2 minute read

Vaccination mod COVID-19 hos patienter med hæmostaseforstyrrelser

Vaccination mod COVID-19

hos patienter med hæmostaseforstyrrelser

Af: Maja Hellfritzsch Poulsen, 1. reservelæge, ph.d., Klinisk Farmakologisk Enhed, Aalborg Universitetshospital og Eva Funding, Overlæge, Hæmofilicenteret, Rigshospitalet

Vaccinationsindsatsen mod COVID-19 er godt i gang, og langt størstedelen af danskerne vil på sigt blive tilbudt vaccination. Dette har givet anledning til spørgsmål om hvorvidt, der er særlige forholdsregler i forbindelse med vaccination af bestemte patientgrupper, herunder patienter med hæmostaseforstyrrelser, da der hos disse patienter kan være bekymring for særligt intramuskulært hæmatom efter vaccination. Der er heldigvis råd og vejledning at hente ift. håndtering af vaccination mod COVID19 hos disse patienter hos såvel vaccineproducenterne [1,2], Sundhedsstyrelsen [3,4] som nationale og internationale videnskabelige selskaber [5,6].

Patienter i antikoagulerende behandling Patienter i AK-behandling kan vaccineres på lige fod med andre danskere. Der er ikke behov for pausering eller overvejelser vedrørende timing af vaccination i forhold til administrationstidspunktet for AK-behandlingen. Hos patienter i vitamin K antagonist behandling kan kontrol af INR dog med fordel foretages få dage før vaccination. Risikoen for udvikling af hæmatom ved indstiksstedet efter vaccination vil være øget hos patienter i AK-behandling, hvilket patienten bør informeres om, så denne kan være særligt opmærksom på det i timerne efter vaccination. Patienter med blødersygdom (hæmofili, trombocytopeni, von Willebrands sygdom eller trombocytfunktionsdefekt) Blødersygdom, uanset sværhedsgrad, er ikke en kontraindikation mod vaccination for COVID-19. Men hos nogle patienter vil der være behov for at tage forholdsregler for at reducere risikoen for blødningskomplikationer efter vaccination. Som udgangspunkt bør man hos patienter med blødersygdom eller trombocytopeni med trombocyttal <10 x 109/L anvende den mindst mulige kanyle (fx 25-27G), opfordre til manuel kompression ved indstiksstedet i 10 minutter efter vaccinationen samt øget opmærksomhed på eventuel hæmatomudvikling i døgnet efter vaccination.

Moderat og svær hæmofili og svær von Willebrands sygdom: Disse patienter skal have forebyggende behandling med faktorpræparat få timer før vaccination.

Mild blødersygdom: For bløderpatienter med mildere sygdom vil forholdsreglerne være individuelle. Disse patienter skal derfor kontakte deres hæmofilicenter forud for vaccination mhp. planlægning af eventuel forebyggende hæmostatisk behandling.

Blødersygdom, uanset sværhedsgrad, er ikke en kontraindikation mod vaccination for COVID-19. Men hos nogle patienter vil der være behov for at tage forholdsregler for at reducere risikoen for blødningskomplikationer efter vaccination.

Referencer: Comirnaty: Summary of Product Characteristics. European Medicines Agency, Januar 2021. https://www.ema.europa.eu/en/documents/product-information/comirnatyepar-product-information_da.pdf COVID-19 vaccine Moderna: Summary of Product Characteristics. European Medicines Agency, Januar 2021. https://www.ema.europa.eu/en/documents/product-information/covid-19-vaccine-moderna-epar-product-information_en.pdf Retningslinje for håndtering af vaccination mod COVID-19. Sundhedsstyrelsen, januar 2021. https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/Retningslinjer-for-haandtering-afvaccination-mod-COVID-19 Information til almen praksis og vaccinatører: hvem må vaccineres mod COVID-19. Sundhedsstyrelsen, januar 2021. https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/Information-til-almen-praksis-og-vaccinatoerer---Hvem-maa-vaccineres-mod-COVID-19_ Anbefalinger fra Dansk Hæmatologisk Selskab om vaccination for voksne med godartede og ondartede blodsygdomme mod SARS-CoV-2 / COVID-19. Dansk Hæmatologisk Selskab, Januar 2021. www.hematology.dk COVID-19 vaccination guidance from NHF, WFH, EAHAD, and EHC for the bleeding disorder community. National Hemophilia Foundation, December 2020. https://www. hemophilia.org/news/covid-19-vaccination-guidance-from-nhf-wfh-eahad-and-ehcfor-the-bleeding-disorders-community

This article is from: