2 minute read

Én er for lille – én er for stor

Next Article
Konkurrencer

Konkurrencer

Advertisement

ÉN ER FOR LILLE OG ÉN ER FOR STOR

REDNINGSVESTEN SKAL PASSE I STØRRELSE OG TIL DIN AKTIVITET FOR AT YDE MAKSIMAL BESKYTTELSE.

TEKST: Frank Flemming Pedersen I FOTO: Carsten Ringholm

om det hedder i Danske Tursejleres video om den rette redningsvest, så er én for lille, én er for stor. Én passer Mille og én passer mor. Budskabet er klart: redningsvesten skal passe til den enkelte og til den aktivitet på og ved vandet, som man ønsker at dyrke. For at yde den maksimale beskyttelse, så er der nogle krav til redningsvesten, der skal være opfyldt. Den skal passe i størrelsen, være lukket og skridtgjorden sat fast. Den skal passe til dit brystmål, så derfor skal du indstille den, så du lige akkurat kan få plads til en hånd mellem kroppen og vesten. S

Det er vigtigt at vælge den rigtige redningsvest til din aktivitet. Med den rigtige redningsvest er der større chance for, at den fungerer med din aktivitet, så du også har lyst til at bruge den. Svømmevesten kan ikke vende dig, så den er bedst til, når hjælpen er i nærheden. Så kan svømmevesten holde dig oppe, og holde dig klar til at blive reddet.

DE TRE TYPER REDNINGSVESTE Specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd forklarer her, hvordan du vælger den rigtige vest til din aktivitet.

SVØMMEVESTEN Vi har tre klasser redningsveste. Vi har en svømmevest, der findes i forskellige udformninger. Denne er til bådbrug, mens andre modeller er mere egnet til kajaksejlads. Svømmevesten er god, når du er tæt på land og er rutineret svømmer og sejler. Den er også til mange våde aktiviteter, hvor du må regne med at lande i vandet fra dit surfbræt eller kajak. Her er svømmevesten et rigtig godt valg.

REDNINGSVESTEN Til folk, der ikke er svømmere, er en redningsvest et bedre valg. Redningsvesten har en stor krave, et tykt bryst og ikke så tyk ryg. Det gør, at man kommer til at vende rigtigt i vandet med ansigtet opad, så man kan trække vejret, selv om man er bevidstløs.

Redningsvesten er et godt valg til børn og ikke svømmere. Og til aktiviteter, hvor man ender med at ryge i vandet. Den har også den charme, at den ikke kræver samme vedligeholdelse som nyere typer veste.

DEN OPPUSTELIGE VEST Den sidste vest, jeg vil vise, er en oppustelig vest. Den er let at tage på og fylder ikke meget og er velegnet, hvis du også skal bevæge dig. Så der er ingen undskyldning for ikke at bruge vesten. Skulle man falde i vandet, så puster den sig op og er endnu større end redningsvesten.

Når vesten pustes op, så har den en tyk blære foran, der holder dit bryst oppe. Den har en tyk blære bagved nakken, der holder dit hoved løftet. Den vil sikre dig, selv om du skulle miste bevidstheden, at du kan trække vejret. For alle typer veste gælder, at de hjælper dig kun, hvis du har den på, hver gang du er på vandet. ■

This article is from: