én retning og benet i en anden. Det er derfor ikke overraskende, at kodeleds forvridninger er blandt de mest almindelige akutte ledskader.

Skademekanismen er ofte dramatisk: Hesten træder forkert, træder på kanten af en sten, eller folden, der i går var mudret, viser sig i dag at være frosset hård og meget ujævn. I det øjeblik strækkes ledbåndene ud over deres grænser, og skaden er sket.

Den akutte forvridning giver sig til kende ved en hest, der pludselig bliver meget halt efter motion eller en episode på folden. Der kan allerede være synlig hævelse omkring ledet, og hesten vil være øm, når dyrlægen forsøger passiv bevægelse af ledet.

Ofte er der også varme at mærke omkring det skadede led.

Diagnosen bekræftes typisk med røntgen for at udelukke brud, og i nogle tilfælde er scanning nødvendig for at vurdere, om ledbåndene har taget skade.

Det akutte stadie af behandlingen handler om at stoppe kaskaden af skadelige processer, der sættes i gang lige efter forvriding.

-Det der sker, når hesten lige akut har lavet en forvridning, det er at der sker en beskadigelse af ledkapselen ofte med blødning ind til ledet. Og for at standse den reaktion og den medfølgende hævelse, så kan man køle ned, forklarer Peter Hjuler.

Behandling af akut forvridning:

Anti-inflammatorisk behandling (injektioner, Voltaren gel, køling) • Ledskylning i svære tilfælde • Ledbehandling med binyrebarkhormon efter et par dage • Kort boksro efterfulgt af kontrolleret motion •

Kontrolleret motion er særligt vigtig ved ledskader for at forhindre, at ledkapselen heler for stramt og skaber langtidsproblemer med stivhed.

7. AKUT SENESKADE

Når elastikken springer For en hest er senerne som elastikker - de skal kunne strække sig og trække sig sammen tusindvis af gange hver dag uden at gå i stykker. Men når en træt hest pludselig træder i et hul, eller når en galophest presser sine sener til det yderste, kan ”elastikken” ikke følge med.

Akutte seneskader opstår typisk i situationer, hvor hesten bliver overrasket eller overbelastet. Det kan være den normale ridehest, der træder forkert og kommer til skade, eller det kan være den specialtrænede sportshest, der løber så hurtigt, at senerne ikke kan holde til belastningen.

Bøjesenerne på bagsiden af pibet er de mest udsatte. Her ligger der flere forskellige strukturer tæt sammen: den overfladiske bøjesene, den dybe bøjesene, støttebåndet til den dybe bøjesene og gaffelbåndet. Når skaden er sket, kan det være svært præcist at mærke, hvilken af disse strukturer der er beskadiget.

13

eMAGASINET ISLANDSK HEST

DYRLÆGENS

VINKEL

Mens de akutte seneskader kommer som lyn fra klar himmel, sniger de ældre seneskader sig ofte ind over måneder eller år.

Diagnosen stilles på de klassiske tegn: hævelse, varme og ømhed i seneområdet. Men for at få det fulde overblik over skaden og planlægge den rigtige behandling, er ultralydsscanning nødvendig. Her kommer timing ind i billedet.

- Meget ofte vil folk gerne have, at man scanner med det samme, og det gør vi også gerne. Men for også at kunne lægge en fornuftig behandlingsplan, så er det faktisk allerbedst at vente ca. 7-10 dage efter skaden er sket, forklarer Peter Hjuler.

På det tidspunkt har skaden sat sig og udvikler sig som regel ikke længere til at blive værre.

Behandling af akut seneskade:

Nedkøling (stadig den bedste evidensbaserede behandling) • Regenerativ behandling i senen (PRP, stamceller etc.)

• Kort periode med boksro (1-2 uger) • Kontrolleret motion for at undgå stift arvæv •

Behandlingen af seneskader er en balancegang. I starten er målet at holde inflammationen så lav som muligt, men ikke for længe, for inflammation er også nødvendig for helingen. Modsat mange andre skader skal seneskader have kontrolleret belastning relativt tidligt for at undgå, at de heler med stift arvæv, der mangler den elasticitet, der er så vigtig for senernes funktion.

DE TO DIFFUSE HALTHEDER - DE SNIGENDE PROBLEMER 8. ÆLDRE SENESKADE

Når arvævet bliver problemet Mens de akutte seneskader kommer som lyn fra klar himmel, sniger de ældre seneskader sig ofte ind 14

over måneder eller år. Det starter måske som en let halthed, der kommer og går. Hesten er ikke decideret halt, men der er noget med gangen, der ikke er helt, som den plejer.

De ældre seneskader omfatter diagnoser som gaffelbåndsbetændelse - både i udspringet øverst på pibeknoglen og i grenene, der ligger lige over kodet.

Hos springheste ser man ofte skader i den dybe bøjesene, mens military- og væddeløbsheste oftere får problemer med den overfladiske bøjesene.

Diagnosen af ældre seneskader kræver detektivarbejde. Hesten skal gennem en grundig halthedsundersøgelse, hvor dyrlægen systematisk arbejder sig frem til problemets lokalisation ved hjælp af blokader - lokalbedøvelse, der midlertidigt fjerner smerten fra specifikke områder.

Peter Hjuler bruger moderne teknologi til at gøre dette arbejde mere præcist: - Nu benytter jeg mig i nogen grad af sensorbaseret bevægelsesanalyse, så får jeg en meget præcis procent på, hvor meget den her forbedring er. Som tommelfingerregel skal en halthed mindst blive 60% bedre, for at jeg har tillid til, at jeg har ramt rigtigt.

Når det lykkedes at lokalisere problemet, bruges ultralydsscanning til at se skadens karakter. Her afslører sig ofte en heling, der er gået i stå - kroppen har gjort sit bedste for at reparere skaden, men processen er kørt fast.

Behandling af ældre seneskade:

Shockwave for at aktivere helingen Regenerativ behandling tilpasset skaden • Kontrolleret genoptræning over lang tid • Fysioterapeutiske øvelser for smidighed • •

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Behandlingen af ældre seneskader kræver tålmodighed i en helt anden størrelsesorden end de akutte skader. En gaffelbåndsbetændelse på forbenene tager typisk 9-12 måneder at behandle, på bagbenene 12-18 måneder, før hesten er tilbage på det niveau, den var før skaden.

- Ting tager tid. Det kender mine kunder - de tre t'er, siger Peter Hjuler med et smil, der røber mange års erfaring med utålmodige hesteejere.

9. KRONISK LEDSKADE

Når sliddet sætter ind Betegnelsen ”slidgigt” er egentlig misvisende, for som Peter Hjuler forklarer: - Problemet er, at vi bruger udtrykket slidgigt, selvom der så godt som aldrig er tale om slid. Men derimod om en ledskade, der har taget lang tid - en kronisk ledskade.

Kroniske ledskader opstår ofte som følge af gamle forvridninger eller andre traumer, hvor ledbrusken er blevet beskadiget. Kroppen forsøger at mindske bevægeligheden i det beskadigede led ved at danne knogleudvækster omkring leddet - kroppens eget forsøg på at ”sætte gips” på problemet.

Spat er den mest kendte form for kronisk ledskade hos heste. Det er slidgigt i hasens glideled - det led, der svarer til menneskets vrist. På røntgenbilleder ses

karakteristiske knogleforandringer, og i svære tilfælde kan leddene næsten smelte sammen. Diagnosen stilles ved en kombination af halthedsundersøgelse med blokader, røntgen for at se knogleforandringerne og ultralydsscanning af de bløde strukturer omkring leddet. Bøjeprøver er særligt nyttige ved ledskader, da det at trække benet op i en lidt ufysiologisk stilling vil forværre haltcheden, hvis der er slidgigt i leddene.

Et særligt kapitel er unghestespat - røntgenforandringer i hasens glideled hos unge heste. Det frustrerende ved unghestespat er, at hesten ofte ikke halter overhovedet.

Den fungerer helt normalt, men røntgenforandringerne gør den næsten umulig at sælge.

Behandling af kronisk ledskade:

Ledbehandling med binyrebarkhormon Regenerativ behandling og stamceller • Bifosfater (kun til heste over 4 år) • Genoptræningsprogram • Kosttilskud: glucosamin, chondroitin, MSM, hyaluronsyre • •

Den hårde sandhed om ledbruskskader er, at de ikke kan repareres ordentligt.

- Beskadiget ledbrusk - det lader sig desværre ikke genskabe, siger Peter Hjuler. Men selvom brusken ikke kan genetableres, er der meget, man kan gøre for at hjælpe hesten til et funktionelt liv.

15

eMAGASINET ISLANDSK HEST

DYRLÆGENS

VINKEL

Mens de akutte seneskader kommer ved akut halthed er det vigtigt at undgå at give smertestillende medicin, før du ved, hvad der er galt. Ring altid til dyrlægen samme dag, især ved forfangenhed og brud, hvor hver time tæller, og hold hesten i ro, indtil diagnosen er stillet.

DE VIGTIGSTE RÅD TIL DIG SOM HESTEEJER

Som hesteejer er det afgørende at huske, at diagnosen altid kommer først. Som dyrlæge Peter Hjuler understreger, kan den forkerte behandling på det forkerte tidspunkt gøre mere skade end gavn. Ved akut halthed er det derfor vigtigt at undgå at give smertestillende medicin, før du ved, hvad der er galt. Ring altid til dyrlægen samme dag, især ved forfangenhed og brud, hvor hver time tæller, og hold hesten i ro, indtil diagnosen er stillet. Husk at mange haltheder ser ens ud i starten, men kræver helt forskellige behandlinger.

Når det gælder kroniske eller diffuse haltheder, er tålmodighed nøgleordet. Som Peter Hjuler siger: Ting tager tid. Søg professionel hjælp tidligt, før problemet bliver værre, og husk at ældre skader ofte tager måneder at behandle korrekt.

Generelt er det vigtigt at lære din hests normale gang at kende, så du kan opdage forandringer tidligt. Forebyg hellere end behandle, især når det gælder forfangenhed, og hav tillid til fagfolk, selvom behandlingen tager længere tid end forventet.

VIL DU VIDE MERE?

Denne artikel er baseret på dyrlæge Peter Hjulers webinar om de 9 typer haltheder. Du kan få adgang til: • Det fulde webinar med Peter Hjuler om

halthedsdiagnoser og behandling Webinar om halthedserkendelse - lær selv at se om din hest er halt • Gratis halthedsanalyse med AI-værktøjet Sleip • Rabatter på online træningskurser med fysioterapeut Rikke Riis •

Få adgang til Veterinær Viden for kr. 0,- her: equication.dk/offers/CdbbLmJd/checkout

Med den rette viden og de rigtige værktøjer kan du blive bedre til at forstå din hests behov og træffe de rigtige beslutninger, når halthed opstår. For som Peter Hjuler siger: At vide hvad man har med at gøre, er det første og vigtigste skridt på vejen til en rask og rengående hest.

PETER HJULER

Hestedyrlæge gennem 30 år og stifter af Horsedoc Hestehospital og Heste-tandklinik ved Århus.

Videreuddannet indenfor hestesygdomme og haltheder ved Liverpool Universitet. Medlem af DDD, BEVA og AAEP, som er sammenslutningen af hestedyrlæger i henholdsvis Danmark, Storbritanien og USA. 16

KVALITETSFODER TIL DIN ISLANDSKE HEST

eMAGASINET ISLANDSK HEST

FIBER MIX

ICELANDER

ICELANDER

ICELANDER

ICELANDER

DAILY MIX

SPORT MIX

ENERGY MIX

Lucernefri græs- og urteblanding uden melasse, med et lavt indhold af sukker og stivelse.

