Danske Tursejlere blad 2 2020 by Tursejleren

#02 I 2020

GRØNT LYS FOR HAVNEUDVIKLING > 21

SØSIKKERHED - BRUG VESTEN

ET DØGN I BISSERUP > 56

> LÆS OGSÅ CORONET: ELEGANCE OG PERFORMANCE I GAV EN HÅND MED VED REPARATIONEN I SEJL TIL ÆRØ MED FORDEL

SKIPPEREN HAR ORDET

Endelig ude i det fri

en første del af foråret har i den grad stået i Coronaens tegn. Vi er alle blevet berørt af den epidemi, som ramte landet i de tidlige måneder. Alle har vi mærket restriktioner, der har lagt vores livsudfoldelse om og har begrænset vores færden og sociale kontakt. Vi har alle længtes efter igen at kunne genoptage en kendt hverdag. Men beskeden fra myndighederne har været klar: ”Sikkerhed først”. Og det er en besked, vi sejlere kan forstå. Vores havne har været åbne, så vi har kunnet klargøre vores både. Hvis vi vel at mærke har fulgt opfordringen om sikkerhed. Og det har vi. Derfor er det måske også lige på sin plads at minde om sikkerheden til søs. Når alle bådene nu er kommet i vandet, og vi mærker friheden og duften af hav, så skal vi huske på at have fornuften med ombord, når vi stævner ud. Derfor kan du også i dette nummer læse en række artikler, som alle har fokus på din og dine medsejleres sikkerhed.

Savner du mere liv, flere aktiviteter og bedre faciliteter i lystbådehavnene? Så er der godt nyt. Med lempelsen af strandbeskyttelseslinjen er der nu åbnet for, at vores havne kan gå i gang med at skabe nye visioner for havnens rolle fremover. Vi glæder os til at se kreativiteten blomstre. Turbøjer til sejlerne! De er ude nu – brug dem. God og sikker sommer.

FORMAND FOR DANSKE TURSEJLERE

DERFOR ER DET MÅSKE OGSÅ LIGE PÅ SIN PLADS AT MINDE OM SIKKERHEDEN TIL SØS. Ud at opleve – det skal vi. Det danske land er fuld af destinationer, som er smukke og værd at opholde sig i. Der er så meget at se på og være med i Det danske land og vand. Find inspiration til dine sejlture i dette blad.

SEKRETARIATET

Danske Tursejlere, Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg info@dansketursejlere.dk – www.dansketursejlere.dk

DANSKE TURSEJLERE ER TILSLUTTET Dansk Erhverv, Nordisk Bådråd, Søsportens Sikkerhedsråd, Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg, Friluftsrådet, Blå Flag Jury, European Boating Association (EBA), Sikker Havn

Mandag – torsdag 9:00-15:00 Fredag 10:00-13:00

TLF. 70 21 42 42 Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

FORMAND

Henning Visholm Jensen Nysøgård 113, 4230 Skælskør Tlf: 20 16 27 30 henning@dansketursejlere.dk

FORRETNINGSFØRER

Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

Indhold > 11

Et døgn på Reersø Mere liv på havnen Sikkerhed på video Én er for lille – én er for stor Sådan tjekker du din oppustelige redningsvest Visens Skib på 20 års jubilæumsturné Tag en Turbøjepause Værd at vide – når du benytter Turbøjerne Når drømmen skal ud at sejle Store drømme i lille motorsejler

> 24

Grønt lys for havneudvikling Nye perspektiver for lystbådehavnene Tænk sikkerhed når havnen udvikles SejlSikkert Alarm med ny opdatering Her er de nye funktioner, du skal kende Er du klar til sommertogterne? Du danske land – Hejlsminde og Haderslev Coronetten er en stilklasse for sig Gav en hånd med ved reparationen Bedre indsigt i drukneulykker

> 29

Fakta om drukneulykker – 2009-2019 M/F Columbus har været rundt i verden Skipper tager ansvar og sejler sikkert Sejl til Ærø med fordel Liv, leg og latter Du svenske land – Mølle og Kullaberg Medlemsservice Et døgn i Bisserup Konkurrencer

TURSEJLEREN

Udgives af Danske Tursejlere ISSN: 1603-3329. Oplag: 15.000 stk Ansv. i henh. til Presseloven: Leif Nielsen

REDAKTION

Redaktør: Frank Flemming Pedersen Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@dansketursejlere.dk Tlf: 20 44 12 39

ANNONCESALG

Danske Tursejlere v/ Jens Greisen Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg Tlf.: 20 40 69 47 jensgreisen@mail.dk

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT FFP Kommunikation www.ffpkom.dk Tlf: 20 44 12 39 PE Offset A/S - Marcel van DIemen

TRYK

PE offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 3/30 – august 2020

04 06 09 10 11 13 14 15 16 18 21 22 23 24 25 26 29 34 38 40 41 43 45 46 48 49 55 56 58

Indlæg, artikler og billeder i Tursejleren afspejler ikke nødvendigvis Danske Tursejleres holdning.

FORSIDEN

Endelig i vandet Foto: Leif Nielsen Besøg os på: dansketursejlere.dk

ET DØGN PÅ REERSØ TEKST: Frank Flemming Pedersen I FOTO: Frank Flemming Pedersen, m.fl.

u kan vi endelig se havnen i Reersø dukke op. Det var også på tide, for så kan vi måske snart få fred. Lige siden vi i morges forlod lystbådehavnen i Kalundborg, har snakken kun handlet om røget sild. Om hvor velsmagende de er. Om hvor saftige de skal være. Om æggeblommen, om det hakkede løg og – må vi nok indrømme – hvor godt en øl og en dram kan smage til dette fortræffelige måltid. Alt sammen er det nu inden for rækkevidde, al den stund at havnepladsen er i sigte, og at Reersø Fiskehus og Røgeri har åbent. Bare der nu ikke er udsolgt af de gyldne fisk, for der er sort af mennesker på serveringsterrassen.

Halvøen Reersø er en lille stille idyl præget af fortiden, hvor landbrug og fiskeri var hovedbeskæftigelsen. I dag bor der lidt over 500 indbyggere i det lille samfund, hvor flere af de bevaringsværdige gårde fra 1700-tallet er bevaret og sætter sit præg på stemningen. Gårdene ligger samlet, som de gjorde i landsbyfællesskabets tid før udflytningen. I dag spiller landbruget ikke den store rolle for Reersøboerne. Ej heller fiskeriet, der hovedsageligt handler om lidt bundgarnsfiskeri. På havnen i Reersø ligger dog firmaet Musholm med administration og fabrik, hvor der opdrættes og forarbejdes burlaks til fortrinsvis eksport. Det er også her på havnen, vi finder Fiskehuset, der snart skal aflægges et besøg.

ET DØGN PÅ REERSØ I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020

KATTEN UDEN HALE

Man kan vel ikke sige ”fisk” uden også at sige ”kat”. På samme måde kan man heller ikke sige ”Reersø” uden at sige ”haleløs kat”. Halvøens haleløse katte menes at være kommet til fra den engelske ø Isle of Man, hvor de er ret udbredte. Et skibsforlis i Storebælt skulle være årsagen til, at de særegne skabninger er landet netop på Reersø, hvor de har været en del af det lokale liv i næsten 200 år. Er man på udkig efter de dejlige væsner, så skal man særligt holde øje i landsbyens gamle bindingsværksgårde og på de stille villaveje. Katten er elsket af lokalbefolkningen, der også har hyldet den i Reersø-hymnen, hvor der synges: Og parat til hyrdetimer står den haleløse kat. Kirkens klokke sagte kimer solen ned bag Kattegat.

MARGRETHE I LAND

Hvis ellers man skal tro på sagnet, så hedder det sig, at Dronning Margrethe den Første for mere end 600 år siden skulle være forlist i Jammerlandsbugten på vej fra Fyn til Kalundborg og reddede sig i land ved Reersø på en planke. Hun overnattede på en af de ”gamle gårde”, som efterfølgende naturligt nok fik navnet Dronningegården. Da hun så, hvor fattige folk var, sørgede hun for, at Reersø-boerne blev fritaget for at betale tiende – altså en tiendedel af deres indkomst. Det privilegie eksisterer vist ikke mere.

Dronningegården er blot en af de mange gamle gårde, der endnu er bevaret på Reersø. De gamle, fredede gårde ligger i to klynger - seks mod nord og syv mod syd. De ligger så tæt, at to gårdes tagskæg rører hinanden, og de har ligget, hvor de ligger i dag fra Stavnsbåndets tid i 1700-tallet og er stadig beboet. Gårdene er selvfølgelig en stor attraktion. Hvis man er til stråtækte længer, stokroser og Morten Koch idyl, så er dette stedet. Og apropos Morten Koch, så afholdes der Morten Koch-weekend i og omkring Dronningegården. Her sættes tiden tilbage, og der udføres markarbejde som i gamle dage med både hest og mand samt gamle veterantraktorer. Ligesom der udstilles gamle markredskaber. Selvfølgelig er der også hestevognskørsel og masser af arbejdende kunsthåndværkere, som halvøen også er kendt for.

KIRKEN OG KROEN

På byens bakketop ligger kroen, der går mere end 300 år tilbage. Og næsten ikonisk ligger kirken overfor. Højt hævet med en fantastisk udsigt ud over Vejlen mod fastlandet. Her yngler mange

arter af andefugle, og er man heldig kan man se havørnen jage i området. Kirken er opført i 1904, og har derfor et mere moderne udtryk. Bygningen består af en femkantet apsis og et skib med et tagrytterlignende tårn over vestenden. Lokalbefolkningens tilhørsforhold til naturen kommer fint til udtryk i altertavlen, der er udført i 1981 af billedhuggeren Erik Warming og forestillende ”Peters Fiskedræt” med teksten ”Kast jeres garn”. Kirkeklokken, der lyder ud over sognet, er opsat i oktober 1903 og ringede første gang juleaften 1903.

PÅ HAVNEN IGEN

Vi er tilbage i havnen, hvor alle sejlerne er travlt optaget af deres aftensritualer. Solen er på vej hen over aftenhimlen og sender et dejligt skær over Storebælt. Nu presser det på for at få lidt fast føde. Vi sender Fiskehuset endnu en venlig tanke, mens de gyldne sild kommer på bordet. I morgen er der atter en dag, men lige nu skal øjeblikket nydes. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020 I ET DØGN PÅ REERSØ

MARINAENS VENNER SKABER

MERE LIV PÅ HAVNEN NYSTIFTET FORENING VIL FÅ FLERE ARRANGEMENTER OG UNDERHOLDNINGEN TIL AT BLOMSTRE I NYBORG MARINA.

TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen

også Marinaens Venner måttet ligge underdrejet hen over det tidlige forår og forsommeren. Men det har ikke bremset de foretagsomme folk i foreningen, der har videreudviklet på deres mange ideer. Man håber, at sensommeren kan åbne for nogle af fællesaktiviteterne.

- Når økonomien og organisationen er på plads, kan vi begynde at blive konkrete. Men lige nu forestiller vi os at afholde et måske to arrangementer. Vi har ideer nok, gejsten er stor og opbakningen ligeså, forklarer Johnny Dørr. Han håber, at arrangementerne vil blive et tilløbsstykke for nyborgenserne, men selvfølgelig også for de turister, der vil være i byen. Og mon ikke en lørdag eftermiddag med fællesspisning, optræden, musik og dans vil kunne trække et par gæstesejlere ind i havnen også, spørger Johnny Dørr med et smil.

Marinaens Venner vil diske op med mange og varierede tilbud om underholdning og aktiviteter, der vil kunne trække flere folk til Nyborg Mariana, siger formand Johnny Dørr.

remover kan det blive en mere festlig oplevelse at besøge Nyborg Marina. Står det til den nystiftede forening - Marinaens Venner - så vil der blive afholdt flere underholdende arrangementer hen over året til glæde for havnens brugere, byens borgere og gæster. Havneområdet er ideelt til at samle foreningslivet, byens borgere og dens gæster til sociale og kulturelle aktiviteter, der kan sætte mere liv i området, mener initiativtagerne. - Havnen er jo til dagligt et kraftcenter af aktiviteter. Alle foreningerne har i sæsonen meget travlt med hver deres gøremål, hvilket er dejligt. Og området er jo også tillokkende for byens borgere til en lille udflugt. Men der mangler også noget her på havnen, der kan samle foreningerne og byens borgere og turister. Derfor har vi etableret Marinaens Venner, som har til formål at give marinaen et frisk pust af liv i form af f.eks. musik og andre arrangementer, siger formand for den nystiftede forening, Johnny Dørr.

MERE LIV PÅ HAVNEN I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020

FRIVILLIGE LØFTER

MED PÅ IDEEN

I februar måned blev den stiftende generalforsamling afholdt med 45 deltagere, som repræsenterede ikke kun marinaens foreninger men også borgere og erhvervsliv i Nyborg. En bestyrelse er valgt og er allerede i arbejdstøjet, så der kan skabes et flot samarbejde om et væld af spændende aktiviteter. - Det koster såmænd blot 100,-kr. at være medlem, og vi har ansøgt kommunens kulturudvalg om midler til at søsætte de første arrangementer. Desuden har vi været i kontakt med en del af byens handlende, som er positive overfor sponsorater af hele eller dele af de oplevelser, vi gerne vil byde på, siger formand Dørr.

PÅ HOLD

Som alle andre udadvendte initiativer har

I idekassen ligger mange anderledes tanker og venter på at blive vækket til live. Johnny Dørr nævner lidt i flæng mulighederne for at havnens foreningsliv giver opvisninger, holder åbent hus, en markedsdag eller byens handlende kommer med gode tilbud på havnen. Alt sammen krydres det af tilbud om fællesspisning og underholdning af lokale og udenbys musikere. - Jeg er sikker på, at det samarbejde vi nu etablerer, vil smitte positivt af på foreningslivet i Marinaen. Foreningens mange medlemmer vil arbejde ihærdigt og helt frivilligt for at få det hele til at gå op i en højere enhed, så havnen får et friskt liv og bliver et attraktivt samlingssted for alle. Vi må dog væbne os med tålmodighed, men vores tid kommer, er jeg sikker på, siger formand for Marinaens Venner, Johnny Dørr. Danske Tursejlere følger initiativet, er det kan give inspiration til andre marinaer. Du kan følge med i aktiviteterne på Facebook: Marinaens Venner. ■

ERIK ER SEJLER!

Flydevest 649,-

Fender fra 89,90

I Biltema finder du en lang række produkter til sejleren i høj kvalitet til lave priser. Men Biltema er meget mere - lige som du er...

MEN HAN ER OGSÅ... HAVEMAND

HANDYMAN

BEDSTEFAR

Insekthotel 149,-

Kap- og geringssav 699,-

Børnecykel 599,-

Køb og betal på biltema.dk. Når du kommer til varehuset efter dine varer, leverer vi dem i dit bagagerum.

DRIVE IN

Servicen er gratis

Du kan benytte denne service i hele åbningstiden.

FIND NÆRMESTE VAREHUS PÅ BILTEMA.DK

COPENHAGENBOATSHOW.DK

FREDAG & LØRDAG KL. 10-18 SØNDAG KL. 10-17

GRATIS

ENTRÈ

COPENHAGEN

2020

BOAT SHOW

3.000

GRATIS P-PL ADSER

på Ishøj Havn 28.-30. august 2020

Her kan du i helt unikke og spændende rammer se alt, hvad der skal til, hvis du vil have sjove oplevelser på vandet. Fra de helt små til de rigtig store, om det er med sejl eller motor, robåd, kajak eller surf. Tempo Huset er fyldt med udstyr, og på landarealerne finder du både på trailer samt mulighed for at få slukket tørst og sult. Problemfri parkering på masser af gratis P-pladser - tæt på motorvej og offentlige transportmidler. Følg vejen lige til Ishøj Havn. Sæt GPS’en til Søhesten 9. Vel mødt!

ARRANGØR T

S I

Søhesten 9 · Ishøj Havn · DK-2635 Ishøj · Telefon +45 4373 7395 · www.copenhagenboatshow.dk · Følg os på Facebook

SØSIKKERHED PÅ VIDEO DANSKE TURSEJLERE LANCERER EN RÆKKE VIDEOFILM, SOM ALLE HAR FOKUS PÅ SØSIKKERHED OG KORREKT BRUG AF SIKKERHEDSUDSTYR. TEKST: Frank Flemming Pedersen I FOTO: Carsten Ringholm, Colourbox - Vi skal have nedbragt drukneulykker, og vi skal have højnet den generelle sikkerhed omkring vores fritidsinteresse. Det gælder sikkerheden til søs men også i vores lystbådehavne. Derfor lancer Danske Tursejlere en række videoer, som guider sejlerne til større fokus på sikkerhedsaspekter generelt og til korrekt brug af sikkerhedsudstyr, forklarer forretningsfører Leif Nielsen fra Danske Tursejlere.

Men vi ved også, at alt for mange løftede pegefingre kan have en modsatrettet effekt. Hvis vi derimod bringer saglighed og et lidt selvironisk smil sammen, så får vi mere opmærksomhed, og dermed også en mere positiv opbakning til vores budskab hos fritidssejlerne, siger Leif Nielsen.

REDNINGSVESTEN REDDER LIV

Selv om temaerne, der behandles i videoerne, er alvorlige, så forsøger Danske Tursejlere at formidle stoffet med både seriøsitet og et strejf af humor. En balancegang, som man har haft stor succes med i tidligere videoproduktioner.

Der er ingen tvivl om, at redningsvesten årligt redder mange liv. I statistikken over drukneulykker til søs kan vi se, at langt hovedparten af de druknede ikke bar redningsvest. Derfor giver det rigtig god mening at fokusere på redningsvesten som et helt centralt redningsudstyr.

- Vi understreger, at alle aspekter omkring sikkerhed til søs og i havnen skal tages alvorligt. Der er faktisk liv på spil.

- Redningsvesten skal bæres korrekt, og så skal den passe til formålet. Mange drukneulykker kan forhindres, hvis

redningsvesten sidder, hvor den skal – nemlig på kroppen og ikke i et skab eller lignende. Som sejlere må vi hjælpe hinanden til større sikkerhed, så vi kan få de fatale ulykker bragt ned, lyder det fra Leif Nielsen.

KOMMER BREDT UD

- Nogle af filmene har allerede haft forpremiere på de sociale medier i forbindelse med vores adventskonkurrencer. Men nu, hvor sejlersæsonen tager sin begyndelse, går vi mere bredt ud med budskabet om fokus på sikkerheden til søs, siger forretningsfører Leif Nielsen fra Danske Tursejlere. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020 I SØSIKKERHED PÅ VIDEO

ÉN ER FOR LILLE OG

ÉN ER FOR STOR

REDNINGSVESTEN SKAL PASSE I STØRRELSE OG TIL DIN AKTIVITET FOR AT YDE MAKSIMAL BESKYTTELSE.

TEKST: Frank Flemming Pedersen I FOTO: Carsten Ringholm om det hedder i Danske Tursejleres video om den rette redningsvest, så er én for lille, én er for stor. Én passer Mille og én passer mor. Budskabet er klart: redningsvesten skal passe til den enkelte og til den aktivitet på og ved vandet, som man ønsker at dyrke.

For at yde den maksimale beskyttelse, så er der nogle krav til redningsvesten, der skal være opfyldt. Den skal passe i størrelsen, være lukket og skridtgjorden sat fast. Den skal passe til dit brystmål, så derfor skal du indstille den, så du lige akkurat kan få plads til en hånd mellem kroppen og vesten.

Svømmevesten kan ikke vende dig, så den er bedst til, når hjælpen er i nærheden. Så kan svømmevesten holde dig oppe, og holde dig klar til at blive reddet.

REDNINGSVESTEN

Til folk, der ikke er svømmere, er en redningsvest et bedre valg. Redningsvesten har en stor krave, et tykt bryst og ikke så tyk ryg. Det gør, at man kommer til at vende rigtigt i vandet med ansigtet opad, så man kan trække vejret, selv om man er bevidstløs.

Det er vigtigt at vælge den rigtige redningsvest til din aktivitet. Med den rigtige redningsvest er der større chance for, at den fungerer med din aktivitet, så du også har lyst til at bruge den.

Redningsvesten er et godt valg til børn og ikke svømmere. Og til aktiviteter, hvor man ender med at ryge i vandet. Den har også den charme, at den ikke kræver samme vedligeholdelse som nyere typer veste.

DE TRE TYPER REDNINGSVESTE

DEN OPPUSTELIGE VEST

Specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd forklarer her, hvordan du vælger den rigtige vest til din aktivitet.

SVØMMEVESTEN

Vi har tre klasser redningsveste. Vi har en svømmevest, der findes i forskellige udformninger. Denne er til bådbrug, mens andre modeller er mere egnet til kajaksejlads. Svømmevesten er god, når du er tæt på land og er rutineret svømmer og sejler. Den er også til mange våde aktiviteter, hvor du må regne med at lande i vandet fra dit surfbræt eller kajak. Her er svømmevesten et rigtig godt valg.

DIN VEST REDDER LIV I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020

Den sidste vest, jeg vil vise, er en oppustelig vest. Den er let at tage på og fylder ikke meget og er velegnet, hvis du også skal bevæge dig. Så der er ingen undskyldning for ikke at bruge vesten. Skulle man falde i vandet, så puster den sig op og er endnu større end redningsvesten. Når vesten pustes op, så har den en tyk blære foran, der holder dit bryst oppe. Den har en tyk blære bagved nakken, der holder dit hoved løftet. Den vil sikre dig, selv om du skulle miste bevidstheden, at du kan trække vejret. For alle typer veste gælder, at de hjælper dig kun, hvis du har den på, hver gang du er på vandet. ■

SÅDAN TJEKKER DU DIN

OPPUSTELIGE REDNINGSVEST 10 % AF DE SELVOPPUSTELIGE REDNINGSVESTE KAN HAVE ALVORLIGE FEJL.

ed en gennemgang af selvoppustelige redningsveste fandt Søsportens Sikkerhedsråd, at op til 10 % af denne type veste havde fejl og mangler, der gjorde dem ubrugelige. Og ubrugelige veste er ualmindelig farlige at anvende, for de yder en falsk tryghed, der kan vise sig at være fatal.

De selvoppustelige redningsveste er blevet meget populære i sejlermiljøet. Dels på grund af den gode komfort og sikkerhed, de tilbyder, og dels fordi de ikke hæmmer bevægelsesfriheden på samme måde som traditionelle svømmeveste. Men de skal vedligeholdes for at yde den optimale sikkerhed. De mest alvorlige fejl kan være en tom CO2-patron eller en utæt opdriftsblære. Derfor bør du mindst én gang om året udføre et eftersyn på din selvoppustelige vest, så du kan sejle sikker ud. Her viser specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd Sten Emborg tre gode tips til, hvordan du finder ud af, om vesten virker.

1-OPDRIFTSBLÆRE

I vesten er der en opdriftsblære, som pustes op, hvis du falder i vandet. Den kan du puste op med munden, og du kan lukke luften ud samme vej, den kom ind. Vesten ligger til næste dag, og hvis der stadig er luft i den, er den klar til næste sæson.

har den været udløst og skal kasseres. Og man tager en ny patron.

3-AUTOMATIKKEN

Man tjekker også automatikken, som kan se forskellig ud fra forskellige fabrikater. Men fælles: hvis der er en grøn indikator, så er den god nok og kan bruges en sæson mere. Her står der også en udløbsdato, f.eks.: ”Replaced by 11-2022”. Så den skal udskiftes inden november 2022.

SAML VESTEN

Når du har tjekket ovenstående, kan du samle vesten igen. Genmonter først automatikken og derefter gaspatronen. På nogle modeller kan patronen sikres med en elastik, så den ikke rystes løs. Skriv årstal - ”2020” på sedlen indvendigt og det samme på den udvendige seddel. Så kan du huske, at denne vest har været serviceret. Læg løftestroppen på plads og tjek, at fløjten er der. Vi pakker vesten i zigzag og lukker betrækket omkring. Det er vigtigt at sørge for, at udløserperlen stikker ud. Og at stoffet er foldet om bag automatikken, så vandet kan komme ind og udløse automatikken. Nu er vesten klar til brug i endnu sæson. ■

2-GASPATRONEN

Gaspatronen: er den intakt, eller er der hul i toppen og dermed tom? Jeg skruer gaspatronen ud. Er der et tydeligt hul i toppen,

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020 I DIN VEST REDDER LIV

BÅDFORSIKRING MED FORDELE GENNEM

DANSKE TURSEJLERE

Gennem Danske Tursejlere bliver du kunde i Søassurancen Danmark og har dermed altid adgang til en lang række helt unikke fordele... • En af Danmarks ”aller” bedste bådforsikringer og dækning • Et selskab som har unik maritim historie siden 1876, og Danmarks bedste sejladsområde • En sikring gennem Lloyd’s med et af verdens ældste og største garantifonde • En forsikring som giver dig 3-5 dages gratis overnatninger på Ærøs havne hvert år (gælder ved normal kaskoforsikring) • En forsikring som tilbyder en masse unikke ferieoplevelser og rabatter på Ærø

• Et selskab som har et tæt samarbejde med sejlerorganisationer med maritim rådgivning • Bådforsikringseksperter som forstår Søloven og er specialister i det maritime juridiske felt • Et seriøst forsikringsselskab med en lav andel af tabte ankenævnsager i branchen • En forsikring hvor over 80% af de kunder der forlader os, vil anbefale os til andre! • Nærvær og kundeservice som afspejler en mindre familieejet virksomhed på Ærø

Kontakt Danske Tursejlere på telefon 7021 4242 eller på mail info@dansketursejlere.dk for at høre nærmere.

VISENS SKIBS

PÅ 20 ÅRS JUBILÆUMSTURNÉ TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen

ærvær, hygge og stemning i den blå time er Visens Skibs varemærke, når det lægger til i de danske havne, og giver deres gratis koncerter. Altid veloplagt og altid parat til at give tilhørerne en stribe af begejstrende sange. Alt sammen i sangglædens tegn.

I år er det 20. gang, det gode skib SY Ellinor af Ebeltoft alias Visens Skib med skipper Niels Skouby bag roret stævner ud med sin musikalske besætning. Og igen i år skal ikke mindre end 30 havne besøges fra den 2. juli til den 2. august. Går det, som det plejer, så er der masser af publikum til at synge med på de gode danske viser og sange, som Visens Skib har på repertoiret. For det er den danske sangskat, der skal formidles, og det gør de dygtige musikanter med både humor og humør. Gennem årene har Visens Skib tilbagelagt tusinder af sømil med sin dyrebare last af god dansk sangpoesi, veldrejede tekster med indhold og kant. Alle koncerter er gratis, og man er garanteret en dejlig oplevelse af fællesskab og fællessang.

KONCERTERNE STARTER KL. 20:00, HVOR IKKE ANDET ER ANGIVET 2/7 Ebeltoft Skudehavn 3/7 Hou Lystbådehavn 4/7 Endelave Havn 5/7 Bogense Gl. Havn 6/7 Vejle Lystbådehavn 7/7 Brejning Havn 8/7 Middelfart Gl. Havn 10/7 Assens Marina 11/7 Aarø 12/7 Dyvig Bådelaug 13/7 Faldsled Havn 14/7 Avernakø 15/7 Svendborg, Kammerateriet 16/7 Lundeborg Havn 17/7 Nyborg Østerhavn 18/7 Skælskør, Pakhuset 19/7 Lohals Havn 20/7 Rudkøbing Havn, Pakhuset 22/7 Fjællebroen 23/7 Fåborg Fiskerihavn 24/7 Aarø 25/7 Skærbæk Fiskerihavn 26/7 Fredericia Gl. Havn 27/7 Juelsminde Havn 28/7 Snaptun Havn 29/7 Maarup Havn 30/7 Tunø Havn 31/7 Norsminde Havn 1/8 Knebelbro - kl. 16.00 2/8 Kaløvig Havn

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020 I JUBILÆUMSTURNÉ

> FAKTA SÅDAN FINDER DU DIN BØJE PÅ DANSKE TURSEJLERES HJEMMESIDE

1. Klik ind på Danske Tursejleres hjem

TAG EN

meside: www.dansketursejlere.dk

2. Klik på ”TURBØJER” i menuen øverst

TURBØJEPAUSE

markskort med alle positionerne mar-

MERE END 300 TURBØJER LIGGER ALLE KYSTNÆRT OG NATURSMUKT, OG ER DET OPLAGTE STED AT GØRE EN LILLE PAUSE PÅ TURE.

keret med farvede ankre. De gule

ankre er Danske Tursejleres. De røde

er Dansk Sejlunions. Du kan zoome ind

på kortet.

TEKST: Frank Flemming Pedersen I FOTO: Søren Juul-Nerenst

å er alle Danske Tursejleres Turbøjer udlagt og som sådan igen klar til at byde alle sejlere velkommen. I dette forår har Turbøjeskibet MS Lone Stein igen været rundt i de indre danske farvande og sammen med de lokale medlemsklubber udlagt de attraktive bøjer. Alle Turbøjerne er udlagt kystnært og smukt og indbyder til, at man tager en pause på sejlturen.

- Sammen med vores medlemsklubber har vi valgt de mest velegnede positioner til Turbøjerne. Her kan sejlerne nu gøre et ophold, spise en frokost og tage sig en forfriskende dukkert, hvis lysten er til stede. Danske Tursejleres gule Turbøjer er en gevinst for alle sejlerne, siger forretningsfører Leif Nielsen fra Danske Tursejlere. Dette forår har bøjeudlægningen været

TAG EN TURBØJEPAUSE I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020

på siden.

3. Du kommer nu ind på en side, hvor du

har mulighed for at hente oplysninger

på alle bøjepositionerne på en liste /

eller 4. Nederst på siden finder du et Dan-

PÅ GOOGLE

1. Åben Googles søgeside

lidt udfordret af Corona-situationen. Som i andre dele af samfundet har Danske Tursejlere fulgt regeringens og myndighedernes anbefalinger om at undgå personlig kontakt og holde behørigt afstand mellem personer. Det har betydet, at Turbøjeskibet ikke som vanligt har taget besætning fra medlemsklubberne om bord i det lokale havne for at bistå med bøjeudlægningen. I stedet har klubbernes ildsjæle fulgt opfordringen til at gøre grejet klart på havnen, og så har MS Lone Steins faste stab udført opgaven derfra.

OGSÅ UDENLANDSKE SEJLERE

Danske Tursejlere har lagt ca. 150 turbøjer – der er let genkendeligt gule med ”DT”-bogstaver på - ud ved nøje udvalgte steder rundt omkring i landet. Bøjerne kan frit benyttes af alle fritidssejlere. Dansk Sejlunions røde bøjer må benyttes af alle DS- og DT-medlemmer. ■

– www.google.dk

2. I søgefeltet skriver du ”Turbøjer”. 3. I listen over søgeresultater klikker du

på: ”Oplev naturen på en helt unik

måde med Danske Tursejleres turbø-

jer”. 4. Du kommer nu ind på en side, hvor du

har mulighed for at hente oplysninger

på alle bøjepositionerne på en liste /

eller 5. Nederst på siden finder du et Dan

markskort med alle positionerne mar-

keret med farvede ankre. De gule

ankre er Danske Tursejleres. De

røde er Dansk Sejlunions. Du kan

zoome ind på kortet.

TURSEJLER APP

Du finder også alle turbøjer på Tursejler App’ fra Dansk Sejlunion.

VÆRD AT VIDE

- NÅR DU SKAL BENYTTE TURBØJERNE Hvor stor må en båd være for at benytte turbøjerne? Turbøjen er normalt sikker for både op til 15 ton i fint vejr. Hvor stort er turbøjens anker? Ankeret er en P-ring på ca. 100 kg, som graver sig ned i havbunden. Hvor lang er kæden mellem anker og turbøjen? Det er en 13 mm sort stålkæde på ca. 10 meter, der forbinder P-ringen og turbøjen. Hvad er vanddybden, hvor turbøjerne ligger? Turbøjerne ligger normalt ved en vanddybde på 2,5 – 3,0 meter. Hvorfor ligger turbøjerne ikke ved en større vanddybde? Fordi turbøjerne kun er beregnet for mindre skibe med en lav dybgang. Må turbøjerne benyttes ved pålandsvind? Det anbefales kun at benytte turbøjer ved fralandsvind af hensyn til risikoen for grundberøring. Hvor lang en fortøjning anbefales, når turbøjen benyttes? Afhængig af bådens størrelse og vejret anbefales en fortøjning på 4 – 8 meter. Kan man benytte turbøjerne i blæsevejr? Det anbefales ikke at benytte turbøjerne ved blæst eller kraftige dønninger/bølger. Hvad skal man iagttage inden en turbøje benyttes? Hør altid lokal vejrudsigt, vær opmærksom på vinddrejninger eller ekstremt lavvande. Skal man bruge ankeralarm i bådens GPS-instrument? Det kan absolut anbefales at bruge GPS’s ankeralarm – specielt ved overnatning ved en turbøje. Må vi ligge flere ved samme turbøje? Ja det er tilladt, hvis den samlede belastning ikke overstiger 15 ton. Hvordan fortøjer man flere ved den samme turbøje? Den først ankomne båd beslutter, om man skal fortøje stævn til hæk eller langskibs. Skal man fortøje ved nederste ring på turbøjen eller i den øverste ring? Producenten af turbøjerne anbefaler at fortøje ved den nederste ring, men da det er en gennemgående jernstang, finder vi det fuldt forsvarligt at fortøje ved den øverste ring i stille vejr. Hvor længe må man ligge ved en turbøje? Benyttes en turbøje, skal denne frigives til et andet fartøj efter højst 24 timer. Er det kun medlemmer af Danske Tursejlere, der må benytte turbøjerne? Bøjerne kan frit benyttes af alle medlemmer af Danske Tursejlere eller Dansk Sejlunion samt alle andre fritidssejlere. Hvad hvis der sker en skade på min båd, når jeg benytter en turbøje? Benyttelse af en bøje sker på eget ansvar. Enhver skade på båd eller besætning, der måtte ske under benyttelse af bøjen, er Danske Tursejlere, Dansk Sejlunion og den tilsynsførende klub uvedkommende. Må medlemmer af Danske Tursejlere benytte turbøjer udlagt af Dansk Sejlunion? Ja – medlemmer af Danske Tursejlere må frit benytte turbøjer udlagt af Dansk Sejlunion. Se desuden mere om vores turbøjer på www.dansketursejlere.dk

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020 I TAG EN TURBØJEPAUSE

NÅR DRØMMEN SKAL UD AT SEJLE

I 2017 havde de ingen sejlererfaring, men nu er Vitus Mortensen og Trine Nørgaard endelig klar til at realisere deres drøm om at krydse Atlanten.

