Mer' Monitor! 46

MER’

MONITOR! #46 JUNI 2021

Så få jer dog et særpræg!

KARL KRISTIAN

AT BYGGE KARRIEREN PÅ RELATIONER, NÆRVÆR OG VESTJYSK SINDIGHED

SoMe Marketing Koncertgængeren over dem alle gør status

Kære læser.

Det er genåbningstid i Danmark. I den kommende periode vil det vise sig hvordan musiklivet har det rundt i krogene af landet. Har man mistet pusten eller syder det af ny musikalsk vitalitet? Der er nok ingen tvivl om, at det etablerede musikliv står på spring for at fylde spillestedernes koncertkalendere, og publikum vil formentlig strømme til, men hvad så med den nye musik, den næste generation?

Der er nok af frygtscenarier at fortabe sig i, men i Mer’ Monitor! tror vi på den musikalske vitalitet. Måske har det seneste år netop betydet, at vi har fundet ind til kernen af hvorfor vi spiller musik. Lidt ligesom den 26-årige guitarist og sangskriver, Karl Kristian, fra Hvide Sande. Han har fundet sin indre spillemand, har brugt nedlukningen til at gøre sig umage, og er i færd med at bygge sig et solidt publikum på relationer, nærvær og vestjysk sindighed. Læs med side 6.

Der er masser at tage fat på, som i Esbjerg, hvor to lokale musikere har påtaget sig rollen at genstarte byens musikkultur. Og så kan vi endnu engang byde velkommen til veloplagte råd fra Mirza Radonjica. Denne gang tager han fat på SoMe og fortæller dig hvordan du får mest for skillingen. Ja, kig i det hele taget indenfor, måske kommer inspirationen fra uventet kant.

Vil du skrive om musikere, musiklivet og musikbranchen?

I Mer’ Monitor! vil vi ind bag musikken, vi vil med i maskinrummet, forstå mekanismerne og finde vej i den jungle, som musikbranchen kan se ud til at være. Vi vil gøre musiklivet gennemskueligt for musikerne, ved at inspirere, dele viden og erfaringer, og vi vil gerne have din hjælp.

Velkommen til og god læselyst.

Magasinet udgives fire gange om året, og du kan byde ind én gang eller meget mere, det bestemmer du. Byd ind med din glæde ved at skrive, dit kendskab til musiklivet og din interesse for andre menneskers historier.

Ricco Andie Jensen Daglig leder og redaktør

ARTIKLER

03

DIVERSITET - Ringe i vandet SOME MARKETING Hvordan du kommer langt for lidt?

KARL KRISTIAN At bygge karrieren på relationer, nærvær og vestjysk sindighed ENERGIEN GØR FORSKELLEN Koncertgængeren over dem alle gør status SÅ FÅ JER DOG ET SÆRPRÆG! MUSIKBY ESBJERG vil bygge fundamentet for genstartet musikkultur

04 06 10

Vi skriver om alt det der udgør, omkredser og påvirker musiklivet. Vi skriver om stjernerne, de etablerede, og hemmelighederne bag deres succes, vi skriver om de nye og vejen frem, om valg og fravalg. Vi skriver om branchens aktører, temaer i tiden og alt det vi gerne vil have styr på: sangskrivning, banddynamik, SoMe, og vi skriver om nye ideer og alle de mange veje til et godt liv i musikken.

Vil du høre mere, så kontakt mono@mono.dk

12 14

MER’ MONITOR! MER’ MONITOR Årgang 12, anden udgave (46. udgivelse), juni 2021 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ricco A. Jensen FORSIDEFOTO Malthe Dahl Bennedsen

SKRIBENTER Jacob Aarosin Hansen Nick Siriwadh Mirza Radonjica Pernille Randrup Pedersen Svend Lokjær Elise Rosenkrands Ricco A. Jensen STRIBEN Michael Bechara Eg KORREKTUR: Lene Ethelberg Jensen

2

LAYOUT Grobowski.dk UDGIVES AF Musikforeningen MONO Tomsagervej 25 8230 Åbyhøj Tlf: 86121444 SE: 26125308 mono@mono.dk www.mono.dk

I SAMARBEJDE MED ORA – Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere, Kansas City og Ekho Ekho

DIVERSITET - RINGE I VANDET Af Elise Rosenkrands, Ekho Ekho

2017 publicerede Dansk Live rapporten ”Diversitet i Musikbranchen – Mod en bedre kønsbalance”, der dokumenterede en klar underrepræsentation af kvinder i den Danske musikbranche (1). Øvelokaleforeningen Ekho Ekho er ingen undtagelse, hvor kun 10% af medlemmerne er kvinder.

Som en aktør i kulturlivet og vækstlaget indenfor rytmisk musik anerkender Ekho Ekho at vi har et ansvar for at arbejde hen imod en større balance i kønsfordelingen. VI har mulighed for at medvirke til at enten opretholde eller at forandre strukturelle uligheder, og potentiale til at bidrage til bedre forhold for kvinder i branchen.

Et af områderne, hvor vi som øvelokaleforening i stor grad bidrager til kultu-

ren og musikken er ved at lægge lokaler til den enkelte musikers udvikling. Men vi tilbyder ikke kun et sted at øve - vi tilbyder også et netværk for vores 400 medlemmer, som alle øver under samme tag og deltager på de samme workshops.

I denne kontekst ser vi, at en underrepræsentation af én gruppe mennesker betyder ulige muligheder for at skabe nye kontakter og samarbejder.

Dette er dog ikke kun et problem, men en mulighed for at gøre en målrettet, forandringsskabende indsats. Derfor arbejder vi konkret med at planlægge projekter, workshops og talks, der skal være åbne og trygge for alle, som kan have glæde af det. I tillæg vil vi lave nogle tilpassede events, som måske kan få flere kvinder og ikke-ciskønnede til at høre om foreningen, og forhåbentlig også

ønske at blive en del af vores fællesskab.

Et eksempel på dette er Audition Days Women i samarbejde med ORA, hvor der i denne omgang er udvalgt bands med kvinder i front.

Det er et håb vi har, at dette kan gøre vilkårene for deltagelse i musikmiljøet mere lige for alle køn. Hvis du står med en idé til en workshop i denne sammenhæng, som du godt gad at nogen lavede i fremtiden, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Skriv din idé til elise@ekhoekho.dk, så rykker vi lige udviklingen en smule i den rigtige retning.

Find nævnte rapport på dansklive.dk

1) Se omtalte rapporter på dansklive.dk 3

SoMe Marketing : Hvordan du kommer langt for lidt?

Enhver ved efterhånden at det er vigtigt at være tilstede på de forskellige sociale medier. Det startede for alvor med Myspace, rykkede over til Facebook, som rykkede over til Instagram, og nu virker det til at musikken rykker over på TikTok og Spotify. Mistet pusten? Det kan jeg godt forstå. Det er blevet tiltagende sværere at vurdere hvor man skal lægge sin energi og hårdtjente penge på at promovere sin musik.

Det er ikke til at sige hvad der virkelig rykker om 5 år, men en ting jeg har lært i 2020 og som vil gøre sig gældende i 2021 er SoMe marketing!

Af Mirza Radonjica (Prime Collective)

M

arkedsføring af ens musik kan være en jungle for rigtig mange. Faktisk må jeg nok erkende at selv for undertegnede har det været en noget nær umulig opgave at vurdere hvad der giver mening, og hvornår penge jeg har brugt, har været det værd. Især som helt ny artist. Med tiden er muligheder og gennemsigtigheden blevet bedre, og der findes nu værktøjer og målbare enheder, der kan retfærdiggøre penge brugt. Jeg vil herunder udpensle vores måde at lave marketing på, og ideerne, budgetterne er nedskrevet på baggrund af snart hundredvis af SoMe marketing kampagner. Jeg håber og tror på at det kan give dig et bedre overblik.

Overordnet set skal man jonglere med 3 vigtige komponenter: 1. Et budget på minimum 35 kr. om dagen i en periode på 4-5 uger 2. Et socialt marketingværktøj, så man ikke bruger Facebook Business Suite 3. Noget fedt visuelt materiale, der sælger musikken på 15 sekunder Jeg mener at man med en målrettet indsats kan komme ret langt på et beskedent budget. Det bør være tydeligt for enhver at verdensherredømmet ikke blev grundlagt på 1.000 kr. pr. udgivelse, men det kan vise sig at være en rigtig god start. Heri skal man bruge 300 kr. for et socialt marketingværktøj i perioden du vil annoncere, og ca. 700 kr. for annon-

4

ceringen til en start. Man kan altid justere budgettet, men jeg vil mene at 700 kr. er et minimumsbudget for 4 uger.

Brug et socialt marketingværktøj i stedet for Facebook Business Facebook har stadigvæk ikke knækket koden inden for brugervenlighed. Deres Business Suite er rygtet som noget et af det værste og mest uigennemskuelige systemer vi har. Især når det kommer til at måle effekten af ens annoncer med deres alenlange forkortelser. Jeg anbefaler derfor stærkt, at bruge et såkaldt Social Marketing Tool. Der er alt fra Discoverly, BuzzSumo, Rafflecopter, Littlebird, Hootsuite til Toneden.

Jeg bruger Toneden ligesom rigtig mange andre labels ude i verdenen. Der er en 14 dages gratis prøveperiode hvor man kan forsøge at sætte sin annonce op, og undersøge om det virker. Efterfølgende betaler man 300 kr. for retten til at bruge den i en måned. På den måde har du 6 ugers adgang til et godt værktøj. De andre er også rigtig gode, men pointen her er at bruge lidt penge på at komme væk fra Facebooks Business Suite. Den tid du sparer ved at bruge social marketing værktøjer er alle pengene værd! I al sin enkelthed er Toneden et såkaldt “overlay” værktøj på Facebooks Business Suite. Hvad det helt teknisk betyder kan være lige meget, men de har fjernet al støjen og gjort det enormt nemt at bruge annonceringsværktøjet fra Facebook. I særdeleshed er deres såkaldte playbooks enormt effektive og nemme at manøvrere i for det utrænede

øje. Der findes mange værktøjer, men deres klart største force er Spotify-growth kampagnen, Instagram og tik-tok growth playbook kampagnen. Disse har til formål at vækste din tilstedeværelse på Spotify og Instagram samt TikTok. Det gør det endnu nemmere for dig at blive hørt, samt opnå nogle af de mål, du givetvis må have om at lande på de gode kuraterede playlister. Den opmærksomme læser har læst min sidste artikel om netop dette (læs artiklen ’Kom streaminggamet i forkøbet’ i Mer’ Monitor! 45).

Creatives Creatives dækker over det materiale du vil bruge i din annonce. Ud fra min trial and error med hundredvis af annoncer, er jeg kommet frem til at omkvædet i en sang, er det materiale der gør sig stærkest i en annonce. Annoncerne skal kun skal være 15 sekunder lange, så du har travlt, men det kan sagtens lade sig gøre.

Hvis du vil have folk over på din Spotify profil, så sørg for at videoen har et Spotify logo et sted på billedet, og at der står “Listen Now On Spotify”. Tonedens playbook system kan også gøre det for dig. Min personlige mening er, at det ser for grimt ud, så gør det selv.

Den mest effektive markedsføring netop nu, virker til at være i folks Instagram stories. Hvis du ikke er bekendt med hvad en story er, så er det små videoer som folk ligger op i løbet af deres dag på især Instagram. De er populære at bruge fordi de ikke virker så anmassende og “spammende” som et opslag gør. Derfor er det din opgave at få din annonce til at

REC

00:00:00

ligne en almindelig story så meget som muligt. F.eks. er det vigtigt at videoen på 15 sekunder er vertikal, i stedet for horisontal som musikvideoen (hvis det er dit materiale), sikkert er skudt i.

Målretning og budget Det er for det meste her folk mister overblikket. For hvornår ved man om man rammer de rigtige. De her sociale marketingværktøjer har gjort det mere overskueligt ved at indtaste bands der ligner dig, og så leder dens egen automatiske søgefunktion efter yderligere bands og interesser, der er knyttet til lige netop din musik. Hvis man har udgivet sange på streamingtjenesterne i forvejen, kan man alternativt gå ind på hjemmesiden everynoise.com. Hjemmesiden holder, via en algoritme, øje med Spotify lytternes bevægelser inde på platformen.

Ved at søge på sig selv, kan man se hvor folk, der har lyttet til dig en enkelt gang, efterfølgende har bevæget sig hen. Det vil yderligere målrette din annonce, hvis du skriver disse artister ind i playbook kampagnen. Det giver sig selv hvor det præcist gøres, når du er i gang, og sparer dig forhåbentligt for meget tid.

Budgettet skal du holde øje med. Uanset hvordan du markedsfører på SoMe, så har jeg lavet følgende tommelfingerregel til mig selv. Du skal minimum bruge

40 kr. om dagen. Du skal altid benytte den globale målgruppe. Dette både fordi clicks rundt om i verden er billigere end de f.eks. danske og amerikanske clicks (købekraftigt publikum). Men din intention med kampagnen vil være, at samle folk omkring din musik. Samtidig er det min klare overbevisning at alle lande har Spotify indenfor 5 år.

Hvis du betaler mere end 5 kr. for en følger, hvilket vil fremgå i din rapport som opdateres minutiøst, er kampagnen ikke skarp nok. Men det kan også have noget med musikken at gøre. Det er faktisk det største “problem”. Du får en meget nøgtern og hurtig mulighed for at se om folk bliver fanget af din musik.

Intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget.

Lad os sige at du vil køre en kampagne på en ny sang du udgiver. Hvis du følger ideerne og er skarp med din målretning, bør du med 2.000 kr. kunne få: • ca. 200.000 unikke visninger

Jeg vil lade det være op til dig at vurdere om de tal er tiltalende for det beløb du har investeret i det. Jeg håber i det mindste at overblikket har skabt en vist form for forventningsafstemning om “hvad man får for sine kroner og ører”, hvis man markedsfører som vi gør.

Afslutningsvis vil jeg gerne pointere at dette er min måde at lave marketing på. I den nye verden er det vigtigt, at du lærer alle spillets facetter. Det kan godt være at du en dag bliver signet og har folk til det, men så ved du i hvert fald hvordan marketing grundlæggende fungerer, og hvilke tal du skal forvente. På den måde undgår du at blive snydt. Jeg har ved selvsyn opdaget at pladeselskaber rundt om i verden siger at de har brugt penge, som de ikke har. Men den historie kan du få en anden dag.

Læs mere om Prime Collective her: primecollective.dk

• ca. 3.000 mennesker ind på din Spotify- eller Instagram-profil (alt efter hvad du har forsøgt at markedsføre) • omkring 500 nye følgere på én af disse profiler

5

”En god beskrivelse af min profil og mig som kunstner og musiker, vil nok være en vaskeægte spillemand.”

6

KARL KRISTIAN:

AT B YG G E KA R R I E R E N PÅ R E L AT I O N E R , N Æ R VÆ R OG VESTJYSK SINDIGHED Den 26-årige guitarist og sangskriver, Karl Kristian fra Hvide Sande, er så småt ved at etablere sig på den danske musikscene, eller skulle man i første omgang sige den vestjyske. Det er nemlig med udgangspunkt i det nære og det der ligger lige foran, at hans stigende succes tager form. Mer’ Monitor! har mødt ham til en snak om at skabe sig et navn på egne præmisser.

K

arl Kristian har taget den store tur. Fra kælderen under musikskolen i Holstebro, til at stå på scenen foran et fyldt Royal Arena sammen med nordnordnord, som opvarmningsband for Carpark North. Det var her han fik de første erfaringer som bandmedlem og de helt store produktioner, men skal han beskrive sig selv som musiker, er det et lidt andet billede der toner frem: - En god beskrivelse af min profil og mig som kunstner og musiker, vil nok være en vaskeægte spillemand.

At være spillemand betyder for Karl Kristian først og fremmest, at det er glæden ved at spille der er afgørende, om det så er i indkørsler, til firmafester og bryllupper, eller som ovenfor, på de store scener. Drømmene er der, men det er glæden der skal danne fundamentet.

- Drømme er en sjov og dejlig størrelse. Jeg drømmer om de store scener, fjernsyns optrædener og store øjeblikke.

De vil altid være der og det skal de have lov til. Men når jeg dykker lidt dybere, så vil jeg jo egentligt bare gerne være glad.

Være lykkelig. Sammen med kærligheden, er musikken det tætteste jeg er kommet på lykken. Som sangskriver vil jeg gerne have noget at fortælle og noget at synge om. Ellers har det ikke den store værdi for mig, sådan helt personligt.

Ny perspektiver i en svær tid Glæden blev dog sat på prøve for Karl Kristian, som for mange andre musikere i landet, da en ny virkelighed satte ind i det tidlige forår 2020. Først ramte frustrationen, så en vis lettelse og dernæst rastløsheden, og det satte ham på et nyt spor:

-Jeg tænkte, at alle musikere nu var på samme vilkår og jeg ville udnytte internettet med online koncerter, et coronanummer og indspille nyt musik. Der var en motivation til at gøre sig umage. Det gør jeg altid, men denne gang, var der mere tid og så bliver tingene bare bedre.

Karl Kristian satte gang i en proces, der skulle resultere i en kreativ periode med nye sange og inspiration: - Jeg samlede holdet, da vi måtte det, og så indspillede vi nye sange i stuen hos Henny, min faster i Kibæk. Her fik vi besøg af Palle Hjorth, og det var både hyggeligt og enormt spændende at arbejde som band igen. Det er de sange, jeg er ved at udgive nu. To af dem er ude og den sidste er stadig ikke klar endnu. Det siger noget om den langsommelige proces, men det kan høres i både produktion, arrangement og formidling.

Mødet med Palle Hjorth får stor betydning, men det vender vi lige tilbage til. I fasterens stue bliver det i første omgang en ny arbejdsproces med større dybde, der kommer til at forme Karl Kristian som musiker. Kreativiteten og arbejdsprocessen modnes, men koncerterne udebliver og regninger skal betales. Karl Kristian forklarer: -Det var den kreative vinkel, så røg udstødningen i min bil. Der var ikke flere penge på kontoen og selv svømmehallen, hvor jeg er livredder, var lukket ned. Jeg lavede et forsigtigt opslag på Facebook og var åben for alt, hvad der dukkede op og til en sveden pris. Jeg endte med at spille 20+ betalte koncerter den sommer.

Jeg åbnede en købmand, spillede til konfirmation, dukkede op i haver og i folks private hjem. Det var helt overvæl-

Fotograf: Malthe Dahl Bennedsen

Af Ricco A. Jensen

7

Fotograf: Malthe Dahl Bennedsen

dende at mærke folk i virkeligheden og med den online opbakning. Den betyder meget og det giver mig både drivkraft og en ro til at lave egne arrangementer i stedet for, at være træt af de koncerter jeg ikke spiller.

- Og Nåh ja! Så er jeg begyndt at lave videoer. Jeg har altid elsket at lave live sessions og nu var tiden inde til, at tage et skridt op med udstyret og færdighederne bag kameraet. Jeg har lavet en stor musikvideo produktion og et par live sessions, som jeg har kæmpe optur over.

Netop fordi det har været spændende og svært, samtidigt med at det er brugbart under corona, lige så vel som efter. Og der er også en enkel live session fra Hvide Sande svømmehal med en gammel rytmeboks. Den idé havde jeg ikke fået, hvis jeg havde spillet som før. Motivationen under lock down har helt sikkert været at gøre noget helt særligt. Det tror jeg, at jeg vil blive ved med.

8

Professionalisme smitter… tilbage til Palle Hjorth En udviklingsproces er sjældent en planlagt strategi, men nærmere at være åben overfor de muligheder der opstår.

Det gælder også for Karl Kristian, og den første åbning kom da han gik i gang med sit første album: - Jeg producerede det meste i baggangen i Viby, hvor jeg boede, indtil jeg blev kontaktet af Palle Hjorth, som spiller med bl.a. Peter Sommer og Poul Krebs.

Han endte med at spille med på debutalbummet ’Før Jeg Sover Ind’, mit største projekt indtil videre og store hjertebarn.

Hvis der er nogen, der rykker mine musikalske, kunstneriske og professionelle færdigheder, så er det Palle Hjorth. Det er et samarbejde, jeg er utroligt taknemmelig over og det har også været med til, at sætte projektet i perspektiv. Jeg lærer hele tiden, og det at kunne producere og nørde alt det, der er rundt om musikken, gør at jeg bliver skarpere og skarpere på, hvad jeg kan og hvem jeg skal invitere ind. Hele albumprocessen har været fantastisk og også meget hård. Men jeg er blevet bekræftet i, at jeg skal være mig selv i det, jeg laver. Ellers brænder jeg ud, og det er der jo ingen grund til.

Palle Hjorth åbnede ikke alene dørene til nye perspektiver og øget professionalisme, men også til en række nye inspirationskilder. Blandt andet fik han kontakt med Thomas Alstrup fra Jonah Blacksmith, som kunne byde ind med mix og flere gode råd.

Nu rykker det for alvor for Karl Kristian, og pludselig står han som korsanger

på et Poul Krebs album. Karl Kristian forklarer: - Jeg kender Anna Krebs, der med sit ’Stille Støj’ inviterede mig ned til et lille kig. Da Palle så skriver til mig, at jeg skal komme lidt før, fordi: ”… Det kan jo være du kommer med på kor”, så er jeg lige ved at få maden galt i halsen.

Jeg er stor tilhænger af Poul Krebs og den mulighed var helt fantastisk. Noget jeg særlig tog med mig videre, var den her tilgang til musik og at det var meget naturligt, at jeg selvfølgelig bare skulle synge med. Det er bare musik. Oven i hatten er det nogle dygtige musikere, der virkeligt brænder for, at skabe noget helt fantastisk musik. Det kræver en mængde håndværk, som jeg også vægter meget højt, og jeg tror, at det var derfor, det var så naturligt og jordnært.

- Nu kender jeg Poul Krebs og har været på Samsø og skrive sange med ham, lavet lidt musikvideo sammen og flere spændende projekter i fremtiden. Jeg ser det meget som nogle gode relationer, frem for en samarbejdspartner. Men fordi de er så professionelle, så får jeg selv lyst til at være det samme.

Når jeg har noget på hjertet, så lytter folk – og de sociale medier Følger man Karl Kristian på de sociale medier, får man hurtigt indtrykket af en musiker med noget på hjertet. Sange om kærlighed, ensomhed eller om det at være på sidelinjen til andres lidt anderledes liv i sangen Superhelt, som handler om børn med specielle behov. Det kræver dog at man går sine egne veje, som Karl Kristian forklarer: - Jeg har prøvet et par enkle gange at efterligne de strategier jeg ser hos mine kolleger og venner. Først og fremmest virker det ikke for mig og for det andet, så virker det ikke for mine følgere. Jeg har fundet ud af, at når jeg har noget på hjerte, så lytter folk. Hvis jeg smider et pre-save link, som jeg da har gjort et par gange, så er der bare ingen reaktioner.

Men igen, jeg ville heller aldrig selv pre save eller bruge sådan en playliste.

- Jeg kan godt lide, at det første indtryk af en ny sang bliver med både lyd og billede og at jeg kan give andre den oplevelse, som jeg selv har med mine sange. Det kan jeg se på mine Facebookstatistikker, at det kan lytterne også. Sammen med den tanke, har jeg et anstrengt forhold til vores brug af de sociale medier. Jeg har ikke lyst til at smide mere brænde på et bål, jeg ikke selv ville have antændt. Sagt på en anden måde, så bliver jeg nok aldrig blogger, men jeg

Sange fra et musikliv med mening Karl Kristian er først og fremmest guitarist, så det er her melodierne dukker op. Hvad angår teksten, så kan den godt være lidt længere undervejs.

- De mere indadvendte og personlige tekster kommer som regel frem, når noget har fyldt i længe og til sidst ikke kan holdes inde mere. Når den følelse så er forstærket, så er der ikke tvivl om hvilken melodi, den skal have. De andre sange opstår bare ud af det blå, sammen med de historier, der ligger lige foran mig. F.eks. en af de seneste sange ’Superhelt’, der handler om nogle af de børn, jeg har mødt ude på en specialskole i forbindelse med min praktik under pædagoguddannelsen. Særligt mentalisering, er noget, jeg er optaget af lige nu og noget der fylder, så det har jeg skrevet en sang om. Hvordan er det at være forælder til et barn med de udfordringer? Og hvor er det fantastisk, at de har hver deres superkræft på trods af alt det, der ikke helt virker.

Sangene skal give mening for Karl Kristian, ellers har det ingen værdi for ham eller hans publikum. Det er de præmisser han bygger sit musikliv på.

Det handler ikke om at præstere: - For mig er det jo et åndehul, et fællesskab, en terapiform, et rush og lige så stille mit arbejde. Det rummer så mange gode værdier, at jeg ikke vil sætte det over styr, for at præstere i et samfund med utroligt meget pres fra omverdenen og en til tider utaknemmelig musikbranche. Vi skal efterhånden alle sammen ville noget og kunne opnå noget, for at vi ikke er en fiasko. Det der driver mig allermest, er at mærke de mennesker, der bakker mig op i at være mig selv.

Dem er der heldigvis mange af rundt i krogene. De er mit publikum. Jeg holder naturligvis af dem på forskellig vis og så vil jeg jo gerne blive endnu bedre til det, jeg gør og give dem det tilbage. Hvis den udvikling fortsætter, så skal jeg nok komme ud og stå på en festivalscene og spille lidt i fjernsynet, og så vil det jo blive en helt fantastisk oplevelse, netop fordi, at jeg har mig selv med.

EN EKSTRA DRØM

- MUSIK PÅ EGNE PRÆMISSER:

Fotograf: Malthe Dahl Bennedsen

vil gerne være historiefortæller og her er der noget positivt ved den platform, vi har på nettet.

Fotograf: Malthe Dahl Bennedsen

En anden drøm er at skabe mere musik i Hvide Sande. Åbne et spillested, lave live sessions på Æ Tyskerhavn, workshops og alt muligt andet.

Det er så dejligt et sted, med en så særlig stemning og natur. Der er helt sikkert et potentiale for et nyt kulturliv. Det vil jeg gerne være med til at skabe. I stedet for at ærgre mig over alle de spillesteder, hvor jeg ikke kan sælge nogle billetter, så begynder jeg at få øjnene op for alt det, jeg har lige foran mig. Jeg regner stærkt med at stille mit anlæg op på havnen i Hvide Sande over sommerferien, der skal I alle sammen være mere end velkomne til lidt musik og en snak.

Se mere om Karl Kristian på: facebook.com/karlkristianmusik

Se mere om Stille Støj på: facebook.com/stillestoj

9

Fotograf: Pernille Randrup Pedersen

Salg af billetter til kulturarrangementer er afgørende for, at kunsten kan bestå, og at musikken bliver spillet – så derfor er Kasper Behrendt nok et af de mennesker, man kan takke allermest for, at vi har noget, vi kan kalde musikbranchen.

I 2018 så han lidt over et tusinde og i 2019 præcis 1.200 koncerter. ”Det sker ret ofte, at bekendte kommer op til mig, og siger: Du er en legende! Eller: Du er en maskine, Kasper!”

Nutidsformen holder ved, for den garvede koncertgænger tror på fremtiden, selvom der lige nu ikke er så mange gigs at se. Andre tanker er uudholdelige, for livemusikken er, og har altid været, uundværlig: ”Når folk spørger mig, hvorfor jeg går til så mange koncerter, svarer jeg som regel, at det jo er det samme, som at nogen går til golf hver dag. Jeg går bare til koncerter.”

Samtlige sparekroner går til musik, på plade og live, og transport til musik, og nogle gange overnatninger, men heldigvis har aarhusianeren et stort netværk, og kender folk, han kan låne en sofa hos i de fleste danske og flere skandinaviske byer, og som regel vil med ud på spillestederne. ”Det er min passion. Jeg tager bare afsted – og endnu hellere, hvis det er sammen med nogen, jeg kender.”

ENERGIEN GØR FORSKELLEN

- KONCERTGÆNGEREN OVER DEM ALLE GØR STATUS

Kasper Behrendt så inden Corona over tusind koncerter om året. Det har han tænkt sig at gøre igen, når det hele åbner op, men inden han drager på landevejen, har vi tænkt os at høste et par erfaringer fra hans mange liveoplevelser.

Af Pernille Randrup Pedersen

10

Foto: Code Elektro

Arbejdet er som oftest også interessen, når Kasper Behrendt for eksempel interviewer bands til radioprogrammet Den Tunge Time, er medhjælpende tilskuer til koncerter med vennerne i Baest, Sunken, Avarice og mange andre bands, eller skriver artikler for Aarhus Echo og Gaffa.

De øvrige tjanser får han til at passe ind mellem de lokale shows i Aarhus, ture til København og mange weekender i Europa med festivaler og éndagsevents.

Som vel at mærke er i alle kalibre. Superstreamede artister såvel som de helt små undergrundsbands.

Og for Kasper afhænger kvaliteten på ingen måde af kendisfaktoren: ”Der er både gode og mindre gode koncerter iblandt.”

Det kan næsten heller ikke passe andet, når man i gennemsnit ser 3 ¼ koncert per dag. De mange bands, Kasper har set, skriver han op i et gigantisk Excelark – og han er mange gange blevet foreslået, at han bør give et kald til Guinness Rekordbog. Det er dog ret omstændeligt at dokumentere en verdensrekord i antal overværede musikoptrædener. ”Det er noget med, at man så skal have en af Guinness’ ansatte med rundt i et helt år, og betale for overnatning og alle billetter og så videre, og i hvert fald bliver det jo ikke lige nu.”

Energien betyder alt Når Kasper Behrendt ser koncerter, er der én ting, som afgør, om det fænger eller ej: Energien. Og den kan man skabe ganske let, også selvom at man ikke har det helt store budget som orkester.

Stille musik: Kreér den insisterende stemning, og lad publikum kravle med helt ind.

Hvis man spiller de mere rolige genrer, bør man invitere til at publikum kan komme helt tæt på.

Man skal ikke være bange for stilheden, men lægge op til intensitet og fordybelse.

”Man kan inddrage publikum ved hjælp af stemning i form af lys og røg, også selvom at bandmedlemmerne står helt stille. Et bandt som Sunken bruger især røgen til at skabe masser af atmosfære, der indhyller publikum i nuet.”

”Det er min passion.

Jeg tager bare afsted – og endnu hellere, hvis det er sammen med nogen, jeg kender.”

Hårdtpumpende musik: Nå ud til publikum med øjenkontakt, nærvær og aktivt kropssprog Hvis man laver hurtigere og mere højtråbende musik, er det med at få publikum hvirvlet med op i samme tempo og humør. Kropssprog smitter, og øjenkontakt sørger for, at det virker inddragende og indbydende. ”De bedste har fanget deres publikum ved at gå lige in-face på de fremmødte, og dermed startet en fest med mosh-pits og stage dives.”

Vær klar fra start, og grib chancen, når du får den Helt generelt skal man bare knokle for dem, der kommer til en koncert, uanset hvor man har fået tjansen: ”Jeg har oplevet en del små bands, enten på en aften dedikeret til upcoming-bands som support for en større pakke, eller på en festival.”

Og hvis man først har fået sådan en chance, som opvarmning eller i en showcase, kan man gøre som for eksempel BAEST gjorde for kun fem år siden, da de åbnede Royal Metal Fest for et begrænset antal publikummer: have scenariet i orden og ryggen rank. ”Med gedekranier, læderveste og oldschool-lyd, er dette en eftermiddag, jeg husker. Deres debutkoncert var en stærk start på deres eventyr. De lød som

et band, der havde virkelig meget liveerfaring allerede, og det var fedt at se, at gejst og spilleglæde var der.”

De mest bizarre oplevelser kræver ydre omstændigheder En af de mærkeligste koncerter, Kasper har været til, var i en kælder i en nedlagt fabriksbygning, hvor der lugtede specielt, og lå gamle dokumenter rundt om, og nok ikke har været helt lovlig at afholde. Flere publikummer havde hovedpine, formentlig på grund af lugten, da de kom op fra kælderen.

En af de vildeste ture til en koncert i udlandet var en køretur til og hjem fra Belgien et iskoldt novemberdøgn, hvor målet var det depressive black metalband Trist, som havde sat blot 111 billetter til salg. I alt endte det med 33 timers transporttid, og kun nogle få timer på øjet under åben himmel inden hjemturen – og det korte hvil var ikke meget værd, eftersom det nærmest var for koldt til at falde i søvn.

TROR PÅ FREMTIDEN Musikelskeren er overbevist om, at det kommer til at lade sig gøre at afholde koncerter i lige så stor stil som tidligere – på et tidspunkt. ”Jeg tror, at det kommer til at tage lang tid, på grund af mutationer, og på grund af, at ens vaccinepas skal fornyes; Men i første omgang ser det ud til, at meget kan lade sig gøre med grupperinger og med udendørsservering og -scener.”

Og uanset hvad, kommer Kasper Behrendt til at høste de koncerter, som gennemføres denne sommer og har allerede planer for næste år også: ”Der er kommet nye datoer for Queens koncerter, så de ikke længere ramler sammen med Roskilde Festival. Så lige i dét tilfælde er det rigtigt nok, hvad de siger: Lidt godt er der kommet ud af Corona…”

11

SÅ FÅ JER DOG ET SÆRPRÆG! Rigtig mange nye fremadstormende bands dør, før nogen overhovedet når at høre om dem.

Det kan gøres bedre, mener journalist og anmelder, Svend Lokjær, og giver her anmelderens guide til, hvordan du i det mindste kan slå hul til et sæt kritiske ører eller to.

