KLIMA FORANDRINGER PÅVIRKER HESTEVELFÆRD

ændringerfor at hjælpe heste med at justere, men allerførst er det vigtigt at gøre sig klart, hvad vi skal forberede os på: velfærd. Vi ved, at en drastisk ændring i deres miljø, hæver deres stressniveau, hvilket igen potentielt gør dem eksponerede for infektioner eller sygdom.

Måske er du lidt træt af debatten om klimaforandringer, fordi den fylder alt i vores hverdag. Men hvordan forandringerne påvirker vores dyrs velfærd, herunder hestehold, er noget, vi alle skal forberede os på allerede nu og ikke langt ud i fremtiden.

God hestevelfærd kan blandt andet er defineres ved, at vores heste har adgang til tørre udendørs arealer, rigeligt med stråfoder, ly og andre artsfæller. Hvordan kan vi sikre hestene tørre, mudderfri arealer og stråfoder, hvis folde og marker ligger under vand det meste af året?

2022 var klodens ubetingede varmeste år nogensinde målt i historien. Så jorden er i gennemsnit blevet 1,2 grader varmere siden slutningen af 1800-tallet. Vores seneste sommer var den varmeste af sin slags, siden man konsistent begyndte at måle for 140 år siden. De sidste 7 år har været de varmeste registreret nogensinde. Når klimaet skifter, er det imidlertid muligt for os at foretage nogle simple

Skovbrande, oversvømmelser, massiv regn, tørke og kraftige storme. Vi ved, hvordan øgede temperaturer øger risikoen for katastrofale naturødelæggelser. Vi ved også fra de steder på kloden, som oplever naturkatastrofer, at blandt andet heste ofte bliver forladt og opgivet af deres ejere, uden at det nødvendigvis er hverken dårlig økonomi eller efter ejers ønske. Oversvømmelserne i Houston, Texas i USA, 2017, viste, at et kæmpe antal af dyr blev opgivet eller fandt nye ejere.

Klimaændringer er langt mere end bare en dag med hede eller en voldsom storm, men langsigtede konsekvente ændringer af klimamønstre. For eksempel meget varmere somre, koldere vintre, storme som raser, hyppigere oversvømmelser og længere perioder med tørke mv. Disse ændringer kan være meget stressende og ubehagelige for heste, der er tilpasset specifikke klimaforhold. Ekstreme og uventede vejrskift har en betydelig og måske også undervurderet påvirkning på hestens fysiske og mentale

Hvad kan vi gøre ved varmere somre?

Vores islandske heste, der er vant til køligere forhold, kan hurtigt blive overophedede under længere og varmere somre. I takt med at klimaet både bliver varmere og mere vådt, fører det til en øget vækst af græs, som igen betyder, at hestene spiser mere, end de har brug for. Der er simpelthen alt for mange overvægtige heste, og det bliver kun et større problem fremover. Det mener dyrlæge Gillies Moffat som er dyrlæge i Hampshire, England.

Udover selvfølgelig at sørge for passende skygge og frisk vand, kan plantning af store (ugiftige) træer omkring en flok hjælpe med at dæmpe varmen med naturlig skygge. Klipning af hesten hjælper også, hvis den døjer med meget pels, som ikke er fældet af. Står hesten på stald, kan en ventilator gøre underværker, når det er meget varmt.

Dehydrering og støv er blot nogle af de problemer, der følger med høj varme og tørke, så skygge er igen en god ting, og træer og buske er blandt andet med til at absorbere kuldioxid og andre toksiner, som igen hjælper med at afkøle miljøet. Større mængder støv, kan forårsage astma, herunder vejrtrækningsproblemer hos heste. Tørketolerante græsfrø er en anden ting, som bliver vigtigere og vigtigere i fremtiden.

Koldere vintre med koldere gennemsnitstemperaturer er en anden konsekvens af klimaændringer. Vores heste er naturligvis designet til høje kuldegrader, men de skal altid have adgang til læ - ikke så meget for kulden, men for vind og regn. Suppler op med ekstra stråfoder, når det er koldt, så de kan holde varmen.

Men hvad med storme og mere blæst?

En af sommerens- samt efterårets tilstande, som er virkelig skræmmende for os hesteejere, er atypisk myopati – en form for forgiftning, der medfører store muskelsmerter. Tilstanden kan forårsage lynhurtig dødelig sygdom hos heste, hvis ikke de får dyrlæge straks. Det er især græsning omkring ege- og ahorntræer og indtagelse af de såkaldte helikopterfrø eller agern, der kan forårsage hurtigt dødelig sygdom hos heste.

“Det ekstreme vejr hen over somrene kan bidrage til produktionen af større mængder agern end normalt,” advarer præsidenten for British EquineVeterinary Association, David Rendle.

Mere nedbør – mitter, parasitter og flåter

Eftersom nedbør og oversvømmelser er og bliver en større del af det ændrede klima i vores del af verden, er det en god ide at overveje, hvordan folde og indhegninger skal indrettes og drænes for vand, så de ikke står under vand en stor del af året.