LAD IKKE DIN MANGLENDE ERFARING HOLDE DIG FRA AT DRØMME STORT, FOR DU LÆRER UNDERVEJS. TEKST: Frank Flemming Pedersen I FOTO: Trine Nørgaard og Vitus Mortensen

anglende erfaring skal ikke holde os tilbage. Det lader til at være mantraet for Trine Nørgaard og Vitus Mortensen, der uden nogen sejlererfaring i 2017, da begge var på SU, satte sig et mål om at erhverve en sejlbåd og sejle alene til Caribien. Skørt, tosset og uansvarligt vil nogen måske mene. Men der er intet uovervejet og ukontrolleret i parrets måde at berede vejen for deres store rejse. For rejsen mod rejsen er mindst lige så god og lærerig, som det at krydse Atlanten i deres Bandholm 35, kaldet ”AYLA”, mener det unge par.

NÅR DRØMMEN SKAL UD AT SEJLE I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020

- I 2017 havde ingen af os nogen sejlererfaring. Vi kommer ikke ud af sejlerfamilier, men jeg havde året før fået tilbuddet om at være med på en sejlbåd over Nordatlanten fra Newfoundland til Island over Grønland. Det var en fantastisk oplevelse på så mange planer. Naturen var enestående. At være på rejse med båd i så lang tid var nyt og berigende. Og så var selve sejladsen en øjenåbner i forhold til en ny livsstil. I hvert fald tændte det også en entusiasme i Vitus, som straks kastede sig over Den Blå Avis i en bådjagt, siger Trine tankefuld.

GØR-DET-SELV

Gennem deres personlige netværk fik de erhvervet en Bandholm 35, der trængte til en gedigen ansigtsløftning. Men da parret begge var på SU, var det lige, hvad pengepungen kunne klare. Og uden forudsætninger for et sådant renoveringsprojekt kastede Trine og Vitus sig ud i alt det praktiske. -Vi brugte en del timer på internettet, på de sociale medier og YouTube, hvor vi kunne finde instruktioner og gode råd til arbejdet. Og så har sejlerne i havnen taget meget fint imod os og været behjælpelig med tips og tricks. Vi har ikke været bange for at tage kontakt, og vi er også blevet behørigt behandlet, nikker sejlerparret anerkendende.

DE SMÅ TRIN

Allerede i 2017 lagde Trine og Vitus deres plan for rejsen til Caribien. ”2020-planen”, som de kalder den. Og den omfatter alt, hvad der skal gøres, betales og læres inden den planlagte afgang fra Danmark den 21. juni i år. Og planen følges, og er med til at holde både motivation og gejsten oppe, for der skal sættes mange flueben undervejs. - Vi har skullet lære at sejle. De første gange sejlede vi kun med forsejlet sat, hvilket såmænd var svært nok. Men langsomt fik vi også tag på det. Vi tilmeldte os kapsejladstræning i Spækhuggere, hvor vi har fået en træner tilknyttet. Desuden har vi over årene taget duelighedsbevis, yachtskipper af 3. grad og duelighed i motorpasning. Og vi er tilmeldt kurser i meteorologi og VHF, lyder det fra Trine.

SEJLER FOR AT LÆRE

De forgangne sommerferier har Trine og Vitus været på vandet. 5 ugers sejlads rundt om Sjælland. Et stort Østersøtogt, der også førte dem tværs gennem Sverige via Götakanalen. Og adskillige småture, er det blevet til. Selvfølgelig fordi de nyder at sejle. Men også fordi sejlfærdighederne skal trænes og udvikles. - Vi har prøvet natsejlads og sejlads over lange strækninger med mange vågne timer. Vi har været ude i hård sø og fået testet vores grej og vores færdigheder. Vi føler os klar til at søsætte 2020-planen, hvis ellers verden er klar til at tage imod os, siger Vitus.

> FAKTA AYLA

Du kan følge Trine og Vitus forberedelser og rejse på www.aylasailing.com, deres egen YouTube-kanal ”AYLA sailing” eller på deres Facebook og Instagram, der har samme navn. Parrets Bandholm 35 er skabt af skibskonstruktøren Knud Olsen, der har tegnet undervandsskroget, og Mogens Lorentzen fra Mariboat, der har skabt dækslayout, cockpit med sikkerhedshæk. Bandholm 35 er tegnet som turbåd og er velegnet til langdistancesejlads. Men den har også mange egenskaber, som er en kapsejler

Han henviser selvfølgelig til Coronasituationen, som parret følger ganske tæt, for den kan udsætte 2020-planen et år. Senest 1. juni tager Trine og Vitus den endelige beslutning om der kastes fortøjninger i år. Ellers bliver 2021 året, hvor drømmen om den lange rejse realiseres. ■

værdig. Materiale: Glasfiber. Længde: 10,62. Bredde: 3,30. Vægt (kg): 5800. Dybgang: 2,00

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020 I NÅR DRØMMEN SKAL UD AT SEJLE

STORE DRØMME I LILLE MOTORSEJLER Blue Dane slipper friheden løs

FRIHEDEN ER NOGET, VI TAGER FOR GIVET TEKST OG FOTO: Mirela Dokkedal

om sejler sætter man især pris på sin frihed. Den følelse man har, lige så snart man har kastet fortøjningerne og gjort sig fri af fast grund under fødderne. Her i vores del af verden, tager vi vores frihed for givet. Det kan vi især mærke i disse måneder, mens Corona-pandemien raser, hvor verden er lukket, og friheden er taget fra os. Da verden stadig stod åben for vores fødder, fra sommeren 2017 til sommeren 2018, rev min mand Mikael og jeg et år ud af kalenderen, og vi tog et års orlov fra vores respektive jobs, for de varme lande kaldte på os. I mange år har vi læst den ene skønne beretning efter den anden skrevet af folk, der var modige nok til at krydse oceaner. Vi har sejlet sammen i 20 år, og vi har altid snakket om at sejle ud og se mere end det sydfynske øhav, Limfjorden eller Bornholm. Jeg er ikke ligefrem den fødte sejler. Jeg er født og opvokset i Rumænien 500 km fra Sortehavskysten og har aldrig fået svømmeundervisning i skolen. Da jeg kom til Danmark, lå der en LM 32 motorsejler i Mikaels baghave som et byggeprojekt, der strakte sig ud over 5 år.

don gennem Standing Mast Route og Østersøen rundt. Alt sammen mens børnene var små, og vi kunne få lov til at tage dem ud af skolen og undervise dem ombord. Flere år senere, efter børnene var godt i vej, havde vi igen tid til at drømme stort. Større end før. Nu skulle vores gamle drøm om at krydse Atlanten få vinger, eller vind i sejlene, hvis vi skal blive i sejlerterminologien. Nu skulle vores gode gamle Blue Dane vise sit værd gennem bølger så høje som huse og under helt nye vind- og vejrforhold. Om bord var der kun os to, og efter at have boet i et år på 7 m2 hvoraf de ca. 60 døgn på åbent hav, kan jeg vist roligt sige, at jeg har valgt den rigtige kaptajn til mine drømme.

DRØMMEN FÅR VINGER

Mikael har bygget den, døbt den Blue Dane og sået de første sejlerspirer i min bevidsthed. Inden vores Atlanterhavseventyr har vi sejlet til Paris på floder og kanaler, til Lon-

STORE DRØMME I LILLE MOTORSEJLER I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020

For anker med trosser i land

PRAKTISKE LØSNINGER

Er det så ikke svært at tage sådan en stor beslutning? Jo, det er det. Men når man har sat en dato, så er alting nemmere. Nu er det pludselig helt naturligt at forberede sig, at gøre store og små indkøb af udstyr, og det føles ikke mærkeligt mere at dele sine drømme med alle dem, man kender. Når vi nu skulle leve på vandet under stærk sol i længere tid, havde vi brug for en bimini. Vi skulle også bruge nogle solceller til strøm. Løsningen blev 3x100w solceller placeret lige over cockpittet, så sparede vi biminien. Solcellerne blev, sammen med vindroret Windpilot Pacific og vores 20 kg klo-anker med 130 kg ankerkæde (50 m), de bedste investeringer til turen. Vindroret har fungeret som tredje mand ombord, dog uden at bede om mad, drikke eller hvile. Uden den havde vi ikke kunne gennemføre oceankrydset med henholdsvis 18 og 22 døgn på åbent hav.

GIV SLIP

Hvis nogen spørger mig, hvad vi især har lært af et års oplevelser på verdenshavene, er jeg ikke sen til at svare: vi har lært, at vi ikke kan styre alt. Og det er faktisk befriende omend ikke nemt at acceptere, mens udfordringen står på. Et eksempel er vores “lille” motorkrise på Kap Verde: efter vi har ligget i Mindelo havn i 12 dage, var det d. 29. november 2017 tid til at sige farvel til alle sejlervennerne og starte på flere ugers oceansejlads mod Tobago. Det havde vi glædet os til og forberedt os på, både mentalt og praktisk: vi havde provianteret, fyldt vand og diesel på, tjekket

DE MANGE SPØRGSMÅL

Det er ubeskrivelige følelser der strømmer gennem ens krop, og det er også umuligt at stoppe tankemylderet, der opstår på et splitsekund: hvad nu hvis topstykket er røget, hvad gør vi i forhold til myndighederne, og hvad med det perfekte vejrvindue vi går glip af? At komme ind i havnen igen og se de andre sejlere kaste los, var kun med til at gnide mere salt i såret. Vi blev nødt til at traske modvilligt hen til toldkontoret for at tjekke ind igen, og derefter gå i gang med at undersøge skaden.

Mahi mahi - en eftertragtet spisefisk. Kødet er hvidt og lidt sødt i smagen.

mast og rig, tjekket ud hos myndighederne og brugt vores sidste småpenge i den lokale valuta. Men om morgenen, da vi startede motoren, lød den som en syg, fnysende sæl. Vi smed fortøjningerne, vinkede farvel til alle på kajen og sejlede mod havneindløbet. Men ak, vi blev nødt til at vende om, og nej, sikke følelser af afmagt og frustration, vi pludselig fik i maven!

På Atlanten

Alle vores anstrengelser fra før og under sejladsen blev belønnet efter 18 døgn, da vi kastede anker i Pirates Bay på Tobago. Nu var vi kommet til Paradis på jorden: regnskov ned til vandkanten, 27 graders varmt vand og kridhvide palmestrande. Så kan man ikke ønske sig mere! Undervejs skrev jeg en blog, så vores følgere derhjemme kunne opleve eventyret fra sidelinjen. Denne blog blev, efter vi kom hjem, til en rejsebog der udkom i sommeren 2019: Blue Dane over Atlanten – drømmen om friheden og de store oceaner. ■

Mikael og motorkrisen

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020 I STORE DRØMME I LILLE MOTORSEJLER

BĂĽdehavnsvej 15 | 9000 Aalborg Tlf.: 9816 2206 | info@nordjysk-marine.dk

www.Nordjysk-marine.dk

GRØNT LYS FOR

HAVNEUDVIKLING

MED MILJØMINISTERENS OPHÆVELSE AF STRANDBESKYTTELSE VED 111 HAVNE ER DER ÅBNET FOR NYTÆNKNING AF HAVNENS OG BYENS RUM SOM DYNAMO I DEN LOKALE UDVIKLING. TEKST: Frank Flemming Pedersen I FOTO: Colourbox, Henrik Numelin

iljøminister Lea Wermelin (S) ophæver strandbeskyttelsen ved 111 havne landet over. Det betyder, at der nu kan bygges, forandres og fornyes på havnearealerne, som derved kan komme til at spille en stor rolle i den lokale udvikling. Flere havne og kommuner er allerede fremme med visioner og planer for havneområderne, der skal forvandles til spændende attraktive miljøer, som kan tiltrække turister og erhverv. Og det gælder ikke kun for de gamle, udslidte og udtjente erhvervshavne. Også lystbådehavnene kan og skal nu være med til at skabe mere levende havnemiljøer. - At udmønte strandbeskyttelsesloven, så den er mere i harmoni med tidens behov, er en kæmpe mulighed for at udnytte de rekreative og sociale potentialer, som f.eks. havnemiljøerne byder

på. Stadig flere mennesker bruger vandet til en mangfoldighed af aktiviteter, for havnen indbyder til det. Men mange steder har man ikke kunnet udnytte de muligheder, som havnen har i den henseende, på grund af lovgivningen. Nu er der grønt lys i 111 havne, så vi glæder os til at se kreativiteten blomstre, siger forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen.

OGSÅ ET ANSVAR AT LØFTE

I alt har 47 kommuner søgt om ophævelse af strandbeskyttelsen ved 166 lokaliteter. 111 af lokaliteterne har nu fået løsnet den korte snor, som loven har holdt dem i. Strandbeskyttelsen betyder nemlig, at der som udgangspunkt ikke må bygges inden for 300 meter fra stranden netop for at værne om de danske naturlige og åbne kyster. De 111 godkendte arealer ligger i sammenhæng med bebyggelse og rum-

mer ifølge miljøministeren ikke væsentlige naturværdier.

STYRKELSE AF FORENINGSLIVET

- Som sejlere bevæger vi os jo meget kystnært, og vi sætter pris på vores kysters skønhed og naturværdi, som ikke gerne skal skæmmes af uskønne installationer, som eventuelt også kan begrænse vores frie adgang til sejladsfarvande. Derimod giver det stor fornuft at se på, hvordan by og havn kan kædes bedre sammen, så synergien mellem byens kultur- og handelstilbud og havnens rekreative oplevelsesaktiviteter udnyttes. Derfor påhviler der også aktørerne omkring havnen et pænt ansvar for at gøre havnemiljøet attraktivt og levende. Og i den proces skal det sikres, at mulighederne for at udvikle det lokale foreningsliv styrkes for derved også at fastholde og tiltrække medlemmer til klubberne, siger Leif Nielsen. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020 I GRØNT LYS FOR HAVNEUDVIKLING

NYE PERSPEKTIVER FOR LYSTBÅDEHAVNENE

MANGE DANSKE LYSTBÅDEHAVNE HAR NU EN FIN CHANCE FOR MODERNISERING AF BÅDE AKTIVITETER OG FACILITETER, SIGER DIREKTØR I FORENINGEN AF LYSTBÅDEHAVNE I DANMARK (FLID), JESPER HØJENVANG. Der er mange ideer til, hvordan havnearealerne kan anven-

TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen Der er tilfredshed med miljøministerens ophævelse af strandbeskyttelseslinjen hos Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID), som ser det som en meget fin mulighed for at lystbådehavnene nu kan sætte fart på modernisering af faciliteter og sætte gang i nye aktiviteter. Direktør Jesper Højenvang fortæller, at mange havne stadig er i idefasen for, hvordan ophævelsen kan anvendes konkret. Men, siger han, havnene får helt nye muligheder for at skabe levende havnemiljøer og flere tilbud inden for turisme og erhverv.

des, siger direktør i FLID, Jesper Højenvang.

MULIGHEDER FOR ALLE

Ikke alle havne har fået ophævet deres strandbeskyttelseslinje, men det skal ikke stoppe dem i at arbejde videre med deres moderniseringsplaner. Opfordringen fra FLID lyder da også: Tøv ikke med projekterne. Hvis det område, man ønsker at udvikle, er udlagt til ”havneformål” i lokalplanen, så må havnen nemlig opføre eller udvide klubhuse, opbevaringsskure, omklædningsfaciliteter til f.eks. sejlklubber, så der er gode muligheder for at kunne realisere projekterne, siger Jesper

Højenvang, direktør i FLID. Blot kan der ikke etableres boliger

NYE BRUGERE

Fremover vil vi ganske givet se flere nye faciliteter skyde op i og ved havnene. Og med dem vil også nye brugergrupper finde vej til vandet i takt med, at der etableres legepladser, bål- og madpakkehytter, P-pladser til autocampere mm. Retningslinjerne for anvendelsen af arealerne er vide. ■

Yacht Trade Denmark

Kommissionssalg og import af lystbåde Yacht Trade Denmark er ejet og drevet af Henrik Pedersen, som har 30 års erfaring med lystbåde. Der ligger en solid teknisk viden bag Yacht Trade Denmark samt 40 års sejlererfaring i både sejl- og motorbåde. Stor erfaring med import, besigtigelser, transport og prøvesejlads er din sikkerhed, når du køber eller sælger din båd igennem os – vi arbejder seriøst og professionelt hele vejen gennem en handel. Yacht Trade Denmark’s styrke er vores viden, erfaring og ikke mindst Henrik Pedersens store passion for både. Vi finder din nye båd eller sælger din brugte overalt i Europa. Vi sørger for det hele: besigtigelse, salgsopstilling, annoncering, formidling af din båd eller søgning via vores europæiske kontakter i 8 lande, prøvesejlads, dokumenter, transport. Opgaven bliver ikke sluppet, før alt er i orden og båden er afleveret eller fremkommet på aftalte sted. Vi søger brugte sejl- og motorbåde til kommisionssalg til et stærkt købermarked i Danmark, Sverige og Tyskland, men udbyder selvfølgelig alle både blandt vore 8 samarbejdspartnere i hele Europa. Kontakt Henrik Pedersen, hvis du ønsker en bådsnak om køb eller salg af både i ind- eller udland. Vores priser er rimelige. Kontakt os og hør nærmere om hvad vi kan tilbyde.

Her får du en ”bådmand” med viden, erfaring og passion

www.yachttradedenmark.com

Tlf. Nr.: 2758 5499 · e-mail: info@yachttradedenmark.com 22

NYE PERSPEKTIVER FOR LYSTBÅDEHAVNENE I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020

TÆNK SIKKERHED NÅR HAVNEN UDVIKLES

111 HAVNE HAR FÅET OPHÆVET STRANDBESKYTTELSEN OG KAN NU GÅ I GANG MED AT ETABLERE NYE AKTIVITETER OG FACILITETER. MEN FLERE FOLK PÅ HAVNEN REJSER NATURLIGT ET SIKKERHEDSSPØRGSMÅL, MENER DANSKE TURSEJLERES FORRETNINGSFØRER, LEIF NIELSEN TEKST: Frank Flemming Pedersen I FOTO: Carsten Ringholm

- Lad mig slå fast med det samme, så der ikke er nogen misforståelser: I Danske Tursejlere er vi glade for miljøministerens ophævelse af strandbeskyttelsen for 111 havne i Danmark. Vi ser for os, at havnene nu bliver et attraktivt område, hvor fritidsaktiviteter og rekreative aktiviteter kan udfolde sig sammen. Havnen kan blive et naturligt samlingssted for byens borgere og turister. Sådan siger forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen, på baggrund af miljøminister Lea Wermelins ophævelse af strandbeskyttelsen for mange danske havne. Det har længe været et ønske fra tur-og fritidssejlernes største organisation, at havnene – særligt lystbådehavnene – blev inddraget i en helhedsplan for byernes udvikling kommercielt såvel som kulturelt. Det er der nu rig mulighed for med det nye tiltag fra ministeren.

SIKKERHED FØRST

- Danske Tursejlere er med på ideen om, at de danske lystbådehavne skal åbne op for folk, der ikke nødvendigvis er sejlere. Det er en udvikling, der allerede er i gang i mange lystbådehavne, hvor en mangfoldighed af andre fritidsaktiviteter udfolder sig. Men når havnen bliver et trækplaster og et udflugtsmål på grund af alle de spændende aktiviteter, som netop havnen kan rumme, så opstår der uvægerligt et sikkerhedsspørgsmål. Havnen er et farligt sted at færdes. Det viser druknestatistikkerne år for år. Derfor skal sikkerhedsaspektet tænkes ind i de optimistiske planer, der nu og fremover bliver udtænkt og realiseret rundt om i de danske kommuner og hos aktørerne ved havnene. Det vil være rettidigt omhu at indtænke en form for sikkerhedscertificering, som f.eks. den som Foreningen af Lystbådehavne I Danmark står for, i projekterne, siger Leif Nielsen. ■

Vi er helt klart med på at lystbådehavnene arbejder med at gøre faciliteter og aktiviteter mere attraktive, siger forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen.

KOMMUNERNE PÅ BANEN

Siden tiltaget blev offentliggjort, har medierne også kunnet berette om adskillige kommuners planer om at få gang i byggeog etableringsaktiviteter på deres havne. Således har Køge Kommune planer for Køge Marina, der nu vil opføre et vandrehjem på marinaen, som turister så vil kunne overnatte på. Og i Assens har kommunen givet campingpladsen lov til at udvide på et område, der indtil december var inden for strandbeskyttelseslinjen. Der er også planer om at opføre bibliotek og kyst- og lystfiskercenter på havnen.

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020 I TÆNK SIKKERHED NÅR HAVNEN UDVIKLES

SEJLSIKKERT ALARM MED NY OPDATERING TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Søsportens Sikkerhedsråd

en populære nødhjælpsapp SejlSikkert Alarm, som Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden står bag, har til den nye sejlersæson opdateret appen med vigtige funktioner, som giver dig endnu mere sikkerhed og tryghed, hvis uheldet er ude på vandet.

tisk at tracke dig hvert 5. minut, hvis du foretager et opkald til redningstjenesten via appen. Tidligere skete det kun, hvis man brugte funktionerne 'Sejladsplanen' eller 'Track Alene'. Det er en virkelig god opgradering af sikkerheden, siger Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd.

Siden lanceringen sidste år har det via SejlSikkert Alarm-appen været muligt at slå alarm direkte til Joint Rescue Coordination Centre (JRCC) med et enkelt klik på mobilen. Samtidig kan redningsmandskabet se positionen for alarmopkaldet. Den nye opdatering indeholder bl.a. opgradering af funktionen ved alarmopkald samt nye muligheder for at dele information om din sejlrute med flere personer.

Med SejlSikkert Alarm appen på din telefon så øger du chancerne for at få hurtig hjælp, hvis du kommer i en nødsituation på vandet. Slår du alarm kan redningsmyndighederne se din position, og så er hjælpen hurtigt og præcist på vej. En anden funktion i appen gør, at pårørende på land har bedre mulighed for at slå alarm, hvis man ikke vender hjem fra sejlturen som aftalt.

AUTOMATISK TRACKING

- Vi har tilføjet en række nye funktioner til appen, som både gavner i nødsituationer, og som er en ekstra service til sejlere og andre, der bruger vandet. F.eks. begynder appen nu automa-

SEJLSIKKERTALARM MED NY OPDATERING I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020

- SejlSikkert Alarm er en væsentlig opgradering af sikkerheden, fordi den automatisk oplyser din position, når du slår alarm. Den tracker også din sejlrute, så man kan se din færden, hvis du pludselig ikke giver lyd fra dig som aftalt, siger Sten Emborg. ■

HER ER DE NYE FUNKTIONER, DU SKAL KENDE AUTOMATISK TRACKING VED ALARMOPKALD

Med den nye funktion ’Alarmer & Track’ begynder appen automatisk at tracke dig hvert 5. minut, fra du foretager et nød- eller assistanceopkald. På den måde kan redningsmandskabet følge og lokalisere dig, selvom der går noget tid, inden de når frem, og du i mellemtiden kan være drevet væk fra positionen, hvor du foretog opkaldet.

SEJLSIKKERT ALARM MED GRUPPEDELING

Sejler I flere både sammen, kan I vælge én fælles kontaktperson, som kan tracke jer på samme tid. Når I begynder en ’Track Alene’-tur, får kontaktpersonen automatisk et link til en webside, der viser trackene på hver af jer i gruppen. Op til seks app-brugere kan dele den samme gruppekode, og koden virker i 24 timer, hvorefter den udløber.

GUIDE TIL DE NÆRMESTE HAVNE (KUN IOS VERSION)

Under ’Nærmeste information’ er der tilføjet en liste og et kort med omkring 300 danske lystbådehavne. Du kan f.eks. søge på havnene i en radius af 20 sømil og se, hvilke services der findes i havnen. Der er link til havnens hjemmeside. Havnelisten er i første omgang tilgængelig for iOS brugere.

TILLADELSE TIL AT TRACKE DIN PLACERING (KUN FOR IOS 13)

Når du bruger SejlSikkert alarm-appen, sender den jævnligt dine positionsdata til SejlSikkert-serveren. For at sikre, at GPStracking på SejlSikkert Alarm-appen altid fungerer, skal du indstille Lokalitetstjenester til ’Altid’. Åbn telefonens ’Indstillinger’, vælg ’Anonymitet’> ’lokalitetstjenester’> ’SejlSikAlarm’>, og indstil adgang til ’Altid’. Hvis du alene sætter lokalitetstjenesten til ’Ved brug appen’, tracker den kun din placering, mens appen er i forgrunden.

SIKKER TIL SØS Hav altid redningsveste med, når du er på vandet! Find din næste redningsvest på

WATSKI.DK

HURTIG LEVERING

30 DAGES RETURRET

FRI FRAGT OVER 750,-

NEM & SIKKER BETALING DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020 I SEJLSIKKERTALARM MED NY OPDATERING

ER DU KLAR TIL SOMMERTOGTERNE? TEKST: Frank Flemming Pedersen I FOTO: Frank Flemming Pedersen, Colourbox

NU ER CHANCEN HER FOR AT OPLEVE LIDT AF DANMARK OG EN LILLE FLIG AF SVERIGE, FOR I ÅR SENDER DANSKE TURSEJLERE FIRE SOMMERTOGTER AFSTED. 26

ER DU KLAR TIL SOMMERTOGTERNE I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020

anset hvilken bådtype eller tempo du foretrækker, er der plads til dig og din familie på turen, som til sommer går til udvalgte destinationer i Danmark. Dog kommer to af togterne også lige et smut til Sve-

rige. Der er rift om pladserne på Danske Tursejleres Sommertogter, så tøv ikke for længe, hvis du vil med. I år sender vi fire togter afsted, som alle har den gode sejleroplevelse i centrum. To af togterne er særligt tilrettelagt for at give sejlerbørnene mulighed for at udfolde sig. ■

SOMMERTOGT 1: BØRNETUR I ØRESUND – 10 DAGE. Afrejse 10. juli 2020 i Hundested.

På dette børnetogt starter vi i Hundested, hvor vi skal opleve den årlige Sandskulptur Festival. Dernæst går turen mod Gilleleje og videre til Helsingør, hvor der venter en livlig havn med hoppepude for børnene. Vi skal både se og røre ved fisk på Øresundsakvariet. Så går turen til den svenske ø, Hven, inden børnetogtets sidste etape til Taarbæk Havn, hvor vi skal besøge Pjerrot på Bakken. Turen rundt skal gøres, så både børn og voksne får rigeligt tid til at nyde samværet og de lokale muligheder for både sjov og afslapning. Der skal svømmes, spises is og laves livretter på grillen. • Førerhund: Filip Lauritzen.

SOMMERTOGT 2: ALSSUND OG FLENSBORG FJORD - 14 DAGE. Afrejse 12. juli 2020 i Aabenraa.

Mulighederne ligger åbne, når vi skal udforske det sydligste Danmark. Vi starter i Aabenraa i nord og besøger det maleriske Dyvig med vel nok Danmarks smalleste indsejling. Videre til Augustenborg Fjord og by og ned igennem det smukke Alssund til Sønderborg. Vi sejler ind ved Egernsund Broen til Gråsten med mulighed for besøg på Gråsten Slot. Vi besøger Flensborg med spændende oplevelser. Turen rundt skal gøres, så både børn og voksne får rigelig tid til at nyde samværet og de lokale muligheder for både sjov og afslapning. Turen afsluttes i Sønderborg. • Førerhunde: Jette og Ivan Nørup Vestergaard.

SOMMERTOGT 3: BØRNETUR I LIMFJORDEN - 10 DAGE. Mødested den 15. juli 2020 i Aalborg.

Kom med på børnetogt i Limfjordens beskyttede vand, hvor der er masser af oplevelser og korte afstande mellem havnene. På turen vil der være fokus på hygge og gode oplevelser for både store og små. Der skal bades, spises is og fanges krabber. Kom med på Limfjordsmuseet i Løgstør, nyd Fjordparken i Aalborg og tag med ud for at finde fossiler i molerskrænterne på Fur og Mors. • Førerhunde: Thilde og Hans Ebdrup.

SOMMERTOGT 1: SJÆLLAND RUNDT - 20 DAGE. Mødested 14. juni 2020 i Korsør.

Turen starter i Korsør og går derefter til Sejerø, hvor vi vil se øens særprægede natur. Vi sejler forbi Sjællands Odde til Hundested. Herfra sejles til den svenske kyst til Mölle, hvor Kullen med den fantastiske udsigt bestiges. Turen går ned gennem Øresund, og vi lægger til i Helsingør for at besøge Kronborg. “Med Kronborg til styrbord” sejles til Hven, hvor vi skal se resterne af Thyge Brahes observatorium. I København kan vi nyde byens seværdigheder i 3 dage. Videre gennem Øresund lægges til i Rødvig, hvorefter turen går til Klintholm. Vi skal her se Møns Klint. Herefter sejles til Vordingborg for at afslutte på Omø den 6. juli. • Førerhunde: Inga og Per Dröscher.

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020 I ER DU KLAR TIL SOMMERTOGTERNE

900 serie. Verdens bedste AIS er blevet endnu bedre med bl. a. SRT-AIStm transponder, indbygget GPS antenne, mm. Kr. 4.295,ET-B921 2w transponder ET-B922 2w transponder med bluetooth og WiFi Kr. 5.995,ET-B923 2w transponder med antenne splitter Kr. 5.595,ET-B924 2w transponder m/split, b-tooth og WiFi Kr. 7.795,ET-B951 5w transponder Kr. 5.195,ET-B952 5w transponder med bluetooth og WiFi Kr. 6.895,ET-B953 5w transponder med antenne splitter Kr. 6.495,ET-B954 5w transponder m/split, b-tooth og WiFi Kr. 8.595,-

ROKK Trådløs KAMPAGNE!

Verdens mindste nødsendere fra Ocean Signal er kendt for sin funtionalitet og lange batterilevetid. Alle priser er inkl. kodning og registering! MOB1 EPIRB1 PLB1

Kr. 2.695,Kr. 4.395,Kr. 2.795,-

ROKK-Active og Edge vandtætte trådløse Qi-opladere fra ScanStr ScanStrut! Lader og holder din telefon sikkert på plads under selv hård sejlads. 995,ROKK Active Flush-Mount Kr. 1495,- NU Kr. ROKK Edge Justerbar Kr. 1775,- NU Kr. 1.195,-

Himunication producerer VHF udstyr til maritimt brug. Vandtætte, “float & flash”, 1/5 w bærebar med ATIS. inkl. lader og strop. Kr. 1.095,HM-130 HM-360 m. DSC Kr. 1.995,-

Forhandles i alle førende marine butikker info@scanmarine.dk

tel.: 8194 9820

Hejlsminde Lystbådehavn

Årøsund Lystbådehavn

Bågø Havn

Aarø Havn

Haderslev Lystbådehavn Nord Haderslev Lystbådehavn Syd Haderslev Sejlforening

HEJLSMINDE HAVN OG HADERSLEV FJORD TEKST: Frank Flemming Pedersen

ejlturen fra Hejlsminde til Haderslev Fjord i Lillebælt er ikke blot en meget smuk tur, det er også en tur gennem et område af Danmark, hvor historien har sat sine aftryk. Vi sejler i grænselandet/grænsevandet, som efter dansk nederlag til Tyskland i 1964 måtte afstås til sejrherren. Frem til 1920 gik grænsen mellem de to lande nord for Haderslev og blandt andet gennem Noret ved Hejlsminde. På vores tur ser vi da også masser af mindesmærker, som markerer den strenge tid, den længsel og de stærke nationale følelser, der har præget egnen. Vi er selvfølgelig altid opmærksomme

på naturen, når vi sejler. Det er en gratis fornøjelse, der følger med, når båden glider gennem vandet, og landskabet er tæt på os. I dette afsnit af Lillebælt spejder vi konstant efter sæler og marsvin, men fokus er også rettet mod himlen, for måske kan vi spotte en havørn ved Hejlsminde eller i Haderslev Fjord. Hejlsminde – tidligere havneby og fiskerleje – er i dag en hyggelig og meget smukt beliggende landsby, som byder turister og gæster velkommen. Og den idyl, som præger Hejlsminde, fortsætter også langs den smalle Haderslev Fjord. Selve Haderslev by med 22.000 indbyggere er en kulturby og domkirkeby med rødder tilbage til

1100-tallet. Den er placeret, hvor afstanden mellem Ribe og Østersøen var kortest. Her kunne handelsmænd fra Ribe mødes med købmænd fra Østersølandene og udveksle varer. Der er liv i Haderslev, og mange seværdigheder venter efter den ca. 15 km korte sejltur fra Lillebælt til byens centrum. Dybden i fjorden er under 2 meter undtagen i en gravet rende med 5 meter vand, som fører ind til Haderslev havn og by. I havnen er der indtil 5½ meter vand. Men som altid er vi udstyret med sund fornuft, opdaterede søkort og instrumenter, så vi er rustet til sejladsen i Lillebælt og på det smalle og bugtede vand i Haderslev Fjord. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2020 I HEJLSMINDE HAVN OG HADERSLEV FJORD

HEJLSMINDE HAVN OG HADERSLEV FJORD 1

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Frank Flemming Pedersen, Haderslev Kommune

et er godt ud på aftenen, da vi lægger til ved Hejlsmindes fine lystbådehavn. Vi fulgte afmærkningsbøjerne meget nøje, da sejlrenden er smal, og uden problemer gled vi da også ind på vores plads. Vi er kommet fra nord – gennem Lillebælt og Fænøsund – med netop Hejlsminde som mål. Eller rettere: som foreløbigt mål, idet vi skal videre sydover til Haderslev. Men først er det tid til at nyde aftensmaden og roen i den lille kystby mellem Kolding- og Haderslev Fjord.

Og hvor smager maden bedst, hvis man også vil have en smuk udsigt? Ved Solnedgangspladsen selvfølgelig. Her ved denne plads, der blev anlagt i 2011, da havnepromenaden blev renoveret, er der en spektakulær udsigt over Hejls Nor – Mindet – og det spændende fugleliv, der udspiller sig her. Det er også

et kig ud over de mange små pramme og fiskerjoller, der er med til at give en dejligt nostalgisk stemning. Da den sidste klemme er klemt ned, ser vi hvorfor lige dette sted har fået navnet Solnedgangspladsen, for snart går den fine aftensol smukt ned over Mindet. Rundt om Mindet – Ro i sindet, er sloganet for Hejlsminde, og det passer på en prik. Man står tidligt op på disse kanter. Jeg skal måske hellere sige: nogen står tidligt op. Der er nemlig livlig aktivitet i havnen, da vi bliver purret. En hel del både er allerede på vej ud i Lillebælt – de vil nok udnytte det smukke sejlervejr til et langt stræk. Andre er ved at gøre klar til afgang. Vi bliver et par dage mere og har ikke travlt. Planerne for denne dag er beskedne men gode. En vandretur rundt om Noret, frokost, sightseeing i byen og omegnen, aftens-

mad og på hovedet i køjen. Det skulle vi nok kunne overkomme.