Fiberrig musli sammensat ud fra behovet hos den nøjsomme islandske hest i vedligehold eller ganske let træning.

100% kornfrit, og dermed stivelsesfattigt, foder til den aktive islandske sportshest.

Sikrer vedvarende og kontrolleret energi.

Udviklet til den højtydende islandske hest, der går konkurrencer og skal yde præstationer med høj intensitet.

Et velsmagende og blødt alternativ til den velkendte lucerne tilsat tangmel af norsk tang.

Højt indhold af vitaminer og organiske mineraler sikrer at hesten er 100% dækket ind ved en lav daglig dosering.

Strukturen og det meget høje fiberindhold sikrer et stabilt blodsukker, lang tyggetid og en dermed en velfungerende fordøjelse.

Den unikke fordeling af hurtige og langsomme energikilder sikrer udholdenhed og power i alle stadier af arbejdet.

VEJL. PRIS 199,- (12 kg)

VEJL. PRIS 249,- (20 kg)

VEJL. PRIS 269,- (20 kg)

VEJL. PRIS 279,- (20 kg)

KVALITETSFODER

til morgendagens stjerner!

17

eMAGASINET ISLANDSK HEST

10 S K AR P E SP ØRGSMÅL TIL EN

DOBBELT VERDENSMESTER VED V M I SCH W EI Z 2025 SK REV N ATA L I E FI S CH ER S I G I N D I H I S T O R I E BØ G E R N E , DA HUN SAM M EN M ED H I N G STEN Í M N I R BL E V D O BBE LT VE R D E N S M E S T E R I PA S D I S C I P L I N E N .

MED S TÆRK E P RÆSTATI ON ER, TÆT S A M S PI L M E D S I N H E S T O G M Å L R E T T E T F O R BE R E D E L S E V I STE H UN , H V ORFOR HU N H Ø R E R T I L BL A N D T D E A L L E R BE D S T E .

1

4

Hvad gik gennem dit hoved, da du red ud af banen som dobbelt verdensmester?

Hvilket øjeblik fra mesterskabet står klarest for dig i dag?

Man bliver utrolig overvældet af glæde, når alt det, man har trænet og kæmpet for i mange år lykkes, samtidig med at man får det hele til at fungere til lige netop VM - det er fantastisk!

Da vi har løbet andet løb i P2, og jeg kan se tiden i højre side stå på 7,10 sek!

2

Hvordan påvirkede publikum og atmosfæren din oplevelse på banen?

Hvad betyder de to guldmedaljer for dig personligt?

Det er en kæmpestor drøm, som er gået i opfyldelse - jeg har altid sagt hvis jeg en dag blev verdensmester var mit liv fuldendt.

3 Hvordan så dine forberedelser ud frem mod VM i Schweiz?

Vi har holdt vores rutiner og træninger, som vi plejer, så der ikke har været nogen store ændringer for Ímnir.

18

5

Det er fantastisk - kæmpe opbakning hele vejen ned af banen.

6 Hvad har været den største udfordring på vejen til guldet?

Det har nok været at tro på mig selv.

7 Hvem står bag dig i dagligdagen – og hvordan arbejder du sammen med dit trænerteam?

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Neddens tierfoto

19

CHEVAL LIBERTÉ

FRA HESTEFOLK TIL HESTEFLOK NYHED

CHEVAL LIBERTÉ ISLANDIC 5-6 islændere.

CHEVAL LIBERTÉ TOURING Med højt sadelrum. Kan også fås med frontudgang.

CHEVAL LIBERTÉ BALDUR 1600 kg. totalvægt. 2 islændere.

WWW.CLIB.DK • INFO@CLIB.DK • TLF. 70 27 16 16 ØSTERGAARD TRAILERCENTER Østre Vindingevej 170 4000 Roskilde Tlf.: 23 31 83 84

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Krijn foto

Ímnir er min allerbedste ven!

Vi har i år været faste makkere i 11 år, og jeg elsker stadig hver eneste ridetur på ham.

9 Det gør Stald Sepi - Sys og Siggi har været den bedste hjælp de sidste to sæsoner og er en rigtig stor del af det, vi har opnået til VM. Jeg er meget glad for vores samarbejde.

8 Hvad betyder dit samarbejde med Ímnir for, at I kan levere på det højeste niveau? Ímnir er min allerbedste ven! Vi har i år været faste makkere i 11 år, og jeg elsker stadig hver eneste ridetur på ham. Han er megafræk og forkælet - men han fortjener alt det bedste.

Hvordan fejrede du sejrene efter finalen?

-God stemning og fejring i det danske landsholdtelt! Det er fedt at være en del af et så godt team, der er lige så glade på ens vegne som en selv.

10 Hvad er næste skridt for dig og Ímnir efter VM i Schweiz?

-Nu skal Ímnir have lidt vinterferie, også ser vi, hvad fremtiden bringer os.

21

eMAGASINET ISLANDSK HEST

VAKA FRA NR. TOLSTRUP

EN BESLUTNING BASERET PÅ MAVEFORNEMMELSE OG TILLID A F SH A I L A A NN SI GSGA A R D

Emilie Saaugaard-Haanings rejse med islandske heste begyndte på Nr. Tolstrup – og den blev båret af en kompromisløs tro på undervisning og en blind tillid til Dorte og Frederikke Stougaard. Netop den store tillid har ført hende til den meget imponerende og talenfulde T2-konkurrencehest: den 10-årige Vaka fra Nr. Tolstrup, avlet af familien Stougaard - og i dag Emilies faste makker på topniveau.

Glæpur fra Nr. Tolstrup, gik der ikke længe, før Emilie havde to heste og red A-klasser som 12-årig.

“Du kan få én hest, når du har gået til ridning,” sagde familien – og Emilie tog dem på ordet og startede som 4-årig til ridning i Holstebro.

Glæpur og 14-årige Emilie blev i 2018 udtaget i T1 og 4.1 til NM, som blev afholdt på Margretehof i Sverige, og Emilie blev nordisk mester i T1 og firgangskombination – og tog sølv i 4.1.

Men i 2019 blev Glæpur solgt.

Emilie ville prøve noget nyt og spurgte selvfølgelig Dorte først. Svaret var nej – “Vi har ikke noget.”

I 2017 red hun begge heste til DM. Glymjandi førte udtagelsen i 4.1 junior, men blev senere diagnosticeret med spat. Han lever nu et roligt liv som selskabshest – stadig en del af Emilies hjerte.

NORDISK MESTER OG NYE DRØMME.

Man skal huske at nyde processen i den daglige træning, for det er det, der er fedt.

Opvokset i Nr. Felding, tæt på rideklubben Snegla, hvor islænderheste og Dorte Stougaard regerer, skiftede Emilie som 7-årig over til at ride på islændere. Det var nabopigerne, der inspirerede hende, og snart blev det en livsstil. De første heste blev købt hos Mette Kofod, men det var Glymjandi fra Nr. Tolstrup – en ung vallak på seks år – der for alvor satte skub i Emilies udvikling. Dorte havde stor tiltro til den nu 11-årige Emilie, selvom forældrene var lidt skeptiske for så ung en hest, griner Emilie. Men Emilie beviste hurtigt sit værd.

Allerede som 11-årig lå hun som nummer et på den danske rangliste i 4.5 og T8 og året efter var det i 4.3.

Og da hendes mor en dag blev forelsket i vallakken

22

Efter at have kigget rundt i mange træningsstalde, skrev Frederikke Stougaard, at hendes mor måske alligevel havde en hest – men Dorte havde ikke besluttet, om hun ville af med hende.

Hoppen var kun 4 år og næsten ikke redet. Alligevel valgte Emilie og familien at stole fuldstændig på Dortes vurdering og købte Vaka fra Nr. Tolstrup i 2019.

“Vi stolede så meget på mavefornemmelsen og på Dorte, så vi købte hende bare uden vi vidste ret meget om hende,” husker Emilie.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

På en skovtur, hvor Emilie slap tøjlerne, åbnede en dør sig pludselig, for Vaka viste sig som et enormt T2 -talent.

23

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Foto: Anja Mogensen

Efterhånden som Vaka blev trænet, viste hun sig at have et meget stort tøltanlæg.

Vaka kom med på efterskole, og det blev et af de bedste valg Emilie har truffet.

Vaka kom med på efterskole, og det blev et af de bedste valg Emilie har truffet. ”Vaka blev hærdet, fik prøvet alt og blev udsat for massiv miljøtræning - og i dag har vi deraf et meget stærkt bånd og jeg føler hun stoler 100% på mig”.

Emilie kan bede hende om alt – og hun gør det bare.

Hun er også skøn fra jorden, indskyder Emilie.

“Jeg var 15 år og drømte meget om at kunne sætte et præg på udviklingen af Vaka,” mindes Emilie.

ET TØLTTALENT UDEN MÅLRETTET TRÆNING

Efterhånden som Vaka blev trænet, viste hun sig at have et meget stort tøltanlæg. Emilie husker især en skovtur, hvor hun slap tøjlerne – og en dør åbnede sig til et enormt tølttalent. Talentet blev ikke trænet målrettet, men styrket gennem versader, traversader og mange rideture med fokus på fremadgående energi, pointerer Emilie.

24

Emilie har fået undervisning af Frederikke i 10 år. I starten havde Frederikke ikke meget erfaring med T2 – og Emilie havde slet ingen. De prøvede sig frem og red mest mod god takt. Formen kom af sig selv gennem samling og øvelser.

“Det har været mega-svært at ride Vaka,” erkender Emilie, og siger, at hun kan være meget forskellig fra gang til gang.

Hvis de har trænet noget én gang, er det ikke sikkert, de kan bygge videre næste gang. Men i dag ser Emilie, at de er vokset sammen. Hun har selv “installeret alle knapper” og har fået styr på takten og formen.

De bygger hele tiden ovenpå og samler hende mere og mere.

Temperamentsmæssigt er Vaka helt igennem sød.

Når hoveddøren åbnes, kommer hun, og når Emilie har redet og hopper af, vrinsker hun. Hun elsker opmærksomhed og at ride sammen med andre heste.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Foto: Anja Mogensen

Emilie og Vaka blev Nordiske mestre i T2 i 2024.

Glymjandi og Vaka.

Hun har altid ørerne fremme og trækker bare meget mere fremad”.

gerne blive ved med at ride på hende i T2 – det er her, hun hører til, og jeg er ikke klar til at stoppe med hende, smiler Emilie.

”Jeg får meget mere at ride på - især i finaler.” ”Vaka har middel vilje, men hun elsker at arbejde og tilbyder sig selv. Hun går ikke voldsomt fremad, så jeg træner stadig, at hun skal tænke mere fremad – altså samle sig og tage længere skridt op i tempo, når schenklerne lægges til.”Emilie varierer mellem at ride tur og på bane - og elsker bare langsomt tølt.

Samling er den røde tråd i alle gangarter, og hun bruger meget tid på at sikre god bæring.

FREMTIDEN MED VAKA

Da vi spørger Emilie om fremtiden med hende selv og Vaka, påpeger hun, at hun bare gerne vil fortsætte med de gode takter. Hun er også snart færdiguddannet som revisorassistent, men gør klart at hun kun vil have hest som hobby – og kun ride på egne heste i fritiden. Emilie underviser lidt, men egentlig ikke så meget, som hun udtrykker det.

Emilie drømmer dog om et embryo-afkom efter Vaka -mest fordi hun ikke kan undvære hende i ridningen. ”Jeg nyder bare så meget at ride på hende og vil jo

Til næste år bliver Emilie seniorrytter, og det glæder hun sig til.

