F STA – Å R SKO NF E R E N C E AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE
Når tingene bliver vendt på hovedet – eller vendt i hovedet… ”Psykiatriplanen – 10 år frem”. Sådan lød overskriften på vicedirektør i Psykiatrien Region Sjælland Dorthe Juuls indlæg på årsmødet. Det kom til at handle om meget mere. Tilhørerne fik et øjenåbnende blik på, hvordan teknikeres, ingeniørers og arkitekters kompetencer kan bruges i psykiatrien – og et sjældent indblik i, hvordan verden ser ud for mennesker med psykiske sygdomme. – Det er modigt af jer at invitere mig til jeres konference; for hvad ved jeg om jeres verden og om, hvad der interesserer jer? indledte vicedirektør Dorthe Juul fra Psykiatrien Region Sjælland sit indlæg. Og så vendte hun det hele om: – Derfor vil jeg i stedet fortælle om, hvad der interesserer mig og de patienter, pårørende og medarbejdere fra psykiatrien, som til daglig lever med de beslutninger, som arkitekter og teknikere træffer. Hvad betyder fx bygninger og indretningen af lokaler for dem, der skal leve og arbejde i dem? fortsatte hun.
der har brug for at kunne overskue lokalet og se alle for at kunne vurdere, hvordan patienterne har det, så man kan gribe ind, inden noget udvikler sig til en situation, vi ikke kan styre. Vi skal fx kunne hindre patienter i at handle på impulser eller ønsker om selvmord. Hvordan kan denne nødvendighed tænkes ind i byggeri og arkitektur, så det løses så skånsomt og individuel som muligt? lød Dorthe Juuls udfordring og beskrivelse af dagligdagen på en psykiatrisk afdeling.
Orden, overblik og ’ryggen dækket’
Det var ikke første gang under Dorthe Juuls indlæg, at hun forsøgte at give de tilstedeværende teknikere et lille indblik i, hvad det vil sige at have en psykisk sygdom.
Lidt senere i foredraget tog hun tråden op og fortalte om et begreb, som har fået en del plads på tidligere FSTA-årsmøder, ’helende arkitektur’. – Helende arkitektur er blandt andet bløde organiske former og masser af små hyggekroge, hvor man kan trække sig tilbage, gemme sig og få ro på tankerne. Det har vi også brug for i psykiatrien, men hvordan kan man implementere det til psykiatriske patienter? Hvordan skal man få styr på kaosset inde i ens hoved, hvis man også oplever kaos i omgivelserne? spurgte Dorthe Juul forsamlingen. Og hun svarede ved at stille sig tæt op ad bagvæggen, mens hun pressede ryggen mod væggen og samlede hænderne foran sig. – Ofte har mange psykiatriske patienter det bedst sådan – med ryggen dækket, så man ikke overraskes af nogen, der kommer bagfra. Mange har det bedst med rene, rette linjer, så de kan have overblik. Og det gælder i øvrigt også for personalet,
Hvad giver mening?
Faktisk var hele den sidste del af hendes indlæg uden et eneste bulletpoint. I stedet øste hun ud af sin erfaring fra mange års arbejde i psykiatrien ledsaget af billeder, der illustrerede nogle af de sindstilstande, man kan befinde sig i, når tankerne ikke bevæger sig i de gængse snorlige baner. ”Hvad hjælper det at kunne se, hvis man ikke kan se meningen?”, stod der fx på et billede af en kvinde, der var martret af skiftet mellem to forskellige sindstilstande. – Hvad giver mening for patienter med svære psykiske lidelser? Er det udredning, behandling, pleje? Ja, i nogen grad. Men det er håb, håbet om ’recovery’, der giver mest mening, fortalte Dorthe Juul og forklarede, at hun brugte det engelske udtryk, fordi det ikke nødvendigvis er helbredelse, men bedring, så man kan få et godt liv med
Foto: Psykiatrien Region Sjælland
HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5 27