RUNDT OM NORET

Rygsækken er pakket med vand, frugt og lidt sødt for at holde balance i blodsukkeret. Vi er på vej på gåben de 12 km rundt om Hejlsminde Nor. Er vi heldige, så spotter vi en havørn eller en rørhøg, når vi går hen over træbroen gennem rørskoven. Vi er ikke alene på ruten, for nogle har valgt at tage cyklen. Det kan man sagtens, for turen går ad trampesti, etableret sti og asfaltvej. Blot skal man være opmærksom på, at man skal af cyklen og trække den på en 1,3 km strækning mellem Åkærvej og Skovhusevej. Det er naturen, der skal nydes nu. Ved fugletårnet på den sydvestlige side af Noret, kan vi observere store flokke af svaner, ænder, gæs, skalleslugere og lappedykkere. Kreaturerne græsser på markerne, mens

1) Stemningsbillede, 2) Haderslev Domkirke, 3) Haderslev Domkirke, 4) Haderslev Fjord, 5) Skamlingsbanken

HEJLSMINDE HAVN OG HADERSLEV FJORD I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020

insekterne svirrer. Du danske sommer, jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig, som Thøger Larsen skrev til Otto Mortensens dejlige melodi. På turen rundt passerer vi to grænsesten, som ikke blot markerer den dansktyske grænse efter tabet af Slesvig-Holsten i 1864, men også at vi befinder os i et grænseland, hvor stærke nationale følelser har været i spil. Efter krigen i 1864 blev Sønderjylland skilt fra resten af Danmark, da grænsen blev trukket lige ned gennem Noret i Hejlsminde.

HISTORIEN TALER

Udgravninger har afdækket, at der har levet mennesker her ved Hejls tilbage fra stenalderen, og man har i vandet fundet et spænde fra vikingetiden. Hejlsminde er et gammelt fiskerleje, der i løbet af 1700- og 1800-tallet udviklede sig til handelsplads. Havnen har blandet andet været brugt til udskibning af korn og tegl og senere ciko-

rierødder til kaffetilsætning. Efter krigen i 1864 var Hejlsminde grænseby mellem Danmark og Tyskland, og der blev i 1911 opført en jernbane mellem Kolding og Hejlsminde. I dag er det gamle fiskerleje mest af alt en badeby med et stort rykind af turister til sommerhusområderne og en lind strøm af lystsejlerne, der lægger til i den fine lystbådehavn. Nu er det måske ikke lige i Hejlsmindes Lystbådehavn, man forventer at finde vikingeskibet Skuldelev 3, men ikke desto mindre så er det sandt. Eller i hvert fald en replika af det berømte skib fra Roskilde Fjord. Årsagen til at skibet har ankret op her, er den simple, at Skibslaget Freja Byrding i 1982 blev dannet med det formål at bygge en tro kopi af Skuldelev 3. Et projekt som blev færdiggjort år senere. Vikingeskibet søsættes i maj måned og ligger til kaj i Hejlsminde Havn frem til september. Freja Byrding overvintrer i et bådehus - "Æ Naust” – som også er opført i vikingestil. I vinterperioden opbevares

skibet således i et vikingetidssvarende bådehus. Det er næppe nogen tilfældighed at skibslauget kastede deres kærlighed på et vikingeskib, al den stund at der i Hejls sogn er fundet mange fortidsminder – også fra vikingetiden. Skuldelev 3 har næppe været forbi egnen her, men tilsvarende modeller kan måske have gjort rejsen langs kysten og ind i fjorde og nor. Freja Byrding har oprindelig været brugt som handelsskib, og besætningen har formodentlig bestået af 2-3 mand. Aftenroen sænker sig atter over bådebroerne i lystbådehavnen. Aftenritualerne begynder så småt. Der er en del sejlere ved grillpladserne langs broerne, og ved strandens grillpladser bliver der også hygget igennem. Glade børnestemmer lyder fra legepladsen, da der bliver kaldt til aftensmad. En helt igennem dejlig aften. Selv har vi forsynet os godt i den lille gule bod ved lystbådehavnen. Nye kartofler og nyopgravede

6) Årøsund, 7) Skamlingsbanken, 8) Sejlads på fjorden, 9) Skamlingsbanken 10) Hejlsminde Nor, 11) Frugt og grønt på Hejlsminde Havn, 12) Idyl i Haderslev DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020 I HEJLSMINDE HAVN OG HADERSLEV FJORD

gulerødder og friske jordbær er blot nogle af ingredienserne, der får forventningens glæde til at bredde sig.

SAMLING VED SKAMLINGSBANKEN

Op ved første hanegal. Dagens udflugt går til Skamlingsbanken. Vi tager bussen fra havnen, og på under en halv time er vi fragtet til dette nationale monument, der om noget har været symbol på kampen for danskheden i det sønderjyske. Den høje granitstøtte stod færdig i oktober 1863, men blev året efter ødelagt af preussiske besættelsestropper, som satte stenene på auktion. To dansksindede mænd fra egnen købte på vegne af Skamlingsbanke-selskabet de 25 granit sten, som i 1866 blev genrejst. Med sine skrammer og skår var den et markant symbol for det tabte land sydpå. I dag er Skamlingsbanken et yndet og skønt udflugtsmål med en flot udsigt over Lillebælt og det markante morænelandskab med stejle bakker og slugter i det omgivende landskab.

Også denne dag lakker mod enden, men i morgen er der atter en dag. Det er så tid til at tage afsked med denne lille perle. Men først skal vi lige et smut op til Solnedgangspladsen.

HEJLSMINDE-HADERSLEV

Den korte sejltur i Lillebælt går glat. Der er nok at se på undervejs. De mange tyske lystsejlere blander sig med svenske, hollandske og danske ditto, og der er en del trafik på vandet. Inden vi lægger roret om og går mod styrbord ind i Haderslev Fjord, har vi et fint kig til Årø og Årøsund, som vi også skal gennem på en senere tur. Men først handler det om fjorden, der er på en 7-8 sømil, og som fører os ind til den fine gamle købstad. Fjorden er en smuk oplevelse i sig selv. Den snor sig behændigt mellem siv og skove og frodige marker i det kuperede landskab. Byer og sommerhusklynger er der ingen af langs bredden, så natu-

ren har god plads. Sine steder er der god plads til at gøre et lille stop, men tjek dybden inden du ankrer op, for fjorden er under 2 meter dyb undtagen i en gravet rende med 5 meter vand, som fører ind til Haderslev havn og by. Vi holder godt øje med de hvide kuglebøjer, som ligger strategisk godt placeret langs rute. Disse bøjer referer til historiske minder langs fjorden, og som man kan læse om i den lille folder: Guiden gennem Haderslev Fjord, som vi har downloadet på Visithaderslevs hjemmeside. Vel ankommet til denne rejses slutdestination finder vi vores plads i havnen, og gør os klar til at skifte tempo til bylivets puls. Der bliver nok at se på og opleve i de næste dage, som vores ophold varer.

PÅ BYVANDRING

Helt naturligt starter vi vores opdagelsesrejse i Haderslev i Den gamle Bydel ved domkirken og Torvet. Haderslev har

13) Haderslev Bibliotek, 14) Hejlsminde Havn, 15) Hejlsminde Havn, 16) Hejlsminde Havn, 17) Kopi af Freja Byrding, 18) Streetdome Haderslev, 19) Haderslev Kjøbstads Vægterlaug, 20) Hejlsminde Havn

HEJLSMINDE HAVN OG HADERSLEV FJORD I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020

mere end 700 års historie på bagen, og Den gamle bydel er – trods voldsomme brande i 1627 og 1759 – velbevaret og rummer huse helt tilbage fra 1500-tallet. Det dominerende bygningsværk er selvfølgelig selve domkirken, der formodentlig stammer tilbage fra 1100-tallet. Vor Frue Kirke – som den også kaldes - blev domkirke for Haderslev stift, der efter genforeningen blev oprettet i 1922. Kirken har et smukt interiør, og et tidligere gravkapel er indrettet til minde for faldne fra Slesvigske Fodregiment fra Napoleonskrigene til 2. verdenskrig. Nogle fredage marcherer Slesvigske Fodregiments Musikkorps til domkirken for at vende et blad i deres mindebog over faldne soldater fra deres regiment. Det skulle være et festligt indslag, som vi dog må have til gode til en anden gang. Domkirken er også udgangspunktet for vægternes rundgang i de gamle gader. Det sker fra juni til september hver tirs-

dag og torsdag aften kl. 20.30. Traditionen med vægterne stammer helt tilbage til 1300-tallet, hvor mange købstæder dannede vagtordninger, der skulle opretholdt ro og orden om natten, og som skulle holde øje med ildebrande. Mange steder skulle vægterne også synge et vægtervers for at angive tiden på hvert timeslag. Her i Haderslev kan man få en særlig vægteroplevelse, idet Danmarks første vægtermuseum er indrettet på Højgade 6 i kælderen under byens gamle politistation. Her kan man få fortællingen om Haderslev Vægterlaug og historierne om at være vægter. Du kan også se nogle af de redskaber, der er blevet brugt til at torturere og lemlæste fanger med gennem tiden. Er kaffetørsten for stor, så er der mulighed for at smutte ind på Kulturhuset Bispen og nyde den varme kaffe til byens bedste udsigt over Haderslev indre dam. Vi trækker dog ind mod gågaden, der strækker sig fra Storegade i nord til

Torvet i syd. Her er specialbutikker og caféer og en masse hyggelige butikker, der frister med gode og spændende tilbud. Ikke et dårligt sted at bruge et par timer. Vi er dog ikke færdige med at sejle endnu. Derfor tager vi en tur med dambåden, som på en 1,5 times rundtur sejler fra centrum og til 4 anløbspladser rundt om Haderslev Dam. Vi har sat en lille dags tid af til turen, hvor vi stiger af og på undervejs, mens vi går på opdagelse i seværdighederne på ruten. Vi tager også tid til en god frokost ved et af anløbsstederne. En dejlig måde at se Haderslev fra vandet. Dette sejladsområde ved Lillebælt er unikt: Ikke blot er landskabet smukt, der er også så mange minder om historiens gang hen over det sønderjyske. Desværre fik vi ikke set det hele denne gang. Ej heller det meste. Måske ikke engang det væsentligste. Men så må vi jo tilbage. ■

21) Hejlsminde Havn, 22) Skarver ved Haderslev Fjord, 23) Haderslev, 24) Danmarks største vægmaleri, 25) Hejlsminde Havn, 26) Sønder Starup Kirke, 27) Gågade i Haderslev DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020 I HEJLSMINDE HAVN OG HADERSLEV FJORD

Dansk designikon:

Coronetten

er en stilklasse for sig Botved Boats Coronet er en gedigen dansk erhvervssucces, der dog ikke stod distancen trods sine mange fine egenskaber.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

Fra den ydmyge start i Tuborg Havn i 1951 til popularitets- og salgskurven begynder at knække sidst i 1980`erne er den elegante og stilrene Coronet-lystbåd fra Botved Boats et eksempel på, hvordan dansk design og innovation har kunnet slå massivt igennem nationalt og internationalt. Med et anslået produktionsantal på 30.000 stk. er Coronetten en gedigen dansk erhvervssucces, der dog ikke stod distancen trods sine mange fine egenskaber. Eventyret begyndte i København, hvor Botved Boats producerede joller i krydsfiner, der var tidens gængse mate-

CORONETTEN I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020

Coronet-bådene udstråler alle elegance, og appellerer til et publikum med en afslappet livsstil.

riale. Direktøren Ole Botved havde dog blikket rettet mod fremtiden, både hvad angik produktionsmetoder og materialer, og virksomheden startede meget tidligt med at producere i glasfiber. I 1956 blev den første Coronet introduceret på det amerikanske marked. Skroget var udført i krydsfiner og glasfiber, og stilen var helt klar inspireret af bilverdenen. Designeren Richard C. Cole havde tydeligt Chevrolet 1956 i tankerne, hvilket blandt andet sås på taglinjen

forfinet, så Coronetten op gennem 1960-70´erne var lige det, som enhver sømand vil vende sig om efter, når han

Ikke mindst i 1950érnes USA, hvor der var kommet godt gang i fritidssejladsen, og sejlerne gerne ville have motorbåde. Og allerhelst på trailere, så de mange søer og inddæmmede områder kunne besøges. Her var et marked for Botved Boats, der straks udnyttede mulighederne. Op i 1960érne var Europa ved at komme på fode efter verdenskrigen. I Vesttyskland efterstræbte man den amerikanske livsstil, og det smittede af på efterspørgslen på Coronet-modellerne. I det hele taget var der fart på Coronetkometen, som i 1970érne eksporteredes til 100 lande verden over.

Foto: Harry Nielsen. Fotos venligst udlånt af Slagelse Arkiverne.

og det buede panoramavindue. Modellen - Coronet Hardtop Sedan - blev en umiddelbar succes, og den satte designmæssigt en linje for kommende modeller.

GENNEMBRUD I USA

Coronetten var født, og designet blev

var i havn. Smukke linjer på en lang, slank og veldrejet krop. Og det var da også det, som var med til at gøre Ole Botveds Coronet både attråværdige og attraktive for sejlere verden over. De elegante speedbåde, der signalerer kvalitet, overskud og velstand vakte opsigt og beundring.

VOKSEVÆRKET FORTSÆTTER

Allerede i Botved Boats tidlige liv var produktionen indstillet til seriefremstilling. Den proces blev til fulde udnyttet i fabrikationen af Coronetten. Man var dog for længst vokset ud af lokalerne i Tuborg Havn, og etablerede sig i 1955 i Vordingborg. 4 år senere flyttede man produktionen til Slagelse, hvor hovedparten af bådene i en 20-årig periode blev bygget. Men succesen forsatte, og

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020 I CORONETTEN

i 1969 kunne man indvi produktionsanlæg i Mullerup Havn uden for Slagelse. Her byggedes blandt andet den luksuriøse Coronet 44.

VM I MARKEDSFØRING

Det var selvfølgelig Coronets mange fine egenskaber, der var det unikke salgsargument. Det elegante design, sejlegenskaberne, komforten. Men man skal ikke underkende Ole Botveds sans for markedsføring. I 1958 krydser Ole Botved Atlanten i en Coronet Explorer 22” båd udstyret med to Johnson Super Sea-Horse V4 motorer på hver 50 hk og en topfart på 27 knob. Det vakte selvfølgelig stor opmærksomhed, og boostede salget ekstra. I 1962 besøger den nu verdensberømte kosmonaut Yuri Gagarin Danmark på sin goodwill tourne i Europa. Ole Borveds far har russiske kontakter og får kortegen med Gagarin til at dreje forbi fabrikken i Slagelse, hvor han får overrakt en Coronet Explorer i gave. Markedsføringen forstår virkelig at slå på det folkelige. Da Coronet 21 Daycruiseren skal lanceres, sker det under sloganet: ”Ni ud af ti smuglere foretrækker Coronet 21”. Den hurtige båd havde tiltrukket de lyssky elementers opmærksomhed, og mange af samtidens smuglere anvendte da også Coronet 21 til deres forehavende. Det kække slogan vakte et heftigt postyr i dagspressen, men solgte også en masse Daycruisere.

Foto: K. B. Rasmussen.

CORONETTEN I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020

Fotos venligst udlånt af Slagelse Arkiverne.

Det var også i 1965 at Ole Botved slog ny rekord i at sejle Sjælland rundt med sin specialudrustede Daycruiser, som meget passende bar navnet 007 (James Bond).

ANDRE TIDER

I midten af 1970´erne går det stærkt ned ad bakke for det hæderkronede firma. Engagementerne i Nordamerika er indstillet. Dollarkursen og stigende told- og transportudgifter, oliekriser og ændret efterspørgsel er med til at besegle Botved Boats og Coronets skæbne. Burmeister & Wain købte bådværftet og solgte det siden videre. Efter yderligere ejerskifter lukkedes Slagelseafdelingen i midten af 1980´erne efter en konkurs. Efter en turbulent periode med skiftende ejere, overtog industrimanden Niels Barfred produktionen af Coronet i 1988 men stoppede i 1992. I 2006 overtog Coronet Yachts Danmark rettighederne og formværktøjer til Coronet. I 2008 lancerede Tuco Marine i Faaborg to Coronetmodeller, men i 2017 blev varemærket Corona samt rettighederne til bådene sat til salg. ■

Billeder og historisk materiale er venligst stillet til rådighed af Coronet Yacht Club.

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020 I CORONETTEN

GAV EN HÅND MED VED REPARATIONEN SNILD GØR-DET-SELV-LØSNING FIKSEDE RUSALKA, DA FORSIKRINGSSUMMEN IKKE RAKTE TIL FULD REPARATION. TEKST: Frank Flemming Pedersen I FOTO: Frank Flemming Pedersen, Anders Balle Det var enden på den sommer og måske også for Rusalka, der trods alt er en ældre, trofast båd. Jeg sejlede dog båden hjem fra havaristedet, på højde med Vedbæk, til Svanemøllehavnen.

DAGES ENDE

RUSALKA havde ganske vist fået nogle ordentlige skrammer. Så mange, at det første tilbud på reparation langt oversteg forsikringssummen og handelsværdien. Det var selvfølgelig en kedelig besked at få, erindrer Ingrid Larsson. Men der var dog tændt et lille håb i hende.

et stod ikke skrevet nogen steder, at sejlturen skulle få en så dramatisk slutning, da Ingrid Larsson sejlede på weekendtur fra Svanemøllehavnen med sin gast i juli 2019. Men ved turens slutning kunne hun konstatere at hendes båd RUSALKA – en Tur 80 bygget i 1972 – havde pådraget sig betydelige skader som følge af en kollision med et andet lystfartøj ude på Øresund. Skader, som taksator efterfølgende kunne opgøre som hul i styrbords forskib, revner og krakeleringer i gelcoatoverflade, indvendig hylde revet ned og indvendig skroggarnering løsgået. Ingrid Larsson fortæller: Vi var på vej hjemover fra Landskrona, da vinden friskede godt op med store bølger. På grund af krængningen var der ikke fuldt udsyn. Efter en melding om der var frit, hørte vi et højt brag. Vi var blevet påsejlet af en anden sejlbåd med det resultat, at der var kommet et hul på ca. 50 x 45 cm i forskibs fribord.

GAV EN HÅND MED VED REPARATIONEN I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020

- Jeg ville så gerne have båden repareret, så da forsikringsselskabets taksator med værftsejeren arrangerede, at jeg selv kunne slibe og male resten af fribordet for at minimere udgifterne til reparationen, så så jeg pludselig flere gode sejlsæsoner for Rusalka og mig, smiler Ingrid. Reparatøren kom med et alternativt overslag,

Fra hul til hel. Ingrid Larsson viser stolt og glad den nyreparerede RUSALKA frem.

hvor Ingrid Larsson selv stod for afsluttende overfladebehandling. Afrigning havde hun selv på forhånd sørget for, det talte også.

NÆSTEN UDLÆRT

- Jeg stod på værftet i over en uge og sleb og sleb og sleb og malede. Det var drøjt men også hyggeligt, for de tog så godt imod mig. Ja, jeg blev næsten som elev i den tid, smiler Ingrid Larsson. Hun er nu i vandet igen. Og det samme er selvfølgelig RUSALKA. Der venter begge en god sæson. - Jeg er glad for min kaskoforsikring, for jeg havde aldrig fået en båd igen uden den dækning. Og jeg er meget taknemmelig for den smidighed og imødekommenhed, jeg har mødt. Både fra Søassurancen Danmark og fra Københavns Yacht- og Motorbådsværft, nikker Ingrid Larsson. ■

Sejl og k alecher Cruising Racingsejl Bompresenninger Sprayhoods

Kalecher Hynder

Bøjler, beslag Reparationer vask

Hesselly 8, Industri N 2 · DK-6000 Kolding · Tlf. +45 76321200 Fax. +45 76321201 · info@schultz-kalecher.dk · www.schultz-kalecher.dk

VIDSTE DU, AT DER ER ET ALTERNATIV? Duelighedsbevis på én weekend. Yachtskipper på to weekender. Tjek kursuskalenderen ud på: watergames.dk

Vi er bedømt 4,9 ud af 5

BOGEN TIL YACHTSKIPPER AF 3. GRAD - Et fuldt pensum til Yachtskipper 3

BEDRE INDSIGT I DRUKNEULYKKER I LIGHED MED SVERIGE BØR DER I DANMARK OGSÅ INDFØRES EN EGENTLIG UDREDNING AF DRUKNEULYKKER, SÅ KOMMENDE OPLYSNINGSKAMPAGNER KAN MÅLRETTES BEDRE. TEKST: Leif Nielsen 17 personer druknede i forbindelse med fritidsaktiviteter på vandet i 2019. 94 % var mænd og de fleste +50 år. Tre ud af fire omkomne bar ikke redningsvest. Næsten halvdelen druknede fra jolle eller mindre båd. Sådan ser de kolde, uomgængelige og særdeles triste facts ud. Siden 2009 er det gennemsnitlige antal druknede personer 15, så tallene for 2019 ligger på niveauet. Der er dog i dag mange flere fritidsaktiviteter, som foregår i vandet, og derfor også mange flere udøvere. At antallet af druknede ikke er steget, er forhåbentligt en konsekvens af den store informationsindsats som myndigheder, fritidsorganisationer og sejlerorganisationernes har ydet de senere år. Når jeg skriver forhåbentligt, så skyldes det, at vi ikke præcis kender de omstændigheder, som har ført til druknedøden for de 17 omkomne mænd tilbage i 2019. I bedste fald har vi nogle vidneudsagn eller notater i forbindelse med myndighedernes redningsindsats. Men der skal et mere detaljeret informationsbillede til, for at afdække en drukneulykke. I hvert fald hvis man vil bruge data til en fremadrettet, forebyggende indsats.

DATAKVALITET

For eksempel så baserer den drukneulykkesstatistik som Trygfonden udgav i 2017 sig på data fra dødsattester, hvor dødsårsagen er

BEDRE INDSIGT I DRUKNEULYKKER I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020

angivet som drukning, presseklip om drukneulykker indsamlet af TrygFonden, rapporter over redningsaktioner i danske farvande og avisartikler indsamlet af Søsportens Sikkerhedsråd samt data fra Rådet for Større Badesikkerhed. Det er uden tvivl det bedst tilgængelige datamateriale, vi i dag har for hånden. Men er det godt nok?

HAVARIKOMMISSION I SPIL

I Danske Tursejlere er vi optaget af sejlernes liv og helbred. Vi har fokus på søsikkerhed på vandet, i båden og i havnen. Vi vejleder gerne vores medlemmer, og vi deltager gerne i informationskampagner, der vil sikkerheden i sejlermiljøet. Men vi kunne godt tænke os et meget mere konkret og kontant grundlag at vejlede på. I de andre nordiske lande undersøger de respektive landes havarikommissioner drukneulykker til søs, hvilket ikke er tilfældet i Danmark. I mange tilfælde kan der ikke uddrages nok viden om hændelserne i de tilgængelige politirapporter, og de er med til at vanskeliggøre en fremadrettet forebyggende indsats. Om det er havarikommissionen, politiet eller en anden myndighed, der skal granske drukneulykker i Danmark, skal vi i Danske Tursejlere ikke afgøre. Men vi efterspørger særligt omkring søsikkerheden en bedre analyse af dødsulykker til søs. ■

FAKTA OM DRUKNEULYKKER I 2009-2019 SÅ MANGE BRUGTE REDNINGSVEST 2015-2019 2019

2018

2017

2016

2015

Fiskere

33 %

36 %

37 %

29 %

26 %

Sejlere

55 %

42 %

43 %

55 %

57 %

Roere

37 %

52 %

62 %

73 %

66 %

DEN GODE HISTORIE

Selvom meget tyder på, at aktivitetsniveauet på vandet er stigende, er tendensen, at det gennemsnitlige antal druknede i forbindelse med fritidsaktiviteter på vandet er faldende.

Mænd på +50, uden vest, der enten sejler eller fisker, fylder stadig mest i statistikken De fleste af de omkomne i forbindelse med fritidsaktiviteter på vandet i årene 2009-2019 var mænd over 50 år. De aktiviteter, hvor flest drukner, er ved fritidssejlads og fiskeri. Der var desuden en generel tendens til, at de, som omkom, ikke bar redningsvest på ulykkestidspunktet. 76 % af de omkomne bar ikke redningsvest. 66 % af de omkomne var 50 år eller ældre. 94 % af de omkomne var mænd. 41 % af de omkomne druknede fra jolle eller mindre båd.

HVEM BÆRER REDNINGSVEST?

Der er en tydelig forskel på hvem, der husker at få vesten på, når de skal en tur på vandet. Der er en tendens til, at kvinder og særligt børn er bedst til at bruge vest, når de sejler.

KØN OG ALDER

Kvinder: Mænd: Personer under 16 år: Personer over 16 år:

55 % 50 % 79 % 50 %

Ser man på de seneste 5 år (2015-2019), hvor SejlSikkert har eksisteret, har der været 12 dødsfald om året i gennemsnit. Sammenlignet med gennemsnittet for de foregående to 5-årsperioder, tegner der sig et positivt billede af SejlSikkerts betydning for udviklingen.

ULYKKERNE SKER TYPISK TÆT PÅ KYSTEN

Stort set alle de dødsulykker, der sker i forbindelse med fritidssejlads og fiskeri, sker tæt på land i de indre danske farvande. Vesten er derfor mindst lige så vigtig at bruge, når man sejler tæt på kysten – modsat hvad mange fritidssejlere og fiskere desværre stadig tror.

DE FLESTE ULYKKER SKER I STILLE VEJR

Ca. 7 ud af 10 dødsfald i forbindelse med fritidssejlads og fiskeri i 2009-2019 skete på dage med en middelvind på 5 m/s eller mindre i området for ulykken.

Kilde: Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020 I FAKTA OM DRUKNEULYKKER

BESTÄLL I BUTIK, ORDERTELEFON 060 - 64 17 00, ORDER@HJERTMANS.SE ELLER HJERTMANS.SE KAMPANJEN GÄLLER PÅ HJERTMANS.SE OCH I VÅRA TIO BUTIKER T.O.M. 30 JUNI 2020

Bilden visar paketet med artnr: 5627-4760

9995 kr

vindgivarpaket

5627-476X

gWind 2, trådlöst

Innehåller instrumenten Garmin gWind Wireless 2-givare, GNX 20, GNX™ Wind samt DST800genomskrovsgivare.

Trådlös gWind 2-givare med Sail Pack består av gWind Wired, mastfäste, GNX™ 20, GNX™ Wind GNX20, GNX Wind, DST800 och GST™ 43-genomskrovsgivare för GND10. 25m kabel. hastighet och temperatur.

Artnr: 5627-4761

Artnr: 5627-4763

gWind, trådbundet

GNX 43, trådbundet Instrument GNX™20 och GNX™Wind. Genomskrovsgivare GST™43 som ger fart och temperatur och GDT™43 som ger djup och temperatur. 25m kabel. Artnr: 5627-4766

Artnr: 5627-4760

Garmin echoMAP plus 62cv

Garmin echoMAP plus 72cv

Garmin echoMAP plus 92sv

6” skärm. Exkl givare.

7” skärm. Exkl givare.

9” skärm. Exkl givare.

3990 kr 5627-6062

6490 kr 5627-6072

8490 kr 5627-6092

Raymarine Axiom 7” skärm. Exkl givare.

5990 kr 5360-7001

Peke med stege

Peke

3-steg. Rostfri. L65xB40cm. Stege L89xB21cm.

Gjord i rostfritt stål. L65xB40cm.

2790 kr 5874-396

Evolution, rattpilot Passar segelbåtar upp till 7500kg.

1890 kr 5874-3

15590 kr 5661-152

Bärbar VHF HH350 Flyter. Vattentät, blinkar i vattnet. Internationella kanaler.

1290 kr 5631-350

LTC LED-TV 22” Full HD TV för 12 Volt, Widescreen, USB.

ALLA PRISER ÄR ANGIVNA I SVENSKA KRONOR

1890 kr 5630-22

M/F COLUMBUS HAR VÆRET RUNDT I VERDEN SELVOM DEN GAMLE, DRIFTSSIKRE FÆRGE IKKE HAR SEJLET PÅ DE SYV HAVE, SÅ ER DEN DA KOMMET LANGT OMKRING. TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Hoffmann Foto

ed indsejlingen til Roskilde fjord ligger lokaliteterne Sølager og Kulhus på hver sin side af det smalle vand, der deler Halsnæs mod nord fra Horns Herred i syd. Her har M/F Columbus passet sin dont i godt 58 år. Trofast og slidstærkt har den troligt taget turen over vandet med sin fragt af bilister, cyklister og gående. Adstadigt – ja, for den skyder såmænd blot 5 knob, når topfarten rammes. M/F Columbus færd på havene startede i 1947, hvor den afskibedes fra Frederiksstad Mekaniske Værft under navnet Vakre Maren. Om Maren var et smukt skib, afhænger selvfølgelig af hvilke øjne, der betragter det. Men rene klassiske linjer, det har det fine stålskib, der sejlede under

Sølle 8 minutter tager det for M/F Columbus at tilbagelægge turen fra Sølager til Kulhus

norsk flag i Norge indtil 1962. Så var den norske æra forbi, og Vakre Maren måtte videre.

MOD SYDLIGE HIMMELSTRØG

Turen gik sydpå til Danmark, hvor Vakre Maren efter en ombygning på Nordhavnsværftet i København og en omdøbning i Hundested, blev sat ind på ruten mellem Sølager og Kulhuse. Nu kunne man tro, at den lange rejse fra Norge til Danmark havde inspireret de nye ejere til det pompøse og forpligtende navn ”Columbus”. Men det var såmænd skibsbygger Molich´s gravhund, der var inspirationskilden. I 2001 dukker M/F Columbus op i Lillebælt, hvor den sejler fragt mellem Middelfart og Fænø men er også i fart mellem Hundested og Hesselø. I 2005 købte Jægerspris Kommune den gamle sejler, som siden har været indsat på sin nuværende rute. Og den er still going strong. I 2015 blev Columbus' 2 ældre motorer udskiftet til 2 stk. Cummins Marine Diesel motorer. Hver med en ydelse på 281 hk og en vægt på 907 kg. Motorerne er 4-takts, 6-cylindrede motorer, med et cylindervo-

lumen på 8,9 L. Færgen drives med vandjet og har en topfart på 5 knob.

PENGENE VÆRD

Overfarten med Colombus er en af de mere ”pebrede” færgeture i de danske farvande. Med en minutpris på godt 4 kr. er den mere end dobbelt så dyr som Odden-Aarhus overfarten, der gør det for lige knapt 2 kr. pr. minut. Nu tager det så kun 8 minutter at tilbagelægge turen fra Sølager til Kulhus, så det slår ikke ligefrem bunden ud af budgettet. Til gengæld får man en alle tiders smuk og fornøjelig tur, der måske bliver lidt mere munter, når man kender historien bag Columbus. Den er alle pengene værd. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020 I MF COLUMBUS

98 pct. af fritidssejlere, fritidsfiskere og roere mener, det er ok, at skipper beder dem om at tage vest på, viser undersøgelsen fra SejlSikkert.

SKIPPER TAGER ANSVAR OG SEJLER SIKKERT

92 % AF ADSPURGTE SKIPPERE TAGER ANSVARET FOR, AT ALLE OMBORD > FAKTA BÆRER REDNINGSVEST, VISER NY UNDERSØGELSE, SOM SEJLSIKKERT HAR GENNEMFØRT. TAGER DU SKIPPERANSVAR?

• 98 pct. mener, at det er ok, at skipper

TEKST: Frank Flemming Pedersen I FOTO: SejlSikkert

iljen til at tage skipperansvar og sørge for at alle ombord bærer vest er der. Det viser en ny undersøgelse, som SejlSikkert har gennemført blandt 2.804 fritidssejlere, fritidsfiskere og roere. Her svarer 92 pct., at de tager skipperansvar, mens 98 pct. mener, at det er ok, hvis en skipper beder gaster om at have vest på ombord. - Undersøgelsen fortæller os, at stort set alle er enige i, at man skal tage skipperansvar, og at det er socialt accepteret, hvis skipperen forlanger, at alle har vest på. Det er et vigtigt signal til skipperen om, at det er helt efter bogen at stille krav til alle ombord. I sidste ende er det skipperens ansvar at få alle sikkert hjem, siger specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd, Sten Emborg.

GÅ FORREST OG VIS VEJEN

Også i år ruller en SejlSikkert-kampagne ud på havnene. Denne gang også med fokus på skipperansvaret men udvidet med en ekstra dimension. Nu handler det også om, hvad man som skipper – og gaster – kan gøre for at lægge det, som Sten Emborg kalder et positivt forventningspres på andre i havnen. - Ved at gå forrest fx med at stille krav til at alle ombord på din båd har vest på, kan det forhåbentligt betyde, at andre i havnen gør det samme. En anden vigtig del af skipperansvaret gælder ansvaret for familien derhjemme. Så overvej en ekstra gang, om du ikke skylder din bedre halvdel og børnene derhjemme, at du tager vest på og generelt følger de fem sejlråd, der bl.a. handler om at lære at sejle, tjekke grej og vejrudsigten og at planlægge turen – også med en plan B, siger han.

beder dem om at tage vest på

• 92 pct. af skipperne svarer, at de

tager skipperansvar for alle ombord

• 91 pct. af bådejerne svarer, at de

ikke synes, det er svært at bede andre

ombord om at tage vest på

• 86 pct. svarer, at de tager ansvar og

sørger for at alle ombord bruger vest

BRUGER DU VEST?

• 86 pct. angiver, at den mest udbredte

grund til at bruge vesten er, at det

øger ens sikkerhed

• 60 pct. svarer, at de gerne vil blive

bedre til at bruge vest Kilde: Evaluering af SejlSikkert 2019.

Fra 1. maj indtager SejlSikkert havnene med skilte ved udsejlingen og på bådebroerne, og der kommer skilte, flag og klistermærker rundt om i havnene, som opfordrer til at gøre noget for sikkerheden med særligt fokus på skipperansvar og brugen af redningsvest.

SKIPPER HJÆLPER SKIPPER

Årets kampagne opfordrer samtidig til at skippere hjælper hinanden. Det kan eksempelvis være, at man giver en venlig og velment opfordring til nabobåden om at huske at tjekke redningsvestene eller tilbyder at hjælpe til med at installere den nye app SejlSikkert Alarm. SejlSikkert håber, at kampagnen kan være med til at skabe en kultur i havnen, hvor alle bidrager til at højne sikkerheden. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020 I SKIPPER TAGER ANSVAR OG SEJLER SIKKERT

SEJL TIL ÆRØ MED FORDEL

> FAKTA Vis og brug folderen til oplevelser såsom: • En af Danmarks bedste museumsop

levelser på Søfartsmuseet i Marstal

- og få rabat ved indgangen.

• Nyd en gratis sommerdrink eller

et glas mousserende hos enten

Restaurant Fru Berg eller Den Lille

Cafe i Marstal - ved bestilling af

middag.

GÅR SEJLERFERIEN TIL ÆRØ, SÅ ER DER I ÅR EKSTRA MANGE FORDELE OG RABATTER AT HENTE SOM MEDLEM AF DANSKE TURSEJLERE, LYDER DET FRA JACOB LUND, DER ER 2. STYRMAND I SØASSURANCEN DANMARK I MARSTAL.

• Spil et sæt gratis minigolf for 2 på

havnen i Marstal og Ærøskøbing eller

få en gratis kop kaffe.

• Oplev det lokale og unikke destilleri

hos Ærø Whisky, få rabat ved rund-

visningen hos de berømte Ærøske øl

ved Riise Bryggeri.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

dyl og natur. Smukke og hyggelige gader og masser af maritim historie. Det er nok det, de fleste sejlere forbinder Ærø med. Og ganske rigtigt, er der nok af det hele på øen, der ligger centralt i Det sydfynske Øhav. Særligt i år vil der være ekstra gode grunde til at besøge Ærø og dens dejlige havne for medlemmer af Danske Tursejlere. Søassurancen Danmark er nemlig ude med en række gode tilbud om f.eks. rabatter på entreer, gratis minigolf eller is ved restaurantbesøg. Og der er mange flere fordele, som kan gøre ferien spændende og mere oplevelsesrig. - Sidste år blev Marstal kåret til Årets havn af Danske Tursejleres medlemmer, og nu vil vi gerne give endnu flere sejlere chancen for at opleve vores øhavs-miljø, siger Jacob Lund, der til daglig sidder

SEJL TIL ÆRØ MED FORDEL I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020

med ansvaret for de mange lystbådekunder som Søassurancen Danmark sammen med Danske Tursejlere hvert år forsikrer.

BESØGSFOLDER I HÅNDEN

Mange danskere vælger i år at holde ferien inden for landets grænser, og det er Jacob Lunds håb, at mange vil opdage, at Danmark er lige så eksotisk og spændende som Sydeuropa eller Grand Canaria. Ærø er en perle med seværdigheder over hele øen, smiler forsikringsmanden patriotisk. Søassurancen Danmark er gået sammen med virksomheder og turisterhvervet om at give turister bedre muligheder for at opleve Ærøs charme og atmosfære. Derfor vil man i sommermånederne kunne

træffe Jacob Lund og hans kollegaer på øens havne, hvor de vil uddele besøgsfoldere til de sejlende gæster. Besøgsfolderen giver adgang til en række fordele, når gæsterne skal rundt på øen og besøge dens spisesteder, attraktioner og museer. Der vil være gratisoplevelser og i andre tilfælde rabatter eller ekstra favorable tilbud at hente. Træffer man ikke lige folkene fra Søassurancen Danmark, så kan folderen også hentes på deres kontor i Marstal, Prinsensgade 8. - Som medlem af Danske Tursejlere får man op til 5 gratis overnatninger i havnene på Ærø hvert år. Det samme gælder for Søassurancens øvrige kaskokunder, hvilket bør være et ekstra incitament til at komme til Ærø denne sommer. Vi er klar til at byde alle velkommen, smiler Jacob Lund. ■

GARMIN TILBUD 922XS PLUS PAKKETILBU D 9.999,-

INKL. GAVEKO

RT 1.500,-

SAILPACK PAKKETILBU D 6.499,-

BUTIK KØBENHAVN: AMAGERBROGADE 207 BUTIK HASLEV: GRØNLANDSGADE 16

WWW.MARINETORVET.DK

Sikaflex®-290 DC PRO Den professionelles nåddemasse

En specielt udviklet nåddemasse til vandtæt og vejrbestandig nådning af traditionelle teakdæk på lystbåde og skibe. ́ ́ ́

Slibbar Nem at anvende Fremragende vejrbestandighed

Find alle informationer og vejledninger på www.sika.dk/marine

MARINETORVETDK

BØRNENES SOMMERTOGTER ER

LIV, LEG OG LATTER TEKST: Frank Flemming Pedersen I FOTO: Sabina Hansen, Filip Lauritzen

idste år drog det første Sommertogt for børn ud i det danske sommerland, og skibene var ladet med ungdommelig gå-på-mod og masser af lyst til at møde nye kammerater og aktiviteter. I år er hele to som-

Førerhundene er alle meget inspireret af sidste års succes, hvor det hurtigt viste sig, at børnene fandt ind på samme melodi med at arrangere legeaktiviteter sammen, gå på besøg hos hinanden og lave al det sjov og fis, som unge poder har for på en sommerdag.

det giver nogle sjove snakke og gode minder at tage med hjem. Og så er det fint at observere, at iPad´en lige pludselig ikke er så interessant mere.

GODE SAMMEN

De aktiviteter, som førerhundene har i kikkerten til turene, er alle nogle, hvor børnene er i aktivitet, og som kan skabe gode relationer – også blandt de voksne. På turen i Limfjorden er der tilbud om en tur til Aalborg skudehavn, hvor der er masser at se på og røre ved og kravle rundt i og på. Det samme gælder også, når mere vestlige havne anløbes. På den Nordsjællandske tur kan der også klappes fisk på Øresundsakvariet, og Pjerrot på Bakken skal også have et besøg. Fællesskabet betyder meget for førerhundene, men ikke mere end hvad deltagerne selv opsøger. Der er ingen tvang.

mertogter viet til børnevenlig sejlads og oplevelser, der har de unge gaster i fokus. Det ene går til Limfjorden, hvor Thilde og Hans Ebdrup Kjær er førerhunde, og det andet langs Nordsjællands kyst med en afstikker til svenske Hven. Her er det Filip Lauritzen, der er førerhund. Fælles for de to ture er, at der ikke skal sejles i for mange timer hver dag, og der skal være plads til, at børnene boltrer sig, får nye indtryk og - ikke mindst – nye kammerater. Og så er der i øvrigt også lagt op til at alle, børn som voksne, kan være med til at dele fælles oplevelser undervejs.

BØRNENES SOMMERTOGT ER LIV, LEG OG LATTER I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020

- Turen er arrangeret for at give børnene den særlige oplevelse, det jo selvfølgelig er, at få nye kammerater og sejle sammen med dem på en ferie. Det er spændende for dem at følges ad fra havn til havn og genoptage deres lege og aktiviteter, når de kommer frem til nye steder, siger Thilde og Hans Ebdrup.

- Alle er meget velkomne til at byde ind med ideer til store og små aktiviteter undervejs. Og alle er velkomne til at være på egen hånd, hvis det er stemningen. Men det gode fælles samvær plejer at komme helt naturligt. Også i kraft af, at børnene er så opsøgende og udadvendte. Der venter alle en god tur, lyder det samstemmende fra Thilde og Hans Ebdrup Kjær og Filip Lauritzen. ■

Filip Lauritzen supplerer: - Det er også dejligt at børn fra hele landet deltager, for

Læs mere om Sommertogterne på side 26-27

I BØRNEHØJDE

Mølle lystbådehavn

MØLLE OG KULLABERG - MONDÆNT OG MYTISK TEKST: Frank Flemming Pedersen

lle sejlere bør unde sig den frihed at tage et par dage til det naturskønne Sverige. Når man nu alligevel er på vej i Øresund, så er der ikke langt til havnen i Mölle, som er indgangsporten til halvøen Kullen, der rager ud i grænsevandet mellem Øresund og Kattegat. Og når først fortøjningerne er kastet, ørerne har vænnet sig til den særlige svenske dialekt, og man er kommet lidt ned i gear, så her er så vakert. Ordet Kullen er fra vikingetiden og be-

tyder ”rund bakketop”. Det refererer selvfølgelig til halvøens spids, Kullaberg, som netop er en rund klippetop. Faktisk har Kullen været i dansk besiddelse indtil 1658, hvor Frederik III må afstå Skåne, Halland og Blekinge ved freden i Roskilde. Det kan man godt ærgre sig over i dag.

ne side, og det afspejles også i det gamle fiskerlejes bygninger. Mölle har taget springet fra fiskerleje til turistmagnet omkring 1900-tallet blandt andet takket være et ry som et frisindet badested, hvor velhavende turister fra Europa kunne muntre sig. I dag går det altså mere adstadigt for sig.

For foden af det lange forbjerg ligger byen Mölle, der sammen med de øvrige kystbyer på halvøen – Nyhamnsläge, Viken og Arild, udgør ”den skånske riviera”. Så er tonen også slået an. Vi er på den mondæ-

Det vældige Kullenbjerg har formået at bevare sit smukke men også dramatiske skær. Myter og sagn skyder op på udvalgte steder godt hjulpet på vej af vilde kyststrækninger med de høje klipper og dunkle grotter. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2020 I MØLLE OG KULLABERG - MONDÆNT OG MYTISK

MØLLE OG KULLABERG MONDÆNT OG MYTISK

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Frank Flemming Pedersen, Imagebank Sweden, Guillaume Baviere, Susanne Nilsson

i nærmer os Mølle på Kullens vestkyst, og allerede inden vi er gået fra bord, føler vi, at vi er trådt ind i en filmkulisse a la Badehotellet. ”En pittoresk fiskerby” kalder turistbrochuren dette sted, som skal være vores havn og base i de næste par dage. Og det er sandt. Vi kigger ind på byens huse, der ligger etagevis op ad klippesiden, hvor det mondæne Grand Hotel Mölle øverst har sikret sig en imponerende udsigt ud over Øresund og Kattegat. Bilmærkerne, der er parkeret uden for hotellet indikerer, at tegnedrengen er i orden på disse egne. Huspriserne i Mölle skulle også være blandt de dyreste i Sverige, men så er man for det meste også garanteret en udsigt i topklasse. Vi har længe villet besøge Kullen, som vi så tit har set på afstand. Men vejret, vinden og al verdens undskyldninger har udsat visitten i det svenske. Men nu er vi her. Og

forventningerne er sat lige så højt som til toppen af Kullens fyr, der ligger godt 79 meter over havnen mod nordvest.

mest besøgte strande i Europa i de første årtier af 1900-tallet, hvor der gik tog fra Berlin til Mölle.

Der er masser af både i Mölle havn og rigtig mange landsmænd. Netop Kullen er et yndet udflugtsmål for dagstogter. Men vi hilser også på tyske og hollandske sejlere i dette lille smørhul.

Mölle skal opleves til fods. Havnepromenaden ligger selvfølgelig lige for, og der er masser af stemning i den lille og tætpakkede havn. Byen er også lille, og med de stejle stræder og flotte og velholdte træhuse er der nok at se på, og man kan tilbringe en hyggelig stund med at kigge tingene ud. Måske bliver man fristet af caféer, restauranter og små butikker, der hellere end gerne servicerer gæsterne.

DET LETLEVENDE LIV

Mölle er kendt i sejlerkredse, men byen har været i de internationale overskrifter siden omkring år 1900, hvor Mölle blev et attraktivt feriested for overklassen og de kendte fra ind- og udland. Her kunne kvinder og mænd nemlig bade sammen. En ellers uhørt aktivitet, som både ansås for frivolt og syndigt på den tid. Men her boltrede badegæster af begge køn sig iført de karakteristiske stribede uldne badedragter – faktisk i en sådan grad, at Ransvik var en af de

FRISTENDE OG KLAR

Selv kan vi ikke modstå fristelsen til at kigge ind i Mölle Krukmakeri, som dels er et pottemageri og dels en cafe/restaurant. Her er det håndværket, der er i fokus, hvad enten man ønsker varer fra keramikværkstedet eller delikatesser fra

1) Mondæne Mölle, 2) Dramatiske klipper på Kullen, 3) Fyret på Kullen, 4) Mölle Havn, 5) Idyl ved Øresund

MØLLE OG KULLABERG - MONDÆNT OG MYTISK I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020

køkkenet. Vi tager plads i det dejlige, grønne gårdhavemiljø og venter spændt på, hvad der bliver disket op med. Ifølge menukortet bydes der på middelhavsinspireret mad, økologisk vin og øl fra lokale mikrobryggerier. Så er tonen slået an på den gode måde. Benene skal strækkes, så derfor tager vi en lille tur rundt, inden vi søger mod havnen igen. Ikke langt fra Krukmakeriet ligger byens lille kapel, som egentlig ansås for overflødigt i sin tid. Man mente ikke der var behov for et kapel al den stund, beboerne i fiskerbyen kunne anvende nabobyerne Arilds kapel eller Brunnby Kirke. Men byen voksende sig stor i begyndelsen af 1900-tallet. Nye indbyggere kom til, og tiden var inde til at få et eget kapel. Men både 1. verdenskrig og de dårlige tider udsatte konkrete planer, og først i 1935 kunne der ringes ind til den første gudstjeneste i den hvidkalkede murstenskirke. Orgeltonerne fra kirken stammer fra instrumentet, der blev taget i brug i

1935. Det er bygget af det danske firma, Th. Frobenius & Co i Lyngby.

KLAR TIL NYE EVENTYR

Tilbage i havnen falder vi i snak med danske tursejlere, som har ligget her i nogle dage. De beretter, at de på vejen hertil så "tumlare" – altså marsvin. Og at de også havde set dem fra land fra spidsen af Kullen. Det er altid et fascinerende syn og en dejlig livsbekræftende oplevelse at møde disse små hvaler, når de dukker op over vandlinjen for at snuppe en mundfuld luft. Selv så vi ikke de 150-170 cm lange dyr, men måske får vi chancen, når vi i morgen tager traveskoene på og begiver os ud på den smukke vandretur fra Mölle til Kullens Fyr. Kullaberg er navnet på den klippeknude, der dominerer det yderste af halvøen. Dette 8 km lange bjerg er et tilløbsstykke for naturelskere og friluftsmennesker, der dyrker alverdens aktiviteter i den vilde og

barske natur. Der er dramatik på drengen, når man taler om Kullaberg. Stejle klipper skyder brat op af havet, mens bølgerne ustandseligt slår mod gnejsen, som er den stenart, Kullaberg er gjort af. Der er ikke noget at sige til, at disse omgivelser, skræmmende fascinerende som de er, har givet anledning til mange sagn og myter gennem tiderne. Som f.eks. sagnet om Kullamanden, der fra sit sted helt ude på spidsen af Kullen, hvor fyret står i dag, bestemte, hvem der skulle falde ned fra klipperne, og hvilke skibe der skulle knuses mod kysten. Den historie tager vi med til køjs og håber det bedste for morgendagen.

LANGS KYSTEN

Se, hvilken morgenstund! Solen er rød og rund. I sandhed ja: Livet er ikke det værste vi har. Dagens program er ganske enkelt, men måske også lidt udfordrende. Derfor starter vi i god tid, og på den gode måde – med en kop kaffe. Vi skal i dag vandre fra Mölle til Kullens Fyr og måske tilbage,

6) Vandresti til fyret, 7) Mölle Havn, 8) Forfriskning undervejs, 9) Tag det gode fodtøj på, 10) Klippeparti, 11) Mölle Havn, 12) Imponerende kystparti DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020 I MØLLE OG KULLABERG - MONDÆNT OG MYTISK

hvilket helt afhænger af, den stand vi er i, når vi kommer til fyret. Mens kaffen svaler lidt af i kruset, repeterer vi lige ruten.

café, der emmer af historie. Det var her de frisindede badescener udspillede sig omkring år 1900.

Vandreruten har en højdeforskel på ca. 100 meter. Den kan være krævende, hvis man også vil tage et par afstikkere ned til stranden. Gode ben og en rimelig fysik, siger forskrifterne. Vi skal beregne mindst fire timer til selve turen fra Mölle til Kullens fyr og retur til havnen. Men vi har en Plan B, hvis udmattelsen rammer os. Bus 202 – Kullabergsbussen – kører fra parkeringen ved Kullens fyr til Mölle busstation op til to gange i timen og koster blot ca. 20 kr. pr. vej pr. voksen. Vi tager penge med.

Fra Ransvik fortsætter vi i ”raskt” trav gennem løvskov og kreaturindhegninger op til et udsigtspunkt med imponerende udsigt over Kullahalvøen og Mölle i det fjerne. Vi maser på videre langs kysten, og efter ca. 500 meter slår vi ind på en vej markeret med gult. Derved sparer vi et par kilometer, og snart er vi fremme ved spidsen af Kullen.