En ting står klart. Jeg kunne ikke have været nået så langt uden Frederikke og mine forældre – og de hjælper mig stadig meget i dag.”

GLÆPUR: 2016: DM guld T1,

2017: DM bronze kombination, DM sølv 4.1, DM guld T1, 2018: DM 3 x guld, NM: 2 x guld i T1 og kombination, NM sølv T1.

VAKA FRA NR. TOLSTRUP: 2024: DM 2 x guld T2 og kombination,

DM 1 x sølv 4.1, NM 1 x guld T2,

2025: DM 2 x sølv T2 og kombination.

Vaka er efter Börkur frá Sólheimum og Pila fra Gultentorp. Hun er født i 2015.

25

eMAGASINET ISLANDSK HEST

EN TRYG OG

Konkurrencehestene er ved at have gået sæsonens sidste runder på ovalbanen og efteråret begynder lige så stille at snige sig ind på os. Det er altså med at nyde de smukke og solrige dage, inden det mere grå vejr melder sin ankomst. Men heldigvis byder efteråret mange steder også på nye spændende hesteoplevelser: Efterår betyder nemlig også, at de unge og utilredne heste ofte hentes hjem fra græs og ind på stald.

“Der er virkelig meget at glæde sig til”, fortæller Iben Andersen, der har håndteret og tilredet massevis af heste. Læs med videre og få indsigt i, hvordan Iben arbejder med hestens sind og hele tiden vurderer forbindelsen til hesten inden næste skridt i tilridningen. Måske giver det dig mod til selv at åbne op for din kommende ridehest eller give dig i kast med nogle gode forbindende øvelser med din unghest.

BEGYN INTERVIEW MED

AF: ANNE BO

DE FØRSTE TRIN MOD LIVET SOM RIDEHEST

Iben forbereder hesten til det nye liv som ridehest allerede fra jorden, hvor hun lærer hesten de fire basishjælpere, højre, venstre, frem og brems, som hun senere skal bruge fra ryggen af hesten. De første tre af øvelserne lærer hesten, inden Iben sætter sig op på den og den sidste basishjælper fremdrift indøves først efter hun har siddet på hesten den allerførste gang.

MØDET MED DEN UNGE HEST

Heste er forskellige - nogle er meget sensitive, mens andre er meget rolige. Men for Iben skal slutresultatet gerne være det samme: En ridehest, der er afspændt, afslappet og reagerer godt for hjælperne.

Hun lægger dog ikke skjul på, at det kræver erfaring og virkelig god timing at tæmme en ung hest.

“Man står med et kæmpe ansvar, når man skal tæmme en hest. Man kan hurtigt gøre noget forkert.

Hestene lærer lynhurtigt - både rigtigt og forkert.

Men det er netop det, der gør det både spændende og udfordrende. Det første jeg hæfter mig ved, når jeg står med en ung hest i hænderne, er derfor også attituden i hesten.”

Det kræver en god portion erfaring at vide, hvilken type af hest, man har med at gøre, men grundlæggende handler det om at få en god forbindelse til hesten. Det kræver, at man som træner kan afstemme sit eget energiniveau til hestens.

“Hvis hesten har et højt energiniveau, må man som træner udvise en større ro og omvendt, hvis hesten er for rolig, så må man som træner sætte sit eget energiniveau i vejret. Uanset energiniveau hos hesten, så vil den unge hest ofte være lidt utryg i den uvante situation, den bliver stillet i, så det handler om at bygge tillid op som det allerførste.”

26

CM photography

1 Følge rebet i en bøjning

Et konstant tag i trækketovet, der er fæstnet til rebgrimen til den ene side. Hesten skal blive blød i halsen og derigennem også deaktivere benene. På den måde lærer hesten, at når den bøjes, skal den bremse. Taget i rebgrimen former den senere tøjleføring. Derfor placeres hånden også samme sted, hvor den bruges fra sadlen. Øvelsen udføres fra begge sider.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

TILLIDSFULD

NDELSE IBEN ANDERSEN

OLS ZE U T H E N

“For at få en god forbindelse til hesten, stiller jeg hesten nogle spørgsmål. Jeg bruger ofte noget plastik, en presenning, en fodersæk eller andet til at lære hesten, hvordan den skal respondere på berøring, bevægelse og lyd, som er vigtige emner i tæmningen. Hvis hesten har nogle spændinger i kroppen, den ønsker at komme af med, så vil jeg gerne se det komme til udtryk, inden jeg sætter mig op på den.

Jeg kan derfor også godt finde på at bruge et longetov rundt om maven på hesten, da jeg med torvet kan tage presset af hesten igen, når den fx. stopper med at bukke, hvis den har de tendenser, i modsætning til, hvis det først kommer frem, når hesten har fået sadel på. Da man jo ikke kan løsne gjordtrykket i det rette moment. Det vigtige er, at alt kommer på bordet i øvelserne fra jorden.”

2 Aktivering af bagben

Fra jorden skal hesten lære presset fra schenklen, der aktiverer bagparten. Hesten motiveres med en vibrerende hånd til at tage et skridt til siden.

På denne måde opnås en kontrol over benene på hesten. Øvelsen udføres fra begge sider.

3 Tyngdepunktet bagover - og bakke

Hesten skal også lære at bakke for en vibrerende tøjle. I øvelsen skal hesten tage tyngdepunktet bagover, gå baglæns og rette sig op i kroppen.

Gennem øvelserne og i håndteringen af den unge generelt gælder det, at der kun bruges én hjælper af gangen. Hjælperne kan over tid forfines og komme som perler på en snor, men hesten kan kun forholde sig til én hjælper af gangen.

GODE ØVELSER OG OPGAVER DU KAN STILLE DIN UNGHEST:

•

Sæt en plastikpose på en pisk og start med berøring af hesten. For det første giver det dig mulighed for at arbejde med hesten lidt på af stand, men mest for at finde “hullerne i osten”: Er der steder hesten ikke bryder sig om berøring eller er ekstra følsom?

•

Rør og klap hesten over hele kroppen med en fodersæk: Det er både berøring, bevægelse og lidt anderledes lyd.

ØVELSER TIL ØGET KROPSKONTROL

Udover de tre trin stiller Iben den unge hest en række opgaver og øvelser fra jorden, hvor den lærer både at vige og følge pres. Så snart hesten responderer med den rette effekt på øvelsen, tages presset af:

27

Foto: Privat

eMAGASINET ISLANDSK HEST

•

Send hesten rundt om dig i en lille volte, brems/ stop ved at sende bagparten ud, skift retning ved at flytte forparten og for fremdrift bruges pisken ved schenklen. Det er starten på at få lidt kontrol af hestens krop fra jorden, som også er en utrolig vigtig del af den gængse omgang med hesten.

•

Tag træktovet over ørene ned på siden og bag om bagparten og træk lidt i torvet, så hesten snurrer rundt. I øvelsen lærer hesten både at følge og vige for pres, samtidig med at der arbejdes med berøring. Det skal foregå i rolige og bløde bevægelser.

•

Få hesten til at gå over en presenning, der ligger på jorden: Tag presset af hesten, så snart den blot overvejer at nærme sig presenningen. I øvelsen trænes hestens kropskontrol.

Hesten skal ikke bare gennemføre øvelserne - men udføre dem afspændt og blød i kroppen. Det kan være en god ide med et afgrænset område til håndteringen af unghesten. Hvis du ikke har en roundpen, kan det også være en ide at afspærre en del af ridebanen. Et afgrænset område giver bedre kontrol over træningssituationen.

Når hesten er virkelig god og selvsikker omkring alle øvelser fra jorden, så kan man sætte sig op på hesten.

SUCCESEN LIGGER I FORBEREDELSEN

Det er altafgørende for Iben, at hesten er afspændt i kroppen, inden hun sætter sig op på den. Hvis hesten kan udføre trin 1, 2 og 3 og de forskellige øvelser fra jorden, hvor den er afspændt i kroppen, så er den klar til, at du sætter dig op på den.

“Jeg sætter mig op på hesten uden sadel. Så kan jeg lettere mærke, om der er spænding i hesten. Nu udfører jeg trin 1, 2 og 3 fra ryggen af hesten. Det er øvelser, som hesten kender og det handler altid om at give hesten en følelse af mestring. Det er de samme 28

trin som fra jorden, nu bare med rytter på. Efterfølgende lægger jeg sadlen på hesten og udfører igen de samme trin. Det vil variere fra hest til hest, hvornår hesten er klar til næste skridt i håndteringen.

Med nogle heste kan jeg udføre alle tre trin og sætte mig op på en afspændt hest allerede den første dag.

Andre heste har brug for længere tid til, at vi kan etablere den gode forbindelse sammen og hesten også er afspændt i kroppen.”

4 Fremdrift

Den sidste basishjælper indøves først, når hesten har haft rytter på første gang. Indtil videre har hesten lært at aktivere benene til siden ved hjælp af trykket fra schenklen. Hesten skal nu lære at tænke fremad ved hjælp fra pisken. Når pisken introduceres som en hjælper allerede i starten af tilridningen, så undgår man, at hesten på et senere tidspunkt bliver forskrækket over den ekstra hjælper. Når hesten går afspændt frem for pisken, kan schenklerne også introduceres som fremaddrivende hjælpere og derefter pisken som sekundær hjælper.

For Iben ligger succesen med den unge hest altså i forberedelsen. Hesten skal være let til bens fra jorden. Jo lettere den er til bens, jo lettere bliver den i biddet. Den skal være afspændt i kroppen og have nemt ved at aktivere og deaktivere benene: Så bliver hesten også let fra sadlen. I både arbejdet fra jorden og efterfølgende fra sadlen handler det i høj grad om at stille hesten den rigtige opgave på det rigtige tidspunkt.

“Nu har jeg i princippet alle brikkerne på plads og så skal der bare trænes. Det lyder virkelig simpelt og det er også meningen. For hesten vil altid søge komfort og derfor er det vores opgave som trænere, at gøre opgaven let tilgængelig for hesten. Det skal være sort/hvidt. Men at det er simpelt gør ikke opgaven at tæmme en hest let.”

Skræddersy din forsikring – så den passer til dig og din hest

Ingen ønsker at betale for dækninger de ikke har brug for. Hos Dansk Hesteforsikring tilbyder vi kun én sygeforsikring, hvor du kan tilvælge de dækninger som passer til dine behov.

Mere enkelt kan det ikke være!

Læs mere på www.dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os på tlf. 63 57 11 22.

26

29

eMAGASINET ISLANDSK HEST

DISCIPLIN FREM FOR PERFEKTION

For Iben er et grundprincip i håndteringen af de unge heste, at man som træner er yderst disciplineret i sin tilgang til hesten. Det er altafgørende, at man selv ved, hvad man forventer af hesten, så man kan belønne hesten ved at tage presset af i øvelsen på det helt rigtige tidspunkt.

“Så snart hesten tænker på at gøre det rigtigt, så slipper jeg presset. Det betyder, at en indikation på en rigtig reaktion kan være tilstrækkelig. Jo mere uddannet hesten bliver, jo mere perfektionistisk i forhold til udførelsen af øvelsen bliver jeg.”

Iben minder om, at man som både træner og rytter i al håndtering af hesten sætter et aftryk i hesten. Ansvaret for forbindelsen til hesten er vigtig: “Når jeg har lært hesten de grundlæggende hjælpere fra jorden og efterfølgende har aktiveret dem fra ryggen af hesten, så gælder det om at få hjælperne til at virke i et højere energiniveau. Det er sværere, men konceptet er det samme. Når energiniveauet sættes op og øvelserne skal laves i trav eller tølt, så ønsker jeg samme effekt. Det kan i starten måske kræve et lidt højere pres, men det er vigtigt at holde sig for øje, at man selvfølgelig skal bruge så lidt som muligt.”

Hesten rides frem i et højere tempo end skridt i de vante rammer i roundpenen eller på ridebanen, hvor de resterende opgaver er blevet stillet heste. Men når hesten også i denne situation reagerer blødt og afspændt i øvelserne og er klar til at blive redet ud i stedet, så fortæller Iben, at hun foretrækker at ride hesten ud alene frem for at have en anden ekvipage med på tur:

hest. Ofte er det også langt nemmere at træne hesten i at gå frem ude i terrænet frem for på ridebanen.”

Afslutningsvis lægger Iben vægt på, at man ikke skal være bange for at møde noget modstand fra hesten undervejs i tilridningen. Hesten vil altid søge mod komforten og modstanden kan opstå, hvis hesten ikke forstår opgaven og man som træner derfor ikke modtager den ønskede effekt af det, man stiller hesten overfor. Iben opfordrer til, at man som træner hele tiden forholder sig til, om man er tilfreds med det svar eller den respons, man modtager.

Håndtering og tilridning af den unge rå islandske hest er altså uden tvivl en berigende, men også krævende opgave, der kræver både tålmodighed og ansvar. Det er en rejse, hvor både hest og rytter udvikler sig sammen – og det er en proces, der kræver forståelse og respekt for hesten. Hvis du er klar til at tage udfordringen op, er der en fantastisk oplevelse og et stærkt bånd, der venter.

5 GODE RÅD TIL HÅNDTERING AF DEN UNGE HEST Du skal vide, hvad du vil, før du går i gang med det, "Keep it simple” Hold fokus på attituden og forbindelsen til hesten, den er din største læremester.

Husk: Èn hjælper af gangen Lær din hest hjælperne, før du sætter dig op

“Jeg foretrækker, at hesten har fokus på mig som rytter - og det vil den i højere grad have, hvis det kun er hesten og jeg, der rider afsted. På den måde vil hesten søge forbindelsen til mig frem for til den anden

Ros hesten så ofte du får mulighed, mestringsfølelsen er afgørende for motivationen.

IBEN ANDERSEN

Iben Andersen er en af islandshesteverdens dygtigste trænere, når det gælder håndtering og træning af de unge heste. Hendes tilgang til hestene bygger på en gensidig tillid og respekt. Iben har en utrolig god fornemmelse for og forbindelse til hestene. Hendes timing er uovertruffen og hendes eget mindset positivt og smittende.

Iben er nu bosat i Sverige på gården Hillringsberg og har gennem årene samlet erfaring i forskellige dele af verden bla. Australien, Spanien, Holland, Tyskland, Island og Norge og derigennem også arbejdet med mange forskellige hesteracer.

30

eMAGASINET ISLANDSK HEST

3 GODE RÅD OM AT SÆNKE HESTENS DAGLIGE INDTAG AF SUKKER

Læs de gode råd her

31

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Stjörnustæll er stadig en ung hest, der har rykket sig meget det seneste halve år og kun bliver bedre med alderen.

32

Fotograf Simone Hoppe

eMAGASINET ISLANDSK HEST

P O RT R Æ T A F E N I L D S J Æ L

A F M OGE NS M A R K E R

Hvordan kan en kvinde, der gennem mange mange år har været meget aktiv i Dansk Islandshesteforening på mange forskellige fronter, beskrive sig selv på et par timer over en kop kaffe og en skøn rabarber-tærte serveret med skyr, som i øvrigt straks sendte mig på tankeflugt til Island? Og hvordan kan jeg samle alle de erindringer i en simpel artikel?

Jeg vil med største ydmyghed og stor respekt for en stærk kvinde forsøge her.

Jeg er netop kommet hjem efter en regnfuld men hyggelig julieftermiddag i selskab med Karen B. Karen B. er én af dem, man som nyere i islænderverdenen godt kan misunde lidt. For som så mange andre var Karen B. så heldig, at være med i årene i det nordsjællandske lokalklubmiljø – især hos Hans Olaf Hansen. Man fik en grundig oplæring i at omgås heste og det gav mange gode oplevelser og skabte et socialt sammenhold som jeg ofte hører om fra flere sider.

Det må have været skønt at være en del af…

Siden tiden hos Hans Olaf har Karen B. sat et solidt fodspor i den islænderverden vi kender i 2025. Hun er uddannet rideinstruktør og har lagt masser af frivillige timer i Dansk Islandshesteforening som uddannelsesleder og landsholdsleder. Hun har stiftet lokalklubber og siddet med i udtagelseskomitéen og ikke mindst været den danske repræsentant i FEIFs Education Committee, som har lavet det uddannelsessystem der undervises i på tværs af landegrænser i dag.

I samtalen med Karen B. er det tydeligt, at det er opgaven som landsholdsleder der fylder meget for hende lige nu. Karen B. har siden 1990’erne on-and-off været leder for det danske og også for det engelske landshold. Hun havde den sidste ”tjans” som landsholdleder i 2024, da hun sammen med daværende landsholdstræner Toni (Anton Páll Nielsson) og landsholdleder for Gædinga Eyvindur Hrannar Gunnarson stod bag det danske

33

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Jobbet som landsholdsleder har også givet en masse. Særligt den taknemmelighed hun har mødt fra ryttere, hjælpere og forældre til de unge mennesker, der gennem årene har været afsted med hende.

landshold til de Nordiske Mesterskaber. Karen B. beskriver opgaven som landsholdsleder, at man er bindeled mellem rytterne og stævneledelsen. Man er den der har styr på alt det praktiske og man er den der hepper når det er gået godt og trøster når det ikke gik som forventet.

I tiden op til et mesterskab er der travlt på det administrative plan. Hvis mesterskabet foregår i udlandet er der fx store opgaver med at have styr på rytternes tracere (en slags rejsepas), som er godkendelsen fra dyrlægen og fødevareministeriet og som er nødvendig for at hesten kan få lov til at krydse landegrænser og blive registreret i ”besætningen” på stævnepladsen. ”Da vi var til verdensmesterskaberne i Holland i 2023 var der styr på alle de danske rytteres papirer, men der kom rod i det hele på grund af, at der ikke var det samme styr på det fra nogle af de andre deltagerlande. Det medførte stort kaos, ikke mindst da vores danske ryttere efter mesterskaberne skulle køre hjem med deres heste igen.”

Den største arbejdsbyrde, fortæller Karen B. er til de Nordiske Mesterskaber, hvor man er holdleder for ikke færre end 42 ekvipager.

Alle skal tages imod og vises på plads, og støttes så de kommer godt igennem dyrlægekontrollen og kan meldes Fit to Compete.

Alle skal føle sig set af landsholdslederen, de unge ryttere bliver man hurtigt en slags ekstra mor for, hvor man mere har en slags ping-pong med nogle 34

af de voksne ryttere. De kommer gerne og spørger om råd og der opstår en form for fortrolighed med mange af dem.

Holdet skal samles og der skal skabes en holdånd. ”Det er en vanskelig opgave, da vi arbejder i en sport for individualister. Rytterne er jo vant til på individuelt plan at konkurrere mod hinanden,” Så er der alt det praktiske, møder med stævneledelsen og problemer og udfordringer der skal løses. ”Takket være det gode netværk, og at jeg kender så mange fra det internationale ”islandske community” så løser problemerne sig lidt lettere når man er vant til at samarbejde” - og så lægger man lige 2 uger af sin sommerferie i arbejdet hvert år, plus al den tid der er gået forud.

Og når man kommer hjem så er man brugt og trænger virkelig til en uges ferie!

Men jobbet som landsholdsleder har også givet Karen B. en masse. Hun siger det selv, og jeg kunne tydeligt se det på hende: Hun blev meget rørt, da vi kom ind på de gode oplevelser og de gode relationer hun har fået gennem jobbet. Særligt den taknemmelighed hun har mødt fra ryttere, hjælpere og forældre til de unge mennesker, der gennem årene har været afsted med hende.

Den største oplevelse som landsholdsleder var til Verdensmesterskaberne i Holland 2023, hvor det danske landshold vandt titlen som Verdens Bedste Hold. Det var et område som Karen B. flere gange vendte tilbage til gennem vores samtale.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Fotograf Gitte Bag

Karen og Hrannar på vej hjem til landsholdslejren med den eftertragtede pokal for Verdens bedste landshold 2023.

Den største oplevelse som landsholdsleder var til Verdensmesterskaberne i Holland 2023, hvor det danske landshold vandt titlen som Verdens Bedste Hold.

Karen og "Snitte" 35

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Foto: Krijn Buijtelaar

Karens største oplevelse som landsholdsleder var da det danske landshold vandt titlen som Verdens Bedste Hold til verdensmesterskaberne i Holland 2023.

Jan lærte mig at man ikke skal udskyde noget.

Det var godt set af ham, for Snitte hjalp mig gennem den første tid efter jeg var blevet alene.

I år er Karen B. godt i gang med at bruge sin sommerferie på sig selv. Hun har været en enkelt dag i Svenstrup til Danmarks Mesterskaberne som tilskuer, været på Samsø med familien og på besøg hos nogle af de mange skønne mennesker hun kender fra vores islænderverden. Hjemme er det haven og ikke mindst hækken der sammen med hendes heste får opmærksomheden.

Da jeg spørger ind til hendes hestehold får Karen B. lys i øjnene. Lidt længere nede af grusvejen går der

36

Smukke "Snitte" der har så stor betydning for Karen.

Han er efter Hnokki frá Fellskoti.

tre islandske heste; Karens pensionerede ridehest, en opstaldet hest og så ”Snitte” (Snillingur fra Rank) som Karen fik af sin elskede mand kort tid inden han gik bort.

Karen B. bliver tydeligt berørt, da hun fortæller om den sidste tid med sin mand, Jan. Jan lærte mig at man ikke skal udskyde noget, så han frigjorde nogle penge så Karen B. kunne få en drømmehest. ”Og det var godt set af Jan” fortæller Karen B. ”For Snitte hjalp mig gennem den første tid efter jeg var blevet alene.”

Så måtte vi ud i regnen og hilse på hestene. Karen B.s heste er ikke pakket ind i dækkener – de går i løsdrift og sætter vinterpels - og der kan især på en regnvejrsdag som i dag forekomme mudder på folden. ”Hesten skal have love til at være en hest.”

eMAGASINET ISLANDSK HEST

SAMMEN OM TRYGHED Vores hverdag er svær at sætte pris på: Når det handler om vores heste, er det noget uvurderligt, der er på spil.

Derfor tilbyder vi med vores hesteforsikring tryghed til dig på flere måder: Når uheldet rammer, er vi klar til at hjælpe dig gennem en ellers svær situation. Som gensidigt selskab er KDHs primære formål at hjælpe hesteejeren bedst muligt.

Vi tilpasser forsikringen efter dine behov – og har en særlig islænderforsikring med lavere præmie og selvrisiko til de hårdføre islandske heste.

Kontakt os og lad os finde ud af, hvad vi kan gøre for dig.

www.kdh.dk tlf. 33 15 39 70 kontakt@kdh.dk 37

eMAGASINET ISLANDSK HEST

SOFIE CRONEGAARD Uddannet Psykoterapeut, Coach & Mentaltræner.

Stifter af "Op på heste igen" & "RytterCoaching" Sofie har siden 2016 specialiseret sig i at hjælpe ryttere der har rideangst eller mistet rideglæden med at finde tillid, tryghed og mentalt overskud i sadlen. Derudover arbejder Sofie også med mentaltræning til den ambitiøse konkurrencerytter, der ønsker at præstere med mentalt overblik og mestre stævnepres.

38

eMAGASINET ISLANDSK HEST

• RIDEANGST •

MODSTAND MOD AT KOMME I SADLEN Jeg ønsker med artiklen på de næste sider at oplyse, hvad der egentlig sker i sindet, når vi oplever modstand mod at komme i sadlen. For når vi forstår de mekanismer, der er på spil – både i hjernen, kroppen og i samspillet med hesten – bliver det lettere at slippe følelsen af, at der “er noget galt med os”. I stedet kan vi se, at vores reaktioner er helt naturlige, og at de ofte stammer fra gamle oplevelser, som nervesystemet stadig forsøger at beskytte os imod. Med viden og bevidsthed kan vi begynde at møde os selv med omsorg og tålmodighed, i stedet for at presse os selv eller føle skam over, at vi ikke “bare” kan tage os sammen og hoppe op igen.

REPTILHJERNEN

Reptilhjernen er den ældste del af hjernen. Den sørger for “automatiske kropsfunktioner” – de processer, som kroppen kører helt af sig selv, uden at du behøver at tænke over dem. For eksempel åndedræt, puls/hjerterytme, fordøjelse, blodtryk osv. Kort sagt: kroppens “baggrundsprogrammer”, der hele tiden kører for at holde dig i live – selv mens du sover eller er bevidstløs.

Den styrer også vores overlevelsesinstinkter. Du har nok hørt om kamp, flugt, frys. Når reptilsystemet ikke føler, DU kan passe på dig, tager den over i en af disse tre. Reptilhjernen tænker ikke – den reagerer kun.

KAMP

kan være overridning eller hidsigt temperament igennem frustration.

FLUGT

kan være, at du overtaler dig selv til ikke at skulle ride i dag.

FRYS

er her, hvor du føler dig handlingslammet og ude af stand til at bevæge “arme og ben”.

HESTENS LEDER

Hesten har også et reptilsystem, som gør nøjagtig det samme som dit. Hesten er et flokdyr og har en leder i flokken, der sørger for at holde øje med evt. fare udefra. Ligeledes er hesten også flugtdyr, dvs. den løber væk fra faren.

Når du kommer ud til hesten, er du dens leder. Den følger dig, hvorhen du går. Vi “smitter” af på hesten, hvis vores reptilsystem er i alarmberedskab.

Hesten lever i nuet og reagerer på dig. Den ved ikke, at du har en reaktion på gamle oplevelser fra fortiden eller “hvad-nu-hvis” tanker om fremtiden – den kan bare mærke, at du med dit reptilsystem fortæller: “Der er noget der er farligt.”

39

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Anvendes 30 min. inden træning eller transport.

Baseret på fiberkilder og kunsttørret græs.

Bidrager til flydelag i mavesækken.

Buffer effekt på mavesyren.

Tilsat Acid Buf. God smag fra urter og gulerødder.

Gastric buffer effect

HorsePro Safe Before Work

et innovativt, strukturrigt suppleringsfoder designet til at understøtte og beskytte mavesækken under træning.

40

Danskproduceret kvalitetsfoder

eMAGASINET ISLANDSK HEST

DERFOR FÅR VI RIDEANGST

TRYGHED I SADLEN STARTER I SINDET AF SOFI E C R ONE GA A R D, MENTA L T RÆ NE R , C OA C H & PSYK OTE R A PE U T

Så sikkert som solen altid står op, så sikkert er det, at er du en seriøs rytter, har du prøvet at falde af. Nogle gange lander vi bare på benene og børster sandet af igen, og andre gange går det værre til.

Men uanset om du slog dig selv til plukfisk eller bare hopper op igen, så er der sket en reaktion i sindet. Det sted, oplevelser som disse bliver noteret, hedder “reptilhjernen”.

Vi kender alle godt til, at hesten hopper på alle fire ben: den blev forskrækket, du blev forskrækket. Det gav et sus i maven, men der skete ikke noget. Du tænker med bevidste tanker: “Det gik jo godt – det var ikke så slemt,” Men det, du ikke opdager, er, at underbevidstheden – fordi det bare var “tæt på” – allerede har trukket en vigtig konklusion: ‘Det her kan være farligt. Pas på næste gang!’

Reptilsystemet begynder nu at kigge efter HVOR og HVORNÅR, det kan ske igen. Den begynder at lede efter mulige situationer, der ligner. Præcis det mærker hesten! Og den reagerer på, at du ubevidst “leder” efter mulig fare. Reaktionen fra hesten kan være, at den begynder at “hjælpe” dig med at kigge efter “det, der kan være farligt”. Det vil du føle som en meget sensitiv hest, som “glor” eller bliver lidt “hurtig” i sine bevægelser.

Fordi du sætter dig op og rider igen i måneder eller årtier efterfølgende, lægger du ikke mærke til denne “kodning”, der nu er sket i sindet.

Fordi du sætter dig op og rider igen i måneder eller årtier efterfølgende, lægger du ikke mærke til denne “kodning”, der nu er sket i sindet. Og dette sker, indtil dit reptilsystem har dannet SÅ mange kodninger, at du nu er blevet betydeligt begrænset i dine frie valg – som for eksempel sagtens at kunne ride, selvom vinden blæser lidt i træerne.

41

Agria Naturridt eMAGASINET ISLANDSK HEST

Rid eller gå en tur i naturen, så giver vi 10 kroner til Hestens Værn.

Tilmeld dig gratis

Tilmeld dig Agria Naturridt og rid eller gå en tur med din hest i weekenden den 20.-21. september. Vi donerer 10 kroner ubeskåret til Hestens Værn for hver ekvipage, der er tilmeldt.

42

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Ofte opdager vi ikke, at reptilsystemet styrer vores ridning, før begrænsningerne er blevet en fast vane.

Det sniger sig ind i små valg, vi tror er tilfældige eller fornuftige.

Først når du er overmandet af hundredvis af bekymringstanker, som begrænser dig i at være og gøre alt det med hesten, som du plejer, opdager du, at der er “noget” galt. Det kan være, du pludselig holder øje med, hvor mange der er på banen, og venter til de fleste er taget hjem. Det kan være, at du ikke rider, hvis det blæser, fordi “HVADNU-HVIS-katastrofe” sker.

Du føler, det stormer, mens virkeligheden er, at der blot er en lille vind i træerne – men reptilsystemet overdriver for at få dig til at “droppe” rideturen. Så er dets mission med at beskytte dig nemlig opfyldt.

Desværre er din kostbare kvalitetstid med hesten smuttet på den konto.

Ofte opdager vi ikke, at reptilsystemet styrer vores ridning, før begrænsningerne er blevet en fast vane.

Det sniger sig ind i små valg, vi tror er tilfældige eller fornuftige. På det her tidspunkt har du investeret i sikkerhedsstigbøjler og den nyeste smarte sikkerhedsvest.

VÆR SÆRLIG OPMÆRKSOM PÅ DIN ADFÆRD

Prøv at lægge mærke til dine mønstre over periode.

ND en Foto-Danmark Siger du ofte “jeg venter lige lidt” før du rider? Undgår du bestemte hjørner af ridebanen, bestemte tidspunkter, vejrtyper eller situationer med mange mennesker? Læg mærke til, om dine begrænsninger bygger på faktiske farer – eller på et HVAD-NU-HVISscenarie.

Du kan også lave en lille test: Tænk på en situation, du bevidst undgår og mærk efter i kroppen. Strammer maven sig? Bliver vejrtrækningen hurtigere? Får du koldsved? Det er tegn på, at en gammel oplevelse stadig “koder” din reaktion – og at reptilsystemet stadig holder dig i alarmberedskab, selv når der ikke er reel fare.

Som rytter er det nødvendigt, at vi har respekt for hesten, og at vi har vores sunde fornuft med i stalden.

Hesten er et levende dyr, der kan blive bange.

43

eMAGASINET ISLANDSK HEST

DEN TOTALE LØSNING TIL WELLNESS, REHAB OG GENOPTRÆNING

HORSE-TRAINER SUN

HORSE-TRAINER WALK

HORSE-TRAINER RELAX

WIEGAARDEN.DK . SB . 138305

HORSE-TRAINER SPA

Norman Nielsen, tlf. +45 40 44 94 00 e-mail: ht@horse-trainer.dk www.horse-trainerproducts.com 44

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Har du haft en dag, hvor tankerne kører, og koncentrationen er væk på grund af travlhed, bekymringer eller konflikter, vil hesten ofte reagere ved at være rastløs, uopmærksom eller anspændt.

Det er oftest mange kilo, vi har med at gøre, og der kan opstå farlige situationer, hvis ikke vi er opmærksomme på omgivelser og hest. Sund fornuft holder os opmærksomme, sikre og ansvarlige. Og vigtigst af alt, så er vores sunde fornuft med til at fortælle vores reptilsystem, at vi passer på os selv. Og det er jo det eneste, reptilsystemet har til opgave – nemlig at sørge for, at vi kommer godt hjem igen.

Det lyder vildt at sige, vi skal overleve turen i stalden, men det er dybest set det, reptilsystemet går op i.

Når respekten glider over i hæmmende frygt, ændrer energien i kroppen sig. Frygten er ofte ikke baseret på den aktuelle situation, men på tidligere oplevelser eller fantasifulde historie fortællinger på det værste der kan ske.

Den får os til at undgå situationer, der i virkeligheden er ufarlige, og gør krop og tanker anspændte. Hesten mærker forskellen – sund fornuft føles rolig og afbalanceret, mens frygt føles uforudsigelig og larmende i kroppen. At lære at skelne er første skridt til at genfinde friheden i ridningen: spørg dig selv, “Handler jeg lige nu på reel fare – eller på en gammel historie, min frygt fortæller mig?”

DIN SINDSTILSTAND SMITTER HESTEN

Heste lever i nuet og aflæser konstant deres omgivelser – især dig. De registrerer mikroskopiske ændringer i din kropsspænding, dit åndedræt, dit tankespind og dit energiniveau. Det betyder, at din sindstilstand uundgåeligt smitter. Har du haft en stresset dag på jobbet, hvor deadlines og møder har hobet sig op, kan du tage spændingen med ud i stalden uden at lægge mærke til det.

Hesten mærker det straks og kan reagere ved at blive mere urolig eller mindre samarbejdsvillig. Det samme gælder, hvis du går og bærer på tunge følelser efter en skilsmisse eller et skænderi med en kollega – selvom du ikke taler om det, fortæller din krop historien.

Omvendt kan en glad, afslappet energi få hesten til at bløde op, søge kontakt og arbejde med dig. Hverdagen former derfor ikke kun dit humør – den former også den oplevelse, du og hesten får sammen. At være bevidst om din indre tilstand, inden du tager tøjlen i hånden, er derfor en af de største gaver, du kan give dig selv og din hest.

SE HESTENS SPEJLING – OG TILPAS PLANEN

Hesten er ikke bare et dyr, vi “bruger” – den er vores kammerat og ven. Den er et spejl, der viser os, hvordan vi egentlig har det indeni. Har du haft en dag, hvor tankerne kører, og koncentrationen er væk på grund af travlhed, bekymringer eller konflikter, vil hesten ofte reagere ved at være rastløs, uopmærksom eller anspændt.