J

eres demo er klar. Produktionen sidder i skabet, lyden er præcis som I vil have den, I har fået en eller anden grafiker, jeres bassist kender, til at lave et cover, der er lige præcis så grumt og gennemtrængende, som I kun turde drømme om, der er blevet tænkt grundigt over takkelisten, I har husket at nævne både jeres mødre og ham fra Baest, som I tyllede bajere med engang på Escobar. Og sangskrivningen, mand. Det her er det vildeste pis. I ved det. I kan høre det. Det bliver vanvittigt.

Verden ligger for jeres fødder, og det er nærmest kun at sende jeres mesterværk til medierne, vente på de femstjernede anmeldelser, de mange fede livejobs og berømmelsen.

Så I sender den fire numre lange musikalske juvel, I har knoklet med, afsted til alle de relevante redaktioner. Og intet sker. I bliver ignoreret fuldstændig.

Pga. typer som mig. Anmelderen. Det fede svin.

Det er desværre virkeligheden for mange nystartede bands, der forsøger at slå hul igennem til et publikum, der i forvejen bombarderes og overfodres af en syndflod af ny musik via Bandcamp, Soundcloud, Spotify og de massevis af andre streamingtjenester, der har gjort det nemmere end nogensinde at få sit band ud til masserne, men sværere end nogensinde faktisk at få nogle lyttere.

Man vil jo bare gerne ses Det kan være en smule stressende. Det ved vi også ude på musikredaktionerne rundt om i landet, hvor vi ligeledes overfodres med nyt input i en grad, hvor det er umuligt for den enkelte anmelder bare nogenlunde at følge med. Hos os på Devilution får vi tilsendt 150-200 demoer om ugen. Fra hele verden. Fra alt lige

12

fra veletablerede sværvægter-selskaber på metalscenen som Nuclear Blast og Century Media til små, håbefulde bands fra jyske landsbyer, der endelig har fået gjort deres halvandet år i garagen til fire nogenlunde velkomponerede mp3-filer.

Og vi er vel at mærke et nichemedie, der kun behandler hård rock og metal. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan eksempelvis Soundvenues indbakke ser ud.

Personligt får jeg måske hørt en tiendedel af det materiale, vi får tilsendt.

Det kan lyde ubarmhjertigt, det kan lyde dovent, men bortset fra enkelte typer på de allerstørste dagblade er danske musikanmeldere, ligesom musikerne, mennesker der gør det, de gør, for lystens skyld. Med arbejde, familie og et til tider velfungerende socialt liv er det umuligt at holde sig up-to-date med alt, og derfor forsøger en anmelder så vidt muligt at udvælge det materiale, der ud fra ganske få, til tider overfladiske kriterier lyder mest interessant, udfordrende eller besidder det største kunstneriske potentiale.

Her er det naturligvis nemt for de nye, selvfinansierede kunstnere og udgivelser at blive overset. Også selv om et medie som vores naturligvis har en øget bevågenhed på danske udgivelser. Men hvordan undgår man at blive overset? At blive en del af den grå masse, der aldrig får chancen og den gennemspilning, der virkelig kan få ham anmelderspiren til at forstå, at det her altså er the shit?

Det er denne artikels fokus gennem fem nedslagspunkter at give jer et bud på, hvor det giver mening at lægge sit fokus, når først musikken er indspillet og man er klar til at lægge energien i alt det uden om. Som man altså ikke kommer uden om at skulle lægge seriøse kræfter i som et nystartet band.

Foto: Persekutor, presse

Af Svend Lokjær

1. Musikken Før vi får det hele til at lyde, som om det er en konkurrence i at have det mest outrerede image, har musikken naturligvis forrang for alt. Ingen halvsløj demo kan reddes ved at prøve at gøgle sig igennem med udklædninger, fjollede navne og vanvittig sceneopførsel. Jo, hvis du er GG Allin eller Gwar. Er du GG Allin eller Gwar? Nej. Så.

Det er værd at lægge den ekstra mængde research og penge i at fremskaffe en produktion, der komplimenterer lige præcis jeres udtryk. Lad være med at bruge penge på et stort navn bag pulten, bare fordi det er et stort navn, og lad være med at spare på udgifterne og nøjes med noget, der er ”godt nok”. Hvis du spiller grindcore, skal du ikke booke Jacob Hansen, bare så der står Jacob Hansen i bookletten, og din progressive rock bliver næppe bedre af, at din musiklærer står for at mixe demoen.

Selv om det kan virke åbenlyst er det værd at nævne, at din musik ikke nødvendigvis bliver god og interessant, bare fordi du låner virkemidlerne fra et band, der er blevet store på at gøre de samme ting. Der er kun ét Metallica. Uanset hvor godt du kopierer Metallica, virker det mere sandsynligt at du bliver til grin frem for respekteret. Med mindre du selvfølgelig kan være Metallica bedre end Metallica. Men at søge at give sin egen musik et særpræg gennem en ide eller to, hvad enten det er en riffstruktur, en vokalstil eller en virkelig skarp jazz-trommeslager, som har en ny indgangsvinkel til jeres bands tekniske dødsmetal, er klart at foretrække. Anmelderen lægger mærke til de nye ideer. Genbruget er hørt før og, uden at fornærme nogen, sikkert også bedre.

Har dit band et særpræg, så skilt med det. Udpeg det i demoens følgebrev.

Skriv, hvad I gør, der er nyt. Ros jer selv for der, hvor I tager chancer frem for der, hvor I bare betræder allerede kendte stier. Så fanger selv de mest tungnemme anmeldere det også.

2. Image og bandbilleder Igen: Tænk væk fra det traditionelle. Jo, det er da fint bare at være fire langhårede gutter i sorte t-shirts med korslagte arme. Det er brugt før med succes. Så mange, mange gange før. Men passer en form for image til jeres musik, så dyrk det. Selv når det bliver overgjort, tænk Slipknot eller Ghost, vil det stadig skabe en form for opmærksomhed. Herhjemme er Lamentari et fint eksempel på et band, der med kostumer, snak om ritualer og store armbevægelser har vundet meget bevågenhed. Det samme kan også opnås mere simpelt ved, som eksempelvis Nyredolk, blot at iklæde sig kartoffelsække over hovedet eller som Gabestok ligne et par brætspilsnørder, der nærmest ved et uheld er begyndt at spille overstyret black metal.

Mindre kan også gøre det. Nogle af Baests første bandbilleder blev taget

sammen med geder. Det er ikke nødvendigvis et image, men en lille og uskyldig gimmick, som får beskueren til at studse og tænke ”hva' fanden er det?”

Kort og godt: Overrask. Dit pladecover har mistet sin altoverstigende vigtighed med de fysiske pladeforretningers død, nu er det dig og dine venners eget ansigt, der skal fange opmærksomheden. Spiller dit band doom-metal? Tag et bandbillede, hvor I alle fire storsmilende nyder Flat Whites på en kaffebar. Er I shoegazere?

Posér i Tivoli Friheden. Tænk ud af boksen. Gør noget nyt. Vi ser det. Vi undres.

Vi vil vide mere.

ikke anet, hvis ikke de havde solgt deres musik som ”Romanian ice metal”. For hvad er det? Og hvorfor skulle man ikke være interesseret i at vide det?

At Persekutor så også formåede at ramme en perfekt balance mellem image, offentlig profil, det visuelle og en forbandet solid gang metal er så en anden ting. Herhjemme har Bersærk eksempelvis vundet sig en del lytterinteresse ved konsekvent at referere til deres stonerrock som ”hedningehegn”. Det kan i princippet betyde alt muligt, men det er en ny måde at præsentere produktet på, og det vækker lytterens interesse.

3. Bandnavn/albumtitel I guder, hvor bliver man træt af dødsmetalbands, der hedder noget farligt, der slutter på -ed. Eller core-bands, der hedder noget langt, fjollet og neonfarvet. Eller for den sags skyld danske bands, der insisterer på at hedde noget på dansk, gerne med æ, ø og å, uanset om det så har den fjerneste relevans for musikken eller om bandet overhovedet synger på dansk. Stop med det. Det er røvsygt. Det er ligegyldigt. At kalde sig Missilskjold eller Kovælter eller Teglsten eller hvad man nu kan finde på er lige så sterilt nu, som det er at spille dødsmetal og kalde sig noget med Death.

Kom på et bandnavn, der får folk til at tænke. Hvad er en Monolith Deathcult?

Et Night Flight Orchestra? En Turbonegro? Hvad betyder Anaal Nathrakh?

Naturligvis skal et bandnavn lyde fedt og passe til jeres musik, men det gode bandnavn, som alt for få tænker til bunds, kan skabe en interesse hos lytteren for en musik, han ikke engang aner, hvad er endnu. Det samme gælder albumtitlen. I 2019 udgav Fordærv debutpladen ”Knep Dig Selv Ihjel”.

Seriøst, hvem kan få sig selv til ikke lige at smuglytte til en plade, der hedder ”Knep Dig Selv Ihjel”? Ingen. Lad være med at tage det første, det bedste, der lyder sejt og farligt. Læg energi i jeres navn. Læg energi i titler. I kan vinde meget her, uden overhovedet at have spillet noget musik endnu.

5. Det gode liveband Ligesom musikken har forrang for alt, har evnen til at levere live det også – næsten. At blive kendt som et røvkedeligt liveband kan være en hurtig død for nystartede bands, og selv om det er utaknemmeligt at snakke om liveshows af nogen art lige nu, er det nødvendigt at gennemtænke det udtryk, man vil have på scenen. Tror man på, at musikken kan gøre det alene? Det kan det sjældent. Sidder I bare og glor ned i nogen keyboards på scenen vil de fleste, der ikke kender jer i forvejen, huske jer som bandet, der bare sad og gloede ned i nogen keyboards. Omvendt kan et gennemtænkt, velplanlagt liveshow gøre ufattelig meget. Baest er skoleeksemplet på et band, der uden at udføre nogen musikalske landvindinger stadig har skabt sig et navn på en formidabel live presence. Flere bands på den danske hardcore-scene som Eyes, Demersal og We Are Among Storms sætter også standarder for, hvordan man interagerer med publikum, som få andre genrer kan følge med på. Tænk altid i, hvordan du kan engagere publikum og kommunikere med det. Vil du virkelig ikke det, så gør et nummer ud af dét. Stil dig med ryggen til, tag en pose over hovedet, hold ingen pauser overhovedet. Sørg for, at du gør noget, der huskes. Intet er værre end at være forglemmelig.

Essensen af ovenstående er: Skil dig ud. Når som helst. Hvor som helst. Og på en hvilken som helst måde. Hvis dit band blot er ligesom alle de andre; hvorfor skulle nogen så være interesseret i det?

Hvis du ikke kan skille dig ud på baggrund af musikken alene, er der masser af andre muligheder, som alt, alt, alt for få bands desværre tænker over. Nu har du en tjekliste. Gå så ud og vær unik.

4. Genrebetegnelse Hvor meget vi end fornægter det, er vi alle sammen nogen genrepuritanere.

Fordi mennesket nyder at putte ting i kasser. Derfor kan en ny eller utraditionel genrebetegnelse også skabe en interesse, før musikken overhovedet bliver afspillet. Amerikansk/rumænske Persekutor udgav årets plade, ”Permanent Winter”, sidste år. Det havde vi måske

13

MUSIKBY ESBJERG VIL GENSTARTE BYENS MUSIKKULTUR Den vestjyske hovedstad, Esbjerg, er på mange måder en musikby. De har både MGK, musikkonservatorium og flere spillesteder, her i blandt Tobakken og Musikhuset Esbjerg. Men byen har dog ikke alt hvad der skal til for at fuldende fødekæden fra spirende musiker til stjerne på de skrå brædder.

Der er nemlig stor mangel på øvelokaler til byens mange musikere. Heldigvis har den nye forening Musikby Esbjerg i sinde at ændre på dette. Vi har taget en snak med formanden for foreningen, Bo K. Sejer, om hvad og hvordan.

Af Nick Siriwadh

Hvordan vil du beskrive Esbjergs musik- og øvelokalemiljø?

Kort kan vi beskrive musik- og øvelokalemiljøet i Esbjerg som mangelfuld. Vi har over en årrække set et fald i øvelokaler i byen, uden at have nye at kunne tilbyde, ligesom langt størstedelen af lokalerne efterhånden er i rigtig dårlig stand. Kommunen har ikke prioriteret musikmiljøet i byen, og har taget en hel del dårlige valg igennem årene, hvilket har resulteret i at det rytmiske musikmiljø efterhånden har svundet ind til en meget lille kerne af mennesker, og kun få nye kommer til.

Det bærer også sit præg på koncerter med lokale musikere, hvor vi ser meget få mennesker, og ”de unge” synes helt fraværende. Efter vores mening er fundamentet for en musikkultur i byen for rytmisk musik og rock helt krakeleret.

Det er selvfølgelig kun en del af billedet: Esbjerg har et velfungerende musikkonservatorie med dygtige musikere, kulturskolen der også sætter sit præg på musikmiljøet, og selvfølgelig Danmarks 2. største spillested Tobakken, der gør sit for at kunne tilbyde unge mennesker et sted at øve, med planer om en lille udbygning af lokaler også.

Hvad og hvem er Musikby Esbjerg, og hvordan blev det til?

Musikby Esbjerg er et initiativ af mig selv (Bo. K. Sejer) og min gode ven og bandkammerat Thomas Bonde Sørensen, der for 2-3 år siden påbegyndte arbejdet med at presse kommunen til at tage et ansvar for musikmiljøet i byen.

Efter hårdt slid og arbejde lykkedes det

14

os i 2019 at få musikmiljøet skrevet ind i kommunens nye kulturpolitik, med et ansvar ind i at opbygge nye øvelokaler for kommunens musikere. Det ledte til at vi i 2020 opstartede en forening, indkaldte byens musikere, og fik lavet en bestyrelse med et fælles ansvar ind i at søge og opstarte øvelokalebyggeri i Esbjerg. Øvelokalerne er selvfølgelig kun en del af vores ambition som forening, med et ønske om at bibeholde presset på kommunen og politikkerne som en samlet organisation af musikere, for at kunne genskabe et fundament for musikkulturen i lokalområdet. Det betyder at vi også har en ambition om at blande os i debatter, der direkte eller indirekte involverer musikken og musikkerne i området, og forsøge på flere parametre

Bygningen i Stormgade, hvor foreningen Musikby Esbjerg forhåbentlig får til huse med otte øvelokale, en lille café/spillested og masser af musikere

at styrke kulturen og miljøet – også for nye musikere og eventmagere, og ikke mindst at gøre Esbjerg mere tiltrækkende for udefrakommende og (potentielle) tilflyttere også. Vi har brug for nye kræfter i byen, hvis det skal lykkes at gøre byen til en Musikby.

Kan du fortælle om selve øvelokaleprojektet?

Vi har fundet en glimrende bygning midt i Esbjerg bymidte i Stormgade, kun en spytklat fra gågaden og bylivet. Bygningen er fritstående, hvilket vil sige at vi ikke deler vægge med andre, hvilket vil hjælpe en del på den potentielle ”larm” fra højtspillende rørforstærkere m.m.

Vi havde en plan om at bygge 10 lokaler i det eksisterende byggeri, men måtte skalere ned til 8 efter at have været igennem en certificeret brandrådgiver på ombygningen. Hertil får vi dog plads til en mindre café med egen scene og plads til ca. 40 publikummer, som vi håber vil kunne bruges til både mindre koncerter med byens musikere, og til foreningsaktiviteter som fx kompetenceudvikling af musikmiljøet, netværk og erfaringsudveksling. Vi håber også på, at det bliver det naturlige sted at mødes for byens musikere.

Vi har været i gang siden september 2020, med op til flere forsinkelser i byggeriet, særligt grundet de nye stramme regler for brandcertificeringen, der i den grad har sat en kæp i hjulet med et halvt års forsinkelse. Vi har dog netop fået udarbejdet dette, og håber på en kort proces for byggeansøgningen ved kommunen, så vi forhåbentlig kan sætte håndværkere i gang til sommer.

Vi har haft et godt samarbejde med kommunen i denne proces, ligesom vi har fået tilskud fra flere puljer og fonde – bl.a. den nye kulturelle ungdomsfond i Esbjerg (KUUF), Lida & Oskar Nielsens Fond, samt en række af mindre donationer fra byens lokale erhverv. Selvom vi ikke helt nåede vores mål økonomisk, så synes vi det ser fornuftigt ud, og der skulle være nok til i hvert fald selve lokalerne til en start.

mødes med andre musikere. Vi håber også at der flere gange i måneden kan inviteres til koncerter, workshops mv. og at man i folkemunde omtaler stedet som et vigtigt element for byens musikkulturelle udtryk. Som forening håber vi også på, at vi kontinuerligt kan presse på for hele tiden at gøre Esbjerg mere attraktiv for musikere, unge som gamle, og ikke mindst attraktiv for dem, med ambition om at skabe koncerter og events i byen, så vi får mere liv og mere ungdommelig energi i bybilledet.

Hvis folk er blevet nysgerrige og vil vide mere, hvor kan de så finde mere om Musikby Esbjerg og øvelokaleprojektet?

Vi har endnu en hjemmeside til gode, som vi håber vi kan etablere når først byggeriet er gået i gang eller eventuelt færdigt, men indtil da kan man følge med på Facebook og Instagram, hvor vi vil forsøge at opdatere så godt som vi kan – ingen af os er særligt ferme med sociale medier, og vi skylder at blive endnu bedre til at opdatere på dem. Forhåbentlig bliver det bedre efterhånden som vi også har mere og mere at kunne vise frem.

Lad os forestille os, at alt går som planlagt og ønsket. Hvor håber I så, at foreningen er et par år fra nu? Har I nogle særlige drømme og ambitioner for stedet og Musikby Esbjerg?

Vi håber selvfølgelig at stedet bliver godt brugt af byens musikere, at der hele tiden er bands nede for at øve, ligesom man altid kan hoppe forbi cafeen for at

15

TAG FORSTÆRKEREN MED I LOMMEN Nicks Nørderier Jeg har længe kigget efter en vellydende og simpel løsning på, hvordan jeg kan øve på elguitaren on-the-go. F.eks. hvis jeg vil sidde ude i solen og lire den af, øve med hovedtelefoner derhjemme eller hvis jeg f.eks. skal varme op backstage inden et show.

Vox lavede deres amPlug for mange år siden, og markedet svømmer nu i variationer af denne. En af dem er Valetons Rushhead Max. Det er en forstærker i lommeformat dedikeret til hovedtelefonbrug. Den har level, tone og gain som forventet samt tre kanaler (clean, overdrive og distortion). Cleankanalen er rigtig god, overdriven er hæderlig, og distortionkanalen er rædderlig – med mindre man elsker en Boss Metal Zone sat direkte i en mixer.

Ud over dette så har den også en knap der styrer delay, reverb, delay+reverb samt en knap til chorus, tremolo og flanger.

Det er ikke så ofte, at lommeforstærkerne har så mange effekter indbygget. Og noget særligt ved denne er, at ambient- og modulationseffekterne kan køre på samme tid. Og da jeg er vild med våde effekter, så synes jeg det er ekstra fedt, at de har inkluderet en setting, hvor der både er delay og rumklang på én gang!

Men det stopper ikke her. Den har også en aux-in, så du kan sende lyden fra fx din telefon ind i den – meget brugbart hvis du vil sidde på en strand og jamme med til dine backingtracks.

Ja, og så skriver de også, at den kan bruges som powerbank. I princippet kan du også bruge den som preamp sammen med pedaler og plugge den i lydmixeren via phones out. Så har du pludselig en emergency amp. Sidst men ikke mindst så kan du via phones out trylle din bluetoothspeaker om til en guitaramp (hvis den har aux in). Meget snedigt.

Headrush’en vejer 65 g og koster cirka 270 kr på Amazon.de.

Et imponerende og praktisk stykke gear til få penge. Jeg giver den 4 ud af 5 stjerner.

Fender vil også lege med og har lige lanceret deres Mustang Micro, der ser ud til at at være endnu federe men også til en højere pris. Hvis du er en cheapskate som mig, så kan du også tjekke disse ud: Anself, Xvive GA3, Ammoon Classic Rock, Sonicake US Classic, NUX GP-1.

Mulighederne er mange, og nu sommeren er over os, så er det oplagt at tage spaden og en lomme-amp med ud i det fri og nyde det gode vejr.