Friske som de dejlige fisk, der svømmer i Øresund, starter vi ud af kystvejen, Norra Strandvägen, og efter et lille stykke tid passerer vi skiltet, der fortæller, at vi går ind i Kullaberg Naturreservat. Vi følger kystvejen mod Ransvik, hvor trapper fører ned til stranden. Badepladsen ved Ransvik er ikke en sandstrand, men en klippekyst med en

DET KLARESTE LYS

Vi er fremme ved vores mål. Kullens Fyr står tydeligt og klart. Det er tankevækkende at stå her på toppen af stedet, vi så mange gange har betragtet på afstand. For uanset hvor man befinder sig i det nordvestlige Skåne og i denne del af Øresund, så kan man se bjergets karakteristiske profil. Vi er overrasket over den variation, naturen byder på. Stejle klipper mod havet, og flade

13) Her kan man se marsvin, 14) Udsigt over Øresund, 15) På vej mod fyret, 16) Flotte huse i Mölle, 17) Kunstværket Nimis, 18 + 19+20) Stejleklipper præger kystlinjen

MØLLE OG KULLABERG - MONDÆNT OG MYTISK I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020

sletter mod øst. Skov og hede, løvtræer og lyng. Kullens højeste punkt, Håkull, ligger 187 meter over havets overflade, og herfra kan man se vidt omkring til alle sider. Fra Norra Ljungås, 175 meter over havet, får man et udsyn til et meget spændende landskab, som havet har formet ved konstant at slå ind mod de 60 meter høje kystklipper. Kullens Fyr ligger små 80 meter over havet. Selve tårnet er 15 meter højt, og lyset fra fyret kan ses i cirka 50 kilometers afstand. Fyret er åbent for besøgende. Det første fyr på Kullen stod klar efter den danske Kong Frederik II gav ordre til at fyrpander – altså jernbeholdere til ild – skulle etableres på Skagen, Anholt og Kullen. I marts 1561 kunne Kullens fyrpande sende sit første lys ud øver Øresund og sydlige Kattegat. Det nuværende fyr blev opført i 1900, og som materiale valgte man Kullabergs rødgrå gnejs som hentedes i Ablahamn. I 1937 kom så tilbygningen til. De, der nørder med fyr, ved, at fyret har en lysstyrke på 3,8 millioner

hefnerlys (1 hefnerlys svarer til lysstyrken i et stearinlys). I 1577 fik den danske astrolog Tycho Brahe Kullen i forlening. Det var hans ansvar at vedligeholde fyret på Kullen. Måske har lyset fra fyrpanden generet stjernekikkeriet, for Tycho Brahe undlod at holde fyret tændt om natten, til fare for skibsfarten, og derfor blev han "fyret".

PÅ NATURTUR

Vi har taget kikkerten med, for her ved spidsen af Kullen skulle vi kunne se marsvin. Vi spejder efter måger og andre havfugle på vandet, for de ved, hvor der er småfisk. Og hvor der er småfisk, kan vi også være heldige at spotte de små hvaler. Blot ikke i dag – tyvärr. I nærheden af fyret finder vi også Naturum Kullaberg, som er et formidlingscenter for naturreservatet. Her er udstillinger om himmel, jord og hav og om alt det, der

trives på disse skønne egne. På Naturum Kullaberg får vi tips og ideer om vandreture og udflugter i naturen. Blandt andet om de mange grotter og huler, som kan beses langs kysten. Silvergrottan finder vi under fyrtårnet, hvor et skilt peger mod Sølvgrotten. I 1561 opdagede man en sølvåre her, og Kong Frederik II satte en udvinding af ædelmetallet i gang. Efter at have gravet en 15 meter lang og 2 meter høj grubegang opgav man projektet, da man ikke fandt sølv men blot pegmatit – tyvärr. Det er tid at finde 202´eren. Den grønne bus kører os bekvemt til Mölle Busstation, hvor vi godt trætte kan slæbe os de 5 minutters gang tilbage til båden. Sikke en dag.

KUNST VED VANDET

Vores naboer har også været ude at føjte. De kan fortælle, at deres minicykler bragte dem over til østsiden af Kullen, hvor de

i vandkanten havde besøgt to af de mere kontroversielle kunstværker i Sverige. Med et par hundrede meters afstand ligger de to værker Nimis og Arx, som er skabt af den svenske kunstner Lars Vilks. Nimis er en 150 meter lang og 12 meter høj skulptur af drivtømmer, planker, pinde og brædder. En i alt 75 tons tung labyrint af træ, som man kan gå på og kravle i. På stranden tæt ved Nimis står endnu en konstruktion af Lars Vilks. I 1991 påbegyndte han kunstværket Arx, som i dag fremstår som en 150 tons tung skulptur i sten og beton. Begge værker er et tilløbsstykke for egnens turister og besøges af tusinder hvert år. Det – og meget andet – må vi desværre undvære denne gang, for turen går videre allerede i morgen. Vi glædes endnu engang over gæstfriheden og det smukke landskab, som broderfolket så gavmildt deler med os. Vi fik ikke set det hele på vores tur denne gang. Ej heller det meste. Måske ikke engang det væsentligste. Men så må vi jo tilbage. ■

21+22+23) Skov og klippepartier afløser hinanden, 24) Kanonforsvar mod dansk indtrængning, 25) Mölle Havn, 26) Mölle Kapel, 27) Farlige skær, 28) Gå på opdagelse i Naturum Kullaberg DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020 I MØLLE OG KULLABERG - MONDÆNT OG MYTISK

skipper - Fordi du sejler sikkert og tager ansvar! Vær et positivt forbillede og vis andre sejlere og fiskere, at du tager skipperansvar. Bestil en gratis skipperpakke. Pakken indeholder bl.a.: ”Her sejler vi sikkert” - stander/flag til din båd Skipperkasket Refleksbåd til din badestige Et skridsikkert klistermærke til stævnen på din båd En sejladsvejledning med oversigt over farvandsafmærkninger, skibslys m.m. Bestil pakken på www.sejlsikkert.dk eller på info@soesport.dk

GØR-DET-SELV

TIPS & TRICKS

Trænger dit teakdæk til en hovedreparation? Mange lystbåde har teakdæk, som med årene trænger til en kærlig hånd. Det kan være, at teakstavene er blevet lidt matte. Måske kan dette klares med en let slibning med lidt sandpapir med den rigtige kornstørrelse. Men er selve nådderne blevet trætte, venter der et noget større reparationsarbejde. Men hvordan håndterer man sådan en reparation? Vi har vi allieret os med Sika, som er en af leverandørerne af produkter til udskiftning af nådderne på et teakdæk. De har svaret. Hvis du har lyst, kan du læse mere om sådan en reparation på vores hjemmeside. Vi ønsker dig god fornøjelse med reparationen, og håber at slutresultatet efter mange timers indsats lever op til dine forventninger.

> FAKTA OM SØKRAMMARKED

MEDLEMSSERVICE

Medlemmer af DT kan få en annonce med under ”SØKRAMMARKED” i Tursejleren og på DT’s hjem-

> Nye klubber i Farvandet

meside – www.dansketursejlere.dk. Pris: kr. 200,– for maks 40 ord eksklusiv dine kon-

Lillebælt Småbådsklub Kontaktperson

taktoplysninger. Større annoncer aftales individuDaniel Ingemann Thomsen

elt. Annoncerne på www.dansketursejlere. dk er

26883380

gratis. Annoncørerne hæfter selv for ophavsret til

Telefon E-mail:

billeder.

formand@lillebaelt-smaabaadsklub.dk

SÅDAN GØR DU: Hvidovre/Københavns Jagtforening

Gå ind på www.dansketursejlere.dk

Kontaktperson

under knappen SØKRAMMARKEDET og klik på

Telefon

Torben Thomsen

E-mail:

”Tilmeld din annonce”.

40146197 ttteknik@mail.dk

Mellerup Bådelaug Kontaktperson Telefon

Arne H. Pedersen

E-mail:

20582011 ahedegaardpedersen@gmail.com

ANG

Handbjerg Sejlklub Kontaktperson Telefon

Kenneth Elgaard

E-mail:

23834903

baadvurdering.dk Vi kører overalt... Skal du bruge en vurdering til dit forsikringsselskab, bank eller en gennemgang i forbindelse med en båd handel, så kontakt os og hør om dine muligheder. Ring til os allerede i dag på Telefon 40 20 70 34 Eller udfyld kontakt formularen på www.baadvurdering.dk

10% rabat til medlemmer af Danske Tursejlere.

kenneth.langgade@gmail.com

ORE T O M R E LD O H ● ● ● ● ● ●

Autoelektro - Diesel Bil- og bådvarmer Elektriske maskiner El- og luftværktøj El-motorer og gear Diverse pumper

www.skjern-elektro.dk

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020 I MEDLEMSSERVICE

ET DØGN I BISSERUP TEKST: Frank Flemming Pedersen I FOTO: Frank Flemming Pedersen, m.fl.

a vi anduver Bisserup Havn, har vi stadig virakken fra det turistede Karrebæksminde i ørerne, for længere er sejlturen såmænd ikke. Men på den korte afstand har vi skiftet scene totalt. Fra iscafeer og restauranter, souvenirshops og en mangfoldighed af andre butikker, der falbyder maritimt tøj og krimskrams til turister og

Holsteinsborg Slot med den smukke have

ET DØGN I BISSERUP I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020

så til den lille idyl i Bisserup, hvor man selvfølgelig kan få stillet både sult og tørst, men på en meget mere afdæmpet facon. Sådan er det i SejlerDanmark: her er noget for enhver, og vil du have noget andet, så er der ikke langt til det. Vi befinder os i Bisserup på sydkysten af Sjælland mellem Stigsnæs og Karrebæksminde. Bisserup og Bisserup Havn ligger

omkring et næs ved indsejlingen til Holsteinborg Nor. Lidt regn har vi haft, men ikke nok til at vi går i ly i båden. Den mørke eftermiddagshimmel afløses af solen, der sender sine stråler gennem skyerne. Ude i Smålandsfarvandet trækker en regnbue sine flotte farvestrenge hen over himlen. Og her i havnen er en fiskekutter på vej ind. Måske med varer til fiskebutikken, hvor ”Bisserup Laksen” bliver solgt fra. Denne delikatesse, der opdrættes af Bisserup Havbrug, er 100 % økologisk og faktisk en regnbueørred. På sådan en sensommeraften, som vi nu lister os mod, er det oplagt at indtage lokale fødevarer, så vi forsøger os med Bisserup Laksen. Som det allerede fremgår, så er det roen og den smukke natur, der er det store trækplaster på disse egne. Vi forventer ikke det store folkemylder og de store forkromere arrangementer under vores ophold. Selve Bisserup by, der ligger nogle hundrede meter nord og øst for havnen har blot 530 indbyggere. Lokalsamfundet er dog i aktivitet med et rigt forenings- og kom-sammen-liv. Et par gallerier er her også, og her kan man få et indblik i de lokale kunstneres tanker og kreativitet. Og

med fiskecafe, kro, ishus, campingplads og legeplads samt en dejlig badestrand er Bisserup et attraktivt udflugtsmål fra både land- og vandsiden.

HISTORIENS AFTRYK

Havnen, som vi kender den i dag, blev etableret i begyndelsen af 1700-tallet af godset Holsteinsborg. Men allerede i middelalderen påkaldte Bisserup sig opmærksomhed, da Korsørs borgere klagede til kongen, fordi deres købstad gik glip af en masse handel, fordi bønderne ikke benyttede byens havn. Nu var det sådan, at hvis bønderne solgte deres varer et andet sted, så kunne de spare tolden i købstaden, og Bisserup var et oplagt udskibningssted for disse smuglervarer. I 1593 forbyder Christian d. 4 på det strengeste at benytte havnen, men der er ikke noget, der tyder på, at man tog notits af dette forbud.

TIL GODSET

Vi står op til en dejlig morgen. Væk er alt det gråmelerede vejr fra i går, og vi er tidligt ude. På havnen hørte vi fra en af de lokale beboere at en gåtur til Holsteins-

borg Gods og parken, skulle være en dejlig oplevelse. Og det vil vi da ikke spare os selv for. Langs Noret er der enge og skov, og vejen fører op til Holsteinborg Gods. Vi passerer flotte scenerier med gamle fiskeredskaber og udtjente fiskerjoller, og vi hilses god tur af det fineste gallowaykvæg med hippiefrisure. Holsteinsborg Gods kom i privat eje, da Kronen overdrog ejendommen til slægtens Trolle. Den storslåede borg- og ladegård fra 1598-1651 er denne slægts værk. Siden begyndelsen af 1700-tallet har Holsteinborg Gods været i slægten Holsteins besiddelse. Danmarks første juletræ blev tændt hér på godset i 1808. H. C. Andersen kom gennem godt 20 år i hjemmet på Holsteinborg, og har her oplevet juletiden adskillige gange. I digterens sidste eventyr, Krøblingen, beskriver han julefesten på godset, hvor det danske juletræs vugge stod.

I PARKEN

I godsets park er der en dejlig udsigt over Holsteinborg Nor, Ormø og Glænø. Holsteinborg have har bevaret dele af flere stil-generationer, som haveentusiaster vil genkende og sætte pris på. Vi er knapt

så kyndige, men forstår i hvert fald at sætte pris på den fantastiske udsigt over Smålandshavet, Storebælt og de idylliske småøer Glænø og Ormø. Der er adgang til det meste af parken, og skilte vejleder de besøgende om, hvor man må gå. Fra stierne i parken er der ikke blot fint udsyn til Holsteinborgs bygninger, men også over en del af Holsteinborg Nor. Parken rummer mange gamle træer, som også er værd at lægge mærke til.

Vel tilbage i båden er det tid til at kigge frem mod morgendagens oplevelser. Vi vil fortsætte langs Vestsjællands kyst op gennem Storebælt. Men hvor skal vi smide fortøjningerne? ■

Havnen i Bisserup er ren idyl DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020 I ET DØGN I BISSERUP

> FOTOKONKURRENCE 2020

> STEM PÅ ÅRETS HAVN 2020

Vi er klar til endnu en fotokonkurrence. Er du? Vi er igen i år

Har du haft en dejlig oplevelse i havnen i løbet af året?

klar til at modtage jeres sejlerbilleder. Og endnu engang er

Er der en havn, du særligt vil fremhæve for sin beliggenhed,

der en fin præmie på højkant. Tag derfor kameraet med på

service, miljø, stemning, børnevenlighed eller andet posi-

årets sejlture og tag nogle dejlige billeder og send dem til

tivt? Så vær med i Danske Tursejleres konkurrence om at

Tursejleren. Send op til 5 billeder i jpg-format. Størrelsen på

kåre Årets Havn 2020.

billedet SKAL være på mindst 1 MB. Husk at skrive kort om, hvad der sker på billederne og hvor og hvornår, de er taget.

Sådan gør du

Klik løs gennem sæsonen. Lad kameraet tale og send resul-

Klik ind på vores hjemmeside www.dansketursejlere.dk og

tatet til sd@dansketursejlere.dk. Husk at skrive dit navn,

klik på linket til afstemningen ude til højre. Du deltager sam-

adresse og telefonnummer.

tidig i konkurrencen om dejlige præmier.

Konkurrencen løber året ud men hvorfor vente?

Når du afgiver din stemme, er du samtidig med til at give

Send dine fotos allerede nu og bliv ved hen over året. Dan-

input til vores lystbådehavne, om hvilke faciliteter du som

ske Tursejlere forbeholder sig retten til at anvende de ind-

bruger sætter mest pris på. På den måde kan du også være

sendte billeder. Vinderen offentliggøres i 1. nummer af Tur-

med til at påvirke udviklingen af de danske lystbådehavne

sejleren 2021.

i fremtiden. Sidste frist for at afgive din stemme er den 1. september 2020.

Vigtigt: Du skal sende dine skud til sd@dansketursejlere.dk eller pr. post til Danske Tursejlere, Skovdalsvej 3, 8963 Auning, påført navn, adresse og tlf. nr. Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til 23626000.

OG STEM VIND

FINE PRÆM IE

DEN BEDSTE FORSIKRING TIL SEJL- OG MOTORBÅDE Ingen selvrisiko ved brand, totalhavari eller ved indbrud Dækning året rundt - i vandet eller på land

Ingen afskrivning på sejl de første 4 år

Danske Tursejlere Vesterhavnen 5 5800 Nyborg Tlf. 7021 4242 www.dansketursejlere.dk info@dansketursejlere.dk

Ingen afskrivning på mast og rig Dækker ”mast på land”

Danske Tursejlere samarbejder med Søassurancen Danmark 58

KONKURRENCER I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020

MARINEBUTIK - SERVICEVÆRKSTED - VINTEROPBEVARING

Mandag - f GRATISkl. 10.00 Vinteropbevaring Lørda af din påhængsmotor, når du får udførtkl. service10.00 eftersyn på din motor.

Altid et besøg værd Vi holder Fyn sejlende

VIL DU GERNE HOLDE KONTAKTEN OVERALT?

JOIN THE CLUB

GPSMAP® 86I MARINE-HÅNDHOLDT MED SATELLITKOMMUNIKATION* KLART

MULIGHED FOR INDLÆSNING AF

3” DISPLAY BLUECHART® G3 SØKORT

STREAMER DATA FRA

INREACH®

FJERNBETJENING AF

PLOTTER OG INSTRUMENT SATELLITKOMMUNIKATION AUTOPILOT OG FUSION® AUDIO

©2020 Garmin Ltd. samt datterselskaber. *Satellitabonnement påkrævet. BEMÆRK: Nogle lande regulerer eller forbyder brugen af satellitkommunikatorer. Det er brugerens ansvar at kende og overholde alle gældende love i de jurisdiktioner, hvor denne har til hensigt at bruge enheden.

Danske Tursejlere blad 2 2020

Articles from Danske Tursejlere blad 2 2020