I stedet for at blive frustreret over, at du ikke kan komme igennem med din rideteknik, kan det være guld værd at ændre planen. Drop de store ambitioner for dagen, og vælg i stedet en rolig skridttur i naturen eller let jordarbejde, hvor I begge kan finde roen og hinanden.

På den måde undgår du, at din indre uro bliver forstærket gennem hesten, og du giver jer begge en oplevelse af succes og harmoni. Træning handler ikke kun om øvelserne – det handler om at styrke forbindelsen og samarbejdet, og det kræver, at vi møder hesten der, hvor den og vi selv er, på dagen.

45

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Hvis du lige nu står et sted, hvor bare tanken om at komme i sadlen føles tung, uoverskuelig eller skræmmende, så husk: Du er ikke alene, og der er intet forkert ved dig.

Din krop og dit sind forsøger kun at passe på dig.

“BARE OP IGEN” – MEN HVOR FYLDT ER DIT KROPSBÆGER?

Hver gang nervesystemet har været i alarmberedskab, lægger det en dråbe i bægeret. Når vi sidder i sadlen, er det ikke kun øjeblikket, vi mærker, men også alle de tidligere dråber, der gør, at kroppen reagerer hurtigere og kraftigere. At forstå dette er nøglen til at møde os selv med mere tålmodighed og omsorg – og til at vide, hvornår det er tid til at fylde ro på bægeret, før der igen bliver plads til oplevelser der fylder bægret med oplevelser forårsaget af smerte eller ubehag.

Hvis bægeret er næsten tomt, fylder en enkelt oplevelse ikke så meget i sig selv. Men hvis det allerede er fyldt med tidligere oplevelser – måske små episoder, du slet ikke tænker på mere – så kan selv en mindre hændelse få bægeret til at flyde over. Når det sker, reagerer kroppen automatisk med alarmberedskab, og “bare op igen” kan i værste fald re-traumatisere dig. Hvis kroppens signaler siger tydeligt “nej tak” – hjertebanken, rysten, overfladisk vejrtrækning, tunnelsyn – så er det tegn på, at dit nervesystem er på overarbejde. At overhøre disse signaler og tvinge dig selv op kan forstærke kodningen af frygt og gøre det endnu sværere at føle tryghed i fremtiden.

DET HANDLER IKKE KUN OM HEST OG RIDNING

Mange ryttere hører, når de er faldet af: “Du skal bare op igen.” Og ja – i nogle tilfælde kan det være en god idé - både for hestens og rytterens selvtillid, at vise, at situationen ikke behøver at være farlig. Men det er ikke hele sandheden. Det, der er altafgørende at tage højde for, er, hvor fyldt dit “kropsbæger” er – hvor mange kodninger har du i forvejen, som reptilsystemet har kodet som farlige.

Når du tvinger dig selv op ved “bare at stå op på hesten igen” kan der opstå farlige situationer, da dit reptilsystem fortæller ALARM, og hesten vil derfor være ekstra på vagt for omgivelserne. Det alene kan føre til unødige, dumme situationer. Derfor er det vigtigt at kende sin egen grænse og give nervesystemet plads til at falde til ro, før du vender tilbage i sadlen.

Når vi ser på det på den måde, giver det pludselig mening, hvorfor selv en tilsyneladende lille episode til hest kan føles som dråben, der får bægeret til at flyde over. Vores kropsbæger er ikke kun fyldt af rideoplevelser, men af alt, hvad vi har oplevet i livet – både stort og småt, glædeligt og smertefuldt.

46

Mange tror, at det at have svært ved at finde trygheden i sadlen udelukkende handler om selve hændelser med hesten. Men ofte er det langt mere komplekst. Kroppens og sindets reaktioner er ikke isoleret til en enkelt situation. De bliver påvirket af hele vores livssituation. En voldsom fødsel, et biluheld eller tragiske oplevelser som pludselige dødsfald i nære relationer kan sætte dybe spor i nervesystemet, selv mange år efter.

Når bægeret allerede er fyldt af sådanne oplevelser, skal der mindre til, før reptilsystemet slår alarm – og det kan vise sig netop, når vi skal i sadlen. Pludselig føles det som om modstanden kun handler om ridning, men i virkeligheden er det summen af alt det, vi bærer på, der gør, at vi ikke kan finde roen eller modet.

At forstå dette kan være en lettelse – for så ved vi, at vejen tilbage ikke kun handler om træning med hesten, men også om at skabe mere balance og plads i hele livet.

Oplevelserne som fylder i bægeret – gør at kroppen og nervesystemet er låst fast i reaktionen fra dengang.

Det kan være alt fra en ulykke, et fald fra hesten, et chok, et svigt, stress eller noget, vi måske selv tænker “ikke var så slemt”, men som kroppen stadig husker, selv hvis det er fra barndommen eller 30 år siden.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Hver oplevelse lægger en dråbe i kropsbægeret og skaber en kodning, som reptilsystemet bruger til at holde dig i alarmberedskab. Alene kun for at beskytte dig, så du ikke oplever samme ubehag igen.

Man kan med terapeutiske teknikker, chok og traumeforløse på disse oplevelser som reptilsystemet har haft en reaktion på. Derved hjælper vi kroppen og sindet med at slippe disse gamle kodninger. Forestil dig at “bægeret kan tømmes” igennem arbejdet med disse teknikker. Det skaber plads til at trække vejret frit igen, være 100% tilstede i nuet, finde ro i nervesystemet og danne nye, trygge kodninger, der giver dig og hesten mulighed for at skabe et trygt sammenspil imellem jer.

VIL DU VIDE MERE?

DER ER EN VEJ TILBAGE

Hvis du lige nu står et sted, hvor bare tanken om at komme i sadlen føles tung, uoverskuelig eller skræmmende, så husk: Du er ikke alene, og der er intet forkert ved dig. Din krop og dit sind forsøger kun at passe på dig, selvom det nogle gange føles som om, de spænder ben. Første skridt er at blive bevidst om, hvordan sindet arbejder, og at dine reaktioner ofte er helt naturlige konsekvenser af tidligere oplevelser.

Når du forstår det, kan du bedre møde dig selv med omsorg – og i stedet for at presse dig selv tilbage i sadlen, opsøge den rette hjælp, så du undgår at retraumatisere dig selv. Med viden, bevidsthed og støtte kan vejen tilbage blive tryggere og mere bæredygtig for dig og din hest.

Tryghed i sadlen starter i sindet.

Ikke med pres og kontrol, men med forståelse.

47

eMAGASINET ISLANDSK HEST

3. D EL I SERI E N O M F L O KA D F Æ R D H O S H E S T E

DIN BEVÆGELSE KAN GØRE DIN HEST MERE TRYG DIN B E V Æ GE L S E K AN GØ RE D IN H EST MERE TRY G, H VIS D U VED , H V O R DAN DU S K AL B R UGE DEN . FORSTÅ SAMMEN H Æ N GEN MEL L EM H ESTES STR E S S , B E V Æ GE L S E I F L O K, OG H VORD AN D U MED BEVÆ GEL SE K AN F O R B E DR E R E L AT IO N E N MED D IN H EST OG MIN D SK E STRESS.

A F DE SI R A E R A SM U SSE N

For heste er bevægelse et sprog. I naturen afstemmer de tempo, retning og pauser med hinanden – ikke kun for at se harmoniske ud, men fordi synkronisering er en social livline i flokken. Vores stamheste er stadig kodet fra naturen, men de lever en anderledes og til tider mere stressende tilværelse hos os. Som hesteejer kan du danne en stærkere relation, og skabe bedre resultater samtidigt, ved at indtænke synkronitet i din daglige omgang og træning. I denne artikel tager vi skridtet videre fra naturlig adfærd til naturlig bevægelse, når vi ser på flokkens bevægelse sammen med Desirae Rasmussen fra “Dynamisk Bevægelse”.

eller at det opstår tilfældigt – men vi glemmer, at hesten er kodet til det, og at en anden hest er hurtig nok til at nå at opfange bevægelsen og derved flytte sig synkront. Når hesten bumper ind i os, får den tilmed en information om, at vi ikke er observante og følger tilstrækkeligt med i omgivelserne. Det gir en øget utryghed for hesten og en information, den tager med sig videre til en måske endnu sværere situation – ikke gavnligt for samarbejdet – og unaturligt for hesten.

Alle bør øve sig i at kunne gå i takt med hestens forben – og især er det nuancen i, at man kan starte og stoppe sammen med hesten

Studier af vilde heste viser, at koordination af bevægelse er en central del af hestenes sociale intelligens og et adfærdsmæssigt tegn på tryghed (Maeda et al., 2021).

Når heste falder i takt, reduceres den individuelle vagtsomhed – og kroppen falder til ro. Forskning har samtidig vist, at stress kan aflæses direkte i muskelspænding hos heste (Rankins et al., 2022). Med andre ord: social synkronisering giver tryghed, og tryghed åbner døren til friere bevægelse.

Det sker af og til, at en hest bumper ind i et menneske lidt sidelæns, når den flytter sig for noget, den er utryg med- og mange hesteejere tror, at det skyldes, at hesten ikke ser dem, ikke respekterer dem, 48

SYNKRONICITET SOM SOCIAL INTELLIGENS

I flokke ses synkroniseret adfærd – fælles græsning, hvile, bevægelse – på tværs af undergrupper. Det er ikke tilfældigt, men et fintunet system, hvor heste hele tiden læser mikrosignaler hos hinanden.

Når rytmen falder på plads, falder den individuelle vagtsomhed (Maeda et al., 2021).

For os som trænere er pointen enkel: Jo mere hesten kan afstemme sig med os og vores signaler, jo lettere åbner den for læring og bevægelse uden modspænd.

-Jeg tror, de fleste hesteejere kan gå i takt med deres heste – men det er faktisk sværere end man tror, forklarer Desirae Rasmussen, mens hun kommer med en opfordring til alle hesteejere: Alle bør øve sig i at kunne gå i takt med hestens forben – og især

eMAGASINET ISLANDSK HEST

49

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Synkronicitet opstår ved at kroppen afspejler hinanden i bevægelse, læg mærke til benenes position, hoved og hals.

50

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Når kroppen slipper unødvendig spænding, får vi adgang til større bevægelighed i ryg og bækken.

Skridtene bliver længere, rytmen mere stabil, og bevægelsen mere symmetrisk.

er det nuancen i, at man kan starte og stoppe sammen med hesten, altså der hvor det går langsomt, og hestene måske kommer med en lille ekstra bevægelse. At tilbyde sin hest momenter af synkronitet er lidt som at gøre sit bedste for at være en god dansepartner, tilføjer hun TRYGHED DÆMPER SYSTEMET – OGSÅ SAMMEN MED MENNESKER

øget muskelaktivitet, selv uden at vi ser tydelige tegn som sved eller forhøjet adrenalin (Rankins et al., 2022).

Over tid kan dette sætte sig i kropsholdningen: en stram ryg, kortere skridt eller en hest, der holder fast i overlinjen. Med andre ord: stress bliver hurtigt til spænding, og spænding påvirker bevægelsen.

Vi ved, at sociale handlinger kan mindske stress. Et klassisk eksempel er mutual grooming: når heste gnubber hinanden på foretrukne steder, falder pulsen, og muskeltonus følger med ned (Feh & de Mazieres, 1993).

Mindre stress betyder mindre muskelspænding – og det åbner for mere fri bevægelse. Som trænere arbejder vi derfor ikke kun med adfærd, men med hele hestens neuromuskulære regulering - og også fra et naturligt perspektiv.

Den samme mekanisme kan vi bringe ind i træningen. Rolig tilstedeværelse, blid berøring og konsistent timing fungerer som en form for social buffering, der hjælper hesten til at regulere sig ned i et vindue, hvor den kan lytte og lære. Dette forudsætter, at berøring er et sted som hesten nyder, og ikke er invasivt. Nyere forskning viser endda, at hestens fysiologi kan synkronisere med menneskets – puls og vejrtrækning kan falde i takt – og at et roligt menneske kan dæmpe en ellers stresset situation (von Borstel, 2017; Di Lucrezia et al., 2025).

BEVÆGELSENS KVALITET AFHÆNGER AF RO I SYSTEMET

FRA STRESS TIL SPÆNDING – OG IND I KROPPEN

Stress er ikke kun en følelse; det er også en muskulær tilstand. Hos heste kan akutte stressorer måles som

Når kroppen slipper unødvendig spænding, får vi adgang til større bevægelighed i ryg og bækken.

Skridtene bliver længere, rytmen mere stabil, og bevægelsen mere symmetrisk. Omvendt ved vi også, at smerte - eller blot en vedvarende beskyttelsesstrategi - kan ændre hestens bevægelsesmønster. Studier viser for eksempel, at selv let smerte kan ændre thorakolumbal bevægelse og skridtlængde (Alvarez et al., 2007). Det betyder, at vi ikke kan presse pænere bevægelse frem med stærkere signaler. Den vokser ud af et nervesystem, der føler sig trygt nok til at give slip. Derfor bør vi se stivhed og modstand som information – ikke som ulydighed.

51

eMAGASINET ISLANDSK HEST

FOKUS SOM BRO MELLEM ADFÆRD OG BIOMEKANIK

Ofte taler vi om fokus i træningen, som om det handler om, hvorvidt hesten kigger på os. Men fokus er meget mere end retning af blikket – det er en fælles rytme. At dele tempo, åndedræt og mikrobevægelser med hesten er en form for synkronisering, hvor vi inviterer til en fælles rytme.

Synkronicitet er mere end et smukt billede – det er et fingeraftryk af tillid.

Når vi rammer den fælles rytme, sker tre ting: 1. Adfærd: Konfliktadfærd reduceres, fordi signalerne opleves som tydelige og retfærdige.

2. Fysiologi: Arousal falder, musklerne slipper spænding, og kroppen går fra “beredskab” til “parat til læring” (PLOS One, 2019).

3. Biomekanik: Ryg og bækken bliver mere elastiske, og skridtene bliver jævnere og mere energibesparende.

På den måde bliver synkronisering – et tegn på tillid og sikkerhed – selve forudsætningen for fysisk træning med høj kvalitet.

FRA RELATION TIL PERFORMANCE

Synkronicitet er mere end et smukt billede – det er et fingeraftryk af tillid. Tillid skaber sikkerhed. Sikkerhed dæmper stress. Mindre stress reducerer muskelspænding. Og mindre spænding frigør bevægelse, så træningen både bliver mere effektiv og mere hestevenlig.

Når vi træner med den kæde i baghovedet, bliver fokus ikke et krav, men en invitation: “Lad os falde i takt – så bærer kroppen resten.”

SÅDAN KAN DU OMSÆTTE DET I PRAKSIS

I Dynamisk Bevægelse-tilgangen arbejder vi altid med rytme og relation først, øvelser og præstation bagefter. Her er fem enkle principper:

3

1. Start med rytme før retning. Brug rolige gå ture fra jorden, hvor du lader hesten matche dit åndedræt og skridt.

HURTIGE POINTER

2. Brug mikropauser. Giv små pauser, når hesten falder ind i din rytme. Pausen fortæller nervesystemet, at valget var trygt og rigtigt.

3. Veksling i fokus. Øv både “zoom ind” (en konkret opgave) og “zoom ud” (fælles flow).

Det gør hesten fleksibel i sin opmærksomhed.

4. Varier terrænet. Små bakker, bomme i skridt og bløde linjer skaber naturlig variation og proprioception uden at øge stress.

5. Hold signalerne rene. Ét signal ad gangen.

Det reducerer forvirring og holder både adfærd og bevægelse friere (von Borstel, 2017).

Synkronisering er tryghed: Når heste falder i takt, falder årvågenheden, og kroppen kan slappe af.

Stress >spænding > bevægelse: Mindre stress betyder mindre muskelspænding – og friere bevægelse.

Fokus er rytme: Det handler ikke om, hvor hesten kigger hen, men om at finde en fælles takt.

Maeda, T. et al. (2021). Behavioural synchronization in a multilevel society of feral horses. PLoS ONE. Rankins, E.M. et al. (2022). Muscular tension as an indicator of acute stress in horses. PMC. Feh, C. & de Mazieres, J. (1993). Grooming at a preferred site reduces heart rate in horses. Animal Behaviour.

Di Lucrezia, A. et al. (2025). Humans as social buffers for horses: physiological synchrony in isolation paradigms. PubMed. von Borstel, U. (2017). Indicators of stress in equitation. Applied Animal Behaviour Science.

Alvarez, C.B.G. et al. (2007). The effect of induced forelimb lameness on thoracolumbar kinematics in the horse. Journal of Experimental Biology.

PLOS ONE (2019). Could posture reflect welfare state?

52

EFTERÅRETS

eMAGASINET ISLANDSK HEST

3 TOP-

MUST HAVE Triphala - styrker immunforsvar & maven

Triphala er en blanding af tre indiske bær, hvis særlige egenskaber været brugt i århundrede til mennesker. De er meget rige på C-vitamin og antioxidanter til immunforsvaret.

Og så er de gode til maven og fordøjelsen, da de understøtter slimhinderne og modvirker oppustethed, samt hjælper med at udrense toxiner fra kroppen.

Se Triphala her!

Balancer Pellets - ro i maven ved foderskifte Skiftet fra græs til grovfoder kan være hårdt for mange heste.

Balancer Pellets er et koncentreret, bredspekret og effektivt produkter til hele fordøjelsen. Den virker udrensende og binder uønskede stoffer, hvorefter den stabiliserer og øger næringsoptaget ved at virke præbiotisk, samt beskytter slimhinderne.

Og så smager den af kokos!

Se Balancer Pellets her!

MetaSupport - til kampen mod kiloene

Har din hest lidt for meget på sidebenene efter sommeren?

MetaSupport hjælper med at nedbryde fedtdepoterne på en naturlig måde - sammen med en fedtfattig kostplan. Den består bl.a. af Artiskok, bukkehorn, marietidsel, blåbær, hørfrø, magnesiumoxid, og autolyseret gær som understøtter og optimerer forbrænding.

Se MetaSupport her!

GRATIS FODERPLAN - specielt lavet til din hest!

VORES FODEREKSPERTER HJÆLPER HVERT ÅR OVER 1500 HESTE MED EN SKRÆDDERSYET FODERPLAN - OG DIN KAN BLIVE DEN NÆSTE ...

.?

. . u d e t Vids

At vores bedstsælgende foder udviklet specielt til islændere Omega-3 Kraftur indeholder hele 7 urter, samt tang, ølgær og ekstra magnesium?

VIL DU HAVE HJÆLP TIL VINTERENS FODRING ELLER EN SPECIEL UDFORDRING, SÅ STÅR VI KLAR!

BESTIL DIN FODERPLAN HER

Amequ - Kærlighed til hesten

En del af Hornsyld Købmandsgaard - Tlf. 75687300 - Find nærmeste forhandler: www.dangro.com/find-forhandler

53

eMAGASINET ISLANDSK HEST

RØDHUS KL

54

eMAGASINET ISLANDSK HEST

LIT CAMPING

55

eMAGASINET ISLANDSK HEST

B ESØG H OS RØD HU S KL I T C A M PI N G O G H Y T T E F E R I E

EN UNIK OPLEVELSE T Æ T PÅ V E S T E R HAVET I JAMMERBUGT K OMMUN E L IGGE R DE N SK ØN N ESTE CAMP IN GP L AD S; R Ø DHUS K L IT CAMP IN G OG H Y TTEFERIE.

A F M OGE NS M A R K E R

eMagasinet Islandsk Hests rejsehold er på besøg, som et stop på turen, hvor vi besøger steder med mulighed for rideferie. I Danmark er der nemlig masser af lækre steder, som er gode alternativer til de noget dyrere ture til udlandet.

Campingpladsen er gennem de sidste ti år drevet af værtsparret, Lisbet og Jens, som begge er islænder-ryttere og har syv islandske heste.

Campingpladsen har flere gode campinghytter og pæne store pladser til telte og vogne.

Her er legepladser og minigolfbane - og den skønneste natur med hede og plantage lige uden for pladsen. Og selvfølgelig den bedste strand, som inviterer til timelange ture med flere muligheder for en ispause, eller hvad der nu kan friste i sommervarmen.

Rundt om pladsen er her gæstefolde, så man kan komme med egne heste og nyde de fantastiske turmuligheder.

56

Samtidig med vores besøg er der en stor gruppe med køreheste på besøg. Og her er plads til os alle.

Lisbet og Jens fortæller, at flere islandske lokalklubber arrangerer fællesture til pladsen med overnatning, ligesom de også har gæster, der bruger pladsen som hø-hotel for at ride videre efter en overnatning eller to.

Og så kan man, som vi gjorde, komme kørende med sine egne heste i traileren og leje sig ind i en hytte og have en lækker naturskøn fold til hestene.

Har man hund, kan man også få plads til den.

Vi ankom efter aftale fredag eftermiddag. Vi fik hestene på fold og os selv indlogeret i en fin skovhytte på 25 kvadratmeter med to soverum, begge med 3/4 senge og en hems. Der er også et lille køkken med både komfur og opvaskemaskine og eget bad og toilet.

Jens guidede os på en to timers ridetur igennem heden og rundt i Tranum Plantage. Det var en rigtig

eMAGASINET ISLANDSK HEST

CM photography

dejlig tur, hvor vi oplevede noget natur, som ikke findes på Midtsjælland, hvor vi normalt rider tur.

Men vi havde nok ikke selv kunne finde rundt, så det er en god service, at man kan booke en guide til turen.

Til gengæld var portionen af kraftfoder til de to oldenborgeres frokost rigeligt til at fodre vores islændere med i 14 dage.

Lørdag var det planen at ride på egen hånd til stranden - men vi var så heldige, at vi blev inviteret på hestevognstur.

Søndag formiddag red vi en lækker ridetur på egen hånd til stranden. Man bliver aldrig træt af at tölte på den faste sandstrand, og undervejs tænker man over, hvorfor man ikke giver sig selv den oplevelse noget oftere.

Vi kom med på en 30 kilometers tur rundt i plantagen og ad stranden hjem i en stor prærievogn trukket af to flotte oldenborg-vallakker og kørt af den erfarne kusk Peter Larsen.

Vi havde en pause på stranden i Rødhus, hvor hestene fik pusten, og vi fik is, inden vi red tilbage igen for at pakke sammen og køre videre til vores næste stop på turen.

Bag os kørte fire vogne trukket af fjordheste, en blev trukket af new forrest ponyer og endelig var der en vogn trukket af haflinger - alle kørte med to-spand.

Vi er begge erfarne islænder-ryttere og har redet en del i Island. Og vi er enige om, at en tur med egen hest med udgangspunkt fra Rødhus Klit Camping helt klart kan måle sig med de ture, der arrangeres i Island - og så er det altså en hel del billigere!

Det var en rigtig god oplevelse, hvor vi fik snakket med nogle rigtig søde mennesker, der alle deler kærligheden til heste, men bevæger sig i en helt anden del af hesteverdenen end den islandske.