Heste skal altid have adgang til tørre områder. Hvis marker bruges til at slå hø/wrap på, kan det blive en udfordring dels at holde dem tørre nok til, at de kan dyrkes, og til at de kan bruges som regulære hestefolde. Dette gælder naturligvis også jordfolde, så ingen heste ikke står i hverken mudder eller vand, der kan føre til muk og andre hovproblemer som for eksempel hovbylder. Hoven begynder at virke som en svamp, når den står i et fugtigt eller vådt miljø. Hoven udvider sig og bliver blød og grødet og er udsat for udvikling af sur stråle og andre sygdomme. Din beslagsmed er din ven i forhold til dine hestes hovsundhed.

Når somrene er længere og fugtigere, kan bidende insektpopulationer stige ret dramatisk, hvilket kan resultere i mere voldsomme sygdomme i fremtiden. Først og fremmest kan vi vende blikket mod sommereksem, som med varmere og fugtigere klima kun vil blive en større plage for ramte heste og udgøre en disponerende faktor med en forlænget mittesæson.

I et nyt studie har forskere fra Københavns Universitet og Statens Serum Institut (SSI) identificeret en række zoonotiske infektioner -sygdomme, der kan overføres fra dyr til mennesker og potentielt kan føre til epidemier både i det nuværende og et kommende varmere klima i Danmark herunder for eksempel vestnilfeber, som er påvist i både Holland og Nordtyskland.Vestnilfeber er en virusinfektion, som kan fremkalde hjernebetændelse hos heste.Sygdommen ses mest hos fugle, men flere mennesker og heste er blevet smittet via myggestik.

Forskere er for eksempel også meget opmærksomme på African Horse Sickness (Afrikans hestepest), som kan finde vej herop, hvis temperaturerne bliver gunstige. Sygdommen overføres ”kun” ved bid af stikkende insekter – mitter, flåter og myg og er dødelig.

Den er endnu ikke konstateret på vores breddegrader, men forskerne overvåger denne virussygdom nøje med diverse mittefælder.

Derudover er der parasitter og flåter at tage højde for som ligeledes trives under fugtighed og varme:

Livscyklus for hestens hyppigste parasitter, de små strongylider, er stærkt påvirket af vejr og klima. Særligt spiller temperatur og nedbør en stor rolle for parasitlarvernes chancer for at overleve og udvikle sig til det infektive stadie på græsmarken. En gruppe forskere har undersøgt sammenhængen mellem forventede klimaforandringer over de kommende 80 år for tre forskellige lokationer i New Zealand og mulige ændringer for parasitsmitte og risiko for udvikling af ormemiddelresistens hos hestens små strongylider.

New Zealands klima er forholdsvist mildt og strækker sig fra subtropiske forhold på Nordøens nordspids til mere dansklignende vejrforhold på dele af Sydøen med kolde vintre og milde somre.

Generelt viste studiet, at forekomsten og mængden af parasitter vil forøges med de fremtidige klimaforandringer, og at udviklingen af ormemiddelmiddelresistens vil optrappes markant. Dette var især udtalt for Sydøen, hvor der forventes større mængder nedbør, samt mildere og kortere vintre i fremtiden.

Da parasitæggene ikke klækker ved temperaturer under 6 grader, har det betydning, hvis der kommer flere dage med temperaturer over dette niveau. Hvis der tillige er mere regn til at holde græsset fugtigt, har parasitlarverne optimale vilkår. Der er ikke lavet tilsvarende studier for danske forhold, men det må forventes at en lignende udvikling vil finde sted her. Behovet for ormekure vil være stigende, fordi smittepresset stiger, men så vil resistensudviklingen også være hurtigere eller kraftigere, end den er i dag.

Et godt råd er det gode gammeldags råd om foldpleje. Fjern gerne hestepærer, især hvis der er tæt samgræsning, og få taget gødningsprøver og resistenstjek på dine heste.

Diverse flåtlandkort er blevet udarbejdet af forskere over hele Skandinavien via kunstig intelligens og satellitdata over forskellige klimaparametre.

Man finder i dag, i modsætning til få årtier siden, flåter mindre end 115 km fra polarcirklen. Det er et vigtigt værktøj for os hesteejere, at vi kan få et overblik over, hvor sandsynligheden for at finde flåter er størst, samt hvilke arter. I dag ses en øgning i antallet af skovflåter i de områder, hvor de allerede er til stede.

Det er, ifølge forskerne, ikke entydigt, om den øgede udbredelse eller det øgede antal skyldes klima alene, eller om det også har noget med værtsdyr at gøre. Man ved, at der er sket en spredning af skovflåter til nord-vestkysten af Danmark, hvor disse områder før var flåtfri. Dette skyldes nok mere en kæmpe stigning i rådyrbestanden i Danmark siden 1980'erne.

Ved hjælp af foldpleje kan du reducere bestanden af flåter, som elsker langt græs, så det er en god ide at trimme græsset.