Issuu

MER’

MONITOR!

Kvindelige Death Doomers MED BEN I NÆSEN

JUNI 2020

DIN MENTALE SUNDHED ER DEN HALVE PRÆSTATION

nåde

I HOS STREAMINGTJENESTERNE DEL 1. NICKS YOUTUBE SPECIAL:

BLIV EN MUSIC BUSINESS ROCKSTAR LÆS OGSÅ: SÆT RAMMERNE OG BRYD UD AF DEM! + ÅRET EFTER: FYNSKE TALENTER PÅ DEN ANDEN SIDE AF MUDMUSIC + TONER TIL KARANTÆNEN – FIRE HURTIGE TIL JAZZ9TUS.

2011

UDVIK LIN

AF MAR TIN

OKT/NO V2011

NI 201 2

FEB/MARTS/APR 2012

LEN FE STIVAL PÅ REF EN: , SIDE

GEN ER I FOKUS

W. HAN SEN

DA JE G

MAJ/JU

12-13

SHALEØ

AF STE FFE

sende

Rasmusse

vækstlag

n s.6-7

sfestiv

al i det

N RAS MUSSEN

AF LAS SE DAH L,

sydves

R ME BRUGTIL KSTLAG D PLADS DEVÆSO CIALEETMEDIER BE

tjyske

MIX TO DET I AF MAR VER KAN… TIN BUC SOM ING DENER OG K HEE GAARD, EN AN BIZZCR SIDE 8-10 DRE

DRE

FINDES 6-7 LOCAL HEROE DERSTUD.MUSICAE Af Thom UNCH MERE END BARE KAN?” S: KAN TILBYDE as Emil : ETKONSERVATORIEMILJØET TJEKKETH Sørensen MELLOG TEORI ITA L TIBANER? s. UNDERVISNING LANGE 8-10 PÅED, L OSAF JESPER ASP S.12-14 EMMELIG JOBTAKN FOR-NOGET BRUD + BLU I BER HED & TILFEM RELATIO NENLIN R POKK ? ESPOT 20192 FO AF PETER MEDMATHIA MøDER ÆLDIGHE ORA SEN BIZZ-CRUNCH: 2012 D – DE (AVALYN) SIDE UPcOM +BUD... , BIG ROCK ER! 4-5 BUSINE ING AF ISL AN KENNETH MADSEN S. 8-9 ScE BLUESPOT – SS NEN, KIL D BORN CITY EN GADE, LER CLASH DA SEKS BYER KLUMMAF AT VÆRE UNDERGRUNDHOLM MM DENJEG OG EN MASSE 26. MAJ FIKS NOK . E MM. BANDS AF MOSES O. LUXHØJ AF STEFFEN RASMUSSEN S. 4-5 , SIDE 7-8 BIZZCHRUNC H: BUSINESS,+ EN WEEKEND MED BLÅT BLOD OG SORT METAL AF KENNET H MADSEN , SIDE 14-15 DSIKKE +BAN DU ER ALENE... & BRA DEN SMUKK NDS ESTE LIVE CAMP OM NOGET-

OG MEGET

+ KILLERS KLUMME M.M.

MERE..

12 1

S 201 5

VEJE

, SIDE 4-5

SIDE 7

VIRKSO MHED ”HVAD EN BAG ER

Af Ricc o Andie R ALBERTSSON Jens (MIMAS &en s.12-13 DADROCKS) SIDE

Af SNÆVA

MART

FRIV TIRS ILLIGE L AVER AF THO DA RBJØR G S TU N N FOR -R A SBE G RG, DIO SIDE 10 N INTE RVIEW IND I AF LEN MUS MED E ETH ANDE IK ELBERG RS WA KEN , SID AL M E 14HRÉN 15 AF RIC A CO A. GT JENSEN TIL MUS , SID BIZZ E4 IKER -C 2015 RUNCH: EN AF KEN NETHI K RN,YSTA MADSE + ME GET SIDE LKU 8 MERE GLE N

AT VÆ FIK NOK AF RE UN MADE IN DE ESBJESÅRDAGN UNDGÅRRGM RUND – DEL II AN SU FESTIVA VOLUM CCES LE En vok

M E R’

MER’

maj/juni

REFSHA

Af Sune

MONIT OR!

MER’

MONITOM R!ONITOR! MONITOR!

MER’ M O iT OR! 14

1 1

Som musiker, organisation eller forening har du mulighed for at blive en del af Mer’ Monitor! . Skriv til Mer’ Monitor! på mono@mono.dk og fortæl om din idè eller send materiale.

REDAKTIONEN HAR

RDET

Kære musiker. Coronakrise eller ej, så skal Mer’ Monitor! være din inspiration til at komme tættest mulig på din drøm om et liv med musikken. Vi fornægter ikke situationen, men vi vælger ufortrødent at se frem, holde næsen i sporet og belyse endnu et udvalg af den uendelige række af tilgange der er til musikken. Om noget har forårets udfordringer, med karantæne og social afstand, måske sat endnu mere fokus på hvad det er vi finder værdifuldt, ja og måske endda blotlagt nye muligheder. Med andre ord har foråret måske givet anledning til selvrefleksion. Hvordan står det til med din mentale sundhed? Som musiker befinder du dig i en hård verden, hvor din præstation er afgørende for din succes. Du kan altid gøre mere, øve mere, være mere opsøgende, skrive nyt materiale, finde samarbejdspartnere osv. Din præstation er afgørende, og dermed ikke ulig sportsudøveren. Men, hvor mental træning er en fast bestanddel i sportens verden, er det ikke et udbredt fænomen i musikken. ”Mange musikere accepterer dårlig trivsel som en del af branchen, men det skal man ikke!” Sådan lyder den klare udmelding fra Gitte Karvonen, mentaltræner for musikere og andre kreative. I artiklen ’Din mentale sundhed er den halve præstation’, ser vi nærmere på hvad det er ved et liv med musikken, der kan udfordre din mentale trivsel og ikke mindst, hvad du kan gøre ved det. Læs med side 6-7. Musikere er notorisk kreative. Det viser ikke mindst en tid som denne, hvor alt det vi allerhelst vil med musikken – møde publikum – er sat på pause. Coronakon2

certer og deslige er eksploderet, så det nærmest er overvældende. Livestreams er ikke løsningen på alt, men hvad kan vi lære og eventuelt tage med som supplement til alt det andet vi gør. I artiklen ’Toner til karentænen – fire hurtige til Jazz9tus’, kan du læse hvordan en række jazzmusikere har grebet udfordringen og ser muligheder fremadrettet. Læs med side 4-5. Coronakoncerter eller ej, så foregår en stor del af musiklytningen online. Et tilbagevendende tema her i magasinet, og branchen generelt, er streamingtjenesterne. Hvordan fungerer de, hvordan finder vi ny musik og ikke mindst, hvad betyder de for dig og din musik? En af dem der ved allermest om detaljerne bag streamingtjenesterne og deres algoritmer, er forsker Rasmus Rex Pedersen. I artiklen ’I nåde hos streamingtjenesterne’ får du hans bud på hvad det er der er på spil, når musiklyttere skal finde din musik. Læs med side 12-13. …Og når vi så endelig vender tilbage til livescenen med et levende publikum foran, så skulle du måske alligevel tænke i nye baner. Hos spillesteder over hele landet, men ikke mindst hos RADAR i Aarhus, vil man meget gerne samarbejde med dig, hvis du tænker ud af boksen. Under titlen #venuehack tænkes der hos RADAR på oplevelser hvor musikken, spillestedet og publikum smelter sammen. Læs med side 14-15. Læs også om de kvindelige death doomers i Konvent, find ud af hvordan det er gået sidste års deltagere i fynske MudMusic, og bliv klogere på musikbranchen med Nicks Youtube Special. Fat mod og god læselyst.