Efter den "obligatoriske" snak om, hvorvidt den islandske hest er en hest eller pony, fik vi talt om vores forskellige tilgange til heste og hestehold.

Og så er vi jo egentlig ikke så forskellige. I frokostpausen blev der for eksempel lavet små folde til hestene, helt som vi gør det til vores islandske heste.

Samtidig er det værd at bemærke, at man får en unik oplevelse med sin egen hest.

Vil man gerne have oplevelsen, men ikke selv har hest, så kan man deltage på ridelejrene, der arrangeres i samarbejde med Ishest-Palsgaard.

Rødhus Klit Camping har åbent fra 1. april frem til sidst i september, og i hele perioden er der fri adgang til ridning på stranden.

rodhuscamping.dk 57

eMAGASINET ISLANDSK HEST

ET NATURLIGT UDGANGSPUNKT OG EN FÆLLES AMBITION N Y STRØEL SE UD V I K L E T M E D F O KU S PÅ H E S T E VE L F Æ R D , L UFTK VAL I TET O G E N E F F E KT I V D A G L I G D R I F T

A DV E R TOR I A L

Hos Ny Vraa har vi i generationer arbejdet med landbrug og økologisk dyrkning af pil. Vores hverdag tager udgangspunkt i det jordnære. Vores vision er at udvikle løsninger, som fungerer i praksis og gør en forskel for miljø og for mennesker. Derfor blev vi nysgerrige, da Louise Bech, indehaver af Bech Quarter, en dag trådte ind ad døren med en spand hestestrøelse og spurgte: KAN VI LAVE DET HER – BARE BEDRE?

Louise kom med en tydelig ambition: at udvikle et støvfrit og mere stabilt strøelsesprodukt, som kunne bidrage til et bedre staldmiljøet og samtidig højne standarden for hestevelfærd. Et produkt, der tog hensyn, ikke kun til hesten, men også̊ til dem, der arbejder i stalden hver dag.

Louise blev hurtigt en del af virksomheden og et lille års tid senere, blev vi kontaktet af Københavns Zoo, som søgte et alternativ til deres eksisterende bundmateriale, spagnumfrit med dokumenteret hensyn til klima og arbejdsmiljø. De havde allerede erfaringer med bioaktive principper, hvor levende mikroorganismer i bunden nedbryder affald, reducerer ammoniak og minimerer lugtgener. Samarbejdet førte til udviklingen af ”BIOBED” – en ny type bioaktiv strøelse, som hurtigt blev taget i brug i flere af landets største zoologiske haver.

58

Dyrepasserne oplevede hurtigt færre støvgener og en bund, der var nem at vedligeholde. Mange kunne endda arbejde uden støvmaske. Samtidig lagde gæster mærke til en mærkbart forbedret luftkvalitet – også i indendørs anlæg.

Men selv om produktet virkede i dyreparker, var det tydeligt, at hesteverdenen havde andre behov.

Derfor begyndte vi, i tæt dialog med hestefolket, at afprøve BIOBED i mindre skala. Mange nævnte de samme ønsker: Bedre staldbund, mulighed for mindre ammoniaklugt og et produkt, som kunne mindske luftvejsproblemer. Samtidig var der et ønske om staldmiljøer uden unødigt støv og færre fluer. En hverdag, med trivsel for hest og for menneske.

TILPASSET HESTEVERDENENS BEHOV

Med afsæt i tilbagemeldingerne videreudviklede vi BIOBED til et særligt tilpasset produkt til hestestalden: Nordic Willow Horse. Et bioaktivt strøelsesprodukt, som kombinerer støvfrie egenskaber med en stabil, affjedrende struktur og en naturlig nedbrydning i bunden.

Vi ser det som et stort skridt i den rigtig retning for hesteverden, men også for de allergivenlige stalde landet over. Hvor de med Nordic Willow Horse kan fastholde indsatsen for et sundere arbejdsmiljø, uden

eMAGASINET ISLANDSK HEST

støv og luftvejsgener. Her med særligt øje for de heste med følsomme slimhinder og luftvejssymptomer, som i vores teststalde reagerede positivt på den støvfrie struktur FEJL BLEV TIL FORBEDRING

Det hele fungerede dog ikke fra dag ét. I begyndelsen viste analyser og produktet sig at være for våde, hvilket for Biobed til hestes 1. udgave gav dårlige tilbagemeldinger fra hesteverdenen. I stedet for at se det som en fejltagelse, har vi taget kritikken til os og set muligheder for at forbedre processen. Produktet blev derfor tørret meget mere op, og dette har vist sig som en succes.

I dag analyserer vi vandindholdet i hver eneste produktion. Vi har indført en fast kvalitetsstyring, som sikrer, at strøelsen har mikrolivet og den rette fugtighed, når den lander i stalden.

Derudover har vi gjort produktet sporbart hele vejen fra mark til boks. Hver batch kan følges gennem hele processen – fra høst af dansk, sprøjtefri pil til færdigstrøelse. Vi ved præcis, hvad produktet indeholder, og hvad det ikke indeholder: Det er 100 % spagnumfrit og uden kunstige tilsætningsstoffer.

EN STRØELSE, DER TAGER HENSYN

Nordic Willow Horse er udviklet med respekt for hestens behov og for det arbejde, der følger med. Det handler ikke om at revolutionere staldene, men om at forbedre hverdagen, et skridt ad gangen. Færre støvgener, mindre vedligehold og mere ro i miljøet. Samtidig er det en løsning, der passer ind i et bæredygtigt valg.

Det er produceret lokalt, minimere spild og bidrager til en stabil staldøkonomi.

59

eMAGASINET ISLANDSK HEST

KAN MUSIK HJÆLPE HESTE MED AT HÅNDTERE

SS ST STRESS A F SH A I L A A NN SI GSGA A R D

Et nyt studie fra Camille Eyraud og kolleger, offentliggjort i International Journal of Equine Science, har undersøgt, om musik kan dæmpe hestes reaktioner på pludselige og uventede stimuli – og om gentagen eksponering påvirker effekten.

I forsøget blev 36 heste delt op i tre grupper og ført langs en rute med potentielt stressende visuelle indtryk over 10 dage. Alle heste bar en særlig "audio cap" – en ørekappe med indbyggede høretelefoner og en lille MP3-afspiller, der spillede lyd direkte ind i det ydre øre. Den ene gruppe hørte det samme musikstykke hver dag, den anden blev udsat for pink noise (et lydsignal med jævn energifordeling, tilpasset hestens hørelse), og den tredje gruppe fik ingen lyd.

Resultaterne viste, at musik havde en tydelig beroligende effekt på både hjerterytme og adfærd. Pink noise gav en moderat effekt – bedre end ingen lyd, men ikke så effektiv som musik. Interessant nok var musikkens virkning mest stabil de første syv dage, hvorefter effekten blev mindre forudsigelig.

Forskerne understreger, at musikken ikke forstyrrede hestenes evne til at opfatte miljølyde, hvilket er vigtigt for deres sikkerhed. De anbefaler dog, at musik bruges målrettet i specifikke situationer, hvor stressniveauet er højt – som under transport, dyrlægebesøg eller træning – frem for at spille musik konstant i stalden, da det kan føre til tilvænning og mindske effekten.

Studiet peger på musik som et lovende redskab til at forbedre hestevelfærd og menneske-hest interaktioner, men opfordrer samtidig til mere forskning for at forstå mekanismerne bag effekten og sikre en sikker og effektiv anvendelse i praksis.

RESULTATER:

Musik havde en tydelig beroligende effekt på både hjerterytme og adfærd.

Pink noise gav en moderat effekt – bedre end ingen lyd, men ikke så effektiv som musik.

Musikens effekt var mest stabil de første 7 dage, hvorefter effekten blev mindre forudsigelig.

VIGTIGT AT VIDE:

Musik dæmpede ikke hestens evne til at opfatte miljølyde – en afgørende faktor for sikkerhed.

Forskerne advarer mod at spille musik konstant i stalden, da det kan føre til tilvænning og mindske effekten.

Musik bør bruges strategisk – fx under transport, dyrlægebesøg eller træning – hvor stressniveauet er højt.

Du kan læse hele studiet her: Eyraud et al. (2024) – International Journal of Equine Science 60

eMAGASINET ISLANDSK HEST

FYSIOTERAPI TIL HEST OG RYTTER

61

TIL HEST

PRODUKTN

LAMMESKINDSGJORD Forkæl din hest med vores ægte lammeskindsgjord i høj kvalitet, der er skabt til at sikre maksimal komfort og bevægelsesfrihed.

Designet følger hestens naturlige form og er særligt ideelt til følsomme heste eller dem, der har tendens til gnavsår og trykmærker.

Gjorden er udstyret med stærke elastikker på begge sider, som sikrer en jævn trykfordeling og perfekt pasform. Det aftagelige lammeskind gør den nem at rengøre og vedligeholde, så din hest altid kan nyde godt af blødhed og komfort.

Med den praktiske ring kan du nemt montere træningsudstyr.

NYHEDER

LAKI NEOPRENGJORD Blød og komfortabel neoprengjord til islandske heste, belagt med kunstpels for optimal komfort og beskyttelse. Kunstpelsen giver enestående polstring og skaber en behagelig overflade, der beskytter mod irritation, tryk og gnavesår.

Gjorden giver god bevægelsesfrihed for hesten. Den er udstyret med rustfri rullespænder, anatomisk korrekt elastisk funktion i begge ender for jævn tilpasning, samt en D-ring til eventuel hjælpetøjle. karlslundriding.com

62

AFLASTNINGSGJORD Denne smart udformede og ergonomisk korrekte gjord er udviklet med fokus på trykfordeling og komfort for den islandske hest.

Bredden (18 cm på det bredeste sted) sikrer, at sadlen fastholdes korrekt og hjælper med at fordele trykket jævnt.

Gjorden er fremstillet i blød neopren med memory foam, som former sig efter hesten og giver en behagelig og skånsom kontaktflade.

Udstyret med rustfri rullespænder og anatomisk korrekt elastik i begge ender, sikrer den en jævn og præcis tilpasning. Derudover har den en praktisk D-ring til eventuel fastgørelse af hjælpetøjle.

karlslundriding.com

MED KUNSTPELS

LAKI NEOPREN

karlslundriding.com

eMAGASINET ISLANDSK HEST

RYTTER

TILSKUDS FODER

12 kg

175,-

NYHEDER

HORSEPRO EASY GRASS Lækkert græsprodukt bestående af snittet, kunsttørret timothe og esparsette tilsat 4% rapsolie. Det indeholder letfordøjelige fibre og kan bruges til alle typer af heste, også de der er sensitive overfor sukker, da HorsePro Easy Grass max. indeholder 5% sukker. Det har et godt proteinindhold på 12% råprotein.

Det kan bruges som fiber supplement, til at forlænge tyggetiden af krybbefoderet eller delvis erstatte hø eller wrap.

Find det hos NAG – HorsePro eller hos en af deres forhandlere. nag.dk

NYHED

AVEVE MINERAL ALLROUND AVEVE Mineral Allround er en pilleteret vitamin- og mineralblanding. Den store andel organiske mineraler gør Mineral Allround let optageligt og sikre maksimalt udbytte.

8 kg – 249 kr.

Aveve.dk

AVEVE RECOVER MASH TO GO Velsmagende mash, som understøtter hurtig restitution efter træning eller stævne.

Kommer i praktisk 500g pose med genluk, så du kan klargøre portionen hjemmefra, og tage den med på farten. Vejl. 25 kr.

Aveve.dk 63

ANNONCE / ANDET??