LABORATORIEDATA OG TROMBOSE/HÆMOSTASE-OMRÅDET | DSTHFORUM 1 | 2021
«
Laboratoriedata
og trombose/hæmostase-området Af: Kasper Adelborg, læge, ph.d., lektor1,2,3 Blodprøver og Biokemi, Klinik for Koagulation, Aarhus Universitetshospital 2 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital 3 Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet 1
Sundhedsregistre og laboratoriedata De danske sundhedsregistre og biobanker har en lang historisk tradition, der giver danske forskere gode forudsætninger for at være blandt verdens førende (1). Flere forhold bidrager til at gøre Danmarks registre unikke. For det første samles data fra alle i befolkningen, og alle borgere har fri og lige adgang til det offentligt finansierede sundhedsvæsen. Videnskabsjournalisten Lone Frank har tidligere beskrevet dette under overskriften ”When an Entire Country Is a Cohort” (2). Vores CPR-numre muliggør, at data og information fra de forskellige registre kan sammenkøres med livslang og komplet opfølgning. Dette minimerer risikoen for selektionsbias. Endelig er der adgang til detaljerede sundhedsdata af høj kvalitet fra en lang række registre. Disse registre omfatter administrative registre (fx Landspatientregistret), specifikke sygdomsregistre (fx Cancerregistret) samt en lang række kliniske kvalitetsdatabaser.
De danske sundhedsregistre og biobanker har en lang historisk tradition, der giver danske forskere gode forudsætninger for at være blandt verdens førende.
Laboratoriesvar fra indlagte og ambulante patienter samt fra patienter i almen praksis udgør en stor informationsbank. I langt højere grad end andre danske registre indeholder laboratoriedata detaljerede biologiske data, herunder viden om sværhedsgraden af de specifikke sygdomme. Selvom laboratoriedata anvendes i stigende grad i forskning og i kvalitets- samt udviklingsmæssig sammenhæng, rummer data fortsat et stort uudnyttet potentiale. Formålet med denne artikel er at beskrive de danske laboratoriedatabaser, herunder at give eksempler på hvorledes data kan anvendes inden for trombose/ hæmostase-området.
Laboratoriedatakilder og opbygning Oplysninger om patienters laboratoriesvar fra de kliniske biokemiske og immunologiske afdelinger registreres i hospitalslaboratoriernes IT-systemer, hvor informationer-ne er tilgængelige for og anvendes af sundhedsprofessionelle i det daglige kliniske arbejde (3). Biomarkørerne måles fortrinsvis i blod, men også svar fra urin, ledvæsker, samt spinalvæsker registreres. Resultaterne fra udvalgte pointof-care tests registreres ligeledes. Koagulationsanalyserne indbefatter svar på eksempelvis tromboelastometri målinger og rutine koagulationsanalyser som INR, aktiveret partiel tromboplastintid (APTT), antitrombin, fibrin d-dimer, fibrinogen samt trombocytmålinger. Derudover registreres svar fra trombofiliudredninger, højtspecialiserede blødningsudredninger samt udredning for en række sjældne tilstande (trombotisk trombocytopenisk purpura, heparin induceret trombocytopeni, og trombocytdefekter). Generelt er datakvaliteten af laboratoriedata høj, og de
| FORTSÆTTER
15