MER’ MONITOR! Årgang 11, anden udgave. (43 udgivelse), Juni 2020 Ansvarshavende redaktør: Ricco Andie Jensen Forside: Konvent Foto: Peter Troest Skribenter: Jacob Aarosin Hansen Marie Louise Schmidt Jørgensen Cecilie Stark Nick Siriwadh Steffan Lykke Møller Mia Fuglsang Holm Ricco Andie Jensen Striben: Michael Bechara Eg / oakwork.dk Oplag: 800 Layout/grafisk design&Illustration: Caroline Abild Jessen Udgives af: Musikforeningen MONO Tomsagervej 25 8230 Åbyhøj Tlf: 86121444 SE: 26125308 Mono@mono.dk I samarbejde med ORA, Kansas City og EKHO EKHO Bemærk: Alle artikler er udtryk for skribenternes egne holdninger

Året efter: FYNSKE TALENTER PÅ

DEN ANDEN SIDE AF

MudMusic S

el m 19 Ca l 2 0 he t i v a t T Fe s Pe POT

i re n F 0 19 O c l2

a il

er Pa r

OT F

t iv

ne t i v a FenOT Fes SP

kJ es 20

B e as t Crown The l 2019 va SPOT Fes ti

Af Cecilie Stark Foto: Kent Andersen

Talentudviklingsprogrammet MudMusic for fynske artister kører nu på sit andet år. Men hvad har de tidligere deltagende bands fået ud af at være en del af MudCrewet? FYNSK TALENTUDVIKLING – DET FØRSTE KULD Sidst vi fortalte om det fynske talentudviklingsprogram MudMusic her i Mer’ Monitor!, var bandsene til første forløb netop blevet udvalgt af en kompetent dommerjury af branchefolk. De stod overfor et program som gennem workshops, networking, sparring og showcases skulle hjælpe dem på deres rejse op igennem det mudrede vækstlag og ud på den danske musikscene. Her, snart et år efter de afsluttede deres MudMusic-forløb, har vi tjekket ind med nogle af deltageren til en snak om deres oplevelse af selve forløbet, deres udvikling og hvor de er i dag.

HVORFOR EGENTLIG ET TALENTUDVIKLINGSPROGRAM? Fennec On Fire, Pet The Camel, TrailerPark:Jesus og Crown The Beast - på papiret fire meget forskel-

lige bands som alle har det tilfælles, at de var en del af det første MudCrew. Ligesom bandsenes repsektive genrer går helt fra metal til catchy pop, er grunden til, at de meldte sig til MudMusic også vidt forskellige. - Der findes så mange tiltag, konkurrencer osv. der lover alt muligt godt for upcoming bands, men som sjældent leverer noget som helst af substans. Så vi tænkte, herregud, kalenderen skal jo fyldes op med et eller andet og vi har jo intet at miste, fortæller TrailerPark:Jesus, mens Crown The Beast havde tilgangen: - Vi så en mulighed for at få nogle nye kompetencer og bygge videre på vores eksisterende kompetencer. Fælles for alle fire bands var dog, at de gik ind til projektet med en masse talent, passion for deres musik og et stort drive.

FRA JUBLENDE AMATØRER TIL HELSTØBTE BANDS Som TrailerPark:Jesus påpegede, Fortsættes på side 5

ARTISTER UDVALGT TIL FØRSTE PROJEKT ÅR I 2018-19 VAR: TrailerPark:Jesus, Fennec On Fire, Crown The Beast, Pet The Camel, Halcyon Hope og Bound by Law. ARTISTER UDVALGT TIL NUVÆRENDE PROJEKT ÅR ER: Lara, JUNA, Fanny Wree, Dead Witch og David Mølhede & Rundt Omkring. MudMusic er et projektsamarbejde mellem Musikhuset Posten og Kansas City. Projektet afvikles med støtte fra Odense Kommune, Tuborgfondet, Dansk Artist Forbund og Dansk Musiker Forbund. Har du spørgsmål til projektet, er du velkommen til at kontakte projektleder Anine Stuhr Hansen på anine@ kansascity.dk Læs mere om MudMusic på: www.mudmusic.dk www.facebook.com/mudmusic.dk www.instagram.com/mudmusic.dk

TONER TIL KARANTÆNEN - FIRE HURTIGE TIL JAZZ9TUS Interview af Nick Siriwadh

LATE NIGHT QUARANTUNES 1. Lukas, fortæl lidt om hvad Late

simpelt lydkort og et par rum-mikrofoner. Noget af det særlige ved internettet er muligheden for interaktion med publikum. Det er derfor også oplagt at tænke en form for værtsrolle ind ved online-koncerter - enten noget man selv har plads til og tænker ind i sit band, eller at man inviterer en person som kan sørge for at holde kontakten til online chats.

Night Quarantunes er, og hvordan det blev til? Late Night Quarantunes er en række af 35 online-koncerter med musikere fra Aalborgs jazzmiljø som blev afviklet fra d. 6. april til d. 10. maj. Da landet blev lukket ned d. 11 marts var vi allerede i gang med forberedelser på at optage vores koncertrækker på Center for Dansk Jazzhistorie, og det var derfor naturligt at undersøge online-formatet med livestreaming. Vores første stream-erfaringer blev gjort med en skype-koncert og et par koncerter med JazzDanmarks “Baggårdsjazz”-projekt. Vi fik mulighed for at låne det fantastiske rum i Vor Frue Kirke i Aalborg, og vi blev enige om at streame hver aften frem til d. 10 maj - dagen hvor Mette Frederiksen havde lovet at melde nyt ud. I løbet af de 35 dage udviklede og udbyggede vi vores streaming-setup, og halvvejs inde flyttede vi fra kirken til Center for Dansk Jazzhistorie, hvor vi fortsætter med at formidle musik i onlineformat over sommeren.

2. Havde I nogen langsigtede mål med LNQ? Der var sådan set bare to mål: Vi ville skabe en platform for byens jazzmusikere og komponister, og vi ville selv lære mere om at streame. Der er et voksende miljø af enormt dygtige internationale jazzmusikere i byen, og vi inviterer ofte gæstemusikere til byen. Det betyder også at vi kan give både herboende internationale musikere og gæster en platform til at nå deres hjemland med musik spillet i Aalborg - og at vi kan aktivere et netværk omkring vores jazzmiljø der rækker langt ud over Danmark.

3. Er det svært at få de deltagende musikere med på idéen? I vores tilfælde har vi en stor trovær-

JAZZ9TUS

TADAS PASARAVICIUS Foto: Unit5

(Lukas Bysted, promoter og manager) Antal views: +52000 Antal minutter streamet: 93798 Antal videoer: 35 Antal bands/musikere: +40 dighed i det lokale musikmiljø, fordi alle ved at vi knokler først og fremmest for musikerne og for det lokale musikmiljø. Der har været en enorm opbakning omkring det at bidrage med en streamingkoncert, og vi har også oplevet en taknemmelighed over at der har været koncerter at se frem til i en periode der ellers kan føles tung og meningsløs, og hvor det måske ikke er særlig motiverende at øve. Samtidig har mange af musikerne der bidrog med koncerter også deltaget og lyttet med i andre musikeres livestreams. Det har været en interessant måde at vedligeholde det fællesskab der normalt eksisterer ved jamsessions rundt omkring i byen.

4. Har I lært noget nyt om streaming-formatet, som I ikke vidste før LNQ? Og har I nogle fifs til andre, der gerne vil kaste sig over streaming? Vi har lært en masse omkring streamingsoftware, hardware og selve det performative i at holde en streamingkoncert. Vi bidrager med vores erfaringer til et projekt hos JazzDanmark, hvor målet er at udvikle en slags håndbog til streamingkoncerter. Man kan komme ret langt med en iPhone, et

TADAS PASARAVICIUS Saxofonist, komponist og arrangør af jamsessions i Aalborg Please tell us about your experience with your streamingconcert(s). After lockdown took place, nearly a month has passed without any live music performances. This was the lon-

Fortsættelse fra side 3

gest break from performing I've ever had since I was 16. Therefore when I got a chance to play live with my trio, my experience was breathtaking. I couldn't grasp the scope of how much I was missing to stand up and play my heart out.

CASPER HEJLESEN Foto:Jonas Svendsen

How has it been to perform your music without a live audience? Is it easier or is it more difficult?

- MudMusic lærte os at anskue vores band på en mere professionel måde. Vi angriber alt anderledes og udfra andre metoder end vi har gjort før, og vi kan klart se fremskridt i både kvaliteten og effektiviteten af vores arbejde.

Surely it was many times more difficult to perform without an actual audience in the venue. As I see it, when you play, especially improvised music, you can feel the energy coming from the audience. But when the venue is empty and dead silent, it feels more like a recording session than a live concert. You feel that pressure of performing your best take because you have cameras and microphones pointing at you. What I found out is that with a real audience I am more likely to take chances, experiment, go into unknown territory for a while, but it all changes when you are doing it for the live stream alone.

Dette ses også hos Fennec On Fire som fortæller: - Vi er blevet meget skarpere på bandets DNA. Derudover fremhæver bandsene, at de er blevet klogere på, hvor meget der egentlig ligger bagved et godt band, udover deres musik og sceneshow og hvilke af disse behind the scenes-opgaver de selv kan varetage:

Can you imagine using or performing streaming concerts in the future (after Corona)? Most definitely, I think it was an eye opening experience for me because my family and many friends live over 1000km away from Denmark. Therefore they rarely can hear me perform. But having this opportunity to invite them to listen from the comfort of their home was the best way to share music with them.

CASPER HEJLESEN Guitarist, komponist og årets nordjyske jazzmusiker 2019 Vil du fortælle om din oplevelse med din streamingkoncert(er)? Jeg har haft en super god oplevelse med streamingkoncerterne. Det kræver selvfølgelig at holdet der styrer det er super tjekket, for ellers kan det hurtigt gå hen og blive træls. Men heldigvis har vi her i Jazz9tus nogle super tjekkede gutter, som virkelig gør noget godt for musikken og det er en sand fornøjelse at være en del af. Hvordan har det været at performe sin musik uden et livepublikum? Er det nemmere eller sværere?

findes der mange lignende talentudviklingstiltag, men hvad har bandsene egentlig fået ud af at være en del af netop MudMusic? Her er alle fire enige om, at de efter forløbet er blevet mere helstøbte bands, med en tydeligere identitet og mål om, hvor de skal hen og hvilken musikalsk hylde de skal lande på. Pet The Camel uddyber:

Jeg synes både at det er sværere, men også nemmere. Det svære er at man hverken aner om publikum kan lide hvad de hører og hvor mange der egentlig lytter med. Det kan nemt blive svært at holde energien oppe, og man kan hurtigt blive usikker på om det overhovedet lyder godt. På den anden side, kan det også være en befriende oplevelse ikke at have et publikum, da man fokuserer 100% på at lytte til ens medmusikere og ikke har et publikum at skulle forholde sig til også. Og ligesom når man indspiller, så tror jeg at man automatisk holder mere fokus, idet man ved at det man spiller bliver optaget. Derfor fokuserer man mere på ikke at lave "fejl". Kunne du se dig selv spille flere streamingkoncerter i fremtiden (efter Corona)? Ja, jeg kunne sagtens deltage i flere streamingkoncerter. Jeg synes at det er en super fed måde at komme ud med sit musik til et bredere publikum. Det er desuden også mega fedt at man har mulighed for at lytte til koncerten med det samme. På den måde kan man hurtigt finde sine fejl og mangler og hvad man f.eks. gerne må gøre noget oftere. Det er en hurtig måde at få lov til også at opleve sig selv live på.

- Vi er blevet opmærksomme på, hvor vores forcer ligger. Hvad kan vi gøre selv og hvilke opgaver vi skal outsource til andre, kommenterer TrailerPark:Jesus og afslutter: - At være en del af MudMusic gjorde, at vi rykkede os til at blive et helstøbt band og væk fra at være jublende amatører.

STUDIEALBUMS, PRISNOMINERINGER OG ET VÆLD AF KONCERTER Nu er det knapt et år siden, at bandsene afsluttede deres MudMusic-forløb og vi har derfor spurgt dem, hvor de er i dag og hvad der er sket siden deres deltagelse i projektet. Alle fire bands har sidenhen spillet en del koncerter rundt omkring og arbejder for tiden hårdt på deres kommende albums. TrailerPark:Jesus har fundet deres niche med et dansksproget rockalbum mens Fennec On Fire ligeledes arbejder med en ny, spændende lyd. Derudover var Pet The Camel nomineret til Årets Live Pris og Crown The Beast løb med sejren til Tinderbox Band Battle. Der sker altså spændende ting for alle fire bands på den anden side af MudMusic-forløbet og vi kommer forhåbentlig til at se endnu mere til dem i det danske lydbillede fremover.

DIN MENTALE SUNDHED ER DEN bru HALVE PRÆSTATION d

præ stat ionsan

hum

g st

ø rs v

ng st

den in e s l e l ø f tom

ing n

ing e

n o i s s e r p de

stre ss

p a r f o rh o l d s p

d e h s ø øvn l

r ob l e m e r

Af Ricco Andie Jensen

Musikbranchen er en hård verden, hvor dit engagement, din gennemslagskraft og præstation er afgørende for din succes. Dette er ikke ulig sportens verden, men hvor sporten i mange år har forstået hvilken rolle den mentale trivsel spiller for præstationen, er det ikke et udbredt fænomen for musikere. Mer’ Monitor! har taget en snak med mentaltræner, Gitte Karvonen, om mental sundhed for musikere. Mange musikere accepterer dårlig trivsel som en del af branchen, men det skal man ikke! Sådan lyder den klare udmelding fra Gitte Karvonen, som har hjulpet musikere og andre kreative udøvere med den mentale sundhed i 25 år. Det kan lyde rimelig basalt, men i en branche hvor præstationen er altafgørende, er mange villige til at gå på kompromis med deres velbefindende for at levere. Måske anses lidelsen endda som nødvendig for den store præstation. Ifølge Gitte Karvonen, er der dog intet der tyder på at man præsterer bedre hvis man lider. Modsat kan man spørge, hvad kunne det være blevet til hvis alt var godt, som hun fortæller: - Jeg kommer til at tænke på Preben Elkjær, der røg 20 smøger om dagen da han var på højden af sin fodboldkarriere. Det tog mange fans som at det

var ok at ryge. Men Elkjærs egen holdning var “Tænk hvad det kunne være blevet til, hvis jeg ikke havde røget”

MENTALTRÆNING GIVER STYRKE TIL NÆRE UDFORDRINGER Gitte Karvonens vej mod mental træning for musikere startede med en forundring over, at så mange brænder op og slår sig på deres musikkarriere, og at det ofte sker mens det går godt. En oplevelse tidligt i hendes karriere satte gang i tankerne: - På et tidspunkt blev jeg bedt om at komme og tale en sanger på scenen, som havde det rigtigt skidt. Jeg mødte et nedbrudt og ulykkeligt menneske, med det sødeste band og en meget dedikeret manager. Artisten skulle have haft hjælp for længe siden, men hvilken hjælp og hvordan? Både band og manager var meget påvirkede af ikke at kunne hjælpe. Jeg hjalp ham til at optræde den aften, og den oplevelse satte sig som en slags sår man bliver ved med at pille i. Hvad ville have været det rigtige for ham, hvis man skulle have hjulpet ham før og meget mere end bare den ene aften? Hvad kunne manageren have gjort? Hvad kunne nogen have gjort? Situationen med sangeren sætter den mentale træning på spidsen, for den handler netop om det der er vigtigt lige nu. Gitte forklarer: - Det kan f.eks. være en optræden, bandrelationer, en produktionsfase

eller en kreativ proces. En mentaltræner giver råd og vejledning, hvor en coach stiller åbne spørgsmål, så den der coaches selv finder frem til svarene. Coaching, terapi og mentaltræning er alle nyttige, men forskellige og passer til forskellige situationer og problemstillinger. Terapi og coachen er typisk lange forløb, hvor mentaltræning ofte er kortere forløb eventuelt med opfølgning efter f.eks. et halvt eller helt år. For mig er mentaltræningens styrke effektiviteten og at jeg kommer med de forslag og løsninger jeg ser og deler ud af min viden. Nogle kan opleve terapi og coaching som frustrerende, fordi der kan være en oplevelse af, at den der skal hjælpe har nogle svar, men ikke kommer med dem.

DU BLIVER IKKE KUN BELASTET AF TRÆLSE TING! Arbejder du ambitiøst med at skabe dig en karriere med musikken, så er der altid noget at gøre, noget nyt at lære og blive bedre til. Det kan være svært at holde ’fri’. Det er dog vigtig at holde sig for øje, at denne sammenblanding kan ramme trivslen i det lange løb. Trivselsproblemer kan komme af eller være årsag til så forskellige ting som søvnløshed, humørsvingninger, en tom følelse indeni, parforholdsproblemer, brud i samarbejder og venskaber, stress, angst, præstationsangst og depression, for at nævne nogle af de gængse som Gitte Karvonen støder på. Og løsningen ligger ofte omkring det at skabe en form for struktur:

- Det er et gammelt mormoragtigt råd om at skrive tre gode ting ned hver dag. Og det er faktisk et godt råd. - Det er benhårdt altid at være på arbejde, og det kan man nemt falde i. Der er altid noget du kan gøre. Altid nogen du kan kontakte, et post du kan lave, en sang osv. Og det kan være meget svært at holde fri fra noget man er vild med. Det føles jo ikke som arbejde. Men man skal være klar over, at man ikke kun kan blive belastet af trælse ting. Selve det at have mange aktiviteter, og ikke holde fri, er belastende. Og så kan det være nok så fedt. Det er der rigtigt mange der slår sig på. Og skrækken for at blive overhalet eller glemt er der jo hele tiden. Mit råd er at prøve at lave en struktur, hvor der er planlagte huller og pauser. Og at veksle mellem at se dem der er en del af dit musikliv og så de venner og familie du har i forvejen. Mange oplever, at det private bliver sorteret fra, og i det valg og den prioritering ligger muligheden for ensomhed og en usikkerhed på, om de menneske man omgås egentlig holder af én. Og det er virkelig hårdt at stå der. Et andet vigtigt råd fra Gitte Karvonen er, at få øje på det der går godt. - Det er et gammelt mormoragtigt råd om at skrive tre gode ting ned hver dag. Og det er faktisk et godt råd. Det der er svært og ikke lykkes er nemt at få øje på og huske, for det er en del af vores overlevelsesinstinkt. At huske hvor sabeltigeren bor og hvilke bær der er giftige. Det der går godt kan forsvinde i tankerne. Men det er det der går godt, som du skal læne dig op ad, samtidig med at det selvfølgelig er vigtigt at udvikle sig. Men man kan sagtens udvikle sig, og sætte pris på det der er gået godt på samme tid. Men hvis du hele tiden stresser over at gøre mere og bedre, så risikerer du ikke at kunne gøre noget overhovedet.

FORVENTNINGER OG KRITIK I BANDET Et af de områder omkring musikken som mange slår sig på er relationerne. Gode relationer er afgørende for god trivsel. Det gælder i parforholdet, omkring venner og ikke mindst i bandet. Alle tre steder kan dog være kilde til konflikt når musiklivet tager form. Og her er bandet nok det sted flest oplever som potentielt konfliktfyldt,

Gitte Karvonen, 52 år. Selvstændig mentaltræner for musikere og andre kreative. Sessions varer typisk 1-1,5 time og kan foregå hjemme hos dig eller hos mig udenfor Århus. Skype/Zoom er også en mulighed. Jeg arbejder alle ugens dage i hele landet, men kun efter kl. 21 i særlige tilfælde. www.gittekarvonen.dk mail@gittekarvonen.dk Mobil 60604114. Mentaltræning hos mig er fradragsberettiget og koster kr. 800 plus moms for en session. Hvis du er medlem hos DMF kan du få tre sessions til kr. 450 i alt. Hvis du er medlem hos Dansk Artist Forbund koster en session kr. 650 plus moms. Ifølge Gitte Karvonen kan det ikke mindst skyldes forvirring i relationer og forventninger: - Nogle starter som venner, men ender som kolleger. Andre bliver venner efterhånden. Uanset om det er det ene eller det andet, så vil jeg råde til at være klar over hvor man står i forhold til hinanden. For det har også betydning for hvad man kan forvente af hinanden. Man kan ikke forvente det samme af en kollega som af en ven, og der kan være ting man ikke har lyst til at dele med en kollega, men gerne med en ven eller omvendt. Og bandet kan sagtens have forskellige relationer indbyrdes, hvor nogle er venner og andre er kolleger. Det er der ikke noget i vejen med. Bare man ved det.  Klarhed over relationer er altså en vigtig faktor, men hvordan med kritik? Mange musikere kender til situationer hvor intern kritik i bandet kan skabe en næste giftig atmosfære. Ifølge Gitte Karvonen er det vigtig at skille ting ad og vide hvad der er hvad: - En metode kan være, at det der skal kritiseres bliver lagt ud på bordet, og at det ikke tilhører nogen eller tilhører alle. Så det ikke bliver personligt. Det er svært, men det kan man øve sig på i fællesskab. Og så er det vigtigt at kritik også er positiv kritik. En god opskrift er: to gode og en dårlig. Det skal selvfølgelig ikke være så konkret, men alligevel godt at have i baghovedet: at det er vigtigt at nævne det der

er fedt og fungerer. Det er også vigtigt at være opmærksom på, om der er noget andet der ikke fungerer, som gør det svært at modtage og give kritik. I det hele taget er det sundt at evaluere hvordan samarbejdet er og hvordan kritikken foregår med jævne mellemrum. Og gør det mens det går godt.

MENTAL SUNDHED ER VEJEN TIL SUCCES Der er mange ting på spil i en musikers tilværelse der kan påvirke trivslen og dermed præstationen. På den måde er musikerens og sportsudøverens situation ikke så forskellig fra hinanden. Men hvor spydkasteren har fundet ud af at der skal mere end en god arm til at sende spyddet succesfuldt afsted, så burde guitaristen måske også træne andet en fingrene, som Gitte Karvonen påpeger: - Mentaltrænere er helt almindelige i sportsverdenen, hvor man for længst har erkendt, at den mentale sundhed er den halve præstation. Min påstand er, at det gælder for alle former for præstationer. Det er altså skiftende døgnrytme, mange forskellige arbejdssteder, uklare relationer, forventninger til dig selv og andre, og ikke minds en uklar skelnen mellem fritid og arbejde du skal være opmærksom på. Alt sammen kan give rigtig dårlig trivsel. Ifølge Gitte Karvonen skal dårlig trivsel ikke accepteres, heller ikke i musikbranchen, så tal højt om det derude.

NICKS YouTube SPECIAL: FORSTÅ MUSIKBRANCHEN MED VIDEOLEKTIONER

BLIV EN MUSIC BUSINESS ROCKSTAR Af Nick Siriwadh

Hvordan udgiver jeg min EP? Hvordan kommer jeg på Spotify? Hvordan får jeg flere fans? Du kan finde svar på dette og meget mere via internettets mange online videolektioner. Der er rigtig meget gratis viden på bl.a. YouTube efterhånden, og i disse corona-tider bliver tidspunktet for fordybelse næppe bedre - både da mange har fået mere tid, men også fordi det nu mere end nogensinde er vigtigt at forstå musikbranchen og hvor den er på vej hen.

Der er lidt forskellige steder at hente hjælp og inspiration. Der er naturligvis de gratis videosites såsom YouTube og Vimeo. Men der er også gratis kurser facilliteret af bl.a. universiteter og andre online kursusudbydere. Generelt kan man sige at YouTube-kanalerne ofte er mere underholdende, hvor de dedikerede kursusforløb oftest er mere saglige. Her er en oversigt over nogle af dine online muligheder for at blive klog på musikbranchen og livet som musiker. I denne runde er der fokus på videolektioner. Se også Mer’ Monitor! nummer 42 for vores dækning af diverse musicbusinesspodcasts.

YouTube MusicBiz (YouTube) MusicBiz er en musicbusiness-youtubekanal, der drives af Haulix og hosted af James Shotwell. Haulix er et softwarefirma, der tilbyder løsninger indenfor promotionkampagner. De har over 280 videoer indtil videre, og er et godt supplement til Keyes’ og Ivy’s videoer, da emnerne cirka er de samme blot forklaret på forskellige måder. https://www.youtube.com/user/HaulixOfficial

Adam Ivy (YouTube) Adam Ivy er en meget populær musicbusinessyoutuber. Han laver simple og kontante videoer om snart alt, hvad man har brug for at vide som upcoming musiker. Adam Ivy er stifter af Sellmusic. com, og er music producer samt ekspert i branding og marketing. Han har base i Florida, USA og har uploadet over 200 videoer. https://www.youtube.com/user/AdamIvyTV

Berklee Online (YouTube) Det verdenskendte Berklee College of Music har deres egen YouTubekanal, hvor de uploader nye videoer. Emnerne spænder meget vidt, og niveauet er relativt højt. De har næsten 1.000 videoer fordelt på cirka 75 playlister her i blandt et par om music business. https://www.youtube.com/user/BerkleeMusic/

Burstimo (YouTube) Burstimo er et London-baseret marketingbureau, der specialiserer sig i artist development. De har samtidig lavet en youtubekanal, der giver dig friske music marketing-tips hver uge, så du kan blive bedre til selv at promovere din musik og dit brand. https://www.youtube.com/channel/UCexjApxCp3sCEHZu4M33iOg

Damian Keyes (YouTube) Damian Keyes er en af de større, når det kommer til music business influencers på YouTube. Han behandler emnerne kort og præcist og med stor faglighed. Samtidig er han meget ærlig og direkte i sit sprog. Han er bl.a. stifter af The British Institute of Modern Music samt ejer af DK Music Management og DK Music Academy & Warble Entertainment. Han er også aktuel med bogen ”Stop Selling Music”. Damian Keyes har base i Wales, UK. Han har uploaded over 680 videoer. Tjek det ud. https://www.youtube.com/user/Damiankeyes

MIDEM (YouTube) MIDEM er til dels en showcasefestival og til dels en stor konference for hele musikbranchen. Den afholdes hvert år i Cannes, Frankrig. MIDEM er et af de mest toneangivende events af sin slags. På deres youtubekanal har de et hav af interviews og foredrag. Indholdet kan umiddelbart virke lidt kedeligt, fordi det ikke er så flot filmet som f.eks. Damian Keyes og Adam Ivy’s videoer, men indholdet er stadig helt i top. https://www.youtube.com/user/midem

ONLINE KURSUSFORLØB Mange videoer på YouTube er ofte halvejs en reklame for sig selv, og det ses tydeligt, at de kæmper for både likes, subscribers og views. Hvis man gerne vil slippe for den slags, og samtidig gerne vil have et mere formelt undervisningsmiljø, så skal man væk fra YouTube og i stedet kigge efter deciderede onlinekurser. De tilbydes bl.a. af universiteter og kan nemmest findes på platforme såsom Coursera, Udemy, Kadenze, Iversity, edX og Udacity.

Vanderbilt University tilbyder også kurset ”Understanding the Music Business: What is Music Worth?”. Det er nomineret til 7-uger og foregår via Coursera. https://www.classcentral.com/course/musicbiz-4722

Niveauet er højt, og der er som sagt ingen smaltalk og anden larm som på YouTube. Det kan varmt anbefales til de, der gerne vil fordybe sig og nørde helt igennem. Nogle af dem koster en smule, men mange af dem er gratis. Her er nævnt et par af de mange music business-relaterede forløb. Smut selv ind og kig efter resten.

Det er muligt at tage online kurser hos Berklee College of Music via Coursera. De tilbyder bl.a. forløbene ”Music Business Specialization” og ”Music Business Foundations”. https://www.coursera.org/specializations/music-business?action=enroll

Via Udemy kan du tage kurset ”Independent Musician Music Marketing - Part Music Business”. https://www.udemy.com/course/the-business-of-musicmarketing-for-a-musician-or-band/ Som I kan se, så bugner internettet med lettilgængelig undervisning omkring music business. Hvis du er helt ny inden for emnet, så start med at se nogle af YouTube-videoerne. Hvis du allerede er lidt inde i det, så får du måske mest ud af onlinekurserne. Ingen kurser eller videoer på nettet slår naturligvis de erfaringer man gør sig ude i den virkelige verden, men de kan helt sikkert tjene som et fornuftigt supplement, så du hurtigere kommer i den rigtige retning. Tjek det hele ud og ”get your learn on”.

VEJEN TIL EFFEKTIV ØVNING

AUDITIONDAYS FOLK & WORLD SØGER BANDS OG SOLISTER Spiller du musik indenfor folk- og worldbeslægtede genrer, så skal du spidse ørene nu. Over tre koncertdage i december, er fokus rettet mod rootsmusikken på Hagges i Tønder, samt med en festival på Alice i København. De deltagende får kompetent feedback fra et panel af erfarne branchefolk.

Ansøgningsrunden er åben nu. Kunne du tænke dig at være med til AuditionDays Folk & World, så læs mere og ansøg om deltagelse på www.ora.dk.

Koncertpianisten Lan Yu fra Aarhus har for nyligt udgivet sin første bog! Vi bragte et interview med hende i Mer’ Monitor! nr. 37 (oktober 2018) om hvordan man tilgår sin øvepraksis. Hendes mange års research er nu mundet ud i bogen ”Vejen til effektiv øvning”. Den kan købes her: https://www.saxo.com/dk/vejen-til-effektiv-oevning_lan-yu-soerensen_paperback_9788740474961

KVINDELIGE

Death Doomers

MED BEN I NÆSEN! - INTERVIEW MED KONVENT Af Marie Louise Schmidt Jørgensen Foto: Peter Troest

Den danske metalkvartet Konvent begyndte at spille sammen i sensommeren 2015, og har i løbet af de seneste 5 år sat sig stabilt på den danske metalscene. De har turneret både i Danmark og udlandet på store anerkendte spillesteder og festivaler, og åbner 2020 med et anmelderrost debutalbum og en fuldt booket kalender, lige indtil Coronaen tog fat og satte en hel branche ud af spil for en stund. Dette har givet bandet en naturlig pause til refleksion og kreative skaberprocesser i øvelokalet i øvelokaleforeningen EKHO EKHO. Vi mødte dem over en kold øl i deres øvelokale til en snak om at være et kvindeband i en mandsdomineret metalkultur og livet på tour.

Da Metal-kvartetten Konvent blev formet, var det kun ét af medlemmerne, nemlig guitaristen Sara, der havde prøvet at spille i et band. Pigerne var heller ikke veninder, men vidste hvem hinanden var gennem koncerter og fælles bekendte. Konvent spiller metalmusik indenfor subgenren Death Doom, der som de selv forklarer det er minimalistisk, repetitivt, langsomt og med et ondt udtryk. Death-delen kommer mest til udtryk ved Rikkes vokal. Heidi: Rent genremæssigt føler jeg vi alle sammen lytter til meget forskelligt, ikke nødvendigvis kun metal, men vi har selvfølgelig metallen tilfælles. Det er ikke sådan at vi på forhånd har udvalgt nogle inspirationskilder der skulle forme vores musik. Har det kun noget med lyden at gøre eller er teksterne også med til at definere genren? Heidi: Det er mere lyden, men selvfølgelig har teksterne også noget at skulle

have sagt, for hvis det var tekster om blomster, kærlighed og romancer ville det ikke være Death Doom. Rikke: Vi har da kærlighedssange. De ting vi synger om har selvfølgelig en mørk tilgang. Ligesom i popmusik hvor man også kan synge mørke kærlighedstekster. Når vi skriver tekster tror jeg ikke at jeg har tænkt, at det skal passe ind i en metalkasse. Men jeg har da nogle sangere jeg er meget inspireret af og tænker, at hvis jeg kunne blive lige så modig som dem i deres vokalvalg på et tidspunkt, så kunne det være rigtig fedt!

ET KVINDEBAND PÅ METALSCENEN Nu er i jo fire kvinder i et mandsdomineret miljø. Jeg har lyst til at spørge jer om i oplever fordomme i branchen grundet jeres køn, selvom i sikkert er blevet spurgt om dette utallige gange før? Heidi: Jeg tror hvis jeg skal være ærlig, at vi får flere interview spørgsmål om dette end vi oplever det. Jeg føler det er sjældent at vi oplever det sådan

direkte, hvor der er nogen der siger noget. Det er sket flere gange, men det har ikke været super bemærkelsesværdigt. Jeg talte med en forleden der også spurgte mig om det, og han fortalte mig, at han oplevede det rigtigt meget når han står med venner til koncerter. Han har oplevet mange mænd sige ting til hinanden om piger på scenen, også i metalmiljøet. Det overraskede mig lidt, for det kan jo sagtens være at der sker en masse som vi bare ikke hører, fordi det bare er drenge der går og siger det til hinanden. Rikke: Det er jeg overbevist om! Jeg er overbevist om at der sikkert er rigtig mange der har en mening om os, men at de så holder det for sig selv. Men jeg tror også at der er rigtig meget sexisme indenfor popmusik, selvom kvinder er mere repræsenterede i popmusik. Jeg ved ikke om det er noget man kan slippe for, når man vælger at beskæftige sig med musik. Men ja, jeg syntes vi har været ret heldige, der er ikke folk der skriver meget negativt til os. Sara: Man kan nogle gange godt føle at man hurtigt bliver et ”koncept” fordi man er et pige-metalband, og det er jo egentlig også indirekte sexistisk. Men det kommer jo også an på hvordan man håndterer det og om man lader sig mærke af det. Mange mener jo også at vi skal tage en aktiv politisk stemme, og det mener vi ikke er vores rolle at påtage os. Vi har ikke lyst til at havne i en eller anden aktiv politisk magtkamp om hvad køn er! Heidi: Bare fordi vi ikke nødvendigvis går ud og siger en masse, betyder det ikke at vi ikke har en mening omkring de her ting, men du kan vise meget ved bare at gøre det. Du behøver ikke at sige det! Sara: Der er mange der syntes det er et statement i sig selv, at vi er et kvindeband, men vi spiller jo bare musik ligesom alle andre musikere. Hvorfor skal det være et statement? Sara: Men det slipper man bare aldrig fra! Der vil jo altid være idioter, men overordnet har vi altid fået rigtig stor opbakning, folk har været positive og budt os velkomne i branchen.

DEN INTERNATIONALE SCENE OG LIVET PÅ TURNÉ I har spillet store koncerter i Danmark og er ret velkendte på de danske

scener – I har blandt andet spillet på Roskilde, Copenhell, SPOT festival & Metalmagic. Siden 2018 har I også turneret i udlandet. Blandt andet i Tyskland, Norge, Sverige & England. Kan I fortælle lidt om hvordan det er at være på tour, specielt i udlandet? Sara: Jeg tror altid vi har en ide om at vi skal være mega strukturerede, haha! Vi lægger altid en slagplan for det hele, for hvem der tager sig af hvad. Men når vi så kommer afsted, er vi helt skudt af oven i hovederne, hahaha. Der er bare en masse ting som man glemmer. Virkeligheden er bare en anden, når først man er afsted! Heidi: Det er også fordi man er i en omskiftelig situation hvor der bare sker en masse hele tiden, så du kan ikke rigtig planlægge alt på forhånd. De gange vi har været afsted har vi ikke haft en tour manager med, så vi har også stået for alt det praktiske selv. Fremover har vi en tour manager med, så kan vi slappe meget mere af. Sara: Når man er afsted kan man ikke regne med, at andre gør noget for en. Vi har erfaret at man er nødt til selv at tage initiativ, være aktiv og opsøgende når man kommer ud på et spillested, f.eks. selv begynde at ”sætte op”. Det overraskede mig lidt i starten hvor meget man selv skal gøre. Heidi: Men der er stor forskel på om man er på turné som det lille band med nogle andre hovednavne, eller om man er hovednavnet selv. Nu har vi prøvet begge dele og der er klart nogle ekstra fordele ved at være hovednavnet på touren. Hvordan er det at være afsted på turné ? Rikke: Det er sjovt, men hårdt at være afsted. Sidst fik vi kun fire-fem timers søvn hver nat! Man skal slæbe meget og tidligt op og køre langt. Julie: Jeg bliver nogle gange også socialt udmattet af at være afsted, så er jeg nødt til bare at sidde lidt for mig selv og ikke lave noget, haha… Sara: Man lærer hinanden rigtig godt at kende, og bliver bedre til ikke og tage ting personligt, for nogle gange er ens lunte bare kort når klokken er to om natten man er presset og udmattet. Vi er gode til at være der for hinanden hvis det hele er lidt hårdt.

Konvent nåede at fuldføre en turné på 12 koncerter i Februar inden Corona-krisen brød ud. Bandet har efterfølgende måtte aflyse alle deres sommerkoncerter, men de er glade og taknemmelige for det, de har nået. Sara: Lige nu handler det for os bare om at skrive ny musik og komme tilbage til at skabe noget. Vi kan ikke bare suse afsted på vores nye album for altid, så vi glæder os faktisk til det. Vi har fået rigtig mange idéer og inspiration efter vores sidste tour, så nu vil vi bare udnytte at vi har tid til det. Har i et godt råd til folk der endnu ikke har været på turné endnu? Heidi: Et godt råd og noget vi alle er enige om og som vi også har set effekten af, er at når du er ude at spille en koncert, så socialiser meget. Vær venlig og imødekommende overfor lydmanden, lysmanden, dem der laver mad til dig og så vidt muligt de andre bands! Bare gør et FUCKING godt indtryk, for det er noget spillesteder husker og det er noget andre bands husker. Det tror jeg er virkelig vigtigt! Sara: Et andet godt råd er at komme ud og spille så meget som muligt. Lad vær med at gemme dig i øvelokalet og tro, at det ikke er godt nok. Det kan godt være du ikke er den bedste og mest professionelle musiker, men du får så meget mere erfaring og du udvikler dig meget mere, hvis du udfordrer dig selv. Tag de chancer der er, og lær af det! Rikke: Lad være med at vær bange for at lave fejl! Det kan man ikke undgå og det er bare en del af det med at spille live. Man er nød til at lære, at man ikke dør af det. Med de ord takker jeg for en hyggelig og faktisk ret sjov time i selskab med de fire Death Doomers. De er super søde, imødekommende og behagelige at sidde sammen med og vi har grint så meget at interviewsporet på min diktafon, nogle gange er ret svært at afkode helt tydeligt. Bandet håber at kunne spille koncerter igen til efteråret, men indtil da kan det anbefales at lytte til deres seneste udgivelse Puritan Masochism(2020), der er udgivet på det østrigske pladeselskab Napalm Records.

I NÅDE HOS STREAMINGTJENESTERNE

DEL 1

Figur 1 Netværksdiagram over kunstnere på den danske Album top 100, samt ’similar artist’ i to led. I alt 9.050 solister og bands.

Af Jacob Aarosin Hansen

Streamingtjenesterne har rigtig meget magt, når det kommer til at få udbredt din musik. Det er ikke nok at uploade dine udgivelser på tjenesterne - lytterne skal også opdage dem blandt +50 millioner andre numre, og konkurrencen er enorm. I denne og næste udgave af Mer’ Monitor! vil vi undersøge, hvad streamingtjenesterne gør for at navigere brugerne rundt i deres enorme katalog. Som forbruger overlader vi i stigende grad arbejdet med at navigere i musikkataloget til streamingtjenesterne ’personlige’ anbefalinger – en algoritme skabt til at finde netop din smag. I denne artikel vil vi undersøge hvordan streamingtjenesternes anbefalingsalgoritmer fungerer og påvirker hvordan brugerne opdager ny musik.  Du kender det sikkert: du har sat din yndlingsplayliste til at spille på Spotify, og uden at du har lagt mærke til det, er playlisten sluttet, og musikken er fortsat. Det går op for dig, at du ikke rigtigt har registreret overgangen, for den musik der nu spiller er godt nok

Artiklen tager udgangspunkt i Rasmus Rex Pedersens studie: ”Når maskiner kuraterer: Hvad anbefalingsalgoritmer fortæller os om menneskers smag” ikke på din playliste, men den passer fint sammen med det du oprindeligt valgte at lytte til. Det er en algoritme der ud fra dine lyttepræferencer på den specifikke playliste, finder anden ”lignende” musik til din nydelse.

HVORDAN FUNGERER EN ALGORITME? Rasmus Rex definerer en algoritme som værende et sæt af regler eller handlinger, som kan bruges til at løse en bestemt type problem. Den tager et input, gennemfører de angivne handlinger, og producerer et output. Anbefalingsalgoritmer er dog væsentligt mere avancerede end dette umiddelbart lyder. De inkluderer mange faktorer som input: • Analyse af indhold (fx længde, tempo, toneart, taktart, timbre, eller fagfolks analyse af et musiknummer) • Metadata om indholdet (fx medvirkende, sangskrivere, producer, pladeselskab, mv.)

• Data om brugerens præferencer (fx karaktergivning og informationer om tidligere lyttet musik) • Situationsbestemmelse (fx hvad tid på dagen? Hvilken ugedag? Hvad tid på året? Hvor befinder brugeren sig? Hvilken type af enhed tilgår de tjenesten med?) Algoritmerne tager udgangspunkt i disse input, og bruger dem som udgangspunkt for en beregning af sandsynligheden for at en bestemt sang eller et album vil matche din smag og dine behov netop nu. Anbefalingerne er med andre ord resultatet af et statistisk baseret forsøg på at forudsige, hvad du som bruger gerne vil have. Karakteren og kvaliteten af de data, som danner baggrund for anbefalingerne, er afgørende for hvilket output algoritmen producerer. Denne statistiske baserede tilgang til anbefaling udgør et væsentligt brud med opfattelser af kunstnerisk kvalitet og relevans.

HVAD ER EN GOD ANBEFALING? Algoritmerne forsøger ikke at forstå kvalitet, relevans og smag; de analyserer indirekte indikationer på kvalitet, relevans og smag, og de gør det ud

fra pragmatisk udvalgt data, som betoner nemt målbare og kvantificerbare faktorer. På den måde adskiller de sig fra den menneskelige tilgang til anbefalinger, som baserer sig i langt højere grad på empati. - Når jeg anbefaler kunst og kultur til venner eller familie, forsøger jeg at sætte mig i deres sted – at forstå deres smag og hvad de skal bruge anbefalingen til. Men jeg trækker også på min egen oplevelse af de kulturprodukter, som jeg anbefaler. Når jeg anbefaler noget musik, investerer jeg samtidigt noget af mig selv i anbefalingen. Jeg angiver både, at jeg regner med at anbefalingen er relevant, men jeg angiver også at jeg selv har haft en god oplevelse med netop denne musik, og min egen forståelse af kvalitet er derfor indlejret i anbefalingen. Når algoritmer anbefaler på baggrund af statistiske analyser, betyder det at de prioriterer relativ sikkerhed for at anbefalingen opleves som relevant. Konsekvensen er at der sker en nedprioritering af anbefalinger, som bryder med eksisterende mønstre og konventioner. Det er sværere at forudsige hvordan folk vil reagere på noget der er originalt og nyskabende, også selvom det potentielt netop er det, som giver de største reaktioner. Omvendt forholder det sig ofte med menneskelige anbefalinger. - Jeg tager gerne en chance med at anbefale en film, som jeg ved kommer til at gøre et stort indtryk – også selvom jeg er usikker på om dette indtryk kommer til at være positivt eller negativt. På den måde adskiller maskiner og mennesker sig i forhold til hvilke rationaler, der ligger bag anbefalingerne. Begge søger at formidle gode oplevelser til modtageren, men definitionen på hvad der konstituerer en god oplevelse er radikalt forskellig. Indtil videre er maskinernes algoritmiske anbefalinger kun én af flere mulige måder at skabe og formidle kulturanbefalinger. De fleste tjenester benytter sig af redaktionelt indhold (div. playlister) parallelt med de automatisk genererede anbefalinger, og Spotify eksperimenterer i skrivende stund med hvad de kalder ’algotorial playlists’ (sammensat af ’algorithmic’ og ’editorial’) – hvor algoritmer og menneskelige redaktører samarbejder om at kuratere tjenestens playlister.

Rasmus Rex Pedersen Adjunkt Roskilde Universitet Forsker i digitaliseringens konsekvenser i musikbranchen

HVAD BETYDER ANBEFALINGSALGORITMERNE FOR DIG OG DIN MUSIK? Algoritmernes forståelse af kvalitetskriterier, må siges at give forrang til kriterier der nemt kan måles og kvantificeres. Desuden har algoritmer en tendens til at reproducere – og til tider forstærke – bias som de finder i deres datamateriale. Udviklere hos Spotify eksempelvis har påpeget at algoritmerne bag den populære Discover Weekly playliste inkluderer mindre musik fra kvindelige musikere (som i forvejen er underrepræsenterede) end hvis musikken er udvalgt af mennesker. Rasmus` egen forskning viser desuden indikationer på, at nationale stereotyper er medvirkende til at reproducere en center-periferi-relation med de anglo-amerikanske lande som centrum for den globale musikkultur, og andre landes musik som nationalt afgrænsede kulturer med langt mere perifere positioner. Det er altså i højere grad amerikansk musik du bliver eksponeret for, når du får genrebaserede anbefalinger. Som et eksempel på dette kan du i figur 1 se en netværksvisualisering af hvordan Spotifys algoritmer forstår ligheder mellem musikere. Kunstnerne grupperer sig i store træk efter musikalsk genre, men klyngen yderst til højre rummer stort set alle de danske musikere – en indikation på at algoritmerne lægger større vægt på geografi end musikalske kvaliteter når de finder ligheder. Det er derfor meget svært som dansk artist at blive ”opdaget” udenfor landets grænser ved hjælp af stream-

ingtjenesternes anbefalingsalgoritmer. Samtidig bliver du sat i bås med vidt forskellige danske artister rent genremæssigt, sådan som algoritmen fungerer i dag. Du er dog heldigere stillet hvis du spiller mere nicheorienteret musik. Enkelte genrer er nemlig mindre tydeligt nationale i den måde Spotify opfatter ligheder. Undergenrer indenfor fx jazz og elektronisk musik, udkrystalliserer sig fx i nogen grad i netværket uden tydelige nationale træk. Hvis du spiller musik indenfor de mere brede genrer, så er det noget sværere at komme ud over landets grænser via anbefalinger. I Spotify’s system er det algoritmer, som vurderer ligheden med andre artister, og man har dermed ikke direkte mulighed for at påvirke hvem man bliver koblet med. Den eneste lille mulighed er ved at tænke over hvordan algoritmerne arbejder med at forstå ens musik. - Hvis man eksempelvis i starten kun har danske lyttere, og kun bliver anmeldt af danske medier/blogs er der større sandsynlighed for at algoritmerne ser dette som et udtryk for at éns musik er mindre relevant udenfor landets grænser. Det bliver mere og mere klart at playlister er ultimativt vigtige for eksponeringen af netop din musik på streamingtjenesterne. Playlister bliver kurateret af enten brugere eller redaktionelt på den enkelte streamingtjeneste, og der kan være fra én til millioner af brugere der følger den specifikke playliste. Vi undersøger playliste-kulturen i næste udgave af Mer’ Monitor!.

Lis er stille Foto: Anders Filtenborg

OG E N R E R AM M

M! E D F A D U D Y R B

SÆT

Af Steffan Lykke Møller og Mia Fuglsang Holm // Radar

Kulturhovedstadsåret 2017 blev det endelige skub ud i at tænke nye måder at præsentere koncerter på hos spillestedet Radar. Siden har en række musikere afsøgt livemusikkens muligheder i samarbejdet med spillestedet og fundet nye alternativer til det traditionelle koncertformat. For visionen hos Radar er, at koncerter aldrig må blive en statisk størrelse. Her fortæller de selv om processen. Lyden, scenen, rummet, lyset, baren, entréen, backstage – ja selv toiletterne har været i spil, når Radar har skullet gentænke den traditionelle koncertoplevelse i samarbejde med musikere og andre kunstnere gennem årene. Siden stedet hed Musikcaféen og lå i Mejlgade har der altid været en eksperimenterende tilgang til koncertformatet. Med flytningen til Godsbanen i 2012 blev der åbnet op for, at man kunne få lidt medindflydelse på at designe rummet og scenen – og her var fleksibiliteten en vigtig faktor. Med mulighed for at flytte rundt på placeringen af scenen i rummet, fik Radar taget første skridt mod den fokuserede indsats mod at gentænke koncertformatet. Indsatsen fik senere et navn: #Venuehack. Og dette blev en del af hele rygraden i spillestedets strategi og vision. #Venuehack blev sat i koncept som led i et større projekt i årene op til og under Aarhus 2017, der arbejdede ud fra mantraet om at gentænke kulturen

AT SKABE HELHEDSOPLEVELSEN – OG SKILLE SIG UD

blev transformeret i musikkens ånd. LISERSTILLE ikke så meget spillede musikken, som de var den. Det kan sammenlignes med totalteaterets sansebombardement. Vi blev inviteret ind i et alternativt univers, hvor én vision fik lov at fylde alt. Og fordi alle spillede med, og det var gennemført ned til mindste detalje, fik drømmen lov at bestå for de indviede. En symbiose mellem kunst og underholdning. Det var smukt.

For selvfølgelig er det at stille sig op på en scene i enden af salen på et af landets mange koncertsale og give sig fuldt ud foran et medlevende publikum en oplevelse i sig selv. Spørger du publikum, er de sikkert også fint tilfredse, så længe de kan få en fadøl i hånden og blive godt underholdt af bandet på scenen. Og vi præsenterer også de koncerter på Radar – for det er et format der virker, og har virket rigtigt mange år. Men en gang i mellem skal man prøve at udfordre det der virker. Give publikum noget, de ikke lige have regnet med. Rykke dem ud af de vante rammer.

På Radar har vi lagt hus til rigtig mange fantastiske koncerter som den med LISERSTILLE, hvor musikerne har været klar på at lege med det visuelle, det lydmæssige og rammerne i sig selv for at skabe en fantastisk helhedsoplevelse. To af de aktører er Gry Colding Ebbesen, der i 2019 skabte en visuel koncertrække i samarbejde med en række medstuderende på Det Jyske Musikkonservatorium under navnet VÆRK.collective, og Martin Ahm, der med Code Elektro lavede en utraditionel helhedskoncert på Radar i februar 2020.

under overskriften ”Rethink”. #Venuehack skal ses som en model af en række byggeklodser, som Radar løbende udarbejder i samarbejde med aktører inden for kunst og teknologi, og som man sammen med musikerne sætter sammen til at skabe en helt særlig helhedsoplevelse omkring den enkelte artists koncert.

Tilbage i 2015 forvandlede bandet Lis Er Stille hele Radar til et post-apokalyptisk Blade Runner univers under en midnatskoncert de havde døbt Midnight Wave. Backstage, entre, bar, toiletter, scene, røg, lys og helt ned til detaljer som entréstempel indgik som del af deres helhedsoplevelse. Resultatet kan man blandt andet læse om i Kristoffer Veirums fem-stjernede Gaffa anmeldelse, der slutter af med følgende konklusion: - Midnight Wave var den fulde koncertoplevelse, hvor det fysiske rum

Hvorfor ønskede I som artist/arrangør overhovedet at arbejde med rummet og det visuelle udtryk? Gry Colding Ebbesen: - I VÆRK.collective var det vigtigt for os at arbejde med det visuelle og rumlige af flere grunde. Vi ønskede at skabe koncerter der kunne tilbyde koncertgængerne nogle anderledes oplevelser, hvor musikken var forbundet af en visuel rød tråd. Det, at vi præsenterer flere forskellige artister, kræver en anderledes rammesætning, og der var det oplagt at lege med det visuelle,

som det, der forbandt os, i stedet for at vi skulle “tilpasse” musikken. De forskellige rammesætninger gjorde også, at vi begyndte at tænke aftenerne mere som forløb end enkeltstående koncerter, og det ekstra visuelle lag tilføjede nærmest en ekstra dimension til historiefortællingen. Derudover var det også et forsøg på at lege med det faktum, at vi som mennesker er meget visuelle, og at det faktisk kan spænde ben for os musikere, hvis ikke vi også kalkulerer med dette, når vi står på en scene. Det var altså en oplagt mulighed for at strække vores kreativitet ud i andre kroge end blot musikken, som normalt ellers er vores primære fokus, og forstærke det samlede udtryk. Martin Ahm: - For mig gav det en god mulighed for at udvide mit musikunivers og inddrage ekstra dimensioner til at skabe et science fiction-baseret elektronisk lyd-univers med liveband. Koncerten blev afviklet via et kvadrofonisk lydsystem (højtalere foran og bag publikum), og der var arbejdet med lysdesign og visuals for at give publikum mulighed for en mere engagerende og medrivende koncert. Overvejelserne omkring denne løsning kom blandt andet fra, at Code Elektro er inspireret af elektronisk musik fra 70erne og 80erne - og derfor gav det mening at gøre brug af et lydformat fra netop denne periode. Derudover så kunne jeg dreje hele rummet lydmæssigt rundt om publikum oppe fra scenen ved hjælp af computeren og specielle fadere. Jeg kunne også designe lyde som befandt sig bag ved eller ved siden af publikum. Og

Code Elektro Foto: Peter Krogsøe

kunne dermed bygge ovenpå oplevelsen. Endelig så havde jeg lavet et særligt lyddesign til toiletområdet for at underbygge stemningen så snart man trådte ind på Radar. Den visuelle del bestod af speciallavede videoer og grafik som underbyggede science fiction-stemningen med dystopiske fremtids-illustrationer og billeder. Samlet set var min ambition, at det blev en lidt mere filmisk totaloplevelse end den traditionelle koncert.  Hvad tror I det giver henholdsvis musikerne og publikum, at man inddrager de fysiske omgivelser som en del af oplevelsen? Gry Colding Ebbesen: - Vi er i VÆRK.collective slet ikke i tvivl om, at disse tværæstetiske rum kan noget ganske særligt, fordi man ganske enkelt bliver mere stimuleret af, at der ikke kun er noget for ørerne men også for øjnene. Måden man præsenterer et rum på, betyder rigtig meget for rammesætningen af, hvad man som publikum kan forvente, og hvis musik og visuel æstetik arbejder sammen, så kan det løfte sig til noget der er mere end summen af et plus et er lig med to; noget som ikke kan forudses. Denne ekstra variabel er utroligt interessant at arbejde med, fordi de netop kan virke så stærkt på rummet og den måde, publikum tager musikken ind på. Martin Ahm: - Tilbagemeldingerne var virkelig positive og min opfattelse er, at det giver en mere fordybende oplevelse,

når man tænker koncerter lidt bredere. Der var flere der sagde, at de kunne drømme sig lidt væk og overgive sig til de visuelle og lydmæssige stimuli. Jeg er helt sikker på, at kvadrofoni og visuals vil være en del af Code Elektro fremover.  Hvilke udfordringer er der, når man ønsker at arbejde på denne måde? Hvad synes du var det sværeste? Gry Colding Ebbesen: - Når man arbejder med det visuelle, især i et mørkt rum, skal man være opmærksom på, at virkemidlerne skal være langt mere iøjnefaldende og fremtrædende end man lige regner med. Det er vigtigt, at de effekter, man arbejder med, er meget fremtrædende, ellers kommer det oftere til at rode og virke meningsløst overflødeligt i stedet for at det tilføjer noget til koncertrummet. Så “go BIG or go home”, der findes ikke smutveje, kun hovedveje. Martin Ahm: - Jeg har aldrig prøvet at lave denne type koncert før. Så der var en masse tekniske ting som jeg skulle finde ud af og så håbe på, at alt spillede sammen på selve aftenen. Det gjorde det heldigvis. Du kan læse mere om Radars #Venuehack-project på www.radarlive.dk. Radar er altid åben over for nye projekter, så sidder du og har den gode idé, så tag endelig fat i os. Se video fra Martin Ahm og Code Electro på RADAR: https://youtu.be/igh2PC7kywA

PUST Foto: Kim Song Sternkopf

NICK`S NØRDERIER KVEJLER DU KABLER? Af Nick Siriwadh Kabelrod – vi kender det alle. Du har sikkert rullet kabler op mange gange i dit liv – men gør du det korrekt? Og findes der en korrekt metode? Og hvad kalder man det? De fleste kalder det bare ”at rulle kabler op”. Nogen har lært, at det hedder ”at kvejle” inspireret af den maritime verden. Hvad man kalder det er ikke vigtigt. Det vigtige ved at rulle kabler korrekt op er, at man kan undgå at overbelaste kablet, og derved undgå at skabe en løs forbindelse. Samtidig kan man undgå at kablet filtrer sammen med sig selv eller andre kabler. Det sidste man ønsker, når man spiller koncert er, at rode med filtrede kabler med løse forbindelser. Det man aldrig må gøre er at spole det op omkring hånd og albue. Det skaber unødig belastning og krøller og hakker i kablet; det er den sikre vej til et kort kabelliv. Her er en metode, der kan forlænge levetiden på dine kabler og skabe orden i kabelkassen. Den har ikke et officielt navn, men nogen kalder den for ”over/ under-metoden”. Hvis man ruller kablet én runde, så det danner en cirkel, så kaldes det et øje eller en tørn. Det man skal forstå er, at hver gang man laver et øje på et kabel, så skaber det en snoning. For at kompensere for dette, så skal man folde sine øjne i modsat ret-

ning hver anden gang. Hvis man folder samme vej hele tiden, så kablet f.eks. ender op med 15 øjne, så har man lige snoet sit kabel 15 gange. Dét kan man undgå med over/under-metoden. 1. Hold først kabelenden i din ikke-dominerende hånd med stikket pegende ind mod dig. 2. Med den anden hånd tager du nu kablet og laver et øje i den størrelse, som du ønsker det. De fleste vil så fortsætte på samme vis med resten af kablet, men undlad dette. 3. Du skal nu lave et modsat øje, der folder sig ind under sig selv. Det er det man kalder ”under”. Det kan du gøre ved at folde kablet, eller ved at rulle det mellem pege- og langfinger mens du fører den dominerende hånd ind mod den anden indtil kablet selv folder sig. 4, Fortsæt nu med skiftevis at folde over og under som beskrevet indtil du er færdig. Det er en simpel metode, der kan gøre din hverdag en smule lettere. Du kan benytte en kabelbinder til at samle det oprullede kabel med. F.eks. Planet Waves elastic cable ties. Det er nemt og hurtigt. Giv det et skud.

Mer' Monitor! 43